Statistisk. tiársoversigt Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS STATIST I K

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0.

2 Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August árgang ISBN ISSN Prs: 125,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Norhaven A/S Redakton Fgurer Okonomskpoltsk kalender Omslagsfoto Tdlgere árgange Mette Koefoed Bjornsen Preben Etwl Krstan Hjulsager Lzze Gry Jacobsen Bo Johansen Ann Brtt Kmer Aase Andersen Poul Erk Olesen Nordfoto Statstsk társoversgt, árgangene: er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek med tema: Danmarks udenrgsokonom 1993 med tema: Udvklngen pá arbejdsmarkedet sden med tema: Udvklngen den offentlge sektor sden med tema: Befolknngsudvklngen sden med tema: Sundhed og sygdom socalt set 1997 med tema: Mljt Adresse Telefon Telefax E mal Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn [email protected] DANMARKS STATISTIK 2 4 AUG BIBLIOTEKET Internet Sgnaturforklarng Danmarks Statstk 1998 http: / / Nul 0 Mndre end' /s af den anvendte enhed 0,0 Mndre end' af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke * Anfores ved forelobge eller ansláede tal I Databrud en tdssere. Oplysnnger for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Som folge af afrundnger kan summen af tallene tabellerne afvge fra totalen. Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse af denne publkaton, uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formálet.

3 Forord Statstsk társoversgt har tl formal at brnge ndbyrdes sammenlgnelge arsopgorelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det seneste tar. TArsoversgten er tlrettelagt sa den er velegnet tl undervsnngsbrug. Bogen ndledes Ar med en temaartkel, der tekst, fgurer og tabeller belyser overforselsndkomster. Artklen er skrevet af rgsstatstker Jan Plovsng. I temaartklen og oversgtsfgurer, hvor bruttonatonalproduktet ndgar, er tal fra for 1988 beregnet. Nveauet er hwvet tl nyt natonalregnskab, mens va;kstprocenterne fra gammelt natonalregnskab er fastholdt. Den vedlagte cd rom ndeholder alle bogens tabeller, saledes at det er let at arbejde vdere med tallene. Der vl lobet af september 1998 udkomme en engelsk udgave of tarsoversgten. Kommentarer og forslag tl forbedrnger fra bogens brugere er meget velkomne. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de kontorer Danmarks Statstk, der dekker de forskellge statstkomrader. Tarsoversgten er redgeret Danmarks Statstks forlag under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjornsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Fuldmegtg Bo Johansen har ledet redaktonsarbejdet samarbejde med assstent Ann Brtt Kmer. Danmarks Statstk, jul Jan Plovsng / Preben Etwl Nye tabeller Asylansognnger, opholdstlladelser samt ndvandrere og efterkommere (s. 30) I uddannelse 3 mdr. efter afgang fra grundskolen (s. 35) Uddannelsesplacerng 5 Ar efter afgang fra grundskolen (s. 35) Erhvervskompetencegvende uddannelser 10 Ar efter afgang fra grundskolen (s. 35) Afgang fra grundskolen fordelt pa k0n (s. 35) Bstand tl born og unge samt sygeskrng (s. 41) Indsættelser (s. 47) Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter hovedndkomstmodtagerens socookonomske status (s. 61) Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter husstandens samlede ndkomst (s. 62) Forbrugets procentvse sammensætnng husstandene fordelt efter velstandsnveau (s. 63) Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype (s. 63) Landbrugets renteudgfter og geld (s. 73) Affaldsmængden fordelt efter behandlng og oprndelse, genanvendelse af papr og glas, afgorelser forbndelse med mljolovgvnngen samt rastofndvndngen pa land (s.80) Danmarks udslp samt forsynng af naturgodnng (s. 81) Udlednnger af kvælstof og fosfor fra Danmark tl havet (s. 82) Selskabssektor (s. 121) Husholdnngssektor (s. 122) Udgáede tabeller Plejehjem Recdvandelen blandt Lets domte Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype og efter ejerforhold tl bolg Udvklngen forbrugssammensetnngen de prvate husstande Indkomst, skatter, opsparng og forbrug fordelt efter husstandsndkomst Vaerden af lagre ved udgangen af de enkelte Ar Produktonsværd, værdtlvækst og afkastnngsgrad Fredede arealer Ole og kemkaleaffald efter art tlfort Kommunekem A/S Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer Prvate sektor

4 Indholdsfortegnelse Tema: Overforselsndkomster 5 Oversgtsfgurer 20 Befolknng 22 Valg 33 Uddannelse 34 Kultur 37 Socal skrng 40 Retsvæsen 47 Arbejdsmarked 49 Indkomst og formue 57 Lon, forbrug og prser 60 Vrksomheder og omsætnng 68 Landbrug 70 Fsker 75 Industr 76 Mlj0 79 Energ 83 Tursme 85 Samfærdsel 86 Bygge og bolgforhold 90 Omsætnng af fast ejendom 94 Penge og kredt 96 Udenrgshandel 99 Betalngs og kaptalbalance 103 Begreber: Offentlge fnanser 105 Offentlge fnanser 107 Begreber: Natonalregnskab 114 Natonalregnskab 116 Konvergenskrterer 129 EU 130 Internatonal oversgt 132 Ordforklarnger 146 Okonomskpoltsk kalender 152 Stkordsregster 166 Danmarks Statstk nformerer 175 Vejlednng brug af cdrom'en tl Statstsk társoversgt 176

5 Overforselsndkomster Tema AfJan Plovsng 1. Hvad er overforselsndkomster? Som led udbygnngen of velfærdsstaten er der gennem en árrække skabt mange mulgheder for at modtage pengeydelser fra det offentlge. Der er tre hovedtyper of sádanne ydelser: Typer af overforsler For det forste ydelser, hvs formál er at skre borgerne en varg forsergelse. De almndelgste er folkepenson, fertdspenson, efterlen, overgangsydelse, delpenson og delefterlen. For det andet ydelser, hvs formál er at skre borgerne en mdlertdg forsergelse. De almndelgste er arbejdsloshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, revalderngsydelse, aktverngsydelser, orlovsydelser og Statens Uddannelsesstette (SU). For det tredje ydelser, hvs formál er at udjævne forsergerbyrder, at yde tlskud fl et bestemt forbrug eller særlge stuatoner. De almndelgste er bornefamleydelsen, bernetlskud, bolgskrng, bolgydelse og tlskud fl nedsættelse af forældrebetalngen dagnsttutoner. Krt barn har mange navne. Pengene kaldes ndkomstoverforsler, overforselsndkomster, socale kontantydelser eller slet og ret overforsler. Her vl v for at gore det enkelt bruge den korte betegnelse, overforsler. Kun overforsler tl husholdnngerne er med Andre overforsler Hel$rspersoner V vl kun beskæftge os med husholdnngerne og kun med overforsler fra det offentlge, med andre ord den offentlge sektors lebende udgfter fl overforsler tl husholdnngerne. Dsse overforsler lægger kke drekte beslag pá samfundets produktonsresultat, men omfordeler det sær va skattesystemet og det socale system. V vl kke beskæftge os med de ovrge overferselsndkomster, dvs. overforsler fl erhvervene, fl udlandet og rentebetalnger. Nogle af de velkendte ydelser her er landbrugsstotteordnnger, transportstotte, stette tl almennyttge bolger, ulandshjælp samt stette fl Gronland og Færoerne. I det folgende benyttes ofte betegnelsen helárspersoner eller helársmodtagere for at kunne gve et bllede of den samlede vægt of borgernes brug of ydelserne. Hvs en person fx alt modtager overforsler 72 dage pá et ár, ndgár vedkommende opgorelsen som 0,2 helársperson. 2. Hvor mange modtager overforsler? Et stgende antal Der har gennem mange ár været en klar tendens tl, at fere og fere modtager overforsler. Det er der adskllge ársager fl, men to af de væsentlgste er den hoje arbejdsloshed, som har præget det meste af peroden sden mdten af 1970'erne, og poltske beslutnnger om at udbygge velfærdsstatens ordnnger. Vksten antal modtagere malt som helárspersoner ses tabel 1. Det skal understreges, at langt de vgtgste, men kke alle ordnnger, er medtaget. Overforsler, som kke er medtaget er: (1) SU, som personer modtog 1996, (2) Ydelser, hvs formál er at udjævne forsorgerbyrder mv., se afsnt 1 ovenfor. 5

6 1970 I Tema Tabel I. Antal modtagere af overforsler tusnde helárspersoner Modtagere alt Folkepensonster Overforsler tl 1866 árgel Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlov Efterlan/overgangsydelse FOrtdspenson érge Aktverng Indgár ferst tallene fra Fer den td ndgár aktverede tallene for kontanthjælp eller arbejdsloshed. 3 Inkl. delpenson og delefterlen. Klde: Beregnnger pa den sammenhngende socalstatstk fra 1984 og frem, jf. afsnt 9. For 1984 beregnnger med udgangspunkt Fnansmn steret: Danmark som foregangsland, Orlovsydelserne 1994 er hentet fra AMFORA, Danmarks Statstk. Alle tal er checket og evt. korrgeret torhold tl Danmarks Statstks prmære statstkker. Fere modtagere end helárspersoner Fald efter 1994 Fgur I. Tabel 1 vser antal modtagere omregnet tl helárspersoner. Der er naturlgvs langt fere, som modtager ydelser en perode lebet af et ár. I 1996 fk arbejdsloshedsdagpenge, kontanthjælp /revalderng, sygedagpenge/bar selsdagpenge, orlovsydelser, efterlen /overgangsydelse og fortdspenson. Vksten antallet of modtagere topper 1994, nár v ser pá overforslerne tl de 1866 érge. Der er herefter et betydelgt fald antal modtagere of arbejdsleshedsdagpenge og kontanthjælp, hvlket bl.a. skyldes den faldende arbejdsleshed. Dette fald er storre end den fortsatte stgnng antallet of efterlensmodtagere m.fl. Antal érge modtagere af overforsler Tusnde helárspersoner = Fertdspenson Efterlen/ overgangsydelse Orlov Aktverng Syge/ barselsdagpenge Kontanthjælp/ revalderng Adagpenge IL l ' r F ,,, 11, " lr ,,,, 3. De beskæftgede og overforslerne Ogsá stgende beskæftgelse Overferslerne fnanseres realteten af det produktonsresultat, som skabes af de beskæftgede. Det er derfor væsentlgt at se pá, hvordan beskæftgelsen har udvklet sg sden Det fremgár af tabel 2 og fgur 2. 6

7 Tabel 2. Beskæftgelsen Tema * 1995' 1997' tusnde helárspersoner Beskæftgede alt Prvat ansatte lenmodtagere Off. ansatte lenmodtagerel Selvstændge Anm. 1. Beskæftgelsestallene er fra Natonalregnskabet og omfatter her de 1666 rge. Natonalregnskabets beskæftgelsestal er nkl. stattet beskæftgelse, hvor der udbetales Ion af arbejdsgveren. Stattet beskæftgelse, hvor ydelsen udbetales va kontanthjælp eller lgn., ndg6r kke. Anm. 2. Tallene for er opregnede konsekvens af Nyt Natonalregnskab. t Ansatte offentlg forvaltnng og servce. 2 Inkl. medhjælpende mgtefæller. Fgur 2. Beskæftgelsen Tusnde helfrspersoner I r` 1 T f 1 r 1 Selvstændge Offentlgt ansatte lenmodtagere Prvat ansatte lenmodtagere r Beskæftgelsen stger peroden frem tl og med Herefter er den faldende for gen at stge fra og med áret Det helt generelle bllede er sáledes, at der er kommet fere overforselsmodtagere, men ogsá fere beskæftgelse tl at fnansere overferslerne. Nogletal om Det nteressante spergsmál er nu, hvad er steget mest: Antallet of personer pá over overforsels forsler eller personer beskæftgelse? Men naturlgvs ogsá, hvordan udvklngen modtagere har vret set hen over ärene sden Det kan ses tabel 3 og fgur 3, som vser en række nogletal for forholdet mellem overferselsmodtagere, beskæftgede og befolknngens storrelse. Ldt populært udtrykt er der tale om ndkatorer for den for sorgerbyrde, overforselsmodtagerne udger for de beskæftgede eller befolknngen. Tabel 3. Nogletal for modtagere af overforsler (Indkatorer for forsorgerbyrden) procent Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede Overferselsmodtagere 1866 är forhold tl beskftgede Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen Overfarselsmodtagere 1866 ár forhold tl befolknngen af 1866 árge

8 Tema Fgur 3. I 1970 var der 44 modtagere af overforsler for hver 100 beskæftgelse. I 1996 var der 67 modtagere for hver 100 beskæftgelse. De beskæftgede har altsá en storre forsorgerbyrde 1990'erne, end 70'erne og 80'erne. Udvklngen er nærmere belyst fgur 3, hvor det kan ses, at forsorgerbyrden var faldende en perode 1980'erne, og er det gen efter Nogletal for modtagere af overforsler (Indkatorer for forsorgerbyrden) 100 Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede 90 Overferselsmodtagere 1866 ár forhold tl beskæftgede 80 Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen C7 70 Overferselsmodtagere 1866 Ar forhold tul befolknngen af 1866 ârge ' 1 ' raa ' 10 _ l IMO Mr v dernæst ser pá udvklngen den forsergerbyrde, de 1866 árge, som modtager overforsler, udgor for de beskæftgede, konstaterer v en stærkere vækst forsorgerbyrden, men ellers de samme udvklngstendenser. I 1970 var der 15 modtagere af overforsler alderen 1866 ár for hver 100 beskæftgelse. I 1994 var tallet vokset tl 40 modtagere for hver 100 beskæftgelse, hvorefter det gen falder en smule. Det poltske valg Mr v bruger begrebet forsorgerbyrde, er det vgtgt at understrege, at produktvtetsudvklngen og dermed en sterre samlet produkton har gjort det danske samfund materelt set betydelgt rgere sden Der er derfor storre mulgheder for at fnansere udgfterne tl overforsler, hvlket yderlgere er sket va et stgende skattetryk. Det er mdlertd et poltsk valg, hvor stor en del af produktonsresultatet, der ska anvendes des tl prvatforbrug, des tl offentlge udgfter, herunder tl overforsler samt tl ældrepleje, dagpasnng, sygehuse, mljoforbedrnger osv. 4. Hvem modtager overforsler2 Nogle begreber I dette afsnt ska v se pá, hvlken rolle kennet, alderen og uddannelsen spller for modtagelsen af overforsler. Tallene stammer prmært fra Danmarks Statstks sákaldte "sammenhængende socalstatstk", se afsnt 9. Her skelnes mellem mdlertdge og varge ndkomsterstattende overfersler. I afsnt 1 blev det forklaret, hvad der er ydelser tl henholdsvs varg og mdlertdg forsorgelse. Det bemærkes, at SU kke ndgár tallene. Kvnder fr oftest overforsler Kvnder far meget oftere overforsler end mænd. Det gælder bade mdlertdge og varge ydelser, og det gælder hele peroden fra 1984 tl 1996, jf. tabel 4. Forskellen skyldes nu sær, at der er flest kvndelge helarsmodtagere af folkepenson, fertdspenson, barselsdagpenge, orlovsydelser og arbejdsloshedsdagpenge. 8

9 Tabel 4. Modtagere af overforsler fordelt p$ kon Tema tusnde helárspersoner lat Mdlertdg Varg Mend Mdlertdg Varg Kvnder Mdlertdg Varg Fmrre unge fr overforsler Det er bemærkelsesværdgt, at der 1996 bade var færre unge og en mndre andel af de unge alderen 1824 Ar, som fk overforsler, end der var 1984, jf. tabel 5. Blandt de væsentlgste arsager fl nedgangen er et fald ungdomsarbejdslosheden og stramnnger reglerne for de unges adgang tl kontanthjælp og arbejdsleshedsdagpenge. For alle andre aldersgrupper er der fere, som modtager overforsler 1996, end der var Stgnngen er særlg stor for de 5066 ange forhold tl befolknngsgruppens sterrelse. Tabel S. Antal érge modtagere af overforsler fordelt pá domnerende ydelse og alder 1984 og fr fr 4049 ár 5059 är 6066 ár I alt tusnde helárspersoner I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Efterlon Fertdspenson I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlovsydelser Efterlon/overgangsydelse Fertdspenson Andel af aldersgruppen (helârspersoner), som procent modtog ydelser Anm. Domnerende ydelse er den ydelse, som personen modtager Iængst td nden for et ár. Aktverng omfatter bade kommunernes og arbejdsformdlngens aktverng. Overforsler Isar tl personer uden erhvervsuddannelse Personer alderen 1866 Ar uden erhvervsuddannelse modtager overforsler langt hyppgere end andre. Bade 1984 og 1996 er over halvdelen of samtlge modtagere uden en erhvervsuddannelse, jf. tabel 6. Det er ogsa bemærkelsesværdgt, at kke mndre end 39 pct. of gruppen uden erhvervsuddannelse modtog overforsler som helarspersoner

10 I Tema I alle uddannelsesgrupper er andelen, som modtog overforsler stone 1996 end Der er endvdere en tendens tl, at et stgende uddannelsesnveau medforer færre overforselsmodtagere. Tabel 6. Antal 1866 árge modtagere af overforsler fordelt pá domnerende ydelse og uddannelse 1984 og 1996 Ingen erhvervsuddannelsel Lrlnge/ EFG uddannelse Kort Mellem lang vdere vderegáende gáende uddannelse uddannelse Lang vderegâende uddannelse alt 1984 tusnde helárspersoner I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Efterlen Fertdspenson I alt Arbejdsleshedsdagpenge Kontanthjælp/revalderng Syge/barselsdagpenge Aktverng Orlovsydelser Efterlen/overgangsydelse Fertdspenson Andel af uddannelsesgruppen (hel$rspersoner), som procent modtog ydelser Inkl. uoplyst uddannelse. S. Tdlg tlbagetræknng Formel og reel pensonsalder Den danske folkepensonsalder pá 67 ár er hojere end de fleste andre europaske lande. Flertallet af danskere er mdlertd realteten pensonerede, lange nden de nár folkepensonsalderen. I dette afsnt vl v se nrmere pá udvklngen andelen af 5066 árge, som modtager varge overforsler, dvs. fortdspenson, efterlon og overgangsydelse samt pá udvklngen tlbagetræknngsalderen. Fortdspenson V kan konstatere, at andelen af fortdspensonster har været stabl pá ca. 20 pct. hele peroden fra 1984 tl Kvnder fár oftere fortdspenson end mand, men forskellen er ndsnavret en anelse, sar ford de aldste kvnder (63 66 ár) nu knap sá hyppgt fár fortdspenson, jf. tabel 7. 10

11 Tabel 7. Helársmodtagere af fortdspenson som andel af befolknngen Tema pct. of befolknngen den págoeldende alder I alt ár ár ár ár Mend ár ár ár ár Kvnder ár ár ár ár Efterlon Andelen, som modtager efterlen/overgangsydelse, er dermod stgende fra 10 pct tl 17 pct Andelen stger med alderen, og blandt de 6366 árge var der pct., som modtog efterlen, jf. tabel 8. I 1984 var det mest mnd, som fk efterlen. I 1996 modtager mænd og kvnder nogenlunde lge hyppgt efterlen/overgangsydelse, med en llle overvægt af kvnder. V har tdlgere set, at andelen af overforselsmodtagere faldt fra Det gælder kke efterlennen. Andelen, der gár pá efterlen, er fortsat med at stge. Tabel 8. Helársmodtagere af efterlonlovergangsydelse som andel af befolknngen pct. af befolknngen den págældende alder I alt ár ár ár ár Mend ár ár ár ár Kvnder ár ár ár ár Tlbagetræknngsmonstret Lad os herefter se pá alle tre tlbagetræknngsordnnger under ét, dvs. fertdspensonen, efterlennen og overgangsydelsen. Udvklngen det samlede tlbagetræknngsmenster for de forskellge aldersgrupper ses fgur 4. I alle fre aldersgrupper er der peroden fere og fere, som "gar tdlgt p5. penson ". Blandt de 6366 árge har flertallet hele tden været pensonerede, men andelen med tdlg penson er vokset fra 70 pct. tl 81 pct. Blandt de 6062 árge er det nu 52 pct., som er pensonerede nden for de tre ordnnger. 11

12 Tema Fgur 4. Andelen af érge som modtager fortdspenson, efterlon eller overgangsydelse peroden (Helárspersoner) andel af modtagere ár ár 40 I alt 30, Ar Ar Alle andre har kke arbejde Det ska understreges, at der her kun er set pá den andel af de 5066 arge, som er gáet tdlgt pá penson form af fortdspenson, efterlon eller overgangsydelse. Den resterende del of aldersgruppen bestár des af personer beskftgelse, des of per soner med tjenestemandspensoner, prvate pensoner, dagpenge, kontanthjælp og andre ydelser samt hjemmearbejdende ægtefæller. Fgur 5. Beskæftgelsesfrekvenser Mnd ár ` 80 MIN 5559 ár Kvnder ár 60 la ár Ar ó6 Ar I alt 6062 ár ár Fmrre mldre har arbejde Hvor stor en andel af de 5066 árge, som faktsk har beskæftgelse (beskæftgelsesfrekvensen), og hvordan beskæftgelsen har udvklet sg, ses fgur 5. Det ska bemærkes, at beskæftgelsesfrekvensen angver antallet af beskæftgede en aldersgruppe forhold tl aldersgruppens storrelse. Der tages kke hensyn tl om beskæftgelsen er pá fuld ld eller deltd, hvlket er ensbetydende med, at beskæftgelsesfrekvenser kke er udtryk for helárspersoner. I alle aldersgrupper over 50 ár er mændenes beskæftgelsesfrekvens faldet. For kvndernes vedkommende ses en anden udvklng. Her er den samlede beskæftgelsefrekvens nogenlunde stabl. Det er et resultat of at færre og færre af de over 60 érge har beskæftgelse, mens det modsatte er tlfældet for de 5059 érge. I de seneste ár er beskæftgelsesfrekvensen mdlertd ogsá faldet for de 5059 érge kvnder. 12

13 husstande Gennemsntlg tlbagetraeknngsalder Tema Det sdste emne v ska belyse dette afsnt, er spergsmálet om, hvornar v gennemsntlg trækker os tubage fra arbejdsmarkedet. Den gennemsntlge tlbagetræknngsalder er beregnet ved at tage udgangspunkt antallet af 50 arge arbejdsstyrken (den regsterbaserede arbejdsstyrketællng) og herefter se, hvordan tlbagetræknngen forleber. Resultatet af beregnngerne fremgár af tabel 9. Tabel 9. Gennemsntlg tlbagetraeknngsalder Alle Mend Kvnder Klde: Zeuner og Norregaard: Fortjent otum, Socalforsknngsnsttuttet Beregnnger af C. Nerregaard samt egne beregnnger. Den gennemsntlge alder, hvor v trækker os tlbage fra arbejdsmarkedet, er faldet fra 63 Ar tl 60 Ar. Den reelle pensonsalder er altsa langt lavere end folkepensonsalderen for de fleste danskere. 6. Hvad betyder overforslerne for forskellge famler? Nogle begreber I dette afsnt ska v se pá, hvor stor ekonomsk betydnng overferslerne har for for skellge typer af husstande. Tallene stammer fra Danmarks Statstks forbrugsundersogelse, jf. afsnt 9. Alle tal tabellerne er gennemsntstal pr. husstand. Dsse tal dækker over meget store forskelle husstandene mellem. Som det er fremgáet af de tdlgere afsnt, er det gennemgáende ogsá meget forskellge ydelser, de forskellge husstande modtager. Tabel 10. Omfordelng va den offentlge sektor efter husstandenes velstandsnveau 1995 Alle 1. fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel 4. fjerdedel tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge Indkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Anm. Husstandene er her nddelt efter 'velstandsnveau'. Det er sket ved at tage udgangspunkt sável husstandenes ndkomst som husstandenes sterrelse (sammensætnng ph born og voksne). '1. fjerdedel' omfatter derfor den fjerdedel of alle Danmark der bor med den laveste ndkomst, nár husstandssterrelsen tages betragtnng. '4. fjerdedel' omfatter p9 den anden sde den fjerdedel af Danmarks ndbyggere, som bor husstande med den hejeste ndkomst (reguleret for husstandsstorrelse). 1 Indrekte tlskud tl bernepasnng, uddannelser og sundhed er omfattet. Andre offentlge ydelser og aktvteter er kke medregnet. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. Omfordelngen vrker I tabel 10 har v nddelt den danske befolknng fre lge store grupper. Befolknngen er grupperet efter velstandsnveau, saledes at "1. fjerdedel" omfatter de okonomsk dárlgst stllede, mens "4. fjerdedel" omfatter de ekonomsk bedst stllede. Det skal dog bemrkes, at velstand her kun er malt ved arets ndkomst forhold tl husstandens sterrelse. 13

14 Tema Det ses, at ndkomstoverferslerne falder med stgende velstand. De dárlgst stllede husstande fár gennemsntlgt kr. overfersler, mens de bedst stllede fár kr. De bedst stllede betaler samtdg langt mere ndkomstskat og forskellge andre skatter end de dárlgst stllede. Skattesystemet og overferslerne omfordeler sáledes tlsammen betydelge beleb tl gavn for de okonomsk dárlgst stllede. Den dárlgst stllede fjerdedel modtager gennemsntlgt kr. netto fra det offentlge pr. husstand, mens den bedst stllede fjerdedel netto betaler kr. pr husstand. Tabel I I. Omfordelng va den offentlge sektor efter hovedndkomstmodtagerens alder 1995 Alle 1829 ár 3049 är 5059 ár 6066 ár 67 ár og derover tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge lndkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Indrekte tlskud tul bernepasnng, uddannelser og sundhed. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. De Idre modtager mest overforsler Husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er 60 ár eller derover, modtager mest overfersler. Heraf modtager de 6066 árge de sterste beleb med et gennemsnt pá kr. pr. husstand, jf. tabel 11. Nár skat og andre ydelser nddrages, ses det, at husstande over 60 Ar ogsá er nettomodtagere fra det offentlge, mens de 1859 árge er nettoydere. Tabel 12. Omfordelng va den offentlge sektor efter hovedndkomstmodta gerens soco okonomske status og ejerforhold tl bolg 1995 Alle Lenmodtagere Selvstændge Bolgejere Bolglejere tusnde kroner Borgernes betalng tl det offentlge Indkomstskatter mv Moms, afgfter, ejendomsskatter mv Offentlge ydelser tl borgerne Indkomstoverfersler Udvalgte tlskudl Nettoydelse tl det offentlge Samlet ndkomst Antal husstande tusnder Indrekte tlskud tul bernepasnng, uddannelser og sundhed. 2 Omfatter samtlge husstandes ndkomster herunder erhvervsndkomster, overfersler og kaptalndkomster. Lejere og ejere Lejere har lavere ndkomster end bolgejere. Lejerne far mere overfersler og betaler mndre skatter, jf. tabel 12. Det samlede resultat er, at bolgejere gennemsntlg 14

15 Tema yder kr. netto pr. husstand tl det offentlge, mens lejerne gennemsnt modtager kr. netto. Lonmodtagere og selvstændge Lonmodtagere og selvstændge modtager gennemsntlg stort set samme belob overforsler. De selvstændge har gennemsntlg ldt starre ndkomster og betaler ldt mere samlede skatter end lonmodtagerne. 7. Udgfter tl overforsler I dette afsnt ska v se pá, hvad overforslerne koster det offentlge, dvs. skatteyderne. Tallene er fra Danmarks Statstks Databank for Integrerede Offentlge Regnskaber, som danner baggrund for natonalregnskabets opgerelse af overforslerne, jf. afsnt 9. Den samlede udgft I 1997 brugte det offentlge 211 ma. kr. pá overforsler tl husholdnngerne. Det var 34 pct. af de samlede offentlge drftsudgfter. Tallet er sá stort, at det er let at forstá, at overforslerne næsten daglgt spller en rolle den poltske debat. Fgur 6 vser, hvad de mest udgftskrævende overforsler kostede De fre storste udgftsposter er folkepensonen, fortdspensonen, arbejdsloshedsdagpengene og efterlonnen. Fgur 6. Udgfter tl ndkomstoverforsler 1997 (ma. kr.) árets prser 0vrge ndkomstoverfersler 25 ma. kr. Bern og unge 14 ma. kr. Folkepenson 53 ma. kr. Syge /barselsdagspenge 13 ma. kr. Kontanthjælp/ revalderng 18 ma. kr. IpPIPP' Fertdspenson 28 ma. kr. Arbejdsleshedsdagpenge 23 ma. kr. Andre pensoner 18 ma. kr. fterlen/ overgangsydelse 19 ma. kr. Den reelle stgnng overforslerne Hvs udgfterne tl overforsler stger, kan det des skyldes den almndelge prsstgnng (nflatonen), des reelle udgftsstgnnger derudover. Nár v vl se, om der er en reel stgnng udgfterne, ska v altsá fjerne vrknngen of nflatonen. Det er gjort tabel 13 og fgur 7, hvor overforslerne er angvet 1990 prsnveau. 15

16 Tema Tabel 13. Udgfter tl overforsler prser ma. kr. Indkomstoverforsler alt Folkepenson Fertdspenson Andre pensoner Efterlen /overgangsydelse Arbejdsloshedsdagpenge Kontanthjælp /revalderngl Syge/barselsdagpenge Bern og unge Bolgskrng/bolgydelse Uddannelse Orlovsydelser Andre ndkomstoverfersler Inkl. aktverng. Nár man betragter fgur 7, ser der ud tl at være en stor stgnng udgfterne fra 1993 tl Denne stgnng er dog kke fuldt ud reel. Den skyldes sær, at sterstedelen of pensonsydelserne og kontanthjælpen 1994 blev bruttofcerede, dvs. ændrede fra skattefre tl skatteplgtge ydelser. I den forbndelse blev de forhojede, for at modtagerne kke skulle lde et okonomsk tab. Bruttofcerngen var led en stone skattereform Fgur 7 Udgfter tl overforsler prser Mllarder kr I 1 ovrge ndkomstoverfersler. Kontanthjæp/ revalderng Arbejdsloshedsdagpenge Efteren/ overgangsydelse Andre pensoner ` Fertdspenson Folkepenson _ d De reelle udgfter har vret stgende hele peroden med undtagelse af nogle Ar mdten af 1980'erne og Arene sden

17 Fgur 8 Udgfter tl overforsler af BNP 25, Hvrge ndkomstoverforser Kontanthjlp/ revalderng Arbejdsleshedsdagpenge 20 Efterlon/ overgangsydelse Andre pensoner E Fortdspenson Folkepenson I r Tema j Stgnng forhold tl BNP V har nu set, at der har vret en ganske stor reel stgnng udgfterne tl overforsler mange An Men det danske samfund er samtdg blevet mere velstáende, og man kan derfor spurge, om overforslerne ogsa er steget set forhold tl den stone velstand. Det svarer mere præcst tl at se pa, hvordan udgfterne fl overforsler har udvklet sg forhold tl bruttonatonalproduktet (BNP), som udtrykker værden af befolknngens samlede erhvervsmæssge ndsats. Fgur 8 vser denne udvklng. Det generelle bllede er, at overforslerne lægger beslag pa en stgende del af BNP peroden I arene sden 1994 og arene fra er der dog et fald overferslernes andel af BNP. Den generelle udvklng har da ogsa medfort et voksende skattetryk peroden. 8. Internatonale sammenlgnnger Har Danmark starre eller mndre udgfter tl overforsler end andre lande? Det spergsmál vl v forsoge at besvare ved ferst at se pa, hvor stor en andel af BNP der bruges tl overforsler europæske lande, v ofte sammenlgner os med. Dernæst ser v pa, hvor stor en andel af BNP, der bruges tl samtlge socale udgfter. Tallene ska tolkes forsgtgt Mr man vl sammenlgne ndkomstoverferslerne forskellge lande, er det vgtgt at fortolke tallene med forsgtghed. Det er der to væsentlge arsager fl. Den ene arsag er, at skattesystemerne er forskellge. For eksempel er langt de fleste overforsler skatteplgtge Danmark og Holland. Skattefre overfersler og fradrag ndkomsten eller skatten spller dermod en stor rolle Tyskland. Derfor ser de tyske udgfter tl overfersler lavere ud pa papret, end de reelt er. Den anden arsag er, at nogle lande stller vsse servceydelser grats eller næsten grats tl radghed for befolknngen. De kan sa alt andet lge spare pa udgfterne tl overforsler. Andre lande opkræver starre udstræknng betalng for servceydelser, og det kan sá hænge sammen med, at overforselsmodtagerne tl gengæld far en hojere ydelse. For eksempel er sygebehandlng grats for den enkelte Danmark, Tyskland og UK. I Sverge og Frankrg betaler patenterne dermod vsse afgfter. 17

18 Tema Overforsler pct. af BNP Tabel 14. Tabel 14 og fgur 9 vser udvklngen ndkomstoverforsler tl prvate husstande nogle europæske lande. Det ses, at Danmark har relatvt lave udgfter tl overfersler bade 1970 og Holland, Sverge og Frankrg har de hejeste udgfter, mens UK har de laveste. Indkomstoverforsler tl prvate husstande nogle europæske lande pct. af BNP Danmark Sverge Tysklandl Holland Frankrg UK Anm. Klden tl tallene er natonalregnskabets opgerelser. 1 Tallene fer 1991 er kun for Vesttyskland. 2 Ingen tal for 1995 for UK pga. revson. Fgur 9. Indkomstoverforsler tl prvate husstande pct. af BNP af BNP Tyskland Frankrg Sverge Holland UK Danmark u I Socale udgfter pct. af BNP Afslutnngsvs ska v se pá, hvor stor en del af BNP landene bruger pá samtlge socale udgfter. Ud over alle ndkomstoverforslerne medtages de socale servceydelser bred forstand, for eksempel dagnsttutoner, plejehjem, hjemmehjælp, dognnsttutoner, sygehuse og lægehjlp. Afgrænsnngen og defntonen af socale udgfter felger en belles EUklassfkaton (ESSPROS), jf. afsnt 9. Det bemærkes, at alle socale udgfter er medtaget, uanset hvem der fnanserer dem. Tallene omfatter derfor foruden de offentlge udgfter ogsá de socale udgfter, som fnanseres af arbejdsgverne og de skrede personer (fx arbejdsleshedskassekontngenter og pensonsbdrag). 18

19 Tema Tabel 1 S. Socale udgfter nogle europaeske lande procent af BNP Danmark Sverge Tysklandl Holland Frankrg UK Klde: 1975: EUROSTAT: Socal Protecton. Stat. Bull. Publ. 1985:1; EUROSTAT: Lvng Condtons n Europe, 1997; EUROSTAT: Socal Expendture and Recepts, Tallene fer 1991 er kun for Vesttyskland. Tabel 15 vser, at Sverge 1995 har de storste og UK de mndste socale udgfter. Danmark lgger ldt hojere end Holland, Frankrg og Tyskland, men nar de forskellge skattesystemer tages betragtnng, er der ngen reel forskel. Det dokumenteres en nyere undersogelse fra OECD (OECD Economc Studes No. 28, 1997/1). Alle landene har haft stgende socale udgfter set over hele peroden De anvendte data En statstsk belysnng af ndkomstoverforsler stutter sg tl en lang række forskellge klder. Statstkgrundlaget er gradvst blevet udvdet gennem arene, og der sker stadg en udvklng sar nden for arbejdsmarkedsomradet. De forskellge statstkker er sjældent drekte sammenlgnelge, da de ofte bygger pá forskellge opgorelsesprncpper. Det skyldes, at de som hovedregel loser forskellge nformatonsbehov. I det omfang det har været mulgt, er de statstske klder forsogt tlpasset hnanden, men en drekte sammenlgnng ska foretages med forsgtghed. Databanken for Integrerede Offentlge Regnskaber, kaldet DIOR, har detaljerede okonomske oplysnnger om alle typer af ndkomstoverforsler, der gar tlbage tl Dsse tal er dog kke dentfcerbare pa personer. Tallene danner baggrund for den natonalregnskabsmæssge opgorelse af ndkomstoverforslerne. Statstkken over samtlge socale udgfter udarbejdes overensstemmelse med en fælles EU standard, kaldet ESSPROS. ESSPROS gor det mulgt at foretage nternatonale sammenlgnnger of de socale udgfter herunder ndkomstoverforslerne. Den sammenhængende socalstatstk bestr af harmonserede tal for personer, som modtager ndkomstoverforsler, der gar tlbage tl Her er det bl.a. mulgt at vurdere sammenhæng mellem ndkomstoverforsler, kon, alder og erhvervstlknytnng. Ved brug of den sammenhængende socalstatstk denne artkel er modtagere altd placeret efter den sakaldt domnerende ydelse, dvs. den ydelse, som modtagerene nden for et kalenderar har haft længst td. Forbrugsundersegelsen er en stkprovebaseret statstk over prvate husstandes for brug. Ud over en detaljeret opgorelse af forbruget ndgar oplysnnger om ndkomster, ndkomstoverforsler og skatter. Oplysnngerne er ndsamlet gennem omfattende ntervews, samt ved at husstandene 2 uger har fort et detaljeret regnskab over alle deres udgfter. De ndsamlede oplysnnger er derefter suppleret med oplysnnger fra andre statstkregstre. 19

20 Oversgtsfgurer o Arlg ændrng pct. I uluululuuuuuuulu ullll11l 1lllll Ul elan ndustren,,,, IF summume! ". MIL I,,,,,,, : _ Forbrugerprser r, Lon og nflaton Fguren vser udvklngen ndustrens tmelennnger og det generelle prsnveau. Dermed far v en ndkator for reallennen, som er et udtryk for den mngde varer og tjenester, lennen kan kebe. Starten af 80'erne var præget af starke prsstgnnger (nflaton), der mere end slugte lenforbedrngerne. I 1985 vendte blledet, og lenmodtagerne fk nu en arrække med kraftge reallonsforbedrnger. Ferste halvdel af 90'erne er karakterseret af markant lavere stgnnger bade len og prsnveau, men da lennngerne er steget starkere end prserne, sker der en fortsat forbedrng af reallennen. Vækstraten BNP Arlg ndrng pct r _ l lmng I III llullllulul lull #l1111l11ullll111lllul1 I ~ IL 11111PrLll J DM Den okonomske vækstrate er et udtryk for den reelle ärlge okonomske velstandsstgnng samfundet. Den males tradtonelt som den procentvse ændrng bruttonatonalproduktet (BNP) angvet faste prser, dvs. uden nflaton. Fguren vser, hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med negatv vakst 1981 afleses of en kraftg hejkonjunktur mdt 80'erne med vækstrater pa over 4 pct. Fra 1987 er den danske ekonom præget of meget lave vækstrater pa omkrng kun 1 pct. Men fra 1993 er der gen tale om et starkere vaksttempo. Tl sammenlgnng er fguren vst vakstraten EU som et gennemsnt af vaksten de 15 lande, der nu er medlemmer. Som det ses var nedgangskonjunkturen et rent dansk fanomen. Arbejdsmarkedet o Tusnde personer MINt*9R.111!.eFA EOM MON!,11111l!/. _ Arbejdslose 1 ` Tlbagetræknng se, Orlov! It' Fguren vser udvklngen sden 1980 antallet af arbejdslese, antallet af personer der modtager efterlen eller overgangsydelse (pa fguren under ét benavnt Tlbagetræknng) samt antal personer med orlov fra arbejdsmarkedet. Falles for de 3 kategorer af lenmodtagere er, at de kke er arbejde. De ber derfor ses under ét. Sden 1993, hvor arbejdsleshedstallet naede op pa som arsgennemsnt, er tallet reduceret kraftgt fl Samtdg er der mdlertd sket en vasentlg stgnng antallet af personer pa efterlen eller overgangsydelse og orlovsordnngerne er kommet tl. Under ét taller de tre grupper, som kke er arbejde, 1997 godt helarspersoner. 20

21 Oversgtsfgurer Udlandsgælden Det danske samfunds geld over for udlandet udtrykt som andel af det samlede produktonsresultat (BNP) var stærkt stgende forste halvdel af frserne, derefter stag nerende, men fra 1990 som folge of overskud pá beta lngsbalancens lobende poster faldende. Den mdler tdge stgnng 1991 skyldes en omfattende revson af den prvate sektors udenlandske geld og tlgodehavender. Der er stadg tale om en betydelg udlandsgæld, som ska forrentes, og derfor forudstter en nettovalutandtjenng. Ved udgangen of 1997 var nettogælden over for udlandet opgjort tl 268 ma. kr. og nettorentebyrden tl 24 ma. kr., svarende tl 2,1 pct. of den samlede danske produkton IflIflhI1!do af BNP r, 'HhluIHhu' uuuhhhuuhuuhhhuui I o I IZ I J. "' ' Det offentlges geld Den offentlge sektors geld omfatter staten og kommunernes geld tl danske borgere, vrksomheder og udlandet. Gælden er opgjort efter samme prncpper, som gælder for Danmarks ndberetnng tl EU vedr. konvergenskrtererne relaton fl Den 0konomske og Monetære Unon (0MU). Tal fra for 1991 er beregnede, og skal tolkes med en vs forsgtghed. Fguren vser, at den samlede geld malt forhold tl BNP steg markant forste halvdel of 80'erne, det gelder kke mndst den ndenlandske geld. Efter en perode ( ), hvor gælden som andel of BNP var konstant, var der tale om en ny vækst frem tl 1993 ferst og fremmest den offentlge udlandsgæld. Det skyldtes sær en statslg lanoptagelse som modstykke tl den prvate sektors omlægnng fra udenlandsk tl ndenlandsk geld. IN11114' af BNP 90 1 I 80 ' geld 70 r I 60 I LJ, husk, I l I nor r Udlandsgæld 40, 30 asmnmr 20 Ml L F1111Ellet ULJLLJLJL_ I \_ nt u _, Bruttonvesternger, bruttoopsparng og betalngsbalancen Fguren vser dels Danmarks samlede bruttonvesternger form af opretholdelse og udbygnng af produktonsapparatet, dels bruttoopsparngen, der er et udtryk for, hvor stor en del af nvesterngerne, v selv har kunnet fnansere. Frem tl og med 1989 oversteg bruttonvesterngerne bruttoopsparngen, hvlket ndebar et underskud pá betalngsbalancens lobende poster. Derved fnanserede udlandet en del af nvesterngerne. Fra 1988, hvor der var tale om en lavere vekst okonomen, falder nvesterngsomfanget. En markant stgnng eksporten af varer og tjenester samt stagnaton mporten forte fra 1990 tl overskud pá betalngsbalancens lobende poster og der med et opsparngsoverskud o o af BNP " 110,11.1t, Bruttoopsparng Bruttonvesternger lbni. 1.rr_! wok Bet 'galance d AC ! 21

22 , Befolknng Aldersfordelng pr. 1. januar Hele befolknngen Mend Kvnder Ar Mend Kvnder r Mend Kvnder är Mend Kvnder r _ Mend.._ Kvnder Ar Mend Kvnder r og derover Mend Kvnder ,0 100, ,0 100, ,0 100, ,4 9, ,6 9, ,1 8, ,2 8, ,6 9, ,9 8, ,3 3, ,5 3, ,2 3, ,1 9, ,6 9, ,6 8, k ,6 50,0 Mend ,9 51,4 Kvnder ,3 48, ,9 6, ,7 6, ,2 6, ,5 13, ,1 10, ,7 15,5 Mend Alder Kvnder { r Ì INN Tusnde Tusnde Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder. Absolutte tal 22

23 Aldersfordelng pr. 1. januar Befolknng Hele befolknngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 04 Ar ,3 6,5 Drenge ,5 6,8 Pger ,1 6,3 59 Ar ,6 6,1 Drenge ,8 6,4 Pger ,4 5, Sr ,7 5,3 Drenge ,0 5,5 Pger ,5 5, Ar ,2 5,6 Mend ,5 5,8 Kvnder ,9 5, Ar ,2 6,8 Mend ,6 6,9 Kvnder ,9 6, Ar ,4 7,3 Mend ,7 7,5 Kvnder ,1 7, Ar ,3 8,1 Mend ,6 8,4 Kvnder ,0 7, Ar ,4 7,2 Mend ,6 7,5 Kvnder ,1 7, Ar ,1 7,0 Mend ,4 7,3 Kvnder ,8 6, Ar ,2 7,0 Mend._ ,3 7,2 Kvnder ,0 6, Ar ,3 7,6 Mend ,4 7,8 Kvnder ,3 7, Ar ,0 5,7 Mænd ,9 5,7 Kvnder ,0 5, Ar ,0 4,7 Mend ,8 4,6 Kvnder ,1 4, Ar ,7 4,1 Mend ,4 3,9 Kvnder ,0 4, Ar ,0 3,8 Mend ,5 3,4 Kvnder ,4 4, Ar ,2 3,1 Mænd ,7 2,6 Kvnder ,8 3, Ar ,0 2,1 Mend ,5 1,6 Kvnder ,6 2, Ar ,0 1,2 Mend ,6 0,8 Kvnder ,4 1, Ar ,3 0,4 Mænd ,2 0,2 Kvnder ,5 0,7 95 Ar og derover ,1 0,1 Mend ,0 0,0 Kvnder ,1 0,2 23

