Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 All Vejle amtskommune DANMARKS STATISTIK C1.ß C Kobenhavn 1984 C-
ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501- 0617-1 Vejle amtskommune 2 4 OKT. 1984 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET
Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketællngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tl statstsk brug. I dsse regstre ndgar statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tt statstske formal. Tællngen vedrerer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar 1981. De statstske regstre, hvorpa oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del of den lobende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen ma derfor ses sammenhæng med de artge statstkker, som ndeholder en række of de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtællngens særkende. I dette perspektv er formalet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgár den lobende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tl den lobende statstkprodukton. Formalet er endvdere at offentlggore centrale befolknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omrader, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 Indgar rækken of folketællnger, som sden 1834 er gennemfort med 5-10 ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tl EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng af de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen modekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse af foke- og bolgtællnger hvert 10. ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger save! pa natonalt som pa nternatonalt plan derved. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfyldelse af sporgeskemaer. Dette har vsse tlfæde betydnng for defntonen af de begreber, som tællngerne er baseret pa, men med hensyn tl emnevalg og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger 1980 -runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der blev gennemfort 1970. Tællngen offentlggores tre landsdækkende tabelværker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabelværket) og (III) folketal for forskellge admnstratve omrader (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabelværker, der dkker hver sn amtskommune og som ndeholder opgoreser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gares der endvdere rede for folke- og bolgtællngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tl sammenlgnelgheden forhod tl tdlgere tællnger, som den ændrede opgorelsesteknk medforer. Herudover er det mulgt at kebe opgerelser, hvor bru - gerne sev defnerer tabelndholdet, des pa grundlag af folke- og bolgtællngen, des drekte pa grundlag af de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnævnte opgoreser vl kke vare bundet tl foke- og bolgtællngens opgorelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tl de lobende opgoreser tlvejebrnges arlgt. Nærmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tl Danmarks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Færoerne. Den seneste afholdte foke- og bolgtællng Gronland og pa Færoerne daterer sg tl henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september 1977. Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt december 1984
Lst of tables Table Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n 1980. Table 3. The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Table Table Table Table Muncpaltes (communes) 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. Table The county (»amtskommune«) 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. Table 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged 17-66 years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged 17-66 years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged 16-59 years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged 16-59 years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.
Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtellngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtællngen og den lebende statstk 023 Oplysnnger ppa servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa ken og aldersgrupper 024 Tabel 2. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhverv Aret 1980. Fordelt efter socoekonomsk gruppe og branche 038 Tabel 3. Bolger fordelt efter art, sterrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 052 Kommunetabeller: Tabel 4. Erhvervsfrekvensen for 5 Ars aldersgrupper for mend, kvnder og kvnder med born. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 066 Tabel 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socookonomsk gruppe 068 Tabel 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, branche og socookonomsk gruppe 078 Tabel 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bernenes alder. Born fordelt efter famletype 086 Amtskommunetabeller: Tabel 8. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socookonomsk gruppe og faggruppe 091 Tabel 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, socookonomsk gruppe, faggruppe og branche 094 Tabel 10. Lonmodtagere 17-66 Ar fordelt efter kon, ATP -bdragets storrelse Aret 1980, socookonomsk gruppe, branche og alder 100 Tabel 11. Lonmodtagere 17-66 Ar fordelt efter ledghedsgrad Aret 1980, ken, forskrngskategor, alder, socookonomsk gruppe og branche 104 Tabel 12. Personer 16-59 Ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 108 label 13. Personer 16-59 Ar erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socookonomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse.. 110 Tabel 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 116 Blag Noter tl tabe) 1-3 118 Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymessghed 119 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymæssghed 120 Blag 3. Socoekonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 122 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 128 Blag 5. Branchegrupperng 130 Udsnt af kort, hvortl Geodmtsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.
. Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X... X Populaton aged 16 years and over... X... X Populaton aged 16-59 years........ X X Economcally actve populaton X X...... X Employees aged 17-66 years X X X Chldren... X Famles X.. Dwellngs Derved unts m2 per dwellng Actvty rates ( A)) X X X X l. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas F F F Geocodel F F F Geocodell F F F III. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H...... H H...... H F F H H Sex H H F H H... F F F F H H Women wth chldren......... F Economc characterstcs Actvty status H F F........ H Occupaton........... F H Soco- economc group... H. F F... F H H F... H Industry... H...... F H... F F F... F Unemployment nsurance category Degree of unemployment ATP contrbuton n % of full contrb _ Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton Level of educaton beng receved Educaton wth /wthout pay F H H F H F F F H IV. Famly Characterstcs Famly type F... F Number of chldren H F Age of chldren H Age of youngest chld F The age of the woman F V. Household Characterstcs Household type..... H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng...... H Number of rooms...... H Type of energy used for heatng H Facltes H..............