24 ,0 Befolknng Befolknngen amterne pr. 1. januar Hele landet Heraf Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune Frederksberg Kommune Kebenhavns Amt Frederksborg Amt Rosklde Amt _.. VestsjæIlands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt.._. Rngkebng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt.... _ Tusnde ,0 33,4 33,5 9,1 9,2 1,7 1,7 11,8 11,5 6,6 6,8 4,2 4,3 5,5 5,5 5,0 4,9 0,9 0,8 8,9 8,9 4,9 4,8 4,3 4,2 6,4 6,5 5,2 5,1 11,6 11,9 4,5 4,4 9,4 9,3 Fordelng efter statsborgerskab pr. 1. januar I aft Danmark Udlandet alt Europa heraf: Norge Jugoslaven (tdlgere). Tyrket. Afrka Nordamerka heraf: USA... Syd og Mellemamerka Asen heraf: Irak Iran. Pakstan Sr Lanka Oceanen.... Uoplyst og statslose Tusnde of hele befolknngen 100,0 100,0 97,3 95,3 2,7 4,7 1,7 2,9 0,2 0,2 0,2 0,6 0,5 0,7 0,1 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,6 1,0 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 0,2 Udenlandskestats 1988 borgere pr. 1. januar Hele landet.._ Heraf Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune Frederksberg Kommune Kebenhavns Amt Frederksborg Amt Rosklde Amt VestsjæIlands Amt _ Storstrems Amt Bornholms Amt. 417 Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt Rngkebng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt of hele befolknngen 2,7 4,7 4,7 7,4 7,1 11,4 4,6 7,3 4,2 6,8 3,6 4,9 2,4 4,1 1,8 3,3 1,3 2,9 0,9 2,4 1,9 3,8 1,9 3,7 1,6 3,2 1,5 3,5 1,4 2,8 2,2 4,5 1,0 2,3 1,3 2,6 24

25 Indenlandske flytnnger fordelt efter flyttetype Befolknng Flytnnger alt ,0 100,0 Inden for kommuner ,3 63,2 Mellem kommuner ,7 36,8 Heraf: Mellem amter ,2 21,7 Samtlgendenlandske flytnnger I alt Mend aft ,0 100,0 014 Ar ,1 15, Ar ,3 26, ár ,3 46, Ar ,6 7,9 70 Ar og derover ,7 3,0 Kvnder aft ,0 100,0 014 Ar ,4 16, Ar ,6 32, Ar ,4 37, Ar ,7 8,0 70 Ar og derover ,9 5, Il. Mndre end 4 pct. 4 2 pct. 2 1 pct. 1 1 pct. 1 2 pct. 2 4 pct. Mere end 4 pct. Antallet af nettoflytnnger procent af befolknngstallet pr. 1. januar 1988 Anm. En negatv procentandel betyder, at fere er flyttet fra kommunen end tl den peroden. 25

26 . I Befolknng Befolknngsudvklngen Levendefedte Drenge Pger. Dade. Mend Kvnder heraf dede under 1 ár. Drenge. Pger.. Fedselsoverskud Nettondvandrng.. Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befolknngstlvækst. Levendefedte Dede... Fedselsoverskud Nettondvandrng.... Befolknngstlvekst _ _ Pr ndbyggere 11,0 11,5 12,0 12,3 12,5 11,3 11,5 11,6 11,8 11,5 + 0,4 + 0,0 0,4 0,5 1,0 1,2 0,1 0,7 1,6 2,1 0,8 0,1 1,1 2,1 3, * ' ' * ' ' * * 13,1 13,0 13,4 13,3 12,9 12,8 11,8 12,1 11,7 12,1 11,6 11,4 1,3 0,9 1,6 1,3 1,3 1,5 2,2 2,1 2,0 5,5 3,3 2,2 3,6 3,0 3,6 6,7 4,5 3,5 Antal II r ' Levende fedte Dade Befolknngstlvekst Nettond vandrng Befolknngsudvklngen Velser Velser Velser pr kke gfte mend over 18 ár 34,6 35,3 33,4 33,3 32,3 Velser pr kke gfte kvnder over 15 ár 28,6 29,0 27,5 27,6 26, * 33,2 32,1 35,7 34,9 35,8 34,1' 27,7 26,9 30,1 29,3 30,1 28,7' Sklsmsser Sklsmsser Sklsmsser pr gfte mend.. 12,7 13,1 13,6 12,3 Sklsmsser pr gfte kvnder 13,0 13,4 13,8 12, ,4 11, ' 11,6 11,7 12,3 11,7 11,4 11,5' 11,9 11,9 12,6 11,9 11,6 11,7' Sklsmsser efter egteskabets varghed.. I alt Under ár r Ar Ir Ar ár Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Uoplyst ,0 100, ,4 1, ,8 4, ,0 6, ,3 8, ,8 7, ,6 7, ,4 11, ,2 9, ,6 14, ,4 9, ,6 7, ,3 11, ,6 26

27 . I Befolknng Fedte Fedte alt ,0 100,0 Levendefedte ,6 99,5 Dedfedte ,4 0,5 Ratte ægteskab ,1 53,7 Fedte uden for ægteskab._ ,9 46, Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt heraf aegtefælles barn Bern felt udlandet' Barn fadt Danmark' Opgjort efter barnets fedeland. Aldersbetngede fertltetskvotenter vu M7_7_ 'FAIN I_,_J 1 1I Ar Ar fr r 1519 ár 4044 Sr Fertltetskvotenter (gnsntl. antal levendefedte pr kvnder hver af 5Ars aldersklasserne 1544 Sr) Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder Levendefedte pr. tusnde kvnder 1519 Sr 9,2 9,4 9,1 9,4 9,1 8,8 9,5 8,8 8,7 8, ár 75,1 71,2 71,3 71,5 71,4 68,8 67,9 65,2 63,4 61, Sr 120,0 122,3 128,1 131,6 134,8 135,2 140,6 137,3 141,0 139, Sr 68,3 71,3 76,7 82,6 86,9 89,7 98,4 99,8 106,2 108, Sr.. 20,0 21,9 23,4 25,4 27,3 29,8 31,8 33,5 36,6 38, ár 3,2 3,0 3,2 3,6 3,9 4,2 4,5 5,0 5,2 5, ár.. 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2 Generel fertltetskvotent' 43,1 43,5 45,3 47,1 48,5 49,0 51,6 51,4 53,4 53,8 Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal Antal levendefedte pr. tusnde kvnder 1549 ár ,0 58,9 132,6 106,1 38,2 5,6 0,2 52, Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder Legale aborter pr. tusnde kvnder 1519 Ar 16,1 15,7 16,6 17,6 17,2 16,4 16,0 15,8 15,1 14, Sr 28,8 29,9 30,4 32,1 30,2 27,8 26,1 25,4 23,4 22, Sr 23,0 24,8 25,6 25,4 25,4 24,7 23,2 23,6 21,3 21, Sr.. 18,0 18,8 18,9 19,1 18,3 18,6 18,4 18,7 18,2 19, Sr.. 13,3 13,5 13,5 13,4 12,2 11,8 11,8 11,4 11,6 12, Sr.. 6,1 6,1 6,0 5,6 5,3 5,2 4,8 4,8 4,8 4, r 0,8 0,9 0,8 0,7 0,8 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 Generel aborttvotent' 15,6 16,1 16,3 16,4 15,7 15,0 14,3 14,3 13,5 13,7 Samlet abortkvotent Antal legale aborter pr. tusnde kvnder 1549 ár ,1 23,0 21,3 19,6 13,2 5,1 0,6 14,

28 .. 1 Befolknng Dede pr personer hver aldersklasse Mend.. 0 AO Ar är 4049 ár.._ Ar 6069 Ar Ar ár 90 ár og derover Kvnder 0 ár1 119 Ar Ar 4049 ár 5059 ár ár 7079 ár ár 90 Ar og derover 1 Pr evendefmdte ,00 12,00 12,00 12,00 12,31 11,84 11,98 12,22 11,89 8,76 9,97 8,18 9,15 8,52 8,12 7,50 6,07 6,14 0,42 0,43 0,41 0,39 0,40 0,40 0,38 0,36 0,33 1,51 1,46 1,45 1,44 1,34 1,40 1,32 1,36 1,37 3,60 3,57 3,42 3,66 3,76 3,58 3,62 3,64 3,75 10,40 10,59 10,08 9,99 9,91 9,37 9,04 8,78 8,68 26,43 26,54 26,40 26,51 25,91 24,62 25,10 25,18 24,73 62,97 60,62 60,65 60,84 62,81 59,77 60,00 61,79 58,98 135,10 135,50 137,39 129,12 139,02 133,69 135,18 139,79 136,23 276,81 279,74 286,67 289,89 298,32 287,18 308,01 319,80 291,81 10,70 10,70 11,00 11,10 11,41 11,28 11,55 11,99 11,59 7,59 6,52 7,05 6,83 6,33 6,47 5,56 4,79 4,73 0,25 0,24 0,26 0,24 0,25 0,22 0,22 0,23 0,21 0,66 0,64 0,68 0,68 0,60 0,61 0,63 0,59 0,59 2,49 2,40 2,46 2,43 2,37 2,30 2,25 2,35 2,43 6,82 6,98 6,53 6,54 6,77 6,21 6,14 6,10 5,85 15,02 14,37 15,31 15,10 15,05 15,07 15,21 15,72 15,41 34,99 34,54 35,09 34,75 35,51 35,17 35,43 37,05 35,56 95,90 94,49 93,86 90,75 95,89 93,27 95,39 98,76 94,66 233,65 237,44 241,59 240,48 246,78 240,73 249,21 255,29 242, ,12 11,70 5,57 6,29 0,38 0,33 1,36 1,24 3,58 3,67 8,33 8,36 24,82 23,74 61,39 59,52 140,03 134,83 315,39 307,25 12,03 11,51 4,52 4,78 0,20 0,21 0,65 0,59 2,39 2,29 5,82 5,40 16,13 15,45 36,54 35,62 98,12 93,99 256,84 247,16 Dede efter dedsársag I alt Mend...._. Kvnder... Hjertesygdomme Mænd Kvnder. Kreftsygdomme Mend.. Kvnder Karsygdomme hjernen Mend Kvnder Lungebetendelse og nfluenza Mænd Kvnder Bronchts og astma Mend Kvnder. Sukkersyge Mnd Kvnder. Levercrrhose Mnd Kvnder Ulykkestlfelde Mend Kvnder Selvmord Mnd Kvnder Alle evrge dedsarsager Mnd Kvnder. Uoplyst dadsarsagl Mend Kvnder I Omfatter personer med bopæl Danmark, som er dede udlandet ,0 100, ,0 100, ,1 25, ,5 22, ,0 26, ,4 25, ,3 7, ,8 10, ,0 3, ,7 4, ,3 5, ,4 4, ,3 1,0 1,6 1,0 1,5 1,6 0,8 0,8 4,6 4,0 4,0 3,3 3,0 2,1 1,9 0,9 15,1 23,3 17,7 26,4 0,8 0,8 0,3 0,3 28

29 Befolknng Mddellevetder Mend Kvnder. 0 Sr 71,6 71,8 72,0 72,4 72,5 72,9 77,5 77,7 77,7 77,8 77,8 78,0 5 ár 67,4 67,7 67,8 68,1 68,1 68,4 73,2 73,4 73,3 73,4 73,3 73,5 10 Ar 62,5 62,7 62,9 63,2 63,2 63,5 68,2 68,4 68,4 68,4 68,3 68,5 15 Ar 57,6 57,8 57,9 58,2 58,2 58,5 63,3 63,5 63,5 63,5 63,4 63,6 20 ár 52,8 53,0 53,1 53,4 53,4 53,7 58,4 58,6 58,6 58,6 58,5 58,6 25 Ar 48,1 48,3 48,3 48,7 48,6 48,9 53,5 53,7 53,7 53,6 53,5 53,7 30 ár 43,3 43,6 43,6 43,9 43,9 44,2 48,6 48,8 48,8 48,8 48,7 48,8 35 Ar. 38,7 38,9 38,9 39,2 39,2 39,5 43,8 44,0 43,9 43,9 43,8 44,0 40 fr 34,0 34,2 34,3 34,6 34,6 34,8 39,0 39,2 39,2 39,1 39,0 39,2 45 fr. 29,5 29,7 29,7 30,1 30,1 30,3 34,4 34,5 34,5 34,5 34,4 34,5 50 fr 25,1 25,3 25,4 25,7 25,7 25,9 29,9 30,0 30,0 29,9 29,8 30,0 55 Ar 21,0 21,2 21,3 21,5 21,5 21,7 25,7 25,8 25,7 25,6 25,5 25,6 60 ár.. 17,3 17,5 17,5 17,7 17,6 17,7 21,6 21,7 21,7 21,5 21,4 21,5 65 ár 13,9 14,1 14,1 14,3 14,1 14,2 17,8 17,9 17,9 17,8 17,6 17,7 70 ár.._ 11,0 11,2 11,1 11,2 11,1 11,1 14,2 14,4 14,3 14,2 14,1 14,2 75 ár 8,4 8,6 8,5 8,7 8,6 8,5 10,9 11,1 11,0 11,0 10,9 11,0 80 Ar. 6,4 6,4 6,4 6,6 6,4 6,4 8,0 8,2 8,1 8,1 8,1 8,1 85 Ar 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8 4,6 5,7 5,8 5,7 5,8 5,8 5,8 90 9r. 3,4 3,5 3,4 3,6 3,5 3,3 4,0 4,0 3,9 3,9 4,1 3,9 95 fr 2,5 2,4 2,4 2,7 2,5 2,3 2,8 2,9 2,7 2,9 2,9 2, " l /411,1 1, I hnd luffhf1jjil,m Alder Mends procentvse overdodelghed forhold tl kvnder 29

30 I Befolknng Asylansognnger Spontane asylansegnnger. Asylansegnnger fra udlandet Opholdstlladelser Opholdstlladelser alt._ asylsager.... Flygtnngestatus.. Andet grundlag Tl famlesammenferng. Ægteskab eller fast samlvsforhold. Mndreárge born. Forældre over 60 ár EF/EP S opholdsbevser Andre opholdstlladelser Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere alt Mere udvklede lande Mndre udvklede lande. Indvandrere Mere udvklede lande Mndre udvklede lande Efterkommere.. Mere udvklede lande Mndre udvklede lande Anm. Mere udvklede land omfatter alle europæske lande, ekskl. Tyrket, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekstan, Kasakstan, Turkmenstan, Krgsstan, Tadsjkstan, Georgen og Armenen. Desuden nd gar landene USA, Canada, Japan, Australen og New Zealand. Mndre udvklede lande omfatter alle evrge lande. Jf. FN: World Populaton Prospects, Ind og udvandrede fordelt efter natonaltet og ken Indvandrede alt Danske statsborgere Mænd Kvnder Udenlandske statsborgere _ Maend Kvnder Udvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mænd Kvnder

31 . Befolknng Indvandrede fordelt efter fraflytnngsland I alt Færeerne Grenland Fra udlandet aft._ Europa heraf: Norge Storbrtannen Sverge Tyrket Tyskland Afrka heraf: Somala Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen._.. heraf: Irak Iran.._ Thaland Oceanen Uoplyst og statslose.._ Indtl 1989 kun Vesttyskland. Udvandrede fordelt efter tlflytnngsland I aft Færeerne Grenland Tl udlandet aft..._ Europa heraf: Norge Storbrtannen Sverge Tyskland Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Oceanen..._ Uoplyst og statslose Indtl 1989 kun Vesttyskland. Tusnde 70 _ 60 ' 50 I alt , Uden landske Danske _.. r.... T T Anm. For lndes ngen tal for udenlandsk ndvandrng. For 1970 fndes ngen tal for dansk ndvandrng. 7. Indvandrngen tl Danmark fordelt pá danske og udenlandske statsborgere 31

32 . kraft Befolknng Famler fordelt efter famletype pr. 1. januar Famler aft Famler uden born Enlge Mend Kvnder Ægtepar Andre par Regstrerede partnerskaberl Samlevende par Samboende par Famler med born Enlge Mend Kvnder Ægtepar Andre par Regstrerede partnerskaberl Samlevende par Samboende par lkkehjemmeboende born t Loven om regstrerede partnerskaber trádte ferst 1. okt. 2 For árene kan der kke skelnes mellem samlevende og samboende par. Tlsammen udgor de for dsse t alle par gruppen'andre par. Husstandel fordelt efter husstandssammensaetnng pr. 1. januar Husstande alt Husstande med 1 famle alt Enlge m/u born Mend Kvnder. _ Ægtepar m/u born Andre par m/u born Ikke hjemmeboende born Husstande med fere famler En famle med voksne hjemmeboende born vrge husstande med fere famler En husstand omfatter alle personer, der bor pá samme adresse. Husstande fordelt efter antal personer pr. 1. januar Husstande alt person personer personer personer personer personer og derover

33 . Grenland. I alt/mænd Valg Folketngsvalg 8. dec jan sep maj dec sep marts 1998 Oversgt Antal vælgere Afgvne stemmer.. Ugyldge stemmer Gyldge stemmer. heraf personlge Stemmeprocent Ugyldghedsprocent.. 83,3 0,6 88,4 0,7 86,7 0,8 85,7 0,7 82,8 0,8 84,3 1,0 86,0 0,8 Personlg stemmeprocent 44,6 46,9 46,6 48,5 50,2 51,4 47,7 Kanddaterl 1130/844/ /840/ /1047/ /828/ /876/ /662/ /816/311 Valgtel 175/133/42 175/128/47 175/123/52 175/120/55 175/116/59 175/116/59 175/109/66 Anm. Pá Færoerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg. 1 alt/mænd /kvnder. Folketngsvalg 8. sep Stemme og Stemme Valgtel mandatfordelng fordelng I alt._ /123/52 3 A. Socaldemokratet /41/13 B. Radkale Venstre /6/5 C. Konservatve Folkepart /25/13 D. Centrum Demokraterne /5/4 E. Retsforbundet F. Socalstsk Folkepart /18/9 G. De Granne H. Humanstske Part I. Inter.Socal. Arbejderpart K. Kommunstske Part L. Marx. Lenn. Part Dansk Folkepart P. Fælles Kurs /4/ Q. Krstelgt Folkepart /3/1 U. Demokratsk Fornyelse V. Venstre /17/2 Y. Venstresocalsterne Z. Fremskrdtspartet /4/5 0. Enhedslsten Uden for parterne maj 1988 Stemme Valgtel fordelng /120/ /39/ /5/ /24/ /5/ /16/ /3/ /19/ /9/ Anm. 11 Færoerne og blev begge steder valgt 2 kanddater. t I /kvnder. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg dec Stemme Valgtel fordelng sep Stemme Valgtel fordelng 175/116/ /116/59 69/45/ /38/24 7/4/ /4/4 30/23/ /18/9 9/4/ /3/ /3/ /20/ /8/ /9/ /10/ /29/ /8/ /5/ /1/ 11. marts 1998 Stemme Valgtel fordelng /109/66 63/39/24 7/3/4 16/11/5 8/3/5 13/8/5 13/9/4 4/3/1 42/26/16 4/3/1 5/4/1 Folkeafstemnnger om EF 2. oktober februar 1986 Tltrædelse af Tltrædelse af EF EFpakken Vælgere Afgvne stemmer heraf ugyldge Stemmeprocent 90,1 75,4 Jastemmer procent af gyldge. 63,3 56,2 Nejstemmer procent af gyldge 36,7 43,8 2. jun 1992 Tltrædelse af traktaten om EFunonen ,1 49,3 50,7 18. maj 1993 Tltrædelse of Ednburgh afgerelsen og Maastrcht traktaten ,5 56,7 43,3 28. maj 1998 Tltrædelse of Amsterdam traktaten ,2 55,1 44,9 Anm. Afstemnngen 1986 var vejledende. Valg tl Europa parlamentet 7. jun jun 1984 Stemme og mandatfordelng Stemme Valgtel Stemme fordelng fordelng I alt /10/ A. Socaldemokratet /1/ B. Radkale Venstre C. Konservatve Folkepart /2/ D. CentrumDemokraterne /1/ E. Retsforbundet F. Socalstsk Folkepart / / J. JunBevægelsen.. N. Folkebevægelsen mod EFUnonen /3/ Q. Krstelgt Folkepart V. Venstre /2/ Y. Venstresocalsterne Z. Fremskrdtspartet /1/ jun 1989 Valgtel Stemme Valgtel fordelng 16/10/ /10/6 3/2/ /2/ /2/ /1/1 1/1/ /2/ 2/1/ /1 / 4/3/ /2/ /1/ /2/ jun 1994 Stemme fordelng Valgtel /9/ /2/ / / /3/ / / /1/ /1/ /2/ I alt/mænd /kvnder. 33

34 Uddannelse Elevbestand pr. 1. oktober Elever alt Grundskolenveau' Almene gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddan Lange vderegáende uddan Kvndelge elever alt Grundskolenveau' Almene gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddan Lange vderegáende uddan Uddannelse fuldfert 1. okt.30. sept. 1986/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96. Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddan Lange vderegáende uddan Kvndelge elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddan Lange vderegáende uddan Inkl. bernehaveklasse. 2 Da pædagoguddannelsen fra 1992 er blevet 1 r længere er den overgàet tl de mellemlange vderegàende uddannelser.. O 19 El O O Mndre end 45 pct pct pct pct pct pct. Mere end 60 pct. Andel af befolknngen (30 59 är) med erhvervskompetencegvende uddannelse

35 I uddannelse I Uddannelse 3 mdr. efter Argang afgang fra grundskolen 1986/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 Pct. af Argang I alt.. 76,5 77,1 78,0 78,8 78,0 77,7 80,0 77,0 77,5 76,7 Drenge... 73,9 74,8 75,6 77,2 76,7 76,9 79,2 75,7 76,8 76,2 Pger. 79,2 79,4 80,5 80,5 79,4 78,5 80,8 78,5 78,2 77,2 Almengymnasal 29,5 29,6 29,7 30,5 30,7 30,4 33,9 35,0 34,4 34,6 Drenge._.._.. 24,0 23,8 23,4 24,4 24,1 23,5 25,8 26,8 25,5 25,7 Pger..._.. 35,2 35,7 36,2 36,7 37,5 37,6 42,3 43,7 43,8 43,8.._.. Erhvervsgymnasalt 13,6 13,7 Drenge 15,5 15,1 Pger. 11,5 12,3... Erhvervsfaglg udd.1 _. 46,9 47,4 48,2 48,3 47,3 47,3 46,0 42,0 29,6 28,4 Drenge 49,9 51,0 52,2 52,7 52,5 53,4 53,3 48,9 35,8 35,5 Pger 43,9 43,8 44,3 43,8 41,8 40,9 38,4 34,8 22,9 21,1 Anm. Opgjort pr. 1. oktober. t Indtl august 1995 var der fades tlgang ta de erhvervsgymnasale og de erhvervsfaglge uddannelser. Uddannelsesplacerng 5 ár Argang efter afgang fra grundskolen 1981/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 Pct. af árgang Ikke gang... 12,7 12,6 11,3 11,1 10,2 9,0 8,6 7,8 7,1 7,0 Drenge. 12,5 12,4 11,1 11,0 10,3 9,3 9,2 8,1 7,0 7,2 Pger. 12,9 12,8 11,5 11,1 10,1 8,7 8,0 7,5 7,2 6,8 Afbrudt 17,7 17,0 17,4 18,0 18,9 19,3 17,8 18,7 17,9 17,7 Drenge 17,3 17,2 17,7 19,1 20,6 19,9 17,7 19,7 18,8 18,4 Pger 18,0 16,8 17,1 17,0 17,1 18,7 17,9 17,6 17,0 17,2 Fuldfert 42,9 44,2 44,8 42,5 40,2 38,6 39,2 39,9 40,1 39,4 Drenge 44,8 45,7 46,7 43,5 41,0 40,1 41,0 41,1 41,7 41,0 Pger 41,0 42,6 42,9 41,3 39,4 37,2 37,2 38,8 38,4 37,5 Under uddannelse.. 26,7 26,3 26,4 28,5 30,7 33,1 34,4 33,5 34,9 35,9 Drenge 25,4 24,8 24,4 26,5 28,1 30,7 32,0 31,1 32,5 33,4 Pger 28,0 27,8 28,6 30,5 33,4 35,5 36,9 36,0 37,3 38,5 Anm. Opgjort pr. 1. oktober. Erhvervskompetencegvende Argang uddannelser 10 ár efter 1976/77 77/78 78/79 79/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 afgang fra grundskolen Pct. of árgang Fuldfert erhvervskompetencegvende udd. 48,5 50,3 50,7 50,8 50,6 51,2 50,6 50,7 48,6 47,6 Drenge 50,7 52,1 52,5 52,4 52,4 53,1 52,3 51,8 49,7 47,8 Pger 46,0 48,4 48,8 49,2 48,7 49,5 48,9 49,3 47,5 47,2 Erhvervsfaglg udd. 34,4 36,2 37,4 38,3 38,0 38,4 38,0 37,6 35,3 33,6 Drenge 39,5 40,8 41,7 41,6 41,2 41,5 41,1 40,5 37,6 35,4 Pger. 29,0 31,4 33,1 35,1 34,8 35,2 34,8 34,6 32,9 31,7 Korte vderegáende udd. 5,7 5,8 5,2 4,7 4,4 4,5 4,7 5,0 4,7 4,5 Drenge 3,9 3,8 3,6 3,6 3,5 3,9 4,0 4,2 4,4 4,6 Pger 7,6 7,8 6,9 5,8 5,3 5,2 5,4 5,7 5,1 4,4 Mellemlange vderegáende udd. 6,6 6,6 6,1 5,8 6,0 6,1 5,9 5,8 6,1 7,0 Drenge 5,0 5,2 4,7 4,6 5,0 5,0 4,8 4,5 4,8 5,0 Pger 8,2 8,0 7,4 6,9 7,0 7,3 7,0 7,2 7,4 9,0 Lange vderegáende udd. 1,8 1,7 2,0 2,0 2,2 2,2 2,0 2,3 2,5 2,5 Drenge. 2,3 2,3 2,5 2,6 2,7 2,7 2,4 2,6 2,9 2,8 Pger. 1,2 1,2 1,4 1,4 1,6 1,8 1,7 1,8 2,1 2,1 Under uddannelse 11,1 11,9 12,8 13,0 13,9 13,9 14,5 15,6 17,5 18,8 Drenge 11,6 12,3 13,1 13,1 13,3 13,2 13,7 14,5 16,1 17,2 Pger 10,6 11,4 12,6 13,0 14,5 14,6 15,3 16,7 19,0 20,5 Anm. Opgjort pr. 1. oktober. I Afgang fra grundskolen Argang fordeltpák0n 1976/77 77/78 78/79 79/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 alt Drenge Pger /87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 I alt Drenge Pger

36 I Uddannelse Bygge og anleg Jern og metal Transport Landbrug mv. Levnedsmddel Grafsk Handel og kontor Servce Kemoteknsk Sundhed INN l I.. J I _ J Kvndeandel for personer (3069 är) med hojeste uddannelse nden for erhvervsfaglge uddannelser Befolknngens (2069 ár) hejeste fuldferte uddannelse 1988 I alt Mænd Kvnder Grundskoleuddannelse og uoplyst Mænd Kvnder Almengymnasal udd Mend Kvnder Erhvervsgymnasal udd Mend Kvnder Erhvervsfaglge udd Mend Kvnder Korte vderegáende udd Mænd Kvnder Mellemlange vderegáende udd Mend Kvnder Lange vderegáende udd Mend Kvnder Anm. Den hejeste fuldferte uddannelse er den uddannelse med længst varghed som de 2469árge har fuldfert, uden hensyn tl om uddannelsen anvendes nuværende beskæftgelse. 1 HHx, HTx, adgang tl teknka. 36

37 tusnde Kultur Folkekrken Folkekrkemedlemmer pct. of befolknngen 90,6 90,2 89,7 89,3 88,9 88,2 87,7 87,4 87,0 86,5 86,1 Debte pct. of fedte. 80,5 79,7 80,1 80,5 80,6 79,3 80,0 80,0 80,0 79,7 79,8 Konfrmerede pct. of konfrmand rgangenl. 85,0 82,1 82,5 83,3 81,0 82,2 82,4 80,8 81,6 79,1 80,0 Krkelgt vede pct. of vede. 54,5 53,9 55,3 55,5 55,1 54,7 55,8 53,3 53,1 54,4 54,5 Krkelgt begravede pct. of Ares dede 93,8 94,1 93,5 93,5 93,2 93,4 93,4 93,3 93,0 93,0 93,0 I Halvdelen of de 14 og 15 6rge. Boger Danske forlags bogsalg Mlloner kroner (bogladeprs nkl. moms) Udkomne boger og smátryk Antal ttler Boger og smátryk alt Art: Boger (49 sder og derover) Smátryk (1648 sder) Indhold: Fagltteratur Skenltteratur heraf danske 1. udgaver: Romaner, noveller Skuespl Dgte Humor, tegneserer B & U begerl Forfatter: Danske forfattere Udenlandske forfattere Udgvelse: 1. udgaver Ændrede optryk MAlgruppe: Bernebager Skolebeger Voksenbeger I B & U beger omfatter alle genrer af skenltteratur fnden for ber IDA genrer. nebeger samt de skenlttermre skolebeger, der kke er fordelt Klde: Dansk Bogfortegnelse. Folke og skolebbloteker Tusnde Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret Folkebbloteker Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret Fonogrammer (cd'ere, plader og band): Bestand ultmo Aret UdlAn Aret Skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret.._ BogudlAn Aret Klde: Bbloteksárbogen. Pressen Dagspressen Dagblade, antal pr. 1. januar Sendagsavser, antal pr. 1. januar Hverdagsoplag 1. halvar, tusnde Sendagsoplag 1. halvár, Dagblade, hverdage Tusnde. I I B.T Berlngske Tdende Bersen Dagbladet/Frederksborg Amts Avs' _ Det fr Aktuelt Ekstra Badet JydskeVestkysten Informaton Morgenavsen Jyllands Posten Morgenposten Fyens Stftstdende Poltken Aalborg Stftstdende Aarhus Stftstdende Krstelgt Dagblad Dstrktspressen Antal dstrktsblade Bruttooplag angvet tusnde Magasnpressen Oplagskontrollerede magasner Oplag 1. halvar, tusnde I Indtl 1990 kun Frederksborg Amts Avs. 2 Indtl 1990 kun Vestkysten. Klde: Dansk oplagskontrols Bulletn og Meda Scandnava... 37

38 tusnde tusnde. Kultur Rado og N Danmarks Rado og TV 2... Radolcenser alt, Fjernsynslcenser alt, Radoen, udsendelsestmer I DR TV, udsendelsestmer Lokal rado og TV Lokal rado, sendetlladelser 4. kvt Lokal N, sendetlladelser 4. kvt. (trádles) Hybrdnet, husstande tusnder TV 2's udsendelser begyndte 1. oktober Inkl. regonal udsendelser. 2 Pr. 1/1 Aret efter. Gennemsntlg seertd pá tv kanalerl Tmer: mn utter Alle statoner alt. 1:37 2:28 2:32 2:41 2:44 2:46 2:42 Danmarks Rado (DR). 1:37 0:47 0:41 0:51 0:49 0:48 0:45 0:44 0:44 TV 2.. 0:45 0:49 1:01 1:06 1:07 1:09 1:09 1:05 N3. 0:10 0:11 0:16 0:17 0:21 0:17 Kanal :05 0:05 0:06 0:06 0:06 0:09 DR2. 0:03 Andre lokal statoner.. 0:02 0:03 0:03 0:03 0:03 0:02 Nabolandene :07 0:07 0:06 0:05 0:04 0:05 Satelt tv (ekskl. N3).... 0:12 0:11 0:14 0:16 0:15 0:16 Andet TV.. 0:02 0:04 0: Voksne 13 ár og derover. Klde: Danmarks Rado, TV 2, Rado tv hándbogen vedr. lokalrado og TV, telefonselskaberne og P & T. Museer Besagende tusnde Natonalmuseet med tlknyttede museer Kulturhstorske lokalmuseer Kulturhstorske specalmuseer.._ Kunstmuseer Naturhstorske museer Zoologske haver mv.._ Starre kunst og kulturmuseer Frederksborg Museet, Frederksborg Slot Fregatten Jylland Kronborg Slot, Helsngor... 66' Kebstadsmuseet "Den gamle By, Arhus Lousana, Humlebæk Museet pá Koldnghus Natonalmuseet, Prnsens palm.. 124' Nordsemuseet, Hrtshals Ny Carlsberg Glyptotek, Kobenhavn Skagens Museum Statens Museum for Kunst, Kobenhavn 146' Thorvaldsens Museum, Kobenhavn 49' Arhus Kunstmuseum Lukket pga.strejke fra 1/4 tl 16/ Hovedsamlng har vmret lukket hele Idræt og frluftslv Aktve medlemmer tusnde Dansk Idræts Forbund Heraf: Atletk Badmnton Fodbold Golf Gymnastk Hándbold Tenns De Danske Gymnastk og Idrætsforenngerl { } Dansk Frmadratsforbund Berne og Ungdomsorgansatonernes Samrád (spejderkorpsene mfl.) Blev 1992 sammensluttet af De Danske Gymnastk og Ung domsforennger og De Danske Skytte, Gymnastk og Idrætsforennger. Klde: Meddelt af organsatonerne. 38

39 ...._... Kultur Flm Antal Bografforevste flm alt Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Flm med premere âret alt Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Bografer Bografteatre 4. kvartal Bografsale 4. kvartal.._ Antal tusnde Faste sddepladser Antal tusnde Solgte bografblletter alt Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Teatre (sæson 1. jul 30. jun) 1986/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 Antal Forestllnger I alt Det kgl. Teater Det Storkabenhavnske Teaterfællesskab Odense, Arhus, Aalborg Tester vrge statsstettede teatrel Antal tusnde Tlskuere alt Det kgl. Tester Det Storkebenhavnske Teaterfmllesskab Odense, Arhus, Aalborg Teater vrge statsstettede teatret /96 96/ I Det Rejsende Landsteater fra sæson Det Danske Teater og Den Jyske Opera, Det Rejsende Berneteater, egnsteatre og teatre, der far stette of Teaterradet. Omsætnngen af spl Dansk Tpstjeneste 1986/87 87/88 Mlloner kroner 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 Omsmtnng aft ' Tps Oddset Lotto Vkng Lotto._._ Quck Fortuna Mandags Chancen. 182 Mps' Bngo Qucke. 1 Inkl. Super 5 og Stjerne Joker. 2 Er fguren nkluderet purge. Klde: Dansk Tpstjeneste: Beretnng og regnskab. 95/96 96/ Mlloner 12 0vrge udenlandske flm Amerkanske flm 4 2 Danske flm 0 Mllarder kr I äry '.3.g.,r P /89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 p 0vrge Mandagschancen Fortuna Quck E Vkng Lotto u Lotto Oddset Tps Antal solgte bografblletter Omsætnngen af spl Dansk Tpstjeneste 39

40 I. Socal skrng Insttutoner for born og unge Indskrevne dagnsttutoner mv. Indskrevne alt Tlskudsberettget dagpleje Vuggestuer.. Bernehaver Aldersntegrerede nsttutoner. Frtdshjem Skolefrtdsordnnger Indskrevne dagnsttutoner mv. 02 ar 35 ár 69 ár 1013 r alt 013 ár Antal Antal or 100 den pâgeldende alder 45,5 46,7 47,2 47,2 72,1 74,0 75,2 75,9 32,5 35,6 37,5 41,5 3,9 4,6 5,7 4,1 32,9 35,0 36,6 38, ,6 77,2 45,6 4,4 40, ,7 79,3 50,4 4,8 42, ,8 80,0 56,6 5,7 45, ,2 83,4 59,9 6,9 48, ,0 83,4 63,4 7,9 49, ,2 85,0 66,6 7,9 51, ,2 87,6 70,9 8,5 54,4 Forældrebetalng Manedlg takst pr. ndskrevet barn for heldagsplads Kroner Kommunal dagpleje Vuggestuer Bernehaver.. Aldersntegrerede nsttutoner Frtdshjem _ Skolefrtdsordnnger Sygehuse Somatske sygehuse Pr. 31. december Antal nsttutoner Antal normerede sengepladser Antal ndbyggere pr. sengeplads _ Somatskel patentdage (1 000) Udskrvnnger Ambulante forleb3 (1 000) Leger, sygeplejersker og evrgt sygehuspersonale4, Antal leger ,.. Antal sygeplejersker4. 0vrgt sygehuspersonale Psykatrske specalsygehuse mv. Antal nsttutoner.. Antal sengepladser Antal ndbyggere pr. sengeplads Psykatrske patentdage (1 000) Udskrvnnger2. Ambulante forleb3 (1 000) Lager, sygeplejersker og evrgt sygehuspersonale Antal leger Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale Somatske sygehuse nkl. psykatrske afdelnger. Fra og med 1992 nkl. Nordyang Glostrup. 3 Tl og med 1994: antal ambulante besag. Fra og med 1995: Inkl. dede. afsluttede ambulante forleb 6 Fra og med 1992 ekskl. Nordvang Glostrup. 4 Opgjort antal heltdsbeskæftgede, dvs: 2 deltdsbeskmftgede er omregnet tl 1 heltdsbeskæftget. Sundhedspersonale uden for sygehuse Ament praktserende lager' Antal ament praktserende leger pr ndbyggere._.. 0,58 0,59 0,60 0,62 0,62 0,62 0,62 0,63 0,64 0,64 0,64 Lager med specallegeprakss Tandleger med egen prakss Jordemedre Sundhedsplejersker Ament praktserende Imger der har overenskomst med Sygesk rngens Forhandlngs Udvalg. 2 Specallæger der har overenskomst med Sygeskrngens For handlngs Udvalg. Kun heltdsbeskæftgede. Uden sygehuslæger, som tllge har specallmgeprakss. 3 Ved og uden for sygehuse. 4 Omregnet tl heltdsbeskæftgede. Ekskl. sygeplejersker med og uden dspensaton. 40

41 Bstand tl born og unge pr. 31. december 1986 Antal Socal skrng Anbrngelse uden for hjemmet Efter hjemmel: Med samtykke Uden samtykke Forelebg anbrngelse Efter anbrngelsessted: Famlepleje Degnnsttuton Socalpædagogsk kollektv Kostskole og lgnende Eget værelse mv Andett og uoplyst Forebyggende foranstaltnnger Beskkkelse af personlg ràdgver Aflastnngsophold for barn/ung med ophold eget hjem konomsk stette tl ophold pá kost/efterskole Med bstand attinetto) Anm. Pga lovændrng er tallene fra 1993 pá fere punkter kke sammenlgnelge med tdlgere ár. 1 Anbragt pa sygehus eller skbsprojekt. Gnsntl. antal kontakter pr. ndbygger Kontakter I aft.. 7,8 9,1 9,4 9,7 9,7 Almen lægehjælp.. 5,6 5,4 5,4 5,6 5,6 0relægehjælp 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0jenlægehjælp 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0vrg specallægehjælp 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 Tandlægehjælp.. 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0vrge ydelserl 0,3 2,0 2,1 2,3 2,3 Anm. Fra og med 1993 opgeres kontakter tl fysoterap. Dette er amsentlgste ársag tl stgnng antallet af kontakter fra 1992 tl 1993 Fra og med 1993 er hstopatologske undersegelser flyttet fra "ovrg specallægehjælp" tl "ovrge ydelser ". Bernepsykatr er flyttet fra "ovrge ydelser" tl "ovrg specallægehjælp" t Inkl. bl.a. omegnslaboratorer, kropraktk, fodterap, fysoterap og psykolog. 41

42 1987 pleje skolefrtdsordnnger Socal skrng Personale beskæftget den socale sektor Fordelt pá omráder Samlet personaler Tlskudsberettget dagpleje2.. Dagnsttutoner for born og unge3.. Særlge dagnst. for born og unge Klubber for born og unge mv... Skolefrtdsordnnger4. Insttutoner for stofmsbrugere.. Degnnsttutoner for born og unge Degnnst. for voksne med handcap. Særlge plejehjem5.. Ældreomsorg6.. Smáberns og skolesundhedspleje Revalderngsnsttutoner Forsorgshjem mv.. Hjælpemddelcentraler Kommunal tandpleje.... Insttutoner for alkoholskadede.. BofIlesskaber mv. efter bstandslovens 68 Fordert pá uddannelse Samlet personaler Admnstratv uddannelse mv7 Sygeplejersker Anden plejeuddannelse8 Pædagogsk uddannede Anden uddannelse9.. Ingen uddannelsem Uddannelse uoplyst, ncl. vkarer.. Personer jobtrænng Personale skolefrtdsordnngerrl Fordelt pá funktoner Samlet personaler Ledelse og admnstraton.... Omsorg og pleje Kokken, rengorng mv.. Vkarer. Personer jobtrænng.. Personale skolefrtdsordnngerrl Anm. Personalet er opfert som fuldtdsbeskmftgede, omregnet pá grundlag of antal arbejdstmer. En fuldtdsbeskæftget er sat tl 39 tmer og 1988, 38 tmer 1989 og 1990 og 37 tmer fra Ekskl. personale socal og sundhedsforvaltnngen. 2 Dagplejemedre er anfert som heltdsbeskæftgede uanset fak tsk ugentlg arbejdstd /ábnngstd. 3 Inkl. stettepædagoger. 4 Fra 1993 beregnet ud fra Undervsnngsmnsterets oplysnnger om personaleforbrug pr. el ev. 5 Inkl. plejehjem for senl dem ente. 6 Omfatter personalet bolger, omsorgsarbejde, ntegrerede ordnnger. og daghjem, dagcentre, beskyttede hjemmehjælp, hjemmesygepleje samt 7 Inkl. akademsk uddannede og socalrádgvere. 8 Sygehjælpere, fyso og ergoterapeuter o.l. 9 Hándværkeruddannede, hjemmehjælperudd. mv. 1olnkl. elever. 11Fra 1993 kan personale kke fordeles efter uddannelse og funkton, se ogsá note 4. Tusnde Ydelser alt Kontantydelser Socale ydelser kroner pr. ndbygger (árets prser) 42

43 Udgfter tl socale ydelser Mlloner kroner Socal skrng Udgfter tl socale ydelser aft ,0 100,0 Kontantydelser ,1 64,9 Naturalydelser ,9 35,1 Udgfter forbndelse med Sygdom ,4 17,7 Kontantydelser _ ,6 3,6 Naturalydelser ,8 14,1 Invaldtet og handcap ,6 10,7 Kontantydelser ,4 7,7 Naturalydelser ,2 3,0 Arbejdsskader ,3 0,0 Kontantydelser ,1 0,0 Naturalydelser ,1 0,0 Alderdom t ,0 38,8 Kontantydelser ,7 31,8 Naturalydelser ,3 7,1 Efterladte ,1 0,1 Kontantydelser ,1 0,0 Naturalydelser ,0 0,1 Famler ,8 12,4 Kontantydelser ,7 5,6 Naturalydelser ,1 6,8 Beskæftgelse ,2 13,8 Kontantydelser ,0 12,9 Naturalydelser ,3 0,9 Bolg ,9 2,4 Kontantydelser ,0 0,0 Naturalydelser ,9 2,4 Andre ydelser ,8 4,1 Kontantydelser ,6 3,5 Naturalydelser ,2 0,6 Udgfter tl socale ydelser aft af bruttonatonalproduktet procent af bruttonatonalproduktet 26,0 26,6 28,1 28,5 28,9 29,9 30,5 31,7 33,1 31,3 30,5 Kontantydelser. 15,9 16,4 17,6 18,2 18,6 19,1 19,5 20,5 21,9 20,5 19,8 Naturalydelser.. 10,1 10,2 10,5 10,3 10,3 10,8 11,0 11,2 11,2 10,8 10,7 Udgfter tl socale ydelser aft af nettofaktorndkomsten procent af nettofaktorndkomsten _.._. 34,8 35,5 37,2 37,4 37,6 42,5 43,1 45,3 47,4 46,1 45,2 Kontantydelser ,2 21,9 23,3 23,8 24,2 27,2 27,6 29,3 31,4 30,2 29,3 Naturalydelser._.. 13,5 13,6 13,8 13,6 13,5 15,3 15,6 16,0 16,0 15,9 15,8 Udgfter tl socale ydelser faste prser Mlloner kroner prser Socale ydelser aft.._ Kontantydelser Naturalydelser Kroner pr. ndbygger 1996 prser Socale ydelser aft heraf kontantydelser Fnanserng Mlloner kroner Indgáet aft ,0 100,0 Staten ,0 35,8 Kommuner og amter ,8 32,5 Arbejdsgvere ,5 9,6 Skrede ,1 15,2 Rentendtægter = renteudgfter ,6 7,0 Indgáet aft _ udgfter tl ydelser alt heraf admnstraton3 _ Mm. Fra og med 1991 og 1992 er statstkken revderet og har bl.a. gennemgáet ferste trn af en sammenkmdnng med natonal regnskabets offentlge Sektor. Der er derfor mndre afvgelser mellem tdlgere offentlggjorte tal for 1991 og de revderede 1991 tal. 1 Inklusve almndelg fortdspenson og delpenson. 2 Statens, kommunernes og amternes udgfter tl pensonerng og andre udgfte for eget personale er medtaget som arbejdsgverfnanserng af socale ydelser. 3 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra de eurge drftsudgl ter. 43

44 . procent Socal skrng Kontanthjælp henhold tl bstandslovenl og lov om Antal famler kommunal aktverng Famler med kontanthjælp, alta Hjælp tl underhold mv Hjælp tl uddannelse mv Hjælp særlge tlfælde Aktverede kontanthjælpsmodtagere Mlloner kroner Udbetaft kontanthjælp alt Hjælp tl underhold mv Hjælp tl uddannelse mv Hjælp særlge tlfælde Aktverede kontanthjælpsmodtagere.. Famler med kontanthjælp procent af alle landets famlers Antal personer Anm. Fra 1994 opgeres antallet af kontanthjælpsmodtagere som antal personer. Antal modtagere 1994 kan derfor kke umddelbart sammenlgnes med famlebaserede opgerelser for tdlgere Ir. 1 Omfatter ydelser henhold tl bstandslovens kap Enkelte kommuner ndberettede mangelfulde oplysnnger vedr. hjæip tl underhold mv Korrgeres herfor, kan antal famler beregnes tl alt ca , og den udbetalte hjælp tl alt ca mo. kr. 3 Det samlede antal famler /personer er mndre end summen af de enkelte ydelsestyper, da samme famle /person kan have modtaget fere ydelser. 4 Fra 1994 bleu hjælp tl underhold mv. forhejet og samtdg gjort skatteplgtg (smrlg statte efter 37a er dog skattefr). Som felge af bruttofcerngen af hjæip tl underhold mv. kan udgfterne fra 1994 kke umddelbart sammenlgnes med udgfterne for tdlgere Ir. Udgfterne er opgjort for 273 kommuner 1991 og 269 kommuner 1992 og 1993, svarende tl henholdsvs 99,8 pct., 99,3 pct. og 99,4 pct. of hele landet. 5 Fra 1994 udregnet som personer med kontanthjælp befolknngen mellem 1866 Ir. of Bolgskrng december Antal Modtagere alt Alm. lejlgheder Genhusnng, forbedr., bofællesskaber Kroner Gnsntl. beleb pr. husstand Alm. lejlgheder Genhusnng, forbedr., bofællesskaber Bolgydelse december Antal Modtagere aft Lejere Ejere Andelshavere Kroner Gnsntl. beleb pr. husstand Lejere Ejere Andelshavere Arbejdsmarkedets tllægspenson Tusnde Pensonster alt._ Med egenpenson alt Med ægtefællepenson alt _ Mlloner kroner. Pensonsudgfter aft Egenpenson Ægtefællepenson Indtægter aft Bdrag Renter Anm. ATP overgk 1993 tt nye regnskabs prncpper jf. Arsrappor ten for Derfor kan regnskabs tallene kke umddelbart sammenlgnes med tallene for de foreglende 3r. 1 Kaptalserede engangsbeleb fra 1/7 92 jf. lovbekendtgerelse nr. 693 af 6. aug

45 I. Antal pensonsterl og Adge udgfter Samtlge pensonster.. Folkepensonster alt _. Mend.. Kvnder Fertdspensonster alt.._.. Mend.... Kvnder Fertdspensonster med hajeste /mellemste penson Mend.. Kvnder.. Fertdspensonster med alm. og forhejet alm. penson.. Mend. Kvnder Antal Socal skrng Samtlge pensonster pct. of befolknngen (15 Sr og derover)... Fetdspensonster pct. of befolknngen (1566 Sr) Udgfter tl socale pensoner Udgfter tl folkepenson Udgfter tl fertdspenson.. Mlloner kroner Inklusve pensonster pa plejehjem. Dagpenge ved sygdom og fedsel udbetalt af kommunernel Mlloner kroner Udgfter tt dagpenge Dagpenge ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpenge ved fedsel Mend Kvnder Tusnde Dagpengeuger2,3 alt Dagpengeuger ved sygdom alt Mend._ Kvnder Dagpengeuger4 ved fedsel alt Mend _ Kvnder Antal Modtagere5 of dagpenge alt Modtager ved sygdom alt Mend Kvnder Modtager ved fedsel alt Mend Kvnder henhold tt lov nr. 262 of 7. jun 1972 og nr. 852 of 20. decem ber 1989 med severe ændrnger. Indtl 1. aprl 1987 var arbejdsgverperoden for lenmodtagere 13 uger, mens selystændge havde ret tl dagpenge fra det offentlge efter 3 uger. 1. aprl 1987 fk lenmodtagere ret tt dagpenge fra det offentlge efter 5 uger. Den 1. aprl 1988 blev arbejdsgverperoden nedsat tl 1 uge for prvate arbejdsgvere og hævet tt 13 uger for offentlge arbejdsgvere. Pr. 1. aprl 1990 blev arbejdsgverperoden hævet tl 2 uger for prvate arbejdsgvere. Fra samme dato skulle kommunerne kke længere udbetale sygedagpenge tt ansatte hos offentlge arbejdsgvere. 2 Dagpengeuger er uger med udbetalng dagpengesager. Ved samme fravær kan der være mere end een sag, og antallet of dagpengeuger er derfor starre end antallet of fraværsuger med dagpenge. Dagpengene svarer tt hdtdg ndtegt, men kan kke overstge et maksmum, der Arlgt fastsættes of Skrngsstyrelsen; maksmum reguleres arlgt med en procent, der fastsættes pa fnansloven. 3 Opgjort netto det en sag kun medregnes 1 gang uanset om der samtdg sker udbetalng tt den skrede og tt arbejdsgveren som refuson for udbetalt len. 4 Inklusve ved adopton og ved gravdtet. 5 Antal personer netto, dvs. at en person ved overgang fra en sagsart tt en anden nden for en gruppe regnes med én gang, som fx ved overgang fra gravdtet tl fedsel. En person, som bade har modtaget fedselsdagpenge og sygedagpenge, vl dermod tmlle begge dsse grupper. 45

46 I antallet. I 1 ' Socal skrng Indkomsterstattende ydelser Antal personer Antal modtagere alt ,0 100,0 Maend ,0 44,7 Kvnder ,0 55, ár ,7 8, ár ,4 24, ár ,4 23, ár ,0 10,6 67 ár og derover ,5 32,8 Domnerende ydelse Antal personer Mdlertdg alt ,4 48,4 Arbejdsleshedsdagpenge ,2 18,1 Sygedagpenge ,3 9,9 Barselsdagpenge ,9 3,9 Kontanthjælp ,9 5,9 Revalderng ,1 1,0 Kommunal aktverng ,0 AFaktverng ,6 Orlovsydelser ,9 Varg alt ,6 51,6 Folkepenson ,4 31,9 Fertdspenson ,5 12,1 Tjenestemandspensont ,0 Efterlenz ,9 7,6 Antal helárspersoner Helársmodtagere alt ,0 100,0 Mdlertdg ,1 31,5 Varg ,9 68,5 Mlloner kroner Udbetalt belob alt ,0 100,0 Mdlertdg alt ,8 37,7 Arbejdsleshedsdagpenge ,2 16,3 Sygedagpenge ,2 3,9 Barselsdagpenge ,4 2,8 Kontanthjælp ,1 6,1 Revalderng ,9 1,4 Kommunal aktverng ,1 AFaktverng ,1 Orlovsydelser ,0 Varg alt ,2 62,3 Folkepenson ,7 33,7 Fertdspenson ,6 17,4 Tjenestemandspensont ,7 EfterlenZ ,2 11,1 Anm. For de mdlertdge ydelser er tallene strkt pbvrket af lov t Opgerelsesmetoden er forbedret fra og med 1988, hvlket har ndrnger, sær lovgvnngen om dagpenge ved sygdom og barsel. medfert en betydelg redukton 2 Fra og med 1994 nklusve overgangsydelse Helársmodtagere ár 2539 ár 4059 ár 6066 ár Modtagere af ndkomsterstattende ydelser. vs andel af befolknngen nden for de enkelte aldersgrupper. 46

47 arresthuse, Retsvæsen Indsttelser' Indsættelser alt Gennemsntlg daglg belegnng Undvgelser fra lukkede anstalter Bortgange fra ábne anstalter Statsfængsler Indsatte ârets lob Fængsel Hafte Forvarng Belegnng ved ârets udgang Fængsel Hafte Andre former for frhedsstraf I Indsættelser Krmnalforsorgens anstalter, Kebenhavns fangs 2 Statstkken omfatter kke ndsatte ler og arresthusene. Omfatter varetagt, anholdelse, fængslng, og Kebenhavns fangsler. hafte, bedeafsonng, mv. Sandholmlejren Den borgerlge retspleje Borgerlge sager Forlgte og pádemte Fogedsager Begarnger om udlag, arrest og forbud Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom Notaralforretnnger Tnglysnngsforretnnger Pante og skadeslesbreve fast ejendom Skftesager Sluttede konkursboer og tvangsakkorder Anmeldte betalngsstandsnnger Dedsboer Anmeldte og opklarede straffelovsovertrædelser Anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Heraf: Voldtagt Blufærdghedskrænkelse Voldsforbrydelser Heraf: Vold o.lgn. mod offentlg myndghed Manddrab og forseg herpá Vold mod prvat person Ejendomsforbrydelser Heraf: Dokumentfalsk Indbrud._ Tyver Bedrager Rover Hærværk Andre forbrydelser Heraf: Salg og smuglng of narkotka Opklarede straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Heraf: Voldtagt Blufærdghedskrænkelse Voldsforbrydelser Heraf: Vold o.lgn. mod offentlg myndghed Manddrab og forseg herpá Vold mod prvat person Ejendomsforbrydelser Heraf: Dokumentfalsk Indbrud Tyver Bedrager Rever Hærværk Andre forbrydelser.. _ Heraf: Salg og smuglng of narkotka Opklarede straffelovsovertrædelser Relatve tal pct. of anmeldte Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser

48 Retsvæsen Algerelser for straffelovsovertrædelser Pr hver aldersgruppe Mend (15 ár og derover) ár ár _ ár ár ár ár ár og derover Kvnder (15 hr og derover) ár ár ár ár ár ár ár og derover Afgjorte straffelovsovertrædelser Afgorelser for overtredelse of straffeloven alt Mend aft Wert Tltalefrafald Betngede frhedsstraffe alt Hefte Fængsel Strafudmálng udsat Ubetngede frhedsstraffe alt Hefte Fængsel Andre Kvnder alt Boderl Tltalefrafald Betngede frhedsstraffe alt Hefte Fængsel Strafudmálng udsat Ubetngede frhedsstraffe alte Hafte Fængsel Andre I Afgorelser, hvor sanktonen alene er bode. Tallene omfatter bedevedtagelser og bededomme skærpedes sanktoner for bl.a. butkstyver, hvlket medferte langt fere bedeafgerelser. 2 Domfldelser, hvor straffen er des betnget, des ubetnget, er paceret under ubetngede domfældelser. 3 Omfatter varetægt stedet for straf, mltære afgerelser, forva rng, skkerhedsforanstatnnger evrgt samt uoplyst anbrng else. Frhedsstraffe bet. og ubet. fordelt pá straffelovsovertrædelser Mend alt Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst.. 1 Kvnder aft _ Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst _._.. _..... _ 48

49 alderen Befolknngen fordelt efter ken og tlknytnng tl arbejdsmarkedet 1988 Antal per soner 1989 Arbejdsmarked Hele befolknngen Mnd Kvnder Uden for arbejdsstyrken Mnd Kvnder I arbejdsstyrken Mnd Kvnder.._ Arbejdslosel Mænd Kvnder Beskæftgede Mænd Kvnder Deltdsbeska3ftgede Mend Kvnder Erhvervsfrekvens 1666 ár2 81,2 81,0 80,3 79,9 79,8 79,6 79,4 78,9 77,8 77,4 Mend. 85,9 85,5 84,6 84,0 83,8 83,4 83,2 83,1 82,2 81,7 Kvnder._.. 76,3 76,4 75,9 75,7 75,7 75,7 75,6 74,5 73,2 72,9 Beskæftgelsesfrekvens 1666 är3. 75,7 74,2 73,6 72,7 71,7 71,1 70,3 71,0 71,5 71,9 Mnd 81,2 79,2 78,4 77,2 76,2 75,3 74,3 75,6 76,3 76,7 Kvnder 70,2 69,0 68,6 68,0 67,1 66,8 66,2 66,2 66,6 67,1 Anm. Befolknng 1/1 19xx og arbejdsmarkedstlknytnngen den sdste uge af november Aret fer. 1 Arbejdslose er opgjort som personer, der sdste uge af november var fuldt ledge. procent 2 Erhvervsfrekvensen angver antal personer arbejdsstyrken mel 3 Beskæftgelsesfrekvensen angver antal beskæftgede arbejdslem 16 og 66 $r procent of den samlede befolknng 1666 Ar. styrken mellem 16 og 66 Ar alderen 1666 Ar. of den samlede befolknng Mlloner 2,8 Mlloner 2,8 2,6 2,6 EHM 2,4 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1, J 0vrge Pensonster og efterlonsmodtagere Arbejdslese 2,2 2,0 1,8 1,6 rn:;; 1,4 Arbejdslese 1,2 1,0 0vrge Pensonster og efterlens modtagere 0,8 0,8 0,6. Beskæftgede 0,6 Beskæftgede 0,4. 0,4 0,2 0, ,2 0, Mandlge befolknng, fordelt pá arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslose) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og ovrge) Kvndelge befolknng, fordelt pá arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslose) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og ovrge) 49

50 klassfkatonen Arbejdsmarked Beskæftgede personer Antal personer % I aft Landbrug, fsker og rastofudvndng Industr Energ og vandforsynng Bygge og aniægsvrksomhed.._ Handel, hotel og restaurantonsvrks. mv Transportvrks., post og telekommunkaton Fnanserngsvrks. mv., forretnngsservce Offentlge og personlge tjenesteydelser Uoplyst erhverv Kvnder procent I alt..._ 45,3 45,5 45,6 45,7 45,7 45,9 46,0 45,6 45,5 45,6 Landbrug, fsker og rastofudvndng.. 25,9 25,3 25,2 24,7 24,3 24,8 23,7 22,8 22,4 22,1 Industr.. 32,7 32,9 32,9 32,8 32,6 32,7 32,2 31,6 31,6 31,6 Energ og vandforsynng 18,4 18,7 18,8 18,8 18,6 18,6 20,5 20,5 20,8 21,0 Bygge og anlægsvrksomhed 10,5 10,7 6,1 11,3 11,5 11,5 11,3 10,2 10,2 9,8 Handel, hotel og restaurantonsvrks. mv. 44,8 44,8 45,0 45,0 44,6 44,7 43,7 43,5 43,1 42,8 Transportvrks., post og telekommunkaton 25,5 26,1 27,0 27,2 27,2 27,3 27,0 26,6 26,7 26,7 Fnanserngsvrks. mv., forretnngsservce.. 49,8 49,8 49,9 49,2 48,7 48,5 46,9 46,2 46,2 46,0 Offentlge og personlge tjenesteydelser.. 67,0 66,9 66,9 66,3 66,2 66,5 66,2 66,9 66,9 67,0 Uoplyst erhverv 48,6 59,8 62,3 61,0 61,7 42,7 50,0 54,6 55,3 55, Befolknngen efter arbejdsstllng Antal personer I alt Selvstændge Medhjælpende ægtefæller Funktonærer Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Beskæftgede lenmodtagere uden nærmere angvelse Arbejdslese.. _ Efterlensmodtagere, pensonster vrge uden for arbejdsstyrken Kvnder procent 1 alt 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,6 Selvstændge 20,3 20,8 21,3 21,3 21,5 22,4 23,0 23,3 23,2 23,3 Medhjælpende ægtefæller 98,3 98,0 97,9 97,8 97,6 97,3 97,1 96,5 96,0 95,5 Funktonærer 54,1 54,6 54,7 54,5 54,0 54,2 53,8 54,8 54,8 55,9 Faglærte arbejdere. 7,0 7,2 7,4 7,4 8,5 8,5 9,3 9,1 8,8 8,9 Ikke faglærte arbejdere 50,1 50,4 50,6 50,8 51,2 49,4 51,3 50,4 48,8 46,9 Beskæftgede lenmodtagere uden nærmere angvelse 49,2 49,2 49,2 49,0 50,4 50,2 50,6 51,3 50,1 48,4 Arbejdslese 58,3 56,0 53,3 53,4 53,0 52,8 51,7 50,7 51,9 52,3 Efterlensmodtagere, pensonster. 61,2 61,4 61,4 61,4 61,2 61,2 61,1 60,9 60,8 60,8 0vrge uden for arbejdsstyrken.. 54,4 54,0 53,5 53,1 52,7 52,6 52,3 52,3 52,8 52,6 Anm. Faldet for faglærte og kkefaglærte arbejdere og tlsvarende stgnng for funktonærer skyldes, at oplysnnger fra funktonærlensstatstkken er nddraget fra Antal personer I aft Selvstændge m.v Medarbejdende ægtefæller Lenmodtagere Topledere Lenmodtagere pá hejeste nveau Lenmodtagere pá mellem nveau Lenmodtagere pá grund nveau Andre lenmodtagere Lenmodtagere uden nærmere angvelse Arbejdslese Uddannelsessegende og born Efterlenmodtagere og pensonster vrge uden for arbejdsstyrken

51 .. I alt 1998 Arbejdsmarked Arbejdsmarkedets organsatoner Antal medlemmer Landsorgansatonen Danmark (LO) Mænd Kvnder _.. Specalarbejderforbundet (SD) Handels og Kontorfunktonærernes Forbund Danmark (HK) Mnd Kvnder Dansk Metalarbejderforbund Forbundet of Offentlgt Ansatte (FOA) Mnd Kvnder Kvndelgt Arbejderforb. Danmark (KAD) Andre forbund under LO Mænd Kvnder Hovedorgansatoner for tjenestemænd og funktonærert Funktonrernes og tjenestemændenes Fællesrád (FTF).._ Statsansattes Kartet Tjenestemandssektonen (C01) Ledernes Hovedorgansaton Akademkernes Centralorgansaton (AC) Uden for fællesorgansatonerne Anm. Medlemstal er angvet pr. 1. januar, ændrnger kan skyldes en ændrng medlemstal for forbund, der ogsá var tlsluttet Aret fer eller en tt eller afgang of forbund, der labet of Aret for er skftet fra fx FTF tt LO. t Ekskl. Akademkernes Centralorgansaton. 2 OvergAet tl andre hovedorgansatoner fra Omfatter kun medlemmer, der er lenmodtagere. 4 Omfatter Brancheforenngen Postdanmark, Centralforenngen for Stampersonel, Danmarks Aktve Handelsrejsende, Dansk Fængselsforbund, Dansk Journalstforbund, Forbundet of Krke og Krkegárdsansatte, Forbundet for Tjenestemænd unndervsnngsmnsteret, Funktonærkartellet/Teknkersammenslutnngen, Jernbaneforenngen, Jordbrugsteknkere Danmark, Krstelg Fagforenng, Krstelg Funktonær Organsaton. Arbejdsstandsnnger 1987 I alt Antal Bererte ansatte Tabte arbejdsdage, tusnde.. Med over 100 tabte arbejdsdage Antal 202 Bererte ansatte Tabte arbejdsdage, tusnde 137, ,5 52, , , , , , , , , , ,8 1 Omfatter arbejdsstandsnnger, der skyldes strejke eller lockout. Det gennemsntlge antal deltagere arbejdsmarkedspoltske foranstaltnnger 1995 Mnd I alt Aktverng AF reg Kommunal aktverng Stottet beskaftgelse Jobtrænng Særlg tlrettelagt jobtrænng Puljejob.._ Frvllgt ulennet arbejde Etablerng og gangstnng _ Orlov Orlov tt sabbat Orlov tt bernepasnng Orlov tl uddannelse Uddannelse Udd. m. voksenudd.stette Ord. udd. m. udd.godtgerelse Særlgt tlrettelagt udd.forleb Voksen og efteruddannelse Anden aktverng Særlgt aktverende forlab Forseg Tlbagetræknng Nedsatte dagpenge ( 32) Overgangsydelse Efterlen Uoplyst Kvnder alt 1996 Mnd Kvnder I alt 1997 Mend Kvnder

52 alderen torhold Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pà ken at arbejdsstyrken I alt. 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,2 10,4 8,9 7,9 Januar 9,6 9,4 10,6 10,5 11,0 12,1 13,2 13,8 12,2 10,3 9,3 Februar 9,0 9,2 10,4 10,4 10,9 11,8 12,8 13,5 11,7 9,9 8,8 Marts. 8,8 9,2 10,3 10,2 11,0 11,8 12,8 13,5 11,3 9,8 8,6 Aprl 8,2 8,8 9,8 9,8 10,7 11,4 12,7 13,1 10,7 9,3 8,2 Maj. 7,4 8,0 9,2 9,1 10,0 10,8 11,9 12,1 10,0 8,4 7,6 Jun 6,9 7,8 8,8 8,9 9,8 10,4 11,7 11,6 9,8 8,1 7,3 Jul 6,6 7,6 8,5 8,9 9,7 10,3 11,6 11,8 10,2 8,8 8,0 August.... 7,1 8,2 9,2 9,5 10,4 11,1 12,2 12,0 10,4 9,0 8,0 September... 7,2 8,2 9,1 9,4 10,3 10,9 12,1 11,3 9,5 8,0 7,1 Oktober.. 7,4 8,6 9,3 9,6 10,6 11,1 12,1 11,1 9,3 7,9 7,0 November. 7,6 8,9 9,3 9,6 10,7 11,3 12,2 10,8 9,1 7,7 6,8 December 7,8 9,3 9,3 9,8 10,8 11,6 12,4 10,8 9,0 7,7 6,9 Mend 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3 11,0 9,0 7,8 6,7 Januar 8,6 8,2 9,4 9,4 9,9 11,1 12,3 12,8 11,2 9,5 8,4 Februar.. 8,1 8,2 9,3 9,4 10,0 10,9 12,1 12,7 10,7 9,4 8,1 Marts 7,9 8,4 9,1 9,3 10,2 10,8 12,2 12,8 10,3 9,4 7,7 Aprl. 7,0 7,8 8,5 8,6 9,6 10,3 12,0 12,2 9,6 8,6 7,1 Maj 5,8 6,6 7,7 7,8 8,7 9,6 10,9 10,9 8,6 7,5 6,4 Jun.. 5,2 6,2 7,2 7,4 8,4 9,0 10,6 10,3 8,3 6,9 6,0 Jul _ 5,1 6,1 6,9 7,4 8,2 8,8 10,3 10,4 8,5 7,2 6,4 August 5,4 6,5 7,4 7,8 8,7 9,3 10,8 10,4 8,6 7,3 6,3 September 5,3 6,5 7,3 7,8 8,6 9,2 10,7 9,8 7,9 6,6 5,6 Oktober 5,6 6,8 7,5 8,0 8,8 9,4 10,7 9,5 7,7 6,5 5,6 November 5,8 7,2 7,7 8,1 9,1 9,8 10,9 9,5 7,7 6,5 5,5 December 6,3 7,9 7,9 8,5 9,4 10,4 11,3 9,7 7,9 6,7 5,8 Kvnder. 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7 13,6 12,0 10,1 9,4 Januar 10,9 10,7 12,0 11,7 12,2 13,3 14,2 14,8 13,4 11,2 10,4 Februar 10,0 10,3 11,6 11,4 11,9 12,9 13,7 14,4 12,7 10,5 9,7 Marts 9,9 10,2 11,5 11,3 11,8 12,8 13,5 14,2 12,4 10,2 9,5 Aprl 9,6 10,0 11,3 11,1 11,8 12,6 13,5 14,1 12,0 10,0 9,4 Maj 9,3 9,7 11,0 10,7 11,5 12,2 13,0 13,5 11,5 9,5 9,0 Jun.. 8,9 9,6 10,7 10,6 11,4 12,1 13,0 13,2 11,5 9,4 8,8 Jul 8,5 9,2 10,3 10,5 11,4 12,1 13,0 13,4 12,1 10,6 9,8 August. 9,0 10,1 11,2 11,4 12,4 13,0 13,8 13,8 12,6 10,9 10,0 September. 9,3 10,1 11,1 11,2 12,3 12,8 13,7 13,1 11,4 9,6 8,8 Oktober 9,5 10,7 11,3 11,5 12,5 13,0 13,7 12,8 11,0 9,4 8,7 November. 9,7 11,0 11,1 11,3 12,4 12,9 13,7 12,3 10,6 9,1 8,4 December 9,5 11,0 10,8 11,2 12,3 12,9 13,6 12,1 10,3 8,9 8,3 Mm. Ved beregnng of arbejdsleshedsprocenten tl arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken 1666 dr, senest for af arbejdsstyrken Kvnder Mend Ledghedsprocenter specfceret pä ken 52

53 .. Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pa ken og aldersgrupper Tusnde I alt _.._.._ Ar._ Ar Ar Ar Ar Mend Ar Ar fr Ar fr Kvnder Ar Ar Ar Ar fr af arbejdsstyrken I alt.. 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,2 10,4 8,9 7, ár 8,3 9,2 10,2 10,6 10,9 11,5 12,0 11,0 8,5 6,5 4, Ar ,6 11,6 12,6 12,8 14,0 14,8 16,0 14,6 12,3 11,3 10, Ar. 6,2 6,9 7,5 7,6 8,5 9,3 10,4 10,5 8,9 7,7 7, Ar... 8,7 9,4 10,1 10,5 11,7 13,0 14,7 17,0 15,1 10,0 10, Ar. 6,8 7,5 8,6 9,4 9,6 9,7 10,4 13,8 16,6 15,1 12,1 Mend. 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3 11,0 9,0 7,8 6, Ar. 6,5 7,6 8,5 8,9 9,6 10,2 10,9 9,8 7,5 6,0 4, Ar. 8,2 9,3 10,3 10,6 11,8 12,8 14,3 13,1 10,4 9,4 8, Ar. 5,3 6,0 6,7 6,9 7,7 8,5 9,9 9,7 7,9 7,0 6, Ar. 7,1 7,7 8,4 8,7 9,8 10,9 12,7 14,3 12,4 8,7 8, Ar 6,0 6,6 7,5 7,9 8,0 7,8 8,5 11,4 13,5 12,4 9,8 Kvnder 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7 13,6 12,0 10,1 9, ár 10,4 11,2 12,2 12,5 12,4 13,0 13,2 12,3 9,6 7,2 5, Ar. 13,1 14,0 15,0 15,2 16,4 17,1 17,9 16,2 14,4 13,4 12, ár 7,2 7,8 8,4 8,4 9,3 10,1 11,0 11,4 10,0 8,5 8, Ar. 10,8 11,5 12,3 12,6 14,0 15,6 17,2 20,2 18,5 11,7 12, Ar 8,2 9,2 10,6 12,1 12,5 13,0 13,7 17,9 21,8 19,6 16,0 Anm. Aldersgrupperngen of de ledge er baseret pá alderen ultmo Aret. Tusnde 'e / _ MIN \.?, Regstrerede ledge Forskrede ledge Forskrede ledge procent af antal forskrede Regstrerede ledge procent af arbejdsstyrken Antal regstrerede ledge, antal forskrede ledge Ledgheden procent 53

54 . Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pa amter mv. Tusnde I alt Heraf Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune Frederksberg Kommune Kebenhavns Amt Frederksborg Amt Rosklde Amt Vestsjællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt FynsAmt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt Rngkebng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt of arbejdsstyrken. I ah 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,2 10,4 8,9 7,9 Heraf Hovedstadsregonen.. 6,5 7,2 8,1 8,5 9,5 10,7 11,6 12,0 10,8 9,2 8,0 Kebenhavns Kommune... 10,3 11,3 12,4 12,8 13,8 15,3 16,0 17,0 15,6 13,5 11,9 Frederksberg Kommune.. 8,0 8,8 9,7 10,1 11,3 12,5 13,2 13,4 12,1 10,2 9,2 Kebenhavns Amt. 5,1 5,7 6,5 6,9 7,9 9,2 10,3 10,5 9,2 7,8 7,0 Frederksborg Amt 5,1 5,5 6,2 6,6 7,4 8,4 9,4 9,7 8,4 6,9 6,0 Rosklde Amt. _ 4,9 5,6 6,5 7,0 8,0 8,8 9,8 9,7 9,0 7,1 5,9 Vestsjællands Amt 8,9 10,0 10,9 10,9 11,5 12,0 12,9 13,0 10,9 9,2 8,3 Storstrems Amt. 10,1 10,8 11,4 11,5 12,1 12,8 14,0 14,1 12,0 10,6 9,6 Bornholms Amt 7,5 9,1 9,9 10,0 10,5 11,7 13,8 13,1 12,2 11,3 11,6 FynsAmt.. 10,2 10,7 11,2 11,1 12,1 12,7 14,1 14,0 10,8 8,9 8,0 Senderjyllands Amt 8,1 8,8 9,4 9,6 10,3 10,6 11,4 10,7 8,1 7,1 6,7 Rbe Amt 7,6 8,8 9,3 9,0 9,4 9,9 11,0 9,8 7,7 7,0 6,2 Vejle Amt.. 7,5 8,0 8,8 9,2 10,0 10,7 11,8 11,2 8,8 7,6 7,0 Rngkebng Amt 5,6 6,7 7,7 7,7 8,2 8,4 9,9 8,7 6,8 6,3 5,7 Arhus Amt. 8,7 9,5 10,2 10,5 11,3 12,0 13,0 12,8 10,6 9,3 8,5 Vborg Amt 6,7 7,7 8,6 8,6 9,3 9,5 10,6 9,5 7,7 7,2 6,4 Nordjyllands Amt 10,3 11,1 12,3 12,9 14,0 14,5 15,6 15,0 12,7 10,6 9,4 Anm. Den geografske opdelng er baseret pa personernes bopml. Ledge med bopml uden for Danmark eller med uoplyst bops' er medregnet alt tallene. Tusnde Tusnde /\ Ledghedsgrad , ,8 225 r Antal beret 700 0,7 200 af ledghed 600 0, , , IFIïl'l'lulI 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Antal regstre rede ledge 300 0, , ,1 0 0, Gennemsntlg ledghedsgrad Antal personer beret af ledghed fordelt after ledghedsgrad Antal regstrerede ledge samt antal personer beret af ledghed og dsses gennemsntlge ledghedsgrad 54

55 .. Arbejdsmarked Arbejdsloshedsforskrede ledge af forskrede Samtlge arbejdsleshedskasser 9,5 10,3 10,9 Akademkere 7,4 7,6 8,0 Akasse for Selvstændge Erhvervsdrvende (ASE) 4,1 4,4 5,5 Beklædnngs og Tekstlarbejdere 15,8 19,0 19,8 DANA Masse for selvstændge 3,8 4,6 5,6 Danske Sygeplejersker _.. 0,3 0,5 0,7 Danske Sælgere 3,8 4,6 5,6 Edbfaget og Merkonomer 3,2 3,5 4,9 EIfaget. 2,1 2,9 4,2 Frmafunktonrer _. 4,0 5,0 6,4 Folkeskolelærere. 6,3 5,9 6,9 Funktonærer og Servcefag 7,6 8,6 9,9 Funktonærer og Tjenestemænd 6,7 6,8 7,0 Grafsk 6,4 7,5 9,7 HK.. 9,7 10,3 11,7 Ingenerer 3,2 4,0 4,8 Krstelg.. 9,3 10,6 11,2 Kvndelge Arbejdere 18,7 19,8 20,0 Ledere 3,2 3,7 3,7 Magstre 11,4 10,7 10,2 Malersvende 6,1 8,0 9,9 Metalarbejdere.. 7,0 7,7 7,9 Nærngs og Nydelsesmddelarbejdere 8,5 9,7 10,4 Offentlgt Ansatte. 8,3 8,7 9,1 Restauratons og Bryggerarbejdere.. 17,3 19,3 21,7 Specalarbejdere 16,3 17,6 18,5 Stats og Teleansatte. 2,4 2,2 2,1 Teknkere. 9,2 10,9 12,4 TræIndustrByg 7,6 12,1 13,2 Antal forskrede Tusnde 11,0 12,0 11,9 13,0 12,5 10,0 9,0 8, ,4 9,5 9,8 9,6 8,6 7,6 6,8 6, ,7 5,7 4,6 5,5 6,2 5,3 4,7 4, ,5 20,0 19,7 24,5 22,0 17,0 18,6 18, ,7 6,3 7,0 8,0 8,5 8,7 7,8 7, ,9 1,0 1,0 0,8 0,5 0,4 0,5 0, ,7 6,3 6,8 7,9 8,3 6,9 5,6 4, ,4 8,2 9,2 10,0 10,4 8,1 5,9 5, ,5 7,5 8,8 10,8 9,2 5,8 4,1 2, ,3 9,0 10,1 11,4 11,7 10,2 8,4 7, ,0 8,9 5,7 5,5 4,1 2,8 2,6 2, ,8 10,3 10,9 12,1 11,9 9,7 8,7 8, ,6 7,7 7,2 8,1 8,0 7,4 7,1 7, ,9 12,6 13,8 16,0 16,5 14,8 13,0 11, ,9 12,9 13,5 14,6 14,1 11,7 9,9 9, ,5 7,3 8,1 9,2 9,1 7,1 5,9 5, ,8 12,7 12,1 13,7 14,6 12,5 11,4 10, ,6 21,4 21,8 23,3 22,5 16,8 15,4 14, ,7 4,1 4,2 5,1 6,1 5,5 4,7 4, ,2 10,8 10,7 11,0 11,3 10,4 9,7 10, ,1 14,0 15,6 17,2 13,5 9,7 9,6 8, ,2 8,8 9,7 12,6 10,9 7,1 6,9 6, ,7 11,9 12,7 13,4 13,7 11,2 9,8 8, ,9 11,6 12,0 12,0 11,8 10,1 7,3 6, ,3 22,5 23,5 25,2 26,7 23,6 21,7 20, ,2 19,9 20,5 22,6 21,3 16,0 15,0 12, ,8 1,9 1,5 1,7 2,2 2,1 2,2 2, ,5 15,6 16,1 17,3 17,1 14,0 11,5 10, ,8 15,8 16,1 17,8 13,4 10,2 9,9 7, Anm. Arbejdsleshedsprocenten er beregnet alene for de medlemmer, der var forskrede ved bets slutnng, dvs. eksklusve medlemmer udtrádt af forskrngen lebet af Aret og eksklusve personer pá efterlen og overgangsydelse. Specfkatonen af de enkelte arbejdsleshedskasser tabellen omfatter kke samtlge arbejdsleshedskasser. Arbejdsleshedsforskrede Tusnde 1 alt Heltdsforskrede Deltdsforskrede of arbejdsstyrken I alt 69,4 70,5 Heltdsforskrede 62,4 63,8 Deltdsforskrede 7,0 6,7 69,6 70,1 71,7 76,2 77,4 78,3 78,5 79,3 79,4 63,4 64,4 66,5 71,2 72,9 74,4 75,4 76,5 76,8 6,2 5,7 5,2 5,0 4,5 3,9 3,1 2,8 2,5 Mm. Tabellen vedrerer medlemmer af de statsanerkendte fra den regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken arbejdsleshedskasser ultmo rene og er eksklusve modtagere af alderen 1666 Ar senest for en for heltds og del efterlen og overgangsydelse. Ved beregnngen af de arbejdsles tdsforskrede er beregnet forhold tl den samlede arbejdsstyrke hedsforskrede procent af arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger (1666 Ar). 55

56 Arbejdsmarked Personer berert af ledghed fordelt efter ledghedsgrad (ledghedsuger') Tusnde I alt ,0010,100 (0,15,2 ledghedsuger) , 101 0,200 (5,310,4 ledghedsuger) ,2010,300 (10,515,6 ledghedsuger) , 301 0,400 (15,720,8 ledghedsuger) ,4010,500 (20,926,0 ledghedsuger) , 501 0,600 (26,1 31,2 ledghedsuger) ,6010,700 (31,336,4 ledghedsuger) ,7010,800 (36,541,6 ledghedsuger) ,8010,900 (41,7.46,8 ledghedsuger) ,9011,000 (46,952,0 ledghedsuger) Ugentervallerne ga=_ider kke for Arene 1992 og 1997, hvor der ndgk 53 uger arsopgarelserne. Ugentervaller for dsse Ar kan fas ved multplkaton af ledghedsgraderne med 53 uger. Gennemsntlg ledghedsgrad I alt 0,310 0,346 0,368 0,369 0,389 0,400 0,414 0,420 0,368 0,325 0,316 Mend 0,279 0,328 0,357 0,360 0,378 0,389 0,408 0,416 0,367 0,331 0,320 Kvnder.. 0,339 0,361 0,378 0,377 0,399 0,410 0,420 0,424 0,369 0,319 0,312 Regstrerede ledger fordelt pá aldersgrupper og hejeste fuldferte erhvervsuddannelse af arbejdsstyrken 1666 Ar alt 7,4 7,4 8,0 8,7 8,8 9,6 10,3 11,4 11,3 9,2 7,7 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse.. 9,7 9,7 10,5 11,2 11,3 12,0 12,9 14,2 14,6 12,0 9,9 Erhvervsgymnasal bassuddannelse. 9,0 9,1 10,2 11,4 11,9 12,6 13,2 14,4 14,1 11,8 10,4 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 5,5 5,7 6,4 7,3 7,6 8,6 9,5 10,7 10,0 8,1 7,0 Kort vderegáende uddannelse.. 4,4 4,3 4,5 4,6 5,5 6,0 6,4 6,7 6,6 5,4 4,7 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 3,0 2,8 2,9 3,4 3,4 4,0 4,4 4,9 4,6 3,6 3,1 Lang vderegáende uddannelse. 5,2 4,7 4,6 4,7 4,9 5,6 6,1 6,3 6,4 5,2 4, Ar 8,6 8,5 9,2 10,1 10,4 11,0 11,5 12,1 11,3 8,4 6,7 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse.. 9,5 9,2 9,6 10,1 10,1 10,0 10,2 10,3 10,1 7,4 5,5 Erhvervsgymnasal bassuddannelse. 8,4 8,5 9,7 10,7 11,4 11,8 11,9 12,5 12,0 10,3 8,4 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 7,2 7,1 8,4 9,8 10,5 12,4 13,4 15,1 13,6 10,0 8,9 Kort vderegáende uddannelse.. 9,2 7,8 8,1 8,9 10,6 11,7 13,1 16,7 17,0 9,6 8,6 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 5,0 4,5 4,6 5,7 7,5 9,0 9,8 11,9 12,0 6,3 4,9 Lang vderegáende uddannelse. 4,8 5,0 5,3 5,4 6,1 7,0 7,5 5,8 8,0 6,5 4, Ar 10,8 10,5 11,3 12,1 12,1 13,2 14,0 15,3 13,9 10,9 10,0 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse.. 16,4 16,1 17,4 18,3 18,1 19,2 20,3 22,1 20,3 15,8 14,2 Erhvervsgymnasal bassuddannelse. 13,0 13,1 14,5 16,4 16,8 18,4 20,3 22,3 21,0 16,4 15,3 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 6,9 7,0 7,9 8,9 9,1 10,3 11,0 12,4 10,4 7,9 7,4 Kort vderegáende uddannelse.. 6,3 5,7 5,8 5,9 7,0 7,7 8,5 8,9 8,0 5,8 5,5 Mellemlang vderegáende uddannelse 6,1 5,2 5,0 6,2 5,8 7,1 8,2 9,1 7,9 5,5 5,1 Lang vderegáende uddannelse. 7,9 6,8 6,9 7,1 7,6 9,0 10,4 11,2 10,5 7,4 5, Ar 6,6 6,6 7,2 7,8 7,9 8,8 9,5 10,7 10,9 9,0 7,4 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse.. 9,3 9,4 10,3 11,0 11,1 12,2 13,2 15,1 15,8 13,4 11,1 Erhvervsgymnasal bassuddannelse. 7,4 7,4 8,4 9,4 9,5 10,6 11,7 13,2 14,1 11,9 10,9 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 5,0 5,1 5,7 6,4 6,6 7,6 8,4 9,7 9,5 7,8 6,5 Kort vderegáende uddannelse.. 3,8 3,8 4,1 4,3 5,1 5,6 5,9 6,1 6,0 5,1 4,4 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 2,5 2,4 2,6 3,0 3,0 3,4 3,8 4,0 3,8 3,2 2,8 Lang vderegáende uddannelse. 4,9 4,5 4,4 4,5 4,7 5,2 5,6 5,9 5,9 5,0 4, är 3,8 4,1 4,6 5,4 5,9 5,8 5,4 5,6 7,4 10,4 10,2 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse.. 3,8 4,2 5,0 5,8 6,4 6,3 6,0 6,1 8,2 11,3 10,8 Erhvervsgymnasal bassuddannelse. 4,2 4,7 5,1 8,1 9,7 7,3 6,9 8,1 10,6 17,4 15,2 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 4,6 4,9 5,0 6,0 6,6 6,3 5,9 6,2 8,6 12,4 12,4 Kort vderegáende uddannelse.. 2,9 3,2 3,0 3,6 5,1 5,0 4,3 4,4 5,8 9,1 8,7 Mellemlang vderegáende uddannelse.. 2,0 2,1 2,3 2,9 2,8 3,0 2,9 3,0 3,5 4,5 4,4 Lang vderegáende uddannelse. 1,9 1,9 1,9 2,1 2,4 2,4 2,3 2,1 2,7 3,3 3,4 1 Personer med bopæl Danmark den 1. januar og mellem 1666 Ar ultmo november Aret fer. 56

57 ... Indkomst og formue Gennemsntlg personnd komst efter ken og alder Tusnde kroner Antal tusnde Mend og kvnder _ 105,4 118,7 134,9 140,5 145,5 149,9 152,5 163,6 169, , ár 37,9 29,7 30,5 29,4 28,9 28,7 28,0 30,6 31,5 302, ár. 98,7 101,5 113,1 112,4 111,2 110,2 108,5 115,2 119,1 370, ár 124,1 135,7 152,4 154,9 157,7 160,1 159,8 167,8 171,7 392, ár._ 137,3 153,4 174,0 177,1 181,7 185,3 186,9 196,3 201,5 405, ár 146,7 164,9 185,9 188,6 194,2 198,5 201,0 211,9 217,3 372, ár 147,1 171,2 195,0 198,0 203,7 208,5 210,8 221,4 227,8 367, ár 140,0 162,5 189,5 197,1 205,6 211,5 214,9 226,5 233,0 396, ár. 126,0 148,4 171,8 180,5 188,7 197,7 202,6 215,5 224,7 366, ár 113,3 133,3 152,1 159,6 167,4 175,2 179,3 191,2 199,3 279, ár 93,3 109,2 123,4 132,9 138,1 144,1 146,9 154,9 161,8 239, ár 70,4 83,2 92,7 102,5 107,0 110,5 113,4 124,6 128,7 222, ár. 55,8 64,8 73,5 85,2 89,8 93,3 96,5 111,0 113,6 205,7 Over 74 ár 48,8 53,3 60,6 69,7 73,7 76,2 80,0 100,0 105,2 366,8 Mend 134,0 149,3 166,7 171,3 176,6 180,9 182,9 194,6 202, , ár.. 43,9 34,2 34,9 33,4 32,6 32,4 31,4 33,9 34,9 155, ár 108,5 112,4 124,0 122,6 121,4 120,8 118,7 126,2 131,2 188, ár 140,4 152,8 169,8 172,3 175,2 177,2 176,3 186,3 192,3 200, ár 164,5 180,1 201,3 204,0 208,2 210,9 211,9 223,4 231,0 208, ár 184,4 203,1 222,0 222,4 227,5 230,6 232,4 245,9 253,4 190, ár 190,5 217,4 241,0 240,6 245,0 247,7 247,8 259,4 267,0 186, ár 186,4 211,4 240,6 245,3 254,1 258,6 260,1 273,7 280,5 200, ár 170,9 198,0 223,6 229,9 238,4 247,7 251,5 266,6 277,4 185, ár 157,5 181,2 202,4 207,8 216,4 224,8 227,4 241,0 251,0 139, ár 130,7 150,6 166,3 174,3 179,8 186,7 188,7 195,9 204,8 115, ár 91,5 110,2 121,1 130,8 135,5 139,4 141,9 151,6 157,0 104, ár 65,6 77,2 87,4 101,9 108,0 112,2 115,6 126,7 130,1 90,7 Over 74 ár 56,7 59,7 68,3 79,0 83,7 86,7 91,9 107,2 112,6 133,6 Kvnder. 78,3 89,5 104,6 111,0 115,7 120,3 123,4 133,9 138,4 2188, ár 31,8 24,8 25,8 25,1 24,9 24,9 24,5 27,1 27,8 146, ár 88,4 89,9 101,7 101,6 100,4 99,1 97,8 103,7 106,5 182, ár 107,1 117,8 134,2 136,5 139,3 142,1 142,4 148,4 150,1 191, ár 109,0 125,7 145,4 149,0 153,9 158,5 160,7 167,7 170,5 197, ár. 107,3 125,5 148,7 153,5 159,6 165,1 168,3 176,5 179,8 182, ár 102,5 123,1 147,2 154,0 161,2 168,2 172,7 182,3 187,5 180, ár 93,8 113,0 137,2 147,2 155,3 162,7 168,0 177,7 184,3 195, ár 82,5 99,9 120,7 130,9 138,6 146,9 152,8 163,4 170,7 181, ár.. 71,7 87,6 104,0 113,2 120,0 127,1 132,4 142,2 148,2 140, ár 59,8 71,5 84,2 94,7 99,4 104,5 108,0 116,6 121,5 123, ár.. 52,5 60,1 68,5 78,2 82,4 85,5 88,6 100,9 103,8 118, ár 48,3 55,0 62,6 72,0 75,6 78,3 81,4 98,7 100,6 115,1 Over 74 ár 44,4 49,6 56,2 64,4 67,9 70,2 73,2 95,9 100,9 233,3 Hejeste personndkomst ordnet tendedele efter Tusnde kroner stgende ndkomst (decler) 10 pct. pá hejest.. 18,6 22,3 27,4 32,3 34,7 36,6 38,9 48,6 55,7 20 pct. pá hejest.. 39,3 44,2 49,6 55,3 57,7 59,1 61,0 77,3 83,5 30 pct. pá hejest.. 50,0 57,0 64,5 70,9 74,0 76,3 79,0 97,0 99,8 40 pct. pá hejest.. 73,0 82,7 94,1 101,8 105,3 108,1 110,7 120,9 124,2 50 pct. pá hejest.. 94,9 105,4 120,1 128,2 132,0 135,9 137,9 143,6 147,6 60 pct. pá hejest.. 112,9 128,4 145,7 152,4 157,1 161,6 163,4 171,4 177,1 70 pct. pá hejest.. 135,7 151,7 172,4 176,4 182,0 187,6 189,7 198,5 204,6 80 pct. pá hejest.. 157,9 176,1 201,0 204,1 210,9 217,3 220,1 230,0 237,3 90 pct. pá hejest _ 193,7 217,4 249,0 252,7 261,3 269,2 272,7 284,7 294,1 Nedre kvartl.. 41,5 47,3 53,8 60,3 63,2 65,1 67,6 89,3 90,6 0vre kvartl.. 146,5 163,2 185,8 189,2 195,3 201,2 203,6 213,0 219,6 Gn koeffcent.. 0,41 0,40 0,40 0,39 0,39 0,39 0,38 0,36 0,36 57