...,....... Systematsk tabelndholds-oversgt X betyder, at tabellen som helhed omhandler den pâgældende personkreds F og H betyder, at den pâgældende nddelng eller gruppe er anfart í tabellens forspalte eller hoved Tabel nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 I. Tællngsenheder Personer Personer alt X... X Personer 16 Ar og derover.. X.......... X Personer 16-59 Ar...... Personer erhverv X X...... X Lonmodtagere 17-66 Ar..................... Antal born...... X Famler Bolger Afledte tællngsenheder m2 pr. bolg. X.. X Erhvervsfrekvens...... X....................... X X X X X... X X II. Geograf Hele landet F F F F F F F Amtskommuner/Hovedstadsregonen F F F F F F F F F F F F F F Kommuner/dstrkter F F F F F F F Sogne/byer/roder F F F Bygrupper F F F Geokodel F F F Geokode II F F F III. Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H...... H H... H... F F HH Kon H H... F H H... F F F F H H Kvnder med born F......... Erhvervsmaassge kendetegn I/uden for erhverv H F F...,.. H,., Fagguppe F H Socookonomsk gruppe... F F... F H H F H.., Branche F H...... F F F F Forskrngskategor............. F Ledghedsgrad.......... H ATP-bdrag pct. af fuldt bdrag...... H Uddannelsesmæssge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse F F Under uddannelse......... F Under uddannelse med/udenlon... F H H IV. Famlemossge kendetegn Famletype Antal born Bornenes alder Yngste barns alder Kvndens alder.... F H H F F F F V. Husstandsmæssge kendetegn Personer /uden for prvate husstande.. H VI. Bolgkendetegn Bolgart Antal vrelser Varmenstallaton/opvarmnngsmddel...... H Installatonsforhold... H H H
Homberg,44:(AI% 111" *4**o* VEJLE AMT Kommuner og sogne 729 PURHUS Kommunenavn Gronholt Sognenavn kra DIVE: kr 0114 (Pa rr;14:1114*tbr "X 1 IL 1 14glr Rmgve Gve Lndeballe Randbel Estrup 625 N Thyregod 01% 611 GIVE Gvskud Gadbjerg Nerup 605 EGTV Egrved Jordrup Lejrskov 623 s:0 E RE Nft8 Snede Vester SKOV UNa Skander up Oster Nykrke Bredsten Hjarup Vamdrup 629 DRUp Oda Al' ho - amurer Hvejsel Kollerup 17 Jellng dated Skbe Iovborg lnne- Tarrng GradsruP Oster Starup Vser eel R Harte Sees/ Almnd Nene adeev He en Langkov 441 Rng yrsang Fevlng Uldum ndbjerg Hornstru Sender Hvttng ORRIN mmg red all karup 603 Smdstrup?'ande trop Elreng= ere Ber OIDIN 2 O e ING Vonsld a,, Sender Olen P Herslev 60 Taulov DUM Oster Suede HE Engum reden Gauerslund KO Nm Bred.!RI E Sender Slenderup t Voerladegárd Underup Kor ngesnrng ENST eden sled 0 augbr Gbrslev Tamdrup 615 H D FREDERICIA RICI Err/se Vdng Ostbrk atung Stouby Toasted 41. Tolstrup Hansted HORSEN Tyr sed Skjold tende lerre UP LSMINDE ev Nebsager Rbrup Vrg led Bant Kamp 04 Band O ev KlakJ rng 11217109110 Ia Veds Gang Ted Sevnd Ar 14** n R 1 : 500 000 Grundkort: Geodaetsk Insttut. Copyrght. 1981/82.
am Akt. "4401, 441* falma.40.11 4#1.4h *M. r waip Oet. 1114$ OW" 1P -. 4,_ 04, Arost t A otk dll GrenObjerg Gludsted O O Ejstrupholm Thyregod O Nerve Kol mo en O O Gve Farre \ O Hempen O Gvskud Gadbjerg O Norte Sn / VandNy Nerup í el redsten O Randbeldal O Vamdru Klo Yonne O O Jellng KOL Almnd-=. 0Vd = O rpdam O O O -rt Ny Snoghé p O O j en "OW O O j O O S:nder Vogl! S ender 00ds ramdrup de org O Ale O Terrn O O 01hm Jd)ndvOed O oer a O estb O 0stbrk ste O EJ E 0Skb Stouby O `f O Orr re lstrup ke 1 0 0 rejrn 0d ed O y é op O ' O13 O Sk= O p rslev Egtved Smdstrup " Trel O Grauens O ee g ea. O - kov O =ds d B -dstrup V== e e- VuOf J!s;O O D =RICIA O auffrro` Is m O ask Melle O El O ornbor agelu O ng stér S O densted dal o O Lund O o O Hatt n O aug$ d st O nder OG Egebjer OS 0 or H O Barrt t.' 411 ve Ó Sejet O de Id ved p0 OSArup knn O alp,* 4PT f dll rd gs up ovnd O O Glud K O osbyo p uetamhde 4141 _,- --- lw. to. 04 VEJLE AMT Bymæssge omráder ODENSE 10000 ndb. og derover Lynge 2000-9999 ndbyggere Bække Under 2000 ndbyggere 1 : 500 000 Grundkort: Geodtsk Insttut. Copyrght. 1981/82.