58 l Indkomst og formue Gennemsntlg Ion og personndkomst for alle lonmodtagere 1986 Len Personndkomst Tusnde kroner 1988 Lon Personndkomst 1990 Lon Personndkomst 1992 Len Personndkomst 1994 Len Personndkomst 1995 Len Person ndkomst Antal tusnde Lenmodtagere aft 137,8 159,1 155,4 179,5 165,5 183,8 172,7 194,7 184,9 207,6 191,8 214, , ,3 Drekterer og overordnede funtonærer alt _.._.. 238,0 278,0 273,0 316,2 287,4 308,0 300,3 322,6 317,7 340,1 325,2 349,6 216,4 244,6 Heraf: Departementschef, drekter mfl 265,4 312,9 292,8 346,8 310,4 341,6 351,5 376,8 369,0 397,9 375,4 410,7 28,3 26,4 Gymnaselærer, lektor mfl. 226,9 268,3 269,2 315,0 288,7 303,4 298,7 316,9 312,8 330,4 318,1 337,1 26,0 29,0 Hosptalslæger, farmaceut mfl. 251,1 294,5 286,7 338,1 302,5 329,0 340,6 371,2 375,3 406,4 385,9 417,7 17,5 17,2 Ingenor, arktekt mfl 260,8 290,7 300,9 334,5 315,0 330,1 302,4 322,8 332,5 351,4 343,6 365,2 42,2 48,6 Kontorchef, fuldmægtg mfl. 214,9 254,6 245,5 288,3 258,9 272,2 279,1 297,4 283,9 297,6 287,0 303,3 22,7 29,2 Ledende funktonærer alt 162,9 187,2 185,7 213,2 198,9 212,3 207,7 224,3 220,4 237,5 226,2 243,5 353,0 375,1.. Heraf: Bygnngsteknker mfl. 171,0 187,7 188,6 209,5 196,3 212,6 210,7 229,3 212,9 236,1 227,3 247,8 18,6 24,3 Lærer, faglærer mfl 168,1 193,4 196,4 225,0 210,3 220,9 212,5 228,8 226,6 241,8 230,0 245,7 92,1 93,8 Salgsnspekter, konsulent 209,4 232,1 230,2 253,9 240,9 257,7 249,8 266,3 275,5 292,6 287,5 305,2 17,7 18,7 Socalrádgver mfl. 110,5 138,4 125,8 157,5 140,2 161,0 154,2 174,2 167,5 187,5 174,2 192,4 42,9 50,9 Sygeplejerske mfl. 129,8 150,7 151,5 175,8 164,5 172,7 176,3 186,9 190,5 203,9 194,7 208,5 59,2 67,9 Værkforer mfl. 193,5 214,0 215,9 239,1 229,5 242,6 246,0 260,2 256,8 270,5 264,3 280,7 24,8 24,2.. 0vrge funktonærer alt 121,5 139,8 140,2 161,1 148,2 163,7 155,4 174,0 166,1 186,5 170,9 191,6 682,9 650,3 Heraf: Ekspedent, sælger mfl. 102,5 117,1 117,8 134,2 124,4 141,5 131,2 151,8 142,7 165,0 152,1 173,5 94,9 77,7 Kontorassstent mfl. 118,5 136,5 136,3 156,9 145,1 161,9 147,9 169,7 162,0 185,0 167,3 190,3 283,4 281,8 Konstabel mfl. 146,1 155,1 165,0 175,8 146,6 154,0 150,9 160,7 165,0 176,2 171,8 182,2 19,6 35,0 Poltbetjent mfl. 166,7 186,0 193,6 212,9 210,4 213,6 214,2 220,3 228,0 235,6 234,8 244,2 20,3 16,8 Postbud mfl.. 148,6 167,1 168,9 191,1 180,1 189,6 184,9 197,1 207,9 219,6 213,4 225,4 26,3 20,0 Pædagogmedhjælper mfl. 100,2 125,7 127,6 155,3 132,8 159,7 116,0 147,0 125,6 158,4 133,4 164,7 20,7 15,3 Sygehjælper mfl. 110,3 131,3 128,0 152,3 136,8 152,0 148,3 164,4 155,4 171,8 153,3 171,7 94,2 93,6 Faglærte arbejdere aft 147,6 159,5 162,7 177,7 169,2 184,1 170,8 190,5 189,0 209,4 196,7 214,3 319,4 307,5 Heraf: Blkkenslager mfl. 145,9 156,2 158,2 171,0 166,7 179,4 173,1 190,1 197,8 218,0 210,4 227,6 30,2 23,1 Elektrker, elmontar mfl. 160,5 169,9 180,5 192,2 190,6 199,5 187,7 202,2 208,0 222,3 214,2 225,9 36,9 37,6 Kok, tjener mfl. 119,5 137,7 132,3 152,4 123,9 151,6 122,2 155,6 130,3 167,4 133,6 168,4 11,3 20,5 Mekanker mfl. 146,8 156,3 164,0 176,2 178,0 187,1 186,6 198,3 206,6 221,1 216,5 229,4 43,3 31,5 Murer, temrer mfl. 146,1 159,4 155,4 173,8 154,9 176,4 156,7 183,6 180,5 203,1 187,8 206,5 48,4 41,8 Ikke faglærte arbejdere alt.. 108,6 129,2 122,0 146,4 128,6 153,3 133,0 162,8 144,2 174,2 152,9 180,4 640,8 585,2 Heraf: Bygnngsarbejder mfl. 137,4 156,4 160,2 180,2 158,1 180,1 171,8 195,3 181,1 207,8 191,6 216,4 41,4 24,8 Chauffer, kranferer mfl. 149,8 165,6 169,5 187,2 177,3 192,6 187,9 205,4 199,7 219,3 207,3 225,3 74,0 63,0 Dagplejemor, socalarbejder mfl. 90,5 109,0 108,6 128,9 113,9 136,0 119,8 145,3 125,8 152,0 128,8 154,2 53,0 76,5 Landbrugsmedhjlper mfl. 121,4 138,9 138,6 158,3 140,7 163,3 146,9 172,1 164,7 191,7 171,5 196,5 21,6 20,1 Rengerngsassstent mfl. 78,9 94,5 93,5 111,5 105,3 123,6 105,4 130,2 114,1 139,7 117,4 141,8 67,2 47,8 Rerarbejder mfl. 130,2 143,0 144,3 159,0 144,7 162,4 158,9 177,6 162,0 185,3 172,4 192,3 27,1 31,7 Servtrce, hjemmehjælper mfl. 87,1 107,8 101,7 125,1 111,4 135,1 117,8 145,0 129,5 154,9 134,5 158,7 106,5 66,2 Slagterarbejder mfl. 127,0 145,0 142,7 164,2 144,5 168,5 154,2 181,7 162,7 192,7 170,3 197,8 35,7 34,7 Anm. Personndkomst omfatter Ion, overskud of selvstændg vrk somhed mv. samt dagpenge, pensoner, efterlon, SU og ydelser efter bstandsloven Inge ,a4EMDRSONZ Inge 80 alt J I 60 Fer skat Efter skat : Pct. of personene Fordelng af personndkomstmassen Fordelng af famlendkomstmassen 1995 Pct. of famlerne 58

59 .. Andel af samlet famlendkomst og nettoformue decler efter famletype Famlendkomst fer skat Famlendkomst efter skat Indkomst og formue Nettoformue Famler aft 1. declgruppel _ 1,1 1,1 1,3 1,7 1,4 1,5 1,5 1,9 + 21,4 +19,9 + 18,1 + 18,0 2. declgruppe 3,4 3,3 3,9 4,0 4,7 4,6 4,5 4,5 + 3,2 + 3,3 + 2,9 + 3,5 3. declgruppe 4,6 4,5 4,9 4,9 5,8 5,7 5,6 5,6 + 0,6 + 0,8 + 0,7 + 0,9 4. declgruppe 6,0 6,0 6,0 6,0 6,9 6,8 6,7 6,6 0,1 0,1 0,1 0,0 5. declgruppe 7,5 7,4 7,3 7,3 8,0 7,9 7,8 7,7 0,7 0,5 0,6 0,5 6. declgruppe. 9,1 9,1 8,9 8,9 9,4 9,3 9,2 9,1 2,2 1,9 2,0 1,7 7. declgruppe 11,3 11,3 11,1 11,0 11,5 11,4 11,4 11,3 6,5 5,8 5,6 5,2 8. declgruppe 14,1 14,2 13,8 13,7 14,0 14,0 13,9 13,8 14,3 13,2 12,4 12,1 9. declgruppe 17,1 17,3 16,8 16,6 16,3 16,3 16,3 16,1 25,4 24,3 23,0 23,1 10. declgruppe 25,7 25,9 25,8 26,0 22,0 22,5 23,0 23,3 76,1 78,2 78,0 79,8 Maksmal udjaevnngspct.2.._.. 28,3 28,6 27,4 27,3 23,8 24,2 24,7 24,5 85,7 85,7 83,6 85,2 Par m/u born 1. declgruppel.. 3,0 3,1 3,3 3,4 3,9 3,9 3,9 4,1 + 23,5 + 21,8 + 19,8 + 19,6 2. declgruppe 5,1 5,1 5,3 5,3 6,3 6,2 6,2 6,2 + 5,2 + 4,9 + 4,3 + 5,0 3. declgruppe.._.. 6,6 6,6 6,8 6,7 7,6 7,5 7,5 7,5 + 1,7 + 1,8 + 1,5 + 2,0 4. declgruppe 8,0 8,0 7,9 7,9 8,7 8,6 8,6 8,5 0,1 + 0,1 0,1 + 0,2 5. declgruppe 9,1 9,1 9,0 8,9 9,5 9,5 9,4 9,3 2,1 1,6 1,7 1,3 6. declgruppe 10,1 10,1 9,9 9,8 10,3 10,2 10,1 10,0 5,8 4,8 4,6 4,2 7. declgruppe 11,1 11,1 10,9 10,8 11,0 11,0 10,9 10,8 10,6 9,4 8,7 8,5 8. declgruppe. 12,3 12,2 12,0 11,9 11,9 11,8 11,7 11,6 16,3 15,1 14,1 14,1 9. declgruppe._... 14,0 14,0 13,8 13,7 13,1 13,1 13,0 12,9 24,7 23,7 22,3 22,8 10. declgruppe 20,7 20,7 21,1 21,4 17,7 18,1 18,6 19,1 70,9 74,2 74,1 76,0 Maksmal udjævnngspct.2 _.. 18,2 18,2 17,8 17,9 14,0 14,2 14,4 14,5 82,8 83,3 80,6 82,9 Enlge alt m/u born (ekskl. voksne med bopæl hos forældre3) 1. declgruppel.. 2,3 2,3 2,7 2,9 2,7 2,8 3,1 3,3 + 14,0 + 13,2 + 12,1 + 11,7 2. declgruppe 4,9 4,8 5,7 5,7 6,5 6,4 6,3 6,3 + 2,0 + 2,2 + 2,1 + 2,3 3. declgruppe.. 5,7 5,7 6,7 6,6 7,5 7,5 7,4 7,3 + 0,4 + 0,5 + 0,5 + 0,6 4. declgruppe 6,6 6,6 7,4 7,3 8,4 8,3 8,3 8,2 0,1 0,1 0,1 0,0 5. declgruppe 8,0 7,9 8,2 8,2 9,2 9,1 9,0 9,0 0,5 0,4 0,4 0,4 6. declgruppe.._.. 9,6 9,6 9,4 9,4 10,1 10,1 9,9 9,9 1,4 1,2 1,2 1,1 7. declgruppe 11,4 11,3 10,8 10,8 11,1 11,1 11,0 10,9 4,0 3,8 3,8 3,5 8. declgruppe 13,1 13,1 12,4 12,3 12,2 12,2 12,1 12,1 11,1 10,8 10,4 9,9 9. declgruppe.. 15,4 15,4 14,5 14,4 13,7 13,7 13,7 13,7 24,1 23,7 22,8 22,3 10. declgruppe. 23,1 23,3 22,3 22,5 18,5 18,8 19,2 19,4 75,2 76,0 76,1 77,3 Maksmal udjævnngspct.2. 23,0 23,2 19,9 20,0 15,8 16,0 16,0 16,1 81,2 81,4 80,2 80,7 t Nár et datamaterale opdeles tendedele efter stgende verd of en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper. 2 Den procentdel af den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra famler med ndkomster over gennemsnttet tl famler med ndkomster under gennemsnttet for at fá en heat lge ndkomstfordelng. 3 Personer pl 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forældre, med mndre personen er gft eller sely har hjemmeboende born. Gennemsntlg famlendkomst og nettoformue efter famletype Famlendkomst for skat Tusnde kroner Famlendkomst efter skat Tusnde kroner Nettoformue Tusnde kroner Antal tusnde Famler alt 201,2 215,2 237,9 247,7 127,9 136,7 150,1 156,3 196,4 203,7 218,0 228,0 2841,7 Uden born 168,3 180,8 201,8 210,4 108,9 116,8 128,4 133,9 229,9 238,7 252,4 266,9 2202,0 Med born ,4 330,4 362,2 375,9 189,9 203,4 224,7 233,4 87,2 86,3 99,7 94,2 639,7 Par.. 299,1 323,3 354,1 367,9 184,4 198,9 220,5 228,8 267,4 278,9 302,8 313,7 1284,6 Uden born.. _ 269,9 293,9 322,4 335,3 168,4 182,7 203,1 210,7 391,7 407,4 432,9 455,2 763,9 Med born 339,1 364,9 400,5 415,8 206,3 222,0 245,9 255,5 97,5 96,8 112,8 106,2 520,8 Enlge alt 129,1 136,7 155,4 160,0 87,0 92,2 99,9 103,3 158,8 163,6 171,1 181,7 1258,5 Uden born 124,9 132,4 151,3 155,8 84,0 89,1 96,6 99,8 171,5 176,8 184,5 196,2 1140,4 Med born.. 168,3 177,5 194,9 201,2 115,0 121,2 131,9 136,7 40,5 39,8 42,7 41,7 118,1 Enlge mend.. 138,2 145,7 163,6 169,3 87,8 92,8 101,6 105,3 116,5 119,1 130,1 137,0 549,3 Uden born.._.. 136,2 143,7 161,6 167,3 86,7 91,7 100,4 104,1 118,7 120,4 131,4 138,6 534,9 Med born 201,7 214,5 233,6 243,1 122,7 131,8 142,9 149,6 48,3 72,1 84,2 79,9 14,5 Enlge kvnder 122,1 129,8 149,1 152,9 86,4 91,6 98,7 101,7 190,8 197,8 202,8 216,2 709,2 Uden born 115,1 122,6 142,1 145,6 81,0 86,8 93,2 96,0 216,9 225,9 231,3 247,0 605,6 Med born.. 163,0 171,9 189,4 195,4 113,8 119,6 130,3 134,9 39,3 34,9 36,8 36,3 103,6 Voksne med bopæl hos foreldrel.. 85,7 86,4 91,8 96,4 58,2 58,7 62,4 65,1 25,4 28,9 30,6 31,1 243,6 Feleshusholdnnger 52,2 59,0 76,4 113,5 41,3 47,3 53,2 78,1 143,4 146,9 156,6 158,6 55,0 1 Personer pá 18 Ir eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forældre, med mndre personen er gft eller sen har hjemmeboende bern. 59

60 ... seneste de Lon, forbrug og prser Arbejdslon ndustr og hándværk mv Tusnde Samtlge arbejdere. 234,6 228,8 242,5 258,7 264,4 257,0 250,7 247,5 250,7 254,6 Faglærte arbejdere. 77,7 75,4 79,2 84,3 85,7 83,7 82,9 82,4 83,6 89,0 Ikkefaglærte mandlge arbejdere 104,9 101,9 108,8 116,4 119,2 114,8 110,9 108,2 109,5 109,8 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 52,0 51,5 54,4 58,0 59,5 58,4 56,8 57,0 57,6 55,8 Antal arbejdstmer alt omfattet af statstkken Mlloner Samtlge arbejdere 378,7 375,6 393,7 405,1 431,3 408,2 398,0 388,3 387,3 393,1 Faglærte arbejdere 134,2 132,8 138,1 141,5 150,0 142,6 141,1 137,5 136,8 144,7 Ikkefaglærte mandlge arbejdere. 174,4 172,6 181,7 186,9 199,6 186,6 179,7 173,7 173,0 173,3 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 70,1 70,2 73,9 76,7 81,7 79,0 77,2 77,1 77,5 75,0 Akkordtmer angvet procent... Samtlge arbejdere. 31,8 31,3 30,5 30,7 31,7 31,0 30,9 30,6 30,0 29,2 Faglærte arbejdere. 33,3 32,0 30,9 32,3 33,8 32,3 32,4 32,3 32,0 31,4 Ikkefaglærte mandlge arbejdere. 30,9 30,8 30,1 30,1 31,1 30,9 30,3 29,8 29,1 28,5 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 31,3 31,3 30,6 29,3 29,5 29,0 29,5 29,5 28,5 26,5 Tmefortjeneste (nkl.tllæg bortset fra overtdstllæg og sygedagpenge) Kroner Samtlge arbejdere 71,3 76,0 79,7 83,4 87,9 96,3 102,3 106,5 110,7 115,3 Faglærte arbejdere 78,2 83,1 87,1 91,6 97,3 106,8 113,1 117,4 121,7 125,8 Ikkefaglærte mandlge arbejdere. 69,5 74,2 78,0 81,6 85,8 94,0 100,0 104,1 108,4 113,0 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 62,2 66,7 70,0 72,8 75,7 82,5 88,0 92,2 96,0 100,3 Arlg stgnng tmefortjeneste Samtlge arbejdere.. 10,4 6,6 4,8 4,7 5,4 9,5 6,3 4,0 3,9 4,2 Faglærte arbejdere 10,6 6,3 4,7 5,1 6,3 9,7 5,9 3,8 3,7 3,3 Ikkefaglærte mandlge arbejdere. 10,6 6,8 5,0 4,7 5,1 9,6 6,4 4,0 4,1 4,2 Ikkefaglærte kvndelge arbejdere 9,8 7,2 4,9 4,0 3,9 9,0 6,7 4,8 4,1 4, ,6 128,8 116,7 103,9 2,9 2,4 3,3 3,6 Anm. De anferte tmefortjenester er opgjort som summarske gennemsnt, dvs. at de pávrkes at ændrnger beskæftgelsens for delng pá grupper med forskellgt lonnveau, fx fordelngen pá faggrupper og pá arbejdere hovedstaden og provnsen. Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk. Lon tl heltdsbeskæftgede funktonærer den prvate sektor Samtlge funktonærer Mandlge funktonærer Kvndelge funktonrer Lon september Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl.. Mandlge funktonærer Nedre kvartl.. Medan.. 0vre kvartl. Kvndelge funktonærer Nedre kvartl.. Medan... 0vre kvartl Arlg stgnng manedslonl.. Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan. 0vre kvartl Mandlge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl. Kvndelge funktonærer Nedre kvartl.. Medan... 0vre kvartl Antal 230,9 161,2 69,8 Kroner tusnde 249,4 173,4 76,0 263,4 180,5 83,0 276,7 187,0 89,8 295,4 196,6 98,8 308,7 200,7 108, ,3 328,5 336,2 340,3 207,7 209,6 213,2 213,6 115,6 118,9 123,0 126, ,6 213,1 126, ,6 6,6 5,0 4,8 3,9 7,2 5,0 3,9 3,8 4,0 2,8 13,0 6,0 5,3 5,6 4,8 7,3 5,6 4,3 3,8 3,8 3,0 12,1 6,3 5,5 6,1 5,5 7,3 6,2 4,2 4,4 4,1 2,4 11,1 5,9 4,9 6,1 5,6 7,7 5,2 3,9 4,2 3,0 2,8 11,8 6,1 5,1 6,1 5,6 7,2 5,9 3,7 4,5 3,8 2,9 11,2 6,8 5,5 6,5 6,3 8,5 6,1 4,0 4,2 4,3 2,5 15,1 6,8 4,9 4,2 3,3 7,0 5,8 4,0 3,8 3,6 3,1 14,5 7,1 5,3 5,8 4,6 6,7 5,5 4,3 4,2 4,7 2,9 14,1 7,6 6,0 6,0 4,8 7,2 6,1 4,6 4,4 4,4 3,3 Anm. I Arene 1984, 1985 og 1986 omfatter statstkken heltdsbeskæftgede funktonærer hos medlemmer af Dansk Arbejdsgverforenng, omfattet af overenskomsten mellem DA og HK eller med mere end 10 funktonærer. Derudover funktonærer frmaer uden for DA nden for omráderne engros og detalhandel, samt en rmkke andre tjenesteydende erhverv (bl.a. banker, sparekasser og forskrngsselskaber) med 20 eller fere lenmodtagere. Sden 1983 er yderllgere suppleret med funktonærer frmaer uden for DA nden for omráderne bygge og anmg og fremstllngsvrksomhed I For árene 1982 tt og med 1986 er stgnngerne udelukkende med 50 eller fere lenmodtagere. Som lenbegreb er anvendt beregnet pá grundlag af oplysnnger fra frmaer, der ndmánedslen tllagt en tolvtedel af udbetalt tanteme, gratale, bonus, berettede págmldende og forudgáende Ir. provson regnskabsár eller seneste 12 máneder Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk og Statstkservce forud for tæl fngen. Den smrlge feregodtgerelse lgesom funkto 'Lon og ndkomststatstk'. nmrens eget bdrag tt ATP og eventuelle andre pensonsordnnger er ndregnet. 60

61 undersegelsen Lon, forbrug og prser Lon tl offentlgt ansatte Gennemsntlg samlet árslon Tusnde kroner Statsansatte Samtlge ansatte alt. 178,9 186,1 200,3 212,3 218,8 224,7 232,2 239,5 243,5 249,2 255,4 Mnd. 184,9 192,3 207,6 220,5 227,6 233,3 240,7 248,3 252,6 258,0 264,8 Kvnder.. 159,5 166,0 178,4 189,2 195,3 202,7 210,2 217,2 221,7 227,8 233,4 Tjenestemænd alt.. 181,3 188,8 202,9 214,0 220,4 225,8 234,0 241,8 246,1 252,6 259,4 Mænd.. 184,6 192,0 206,8 218,5 225,7 230,4 238,0 245,9 250,4 256,5 263,7 Kvnder.. 164,2 171,6 184,2 194,5 199,7 207,6 216,9 225,0 229,0 236,5 242,1 Overenskomstansatte alt.. 175,7 182,2 196,1 209,6 216,3 222,7 229,4 236,1 239,9 244,7 250,2 Mnd. 185,2 192,5 208,6 223,7 230,6 238,2 245,0 252,2 255,9 260,1 265,7 Kvnder. 156,4 161,9 174,1 184,9 191,9 198,7 205,5 212,1 217,0 222,3 227,9 Kommunalt ansatte Samtlge ansatte alt 165,3 170,8 185,8 198,2 204,1 209,6 215,3 223,1 229,2 234,2 239,6 Mænd 183,2 190,1 205,9 219,5 227,5 233,2 237,6 245,7 251,5 254,7 261,8 Kvnder.. 151,5 156,3 170,7 183,3 188,0 194,1 200,6 208,5 214,8 220,5 225,0 Tjenestemænd aft.. 180,1 187,0 201,8 214,0 223,6 229,2 237,6 246,1 253,9 261,4 268,9 Mænd. 191,1 198,9 214,6 227,9 239,0 244,5 252,9 262,6 271,0 279,2 286,9 Kvnder.. 167,7 173,8 188,0 200,1 208,5 214,8 223,7 231,3 238,7 245,6 252,6 Overenskomstansatte alt.. 162,0 166,9 179,8 191,0 197,5 203,3 208,5 215,4 219,7 224,3 229,9 Mnd. 186,7 182,9 198,3 211,6 218,7 224,5 227,0 234,3 238,6 239,9 247,4 Kvnder.. 152,1 156,3 168,2 179,0 184,9 191,2 197,6 204,3 208,9 214,8 219,2 Anm. 1. Lenstatstkken er baseret pá mnedslennede, der har v Anm. 2. Den samlede árslon omfatter ethvert beleb, der forbndel set fra rejsegodtgorelse og lgnende. Eget bdrag tl pensonsordret beskæftget pá fuld bd hele áret. se med hovedstllngen er udbetalt den ansatte, dvs. den ansattes nng ndgár Ades ogsá. grundlen, dverse tllæg, godtgerelse for afholdte udgfter, dog bort Indkomster, forbrug, skatter og tlskud Alle Selvstændge Lonmodtagere Pensonster og efter PJvrge ude fordelt efter hovedndkomstmodtagerens lonsmodtagere af erhverv socookonomske status 1995 Kroner pr. husstand A. Erhvervsndkomst alt Len mv Vrksomhedsoverskud mv B. Formuendkomst C. Overforsler fra prvate D. Overforsler fra det offentlge E. Andre ndkomster og afstemnng F. Kaptaloverforsler tl husstanden G. Samlet ndkomst (A+B+C+D+E+F) H. Indkomstskatter mv I. Prvate renteudgfter mv J. Dsponbel ndkomst alt (GHI) K. Udbetalnger fra kaptalpensoner L. Belob tl rádghed alt (J+K) M. Stempelafgfter, gebyrer og boder N. Gaver, velgorenhed Kontngent tl forennger P. Nettoopsparng Q. Forbrug aft (LMN0P) Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej mv Bolgbenyttelse Elektrctet og brændsel Bolgudstyr, husholdnngstjenester o.l Medcn og lægeudgfter Anskaffelse af transportmdler Anden transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng og rejser Andre varer og tjenester Indrekte tlskud fra det offentlge aft Indrekte tlskud vedrerende barnepasnng Indrekte tlskud vedrerende uddannelse Indrekte tlskud vedrerende sundhed Produktons og mportskatter alt Moms Punktafgfter Ejendomsskatter Andre afgfter Nettoformue ultmo Antal mv. Antal personer pr. husstand 2,1 2,5 2,5 1,4 1,9 Heraf voksne.. 1,7 1,9 1,8 1,4 1,4 Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson.. 0,4 0,2 0,3 0,6 0,5 Andel ejerbolg 0,5 0,8 0,6 0,4 0,2 Antal husstande Antal husstande Danmark tusnder

62 . Lon, forbrug og prser Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter husstandenes samlede ndkomst 1995 Alle Under kr. Kroner pr. husstand kr kr kr kr kr. og derover A. Erhvervsndkomst alt Len mv Vrksomhedsoverskud mv B. Formuendkomst C. Overforsler fra prvate D. Overforsler fra det offentlge E. Andre ndkomster og afstemnng F. Kaptaloverforsler tl husstanden G. Samlet ndkomst (A+B+C+D+E+F) H. Indkomstskatter mv I. Prvate renteudgfter mv J. Dsponbel ndkomst alt (GHI) K. Udbetalnger fra kaptalpensoner L. Belob tl rädghed alt (J+K) M. Stempelafgfter, gebyrer og boder N. Gaver, velgorenhed Kontngent tl forennger P. Nettoopsparng Q. Forbrug alt (LMNOP) Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej mv Bolgbenyttelse._ Elektrctet og brændsel Bolgudstyr, husholdnngstjenester o.l Medcn og Igeudgfter Anskaffelse af transportmdler Anden transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng og rejser Andre varer og tjenester Indrekte tlskud fra det offentlge alt Indrekte tlskud vedrerende bernepasnng Indrekte tlskud vedrerende uddannelse Indrekte tlskud vedrerende sundhed Produktons og mportskatter alt Moms Punktafgfter Ejendomsskatter Andre afgfter Nettoformue ultmo Antal mv. Antal personer pr. husstand.. 2,1 1,1 1,3 1,8 2,2 2,8 3,1 Heraf voksne 1,7 1,0 1,2 1,5 1,8 2,0 2,2 Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson.. 0,4 0,7 0,6 0,4 0,4 0,3 0,2 Andel ejerbolg 0,5 0,0 0,3 0,4 0,6 0,8 0,8 Bolgareal m Antal husstande undersegelsen Antal husstande Danmark tusnder af samlet forbrug p Bn Fede,drkke og Beklædnng og Bolg og brændsel tobakvarer fodtej t. husholdnngs Igeudgfter kommunkaton dagnsttutoner varer og te Bolgudstyr, Medcn og Transport og Frtd, Andre tjenester mv. tjenester Forbrugssammensætnng prvate husstande 62

63 Danmark Morel betragtnng. Danmark husstande Lon, forbrug og prser Forbrugets procentvse sammensatnng husstandene 1987 Alle 1. fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel 4. fjerdedel 1995 Alle 1. fjerdedel 2. fjerdedel 3. fjerdedel 4. fjerdedel fordelt efter velstandsnveau Forbrug alt Fede, drkke og tobaksvarer Beklædnng og fodtej Bolg og brandsel Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn og lageudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, dagnsttutoner, undervsnng mv Andre varer og tjenester Anm. Husstandene er her nddelt efter 'velstandsnveau'. Det er ne). '1. fjerdedel' omfatter derfor den fjerdedel of alle sde den fjerdedel of Danmarks ndbyggere, som bor sket ved at tage udgangspunkt husstandenes ndkomst der bor husstande med den laveste ndkomst, nár husstandsstor med den hejeste ndkomst (reguleret for husstandsstorrelse). som husstandenes starrelse (sammensætnng pá born og voks relsen tages '4. fjerdedel' omfatter pl den anden Forbrug pr. husstand fordelt efter Alle Enlge under Enlge 60 ár Enlge med 2 voksne uden 2 voksne uden 2 voksne 0vrge husstandstype ár uden og over born born, hoved born, hoved med born husstandsborn uden born person under person 60 ár typer 60 är og over Kroner pr. husstand Samlet ndkomst Belob tl râdghed Nettoopsparng Forbrug alt Fedevarer Ikkealkoholske drkkevarer Alkoholske drkkevarer Tobak Bekladnng mv Fodtej mv Husleje Beregnet husleje af egen bolg my Reparaton og vedlgeholdelse af bolg Tjenester forbndelse med bolg Elektrctet og brandsel Mebler og gulvtapper mv Gardner, sengelnned o.l Husholdnngsmaskner o.l Servce, kekkenudstyr, badevarelsesudstyr mv Husholdnngs og haveredskaber Andre varer og tjenester tl husholdnngen Medcn, vtamner, brller o.l Lage, tandlage o.l Hosptaler, sanatorer o.l Anskaffelse af transportmdler Drft af transportmdler Keb af transportydelser Kommunkaton Elektronsk frtdsudstyr o.l Musknstrumenter, bade mv Sportsudstyr, legetej, planter, kaledyr mv Forlystelser, tvlcens mv Boger, blade, papr o.l Pakkede fererejser Undervsnng Restauranter, hoteler o.l Personlg pleje, dagnsttutoner, forskrnger, andre varer og tjenester Antal mv. Antal personer pr. husstand.. 2,1 1,0 1,0 2,5 2,0 2,0 3,8 3,7 Heraf voksne.. 1,7 1,0 1,0 1,0 2,0 2,0 2,0 3,1 Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson.. 0,4 0,5 0,7 0,8 0,3 0,3 0,2 0,2 Andel ejerbolg._.._ 0,5 0,2 0,4 0,2 0,6 0,7 0,7 0,8 Bolgareal m Antal husstande undersogelsen Antal husstande tusnder

64 alderen famle alderen hele par) Lon, forbrug og prser Famlers besddelse af varge forbrugsgoder 1990 Tusnde Antal famler Andel af famler med: Ejerbolg 58,8 Sommerhus. 10,7 Terretumbler. 23,9 Vaskemaskne. 68,7 Opvaskemaskne 28,5 Mkrobelgeovn 16,6 Vdeo 40,9 CD afspller. PC/Hjemmecomputer 15,1 Telefonsvarer.. Mobltelefon.._.._. Telefax.. Modem tl pc/hjemmecomputer (telefax/telefon). Vdeokamera CD ROM Internet ,0 10,5 67,8 30,6 20,6 47,6 19, ,8 9,4 25,3 68,8 33,1 25,4 55,4 39,6 23,4 13, ,4 10,3 30,0 73,8 35,8 31,5 63,4 47,7 27,2 17, ,1 9,5 31,3 73,2 35,4 34,9 66,5 58,0 33,2 21,1 13,7 6,1 5,0,.., ,6 9,4 32,9 72,5 39,9 37,2 73,1 65,5 36,6 26,4 20,1 8,5 5,9 14,9 11, ,0 8,1 33,9 75,5 39,1 41,1 74,3 73,3 45,1 33,4 37,7 7,0 10,2 16,4 20,7 4, ,5 9,9 36,5 73,8 39,3 43,6 79,1 78,7 48,4 38,7 42,7 11,8 15,7 16,3 28,1 9,9 Antal Intervewpersoner Anm. Opgerelserne er baseret pá Danmarks Statstks omnbus fonsk. Resultaterne er opregnet tl anta) famler landet, levende par), det der dog hejst kan vare ét ægtepar (samlevende undersegelser oktober nkl., hvor et repræsentatvt bestáende af en eller fere personer 1674 ár, som bor famlen. Resultaterne er behaftet med en uskkerhed pa op udsnt af befolknngen 1674 ár er blevet ntervewet tele samme bolg og er med hnanden (herunder ogsá san tl +/ 2,5 pct Forbrug af drkke og tobaksvarer Tusnde lter Udenlandsk sprtus Dansk Sprtus Udenlandsk og dansk bord og hedvn Mlloner lter Afgftsplgtgt Skattefrt 011, Lter á 100 procent Gennemsntlgt alkoholforbrug pr. ndbygger 9,8 9,7 9,6 9,7 9,6 9,8 9,7 9,9 10,0 10,0 9,9 Gennemsntlgt alkoholforbrug pr. ndbygger over 14 ár. 11,9 11,8 11,5 11,6 11,6 11,8 11,7 12,0 12,1 12,2 12,1 Mlloner stykker Cgaretter Cgarer og cgarllos Tons Regtobak Anm. Forbruget af drkke og tobaksvarer er det afgftsbergtgede 1 Afgften for skatteklasse II bortfaldt pr. 1 al forbrug. 2 Fremstllng drftsáret 1. okt: 30. sept. Lter á 100 pct. pr. ndb. over 14 ár Sprtus L., Det samlede forbrug af afgftsbergtget sprtus 64

65 . den Lon, forbrug og prser Forbrug af nogle vgtge * nrngsmdler Mlloner klo Konsummmlk og flede mv. Sedmælk, mn. 3,5% fedt, alt 268,3 256,5 241,9 231,0 226,4 225,2 220,7 222,5 213,2 218,5 212,7 heraf autorseret salg 193,3 181,5 166,9 156,0 151,4 150,2 145,7 147,5 138,2 143,5 13 7, 7 Producentforbrug og drekte salgt 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Letmælk, 1,5 1,8% fedt 261,8 269,4 281,0 289,0 290,6 292,1 284,5 288,2 287,2 298,4 290,5 Skummetmælk 67,3 66,0 67,3 64,8 63,5 61,2 58,0 58,9 59,9 68,7 75,9 Kærnemmlk 39,2 39,1 39,1 35,6 33,1 33,3 28,9 32,1 27,5 27,3 27,8 Ymer, tykmlk ,6 35,9 36,5 35,7 36,5 37,2 35,2 36,1 34,2 32,9 33,1 Yoghurt (alle typer) 42,9 39,8 40,6 40,3 44,3 44,9 43,0 39,4 40,6 39,8 39,3 Kakao og skummetmælk 29,5 30,4 28,8 26,9 28,3 33,0 33,7 35,5 31,4 32,8 32,5 Andre konsummælkprodukter. 3,8 4,9 5,1 5,2 4,9 6,2 4,7 5,9 5,4 5,8 7,5 Flede (nkl. creme frache) alt 45,5 46,7 47,1 47,3 47,6 48,6 52,1 52,2 50,0 50,7 50,5 heraf creme frache 7,9 8,4 8,7 8,9 9,0 9,2 9,4 10,0 9,6 9,7 10,0 Fedtstoffer Smer2 36,7 35,4 32,5 29,8 20,8 15,5 13,4 12,2 10,8 10,6 9,7 Margarne 86,3 87,0 80,9 76,7 70,3 70,8 66,5 62,3 66,8 57,4 52,1 Ost 64,4 65,0 72,9 75,4 79,2 79,9 92,6 91,4 88,3 88,7 86,8 Æg 74,0 73,9 72,6 71,5 73,2 77,9 77,3 83,7 82,9 74,2 80,2 Ked Okse og kalveked3 81,1 87,1 98,4 96,8 99,5 105,6 104,1 98,2 92,3 95,8 102,7 Spselge bprodukter af kvæg3.. 14,0 12,0 13,3 13,4 13,2 12,8 9,6 8,7 10,3 12,3 9,3 Svneked4 340,4 337,6 331,3 329,8 334,0 334,2 334,0 329,4 334,7 340,5 300,7 Spselge bprodukter af svn 29,6 30,2 31,2 31,1 25,6 28,2 28,0 25,9 21,1 20,0 16,3 Fjerkræked._. 60,4 60,2 60,3 59,6 63,9 70,3 72,1 77,2 79,8 79,4 95,4 Hesteked 0,8 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,4 FAre og lammeked 3,8 4,1 4,4 4,9 5,1 5,1 5,3 6,1 6,3 5,7 5,2 Vldt.._. 2,8 3,4 3,4 3,4 3,4 3,9 4,0 4,0 3,9 3,7 3,9 Mel og gryn mv. Hvedemel._ 243,0 229,3 224,2 230,2 249,0 263,5 257,1 263,0 282,3 281,8 302,6 Rugmel 109,3 99,9 101,5 94,4 92,7 85,8 82,9 79,6 80,1 81,8 89,4 Havregryn 9,7 9,6 6,1 7,1 8,2 8,1 16,5 17,7 19,6 20,2 23,4 Mel og gryn evrgt5 46,3 50,3 56,1 61,0 57,0 65,8 68,7 78,6 82,1 91,3 91,6 Sukker6 201,8 191,2 184,0 192,2 200,3 207,4 216,0 219,0 215,9 217,8 221,9 Kartofler (ekskl. prvatavl) ,4 330,6 292,0 292,5 293,3 294,2 294,2 296,2 297,0 299,0 300,7 t Omfatter producenternes forbrug af egen produkton samt salget drekte tl forbrugere lstaldderssalget). 2 Hertl kommer blandngsprodukter, der udgor ca. 29 mo. kg Fra 1994 regnen nyrer og nyrefedt fl henholdsvs spselge 5 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn af byg, majs, rs og bprodukter og spselgt fedt, mod tdlgere fl slagtekroppen. durumhvede tal er delvst skennede. 6 Fra og med 1994: Ekskl. sukker anvendt kemske ndustr. 7 Fra og med 1989: Forbruget er revderet forhold tl tdlgere opgorelser. Klo pr. ndbygger I I Mælk mv. Smer og marg. J M1 I 1 Ost Æg Ked Mel og gryn Sukker Kartofler Forbruget pr. ndbygger af nogle vgtge nærngsmdler 65

66 Lon, forbrug og prser Forbrugerprsndekset Vægte pr sept =100 Forbrugerprsndeks, alt ,8 165,0 172,9 177,4 181,7 185,5 187,8 191,6 195,6 199,7 204,1 Fedevarer 14,32 152,2 157,5 164,2 164,7 165,7 168,5 168,0 173,0 178,2 181,2 187,5 Drkkevarer... 3,41 153,2 158,8 162,7 167,1 166,4 164,1 154,1 154,9 157,3 160,4 164,7 Tobaksvarer 2,55 154,2 158,4 158,8 162,8 171,4 180,6 184,4 187,8 191,2 201,1 204,1 Beklædnng og fodtej 5,36 150,4 159,9 168,6 170,2 174,2 177,0 178,4 180,0 180,0 179,9 181,0 Bolg.._._. 21,94 161,3 171,2 182,2 192,1 200,6 207,6 213,9 220,2 225,4 230,0 236,3 Brændsel, el, gas, varme._.. 5,75 166,2 166,4 179,1 185,4 188,5 186,4 186,1 185,4 185,0 195,8 201,9 Bolgudstyr, husholdnngstjenester.. 6,03 154,7 160,6 165,6 170,4 174,4 178,7 180,1 180,9 184,7 187,6 189,6 Helseudgfter 2,02 181,3 194,6 209,7 221,4 216,5 220,8 226,2 229,8 230,5 230,7 232,5 Transport. 15,68 159,1 168,3 175,7 176,7 181,0 185,1 188,9 194,0 199,8 204,7 208,4 Telefon og porto... 2,12 147,6 160,4 173,6 177,3 182,1 186,3 186,4 186,1 186,1 186,1 186,1 Frtdsudstyr, underholdnng 9,67 157,4 165,2 171,7 177,3 182,4 186,3 189,5 192,7 197,4 200,2 202,1 Andre varer og tjenester. 11,15 160,1 166,4 172,3 177,5 180,5 184,1 187,7 191,1 194,9 199,8 204,6 Varer og tenester, ekskl. husleje. 80,13 157,0 163,6 170,8 174,2 177,5 180,6 182,1 185,2 189,0 193,2 197,1 Varer 55,23 153,6 158,8 165,6 168,0 169,9 171,7 171,8 174,2 177,5 181,3 184,6 Tjenester 24,90 170,7 181,8 190,4 197,5 205,2 212,3 217,4 222,8 228,4 233,8 239,6 Anm. lndeksene for Arene er beregnet ud fra vægte for aprl Fra februar 1991 tl september 1996 pa vægte for januar Vægte pr. Nettoprsndekset sept. november 1974 Januar 1975 =100 Nettoprsndeks, alt ,5 248,4 261,4 269,6 276,7 282,5 286,5 291,2 296,9 302,7 309,4 Fedevarer _ 14,81 231,9 240,3 250,5 253,0 254,2 258,7 258,3 266,1 274,4 279,0 289,0 Drkkevarer._.. 2,78 230,8 245,3 254,0 264,7 273,3 286,2 287,2 289,2 295,9 304,4 313,8 Tobaksvarer 0,73 236,5 258,0 260,4 280,8 296,9 317,0 338,1 356,5 374,8 396,0 413,4 Beklædnng og fodtej 5,68 203,6 216,1 227,9 229,9 235,8 239,5 241,4 243,7 243,6 243,5 244,9 Bolg. 25,65 246,5 259,4 273,2 284,6 294,2 300,4 306,5 311,6 318,0 323,8 332,5 Brændsel, el, gas, varme._..._ 4,36 239,2 244,0 275,9 288,5 296,5 287,2 283,8 277,4 271,7 289,1 295,6 Bolgudstyr, husholdnngstjenester 6,40 229,8 239,0 247,4 255,7 261,3 267,8 269,9 271,2 277,0 281,4 284,3 Helseudgfter 2,34 272,4 292,7 306,8 315,6 324,8 331,2 338,2 341,9 342,9 343,7 346,7 Transport 12,46 247,4 264,6 280,5 291,1 301,5 309,5 318,7 326,6 334,3 341,7 348,4 Telefon og porto 2,27 176,8 192,0 207,9 212,5 218,2 223,2 223,4 223,1 223,1 223,1 223,1 Frtdsudstyr, underholdnng 10,81 224,9 236,1 246,2 254,9 262,0 267,8 271,8 276,3 283,1 287,7 290,9 Andre varer og tjenester. 11,71 268,6 280,0 291,2 302,6 311,6 321,5 329,4 335,4 342,1 350,3 358,4 Varer og tjenester, ekskl. bolg.. 74,35 234,8 246,5 259,3 266,6 272,9 278,6 282,0 286,6 292,0 297,9 304,0 Anm. lndeksene for Arene er beregnet ud fra vægte for aprl Fra februar 1991 tl september 1996 pá vægte for januar =I Forbrugerprsndekset Nettoprsndekset 0 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 vs frg teachng forbrugerprsndekset og nettoprsndekset Anm. Eksempelvs angrer den procentvse ndrng fra 1980 tl

67 Lon, forbrug og prser Vægte Engros og rbareprsndekset =100 Engrosprsndeks aft 1000,0 90,1 93,6 99,0 100,0 100,6 99,5 98,9 100,1 103,0 104,1 106,1 Fordelt efter anvendelse: Produktonsmdler 609,6 88,7 92,7 98, ,6 98,0 98,5 99,5 103,0 104,5 106,4 Rávarertllandbrug 43,1 97,6 107,3 111, ,1 95,7 100,1 97,8 98,8 103,7 105,5 Rávarer tl evrge erhverv 398,4 88,8 93,8 99, ,6 97,8 97,0 99,7 104,5 104,5 106,4 Brændstoffer og smereoler 36,3 85,0 81,0 94, ,3 87,4 87,0 82,0 80,5 93,0 98,3 Maskner og værktej, varetransportmdler. 131,8 88,0 91,8 96, ,6 101,6 103,7 104,5 106,2 107,8 109,0 Forbrugsvarer 390,4 92,4 94,9 99, ,2 101,7 99,6 100,9 102,9 103,6 105,6 Anmalske fedevarer ekskl. fsk. 122,3 92,5 95,9 103, ,0 99,0 93,9 94,5 97,1 97,5 101,8 Fsk og fskeprodukter 35,4 105,0 102,9 97, ,2 99,2 91,0 89,9 88,1 87,6 93,0 Vegetablske fedevarer.. 28,0 93,6 96,2 97, ,2 105,2 102,0 106,6 112,6 111,2 109,7 Nydelsesmdler 27,6 93,8 97,5 98, ,4 105,8 108,1 112,0 115,7 119,8 123,0 Andre forbrugsvarer 177,1 89,1 92,5 96, ,8 102,7 103,7 105,0 106,4 107,2 107,3 Fordelt efter oprndelse: Danske varer aft 632,3 90,0 93,1 98, ,1 99,6 99,1 100,1 103,3 105,0 106,8 Danske produktonsmdler 349,2 88,1 92,5 97, ,8 97,4 98,7 99,4 103,0 105,3 106,8 Rávarer tl landbrug 29,3 98,4 107,3 111, ,1 93,2 97,8 96,3 98,6 101,1 100,3 Rávarer tl evrge erhverv.._.. 226,2 88,1 92,3 97, ,4 97,4 97,7 99,8 104,6 105,8 107,2 Brændstoffer og smereoler._ 19,8 81,4 78,4 93, ,0 84,8 85,5 81,2 78,4 92,4 96,8 Maskner og værktej, varetransportmdler 74,1 86,4 90,6 94, ,3 102,7 104,6 104,4 106,6 108,8 110,9 Danske forbrugsvarer 283,0 92,5 95,0 100, ,7 102,0 99,5 101,0 103,6 104,6 106,9 Anmalske fedevarer, ekskl. fsk 116,5 92,5 95,9 103, ,6 98,6 93,5 94,2 97,1 97,7 102,2 Fsk og fskeprodukter 21,6 105,4 101,4 96, ,9 98,9 89,6 90,6 88,6 90,6 95,3 Vegetablske fedevarer 19,9 94,3 96,8 98, ,7 105,9 103,3 108,7 117,2 113,6 109,4 Nydelsesmdler _._.._. 23,0 89,9 94,9 96, ,6 106,2 110,0 113,4 117,1 120,9 123,9 Andreforbrugsvarer 102,1 88,4 91,7 96, ,2 104,0 105,1 106,5 108,6 110,1 110,4 Importvarer alt 367,7 90,1 93,7 100, ,6 99,2 98,7 100,0 102,4 102,7 104,8 Importerede produktonsmdler.. 260,3 89,3 92,9 100, ,8 98,8 98,2 99,7 103,0 103,5 106,0 Rávarer tl landbrug 13,8 97,5 108,3 111, ,0 101,0 104,7 101,0 99,3 109,0 116,5 heraf uforarbejdede 9,1 103,0 116,8 118, ,3 99,1 100,9 94,8 90,6 106,0 115,6 Rávarer tl evrge erhverv. 172,2 89,5 95,4 102, ,1 98,2 95,8 99,6 104,4 103,0 105,5 heraf uforarbejdede 51,6 86,9 96,6 106, ,8 83,7 80,9 88,2 95,4 92,1 96,6 Brændstoffer og smereoler.. 16,6 85,9 81,8 94, ,0 88,6 87,9 82,9 83,1 93,6 100,0 Maskner og værktej, varetransportmdler. 57,7 89,8 93,2 97, ,5 100,0 102,4 104,6 105,6 106,5 106,6 Importerede forbrugsvarer.. 107,4 92,8 96,1 98, ,3 100,2 99,7 100,9 101,0 100,7 102,1 Anmalske fedevarer ekskl. fsk.._.. 5,8 79,4 85,0 111, ,9 100,2 99,0 100,0 98,0 94,5 95,1 Fsk og fskeprodukter 13,8 107,2 111,7 104, ,6 100,5 97,8 88,8 87,4 83,0 89,5 Vegetablske fedevarer. 8,2 93,3 95,3 96, ,3 102,8 97,2 101,4 101,4 105,3 110,6 Nydelsesmdler 4,6 110,1 108,4 108, ,7 102,3 98,9 105,0 108,7 114,4 118,4 Andre forbrugsvarer. 75,0 90,2 93,9 96, ,9 101,1 101,8 102,9 103,3 103,2 103,0 Heraf uforarbejdede rvarer alt = Rávareprsndeks.. 77,3 89,1 91,9 102,3 100,0 96,0 88,6 87,0 87,8 92,2 94,1 99,5 Anm. Hovedgrupper, som ndgár rávareprsmdekset, er kursve lag. Dsse 1980baserede ndeks er ganget med 100 og drvderet afvger fra den sædvanlgt benyttede, der har aprl 1994 son ret. Indekstallene for er beregnet ld fra engros og med 1980baserede ndeks for Denne omregnngsmetode sammenkædnngstdspunkt. rávareprsndeks, der har 1980 som bade prsbass og vaegtgrund ` 1111.'""sn n Rávareprsndeks Engrosprsndeks MIMI MUM 80 /81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 vs árlg ændrng ársgennemsntet engrosprsndeks og rávarendeks Anm. Eksempelvs angver'80/81' den procentvse ændrng fra 1980 fl

68 .,, Vrksomheder og omsætnng Momsregstrerede vrksomheder árets lob Fordelt pa erhvervshovedgrupper 1986 Antal I alt ,0 100,0 Landbrug, fsker og rástofudvndng ,6 23,3 Industr ,0 7,8 Energ og vandforsynng ,0 1,3 Bygge og anlaegsvrksomhed ,1 7,4 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv ,8 25,6 Transportvrksomhed, post og telekommunkaton ,0 3,9 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce ,6 22,5 Offentlge og personlge tjenesteydelser ,9 8,0 Uoplyst erhverv ,0 0,2 Fordelt pá ejerform I alt ,0 100,0 Enkeltmandsfrma ,2 69,9 Interessentskab, kommandtselskab ,9 7,1 Anpartsselskab ,7 9,9 Akteselskab ,2 6,2 Andelsforenng ,9 0,9 Anden ejer ,1 6,1 Fordelt pá sterrelsen af den samlede omsætnng I alt ,0 100, kr ,2 16, kr ,2 13, kr ,4 20,8 0,52,4 mo. kr ,3 21,2 2,59,9 mo. kr ,0 9,2 10 mo. kr. og derover ,4 4,4 Ikke drft hele Aret ,6 15, t Anden ejer Andelsforenng Akteselskab up,. Y. Anpartsselskab Interssentskab, Kommandtselskab Servceerhverv Handel og restau ratonsvrksomhed 40 Enkeltmandsfrma 40 Bygge og anla=_gsvrksomhed 30 r 30 Industr, energog vandforsynng 20 _ { I o.,.. ht Landbrug, fsker og rástofudvndng Momsregstrerede vrksomheder fordelt pá ejerform Momsregstrerede vrksomheder fordelt pä erhvervshovedgrupper 68

69 Vrksomheder og omsætnng Momsregstrerede vrksomheders omsætnng Samlet afgftsangvet omsætnng Afgftsplgtg ndenlandsk omstnng Afgftsfr eksport mv Mllarder kroner 1343,6 1371, , ,2 252,3 259, , ,3 284, , ,8 313, , ,3 327, , ,6 342, , ,9 365, , ,4 349, , ,7 382, , ,4 401, , ,5 410,5 Samlet afgftsangvet omsaetnng I aft Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng Afgftsfr eksport mv. Samlet afgftsangvet omsætnng fordeft ph erhvervshovedgrupper I alt Landbrug, fsker og rástofudvndng Industr Energ og vandforsynng. Bygge og anlægsvrksomhed Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv.. Transportvrksomhed, post og telekommunkaton Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce. Offentlge og personlge tjenesteydelser Uoplyste erhverv Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt efter vrksomhedernes ejerform... I aft... Enkeltmandsfrma. Interessentskab, kommandtselskab.. Anpartsselskab.. Akteselskab. Andelsforenng Anden ejer _. 100,0 100,0 81,2 81,1 18,8 18,9 100,0 100,0 5,6 5,4 26,6 26,2 3,0 3,2 6,6 6,8 45,2 44,8 5,6 5,8 5,5 6,0 1,8 1,8 0,0 0,0 100,0 100,0 16,9 16,4 5,3 5,3 10,6 10,5 51,2 51,0 11,2 11,4 4,8 5,4 100,0 79,8 20,2 100,0 5,3 27,0 3,3 6,7 43,2 6,3 6,4 1,9 0,0 100,0 15,8 5,4 9,9 52,0 11,1 5,8 100,0 79,1 20,9 100,0 5,5 27,2 3,5 6,4 42,5 6,2 6,6 2,2 0,0 100,0 15,3 5,5 9,3 52,5 11,0 6,4 100,0 78,8 21,2 100,0 4,9 27,1 3,5 5,9 43,0 6,2 7,0 2,3 0,0 100,0 14,7 5,4 8,7 52,6 9,8 8,8 100,0 78,5 21,5 100,0 5,2 26,6 3,7 5,7 42,5 6,6 7,2 2,5 0,0 100,0 14,2 5,5 8,4 54,4 9,5 8,1 100,0 76,9 23,1 100,0 5,0 27,0 3,7 5,5 42,0 6,6 7,5 2,7 0,0 100,0 13,7 5,6 8,4 55,9 9,9 6,6 100,0 77,6 22,4 100,0 4,9 26,6 3,8 5,5 42,2 7,0 7,2 2,8 0,0 100,0 13,1 5,8 8,0 56,9 11,0 5,2 100,0 77,4 22,6 100,0 4,6 26,7 3,7 5,6 42,5 7,1 7,1 2,8 0,0 100,0 12,8 5,5 8,1 57,9 10,5 5,1 100,0 77,4 22,6 100,0 4,5 26,1 3,6 5,8 43,0 7,0 7,4 2,8 0,0 100,0 12,7 5,4 7,8 58,9 10,1 5,0 100,0 77,7 22,3 100,0 4,7 25,0 4,0 5,9 42,9 6,7 7,9 2,9 0,0 100,0 12,7 5,6 7,8 58,8 10,0 5,1 100 Anden ejer Andelsforenng 90 Servceerhverv Akteselskab Handel og restaura tonsvrksomhed o Bygge og anlægsvrksomhed 30 Industr, energ Anpartsselskab 20 og vandforsynng Interessentskab, kommandtselskab 10 Enkeltmandsfrma Landbrug, fsker 0 og rástofudvndng I_( L Momsregstrerede vrksomheders omsætnng fordelt pä ejerform Momsregstrerede vrksomheders omsætnng fordeft p erhvervshovedgrupper 69

70 .. I Landbrug Bedrfter fordelt efter det dyrkede areals sterrelse Samtlge bedrfter 0,04,9 ha 5,09,9 ha.. 10,019,9 ha 20,029,9 ha.. 30,049,9 ha 50,099,9 ha..._.. 100,0 ha og derover 1987 Antal ,0 100, ,0 3, ,0 16, ,0 21, ,2 13, ,8 17, ,5 19, ,5 8,8 Autorserede ekologske bedrfter Gennemsntlg sterrelse Antal hektar pr. bedrft Samtlge bedrfter Autorserede ekologske bedrfter' 32,2 33,1 34,1 35,1 35,9 37,0 37,1 10,6 13,9 15,2 15,6 15,5 26,2 38,8 24,2 39,6 42,2 42,6 16,2 17,3 22,9 Anm. Tællngen omfatter samtlge bedrfter med et dyrket areal p5 mndst 5 ha eller mndst en produkton, der svarer dertl. 1 Kun fuldt omlagte arealer medregnet. Tusnde bedrfter E NM 0,0 4,9 5,09, ,019,9 20,029,9 1 d 30,049,9 50,099,9 100,0 Bedrftsterrelse hektar Landbrugsbedrfter fordelt efter det dyrkede areals storrelse 1987 og 1997 I Hestudbyttet Mlloner foderenheder (1 foderenhed = fodervrden of 1 klo byg) Samlet udbytte ,0 100,0 Korn ,8 57,9 Raps ,2 2,8 BæIgsæd Kornhalms ,6 5,4 2,4 5,2 Rodfrugter (rod og top) ,0 9,3 Græsmarkafgreder mv ,9 22,4 1 Efter fradrag of kke bjærget halm. Anvendelse of korn (dansk og mporteret) alt Hest + svnd Import Lager ved perodens begyndelse Tl rádghed Udsd... Eksport Formalet tl mel, gryn o.l. Industrforbrug evrgt. Lager ved perodens slutnng Anvendt tl foder. 1 Drfts6ret omfatter peroden 1/831/ /871 87/88 88/89 89/90 90/91 Mlloner kg pr. drftsár (1. jul30. jun) /92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/

71 1 Landbrug Husdyrbesætnnger og husdyrbestand Bedrfter med: Antal Hestebesætnnger Kvegbesetnnger Kobestnnger Svnebestnnger Hensebesætnnger Antal husdyr: Tusnde Hester Kvæg alt Keer Svn aft Seer Fár Hens alt Slagtekyllnger Tl og med 1996 kun avlsheste, derefter alle heste. Specalserngsgrad kvæg og svnehold fordelng af bedrfter Bade kveg og svn 21,6 20,3 18,7 18,2 17,3 17,4 16,6 14,3 13,2 13,3 12,2 Kveg, men kke svn._ 25,2 25,8 27,0 27,7 28,7 29,2 29,0 30,3 30,8 32,3 31,5 Svn, men kke kvæg 21,7 20,5 19,7 19,5 19,4 19,4 19,8 18,4 18,0 17,5 17,7 Hverken kveg eller svn 31,5 33,4 34,6 34,6 34,6 34,0 34,6 37,0 38,0 36,9 38,6 Foderforbrug 1986/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 86/87 96/97 Mlloner foderenheder pr. dr tsar (1. jul30. jun) Samlet foderforbrug ,0 100,0 Kraftfoder alt (nkl. mælk og valle) ,8 68,7 Grovfoder alt ,2 31,3 Rodfrugter ,5 6,4 Frsk roetop og roetopenslage ,9 0,3 Gres og grenfoder ,8 21,4 Halm ,0 3,2 Vegetablsk produkton Tusnde hektar Samlet dyrket areal Korn aft Hvede Rug Byg Havre Trtcale og andet korn BæIgsæd Rodfrugter heraf: Kartofler Sukkerroer tl fabrk Gres og gronfoder Fro tl udsaed og ndustrbrug Gartnerprodukter Andre landbrugsafgreder Braklægnng med ekonomsk tlskudl I Braklegnngen er forvejen ndeholdt under kategorerne gres og grenfoder, fro tl udsed og ndustrbrug og for 1993 tllge under andre landbrugsafgreder. Faste medhjælpere Bern og slægtnngel _ Fast fremmed medhjælp._ Bern, der gar skole, er kke medtaget. 2 Omfatter bade slægtnnge og fremmed medhjælp. 71

72 60 I Landbrug Anmalske landbrugsprodukter. Produkton, eksport og forbrugt Naturmælk2 Mlloner klo Samlet produkton Indvejet mlkemængde Smer Produkton. 96,2 93,8 92,3 93,3 70,5 62,2 59,4 59,3 54,4 56,6 50,4 Eksport 69,9 59,7 55,2 50,6 49,0 48,0 48,5 49,7 51,1 54,7 43,8 Forbrug.. 36,7 35,4 32,5 29,8 20,8 15,5 13,4 12,2 10,8 10,6 9,7 Ost Produkton 272,3 259,6 276,7 295,0 286,7 291,4 323,3 288,1 311,2 299,2 290,6 Eksport 212,6 195,8 216,1 220,7 231,4 216,5 247,6 228,1 246,6 236,4 246,5 Forbrug 64,4 65,0 72,9 75,4 79,2 79,9 92,6 91,4 88,3 88,7 86,8 Æg Produkton (nkl. rugeæg)._.. 76,5 79,4 82,0 82,4 84,0 88,2 87,1 90,1 94,8 87,8 84,9 Eksport.. 4,7 6,2 8,3 11,5 11,2 11,5 9,3 7,9 14,5 14,8 16,3 Forbrug 76,8 73,9 72,6 71,5 73,2 77,9 77,3 83,7 82,9 74,2 80,2 Okse og kalveked5.6 Produkton 254,9 235,9 222,2 219,1 230,8 236,3 223,7 210,2 200,3 197,6 195,3 Eksport. 181,1 175,6 160,6 137,5 147,7 163,6 176,2 179,1 154,7 144,1 179,3 Forbrug.. 95,1 99,1 111,7 110,2 112,7 118,4 113,7 106,9 102,6 108,1 112,0 Svneked5 Produkton 1 198, , , , , , , , , , ,5 Eksport7.._.. 824,4 865,6 863,0 895,5 1003,8 1072,3 1207,7 1296,3 1247,4 1222,4 1404,2 Forbrug7. 370,0 367,8 362,5 360,9 359,7 362,4 362,0 355,3 355,8 360,5 317,0 Fjerkrækod8 Produkton.. 113,0 116,8 129,8 133,3 142,1 159,6 172,2 185,4 184,0 181,7 185,0 Eksport 59,3 61,7 72,8 81,2 84,2 99,7 116,9 122,4 128,0 125,2 118,1 Forbrug 60,4 60,2 60,3 59,6 63,9 70,3 72,1 77,2 79,8 79,4 95,4 I I tallene for produkton og forbrug nd& producenternes 3 Forskellen mellem samlet mikeprodukton og ndvejet mælke 6 Fra 1994 regnes nyrer og nyrefedt tl henholdsvs spselge forbrug af egne produkter. Tallene for forbrug er kke reduceret mængde er producenternes forbrug tl konsum og tl foder. bprodukter og spselgt fedt, mod tdlgere tl slagtekroppen. for husholdngssvnd og udiændnges keb af varer, der 4 Hertl kommer blandngsprodukter, der udger ca. 29 mo. kg tal er delvst skennede. medtages som rejsegods Tallene for fjerkræked er angvet grydeklar vægt. 2 Uforarbejdet mælk. 5 Inkl. spselge bprodukter. Forbrug 160, r _ r uiiiiiii Eksport o L _t 20 o Smor Ost Æg o uIII111111I o.l;. J` a o _.^. n Okse og kalvekod Svnekod Fjerkrækod De vgtgste anmalske landbrugsprodukter. Eksport og forbrug procent af brats produkton (NB. Nár eksport + forbrug kke er 100 pct., som er produktonen, skyldes det lagerndrnger, mport og anden anvendelse) 72

73 Landbrug Landbrugsbedrfter fordelt efter brugers alder I alt Under 40 ár _._ ár ár _._ Ar og derover Uoplyst ,0 100,0 19,9 22,6 47,8 47,8 21,6 17,6 9,9 11,3 0,7 0,8 Investernger Nynvesternger Arets prser mlloner kroner pr. kalenderár Bruttonvesternger alt Faste bruttonvesternger forbrug af realkaptal (beregnet) faste nettonvesternger Avlsbygnnger heraf: svnestalde kostalde _ Inventar heraf: mejetærskere traktorer. _ Grundforbedrngs og landvndngsarbejder Avls og trækdyrl Lager og besætnngsforskydnnger alt Lagerforskydnnger._ Besætnngsforskydnnger prser mlloner kroner pr. kalenderár Faste bruttonvesternger Avlsbygnnger Inventar prser I De negatve tal fremkommer, nár avlsdyrbestanden reduceres. 2 Ekskl. grundforbedrnger og avlsdyr. Renteudgfter og gæld Renteudgfter aft Gæld alt. Fast gæld.. Les gæld Arets prser mlloner kroner pr. kalenderár Indeks, 1990 = af samtlge bedrfter Uden besætnng Rá og hjælpestoffer Svn (el kvæg) Salgsprodukter Kvæg (ej svn) ' 80 PI Bade kvæg og svn Prsudvklngen Iandbrugets salgs og ndkebsprodukter Andelen af Iandbrugsbedrfter med og uden besætnng 73

74 ( I I Landbrug Landbrugets bruttofaktorndkomst ' ' Arets prser mlloner kroner Verd af landbrugets salgsprodukter ,0 100,0 Vegetablske produkter ,7 28,0 Korn ,4 11,8 Grensager, frugt, blomster, planter ,6 8,5 Andre vegetablske produkter ,7 7,7 Anmalske produkter.._ ,3 72,0 Naturmælk ,5 21,8 Æg tl konsum ,1 1,2 Ked og levende dyr ,9 44,8 Andre anmalske produkter ,8 4,2 Lager og besetnngsforskydnnger hos producenter Lagerforskydnnger (korn)._ Besetnngsforskydnnger Udgft tl ndkobte rá og hjelpestoffer mv o ,3 0,0 Udsed (sásæd og fre) ,9 1,8 Foderstoffer ,4 25,0 Gednngsstoffer ,6 3,5 Energ (el og brændstoffer) ,6 3,1 Reparaton og vedlgeholdelse ,5 7,2 Andre rá og hjælpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhverv ,3 12,3 Bruttofaktorndkomst for tllæg af generelle drftstlskud og fradrag af skatter pá produktonsapparatet ,2 46,8 Generelle drftstlskud alt (subsder) ,2 11,3 heraf: Mljevenlge foranstaltnnger (lov nr ) ,4 Stette tl fremme af ekologsk jordbrugsprodukton (LB ) ,2 Udtagnng af lord' ,0 Stette tl produkton af korn ,1 Stette tl produkton af olefre ,6 Stette tl produkton af bælgsæd ,4 Anmalsk stette ,8 Skatter pá produktonsapparatet ,5 1,5 Bruttofaktorndkomst2 _._ ,9 56,6 Anm. Landbrugssektoren ovennævnte opgerelse omfatter landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl. En detaljeret redegerelse for beregnngerne af de enkelte værder fndes Arspublkatonen, Landbrugsstatstk 1996 afsnt 14 samt publkatonen Landbrug, 1998:10 (Statstske Efterretnnger). Afgrænsnngen af landbrugssektoren dette afsnt afvger fra opgerelserne Natonalregnskabsafsnttet, hvor landbrug mv. omfatter landbrug og gartner, skovbrug samt fsker og dambrug mv. Den væsentlgste yderlgere forklarng pa forskellen mellem de 2 opgerelser er, at de generelle tlskud tl landbrugserhvervet opfattes snævert landbrugsafsnttet. I dette afsnt nkluderes alene s3danne tlskud som udbetales drekte tl producenter af landbrugsvarer, medens tlskud tl forsknng, afsætnngsfremme og kontrol mv. kke ndgár opgerelserne, saledes som det sker natonalregnskabsafsnttet. t Tdlgere stette tl braklægnng (ved tlskud tl reformafgreder). 2 Bruttofaktorndkomsten er lg med: den samlede salgsværd + værden af lager og besætnngsforskydnnger udgften tl ndkobte rá og hjælpestoffer mv. + generelle drftstlskud skatter pa produktonsapparatet. Indeks for landbrugets salgs Vgte produkter og for ndkobte r6 (1990 og hjælpestoffer mv. verder) Mengdendeks Landbrugets salgsprodukter.. 100,0 Vegetablske produkter 34,5 heraf korn 15,2 Anmalske produkter 65,5 heraf naturmælk. 23,3 ked og levende dyr.. 38,3 Indkebte rá og hjelpestoffer mv ,0 heraf foderstoffer 44,0 gednngsstoffer 9,6 Reparaton og vedlgeholdelse.. 13,3 Prsndeks Landbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter heraf korn.. Anmalske produkter heraf naturmelk. ked og levende dyr. 100,0 34,5 15,2 65,5 23,3 38,3 Indkobte rá og hjelpestoffer mv. 100,0 heraf foderstoffer 44,0 gednngsstoffer 9,6 Reparaton og vedlgeholdelse.. 13,3 Anm. Ved landbruget forstas den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, jf. Arspublkatonen Landbrugsstatstk 1996, afsnt 14, og publkatonen = Landbrug 1998:10 (Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegerelse for beregnngen of de anferte ndeks ' 1990 =100 99,9 98,6 103,5 101,5 101,5 101,4 104,0 95,5 82,5 89,7 83,5 85,0 84,4 89,6 95,1 76,7 87,0 82,8 89,4 90,4 99,0 102,3 107,1 110,8 111,0 110,1 110,3 111,5 97,8 97,0 98,2 97,8 98,6 99,0 97,6 105,2 113,3 120,8 120,6 118,5 118,3 120,6 97,4 100,7 103,8 100,7 100,0 99,3 99,0 99,4 114,6 126,3 122,4 118,6 118,4 120,1 96,1 88,7 81,9 79,4 76,7 73,0 73,5 92,8 83,8 77,9 79,4 83,1 83,8 81,6 98,0 96,3 85,6 85,0 86,4 88,5 88,2 101,9 96,8 85,4 85,9 86,1 86,5 83,4 102,4 105,7 89,6 84,2 83,7 82,0 75,8 96,0 96,0 85,6 84,6 86,6 89,5 90,6 99,1 98,6 95,1 93,7 90,9 91,9 91,9 95,6 96,6 77,6 79,2 80,0 84,9 86,8 99,5 98,7 99,5 97,0 96,8 99,5 102,7 93,1 90,7 89,7 84,5 80,6 83,3 88,1 104,9 96,9 96,2 95,8 100,5 99,1 96,1 106,2 112,3 116,8 120,1 123,7 126,0 129,3

75 FartOjer med motor Antal Fsker Antal fartejer ,0 100,0 524,9 BT ,1 73,4 2549,9 BT ,8 11,6 5099,9 BT._ ,2 4,4 100 BT og derover ,9 10,6 Verd af fartejerne Mlloner kroner Fartejer med motor ,0 100,0 524,9 BT ,5 23,3 2549,9 BT ,4 12, ,9 BT ,3 6,7 100 BT og derover ,8 58,0 Anm. Værd opgjort som forskrngssum (kke handelsvmrd). saledes, for en del fartejer, ndeholde ændrnger forskrngs Klde: Fskermnsteret. Opbygnngen af fartejsbasen beted ndt prmo 1988, at ændrnger summen, der er foretaget For fartejer, hvor det nye forskrngssum skete med tlbagevrkende kraft. 1987tallet vl bruttotonnage mal er uoplyst, anvendes bruttoregstertonnage Fangstl ' ' Mengde hel fsk Mlloner klo Samlet udbytte ,0 100,0 Sld, brslng og makrel ,5 6,5 Torsk ,3 4,6 Fladfsk ,2 2,2 Al ,1 0,1 Anden konsumfangst ,1 1,3 Industr og foderfsk ,2 84,4 Hummer og rejer ,2 0,9 Damerred ,4. Fangstens verd Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Sld, brslng og makrel ,6 9,4 Torsk ,8 22,1 Fladfsk ,6 17,6 AI ,4 1,2 Anden konsumfsk ,7 6,0 Industr og foderfsk ,0 32,1 Hummer og rejer ,9 11,6 Damerred ,0. 1 Saltvandsfsker (ekskl. esters, blamuslng og sestjerne) samt 2 Fladfsk omfatter: redspætte, skrubbe, sng, skærsng, redprodukton af damerred. Saltvandsfskeret omfatter fangster tunge, pghvarre, slethvarre, glashvarre, helleflynder, hellefsk landet af danske fskere nden og udenlandske havne. og hásng. Klde: Fskermnsteret. Mengde hel fsk fordelt efter * ' fangststedl Mlloner klo Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,3 73,7 Skagerrak ,7 10,6 Osterseen og Bealtfarvandet ,3 13,2 Andre _ ,7 2,5 Vmrd3 fordelt efter fangststederl Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,2 56,5 Skagerrak ,7 18,8 Osterseen og BæItfarvandet ,3 15,6 Andre ,8 9,1 1 Saltvandsfsker (ekskl. damerred, esters, blamuslng og sestjer 2 Inkl. udbyttet den engelske kanal samt fjernere farvande. Klde: Fskermnsteret. ne). 3 Verd fra ferste omsætnngsled. 75

76 ; Industr Ansatte ndustrvrksomheder og frmaer med mndst 6 beskftgede Antal arbejdere Hele ndustren Rástofudvndngl.. Nerngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, bekldnngsog læderndustr Tre og.._ Papr og grafsk ndustr. Kemsk ndustr m.m. Sten, ler og glasndustr.. Jern og metalværker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Tusnde ,9 261,9 281,6 284,7 273,3 263,0 261,9 260,8 252,9 246,7 232,4 100,0 100,0 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,3 0,4 51,6 52,5 55,8 56,6 54,8 51,8 50,0 49,2 48,5 46,7 45,6 20,8 19,6 22,4 23,3 24,2 23,6 21,7 19,1 18,1 17,6 15,8 15,2 13,9 9,0 6,0 16,6 19,2 20,6 21,1 20,0 19,3 20,4 21,0 20,7 20,9 19,9 6,7 8,6 20,1 20,8 21,5 22,5 22,8 22,4 21,9 21,2 20,8 19,6 18,8 8,1 8,1 19,4 20,8 22,0 22,4 22,7 22,6 22,8 22,8 22,3 22,5 22,1 7,8 9,5 12,3 12,9 13,3 14,1 13,6 12,8 12,4 12,3 11,7 11,3 10,7 5,0 4,6 4,3 4,7 4,8 4,9 4,4 4,3 4,5 4,5 4,1 4,2 3,6 1,7 1,5 96,8 103,1 114,2 113,9 107,8 105,4 106,4 106,6 103,4 100,7 92,3 39,1 39,7 3,6 3,8 4,4 4,7 4,6 4,4 4,5 4,8 4,8 4,6 4,6 1,5 2, Mnd Kvnder. 179,6 189,3 202,5 203,2 193,5 187,1 186,8 186,6 182,2 179,0 169,5 72,4 72,9 68,3 72,6 79,1 81,5 79,8 75,9 75,1 74,2 70,6 67,7 62,9 27,6 27,1 Antal funktonærer Hele ndustren. Rástofudvndngl.. Nærngs og nydelsesmddelndustr2 Tekstl, bekldnngs og Iderndustr Tr ogmebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr m.m.. Sten, ler og glasndustr Jern og metalværker og steberer. Jern og metalndustr Anden ndustr Mænd Kvnder 105,9 110,1 117,7 123,4 124,6 122,9 123,5 124,0 123,8 122,5 119,5 100,0 100,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 15,6 15,5 16,0 16,3 16,3 16,0 15,8 15,6 15,5 14,8 14,4 14,7 12,0 5,8 6,0 6,3 6,5 6,5 6,3 6,0 6,0 5,7 5,7 5,6 5,5 4,7 4,1 4,6 5,0 5,4 5,5 5,4 5,6 5,5 5,6 5,6 5,4 3,9 4,5 12,3 12,5 13,1 13,7 14,2 14,4 14,4 14,0 14,1 13,5 13,4 11,6 11,2 15,3 16,3 17,3 18,1 19,1 18,9 19,4 20,0 20,1 20,7 20,9 14,5 17,5 4,6 4,7 4,9 5,1 5,4 5,2 5,1 5,2 5,0 4,8 4,6 4,3 3,8 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,3 1,3 1,3 1,4 1,3 1,3 1,1 44,8 47,0 51,5 54,6 53,8 53,0 53,3 53,9 53,9 53,3 51,1 42,3 42,7 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,1 2,2 2,2 2,4 2,5 2,6 1,6 2,2 72,4 74,8 79,5 82,5 82,7 81,3 81,3 81,5 81,0 79,8 77,6 68,4 64,9 33,5 35,3 38,2 40,9 41,9 41,6 42,2 42,5 42,8 42,8 41,9 31,6 35,1 Anm. Som felge af afrundng kan summen af tallen afvge fra de t Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. tabellen anferte totaler. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. Antal arbejdere tusnde Antal funktonærer tusnde Mend Kvnder E Mænd Kvnder IF IIP1u1IPJ!Pff Ansatte ndustrvrksomheder og frmaer med mndst 6 beskæftgede 76

77 . Lenomkostnnger pr. máned for ndustrens funktonærer 1987 Kroner Industr Hele ndustren _ lbstofudvndngl Nrngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklædnngs og læderndustr Træ og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr m.m Sten, ler og glasndustr Jern og metalværker og steberer Jern og metalndustr Anden ndustr Anm. Ovenstáende opgerelse for er baseret pa Danmarks Statstks árlge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og frmaer med 6 beskæftgede og derover. Fra er opgerelserne baseret pá Danmarks Statstks mánedlge beskmftgelses og lenstatstk og fra pá Danmarks Statstks nye generelle kvartalsvse lenstatstk, hvor ársgennemsnttet er beregnet ud fra mánederne februar, maj, august og november. Den ndberettede lenudgft for funktonærer omfatter den samlede mánedlge lenudgft nkl. normale tllæg, herunder overarbejdsbetalng. Endvdere medregnes ydelser, der udbetales med starre mellemrum end 1 máned fx feregodtgerelse, grataler, tantemer, honorarer, provson og bonus samt kontante udlodnnger of ODordnnger. Den gennemsntlge mánedlge lenudgft beregnes ved at dvdere den totale lenudgft med det gennemsntlge antal funktonærer máneden. Lenomkostnngerne er opgjort summarsk, dvs. at de pávrkes af ændrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensætnng. 1 Ekskl oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl mejerer. Lonomkostnnger pr. arbejdstme for ndustrens arbejdere Kroner Hele ndustren 94,67 100,74 105,30 110,34 115,21 119,03 121,92 125,15 129,93 135,24 140,65 Rástofudvndngt 92,88 99,00 102,08 107,51 110,14 111,70 114,92... Nærngs og nydelsesmddelndustr2 100,19 107,56 111,68 116,65 120,94 125,51 129,55 133,34 138,96 144,27.. Tekstl, bekldnngs og Iderndustr 79,40 84,34 89,32 94,22 98,05 101,29 103,02 104,71 109,01 113,24 Tree og mebelndustr. 85,70 90,88 95,45 100,67 105,21 107,95 108,88 113,85 117,84 122,46.. Papr og grafsk ndustr. 116,76 123,73 128,74 133,39 141,64 145,52 148,97 152,36 158,14 163,83.. Kemsk ndustr m.m... 97,20 103,56 108,65 114,34 119,06 122,27 125,33 128,61 133,80 139,34.. Sten, ler og glasndustr 98,17 104,25 109,52 114,39 118,35 121,71 124,05 126,97 132,08 138,25.. Jern og metalværker og steberer 94,01 98,44 104,42 107,39 111,25 114,11 118,04... Jern og metalndustr.. 91,16 96,66 101,18 106,50 111,15 115,48 118,00 120,40 124,99 129,83.. Anden ndustr 90,15 95,51 99,47 104,37 108,61 110,92 112,77 115,79 122,11 126,76.. Anm. Mens afsnttet Arbejderlen ndustr og hándværk mv. er baseret pá materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstáende opgerelse for baseret pá Danmarks Statstks árlge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og frmaer med 6 beskæftgede og derover. Fra er opgerelserne baseret pá Danmarks Statstks manedlge beskæftgelses og lenstatstk og fra pá Danmarks Statstks nye generelle kvartalsvse lenstatstk, hvor rsgennemsnttet er beregnet ud fra mánederne februar, maj, august og november. De anferte lenomkostnnger pr. arbejdstme omfatter overarbejdsbetalng, dyrtdstllæg mv. samt dagpenge under sygdom, ferepenge og segnehellgdagsbetalng. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme beregnes branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale antal faktsk udferte arbejdstmer. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme er opgjort summarsk, dvs. at de pávrkes af ændrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensætnng. 1 Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Produktonsndeks for ndustren Frmaer med mndst 20 beskæftgede 1990 = 100 Hele ndustren1, Rástofudvndngt Nrngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklædnngs og læderndustr Tra,, papr og grafsk ndustr Mneralole, kemsk og plastndustr mv Sten, ler og glasndustr mv Jern og metalndustr Mebelndustr og anden ndustr Anm. Indekset er faktsk et mængdendeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester. Forudsat at lagerforskydnngerne fra ár tl ár er mnmale, kan det anvendes som produktonsndeks. 1 2 Ekskl oleudvndng og efterforsknng. Ekskl mejerer. 77

78 ,. Industr Resultatopgerelse Mllarder kroner, lebende prser Industrens omsætnngl (alt 275,4 271,2 286,6 300,7 313,4 326,2 334,7 325,2 350,1 445,2 451,7 Omsmtnngl 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Lagerforegelse, ekskl. revarer.. 0,2 0,0 0,5 0,8 0,3 0,1 0,4 0,2 0,3 0,5 0,6 Vareforbrug mv.. 57,1 54,9 55,3 55,9 55,5 54,1 53,9 52,4 53,0 52,1 52,0 Len, penson mv. _ ,0 24,6 23,2 23,9 23,3 23,2 23,2 23,4 23,1 23,5 23,9 Andre ordnare udgfter, netto 14,5 16,0 17,0 15,6 16,7 17,5 17,5 18,1 17,9 18,2 18,4 Ordn&rt resultat 5,2 4,5 5,0 5,4 4,8 5,3 5,8 5,9 6,3 6,6 6,4 Fnanselle udgfter, netto 0,7 0,1 0,3 0,3 0,5 0,6 0,6 0,6 0,3 0,2 0,4 Ekstraordnære udgfter, netto 0,0 0,2 0,3 0,3 0,7 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 Resultat for skat 4,5 4,2 5,0 5,4 5,0 4,7 5,2 5,2 6,0 6,9 6,7 Anm. Tabellen er fra og med 1995 baseret pa samtlge frmaer, men for 1995 kun pa frmaer med mndst 20 beskæftgede. t Inkl. andre (sekundære) drftsndtægter. Balance Mllarder kroner, lebende prser Industrens aktver alt = passver alt 201,4 210,3 227,4 240,9 251,9 262,4 271,2 272,9 286,3 340,5 364,7 Aktver alt = passver alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anlægsaktver..._. 40,0 41,7 42,1 41,9 43,6 44,3 45,7 47,5 47,4 47,3 47,7 Omsatnngsaktver.. 60,0 58,3 57,9 58,1 56,4 55,7 54,3 52,5 52,6 52,7 52,3 Egenkaptal... 34,9 34,6 34,7 35,1 35,6 36,4 37,8 39,2 40,2 39,0 40,2 Geld og hensættelser 65,1 65,4 65,3 64,9 64,4 63,6 62,2 60,8 59,8 61,0 59,8 Anm. Tabellen er fra og med 1995 baseret pa samtlge frmaer, men fer 1995 kun pa frmaer med mndst 20 beskæftgede., Soldtet Industr alt.. 36,4 36,0 36,0 36,5 36,6 37,2 39,1 40,7 41,6 39,8 40,8 R6stofudvndngt ,3 53,9 52,3 53,9 64,1 48,9 48,3 43,0 48,2 46,6 49,7 Nærngs og nydelsesmddelndustr.. 39,5 37,5 38,2 37,2 37,2 37,8 40,2 40,4 43,3 35,5 41,2 Tekstl, bekldnngs og læderndustr.. 33,1 33,1 33,6 34,1 35,6 36,2 40,1 39,8 42,2 42,4 44,1 Træ papr og grafsk ndustr. 33,2 33,4 33,6 33,7 33,6 34,6 36,6 37,8 38,3 39,6 36,8 Mneralole, kemsk og plastndustr mv. 45,6 45,3 41,5 41,8 44,7 44,9 46,4 49,9 49,6 52,0 52,8 Sten, ler og glasndustr mv.. 41,7 40,3 39,7 39,5 33,3 37,1 39,4 42,5 44,0 50,8 47,2 Jern og metalndustr 31,0 30,8 32,1 34,1 33,3 33,9 35,2 36,8 36,7 34,9 34,6 Mebelndustr og anden ndustr._.. 32,3 31,4 32,3 30,6 32,3 33,3 35,4 34,8 34,5 35,9 35,0 Anm. Tabellen er fra og med 1995 baseret p samtlge A/S, ApS og AmbA, men fer 1995 kun pá A/S og ApS med mndst 20 beskæftgede. t Ekskl. oleudvndng Resultat fer skat Resultat for fnanselle poster 4 Udlodnng 2 Konsolderng Resultat og resultatanvendelse ndusten (pct. af omsætnngen. A/S og ApS mv.) 78

79 .... Mljeudgfter og ndtægter for offentlg forvaltnng og servce Mlloner kroner Mljo ' Udgfter aft Stat Amter Kommuner Mljobeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov og naturforvaltnng vrge udgfter Indtægter alt heraf form5lsbestemte ndtægter Stat.._ Amter Kommuner Mljebeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov og naturforvaltnng vrge ndtægter Mljeafgfter Statens ndtægter fra ' energ og mljeafgfter Mlloner kroner I alt Energ og ressourceafgfter, alt Elektrctet Stenkul og brunkul mv Gas._._._._ Vsse oleprodukter Benzn Naturgas 25 Mljeafg(ter, alt Kuldoxd (CO2) Svovl (SOz) lbstofndvndng og mport Affald CFC._ Bekæmpelsesmdler Engangsservce mv Emballage Spldevand 185 Lednngsfert vand NCd batterer Klor oplesnngsmdler 3 5 Mm.Tallene for 1997 er budgettal Ma. kr mom Energafgfter Mljeafgfter 1 alt I 1 1 r ' Statens ndtægter fra energ og mljeafgfter 79

80 I I I... I 1 Mljo Affaldsmængden fordelt efter behandlng 1994 Tusnde tons Pct Samlet affaldsmængde Genanvendelse Forbrændng Deponerng Særlg behandlng Affaldsmængden fordelt efter oprndelse Tusnde tons Pct Samlet affaldsmængde Bygger /nedrvnng I I Andre klder Industr Husholdnnger Insttutoner, handel og servce Rensnngsanlæg Kraftværker Klde: Mljestyrelsen, Elværkerne, Sukkerfabrkkerne ngsndustren. og genvnd Genanvendelse af papr og glas Papr: Danmarks samlede paprforbrug1 Dansk paprprodukton.._. Dansk selvforsynngsgrad. Returpapr ndsamlet Returpaprforbrug2. pct. of dansk produkton t t pct t t pct Glasemballage3: Forbrug alt.. Indsamlet alt t t pct. of samlet forbrug. pct. Genanvendt4._ t pct. of samlet forbrug pct. Dansk produkton + mport + eksport of papr og pap , Returpapr tlted som rástof tl dansk paprprodukton, hvor der skensmæssgt er et processpld pa pct Ekskl. pantbelagte flasker, der erstatter et forbrug pa ca tons glas. 4 Heraf tons skyllede og genopfyldte flasker og tons skár tl omsmeltnng Klde: Rendan A/S. Afgerelser forbndelse 1989 med mljelovgvnngen Antal I alt Mljebeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Washngtonkonventon Havmljeloven Skovloven._ Planlægnngsloven Lov om sommerhuse Lov om kemske stoffer Andre mljelove Rástofndvndngen pá land m' Indvndng alt Sten grus og sand Kvartssand _._ Grant Ler Ekspand.ler Moler Kalk/krdt Tory/sphagnum vrge rástoffer