1 1977 Folke- og bolgtællngens datagrundlag 1. Grundlæggende regstersystemer I lobet of de sdste 15 Ar er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har Vet betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det forste of dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) 1968. Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, ken, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, sterrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m. oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens storrelse, nstallatonsforhold og husleje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lonanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat pa. I lobet of 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessogende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert Ar oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en uddannelse og hvlke, der Arets lob har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endelg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger pa personnveau vedrorende arbejdsleshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - forst og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formal. Samtdg har det dog ogsa været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formal. Enkelte of de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er flmed medtaget alene of hensyn tl den statstske udnyttelse of regstret. I takt med etablerngen of regstrene har Danmarks Statstk da ogsa pa fere og fere omrader baseret person - og bolgstatstkken pa oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen 1976. I denne tællng gen - nemfertes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngsog bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for forste gang gennemfort en sammenkoblng en og samme tellng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. ldentfkatonsnogler De negler, der gor det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrorer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tldelt alle arbejdsgvere ( frmaer) af de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmært ved betalnger af kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP- fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anferes pa lonmodtagerens oplysnngsseddel, der af frmaet ndsendes tl skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anfores arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den fndes stedet de offentlge lenanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er savel for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfort erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestar af kommunenr., vejkode (et af kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, etageangvelse, angvelse af sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.
3. Statstkregstre Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, ferend de anvendes tl statstske opgerelser. Der foretages suedes en tdsafgrænsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gelder p et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere ma der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade være sevstendg nærngsdrvende og Imnmodtager pa samme td. De fleste statstske opgerelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk ma der opstlles regler for valget. Tlsvarende ma der opstlles regler for at modega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx p grund af fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrense alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en rekke statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der p anden made er ndsamlet af Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den lobende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdsloshedsstatstk, eller det kan ndeholde et set beslegtede varable, der ska ndga fere statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmodulet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et af statstkregstrene er folke- og bolgtellngsstatstkregstret, der er baseret p data fra felgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa ud- trek fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om personer, der er eller har været opfert et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om ken, alder, bopælsadresse, fodested, ægteskabelg stllng, famlemæssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plages nd p et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastlegges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtrek fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrorer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opferelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser p felleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om felleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassfkatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangværende uddannelse pr. 1. oktober et gvet Ar. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtellngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober mned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forlobne Ar. Endelg bygger oplysnngerne pa senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden 1970-1973/74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om 14-59 arges seneste eller hojeste skole- og erhversuddannelse samt om gangverende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddan- nelsen den pagældende elev er naet tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfert med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtrek fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgelselsforhold Aret 1980 dvs. oplysnng om beskeftgelsesstatus, fag, branchemæssg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beskæftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplys- nnger om befolknngens beskæftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdsloshedsstatstkregstet. Fra beskæftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtellngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster ska fastsættes et set forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og regler om, hvlke typer oplysnnger, der ma ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkeres med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at M oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtællngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12
Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndgár tallngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelvarkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl rádghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsopgorelser, er navnt, men kke beskrevet sá detaljeret som pendlngstabelvarket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemassge kendetegn 6. Husstandsmassge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske mal 9. /Endrnger forhold tl tdlgere tallnger 2. Taellngsenhederne Folke- og bolgtallngen ndeholder folgende tallngsenheder: - Personer - Famler - Husstande - Bolger Tallngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dmgnets begyndelse havde fast bopal Danmark (de jure -befolknngen). Afgransnngen af befolknngen sker pa baggrund af oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er bopalsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 af 10. jun 1968), hvor dets ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss sporgsmál om regstrerng af bopal (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anfores folgende defnton:»ved en persons bopal forstás almndelghed det sted (bolg), hvor den pagaldende regelmassgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), nár han kke er mdlertdgt fravarende pa grund af fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave«. I almndelghed optages folkeregstret personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pá over 3 máneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere má bemarkes, at tallngen omfatter safolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tallngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopal udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrrarende afgorelsen af en lang rakke tvvlstlfalde, fx personer med flere bolger, varneplgtge, fangslede, s0mand og personer, som tager langerevarende ophold andetsteds pá grund af arbejdsforhold. En famle bestár af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopalsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemassge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem agtefaller og (2) mellem foraldre og born under 26 Ar. Henvsnngsnumrene er baseret pa de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlose samboende med falles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem foraldre og born. En husstand bestar af personer/famler med samme bopalsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgranses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et varelse eller fere sammenhangende varelser med tlhorende evrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formal (erhverv eller nsttuton), (II) har selvstandg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem falles gang - eller trappeareal, (III) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystandgt overensstemmelse med ovenstáende krav om selvstandg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med kekken, kogenstallaton, aflob m.v. Specelt ska bemarkes, at begrebet bolger ogsá omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjalp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnegler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke vare helt det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger vare mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopal en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pa steder, der kke er defneret som bolger, fx husbáde. 13
3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtællngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgár fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar 1981. Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgár BBR. For beboede bolger er bolg- og bopælsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pá det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt. 4.2.2. Uddannelsesstedsadressen er adressen pá uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsessogende (pá 16 ár og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt. 4.4. Adresseoplysnngerne bestár alle tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omrádenddelng, som kan beskrves ved hjlp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, báde for sá vdt angár bopæls- og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtællngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmater- alet- sável bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt 3.2.- 3.10. Som led folke- og bolgtællngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folketallet for en række admnstratve omráder samt oplysnng om arealets strorrelse kommuner, sogne og byer. 3.2. Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner frolger den kommunale nddelng pá tællngstdspunktet 1. januar 1981. 3.3. Hovedstadsregonen Kobenhavns og Frederksberg kommuner samt Kobenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udgor tlsammen hovedstadsregonen. 3.4. Sogne Opdelngen sogne er baseret pá den krkelge nddelng 1. januar 1981. Hvs sognegrænserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anferes som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med færre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anfert henvsnng tl noteblag. 3.5. Dstrkter og roder Som ved tdlgere tæilnger er det for Kobenhavns kommune fundet mest hensgtsmssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets evrge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den pa tæilngstdspunktet gældende. 3.6. Postnummer Postnummeret felger den gældende nddelng pr. 1. januar 1981. Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster. 3.7. Byomráder og Ianddstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymæssge bebyggelser pa mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar 1981. Et byomráde er defneret som en sammenhængende bebyggelse med hejst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegárde, drætspladser, erhvervsmæssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pá tlsvarende made som ved regsterfolketælngen 1976 og ved byopgorelsen 1979. Hovedstadsomrádet omfatter Kobenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Kobenhavns amtskommune, Allered, Brkered, Farum, Fredensborg- Humlebæk, Hersholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solred kommuner Rosklde amtskommune. Afgrænsnngen af hovedstadsomrádet er dentsk med afgrænsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl RegsterfolketæIlngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishej og Ledeje- Smorum kommuner Kobenhavns amtskommune, Allered, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solred kommuner Roskldeamtskommune. 3.8. Bygrupper og Ianddstrkter I tællngens adresseregster fndes folgende grupperng af byer og Ianddstrkter: 1. Hovedstadsomradet 2. Byer med 100 000 ndbyggere og derover 3. Byer med 50-99 999 ndbyggere 4. Byer med 40-49 999 ndbyggere 5. Byer med 30-39 999 ndbyggere 6. Byer med 20-29 999 ndbyggere 7. Byer med 10-19 999 ndbyggere 8. Byer med 5-9 999 ndbyggere 9. Byer med 2-4 999 ndbyggere 10. Byer med 1-1 999 ndbyggere 11. Byer med 500-999 ndbyggere 12. Byer med 200-499 ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner landet grupperet efter bymæssghed pa folgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden 14
12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs storste by har mndst 10 000 ndbyggere 14. Andre kommuner ovrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs storste by har: 21. 100 000 ndbyggere eller fere 22. 40 000-99 999 ndbyggere 23. 20 000-39 999 ndbyggere 24. 10 000-19 999 ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel af ndbyggere byer pá mndst 2 000 ndbyggere udgor: 31. 50 pct. og derover 32. 33,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by pá 2 000 ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgár af blag 1. Det ska bemærkes, at opgerelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pá byafgrænsnngen fra 1976. 4. Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn 4.1.1. Ken Oplysnng om ken er afledt af det 10- cfrede personnummer. Det sdste cffer angver ken: lge cffer for kvnde og ulge cffer for mand. 4.1.2. Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antal fyldte ár. Aldersberegnngen er baseret pá personnummerets 6 ferste cfre, der angver fodselsdag, -mned og -ár samt pá det 7. cffer, der angver fodselsárhundredet. 4.1.3. Cvlstand Befolknngen nddeles efter cvlstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgár kategoren gfte personer. 4.1.4. Dato for sdste ændrng cvlstand Oplysnngen vedrorer kun ndrnger, der er sket lebet of 1980. 3.10. Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amtskommune efter bymaessghed, det der skelnes mellem bykommuner og ovrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs starste by har 10 000 ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsomrádet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udgor dog hver st omráde og Kobenhavns amtskommune er - uanset bystorrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgár af blag 2. Det ska bemærkes, at opgerelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pá byafgrænsnngen fra 1976. 4.1.5. Famlestatus En famle bestr af en person eller en gruppe personer, som har samme bopælsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvlken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 ár, der kke bor hos en af forldrene opfattes som en særlg kategor of enlge. Herunder hewer eksempelvs plejeborn. Inddelngen er herefter felgende: 1. FEgtefælle (nkl. paprlese med fælles born) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18 ár, dvs. ugfte personer under 18 ár, der kke selv har born, og som bor pá en anden adresse end forældrene. 3. Enlg ovrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 ár Hvor ntet andet fremgár, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen»barn«benyttes om personer med famlestatus 4. I regsterfolketællngen 1976 er hjemmeboende born de- fneret som born under 18ár, der bor hos en of forldrene. 4.1.6. Fadested For personer fedt her landet, herunder Gronland og Færoerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fodesogn (præstegæld) eller personregsterforerdstrkt. For personer fedt udandet forelgger der CPR oplysnng om, hvlket land vedkommende er fedt. 4.1.7. Dato for tlflytnng tl adressen Oplysnngen vedrorer kun tlflytnnger, der er sket af 1980. lebet 15
4.1.8. Bopælskommune 1. januar 1980 I tællngen ndgár oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befolknngen 1. januar 1981, der ogsá var tlmeldt folkeregstret 1 Ar tdlgere. 4.1.9. Statsborgerskab Oplysnnger bm statsborgerskab fndes CPR. I de tlfælde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henfores personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págæidende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfores personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. Sáfremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den pégældendes onske. En person, der har dansk ndfedsret, er dog altd anfrart som dansk. 4. 2. Erhvervsmæssge kendetegn 4.2.1. Beskæftgelsesstatus áret 1980 Pá baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -sterrelse, ansættelsesforhold m.m. kalenderéret 1980 klassfceres samtlge personer pé 16 Ar og derover felgende statusgrupper: I erhvery 1. Selvstændge 2. Medhjælpende ægtefæller 3. Lenmodtagere Uden for erhvery 4. Pensonster 5. Ovrge uden for erhvery Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgorende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págældendes ndkomstforhold 1980. Personer med en arbejdsndkomst pá mndst 20300 kr. og storre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsregler, ford denne gruppe kan have stærkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsá lonkompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdsloshedsunderstottelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen 1976. Dog er ndkomstgrænserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen of en status - gruppe sker nden for den restgruppe af personer, der kke er blevet klassfceret en af