81 Danmarks udslp Tons GWP Kuldoxd Metan Lattergas Anm. CO, emssonen er korrgeret for CO2 optag ved vedmassevækst. Mljo Klde: Danmarks Mljoundersogelser, Cornardatabasen 1979 = e_ 98 O O 96 O O 0 O 94 o m o o O o o o Gennemsntlg Arlg ozonlagstykkelse over Danmark. Indekstal og bedste lneære tlpasnng = 100 Landbrugets anvendelse af pestcder planteavlen Tons vrksomt stof Forbrug alt Herbcder Vækstregulatorer Fungcder Insektcder Antal behandlnger pr. ár Behandlngshyppghed alt.. 2,51 2,59 3,26 3,56 2,93 2,73 Herbcder. 1,35 1,43 1,61 1,34 1,29 1,28 Vækstregulatorer 0,16 0,14 0,17 0,38 0,09 0,13 Fungcder. 0,54 0,56 0,73 0,84 0,83 0,71 Insektcder 0,46 0,46 0,76 1,00 0,71 0, ,57 1,24 0,15 0,57 0, ,51 1,28 0,12 0,53 0, ,49 1,72 0,15 0,58 1, ,92 1,28 0,04 0,38 0, ,45 1,65 0,05 0,46 0,30 Anm. Vrksomme stoffer er de stoffer, som den tlsgtede vrknng kommer fra. Behandlngshyppghed udtrykker det antal gange det er mulgt at pestcdbehandle det samlede areal, hvs der anvendes standarddoss. Klde: Mljestyrelsen. Forsynng af handelsgednng 1986/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 Indhold af rene na rngsstoffert Mlloner klo pr. drftsár (1. jul 30. fun) Kvælstof.. 381,3 367,0 377,0 400,4 394,9 369,5 332,9 326,2 315,9 290,8 287,6 Fosfor 46,8 41,7 40,2 41,4 38,7 33,2 28,1 23,9 22,4 21,5 23,3 Kalum ,6 118,9 122,8 129,0 124,3 111,8 90,9 86,8 82,5 82,4 88,1 86/87 96/ I De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet tl mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum. Klde: Plantedrektoratet, Landbrugsmnsteret. Forsynng af naturgednng Indhold af rene nmrngsstofferl Mlloner klo pr. Ar Kvælstof 291,6 289,2 289,7 292,8 299,2 306,3 303,8 300,7 301,8 Fosfor 46,7 46,5 46,2 46,8 48,4 49,5 49,4 48,9 49,1 Kalum 180,9 178,9 180,4 181,1 181,9 185,3 181,2 180,2 181, , , , I De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet tl mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum. 81

82 .. Mljo Udlednnger af kvælstof og fosfor fra Danmark tl havet 1989 Tons I aft kvælstof Gennem vandleb Spldevand, drekte I aft fosfor Gennem vandleb Spldevand, drekte Indvndng af rávand mv ti drkkevand Mlloner m3 Grundvandsndvndng.._ 645,5 630,8 613,5 601,7 568,9 565,2 550,9 525,5 505,6 492,2 488,6 + Indvndng af overfladevand. 0,8 3,0 1,9 1,0 2,4 1,7 2,0 3,5 2,4 2,6 4,7 Indvndng af rávand alt 646,3 633,8 615,4 602,7 571,3 566,9 552,9 529,0 508,0 494,8 493,3 + Forbrugt tl flterskylnng mv... 16,1 15,5 15,9 14,8 15,3 15,8 13,3 16,6 14,8 14,0 12,0 Drkkevandsforsynng 630,2 618,3 599,5 587,8 556,0 551,2 539,6 512,5 493,2 480,8 481,3 Husholdnngsforbrug 360,2 361,9 359,5 360,3 341,6 325,7 324,4 309,9 300,7 280,6 278,4 Erhvervsforbrug 142,7 134,6 119,0 121,6 113,0 116,7 115,3 110,0 103,1 107,7 112,7 Insttutonsforbrug 52,9 53,9 55,1 47,8 51,2 58,0 53,8 50,0 46,2 44,5 40,3 Tab mv. 74,4 67,9 65,9 58,1 50,1 50,8 46,0 42,5 43,2 48,0 50,0 Anm. Ekskl. vandndvndng tl storndustr, landbrug og dambrug, det omfang vandndvndngen er baseret pá enkeltbornger. Andel af vandværker efter ntratndhold drkkevandet 0,04,9 mg ntrat pr. lter ,424,9 mg ntrat pr. lter ,049,9 mg ntrat pr. lter > 50 mg ntrat pr. lter _ Anm. Opgerelsen er baseret pá de kontrolmálte vandværker GEUS's Drkkevandsdatabase. Vejledende grænseværd for ntrat drkkevand er 25 mg/1 og hest tlladelge grnsevrd er 50 mg/1. Ynglebestanden of skary Antal koloner alt Antal reder aft Heraf koloner med mere end reder Vorse (Horsens fjord) Orme (sydvest Sjælland) Braandegárd (sydest Fyn) _ Dyrefod (nordest Falster) Tofte Se (Llle Vldmose).._._ Mâgeeerne (nord Fyn) Sahoft (mdt Lolland) _ Stavns Fjord (Samse) Svanegrund (Endelave) Tyreholm (nordest Moen) 342 Saltbækvg (Sejre Bugt) Renland Sande (Nssum Brednng) 207 Olsens Pold (Rngkebng fjord) Melsg (Lmfjorden).. Howg (Isefjorden).. Anm. Baseret pá Adge tmllnger of reder med terrtorehævdende par kolonerne. Antallet of reder soarer tl antallet of ynglende par Klde: Magog Energmnsteret, Skov og Naturstyrelsen. 82

83 .. Energ EI forsynng 1986 Anvendt tl produkton Kul t Ole t 328 Naturgas... mo. Nm3 57 Nettoprodukton2. mo. kwh Nettomport.. mo. kwh 82 Elektrctet tl rádghed. mo. kwh Salg af elektrctet3 mo. kwh Bolger mo. kwh Landbrug mv.. mo. kwh Fremstllngsvrksomhed4 mo. kwh Andre erhverv samt admnstraton mv.. mo. kwh I I offentlge værker, nkl. Preussen Elektra. 2 Omfatter offentlge værker samt kob fra prvate, hovedsagelgt ndustrejede værker. 3 Omfatter kun offentlge værker. Dfferencen fra Elektrctet tl rádghed skyldes desuden transmssonstab. 4 Herudover har ndustren et egetproduceret forbrug af elektrctet. Dette er fra 1986 tl 1996 faldet fra ca. 289 tl ca. 129 mo. kwh. Klde: Danske Elværkers Forenng. Raole og naturgas Produkton af ráole t Produkton af naturgas mo. Nm' Energforbruget (brutto) Mlloner Gga Joule ( =PJ) Stenkul.. 306,0 300,4 280,9 Koks og cnders 1,6 1,5 1,2 Brunkulsbrketter 0,5 0,4 0,2 Affald, tree og bogas.. 28,5 29,4 29,2 Halm... 10,3 10,8 11,3 Vedv. energ evrgt. 1,0 3,2 3,5 Petroleum. 3,9 3,0 2,0 Jetbrmndstof og flybenzn. 26,9 30,5 29,9 Motorbenzns 69,2 69,7 70,9 Gas og deselolel 202,2 197,1 181,0 Fuelole _ 74,8 56,3 46,1 Petroleumskoks 9,8 8,2 5,9 Flaskegas (LPG) 8,1 6,7 6,2 Raffnadergas 0,1 0,2 0,2 Anden ole tl energformal2 1,5 1,3 1,2 Naturgas3 43,3 54,9 58, ,0 253,5 344,3 285,4 298,9 317,8 268,7 369,0 1,0 1,3 1,5 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 31,2 31,6 34,0 36,3 39,6 40,5 44,7 47,6 11,7 12,5 13,3 13,9 13,4 12,4 13,1 13,7 3,4 3,5 4,0 6,9 7,6 7,6 7,9 7,9 1,8 5,1 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 30,5 29,0 27,7 27,1 28,0 30,7 30,3 33,1 70,6 72,6 73,6 74,8 74,5 76,4 78,1 79,7 170,7 163,7 169,2 165,1 162,5 160,7 161,9 167,3 39,8 33,6 38,7 36,5 31,0 44,6 32,4 36,6 4,6 4,5 4,4 4,3 5,7 7,5 5,3 5,9 5,2 4,5 4,1 3,8 3,9 3,8 3,9 4,1 0,2 0,2 0,1 0,4 0,6 1,6 1,3 1,4 1,2 1,1 1,2 1,1 1,0 1,1 21,0 38,0 62,6 67,5 77,7 79,9 92,4 102,4 118,8 141,1 Anm. Bruttoenergforbruget er her defneret som den mmngde 1 Korrgeret for grmnsehandel. energvarer, der er tl rádghed tl energformál efter konverterng 2 Bl.a. spldole. Fra 1995 nkl. ormulson raffnaderer og nden konverterng et, gas og fjernvarme 3 Ekskl. forbrug pá platforme Nordseen. vmrkerne. Hertl kommer nettomporten af elektrctet, der fremgár of den everste tabel., ::::::: Mlloner Gga Joule r :=1111 Produkton af ráole 350 Salg af ole 300 El produkter L III Produkton r MIMI af naturgas 150 IN MI, ', Forbrug af 100. I. naturgas 50 o Klde: Energstyrelsen. Noter tl nmste sde 1 Opgerelsen er foretaget tlknytnng tl natonalregnskabet og Nger dettes erhvervsgrupperng. I fordelngen pá erhverv og husholdnnger ndgár vsse skensmæssge beregnnger. 2 Ved natonalregnskabets opgerelse af energforbruget er el, gas og fjernvarme omregnet tl prmmr energ (kul, ote osv.). Energforbruget tl konverterngen ef, gas og fjernvarmeværker er sáledes fordelt pá aftagerne af den konverterede energ og nulstllet erhvervsgruppen el, gas og varmeforsynng mv. Da bruttoenergforbruget af oleprodukter opgeres ab raffnader, ndgár raffnaderernes forbrug af ráole og raffnerede produkter kke opgerelsen. Omregnngen tl ggajoule er baseret pá de brændværder, der anvendes af Energstyrelsen. 3 Energudgften er opgjort som de samlede udgfter (ekskl. moms) tl de faktsk ndkebte energarter. I betebene ndgár handels og transportavancer samt eventuelle kke refunderede energafgfter. De beregnede energudgfter er drekte sammenlgnelge med opgeretsen af bruttoenergforbruget, det energudgrften tl konverterng el, gas og fjernvarmeværker samt oleraffnaderernes udgfter tl ráole og raffnerede produkter kke ndgár tabellen. Forsynng og produkton af oleprodukter og naturgas 83

84 . Í I 1 Energ Beregnet bruttoenergforbrug erhverv og husholdnngerl Mlloner gga joule Bruttoenergforbrug alt ,0 785,8 797,3 775,5 765,4 759,3 789,1 785,3 784,7 784,3 794,8 100,0 100,0 Erhvervene alt. 450,3 464,5 472,5 469,4 468,4 464,7 480,3 475,2 476,3 482,8 490,2 58,1 61,7 Landbrug, fsker og rastofudvndng.. 65,6 69,5 67,3 67,0 66,1 63,9 69,7 69,2 68,2 66,3 66,1 8,5 8,3 Landbrug, gartner og skovbrug 50,7 53,2 52,5 51,2 49,4 47,5 52,9 52,4 51,7 50,6 51,5 6,5 6,5 Fsker og dambrug 10,3 11,3 9,6 10,2 11,5 11,5 12,0 12,2 10,0 9,7 9,2 1,3 1,2 RAstofudvndng.. 4,7 5,0 5,2 5,6 5,2 5,0 4,8 4,6 6,5 6,0 5,4 0,6 0,7, Industren aft 161,4 166,9 170,4 170,1 171,1 170,4 176,6 175,3 174,8 179,6 180,1 20,8 22,7 Nærngs og nydelsesmddelndustr 45,8 46,0 47,3 48,2 49,3 49,3 53,5 50,4 51,6 51,5 51,5 5,9 6,5 Tekstl, beklædnngs og læderndustr. 5,8 5,9 5,8 5,1 4,9 4,9 4,6 4,7 4,6 4,4 4,0 0,7 0,5 Træ papr og grafsk ndustr.. 19,4 19,5 20,3 20,3 19,7 19,7 19,8 19,7 19,6 19,3 18,2 2,5 2,3 Mneralole, kemsk og plastndustr mv.. 22,5 22,9 23,8 25,3 25,1 25,6 26,5 27,1 28,5 29,1 27,9 2,9 3,5 Sten, ler og glasndustr. 26,8 29,9 29,8 28,0 29,5 28,1 29,7 30,3 29,8 31,9 33,5 3,5 4,2 Jern og metalndustr 35,2 36,2 36,7 36,3 35,8 35,6 35,1 35,4 33,8 36,2 38,1 4,5 4,8 Mebelndustr og anden ndustr 6,0 6,7 6,7 7,0 6,9 7,2 7,5 7,7 6,9 7,2 6,9 0,8 0,9 Energ og vandforsynng 4,4 4,6 4,8 4,6 4,5 3,8 5,5 5,4 5,2 5,3 5,2 0,6 0,7 Bygge og anlægsvrksomhed. 15,1 15,4 15,3 15,3 15,1 15,0 16,0 16,3 14,0 14,5 15,6 2,0 2,0 Handel, hotel og restauratonsvrks.. 60,4 61,3 61,9 64,3 63,2 68,4 61,7 61,1 57,5 57,0 59,1 7,8 7,4 Handel m. bler, autorep., sevcestatoner 11,9 11,7 11,5 9,6 9,2 8,9 9,4 9,3 7,6 7,6 7,8 1,5 1,0 Engros og agenturhandel undt. bler 18,8 19,8 20,6 24,5 24,3 25,6 22,3 21,9 21,6 21,4 22,7 2,4 2,9 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler. 20,8 20,8 20,6 20,6 19,9 20,2 20,7 20,6 19,0 18,8 19,3 2,7 2,4 Hoteler og restauratonsvrksomhed mv. 8,9 9,1 9,2 9,6 9,8 13,8 9,2 9,3 9,3 9,2 9,3 1,1 1,2 Handel, hotel og restauratonsvrks. 72,2 76,7 80,1 86,3 88,0 85,1 86,3 85,1 84,5 89,7 91,5 9,3 11,5 Transportvrksomhed... 68,4 72,7 76,0 82,3 84,3 81,1 81,9 80,8 80,4 85,7 87,5 8,8 11,0 Post og telekommunkaton 3,8 3,9 4,1 4,1 3,7 4,0 4,5 4,3 4,1 4,0 4,0 0,5 0,5 Fnanserngsvrks. mv., forretnngsservce 18,2 18,7 19,7 19,7 19,6 18,4 18,7 18,1 18,9 19,0 20,2 2,4 2,5 Fnanserngsvrksomhed mv 4,7 4,7 5,0 4,5 4,3 4,1 4,3 4,1 4,3 4,0 4,5 0,6 0,6 Udlejnng og ejendomsformdlng. 3,8 3,9 4,1 5,2 5,4 4,7 4,1 3,8 3,2 3,1 3,0 0,5 0,4 Forretnngsservce mv.... 9,8 10,1 10,6 10,0 9,9 9,5 10,3 10,2 11,4 11,9 12,7 1,3 1,6 Offentlge og personlge tjenesteydelser 52,9 51,3 53,0 42,0 40,8 39,7 45,6 44,6 53,1 51,6 52,3 6,8 6,6 Offentlg admnstraton mv. 13,9 12,6 13,7 8,0 7,7 7,4 9,4 8,8 11,9 11,9 12,0 1,8 1,5 Undervsnng 11,7 11,5 11,7 10,4 9,8 9,3 10,0 9,7 11,6 11,2 11,1 1,5 1,4 Sundhedsvæsen mv.. 6,5 6,4 6,6 5,9 5,6 5,6 6,2 6,1 8,6 8,0 6,5 0,8 0,8 Socale nsttutoner mv. 7,6 7,5 7,6 6,8 6,5 6,4 6,8 6,8 7,8 8,2 8,3 1,0 1,0 Renovaton, forennger og forlystelser. 13,3 13,3 13,5 10,9 11,2 10,9 13,3 13,3 13,3 12,3 14,4 1,7 1,8 Husholdnngerne alt 324,7 321,3 324,8 306,1 297,0 294,7 308,8 310,1 308,3 301,5 304,6 41,9 38,3 Beregnet energudgft (ekskl. moms) erhverv og husholdnngerl Mlloner kroner Energudgft alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,4 41,9 Landbrug, fsker og rastofudvndng ,2 4,2 Landbrug, gartner og skovbrug ,5 3,3 Fsker og dambrug ,5 0,6 RAstofudvndng _ ,3 0,3 Industren alt ,2 10,4 Nærngs og nydelsesmddelndustr ,5 2,9 Tekstl, beklædnngs og læderndustr ,4 0,3 Træ papr og grafsk ndustr ,1 1,0 Mneralole, kemsk og plastndustr mv ,5 1,6 Sten, ler og glasndustr ,6 1,2 Jern og metalndustr ,7 2,8 Mebelndustr og anden ndustr ,4 0,5 Energ og vandforsynng ,3 0,4 Bygge og anlaegsvrksomhed ,3 1,9 Handel, hotel og restauratonsvrks ,9 7,1 Handel m. bler, autorep., servcestatoner ,5 1,0 Engros og agenturhandel undt. m. bler ,3 2,9 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler ,1 2,1 Hoteler og restauratonsvrksomhed mv ,0 1,1 Transportvrks., post og telekommunkaton ,7 7,5 Transportvrksomhed ,2 6,9 Post og telekommunkaton ,5 0,6 Fnanserngvrks mv., forretnngsservce ,3 2,9 Fnanserngsvrks. mv ,6 0,7 Udlejnng og ejendomsformdlng ,5 0,5 Forretnngsservce mv ,2 1,7 Offentge og personlge tjenesteydelser ,5 7,6 Offentlg admnstraton mv ,9 1,6 Undervsnng ,4 1,8 Sundhedsvæsen mv ,8 1,0 Socale nsttutoner mv ,9 1,3 Renovaton, forennger og forlystelser ,5 1,8 Husholdnngerne aft ,6 58,1 Noter tl tabellerne, se forrge sde. 84

85 Tursme Overnatnnger pá hoteler, moteller, kroer og pensonater 1987 Tusnde Overnatnnger aft _ , , , ,6 Danmark , , , ,2 Udlandet , , , ,5 Kapactetsudnyttelse Senge Værelser , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Mm omfatter hoteler med mndst 10 faste gæstesenge omfatter kun hoteler med mndst 40 faste gæstesenge. Opgerelserne for nkluderer ferecentre som kke tdlgere har været med.. Overnatnnger pá campngpladser Tusnde Overnatnnger aft , , , , ,7 Danmark 6 583, , , , ,4 Udlandet 3 289, , , , ,3 Anm omfatter alle godkendte pladser omfatter pladser med mndst 75 camp. enheder , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 Overnatnnger pá vandrerhjem 1988 Tusnde Overnatnnger aft. 871,9 949,0 985,3 Danmark 457,0 503,0 517,7 Udlandet 415,0 446,0 467, ,7 521,9 522, ,3 1024,0 521,2 537,8 527,1 486, ,6 1056,7 1090,7 1072,1 575,5 599,9 631,1 625,0 469,1 456,8 459,5 447,1 Overnatnnger havne med gæsteovernatnnger Tusnde Overnatnnger alt. 1630,2 1777,9 1546,7 Danmark. 771,8 837,9 707,6 Udlandet 858,4 940,0 839, ,4 791,9 924, ,4 1608,3 787,5 731,2 956,9 877, ,0 789,3 927,7 Anm. Statstkken dækker kun mánederne jun august. Overnatnngerlejede sommerhuse 1988 Tusnde 1989 Overnatnnger aft , ,2 Danmark 657,8 853,8 Udlandet 5 153, ,4 Anm. Statstkken dmkker kun udlejnng gennem danske udlejnngsbureauer omfatter kun ugerne , , , ,2 1115,9 1212,2 1058,1 1347, , , , , , , , ,5 1615,6 1428,2 1391,6 1564, , , , ,1 Ferehyppghed mv. for personer pá mndst 16 ár Fererejser uden for hjemmet eller fere. Personer med mndst 1 fererejse. Fererejser aft.. Indenlands._.. Udenlands Personer tusnde Anm. Opgerelserne er baseret pl stkpreveundersegelser. Fererejser omfatter rejser pl mndst 5 dage, dvs. mndst 4 overnatfnger, tlbragt uden for hjemmet. Opgerelsen fra 1995 dækker personer pá mndst 15 ár. 1 Som felge of manglende opysnnger fra de udspurgte, er der Klde: Danmarks Turstrád. mndre uoverensstemmelser summen. 2 For personer med mere end 5 rejser er der kun ndhentet opysnn ger om de 5 vgtgste rejser. Dsse rejser dækker ca. 98 pct of samtlge fererejser 85

86 Samfaerdsel Nyregstrerede koretojer Antal I 1997 I alt Bler Personbler Busser Varebler (03000 kg totalvægt) Lastbler (over 3000 kg totalvægt) Motorcykler Páhængs og sættevogne Campngvogne ,0 100, ,7 81, ,4 0, ,2 15, ,7 2, Koretojer Keretejsbestanden pr I alt Tusnde Bler Personbler Busser.. Varebler (03000 kg totalvægt). Lastbler (over 3000 kg totalvægt) Motorcykler. Knallerter.. Traktorer (nkl. landbrugstraktorer) Páhængs ogsættevogne.. Campngvogne ,0 100, ,3 83,2 14 0,4 0, ,3 13,9 49 4,8 2, Motorkeretejsbestanden pr Antal pr ndb. Bler Personbler _ Busser Vare og lastbler _.. Motorcykler 366,9 369,9 309,5 311,1 1,6 1,6 55,8 57,3 8,3 8,3 370,2 367,9 369,8 311,2 309,0 309,7 1,6 1,6 1,9 57,3 57,2 58,1 8,4 8,6 8,7 370,8 373,8 373,1 385,1 395,9 309,8 310,9 308,8 318,8 328,8 2,1 2,5 2,6 2,6 2,6 59,1 60,1 61,6 63,5 64,5 8,9 9,1 9,4 9,9 10,5 404,5 336,7 2,6 65,3 11,3 Personbler efter alder pr Personbler Under 1 Sr 1 ár _.. 2 ár 3 Ar 4 ár 5 9 Sr 10 ár eller mere Antal Anm er aldersfordelngen ekskl. hyrevogne, personbler der anvendes udelukkende tl sygetransport, samt udryknngskeretejer. Fra 1994 Or varebler tl kg totalvægt, mens lastbler er over kg ,0 100, ,4 8, ,5 7, ,3 7, ,5 7, ,1 4, ,3 22, ,3 42,1 Tusnde Personbler o Lastbler Varebler Nyregstrerede koretejer 86

87 I Natonalt trafkarbejde Mlloner vognkm Samfaerdsel Trafkarbejde aft Cykler Motorkoretojer alt Personbler Hyrevogne Motorcykler Varebler under 2 tons Varebler 2 3 tons Lastbler 36 tons Lastbler 6 12 tons Lastbler tons Lastbler over 18 tons PAhængsvogne Sttevogne Renovatonskersel._ Bybusser Turstbusser Persontransportarbejde efter transportmáde Mllarder personklometer I aft _ 60,4 63,1 65,7 67,3 68,9 70,4 71,8 72,9 74,9 78,1 80,7 100,0 100,0 Bl.. 45,8 48,1 50,6 52,3 53,6 55,3 56,6 57,4 59,1 61,5 63,3 75,8 78,5 heraf personbl 43,5 46,1 48,6 50,2 51,5 53,2 54,5 55,3 56,9 59,2 61,0 72,0 75,6 Bane.. 4,7 4,8 4,9 4,8 4,9 4,9 5,0 4,9 5,0 5,0 4,9 7,8 6,1 Bus 9,1 9,2 9,2 9,2 9,3 9,2 9,2 9,5 9,7 10,6 11,4 15,1 14,1 Færge. 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 0,6 0,6 1,0 0,7 Fly 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,7 0,7 Klde: Trafkmnsteret.. Jernbaner Rejser Mlloner DSBs baner og overfarter evrgt 144,3 145,8 140,1 140,7 145,4 144,7 142,9 140,7 142,2 145,0 144,0 Prvate baner. 10,9 11,0 11,0 11,4 11,4 11,6 11,5 11,5 11,7 12,0 12,0 Persontransportarbejde Mlloner personklometer DSBs baner og overfarter Prvate baner Befordret gods mv. Tusnde ton DSBs baner og overfarter Prvate baner Tl udlandet Fra udlandet Rejsegods og gods mv.1 Mlloner ton km DSBs baner og overfarter Prvate baner Ekskl. motorkeretejstrafk pá overfarterne. Skbsfart Skbsbestanden (Danmark nkl. Forearm og land) Antal Skbe aft ,0 100,0 Passagerskbe og frger ,1 9,6 Terlastskbe ,3 32,3 Tankskbe._._ ,8 5,0 Fskerfartejer over 20 BT ,4 36,7 Andre skbe ,4 16,5 Tonnage Tusnde BT Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,7 9,4 Terlastskbe ,0 61,1 Tankskbe ,5 25,4 Fskerfartejer over 20 BT ,8 2,1 Andre skbe ,0 2,1 Tonnagens alder vs fordelng of samlet tonnage Under 5 r ár ár og derover Anm. Fra og med 1992 ndgár skbe hjemmeherende pá Færeerne kke opgerelsen. Desuden er klassfkatonen af fartejerne revderet. 87

88 ', Samfaerdsel Godstransportarbejde efter transportmáde Mllarder tonklometer I alt (ekskl. ppelne) 13,4 13,1 13,2 Lastbl 10,1 10,0 10,3 Bane.. 1,2 1,1 1,1 Skb.. 2,1 2,0 1,8 Ppelne.. 1,2 1,6 1, ,5 13,7 13,9 14,0 12,8 13,9 14,3 10,5 10,7 10,4 10, ,8 10,9 1,1 1,2 1,2 1,2 1,1 1,2 1,3 2,0 1,9 2,3 2,0 1,8 1,9 2,2 1,9 2,0 2,4 2,6 2,8 3,1 3,1 3,5 15,1 100,0 100,0 11,0 75,4 73,0 1,3 9,0 8,6 2,8 15,7 18,5 Klde: Trafkmnsteret. Transportmáde udenrgshandelen Tusnde ton Indfort alt' Med skb Med bane Med bl Med fly Anden transportmáde Udfert alt Med skb Med bane Med bl _ Med fly Anden transportmáde ,0 78,9 4,8 16,2 0,0 0,1 100,0 58,9 4,1 33,7 0,1 3,2 100,0 78,2 2,2 19,4 0,1 0,1 100,0 65,7 1,8 29,7 0,5 2,3 Ekskl. kke ndberettet EU handel fra og med 1993, samt fra og med 1988 ekskl. handelstransaktoner med en værd pá kr og derunder. Med hensyn tl sterelsen af udeladelserne henvses tl Danmarks varemport og eksport Ved ndferselen af det ndre marked 1. Januar 1993 er afgrænsnngen transportmáden ændret. Transportmádegruppen 'Skb' omfatter nu alle transporter, der ankommer eller forlader landet ad sevejen, medens man tdlgere henregnede 'jernbanevogn pá 3 Herunder post og uoplyst transportmáde. skb/færgé td "Bane" og 'lastbl pá skb/færgé, 'sættevogn pá skb" tl "Bl'. Tlsvarende omfatter transportgruppen 'Bane" nu ogsá lastbl pá jernbanevogn", der tdlgere blev offentlggjort under "Bl": Gruppen 'Andet' omfatter bl.a. bler mv. pá egne hjul, transport rerlednnger samt postforsendelser. Godstransport fordelt pá danske havne Fmrgegods alt Internatonal Natonal..... Fragtskbsgods aft Tl udlandet... Fra udlandet _ Udlosset gods fra ndland.. Heraf opfsknng af sten, sand og grus Tusnde ton Tusnde personer Antal Personskader Uheld Ferere og passagere bler mv l l l l l l l l 2 Cyklster Fodgængere Knallertkerere Motorcyklster r[ Antal personskader ved fmrdselsuheld Udvklngen antal sprtusulykker og personskader 88

89 . Samfaerdsel Færdselsuheld Færdselsuheld med personskade heraf sprtusuheld Personskader alt Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Personskader sprtusuheld Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Fordelng af personskader og dræbte efter benyttet færdselselement og ken Personskader alt Personbl.._ Vare og lastbl mv.1.._ Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger, Drebte aft Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert _ Cykel Fodgænger Mend Personskader aft Personbl Vare og lastbl mv.1 _ Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Drebte aft Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Kvnder Personskader alt Personbl Vare og lastbl mv.1._ Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger _ Drebte alt _ Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Anm. Summen of tallene for mmnd og kvnder vl kke altd udgere den anferte total, da der kke for alle personskader forelgger opysnng om ken. I Inkl. busser, traktorer, ryttere og hestevogne. 89

90 ... 1 Bygge og bolgforhold Husstande og personer fordelt efter bolgens art pr. 1. januar 1987 Tusnde Husstande alt ,0 100,0 Husstande : Stuehuse ,9 5,8 Parcelhuse ,2 41,0 Række, kde og dobbelthuse ,2 12,7 Etagebolger ,1 38,7 Kolleger ,0 1,1 Andre bolger ,7 0,6 Personer aft ,0 100,0 Personer : Stuehuse ,4 7,3 Parcelhuse._ ,7 49,1 Række, kæde og dobbelthuse ,2 12,1 Etagebolger , Kolleger ,6 0,7 Andre bolger._ ,8 0,7 Herat born' alt ,0 100,0 Bern : Stuehuse ,3 8,6 Parcelhuse _ ,4 55,8 Række, kæde og dobbelthuse ,1 13,2 Etagebolger ,5 21,8 Kolleger ,1 0,1 Andre bolger ,7 0,5 Anm. Omfatter kun egentlge bolger dvs. samtlge bolger med 1 Aldersgrmnsen for born er fra og med 1. januar 1992 ændret undtagelse af sommerhuse og 6dgafælleshushddnln4er. fra 26 $r tl 18 Ar Husstande og personer fordelt efter bolgens nstallatons forhold pr. 1.januar Tusnde... ' Husstande alt ,0 100,0 Med eget kekken ,9 98,1 Med eget vandskyllet tolet ,0 98,2 Med eget bad ,3 93,0 Med fjernvarme eller centralvarme ,7 97,6 Personer alt ,0 100,0 Med eget kekken ,8 98,9 Med eget vandskyllet tolet ,0 98,8 Med eget bad ,6 94,7... Med fjernvarme eller centralvarme ,9 97,9 Husstande og personer fordelt efter ejer/lejerforhold pr. 1. januar Tusnde I Husstande alt ,0 100,0 I ejerbolger ,5 52,2 lejebolger ,3 45,2 I.. I Personer aft ,0 100,0 ejerbolger ,6 60,8 lejebolger ,3 36,9 Personer bolger fordelt efter antal beboere pr. værelse pr. 1. januar Tusnde... Personer alt _ ,0 100,0 Beboere pr. værelse: 2 eller flere beboere ,7 1,8 mellem 1 og ,7 9,4 1 beboer._.._._ ,6 20,4 mellem 0,5 og 1 beboer ,5 31,7 0,5 eller færre beboere ,5 36,7 90

91 . ; Bygge og bolgforhold Bolger fordelt efter opvarmnngsmddel pr. 1. januar Tusnde Bolger alt Med fjernvarme Med olefyr. Med naturgas Med elektrctet Anden og uoplyst opvarmnngsform ,0 39,8 43,3 3,0 5,5 8,5 100,0 55,3 22,1 11,8 6,2 4,5 Regulerngsndeks for bolgbygger (ekskl. moms) januar 1987= Samlet ndeks Indeks for materaler. Indeks for arbejdslan Tusnde Mo. m Nybygger og tlbygnng Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng 4 Bygnnger ovrgt AnIaegsarbejde 2 Anden vrksomhed Ikke arbejde Produktons og erhvervsbygnnger Flerfamlehuse (etagehuse) Enfamlehuse Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge og anla3gsvrksomhed Fuldfert bygger (etageareal) 91

92 l de Bygge og bolgforhold Beskæftgede arbejdere medarbejdende mestre ved bygge og anlægsvrksomhed Antal I alt ,0 100,0 Fordelt p5 brancher (fag) Entreprenerer ,9 26,5 Murermestre ,1 10,4 Temrermestre og bygnngssnedkere ,7 19,6 Maler og glarmestre ,5 9,9 WSnstallaterer._ ,8 11,1 EInstallaterer ,2 15,2 Offentlge vrksomheder ,8 7,4 Fordelt efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng ,4 31,7 Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng ,8 37,4 Anlægsarbejde ,5 18,1 Anden vrksomhed ,3 5,4 Ikke pá arbejde pga. fere, sygdom, d6rlgt vejr og lgnende ,9 7, Beskæftgede funktonærer mv. ved prvat bygge og anlægsvrksomhed Antal I alt ,0 100,0 Indehaveret ,0 10,2 Funktonærer ,4 83,1 Andre ansatte ,6 6,7 Anm. Tallene for 1993 og 1996 er korrgeret pl baggrund af en kvartalet. Der er ca beskæftgede arbejdere, medarbej 1 Mestre med overvejende admnstratve funktoner samt medkombneret regster og skemabaseret opgerelse for maj 1993 og dende mestre og funktonærer, som kke ndgar kvartalsvse hjælpende ægtefæiler. maj Arstallene er et smpelt gennemsnt af de kvartalsvse tællnger. 2 Formænd, plads og lagerpersonale, chaufferer, reparaterer mv. tæilnger, hvor beskæftgelsen opgeres pa en bestemt dag mdt Tusnde = J Bolger erhvervsbygnnger og nsttutoner I Kolleger Flerfamlehuse (etagehuse) Række, kæde og dobbelthuse Enfamlehuse Fuldforte bolger 92

93 ovrgt5 Samlet bygger Tusnde m2 etageareal Bygge og bolgforhold ' 1986 Fuldfert ,0 100,0 Beboelsesbygnngert ,9 28,1 Enfamlehuse ,5 20,8 Flerfamlehuse ,6 6,3 Produkton, admnstraton mv ,1 53,7 Bygnnger evrgt ,3 15,2 Sommerhuse ,7 3,0 Phbegyndt ,0 100,0 Beboelsesbygnngert ,2 31,0 Enfamlehuse ,6 24,5 Flerfamlehuse ,0 5,5 Produkton, admnstraton mv ,7 50,0 Bygnnger ovrgt ,5 16,2 Sommerhuse ,6 2,8 Under opforelse pr ,0 100,0 Beboelsesbygnngerl ,9 28,4 Enfamlehuse ,9 21,1 Flerfamlehuse ,1 6,1 Produkton, admnstraton mv ,9 49,4 Bygnnger ,9 19,3 Sommerhuse ,3 2,9 1 Bygnnger med over halvdelen af etagearealet udnyttet tl 3 Herunder kolleger. 5 Herunder skoler, sygehuse, mltære bygnnger mv. samt beboelse. 4 Herunder offentlgt bygger af erhvervsmæssg karakter (el, gas nsttutoner og bygnnger tl kulturelle formal. 2 Herunder stuehuse, række, kæde og dobbelthuse. og vandværker, remser mv.) 1996' Fuldfert bygger ' Tusnde m2 etageareal ' Hele landet ,0 100,0 Ikke fordelt byggevrksomhed 46 0,7 Hovedstadsregonen ,1 16,7 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,6 9,5 Fyn ,7 7,9 Jylland ,5 65,2 Bolgbygger * * Antal bolger Fuldfert bygger, hele landet ,0 100,0 Ikke fordelte bolger 373 2,7 Hovedstadsregonen ,0 29,2 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,3 8,3 Fyn ,4 8,8 Jylland ,3 56,4 Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehusel ,3 33,3 Række, kæde og dobbelthuse ,8 16,5 Flerfamlehuse2 (etagehuse) ,6 39,0 Kolleger ,3 3,1 Erhvervsbygnnger, nsttutoner ,1 8,1 Heraf tl og ombygnnger ,6 19,6 Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer ,9 75,6 Bolgforennger ,2 18,7 Stat og kommune ,9 5,7 P9begyndt bygger, hele landet ,0 100,0 Ikke fordelte bolger ,9 Hovedstadsregonen ,4 19,8 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,0 8,6 Fyn ,6 9,4 Jylland ,1 61,3 1 Inkl. stuehuse. 2 Inkl. tofamlehuse. 93

94 alt Oms etnng of fast ejendom Samlet omsaetnng of fast ejendomt Salg 1987 Antal * Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under m Grunde over m Kobesum Mlloner kroner Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under m Grunde over m Omfatter ejendomme der er solgt alm fr handel, famlesalg, tvangssalg og andre former for salg. Salg alm. fr handel ' Salg Antal Landbrugsejendomme Enfamlehuse alt Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Ejerlejlgheder Sommerhuse Grunde under m Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Kobesum Tusnde kroner pr. ha for jord og bygnnger Landbrugsejendomme alt Tusnde kroner pr. enfamlehus Enfamlehuse alt Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Gnsntl. kebesum tusnde kr. Ejerlejlgheder alt Gnsntl. kebesum tusnde kr. Sommerhuse alt Kroner pr. m2 Grunde under m Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm. Fra 1992 er der sket vsse defntonsændrnger, jf. Byggeog anlægsvrksomhed 1993:17 (ejendomssalg 1. kvartal 1993) (Statstske Efterretnnger). Hovedændrngen er, at begrebet <Antal salg alm. fr handel er blevet udvdet. 94

95 Omsaetnng of fast ejendom Indeks for udvklngen kontantprser ' Alm. fr handel 1975 = 100 Landbrugsejendomme Hele landet ekskl. Hovedstadsregonen 5 15 ha ha Enfamlehuse Hele landet Ejerlejlgheder Helelandet Sommerhuse Hele landet Grunde under m2 Hele landet Klde: Told og Skattestyrelsen. Indeks for udvklngen Ars Ars Ars Ars Ars 19. alm. Ars Ars Ars 20. alm. Ars ejendomsværder for regule regule regule regule regule vurde regule regule regule vurde regule dentske ejendomme' rngen rngen rngen rngen rngen rng rngen rngen rngen rng rngen alm. vurdrng 1981 =100 Enfamlehuse To og trefamlehuse Beboelsesejendomme med 48 lejlgheder Beboelsesejendomme med 9 lejlgheder og derover Landbrug Sommerhuse Ejerlejlgheder Dvs. ejendomme, som kke er undergáet reelle forandrnger mellem vurderngerne og regulerngerne. Klde: Told og Skattestyrelsen. Afholdte og kundgjorte tvangs auktoner over fast ejendom Antal Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom alt Kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom aft.._ Landbrugsejendomme _ Enfamlehuse Ejerlejlgheder.. _._ Sommerhuse Ubebyggede grunde Andre ejendomme Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm. PA grund af tdsafstand mellem en tvangsauktons kundgerelse og dens afholdelse (12 maneder) er Arstallene kke drekte sammenlgnelge. Indeks 1975 = MIMI MIMI lu. r PI 1 Ejerlejlgheder Enfamlehuse Landbrugsejendomme 1560 ha. (ekskl. Hovedstadsreg.) Udvklngen kontantprser for hele landet. Almndelg fr handel 95

96 .. evrgt Penge og kredt Danmarks Natonalbanks balance ved frets udgang Aktver: Mlloner kroner I alt Guldbeholdnng Fordrnger pa Den Internatonale Valutafond (SDR) Fordrnger pá Det Europaske Monetære Insttut Fordrnger pá udlandet Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond Udlíân Oblgatoner og akter Statens garant for mentomlebet Andre aktver Passver: I alt Seddelomleb Mentomleb Tldelte sarlge traknngsrettgheder (SDR) Forplgtelser over for udlandet Den nternatonale Valutafond Indlân Indlânsbevser Statens lebende konto Andre passver Pengemængden Mlloner kroner Pengemængden Sedler og ment uden for pengensttutsektoren Indan banker og sparekasser Anfordrng Opsgelse Tdsndskud ' Pengensttutternes resultatopgerelse Mlloner kroner Rentendtægter, mv. Gebyrer og provsonsndtægter mv., netto } Renteudgfter Nettorente og gebyrndtægter Kursregulerng of værdpaprer Andre ordnare ndtægter Udgfter tl admnstraton Andre drftsudgfter } Afskrvnnger og hensættelser pá debtorer Afskrvnnger p3 materelle og materelle aktver Kursregulernger Ekstraordnare ndtægter, netto Resultat for skat Skat ;Vets resultat { { Dankort Kort, antal Tusnde Transaktoner, antal Tusnde Elektronsk Notaer Omsætnng Mlloner kroner Elektronsk Notaer Anm. Transaktoner de sákaldte KONTANTENautomater er kke Klde: Pengensttutternes Betalngsservce. medregnet. 96

97 Penge og kredt Vgtge rentesatser p.a. Natonalbankens dskonto ultmo Aret 7,00 7,00 7,00 8,50 9,50 9,50 6,25 5,0 4,25 3,25 3,50.._. Effektv udlansrente pengensttutterne gnsnt. 13,4 13,2 13,3 14,1 11,4 11,6 10,5 10,0 10,3 8,7 7,8 I I Effektv ndlansrente pengensttutterne gnsntl 7,5 7,0 7,0 7,9 7,1 7,5 6,5 3,5 3,9 2,8 2,7 Effektv nomnel kredtorrente Statsoblgatoner: p.a. 5 érge: Ultmo Aret 10,58 8,98 10,56 10,71 9,14 9,67 5,71 8,77 6,26 5,34 5,12 Arsgnsn. 11,06 9,76 9,75 10,74 9,59 9,52 7,14 7,47 7,69 6,11 5,18 10 érge: Ultmo Aret.. 11,15 9,03 10,26 10,50 8,76 8,91 6,09 9,14 7,23 6,52 5,63 Arsgnsn.. 11,29 9,87 9,70 10,63 9,27 8,99 7,28 7,85 8,27 7,19 6,26 Enhedsprortetsoblgatoner: 20 arge: Ultmo Aret 12,61 9,82 10,57 11,17 9,83 10,34 7,17 9,53 7,98 7,09 7,11 Arsgnsn.. 12,55 11,26 10,16 10,98 10,09 10,14 8,16 8,39 9,09 7,84 7,22 30 ärge: Ultmo Aret 12,79 9,92 10,49 11,15 9,80 10,17 7,11 9,73 8,36 7,87 7,28 Arsgnsn.. 12,72 11,40 10,16 10,88 10,06 10,07 8,07 8,61 9,38 8,44 7,65 pr. Ar 16,/ 14 ' Pengensttutternes gnsntl. udlansrente, ncl. provson 8 Effektv rente for 20 érge 6 oblgatoner 4 2 Natonalbankens dskonto Pengensttutternes gnsntl. ndlánsrente Effektv rente Gennemsntlg effektv oblgatonsrente ved árets udgang pr. ár Total. 11,73 9,78 10,79 11,01 9,90 10,25 7,74 9,17 7,40 6,55 6,16 Statsoblgatoner 10,65 8,77 10,78 10,71 9,35 9,70 5,97 8,48 6,15 5,35 5,08 Almndelge og særlge realkredtoblgatoner 12,22 10,06 10,64 10,93 10,12 10,50 9,33 9,65 8,19 6,86 7,19 Enhedsprortetsoblgatoner 12,58 10,44 10,95 11,30 10,27 10,64 8,84 9,80 8,47 7,64 7,04 Aktendeks ved árets udgang Ultmo 1982= 100 Akter _._._._ Pengensttutter._ Forskrng Handel og servce Rederer Industr._...._ Investerngsselskaber Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner og akter (bogfert vaerd) Mlloner kroner Natonalbanken Postgrokontoret Forretnngsbanker } Sparekasser Lvsforskrngsselskaber Skadesforskrngsselskaber Pensonskasser

98 .. Penge og kredt Crkulerende bersnoterede paprer (pálydende verd) ved rets udgang Mlloner kroner Oblgatoner alt Enhedsprortetsoblgatoner Indenlandske statsoblgatoner Bersnoterede oblgatoner evrgt Akter alt " Banker Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Investerngsforennger Bßrsomsætnngen Oblgatoner Mllarder kroner Samlet árlg omsætnng Akter Samlet árlg omsætnng Anm. Udvdet ndberetnngsplgt pr. 1. nov Pengensttutternes balance ved rets udgang Mllarder kroner Aktver alt ,0 100,0 heraf udenlandske mellemværender Kassebeholdnng sedler, ment, postgro og checks ,0 Tlgodehavender : Danmarks Natonalbank ,3 1,6 Indenlandske pengensttutter ,6 10,3 Udenlandske pengensttutter mv ,6 16,7 Oblgatonsbeholdnng ,3 20,6 Aktebeholdnng mv ,5 4,1 Udlán ,6 44,3 Garantdebtorer ,3 Andre aktver ,6 2,3 Passver alt ,0 100,0 heraf udenlandske mellemværender Indlán ,6 52,5 Geld tl: Danmarks Natonalbank ,1 Indenlandske pengensttutter ,9 12,8 Udenlandske pengensttutter mv ,4 22,2 Garantkredtorer ,3 Egenkaptal ,5 5,8 Andre passver ,2 6,7 Udlán som % af ndlán Anm. Tl og med 1988: Statustal. Fra og med 1989: Balance pr. ultmo december. Fra og med 1991 nkl. Postgro /Grobank Branchefordelng af pengensttutternes udlán ved ärets udgang Mlloner kroner I aft ,0 100,0 Landbrug, fsker og rástofudvndng ,0 5,3 Industr ,7 8,8 Energ og vandforsynng ,3 0,5 Bygge og anlægsvrksomhed ,7 2,1 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv ,5 11,1 Transportvrksomhed, post og telekommunkaton ,2 3,4 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce ,3 21,4 Offentlge og personlge tjenesteydelser ,6 5,2 Uoplyst erhverv ,1 2,1 Lenmodtagere, pensonster, mv ,5 40,0 98

99 . I Importen (cf) fordelt pâ varegrupper Mlloner kroner Udenrgshandel ' ' Import alt ,0 100,0 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt ,9 2,9 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed alt ,6 7,9 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv alt ,0 35,4 Papr, pap og varer deraf ,4 2,6 Tekstlfbre, tekstlgarn og tekstlstoffer ,9 2,0 Kemske materaler og produkter ,1 7,6 Metaller og metalvarer ,2 5,5 0vrge rávarer og halvfabrkata ,7 5,6 Dele og tlbeher ,3 11,7 Motorer tl transportmdler ,4 0,4 Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk strem alt ,6 4,9 Kul, koks, brketter ,7 1,3 Rá jordole ,9 1,7 Lette og mddelsvære oler (motorbenzn mv.) ,1 0,6 Gasoler og brændselsoler ,0 0,9 Andre brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk strem ,7, 0,4 Maskner og andet kaptaludstyr alt ,0 12,2 Transportmdler alt ,5 7,3 Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt ,8 27,6 Nærngsmdler, drkkevarer og tobak ,8 8,7 Andre kkevarge forbrugsvarer ,2 3,9 Fodtej og beklædnng ,6 5,9 Andre halwarge forbrugsvarer ' ,1 4,7 Varge forbrugsvarer (undtagen personautomobler) ,1 4,4 Varer kke andetsteds medtaget ,6 1,8 Eksporten (fob) fordelt p6 varegrupper Mlloner kroner ' ' Eksport alt ,0 100,0 Anmalske landbrugsprodukter alt ,7 10,3 Levende hornkvæg, okse og kalveked ,6 0,7 Levende svn og svneked ,1 6,1 Smer ,7 0,3 Ost ,1 2,0 Andre anm. landbrugsprodukter ,2 1,2 Vegetablske landbrugsprodukter alt ,0 2,4 Ked og mælkekonserves alt ,3 2,0 Andre ndustrprodukter alt ,3 75,2 Drkkevarer ,8 0,7 Anmalske og vegetablske oler og fedtstoffer ,4 0,5 Kemske artkler ,3 10,9 Træ og korkvarer. undt. mebler ,3 1,4 Tekstl og beklædnng ,2 5,1 Varer af kkemetallske mneraler ,3 1,5 Metaller og metalvarer ,8 4,9 Maskner og nstrumenter ,4 25,9 Skbe over 250 BRT ,6 1,3 Andre transportmdler ,3 2,9 Mebler ,7 4,1 0vrge ndustrprodukter ,2 16,0 Fsk, krebsdyr og bleddyr ,2 3,4 Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk strem ,8 4,4 heraf: Rá jordole og naturgas ,2 2,5 Andre varer (herunder rá pelssknd) ,7 2,3 Handelsbalance I Anm.I forhold tl tdlgere offentlggjorte tal er der revsoner tlbage tl t Fra 1997 er BRT ndret tl GT. foretaget 99

100 evrgt I I Udenrgshandel Importen (cf) fordelt pá oprndelseslande / afsendelseslandel Import 1 alt Europa alt Belgen og Luxembourg Fnland Frankrg og Monaco Grkenland Holland Irland Island Italen Norge Polen Portugal Spanen Schwez Sverge Tjekkoslovaket Tyskland UK Ungarn strg Europa.._ Mlloner kroner Andre lande _ Afrka Australen og Oceanen Braslen Canada _ Hongkong Japan Kna Sydkorea USA vrge Asen vrge Nordamerka (nkl. Grenland), Syd og Mellemamerka Uoplyst land _ Norden EU lande EFTA lande OECD lande * I 1997* ,0 100, ,2 82, ,4 3, ,1 2, ,3 5, ,3 0, ,3 7, ,5 1, ,2 0, ,1 4, ,2 5, ,9 1, ,0 1, ,1 1, ,1 1, ,2 12, ,3 0, ,2 21, ,6 7, ,2 0, ,3 1, ,9 2, ,8 17, ,8 0, ,7 0, ,6 0, ,4 0, ,6 0, ,4 2, ,9 2, ,7 0, ,3 5, ,6 3, ,4 1, ,2 0, ,3 21, ,4 71, ,6 6, ,5 88,2 Anm. I forhold tl tdlgere offentlggjorte tal er der foretaget revsoner tlbage tl Fra 1. Januar 1993 er mporten fra andre EWande fordelt p9 afsendelseslande. 2 Tallene fra og med 1993 ndeholder Tjekkske Rep. og Slovaket. 3 Inkl. Tyske Demokratske Republk. 4 Inkl. Pourto Rco. 5 Fra 1993 nkl.tjekkske Rep. Andre markeder 30,6 pct. Asen 10,3 pct. 0vrge lande 10,8 pct. Tyskland 24,2 pct. Andre markeder 29,0 pct. Asen 8,4 pct. 0vrge lande 10,3 pct. Tyskland 21,6 pct. USA 5,3 pct. USA 5,1 pct. Norge JIñ Norge 4,2 pct. 5,2 pct. Sverge Andre EWande 12,2 pct. 25,4 pct. Sverge 12,7 pct. Andre EWande 29,1 pct. UK 7,6 pct. Oprndelge og UK 7,6 pct. nye EU lande 69,4 pct. EU lande 71,0 pct. Importen 1987 procentvs fordelt pá lande Importen 1997' procentvs fordelt pá lande 100

101 . Eksporten (fob) fordelt pá bestemmelseslande Mlloner kroner Udenrgshandel ' 1987 Eksport alt ,0 100,0 Europa ,6 80,6 Belgen og Luxembourg ,1 2,0 Fnland ,3 2,7 Frankrg og Monaco ,5 5,3 Grkenland ,8 0,8 Holland ,3 4,5 Irland._ ,5 0,7 Island ,7 0,5 Italen ,8 3,6 Norge ,4 6,2 Polen._ ,3 1,8 Portugal ,5 0,4 Spanen ,3 1,9 Schwez._ ,3 1,4 Sverge ,5 11,6 Tjekkoslovaketl ,5 Tyskland ,2 21,7 UK ,5 9,6 Ungarn ,2 0,2 0strg ,9 1,0 0vrge Europa ,3 4,2 Andre lande ,4 19,4 Afrka ,0 1,2 Australen og Oceanen ,7 0,7 Braslen ,1 0,4 Canada ,8 0,5 Hongkong ,6 0,9 Japan ,8 3,3 Kna ,7 Sydkorea ,9 USA ,2 4,6 0vrge Asen ,0 4,2 0vrge Nordamerka, (nkl. Grenland), Syd og Mellemamerka ,6 2,0 Uoplyst land ,4 0,0 Norden ,9 21,3 EU lande ,2 65,5 EFTA lande ,4 8,1 OECD lande' ,5 85,5 Anm. I forhold tl tdlgere offentlggjorte tal er der foretaget revs t Tallene fra og med 1993 ndeholder Tjekkske Rep. og Slovaket. 3 Inkl. Pourto Rco. oner tlbage tl Inkl. Tyske Demokratske Republk. 4 Fra 1993 nkl. Tjekkske Rep. 1997' Andre 0vrge markeder lande Tyskland Andre 36,8 pct. 12,6 pct. 17,2 pct. markeder 34,5 pct. Asen Asen 9,6 pct. 10,0 pct. 0vrge lande 13,7 pct. 8w0 Tyskland 21,7 pct. USA 7,2 pct. Norge 7,4 pct. Andre EWande 23,0 pct. USA 4,6 pct. Norge 6,2 pct. Andre EU lande 22,6 pct. Sverge 11,5 pct. UK 11,5 pct. Oprndelge og nye EU lande 63,2 pct. Sverge 11,6 pct. UK 9,6 pct. EU lande 65,5 pct. Eksporten 1987 procentvs fordelt pá lande Eksporten 1997' procentvs fordelt pá lande 101

102 landbrug 1 Udenrgshandel Kvantumndeks = ' Hele mportent Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk stem Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore og produktonsplatforme) Transportmdler (undt. skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug _ Hele eksporten', Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked og mælkekonserves Industrprodukter (undt. ked og mælkekonserves, skbe mv.) Fsk, krebsdyr og bleddyr Rá pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk stem Enhedsværdndeks 1985 = 100 Hele mportent Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhgd Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk stem Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore og produktonsplatforme) Transportmdler (undt. skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporen1, Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked og mælkekonserves Industrprodukter (undt. ked og mælkekonserves, skbe mv.) Fsk, krebsdyr og bleddyr RI pelssknd _ Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk stem Bytteforholdet' = 100 Enhedsværdndeks for eksporten Enhedsværdndeks for mporten Bytteforholdet Vægten of mport og eksport Tusnde tons Importen Eksporten I Skbe over 250 GT, fly, bore og produktonsplatforme samt, fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel F 16 projektet) og varer kke klassfceret efter art, er kke medtaget beregnngerne. 2 Ved beregnng of ndeks for udferselen samt bytteforholdet er heel kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGAI, der udbetales eller opkræves of landbrugsmnsterets EUdrektorat. 102

103 .. det Betalngsbalancen Bruttondtgter Mlloner kroner Betalngs og kaptalbalance * Lobende poster Varehandel, fob Setransport Danske skbe Udenlandske skbe vrge lebende poster Rejser vrge varer, tjenester og ndkomst Den europæske Unon Renter, udbytter mv Ensdge overfersler ' Bruttoudgfter Lebende poster.._ Varehandel, fob Setransport Danske skbe Udenlandske skbe vrge lebende poster Rejser vrge varer, tjenester og ndkomst Den europæske Unon Renter, udbytter mv Ensdge overfersler Nettondtægter Mlloner kroner * 1997' Lobende poster _ Varehandel, fob _ Setransport vrge lebende poster _ heraf renter, udbytter mv Kaptalposter samt fejl og mangler' Prvate vrksomheder mv. samt fejl og mangler _ Offentlge nsttutoner mv _ _ Fald valutareserven _ Fel og mangler opstàr pga. unejagtghed materale. statstske Nettondtægter pá betalngsbalancens lebende poster procent of bruttonatonalproduktet * 1997' + 2,9 + 1,2 + 1,1 1,0 1,5 2,8 3,4 1,8 1,1 1,7 0,6 Mllarder kr Prvate vrksomheders 60 nettopassver Mllarder kr Ell _ Samlet nettogæld (ved árets udgang) Offentlge nsttutoners nettopassver Pengensttutters nettopassver Natonalbankens nettopassver Vare og tjenestebalancen Lobende poster alt Rentebalancen Kaptalbalancen (nettobelob) Betalngsbalancens lobende poster 103

104 Betalngs og kaptalbalance Kaptalbalancen (udlandsgælden) Aktver Mllarder kroner pr. 31. december * 1997' Tlgodehavender alt.. 325, Prvate kke banksektor 97, Oblgatoner mv Akter vrge aktver Offentlg sektor. 10, Staten.. 10, Oblgatoner udstedt Danmark. 0vrge aktver Pengensttutterne.. 152, Natonalbanken.. 65, Kaptalbalancen (udlandsgælden) ' 1997' Passver Gold alt. 601, Prvate kke banksektor.. 197, Oblgatoner mv Akter vrge passver Offentlg sektor , Staten 127, Oblgatoner udstedt Danmark. 44, vrge passver 75, Pengensttutterne. 156, Natonalbanken 1, Nettogæld (passver aktver) * 1997' Mllarder kroner pr. 31. december I aft 276, Prvate kke banksektor 100, Offentlg sektor.._.. 236, Pengensttutterne 4, _ 2 _ 54 _ _ =117 =68 Natonalbanken.. _ 64,0 +76 _ + 45 _ =75 _ 54 _ + 64 _ I Nettogæld * 1997' NettogIden over for udlandet ultmo Bret procent of bruttonatonalproduktet.. 39,4 39,2 36,8 34,2 38,7 35,1 32,1 26,9 26,2 23,7 23,9 Valutareserven ved frets udgang Natonalbanken Mlloner kroner Guldbeholdnng Særlge trmknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR).._ Europmske valutaenheder (ECU) Bruttofordrnger pá udlandet Reservestllng IMF Valutareserven, brutto Forplgtelser over for udlandet Valutareserven, netto

105 Begreber Offentlge fnanser Afgrænsnng af offentlg forvatnng og servce Offentlg forvaltnng og servce omfatter de myndgheder og nsttutoner, der overvejende producerer kkemarkedsmæssge offentlge tjenester tl kollektvt forbrug og/eller foretager omfordelnger af samfundets ndkomster og formuer. Ved offentlge tjenester eller kkemarkedsmæssge tjenester forstás de tjenester, der enten aktvt kontrolleres af offentlge myndgheder eller som stlles grats tl rádghed for offentlgheden. Hovedparten af de myndgheder og nsttutoner der producerer offentlge tjenester er offentlge. Dvs. de er ntegrerede (ndarbejdede) de statslge, amtslge og kommunale regnskaber. En del offentlge nsttutoner er kke ntegrerede, men har selvstændge regnskaber fx folkekrken og de socale kasser og fonde. Nogle nsttutoner, der producerer offentlge ydelser, er jurdsk prvate med selvstndge regnskaber. Krteret for at de ndgár sektoren for offentlg forvaltnng og servce er, at de overvejende er fnanseret vha. offentlge mdler. Af eksempler kan nævnes prvatskoler og prvathosptaler. Realokonomsk fordelng Realekonomsk fordelng af de offentlge udgfter, har som formal at opdele aktvteterne efter den made, ressourceallokerngen ekonomen pávrkes. Reale transaktoner, dvs. forbrugs og nvesterngsaktvteterne, er karakterseret ved, at det offentlge umddelbart lægger beslag pá den prvate sektors ressourcer tl keb af varer og tjenester. Transfererngerne omfordeler mellem sektorer, og hertl er kke nadvendgvs knyttet nogen ressourcemæssg dsposton. Den realekonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tl sammenlgnng af sektoren for offentlg forvaltnng og servce pa tværs af lande og over tden. Udgftsposter Offentlg konsumudgft Ved opgerelse fra omkostnngssden fremkommer produktonen og det offentlge konsum pá felgende made: Aflannng af ansatte +forbrug af fast realkaptal = Bruttofaktorndkomst + forbrug produktonen + Socale ydelser naturaler = Produkton salg af varer og tjenester = Konsumudgft Den offentlge konsumudgft eller forbrug omfatter reale drftsaktvteter for offentlg forvaltnng og servce. To tredjedele af den offentlge konsumudgft kan fordeles ndvduelt pa personer. Resten er kollektvt offentlgt konsum. Aflannng af ansatte omfatter des den drekte bruttolan dvs. udbetalt Ion plus tlbageholdt skat mv., des medlems og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl værden af den pensonsret, som tjenestemænd mfl. har optjent. Forbrug of fast realkaptal benævnes ogsá afskrvnnger eller renvesternger og er et beregnet udtryk for sld og teknsk forældelse of pro duktonsapparatet offentlg forvaltnng og servce. Der beregnes endvdere forbrug of fast realkaptal pa veje, broer mv., det det er fastsláet at sádanne anlæg har en endelg levetd. Forbrug produktonen defneres som kab af varer og tjenester tl lebende forbrug herunder udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv., forskrngspræmer, samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv. Endvdere betragtes en del af anskaffelserne af varge goder tl mtæret (vábensystemer) fortsat per konventon som forbrug produktonen. Socale ydelser naturaler er betegnelsen for fx sygeskrngsydelser og hjælpemdler som sektoren for offentlg forvaltnng og servce keber pá markedet og fordeler tl husholdnngerne form of he eller delvs betalng tl markedsproducenter for at leyere vsse specfkke produkter tl husholdnngerne. Salg of varer og tjenester omfatter salg af produktonen. For at der kan være tale om salg of varer og tjenester, ska der forelgge en modydelse og en vs frvllghed kabet fra kebers sde. Renteudgfter mv. omfatter save' egentlge, pálydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab og udgfter tl leje af jord og rettgheder. Emssonskurstabene ndgár (afskrves) takt med, at lánene faktsk afdrages. Subsder er defneret som lebende ensdge overfersler tl offentlge eller prvate vrksomheder. Der er tale om en bred vfte af overfersler. EU's landbrugstlskud er et eksempel pá et produktsubsde. Andre produktonssubsder ndbefatter fx stette tl amennyttg bolgbygger, værksætterydelse og genoptrænngsydelse. Endelg ska nævnes, at dæknng af underskud offentlge kvasselskaber klassfceres som produktsubsde. Lobende overferser pávrker de lebende dsponble ndkomster. De bestár ferst og fremmest af overfarsler tl husholdnngerne. Dsse overfersler opdeles socale overfersler som folke og fertdspenson, tjenestemandspenson, arbejdsleshedsdagpenge og efterlen, bstandsydelse, sygeog barselsdagpenge, bernetlskud mv. samt bolgskrng og bolgydelse. Hertl kommer andre ndkomstoverfersler som fx uddannelsesstette. Herudover er der ndkomstoverfarsler tl prvate nsttutoner, Færeerne og Grenland, EU og udland evrgt. Kaptalakkumulaton omfatter reale kaptalaktvteter for offentlg forvaltnng og servce, pa samme made som det offentlge konsum omfattede de reale drftsaktvteter. Kaptalakkumulaton opgeres som: Faste nynvesternger + Kob af bygnnger, netto = Faste bruttonvesternger + Lagerforegelse, netto + Kab af jord og rettgheder, netto = Kaptalakkumulaton Faste bruttonvesternger opgeres som udgfterne tl opfarelse af nye bygnnger og anlag samt tl kab af bygnnger, transportmdler og maskner mv. Endvdere ska nævnes, at alt kebt software samt egenudvklng af software, hvs der er tale om sgnfkante beleb, betragtes som nvesterng. Endeg er alle anskaffelser af varge goder tl mltæret over en vs værd, bortset fra vábensystemer, betragtet som nvesterng. Keb af bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger er den væsentlgste sterrelse, mnus tlsvarende salg. Lagerforogelser / formndskelser bestár sær af kab af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus salg af dsse lagre. Keb af jord og rettgheder, netto omfatter for det ferste ejendomserhverveser, hvor jorden er det afgerende, mnus salg. Endvdere ndgár udgfterne tl varg erhvervelse of forskellge udnyttelsesrettgheder. Kaptaloverforsler pávrker enten gvers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs og nvesterngstlskud, vsse erstatnnger samt nedskrvnnger af Ian og lgnende ydelser, oftest af engangskarakter. Det ska nævnes, at kaptaltlfersel tl offentlge kvas selskaber tl dæknng of nvesternger betragtes som ansvarlg ndskudskaptal, dvs. erhvervelse af ejerandelsbevser og dermed en fnansel transakton. Indtægtsposter Bruttorestndkomst er den del of bruttofaktorndkomsten, der tlfalder det offentlge selv. Da det offentlges produkton opgeres fra omkostnngssden, svarer restndkomsten pr. defnton tl afskrvnnger, ogsá kaldet renvesterng eller forbrug af fast realkaptal, offentlg forvaltnng og servce. Udtræk of ndkomst fra kvas selskaber beregnes for de offentlge selskabslgnende drfts vrksomheder, der optræder pa de offentlge regnskaber, men som kke ndgár offentlg forvaltnng og servce fx havnevæsener og Fnanstlsynet. Overskuddet opgeres nklusve afskrvnnger, men eksklusve en eventuel beregnet forrentnng. Endvdere ndgár statens andel of Natonalbankens overskud. Renter samt udbytter omfatter ud over de egentlge nomnelle renter, dvdender o.l. tllge kursgevnster mnus eventuelle tab. Jordrente mv. omfatter væsentlgst forpagtnngsafgfter, koncessonsafgfter o.l. Skatter og afgfter defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl offentlg forvaltnng og servce uden nogen specel modydelse. I den generelle statstk fordeles skatter og afgfter bl.a. pá skattearter og natonalregnskabsgrupper. Indplacerngen af skatter og afgfter pa de forskellge dele af natonalregnskabet er et forseg pá at afspejle de enkelte skatter og afgfters forskellgartede pávrknng af samfundsekonomen. Skatterne og afgfterne opdeles produktons og mportskatter og lebende ndkomst og formueskatter samt kaptalskatter og oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. Ved grupperngen af skatter og afgfter efter art er der alene taget hensyn tl dsses udskrvnngsgrundlag. 105

106 alt, Offentlge fnanser Begreber Produktons og mportskatter er afgfter, der pálegges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer. Denne type skatter og afgfter er uafhangge af vrksomhedens drftsresultat. Eksempler pá produktons og mportskatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker, sprtus osv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vegtafgfter pá motorkoretojer anvendt produktonen. Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. Produktons og mportskatter underopdeles : Produktskatter er afgfter, der pálagges og opkreves proportonalt med mengden eller verden af de producerede varer og tjenester. Andre produktonsskatter er afgfter, der er pálagt brugen af produktonsfaktorerne, som vrksomhederne (producenterne) ska vare besddelse af for at kunne udfore deres erhvervsvrksomhed. Lobende ndkomst og formueskatter omfatter alle de oblgatorske betalnger, som det offentlge regelmessgt 'Algner den prvate sektors ndkomster og formuer. Lobende ndkomst og formueskatter omfatter bl.a.: Personlge ndkomstskatter (af arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.). Endvdere ndgár Nader o.l. uanset om de er betalt af husholdnnger eller vrksomheder. Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger optreder sarsklt, ford de prncppet er effektvt oremarket tl socale skrngsformál. Endvdere ska bdragene vare oblgatorske, hvlket vl sge, at arbejdsgverne eller lonmodtagerne ved lov eller andet offentlgt pábud er forplgtet tl at betale. Ordnngen ska samtdg vare offentlg, hvlket vl sge at admnstratonen kke ma foregá prvat reg. De oblgatorske bdrag kan opdeles pá medlemsbdrag og arbejderbdrag. Frvllge bdrag tl socale ordnnger er bdrag, der gver yderen ret tl offentlge skrngsydelser. Frvllgheden betyder, at bdragene falder uden for skatte og afgftsomrádet. De frvllge ordnnger omfatter bdrag tl frvllg syge, dagpengeskrng og frvllgt bdrag tl ATP, hovedsagelgt fra selvstendgt erhvervsdrvende, der frvllgt har tlsluttet sg ordnngen. Imputerede bdrag tl socale ordnnger er beregnede bdrag fra tjenestemend mfl. Dsse bdrag svarer tl den verd for optjent pensons ret, som er tlregnet deres Ion. Bdraget beregnes prakss som den udbetalte penson for gangvarende pensonsordnnger. Andre lobende overforsler kommer fra andre ndenlandske sektorer, EU og udland ovrgt. Overskudsbegreber Formalet med overskudsbegreberne er at fa ndkatorer for de offentlge fnansers vrknng pá ndkomst og lkvdtet, og ndkatorer for det offentlges fnanselle stllng over for omverdenen. Drftsoverskud fremkommer som drftsndtegter alt mnus drftsudgfter hvlket svarer tl det offentlges bruttoopsparng. Bruttoopsparng beregnes som drftsoverskud jf. ovenfor. Bruttoopsparngen vser det offentlges formueforogelse, det der dog kke er foretaget fradrag for afskrvnnger pá produktonsapparatet. En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug. Drfts og kaptaloverskud er drfts og kaptalndtagter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt. Saldoen benevnes ogsá nettofordrngserhver velsen (se denne), det et overskud /under skud betyder, at offentlg forvaltnng og servce eger/ mndsker sne fnanselle tlgodehavender hos andre sektorer. Drfts og kaptalunderskuddet er det mal som typsk anvendes nternatonale sammenlgnnger af offentlg forvaltnng og servce. Fordrngserhvervelser, netto vser endrnger det offentlges fnanselle stllng over for omverdenen. En negatv fordrngserhvervelse svarer tl den offentlge galdsatnng (eksklusve kurstab). Drfts, anlegs og udlansoverskud. Ved at trekke udlán tl prvate fra drfts og kaptaloverskuddet samt at korrgere for forskelle opgorelsesmetoden for specelle ndtegter (hovedsagelg skatter) fas statens drfts, anlegs og udlánsoverskud (DAU overskuddet). Det er typsk DAU saldoen, der fokuseres pá den ekonomskpoltske debat. Der ska gores opmerksom pá, at defntonen af DAU overskuddet har endret sg over tden og kke nodvendgvs folger nternatonale standarder. Statens kasseoverskud er opgjort som statens samlede ndbetalnger fratrukket dens samlede udbetalnger. Saldoen har nteresse pengepoltsk og lkvdtetsmessg sammenheng. Statens nettokasseoverskud opgores som statens samlede ndbetalnger fratrukket de samlede udbetalnger dog undtaget afdrag og ndlosnng af statsgald. Saldoen har nteresse pengepoltsk og lkvdtetsmessg sammenheng. Nettokasseoverskuddet fremkommer ved fra DAUoverskuddet at trekke statens udgfter tl oblgatonskob (Den socale Pensonsfond) og tllagge udgfter tl afdrag pá emsonskurstab. Statens bruttokasseoverskud fas ved yderlgere at fratrakke afdrag pá statsgelden samt ndlosnng af statsgeldsbevser. Et underskud udtrykker et fnanserngsbehov. Fnanserngen kan ske ved ndenlandsk lántagnng, ved udenlandsk lántagnng eller ved trek pá statens lobende konto Natonalbanken. Kun Balget af statspaprer modvrker lkvdtetsvrknngen af et underskud. Fnanserngsbehovet er det samme som bruttokasseoverskuddet. Statens geld vser, hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt. Statens nettolánebehov, der er det samme som statens nettofnanserngsbehov, vser, hvor mange penge staten alt ska lane en perode, hvs den kke onsker at bruge of tdlgere opsparede mdler. Ved opgorelse af end rnger statens geld ska der ht. nettofnanserngsbehovet korrgeres for emssonskurstab, valutakursregulerng og statens nettostllng over for Natonalbanken. Funktonel fordelng Funktonel fordelng belyser formálet med offentlge udgfter dvs. hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Samfundsmessge og socale forhold og Erhvervsokonomske forhold. Ikkefunktonsfordelte udgfter er sar rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med geld sektoren for offentlg forvaltnng og servce. Overordnede offentlge tjenester Denne hovedgruppe bestár prncppet af aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs. at de kke kan udfores af enkeltpersoner eller vrksomheder. Hovedgruppen omfatter bl.a. de lovgvende forsamlnger og overordnede udovende organer, de overordnede penge og fnanspoltske aktvteter og deres organer, generel offentlg personalepoltk, centralserede salgs og kobsaktvteter, nternatonalt samkvem samt polt og forsvarsaktvteter. Samfundsmessge og socale forhold Denne hovedgruppe omfatter forskellge personorenterede tjenester, der udbydes tl husholdnngerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvesenet, socal skrng, forskellge velferdsmessge tjenester, bolg og nermljo samt kulturelle, frtdsmessge og relgose tjenester. Erhvervsokonomske forhold Denne hovedgruppe dekker over offentlge aktvteter, der hanger sammen med det offentlges kontrol og regulerng af erhvervene. Hovedgruppen omfatter aktvteter som fremme af okonomsk udvklng, pávrknng of regonale balancer samt skabelse af bedre erhvervs og jobmulgheder. Opgave/byrdefordelng FormAlet med opgave/byrdefordelngen er at vse, hvlke delsektorer der udforer opgaverne, og hvlke delsektorer der betaler for opgavens udforsel. Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts og kaptaludgfter over for andre sektorer. Denne storrelse er kke nodvendgvs lg den fnanselle belastnng, ford en del af udgfterne kan blve refunderet. Omvendt blver den págaldende refuson en fnansel byrde uden at vere en opgave udadtl en anden del af offentlg forvaltnng og servce. Opgaveudgften fremkommer som hver af sektorernes samlede drfts og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overforsler. Hovedopgaverne er produkton af offentlge ydelser og formdlng af ndkomst og kaptaloverforsler forst og fremmest tl husholdnngerne. Udgfter opgjort som byrde vser den omtalte fnanselle belastnng af hver sektor og opgeres som de samlede drfts og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge overforsler. 106

107 . I Statens fnanselle transaktoner Mlloner kroner Offentlge fnanser ' Statens drfts, anlægs og udlánsoverskud ekskl. nettorenter Nettorenter Statens drfts, anlægs og udlánsoverskud Den socale Pensonsfonds oblgatonskeb (DSP), netto Statens evrge keb af oblgatoner,netto Genudlân af statslân Afdrag pa udlán Nedskrvnng af emssonskurstab mv Nettokasseoverskud = + Nettofnanserngsbehov Afdrag pá udenlandsk statsgæld Afdrag pá ndenlandsk statsoblgatonsgæld mv Indlesnng af statsgældsbevser Tlbagebetalng af bundenopsparng Bruttokasseoverskud = + bruttofnanserngsbehov Afvklet ved: Udenlandsk lântagnng, brutto Bunden opsparng vrg ndenlandsk lântagnng, brutto Trk pá Natonalbanken Fnanserng alt Udvklngen statens gæld Mlloner kroner Nettofnanserngsbehov Emssonskurstab, udenl. statslân Valutakursregulerng af udenlandske statslân mv Emssonskurstab, ndenl. statslán Ændrng DSP's beholdnng af statspaprer = Ændrng statsgæld Statens geld Mlloner kroner Udenlandsk geld alt Indenlandsk geld alt Den socale pensonsfonds beholdnng of statspaprer Indestâende Natonalbanken Samlet statsgæld, netto pr. 31. december Relatv fordelng af ndkomstoverforsler tl husholdnnger 1 t III Andre ndkomstoverfersler ln Tjenestemands pensoner Sygedagpenge, bernetlskud og bolgskrng mv. Arbejdsleshedsdagpenge, efterlen, kontantydelser og bruttorevalderngs ydelser Generelle pensoner procent af BFI q I [_"111111= DAUoverskud INN r111m MI NIB :11111IL_U L_ IN I MINN UN MINIM MIMI =MIMI MIMI NINE= MINIMINI IN EMI.= En MINI= IN IN Statens drft, anlægs og udlánsoverskud (DAU) samt renteudgfter forhold tl landets bruttofaktorndkomst (BFI) Statens netto renteudgft ekskl. renter DAUoverskud 107

108 alt alt 1 Offentlge fnanser Realekonomsk fordelng Offentlg forvaltnng og servce Mlloner kroner ' 1996' 1997' 1988 Drfts og kaptaludgfter alt ,0 100,0 Drftsudgfter ,4 96,3 Konsum alt ,0 44,8 Aflennng of ansatte ,8 30,3 Forbrug of fast realkaptal ,2 4,0 Forbrug produktonen ,6 13,9 Socale ydelser naturaler ,0 2,3 + Salg af varer og tjenester ,6 5,7 Lobende overforsler aft ,4 51,4. Renter mv ,3 10,1 Subsder ,9 4,1 Tl offentlge kvas selskaber ,2 1,3 Tl andre vrksomheder ,7 2,8 Andre lebende overfersler ,2 37,2 Tl husholdnnger ,7 32,9 Tl NPIH'er ,2 0,5 Tl udland ,3 3,8 Færererne, netto ,2 0,2 Grenland, netto ,5 0,4 EU's nsttutoner ,4 1,5 Udland evrgt ,3 1,7 Kaptaludgfter ,6 3,7 Kaptalakkumulaton alt ,2 3,1 Faste bruttonvesternger ,6 3,1 Faste nynvesternger ,6 3,1 Keb of bygnnger, netto ,0 0,0 Lagerændrng ,2 0,0 Keb of jord og rettgheder, netto ,2 0,0 Kaptaloverforsler alt ,4 0,7 Tl ndland ,4 0,7 Tl udland ,0 0,0 Drfts og kaptalndtægter alt ,0 100,0 Drftsndtægter ,4 99,3 Bruttorestndkomst ,1 4,0 Udtræk af ndkomst fra kvasselskaber ,6 1,0 Lobende overforsler alt ,7 94,3 Formuendtægter ,8 5,4 Renter samt udbytter ,2 5,2 Jordrente mv ,1 0,2 Skatter og afgfter ,0 85,8 Produktons og mportskatter ,1 30,6 Lebende ndkomst og formueskatter ,6 52,6 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger ,2 2,6 Frvllge bdrag tl socale ordnnger ,1 0,1 Imputerede bdrag tl socale ordnnger ,4 1,8 Andre lebende overfersler alt ,9 1,1 Fra andre ndenlandske sektorer ,7 0,8 Fra udland ,2 0,2 Fra EU's nsttutoner ,2 0,2 Fra udland evrgt._._ ,0 0,0 Kaptalndtægter ,6 0,7 Kaptalskatter ,5 0,3 Andre kaptaloverfersler ,2 0,4 Drftsoverskud = bruttoopsparng ,4 3,7 Fordelt pa: Den statslge sektor ,3 1,6 De socale kasser og fonde ,5 1,6 Den samlede kommunale sektor ,6 0,5 Drfts og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto._ ,5 0,7 Fordelt pa: Den statslge sektor ,4 0,1 De socale kasser og fonde ,5 1,5 Den samlede kommunale sektor _ _ ,4 0,9 t Tl nonproft nsttutoner rettet mod husholdnngerne. 1997* 108

109 I evrgt I evrgt Funktonelfordelng Udgfter offentlg forvaltnng og servce Mlloner kroner Offentlge fnanser * 1996' 1997' 1988 I alt ,0 100,0 Funktonsfordelte udgfter alt ,7 90,0 Overordnede offentlge tjenester ,8 12,1 Generelle offentlge tjenester ,5 7,5.... I Generel admnstraton ,4 3,1 Forholdet tl udlandet ,6 4,0 evrgt _ ,4 0,3 Forsvar mv ,7 3,0 Offentlg orden og skkerhed ,6 1,6 Samfundsmæssge og socale forhold ,6 69,3 I Undervsnng ,6 13,1 Folkeskole og lgnende ,0 5,3 Ungdomsuddannelsesnveau ,6 3,4 Hejere og vderegende uddannelse ,2 2,5 Voksen og efteruddannelse ,3 1,4 Tjenester knyttet tl uddannelse ,2 0,1 Admnstraton ,3 0,4 evrgt ,0 0,0 I Sundhedsvæsen _ ,6 9,0 Hosptaler mv ,1 6,6 Indvduel sundhedstjeneste.._ ,3 2,2 Admnstraton ,1 0,1 evrgt ,1 0,0 Socal tryghed og velfærd ,4 43,0 Skrngsydelser ,0 30,9 Velfærdsforanstaltnnger ,9 10,7 Admnstraton ,5 1,4 I evrgt ,0 0,0 Bolgforhold mv ,4 1,5 Bolgforhold _._ ,9 0,9 Samfundsplanlægnng ,1 0,1 Santre tjenester.._ ,3 0, ,1 0,1 I Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester ,6 2,7. Relgose tjenester ,7 0,8 Rekreatve tjenester ,8 0,8 Kulturelle tjenester ,0 1,1 evrgt ,0 0,0 Erhvervsokonomske forhold ,4 8,6 Energforsynng ,2 0,4 Landbrug, skovbrug og fsker mv ,6 0,5 Rástofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg ,2 0,3. I Samfærdsel og kommunkaton ,2 4,1 Veje og transport ,8 2,6 Vandveje og havne ,1 0,1 Kollektv transport ,4 1,5 evrgt ,0 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng ,1 3,2 Handel og servce mv ,2 0,3 Generel erhvervsudvklng ,9 2, ,0 0,0 Ikkefunktonsfordefte udgfter ,3 10,0 1997' 109

110 .... Offentlge fnanser Funktonel fordelng De enkelte delsektorers udgfter 1988 Opgave Byrde Mlhoner kroner 1989 Opgave Byrde 1990 Opgave Byrde 1991 Opgave Byrde 1992 Opgave Byrde Offentlg forvaltnng og servce aft Den statslge sektor aft Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvnd., ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter De socale kasser og fonde alt Generelle offentlge tjenester._.._.. Forsvar mv.._.. Offentlg orden og skkerhed _.. Undervsnng Sundhedsvæsen.. Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv. Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng. Landbrug, skovbrug og fsker mv. RAstofudvnd., ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter Den amtskommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv.. Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng. Landbrug, skovbrug og fsker mv.. Rástofudvnd., ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton _ Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter. 173 _ _ _ _ _ Den kommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv _ 113 Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv RAstofudvnd., ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter _ _ _

111 1993 Opgave Byrde 1994 Opgave Byrde 1995* Opgave Byrde 1996* Opgave Byrde Offentlge fnanser 1997' Opgave Byrde 1988 Opgave Byrde 1997` Opgave Byrde ,0 100,0 100,0 100, ,0 65,2 37,6 64, ,0 5,0 5,2 5, ,6 3,6 3,0 3, ,4 1,4 1,5 1, ,4 5,8 6,3 6, ,7 0,4 0,2 0, ,9 23,4 4,3 25, ,9 0,9 1,1 1, ,0 1,1 1,2 1, ,2 0,2 0,4 0, ,6 0,6 0,5 0, ,2 0,2 0,3 0, ,9 1,9 2,1 2, ,4 1,8 1,8 2, ,7 18,9 9,6 13, ,8 2,3 7,5 2, , ,7 1,8 7,5 2, ,0 0, ,0 0,5 0, ,4 8,6 12,3 9, ,3 0,3 0,3 0, ,0 0,0 0,0 0, ,1 1,2 1,2 1, ,9 7,1 8,1 7, ,9 1,5 1,7 1, ,1 0,1 0,1 0, ,1 0,1 0,1 0, ,0 0,0 0,0 0, ,8 0,8 0,6 0, ,2 0,2 0,2 0, ,0 + 2,6 0,0 + 1, ,7 23,9 42,6 23, ,2 2,2 1,9 1, ,0 0, ,2 0,2 0,2 0, ,9 5,6 5,6 5, ,0 2,1 0,7 1, ,8 12,7 29,5 13, ,4 0,4 0,3 0, ,6 1,5 1,4 1, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0, ,1 0,1 0,0 0, ,6 1,6 1,4 1, ,4 1,1 1,2 0, ,6 + 3,5 0,4 2,5 111

112 Offentlge fnanser Samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne Mlloner kroner Overfersler alt Fra den statslge sektor Fra de socale kasser og fonde Fra den samlede kommunale sektor Socale ydelser Tjenestemandspensoner Generelle pensoner Folkepenson Fertdspenson Personlge tllaeg Specelle pensoner, ATP mv Efterlen Arbejdsleshedsdagpenge Kontantydelser flg. bstandsloven Bruttorevalderngsydelse... Syge og barselsdagpenge mv Bernetlskud, ungdomsydelser mv Bernefamleydelse Bolgskrng og bolgydelse vrge socale overfersler Andre overfersler Uddannelsesstette Indekstllæg vrge overfersler * 1996* 1997* ' ,0 100, ,5 17, ,1 21, ,4 61, ,6 93, ,5 6, ,4 38, ,1 25, ,2 13, , ,9 1, ,1 9, ,7 11, ,2 7, , ,9 5, ,1 3, ,5 4, ,4 3, ,8 1, ,4 6, ,0 3, ,5 0, ,9 3,0 I Statslge ydelser tl de sákaldte ndekskontrakter, som husholdnnger kunne oprette fra 1957 tl Mllarder kr Opgavefordelng Den samlede kommunale sektor De socale kasser og fonde Den statslge sektor _ Byrdefordelng Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Den samlede offentlge sektors udgfter opgjort som opgave/byrdefordelng 112

113 procent Skatter og afgfter Fordelt efter art: Mlloner kroner I alt Indkomstskatter Personlge ndkomstskatter Statslg ndkomstskat Amtskommunal ndkomstskat Kommunal ndkomstskat Andre ordnare skatter Særlg ndkomstskat.._._ Bdrag tl arbejdsmarkedsfonde 0vrge personlge ndkomstskatter Selskabsskat mv Realrenteafgft Frgerelses og afstáelsesafgft Bader og oblgatorske gebyrer Arbejdsmarkedsbdrag og kontngenter aft Bdrag tl socale ordnnger alt Andre arbejdsmarkedsbdrag alt Skat of formue, ejend. og besddelse Formueskat Afgft af ary og gave Vagtafgfter Ejendomsskatter Afgfter af varer og tjenester Moms Arbejdsmarkedsbdrag (AMBI) Lensumsafgft Told og mportafgfter mv Afgfter of specelle varer Regstrerngsafgft af motorkeretejer Benznafgft Andre energafgfter Mljoafgfter Tobaksafgfter Afgfter af el, vn og sprtus Andre afgfter af specelle varer Afgfter of specelle transaktoner Stempelafgfter Andre afgfter af specelle transaktoner Afgfter af specelle tjenester Omsatnngsafgft of tpnng mv Afgft af motorkeretejs og lystfartejsforskrng Andre afgfter af specelle tjenester Dverse afgfter af varer og tjenester Andre produktonsskatter Offentlge fnanser ' 1996' 1997* ' ,0 100, ,5 59, ,2 52, ,4 13, ,6 8, ,0 19, ,8 0, , , ,8 1, ,1 5, ,2 2, ,0 0, ,1 0, ,9 3, ,6 3, ,3 0, ,4 3, , ,6 0, ,0 0, ,4 2, ,1 32, ,2 19,6 2, , ,5 0, ,4 11, ,1 2, ,9 1, ,5 2, ,1 1, ,8 1, ,7 0, ,2 1, ,2 0, ,0 0, ,2 0, ,4 0, ,1 0, ,3 0, ,1 0, ,0 0, ,0 0,0 Fordelt pá natonalregnskabsgrupper: I alt Danske ordnnger Produktons og mportskatter Produktskatter Andre produktonsskatter._ Lobende ndkomst og formueskatter Kaptalskatter Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger EU ordnnger Produktons og mportskatter ,0 100, ,1 35, ,0 32, ,1 3, ,0 60, ,6 0, ,6 3, ,7 0,4 Skattetrykket 1988 Fordelng pá natonalregnskabsgrupper Skatter og afgfter Mt' 50,4 Produktons og mportskatter 18,5 Lobende ndkomst og formueskatter 30,3 Kaptalskatter 0,3 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger.. 1,3 Korrgeret skattetryk2. 52,7 Modfceret skattetryk3 30, ,3 47,1 46,9 17,7 17,0 16,7 30,0 28,4 28,5 0,3 0,3 0,2 1,3 1,4 1,4 51,7 49,4 49,3 29,0 26,9 25, * 1996' 1997* 47,3 48,5 49,9 49,1 49,6 49,8 16,5 16,7 17,3 17,1 17,4 17,8 29,0 30,0 30,8 30,3 30,4 30,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 1,5 1,6 1,6 1,5 1,6 1,5 49,5 50,5 51,9 50,8 51,4 51,4 26,5 26,7 26,3 26,0 27,5 28,6 1 Skatter og afgfter procent af BNP markedsprser. 2 Det korrgerede skattertryk er skatter og afgfter af 3 Det modfcerede skattetryk vser den andel af samfundets den dsponble BNI markedsprser. dsponble bruttondkomst, den offentlge sektor dsponerer over. 113