de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lonmodtagere, saledes allerede»været gennem«reglerne for selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrnsnng of de enkelte grupper er folgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud of egen vrksomhed er sterre end en eventuel lonndtægt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (arbejdsgvere og momsplgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skærpede regler for storrelsen of overskud af egen vrksomhed. Herudover klassfceres folgende personer som selystændge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som lonmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er storre end en eventuel offentlg penson. - Personer ovrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjælpende ægtefælle klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lonndkomst. Personer klassfceres som lonmodtagere, hvs de har en lonndtægt pá mndst 20300 kr. 1980, og hvs Imnndtg- ten samtdg er sterre end en eventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge aller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en lonndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som lonmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som lenmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebéret honorarer pá mndst 20 300 kr. - Personer under 60 Ar, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pé mndst 20 300 kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller lenkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdsl0shedsunderstrottelse. Personer pá 60 Ar og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterl0nsmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nvalde- eller enkepenson. Det má erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (selystændge, medhjælpende ægtefæller eller lonmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke klassfceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse. Ovrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopde- les : - Uddannelsessegende. Denne gruppe afgrænses pé baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmodre. Kvnder, der er ægtefælle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv ovrgt. De 0-15 érge er kke opdelt efter beskftgelsesstatus tællngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsa er uddannelsessmgende blandt de erhvervsaktve. 16
grupperngen 4.2.2. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus Aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og dels ved, at personer, der er arbejdslose hele uge 48, samt efterlonsmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pa oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmært forbndelse med pendlngsopgerelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelværket. 4.2.3. Socookonomsk grupperng PA baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsaktve folgende socookonomske grupper: 1. Selvstændge uden ansatte 2. Selvstændge med 1-10 ansatte 3. Selvstændge med over 10 ansatte 4. Funktonærgruppe I (overordnede funktonærer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonærer) 6. Funktonærgruppe III (ovrge funktonærer) 7. Faglærte arbejdere 8. Ikke faglærte arbejdere 9. Lonmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæller henferes tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at stte frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et Ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socookonomske grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgár de offentlge lonanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgár somandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pá grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er storst mulgt omfang placeret socookonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonærgruppe I, II og III er der herved lagt vægt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pá arbejdspladsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den págældende har. Ved fordelngen mellem funktonærer og arbejdere og mellem faglærte og kke faglærte er lagt vægt pa den tradtonelle placerng. Som nævnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tællngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod forst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser fár samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret socookonomske grupper. Tl trods for de fælles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfort tl samme socookonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socoekonomske grupper fremgár af blag 3. 4.2.4. Dansk Fagkode (DFK) Lenmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lenanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgár somandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er placeret DFK-grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lenmodtagere uden nærmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) 1968. DFK's systematk er dog sogt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet er gvet blag 3. 4.2.5. Fag Lenmodtagere fordelt efter fag er en opgorelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socookonomske gruppper, jf. pkt. 4.2.3. og 4.2.4. En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremgár af blag 3. 4.2.6. Branche I tællngen fndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen áret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ultmo 1980 ndgár opgorelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den sturste aktvtet. Brancheopgorelserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag of begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæller fás bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen of lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 17
Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjælp af CIR- nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) af skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtællngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan vre samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevæsenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfælde er pa foranlednng of Danmarks Statstk ndfert en arbejdsstedskode tl regstrerng af de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhængen mellem brancheoplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lonmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes af arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lenmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte Ion m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogsâ opfert det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrorende dsse ansættelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lonanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunalt og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmæssgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. Formalskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der tradte kraft 1977. Ved hjælp af koden kan de kommunale udgfter, bl.a. lonnnger, fordeles efter de formal, belobene anvendes tl, fx vejvæsen, undervsnng og forsknng, sygehusvæsen osv. Formalskoden ndgar de offentlge lenanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. SAfremt en lonmodtager har været ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag af ansættelsesforholdet med det sterste lonbeleb. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode af 1. aprl 1977. Koden bygger pa defntoner og nddelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversættes tl EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgar af blag 5. 4.2.7. Ejerforhold - Frma PA grundlag af oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst 4.2.8. Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdsloshedskassemedlemmer og for kke -arbejdsleshedsforskrede, ledge personer, der er henvst tl den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng af lenmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret 1980. Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer af en arbejdsleshedskasse. 4.2.9. Ledghedsgrad ret 1980 Ledghedsgrad Aret 1980 fas pa bass af oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdsloshedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden Aret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger Aret 1980 forhold tl antal forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede 15-30 tmer pr. uge, afhængg af antal beskæftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen af praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgrarelsen medregnes kun de kke forskrede, der har været ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hele kalenderugen. 4.2.10. ATP -bdrag áret 1980 pct. af fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrorer lenmodtagere og fas de fleste tlfælde ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag Aret 1980. Dette belob sættes forhold tt ATP- bdraget for en fuldtdsbeskæftget, alt 432 kr. Det ndbetalte ATP -bdrag afhænger af antallet af udforte arbejdstmer habet af Aret, dvs. bade of den daglge arbejdstd og den samlede beskæftgelsesperode lebet of Aret. 4.2.11. Heltds- /deltdsbeskæftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskæftgelse vedrorer kun lenmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansættelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m. 4.3. Indkomstoplysnnger 4.3.1. Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgeres pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestar af samtlge skatteplgtge 18
ndkomster, herunder overskud eller underskud af fast ejendom og selvstændg vrksomhed opgjort uden hensyn tl evt. prortetsrenter og andre renteydelser. En narmere redegorelse for ndkomstbegrebet fndes Statstsk Tabelvark 1982:V, Indkomst og formuer 1980. 4.3.2. Skatteplgtg ndkomst 1980 Den skatteplgtge ndkomst beregnes som bruttondkomsten mnus forskellge lgnngsmassge fradrag, dvs. alle renteudgfter herunder bl.a. prortetsrenter og renter af vrksomhedsgald samt almene fradrag som lonmodtagerfradrag, fradrag for pensons- og forskrngsordnnger og underholdnngsbdrag m.m. 4.3.3. Famle- og husstandsndkomst I famlens /husstandens ndkomst ndgar alle famlemedlemmers /husstandsmedlemmers ndkomst, herunder ogsa barns ndkomst. 4.4. Igangværende uddannelse 4.4.1. Afgransnng af uddannelsesaktvtet Personer klassfceres som varende under uddannelse Aret 1980, hvs de er under uddannelse 1. oktober 1980 og har varet tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder 1980. Begrebet omfatter save) almene uddannelser som erhvervsuddannelser. Alle oplysnnger om gangvarende uddannelse er baseret pa Danmarks Statstks uddannelsesstatstkregster. Oplysnngerne tl dette regster ndsamles Arlgt fra de enkelte uddannelsesnsttutoner, og der ndgar oplysnnger om alle elever ved nasten alle statsanerkendte uddannelser af over 80 tmers varghed fra 8. klassetrn tl lcentatuddannelserne pa unverstetsnveau. I Regstertolketallngen 1976 fndes ogsa en opgßrelse af personer under uddannelse Aret 1976. Her er persongruppen afgranset tl personer tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder 1976. 4.4.2. Uddannelsesnveau og -retnng Personer, der er under uddannelse 1. oktober 1980, fordeles efter uddannelsesnveau og -retnng. Grupperngen er baseret pa Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN), som er en systematsk klassfkaton af de enkelte uddannelser efter deres faglge ndhold, og hvor uddannelserne uafhanggt heraf kan grupperes efter uddannelsesnveau pa grundlag af det nodvendge antal uddannelsesar m.v. En oversgt over ndholdet af den tabelvarkerne benyttede nddelng fremgar af blag 4. 4.4.3. Uddannelse med /uden Ion Ud fra de oplysnnger, der er navnt under afsnt 4.4.2. fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt arbejdsgveren betaler eleven Ion. Delvs Imnnet uddannelse betragtes som uddannelse med Ion. Uddannelser med Ion er for storstedelens vedkommende larlngeuddannnelser. Delvs lonnede uddannelser best &r af vsse erhvervsskoleuddannelser med Ion praktkperoden lobet af uddannelsesforlobet. 4.4.4. Heltds-/deltdsuddannelse Ud fra de oplysnnger, der er navnt under afsnt 4.4.2. fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt uddannelsen er en heltds- eller deltdsuddannelse. Deltdsuddannelserne forekommer hovedsagelg pa handelshojskoler. 4.5. Afsluttet uddannelse Samtlge personer 16-59 Ar grupperes efter bade afsluttet almen-uddannelse og erhvervsuddannelse. Oplysnngerne er baseret pa uddannelsesoplysnngerne fra Folke- og bolgtallngen 1970 samt pa materale ndsamlet fra de enkelte uddannelsesnsttutoner at Danmarks Statstk og undervsnngsmnsteret for peroden efter 1970. Ved Folke- og bolgtallngen 1970 blev oplysnngerne om afsluttet uddannelse kun bearbejdet for personer under 50 Ar, da oplysnngerne for de aldre aldersklasser var mangelfulde. Derfor er det ogsa kun mulgt at medtage oplysnnger om afsluttet uddannelse for personer under 60 Ar Folke- og bolgtallngen 1981. Som afsluttet almen-uddannelse valges den senest afsluttede. I tlfalde af flere fuldforte erhvervsuddannelser valges den hojest afsluttede folge Dansk Uddannelses- Nomenklatur (DUN). Det ma understreges, at ogsa personer under uddannelse grupperes efter afsluttet uddannelse. Dette betyder, at en person 3. gymnaseklasse har fuldfort almenuddannelse 2. gymnaseklasse, og en person pa en erhvervsfaglg grunduddannelse 2. del har tlsvarende afsluttet 1. del. Indholdet af den anvendte nddelng af uddannelserne hovedgrupper er vst blag 4. 5. Famlemæssge kendetegn 5.1. Famletyper Der skelnes mellem folgende famletyper: 1. Et samboende ægtepar med eller uden hjemmeboende (sar- og /eller falles) born under 26 ár 2. Et paprlost samboende par med falles hjemmeboende born under 26 Ar (fallesbarn ska forekomme) og eventuelle sarbern under 26 Ar 3. En enlg person med eller uden hjemmeboende born under 26 Ar En person medregnes kke som barn en famle, hvs den pagaldende er gft, forhenvarende gft eller selv har born. I sadanne tlfælde danner personen en selvstændg famle, evt. sammen med agtefalle og /eller hjemmeboende born. Under famletypen»enlge«medtages ogsa ugfte personer under 26 fr, som bor pa en anden adresse end foraldrene. Paprlose samboende uden falles born er klassfceret som to enlge. I tabellerne er betegnelsen»ægtepar«anvendt om famletyperne under punkt 1-2. Hvs kun de jurdske ægtepar medtages, benyttes betegnelsen»egentlge ægtepar«. Famletypen kan anvendes som kendetegn bade for famler og de enkelte famlemedlemmer. 19
CPR I Regsterfolketællngen 1976 anvendtes ogsá famlen som tællngsenhed. I forhold tl denne tellng er famlebegrebet ændret pá folgende punkter: 1. I Regsterfolketællngen 1976 henfortes kun hjemmeboende born under 18 ár tl forældrenes famle, mens den tlsvarende aldersgrænse 1981-tællngen er 26 ár 2. I Regsterfolketællngen 1976 ndgk paprlose samboende med fælles born kke som en famle 5.2. Andre famlemæssge kendetegn Famlerne kan karakterseres efter deres sammensætnng, fx antal personer, antal born. Endvdere anvendes kendetegn om de enkelte personer famlen, fx yngste barns alder, ældste persons ken osv. 6. Husstandsmæssge kendetegn 6.1. Prvate husstande/faelleshusholdnnger Der er tæilngen foretaget en opdelng to prncpelt forskellge husstandstyper: 1. Prvate husstande 2. Fælleshusholdnnger m.m. Fælleshusholdnnger omfatter: 1. Husstande med 6 eller fere famler 2. Husstande med 4 eller fere famler, der bor pá en adresse, der folge Danmarks Statstks nsttutonsfortegnelser er adressen pá en fælleshusholdnng 3. Husstande, der bor en bolg, der bygnngs- og bolgregstret er markeret som en fælleshusholdnng. Fælleshusholdnnger m.m. omfatter fælleshusholdnnger og husstande, der er tlmeldt et kommunalt folkeregster uden at have fast bopæl kommunen. Fælleshusho/dnngsbolger er bolger, der bygnngs- og bolgregstret er benævnt fælleshusholdnnger (uanset om de er beboet eller ej). Det er dette begreb, der er anvendt Statstsk Tabelværk 1982:11, Bolgtællngen 1. januar 1981. 6.2. Husstande tlmeldt uden fast bopæl I CPR er vsse husstande tlmeldt uden fast bopæl regstrets forstand (danske dplomater udlandet, husstande husbáde m.m.). Dsse husstande har nogle bestemte adressekoder, hvorved de dentfceres. Hvor ntet andet fremgár, medregnes denne gruppe under fælleshusholdnnger m.m. (jf. afsnt 6.1.). 6.3. 0vrge husstandsmæssge kendetegn Husstandene kan opdeles efter deres sammensætnng (antal personer, anta) born m.m.). Endvdere kan kendetegn for de enkelte husstandsmedlemmer anvendes tl at karaktersere husstanden, fx ældste persons alder. 7. Bolgkendetegn 7.1. Bolgtype 1 tællngen ndgár felgende bolgtyper: 1. Egentlg beboelseslejlghed (bolg med eget kokken eller kogenstallaton) 2. Beboede supplementsrum (værelse som borer tl en egentlg beboelseslejlghed, men med en anden adresse) 3. Enkeltværelse (bolg uden kekken eller fast kogenstallaton, men evt. med fælles kokken) 4. Fælleshusholdnngsbolg (fælleshusholdnng BBR) 5. Sommerbolg Som egentlge bolger betragtes bolger med bolgtypekode 1-3. Hvor ntet andet fremgár, er antallet af egentlge bolger opgjort ekskl. egentlge bolger, der bebos af fælleshusholdnnger. Egentlge bolger er opdelt pá felgende grupper efter anvendelse af den bygnng, hvor de er belggende: 1. Stuehus. Bolg tlherende landbrugsejendom 2. Parcelhus. Et parcelhus er en frtlggende bygnng, der overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er én bolg 3. Række-, kæde- og dobbe/thus. Et række-, kæde eller dobbelthus er en bygnng, der helt eller delvst er sammenbygget med andre tsvarende bygnnger, som overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er én bolg 4. Bolg flerfamlehus. Et flerfamlehus er typsk en bygnng med 2 eller fere udlejnngs- eller ejerlejlgheder, der enten tjener som bolg(er) eller anvendes tl erhverv eller nsttuton. Flerfamlehuse nkluderer ogsá tofamlehuse 5. Anden bolg. En restgruppe, der overvejende omfatter bolger med tlknytnng tl erhverv eller nsttuton, der har tl huse bygnngen 6. Kollegebolg. En kollegebolg kan vre et enkeltværelse eller en bolg med kokken eller fast kogenstallaton Udtrykket enfamlehuse dækker kategorerne stuehuse, parcelhuse, række-, kæde- og dobbethuse. 7.2. Installatoner 7.2.1. Toletforhold Bolgerne er fordelt pá folgende grupper efter toletforhold: 1. Vandskyllet tolet bolgen 2. Vandskyllet tolet uden for bolgen 3. Andet tolet eller ntet tolet I enfamlehuse skelnes kke mellem vandskyllet tolet eller uden for bolgen. 7.2.2. Badeforhold Ved et badeværelse forstás et rum med gulvafl0b og forsynet med badekar og/eller bruser med fast tlslutnng tl 20