114 dvs. Natonalregnskab Begreber Nyt natonalregnskab Natonalregnskabstabellerne pá de folgende sder er baseret pá nye beregnnger overensstemmelse med retnngslnerne det nye europæske natonalregnskabssystem ENS95. De nye beregnnger er det samlede resultat af alt fre omlægnnger: nye defntoner revson af klder og metoder nye klassfkatoner overgang tl 1990 som bassár De nye beregnnger omfatter ndtl vdere peroden Pá grund af omlægnngerne er tallene kke drekte sammenlgnelge med tallene tdlgere udgaver af Statstsk társoversgt. Grundlag og afgrænsnng Natonalregnskabet tlstræber at gve et helhedsbllede af den samfundsekonomske aktvtet. Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat of en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernæst fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tt efterspergsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng. Da næsten alle aktvteter har et akonomsk element, má en statstsk belysnng of den samfundsekonomske aktvtet nadvendgvs suppleres med en nærmere afgrænsnng af de aktvteter, der ska belyses. De varer og tjenester, der ndgár natonalregnskabet, afgrænses ferst og fremmest ved, at de ska vere produceret med markedsmssgt salg for oje, dvs. et salg, hvor hensgten normalt er at opná en fortjeneste. Dette prncp er begrundet med, at omsætnng of varer og tjenester va et marked sker tt markedsprser, der kan opfattes som en objektv værdansættelse of de omsatte varer og tjenester. Pá enkelte omráder fravges prncppet om, at kun observerbar markedsmessg ekonomsk aktvtet skal medtages. Sáledes ndgár værden of varer produceret husholdnngerne tl eget brug, eksempelvs landmænds forbrug of egne produkter. Dermod ndgar værden of tjenesteydelser produceret hjemmene tl eget brug (eksempelvs madlavnng og rengerng hjemmet) kke natonalregnskabet med undtagelse af værden of ejerbolg ved bolgbenyttelse. De medtagne ydelser værdansættes pá grundlag of markedsprser for samme vare eller tjenestetype eller et nærlggende alternatv. Endvdere er en række andre kkemarkedsmessge aktvteter med natonalregnskabet. Det gælder prmært produktonen af offentlge tjenesteydelser. Verden heraf opgeres som omkostnngerne ved at producere tjenesteydelsen. Geografsk dækker natonalregnskabet det egentlge Danmark, det FærOerne og Grenland behandles som udland. Natonalregnskabet udarbejdes overensstemmelse med defntonerne EU's 'Det europæske natonalregnskabssystem, 1995' (ENS95), der er en vdereudvklng of FN's 'A System of Natonal Accounts 1993' (SNA93). Erhvervsgrupperngen falger Danmarks Statstks "Dansk Branchekode 1993" (DB93), der er baseret pá EU's branchenomenklatur, NACE Rev.l. I de felgende afsnt gves en nærmere beskrvelse of natonalregnskabets formelle opbygnng samt en række analysemulgheder. Afsnttet Oversgt, er en summarsk gennemgang of de dele of natonalregnskabet, der prakss anvendes mest. Værdbegreber Verden af den ovenfor nævnte markedsmæssge og kke markedsmæssge aktvtet er produktonsværden. Produktonsværden fratrukket forbrug produktonen er værdtlvæksten. Den kan værdansættes ved hjælp af tre prsbegreber: Markedsprser er de prser, som produktonsværdens varer og tjenester rent faktsk omsættes tl, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Bassprser fremkommer ved at trække produktskatter, fx moms og punktafgfter, fra markedsprsen og tllægge produktsubsder. Dette prs begreb bruges ved opgerelsen af de enkelte erhvervs produktonsværd og værdtlvækst. Faktorprser er bassprser fratrukket andre produktonsskatter, fx vægtafgfter og ejendomsskatter, samt tllagt andre produktonssubsder. De ekonomske transaktoner, der omfatter regulære vare og tjenestestramme, opgeres bade árets prser (= lebende prser) og faste prser (pt prser). Verder faste prser anvendes tl belysnng af den mængdemæssge udvklng. Brutto og nettobegreber Betegnelsen netto anvendes to betydnnger natonalregnskabet. En nettosterrelse er enten forskellen mellem to bruttosterrelser, fx bruttondtægter og bruttoudgfter, altsá nettondtægter, eller en bruttosterrelse fratrukket forbrug af fast realkaptal(= "afskrvnnger"). Forbrug af fast realkaptal er et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lebet af en perode. Forbrug af fast realkaptal natonalregnskabet má kke forveksles med de skattemssge afskrvnnger, det skattelovgvnngen bl. a. Abner mulghed for tdsmæssgt at fremskynde afskrvnngerne, og generelt tager udgangspunkt hstorske anskaffelsesprser. Oversgt (s. 112) Forsynngsbalancen gver et summarsk bllede of de vgtgste realekonomske sterrelser, der kan udledes fra natonalregnskabets system of Hovedkont (jf. nedenfor). Forsynngsbalancen vser verden af de varer og tjenester, som gar tl endeg anvendelse samt deres fordelng pá efterspergselskomponenter, dvs. des den ndenlandske endege anvendelse: Prvat og offentlg konsum udgft, nvesternger, des eksport af varer og tjenester tl udlandet. Denne anvendelse af varer og tjenester er alene mutg, ford der har været en tlsvarende tlgang, som enten kan stamme fra den værdtlvækst, der skabes ndenlandsk (bruttonatonalproduktet, BNP) eller va tlgang fra udlandet (mport). I tabelafsnttet er udvklngen vst 1990 prser for hermed at belyse den mængdemæssge, dvs. den reale, vækst de enkelte sterrelser. Den reale vækst er endvdere angvet ved præsentatonen af stgnngsprocenter. Særlg nteresse knytter sg tl den reale vækst BNP, ford den daglg tale forbndes med begrebet ekonomsk vækst. Et mere velegnet vækstmál er mdlertd væksten bruttoværdtlvæksten bassprser (herefter blot benævnt bruttoværdtlvæksten), væksten bruttonatonalproduktet ekskl. produktskatter, netto, ford den vser den ekonomske vækst uafhængg of produktskatter og subsder. Udvklngen forsynngsbalancens hovedtal er ogsá llustreret grafsk ved hjælp of ndekstal med udgangsáret 1990 hg 100. Et lands velstandsudvklng bestemmes hej grad of udvklngen produktvteten, dvs. den reale værdtlvækst pr. enhed of ndsat produktonsfaktor. Det mest enkle mal for produktvteten er arbejdskraftproduktvteten, malt ved den reale værdtlvækst (bruttoværdtlvæksten 1990 prser) forhold tl antallet of beskæftgede. Selve resultatet of denne dvson er unteressant, da det vl afhænge of det bassár, der anvendes ved fastprsberegnngen. Dermod er udvklngen produktvtetsmálet nteressant, og derfor er væksten produktvteten angvet ved den Adge procentvse stgnng. Veksten produktvteten er kun anfert for en række udvalgte erhvervsgrupper, og kke for ekonomen under eet. Det skyldes, at bruttoværdtlvæksten faste prser for den offentlge sektor beregnes fra omkostnngssden og dermed hovedsagelg bestár of lenomkostnnger. Udvklngen her er derfor blot et andet udtryk for beskæftgelsesudvklngen, som sat forhold tt udvklngen antal ansatte kke sger noget om produktvtetsudvklngen den offentlge sektor. En række of natonalregnskabets sterrelser værdansættes bade árets prser og faste prser. For holdet mellem værdansættelsen árets prser og faste prser gver de säkaldte mplctte prsndeks. Beregnngen of mplctte prsndeks sker for at fá et mal for prsudvklngen for en gruppe of varer og tjenester. Fx beregnes det mplctte prsndeks for de varer og tjenester, der ndgár det prvate konsum. Det er det prsndeks, der almndelgvs anvendes som udtryk for nflatonen. Prsudvklngen for de varer og tjenester, der er resultatet of den samlede samfundsekonomske aktvtet, llustreres ved den Adge procentvse stgnng det mplctte prsndeks for BNP eller Bruttoværdt (væksten. Den funktonelle ndkomstfordelng vser fordelngen of den samlede værdtlvækst ( faktorprser, BFI) pá produktonsfaktorer. Lenkvoten angver den andel af BFI, der tlfalder lenmodtagerne form of drekte lenudbetalng og en række ndrekte personaleomkostnnger (arbejdsgverbdrag mv.). Resten of BFI tlfalder de evrge produktonsfaktorer tt dæknng of forbrug at fast realkaptal og som nettorestndkomst. Udvklngen den funktonelle ndkomsttordelng for ekonomen under eet pávrkes bade of for skydnnger fordelngen nden for de enkelte erhvery og of forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng forhold tl den samlede bruttofaktorndkomst. Forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng kan neutralseres ved hjælp of en standardberegnng. En sádan standardberegnng er foretaget for lenkvotens vedkommende. Den standardberegnede lenkvote vser for de enkelte ár, hvor stor lenkvoten vlle have været, hvs erhvervenes ndbyrdes betydnng havde været uændret og alene lenkvoterne de enkelte erhvery var ændret sden bassáret for standardberegnngen (her 1990). Hvs den standardberegnede lenkvote fx er hejere end den faktske lenkvote, er det udtryk for, at erhvery med forholdsvs lay lenkvote har fâet en starre relatv betydnng, dvs. en starre andel of den samlede bruttofaktorndkomst. 114

115 I Begreber Natonalregnskab Hovedkont (s. 114) Nedenfor gennemgás kontosystemets logske opbygnng, og der ses for forstáelsens skyld bort fra forskellen mellem Brutto og nettobegreber samt forskelle Værdbegreber. Konto for varer og tjenester vser værden af den samlede tlgang af varer og tjenester, dvs. produktonsværd og mport. Tlgangen modsvares pr. defnton af den samlede anvendelse, som opdeles hovedgrupperne forbrug produktonen, konsumudgft, faste bruttonvesternger, lagerforegelser samt eksport. Produktonskontoen vser natonalproduktet dvs. den værdtlvækst, som er skabt ved hjælp af ndenlandske produktonsfaktorer. Natonalproduktet fas ved at trkke forbrug produktonen fra produktonsværden. Konto for ndkomstdannelse vser hvorledes den Danmark skabte værdtlvækst anvendes tl betalng af produktonsskatter, netto, aflennng af ansatte eller tlfalder resdente produktonsenhe der form af bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst. Tl forskel fra Konto for ndkomstdannelse betrag tes konto for allokerng af prmer ndkomst de resdente enheder deres egenskab af modtagere modsætnng tl producenter af ndkomst. Sáledes vses bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst, der tlfalder danske produktonsenheder, den aflennng som danske lanmodtagere modtager (hvadenten den kommer fra ndeller udland) og de produktonsskatter, netto, som tlfalder det offentlge (kke alle produktonsskat ter, netto, tlfalder det offentlge, det en del tlfalder EU nsttutoner). Tllægges yderlgere formuendkomst fra udlandet, netto, som fortrnsvs bestár af renter og udbytter, fremkommer bruttonatonalndkomsten, BNI. konto for fordelng af sekundær ndkomst tllægges ndkomst og formueskatter samt andre lebende overfersler (herunder u landshjælp) fra udlandet,netto, hvorved den dsponble bruttonatonalndkomst fremkommer. Konto for anvendelse af dsponbelndkomst vser anvendelsen af den dsponble natonalndkomst tl konsum og opsparng. Forskellen mellem konsum og opsparng er forbrugstdspunktet, det den anvendelse, der sker samme perode som ndkomstskabelsen, er konsum. Kaptalkontoen vser, hvorledes opsparngen er anvendt tl nvesternger, nvesterngstlskud tl udlandet eller som fordrngserhvervelse, netto. Sdstnevnte er kontoens saldo, der ofte betegnes som 'den fnanselle opsparng'. Negatv fordrngserhvervelse, netto, er udtryk for, at den dsponble natonalndkomst kke har varer tlstrækkelg tl at dække perodens konsum og nvesterngsaktvtet. Da enhver akonomsk transakton altd er fnanseret, er en negatv fordrngserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk fnanserng, dvs. lántagnng udlandet. Konto for udlandet afrunder natonalregnskabets kontosystem, det alle transaktoner pá de evrge kont, der er relateret tl udlandet, modposteres pa denne konto. Saldoen er dentsk med saldoen pa kaptalkontoen. Den svarer tl saldoen pa betalngsbalancens lebende poster, Or der tages hensyn tl, at natonalregnskabet behandler Færeerne og Grenland som udland. Insttutonelle sektorer (s. 116) Den detaljerede opdelng af ekonomen, der sker natonalregnskabet, tjener tl at vse den funktonelle og den nsttutonelle fordelng. Den funktonelle opdelng gver en ekonomsk teknsk beskrvelse af ekonomen, det den vser, hvlke ekonomske enheder der producerer bestemte varer og tjenesteydelser og pá hvlken made. De ekonomske enheder, dvs. prmært arbejdsstederne, er henfert tl erhvervsgrupper. En række hovedsterrelser fra den funktonelle opdelng gennemgás afsnttet Erhvervstabeller. Den nsttutonelle opdelng sgter pá at belyse den ekonomske adfærd, hvorfor det er de beslutnngsdygtge enheder, typsk frmaer, der er udgangspunktet for placerngen sektorer. I det danske natonalregnskab er ekonomen delt op 4 hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlg forvaltnng og servce, husholdnngssektoren og Udland hvor selskabssektoren er yderlgere opdelt undersektorer. I tabellerne er kun hovedsektorerne vst. For alle ekonomens ndenlandske sektorer opstlles kont, som vser sektorens produkton og transaktoner med de evrge ndenlandske sektorer og udlandet, jf. prncpperne beskrevet afsnttet om Hovedkont, dog udelades konto for varer og tjenester samt konto for udlandet. En nsttutonel opspltnng af ekonomen medferer, at der pá de enkelte kont optræder en række serlge begreber, som kke fndes pá hovedkontene for hele ekonomen under eet, det de ndbyrdes transaktoner mellem sektorerne ophver hnanden ved den summaton, der sker, nár kontene konsolderes. Det drejer sg prmært om de omfordelende transaktoner pá kont for ndkomstfordelng. Erhvervstabeller (s. 118) Erhvervstabellerne gver en funktonel beskrvelse of ekonomen fordelt pa 26 erhvervsgrupper. For hver erhvervsgruppe præsenteres felgende hovedstarrelser: Produktonsværden er værden of erhvervenes samlede markedsmæssge og kkemarkedsmmssge ekonomske aktvtet. Bruttoværdtlvæksten, BVT, arets prser er den ndkomst, der tlfalder produktonsfaktorerne som aflennng for den værdtlvækst, erhvervet selv har skabt va produktonsprocessen. Bruttoværdtlvæksten 1990 prser er et udtryk for erhvervenes skabelse af værdtlvækst, nár der ses bort fra prsstgnnger sden Udvklngen tallene tolkes som den mængdemæssge vækst altsá et mal for akonomsk vækst. Indrekte malte fnanselle formdlngstjenester er forskellen mellem pengensttutternes formuendkomst (rentendtgter mv.) og renteudgfter, dvs. rentemargnalen. Den fratrækkes under eet summen of den erhvervsfordelte BVT. Formâlet hermed er at kunne medregne rentemargnalen de fnanselle vrksomheders produktonsværd uden samtdg at vare nedt tl at foretage en skansmæssg fordelng of belebet pa rá og hjælpestoffer de enkelte erhverv. Aflennng af ansatte omfatter enhver form for udbetalt Ian, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl socale ordnnger samt værden af naturaleydelser ("frynsegoder"), der udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst beregnes ved fra bruttoværdtlvæksten at fradrage aflennng af ansatte og andre produktonsskatter, netto. Det er den ndkomst, der er tl aflennng af selvstændges arbejde, aflennng af kaptalapparatet samt forbrug af fast realkaptal ("afskrvnnger "). I erhvervet offentlg forvaltnng og servce er bruttooverskuddet of produktonen lg med forbruget af fast realkaptal og nettoroverskuddet af produktonen derfor lg nul, det produktonsværden pr. konventon males fra omkostnngssden. Antal beskæftgede beregnes som antat beskæftgede vejet med længden af beskæftgelsesperoden. Det er sâledes et gennemsntsmal, hvor der dog kke er taget hensyn tl, at nogle of de beskæftgede er deltdsbeskæftgede og at andre har merarbejde. Beskæftgelsesmâlet kan derfor kke uden vdere tolkes som et mængdemál for den ydede arbejdsndsats. Lanmodtagere omfatter stllngskategorerne funk tonærer samt faglærte og ufaglærte arbejdere. Antallet beregnes efter samme prncpper som den samlede beskæftgelse. Forskellen mellem antal beskæftgede alt og lenmodtagerne er de selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Konsumudgft De prvate konsumudgfter bestár næsten udelukkende af husholdnngernes udgfter tl keb af varer og tjenesteydelser tl drekte forbrug. De prvate konsumudgfter opdeles felgende kategorer: Husholdnngernes konsum pá dansk omráde, der des er vst opdelt 10 forbrugsgrupper (fedevarer, beklædnng osv.), des er vst med en opdelng efter varghed. Turstndtægter, dvs. udenlandske tursters forbrug Danmark. Turstudgfter, dvs. danske tursters forbrug udlandet. Summen af husholdnngernes konsum pá dansk omrade og deres konsum udlandet (turstudgfterne) fratrukket turstndtægterne er husholdnngernes konsum alt. Forennger, organsatoner mv., fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. De offentlge konsumudgfter opdeles ndvduelle og kollektve konsumudgfter. Det offentlges udgfter tl ndvduelt konsum er udgfter tl ydelser, der konsumeres af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser nden for undervsnngs og sundhedsomrádet. De kollektve konsumudgfter er udgfter tl ydelser, der konsumeres kollektvt, eksempelvs forsvar og retsvsen. Faktsk ndvduelt konsum er summen af de prvate konsumudgfter og de offentlge ndvduelle konsumudgfter. Denne sterrelse vser de samlede udgfter tl ndvduelt konsum og er upávrket af eventulle ændrnger fordelngen af betalngen mellem husholdnngerne og det offentlge. Investernger Investerngerne omfatter bade faste nvesternger og lagerforegelser. Faste nvesternger er udgfter tl varge goder. Varge goder er goder, der erhverves med henblk pá benyttelse produktonsprocessen mere end 1 âr, fx udgfter tl anskaffelse af maskner og nventar og tl opferelse af bygnnger. De faste nvesternger opgeres bade brutto og netto. Forskellen er forbrug af fast realkaptal. Lagerforegelser er værden af den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger fx foregelsen af rá og færdgvarelagre ndustren, og engros og detalhandel. 115

116 1990prser markedsprser markedsprser procent Natonalregnskab Forsynngsbalance prser mlloner kroner ' 1994' 1995' 1996' 1997* Bruttonatonalprodukt (BNP) Import of varer og tjenester Tlgang alt = anvendelse alt _ Eksport af varer og tjenester Indenlandsk endelg anvendelse alt Prvat konsum udgfter Offentlg konsum udgfter Faste bruttonvesternger Lagerforegelser Arlg realvækst procent Bruttonatonalprodukt markedsprser 0,3 1,2 1,4 1,3 1,3 3,5 3,1 3,5 3,4 + Import af varer og tjenester.. 4,2 1,5 3,9 0,2 0,1 13,7 9,8 3,7 7,0 Tlgang aft.... 1,2 1,3 2,0 1,0 1,0 5,9 4,8 3,5 4,3 + Eksport of varer og tjenester 4,3 6,2 7,0 0,5 0,1 8,0 5,3 4,1 4,5 Indenlandsk endelg anvendelse aft 0,1 0,5 0,1 1,6 1,3 5,1 4,6 3,3 4,2 Prvat konsum udgfter 0,3 0,2 1,8 2,6 1,0 7,6 2,2 2,9 4,1 Offentlg konsum udgfter 0,8 0,2 0,7 0,9 3,1 2,3 2,0 2,4 2,9 Faste bruttonvesternger 0,2 0,9 2,7 1,0 0,6 0,8 11,5 7,2 7,2 I Bruttoværdtlvækst (BVT) 1990 prser.. mlloner kroner Artg stgnng procent (vækstrate) , , , , , , , , ,3 Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv (BVT pr. beskæftget) Arlg stgnng Landbrug mv. 16,1 7,5 1,6 2,6 13,9 11,4 7,8 1,9 0,3 Industr 4,7 1,5 1,0 0,6 4,7 0,9 2,0 4,2 3,0 Prsndeks Artg stgnng procent Bruttonatonalprodukt (BNP) 5,1 3,4 2,5 2,2 0,9 2,4 2,1 1,6 1,7 Bruttoværdtlvækst (BVT). 5,7 3,8 3,2 2,4 1,7 1,8 1,4 1,3 1,4 Prvat konsum.. 5,0 2,7 2,7 1,2 1,4 1,7 1,9 1,9 1,7 Den funktonelle ndkomstfordelng af bruttofaktorndkomst (BFI) Forbrug of fast realkaptal 18,2 18,3 18,1 18,3 18,3 18,5 18,0 17,3 16,6 15,9 Nettooverskud of produktonen og blandet ndkomst. 32,9 34,6 35,6 36,2 37,0 37,8 38,6 38,5 38,6 37,3 Aflennng of ansatte (lenkvote) 67,1 65,4 64,4 63,8 63,0 62,2 61,4 61,5 61,4 62,7 Standardberegnet lenkvote 67,4 65,4 64,4 64,2 62,2 61,8 61,1 61,1 61,1 62,7 Indeks 1990 = 100 Indeks 1990 = TI9an6 Import 150 Anvendelse < BNP Eksport Faste bruttonvesternger Prvat konsum Kollektvt konsum JLÏIUEIII Forsynngsbalancen prser 116

117 natonalregnskabet Natonalregnskab Centrale sterrelser ' 1994' 1995' 1996' 1997' Arets prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten (BFI)..._ Andre produktskatter mnus subsder Bruttovmrdtlvaakst (BVT) Produktskatter Produktsubsder Bruttonatonalproduktet (BNP) Aflennng af ansatte, formuendkomst mv. fra udlandet netto og produktons og mportskatter mnus subsder fra udlandet Bruttonatonalndkomsten (BNI) Forbrug af fast realkaptal Nettonatonalndkomsten (NNI) Import Tlgang alt = anvendelse I alt to Eksport 404 Prvat konsum 568 Bruttonatonsl Indenlandsk endelg anvendelse ffentlgt konsum 287 Investernger 228 Forsynngsbalancen 1997, Arete prser (ma. kr.) Mllarder kr IIIII Bruttoopaparng I1ß I alt Prvat sektor Husholdnngssektor Offentlg sektor o 5 LI.. ILI 11111E1 pub Bruttonvesternger og bruttoopsparng. Andel af dsponbel BNI Bruttoopsparng Bruttonvesternger Overskud pá lebende poster 117

118 produktonen. mllarder mllarder Natonalregnskab Konto for varer og tjenester * 1994' 1995' 1996' 1997' Arets prser mllarder kroner Produkton 1250,4 1332, ,1 1430,6 1467,7 1496, ,9 1655, ,2 1814,4 + Produktskatter mnus produktsubsder. 114,5 114,9 115,2 116,9 119,7 116,6 131,3 138,2 151,2 162,9 Produktskatter 127,6 127,7 128,4 130,7 134,1 135,2 149,9 157,3 169,3 180,8 Produktsubsder 13,1 12,9 13,2 13,8 14,5 18,6 18,6 19,0 18,0 17,9 + Import af varer og tjenester 227,0 252,2 253,8 268,7 265,6 257,3 291,0 316,0 326,1 366,4 Import af varer 180,8 201,5 203,1 215,3 212,1 200,9 229,5 253,3 257,6 290,6 Import of tjenester. 46,2 50,7 50,7 53,4 53,5 56,4 61,5 62,7 68,5 75,8 Tlgang aft ,8 1699, ,1 1816,1 1853,0 1870, , , , ,7 Forbrug produktonen 616,6 658,6 680,0 689,8 699,5 706,3 752,0 780,2 808,6 856,5 + Konsumudgft.. 572,5 597,8 615,8 643,6 668,4 690,8 742,5 772,2 809,2 855,2 Prvat konsumudgft 375,8 393,3 404,9 423,0 439,3 449,9 492,2 512,5 537,1 568,5 Offentlg konsumudgft 196,6 204,6 210,9 220,5 229,2 240,9 250,3 259,7 272,1 286,8 + Faste bruttonvesternger mv.l.. 154,9 163,2 166,0 165,6 161,0 163,9 168,2 186,5 204,0 223,6 + Lagerændrnger 0,6 3,2 1,6 1,9 0,2 8,0 0,8 12,5 2,4 4,9 + Eksport af varer og tjenester 248,4 276,7 295,7 319,1 324,2 317,8 341,8 358,4 376,4 403,6 Eksport af varer.. 190,3 213,6 226,6 240,2 249,2 244,2 269,3 283,0 295,2 321,6 Eksport af tjenester... 58,1 63,0 69,1 78,9 75,0 73,6 72,5 75,4 81,2 82,0 Anvendelse alt 1 591,8 1699,4 1759,1 1816,1 1853,0 18/0, ,2 2109, , , prser mllarder kroner Produkton 1 364,6 1367, ,1 1396,2 1406,2 1422,7 1478, , , ,7 + Produktskatter mnus produktsubsder. 118,0 116,3 115,2 119,2 121,0 123,3 129,8 128,0 135,1 140,3 + Import af varer og tjenester 239,9 250,0 253,8 263,6 264,1 263,9 300,0 329,4 341,5 365,4 Import of varer _ 190,8 200,8 203,1 213,3 214,3 211,7 241,3 266,9 276,0 296,8 Import of tjenester.._.. 49,1 49,2 50,7 50,3 49,8 52,2 58,8 62,5 65,5 68,6 Tlgang alt 1 722,5 1733, , , ,3 1810,0 1908,3 1978, , ,4 Forbrug produktonen 669,3 668,0 680,0 678,7 679,7 687,5 719,3 732,8 740,8 764,2 + Konsumudgft ,5 615,4 615,8 624,4 636,8 647,8 685,1 699,8 718,8 745,4 Prvat konsumudgft 405,3 403,9 404,9 412,1 422,7 427,1 459,4 469,6 482,9 502,6 Offentlg konsumudgft 213,3 211,5 210,9 212,3 214,1 220,7 225,7 230,3 235,9 242,8 + Faste bruttonvesternger mv ,0 167,4 166,0 161,4 159,8 160,8 162,1 180,7 193,7 207,6 + Lagerændrnger. 0,6 4,2 1,6 1,8 0,0 1,5 1,5 7,2 4,7 3,2 + Eksport of varer og tjenester 267,1 278,5 295,7 316,4 314,9 315,4 340,4 358,4 373,1 390,0 Eksport of varer. 207,0 217,9 226,6 239,3 241,6 242,9 267,7 277,0 287,0 307,1 Eksport af tjenester 60,0 60,6 69,1 77,1 73,3 72,5 72,7 81,3 86,1 82,9 Anvendelse alt t Inklusve anskaffelser mnus afhmndelser of vmrdgenstande 1 722, ,4 1759, , ,3 1810,0 1908,3 1978, ,1 2110,4 Produktonskonto Arets prser _. kroner Produkton. 1250,4 1332, ,1 1430,6 1467,7 1496, ,9 1655, ,2 1814,4 + Produktskatter mnus produktsubsder 114,5 114,9 115,2 116,9 119,7 116,6 131,3 138,2 151,2 162,9 Tlgang fra Danmark alt 1364,9 1447, ,3 1547,5 1587,4 1613, , ,7 1874,4 1977,3 Forbrug 616,6 658,6 680,0 689,8 699,5 706,3 752,0 780,2 808,6 856,5 Bruttonatonalprodukt, BNP. 748,3 788,6 825,3 857,7 887,9 907,2 962,2 1013,5 1065, ,9 + Forbrug af fast realkaptal ,6 123,2 129,0 135,5 141,9 146,2 149,3 151,7 152,3 151,7 Nettonatonalprodukt, NNP 632,6 665,4 696,4 722,1 746,0 761,0 812,9 861,9 913,5 969, prser mllarder kroner Produkton , ,1 1390, ,2 1406,2 1422,7 1478, , , ,7 + Produktskatter mnus produktsubsder.. 118,0 116,3 115,2 119,2 121,0 123,3 129,8 128,0 135,1 140,3 Tlgang fra Danmark alt 1482,6 1483,4 1505, ,5 1527, ,1 1608,3 1649,5 1689, ,0 + Forbrug produktonen 669,3 668,0 680,0 678,7 679,7 687,5 719,3 732,8 740,8 764,2 Bruttonatonalprodukt, BNP 813,3 815,4 825,3 836,8 847,5 858,5 889,0 916,8 948,8 980,8 + Forbrug of fast realkaptal. 126,1 126,6 129,0 130,8 132,4 132,5 132,9 135,0 136,3 140,7 Nettonatonalprodukt, NNP 687,2 688,8 696,4 706,0 715,1 726,0 756,1 781,8 812,5 840,1 Konto for ndkomstdannelsen Arets prser mllarder kroner Bruttonatonalprodukt, BNP 748,3 788,6 825,3 857,7 887,9 907,2 962,2 1013,5 1065, ,9 Produktskatter mnus produktsubsder _. _ 114,5 114,9 115,2 116,9 119,7 116,6 131,3 138,2 151,2 162,9 Bruttoværdtlvækst 633,8 673,7 710,1 740,8 768,2 790,6 830,9 875,3 914,6 958,0 Andre produktonsskatter mnus subsder.._.. 0,0 1,3 2,2 1,2 6,3 0,2 0,4 1,1 2,6 1,3 Bruttofaktorndkomst, BFI.. 633,8 675,0 712,3 742,0 774,5 790,4 831,3 876,4 917,3 956,6 Aflennng of ansatte (resdente producenters udg.) 425,0 441,4 458,4 473,6 487,6 491,7 510,4 539,2 563,3 600,0 Bruttooverskud of prod. og blandet ndkomstl 208,8 233,7 253,9 268,4 286,9 298,7 320,9 337,3 353,9 356, prser kroner Bruttonatonalprodukt, BNP 813,3 815,4 825,3 836,8 847,5 858,5 889,0 916,8 948,8 980,8 Produktskatter mnus produktsubsder.. 118,0 116,3 115,2 119,2 121,0 123,3 129,8 128,0 135,1 140,3 Bruttoværdtlvækstl 695,3 699,2 710,1 717,6 726,5 735,2 759,2 788,7 813,7 840,5 t Den tlherende nettostorrelse fremkommer ved at fratra=_kke forbrug of fast realkaptal 118

119 . Konsumudgft.. mllarder Natonalregnskab Allokerng af prmer og sekundær ndkomst ' 1994' 1995' 1996' 1997' Arets prser mllarder kroner Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst 208,8 233,7 253,9 268,4 286,9 298,7 320,9 337,3 353,9 356,7 + Aflennng af ansatte (modtaget af resdente lenmodtagere) ,8 444,8 461,0 477,0 491,4 496,8 514,9 544,0 568,0 604,3 + Produktons og mportskatter mnus subsder 121,5 119,7 119,5 122,0 120,2 126,1 139,3 145,3 156,2 170,9 + Formuendkomst fra udlandet, netto. 27,9 31,2 33,9 36,2 33,0 30,2 28,6 24,6 25,4 22,4 Bruttonatonalndkomst, BNI' 730,1 766,9 800,6 831,3 865,5 891,4 946,4 1001,9 1052, ,5 + Lebende ndkomst og formueskatter mv. fra udlandet, netto... 0,5 0,6 0,4 0,6 0,6 0,9 0,7 0,8 0,8 0,6 + Andre lebende overfersler fra udlandet, netto.. 13,5 14,6 13,3 15,8 16,6 18,8 20,3 20,5 22,0 24,0 Dsponbel bruttonatonalndkomstl. 716,1 751,8 786,9 814,9 848,3 871,7 925,4 980,5 1029,9 1084,9 1 Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkaptal. Anvendelse af dsponbel ndkomst Arets prser mllarder kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst. 716,1 751,8 786,9 814,9 848,3 871,7 925,4 980,5 1029,9 1084, ,5 597,8 615,8 643,6 668,4 690,8 742,5 772,2 809,2 855,2 Bruttoopsparngt 143,6 154,0 171,0 171,3 179,9 180,9 182,9 208,4 220,7 229,7 1 Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrække forbrug of fast realkaptal. Kaptal Arets prser kroner Bruttoopsparng 143,6 154,0 171,0 171,3 179,9 180,9 182,9 208,4 220,7 229,7 + Kaptaloverfersler fra udlandet, netto.. 0,0 1,1 0,5 0,2 0,0 0,2 0,1 0,4 0,1 0,8 Ændrnger nettoformue forársaget af opsparng og kap. overfersler.. 143,6 155,1 171,5 171,1 179,9 181,1 182,8 208,0 220,9 230,5 Faste bruttonvesternger mv.'.. 154,9 163,2 166,0 165,6 161,0 163,9 168,2 186,5 204,0 223,6 +. 0,6 3,2 1,6 1,9 0,2 8,0 0,8 12,5 2,4 4,9 Fordrngserhvervelse, netto 10,7 11,3 3,9 7,4 19,1 25,3 13,9 9,0 14,5 2,0 1 Inklusve anskaffelser mnus afhændelser af værdgenstande. Konto for transaktoner med udlandet Lebende transaktoner Arets prser mllarder kroner Eksport af varer.. 190,3 213,6 226,6 240,2 249,2 244,2 269,3 283,0 295,2 321,6 + Turstndtmgter 18,5 18,9 22,7 24,2 25,8 21,6 22,6 22,0 20,2 22,5 + Eksport af evrge tjenester 39,6 44,2 46,4 54,6 49,2 52,0 49,9 53,3 61,0 59,5 + Aflennng af ansatte fra udlandet 4,1 4,9 4,3 5,1 5,5 6,9 6,6 6,8 6,8 6,3 + Subsder fra udlandet. 9,4 8,8 9,0 9,2 9,4 11,4 10,5 10,2 9,5 8,9 + Formuendkomst fra udlandet 20,4 26,8 36,0 49,2 76,0 101,4 110,1 103,2 147,0 224,7 + Lebende ndkomst og formueskatter mv. fra 0,7 0,7 0,9 0,8 0,9 0,8 udlandet 0,5 0,6 0,6 0,6 + Andre lebende overfersler mv. fra udlandet.. 7,5 7,8 9,4 12,0 11,0 10,8 9,6 10,1 10,5 11,1 Lebende ndtægter fra udlandet alt 290,4 325,5 355,0 395,2 426,8 449,1 479,6 489,5 551,2 655,4. + Modtagne kaptaloverfersler fra udlandet 0,8 1,7 0,9 0,8 0,7 0,8 0,9 1,1 0,6 1,2 Indtægter fra udlandet alt.. 291,1 327,2 355,9 396,0 427,5 449,9 480,6 490,6 551,8 656,6 Import af varer 180,8 201,5 203,1 215,3 212,1 200,9 229,5 253,3 257,6 290,6 + Turstudgfter.. 22,4 22,8 24,3 23,1 24,8 15,8 17,2 18,1 17,7 22,4 + Import af evrge tjenester 23,8 28,0 26,4 30,3 28,7 40,6 44,3 44,6 50,8 53,3 + Aflennng af ansatte tl udlandet 1,3 1,4 1,6 1,6 1,7 1,8 2,2 2,0 2,2 1,9 + Produktons og mportskatter tl udlandet.. 2,4 2,7 2,5 2,9 2,5 2,1 2,1 2,1 2,0 2,2 + Formuendkomst tl udlandet...._ 48,3 58,1 69,9 85,4 109,0 131,6 138,8 127,8 172,4 247,1 + Lebende ndkomst og formueskatter mv. tl udlandet. 1,0 1,2 1,0 1,2 1,3 1,7 1,6 1,6 1,6 1,4 + Andre lebende overfersler mv. tl udlandet. 21,1 22,3 22,7 27,8 27,6 29,6 29,9 30,6 32,5 35,1 Lobende udgfter tl udlandet alt 301,0 337,9 351,6 387,6 407,7 424,0 465,6 480,1 536,8 654,3 + Betalte kaptaloverfersler tl udlandet.. 0,8 0,6 0,4 1,0 0,7 0,6 1,0 1,5 0,4 0,4 Udgfter tl udlandet alt 301,8 338,5 351,9 388,6 408,4 424,6 466,6 481,6 537,2 654,6 Varebalance (handelsbalance) 9,5 12,1 23,5 24,9 37,1 43,3 39,8 29,7 37,6 31,0 Tjenestebalance 11,9 12,3 23,5 24,9 21,5 17,2 11,0 12,7 12,7 6,2 Vare og tjenestebalancen 21,5 24,4 41,9 50,4 58,7 60,5 50,8 42,4 50,4 37,2 Lobende saldo over for udlandet.. 10,7 12,4 3,4 7,6 19,1 25,0 14,0 9,4 14,4 1,2 Fordrngserhvervelse, netto 10,7 11,3 3,9 7,4 19,1 25,3 13,9 9,0 14,5 2,0 119

120 ... Natonalregnskab Offentlg forvaltnng og servce ' 1994' 1995' 1996' 1997' Produktonskonto Arets prser mllarder kroner Produkton ,8 217,2 225,9 236,0 245,7 258,9 269,7 280,8 294,5 308,8 + Forbrug produktonen. 53,5 56,2 59,4 62,8 65,8 71,3 75,1 79,7 83,8 87,9 Bruttoverdtlvekst 154,3 161,0 166,5 173,2 179,9 187,6 194,6 201,1 210,7 221,0 Forbrug of fast realkaptal 17,8 18,9 19,9 20,8 21,9 22,8 24,5 25,3 25,6 25,9 Nettoverdtlvekst.. 136,5 142,1 146,7 152,4 158,0 164,8 170,0 175,7 185,1 195,1 Konto for ndkomstdannelse Bruttoverdtlvekst. 154,3 161,0 166,5 173,2 179,9 187,6 194,6 201,1 210,7 221,0 Andre produktonsskatter mnus subsder 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 1,9 1,3 1,0 1,7 1,2 Bruttofaktorndkomst, BFI ,9 160,6 166,1 172,9 179,6 185,7 193,2 200,1 208,9 219,7 Aflennng of ansatte (resdente producenters udg.) 136,1 141,7 146,3 152,0 157,7 162,9 168,7 174,8 183,3 193,9 Bruttooverskud of produktonenl. 17,8 18,9 19,9 20,8 21,9 22,8 24,5 25,3 25,6 25,9 Konto for allokerng af prmer ndkomst. Bruttooverskud af produktonen. 17,8 18,9 19,9 20,8 21,9 22,8 24,5 25,3 25,6 25,9 + Produktons og mportskatter.._ ,0 136,9 138,0 140,4 144,6 149,6 164,2 171,1 183,4 197,2 Subsder. 15,5 17,2 18,5 18,4 24,4 23,7 25,2 25,7 27,4 26,1 + Formuendkomst, netto ,3 20,2 21,7 24,7 13,7 17,9 22,6 26,7 21,9 23,5 Prmer bruttondkomstl.. 115,0 118,5 117,6 118,2 128,4 130,8 140,9 144,0 159,7 173,5 Konto for fordelng af sekunder ndkomst Prmer bruttondkomst.. 115,0 118,5 117,6 118,2 128,4 130,8 140,9 144,0 159,7 173,5 + Lebende ndkomst og formueskatter mv.. 227,0 236,3 233,7 244,5 257,4 271,1 295,6 306,6 324,5 339,0 + Bdrag tl socale ordnnger 16,2 17,0 18,8 19,6 21,2 22,6 26,9 26,4 27,7 29,4 + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler + Andre lebende overfersler.. 4,0 3,8 4,7 5,2 4,9 6,3 5,7 6,4 6,4 7,0 I alt bruttondtegter 362,2 375,6 374,9 387,4 412,0 430,8 469,1 483,4 518,3 548,8 Lebende ndkomst og formueskatter mv. + Bdrag tl socale ordnnger... + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler 127,0 140,4 147,4 157,7 167,7 178,4 204,3 206,1 210,3 210,7 + Andre lebende overfersler 14,9 15,6 14,7 17,8 18,2 20,8 22,7 22,3 25,0 27,4 I aft bruttoudgfter.. 141,9 156,0 162,2 175,5 186,0 199,3 227,0 228,4 235,3 238,1 Dsponbel bruttondkomstl 220,3 219,6 212,7 211,9 226,0 231,6 242,1 255,0 283,0 310,8 Konto for ndkomstomfordelng va naturaleydelser Dsponbel bruttondkomst ,3 219,6 212,7 211,9 226,0 231,6 242,1 255,0 283,0 310,8 Socale overfersler naturaler _ 129,1 134,3 138,5 145,6 153,7 160,7 167,7 174,8 184,2 192,1 Korrgeret dsponbel bruttondkomstl 91,2 85,2 74,2 66,3 72,3 70,9 74,4 80,2 98,8 118,6 Konto for anvendelse af dsponbel ndkomst Dsponbel bruttondkomst 220,3 219,6 212,7 211,9 226,0 231,6 242,1 255,0 283,0 310,8 + Konsumudgft 196,6 204,6 210,9 220,5 229,2 240,9 250,3 259,7 272,1 286,8 Bruttoopsparngl 23,6 15,0 1,8 8,6 3,2 9,4 8,2 4,7 10,9 24,0 Konto for anvendelse af korrgeret dsponbel ndkomst Korrgeret dsponbel bruttondkomst... 91,2 85,2 74,2 66,3 72,3 70,9 74,4 80,2 98,8 118,6 Faktsk kollektvt konsum 67,6 70,2 72,4 74,9 75,5 80,2 82,6 84,9 87,9 92,6 Bruttoopsparngl 23,6 15,0 1,8 8,6 3,2 9,4 8,2 4,7 10,9 24,0 Kaptal konto Bruttoopsparngl.. 23,6 15,0 1,8 8,6 3,2 9,4 8,2 4,7 10,9 24,0 + Kaptaloverfersler, netto... 1,3 0,7 2,8 0,8 0,4 0,1 0,8 0,4 0,4 0,4 Ændrnger nettoformue forarsaget af opsparng og kap.overfersler 24,9 15,7 4,6 7,8 2,8 9,2 9,0 4,3 11,3 24,4 Faste bruttonvesternger mv.2 15,6 14,6 13,4 12,9 16,8 16,6 17,7 18,3 21,1 19,7 Lagerændrnger 0,8 0,5 0,4 0,2 0,1 0,0 0,2 0,5 0,1 0,0 Anskaffelser of kke fnanselle kke producerede aktver, netto ,9 0,7 0,8 0,3 0,0 0,2 0,3 0,1 0,4 0,1 Fordrngserhvervelse, netto.. 11,1 2,4 8,4 20,6 19,7 25,6 26,1 22,2 9,4 4,8 I Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrække forbrug of fast realkaptal 2 Inklusve anskaffelser mnus afhændelser of vmrdgenstande 120

121 .. Natonalregnskab Selskabssektor * 1994' 1995' Produktonskonto Arets prser mllarder kroner Produkton. 826,5 888,8 937,0 963,4 988,0 1001,6 1063,8 1112,5 Forbrug produktonen 451,2 483,9 504,2 511,7 519,5 519,0 554,7 576,0 Bruttoverdtlvekst 375,3 405,0 432,8 451,7 468,5 482,6 509,1 536,6 Forbrug af fast realkaptal... 63,9 68,5 72,6 77,3 82,9 85,1 86,1 86,9 Nettoværdtlvækst 311,4 336,5 360,2 374,4 385,6 397,4 423,0 449,7 Konto for ndkomstdannelse Bruttoværdtlvækst ,3 405,0 432,8 451,7 468,5 482,6 509,1 536,6 Andre produktonsskatter mnus subsder.. 1,1 2,3 2,9 1,5 5,6 2,4 2,5 2,7 Bruttofaktorndkomst, BFI ,4 407,3 435,7 453,2 474,1 485,0 511,6 539,2 Aflennng af ansatte (resdente producenters udgfter) 253,9 264,8 277,0 287,2 295,0 293,8 303,9 325,3 Bruttooverskud af produktonenl. 122,5 142,5 158,7 166,0 179,0 191,1 207,8 213,9 Konto for allokerng af prmer ndkomst Bruttooverskud af produktonen. _ 122,5 142,5 158,7 166,0 179,0 191,1 207,8 213,9 + Formuendkomst, netto... 12,2 9,3 6,5 6,7 0,3 3,4 6,3 15,2 Indrekte matte fnanselle formdlngstjenester. 28,7 33,1 33,8 31,7 30,4 31,9 32,2 30,7 Prmer bruttondkomstl 105,9 118,7 131,4 141,0 148,3 162,6 181,9 198,3 + Heraf udloddet selskabsudbytte, udgft 28,5 29,6 20,6 27,5 37,1 30,6 23,0 23,8 Bruttovrksomhedsndkomst ,4 148,3 152,0 168,5 185,4 193,1 204,9 222,1 Konto for fordelng af sekundær ndkomst Prmer bruttondkomst ,9 118,7 131,4 141,0 148,3 162,6 181,9 198,3 + Lebende ndkomst og formueskatter mv.. + Bdrag tl socale ordnnger.. 16,3 17,0 19,5 19,7 21,4 24,9 21,5 25,5 + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler. + Andre lebende overfersler 32,5 32,9 35,6 42,0 42,6 44,5 42,3 39,6 I alt bruttondtægter 154,7 168,6 186,5 202,7 212,3 232,0 245,8 263,4 Lobende ndkomst og formueskatter mv. 15,6 16,1 12,4 13,4 13,8 19,0 17,6 20,0 + Bdrag tl socale ordnnger... + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler. 11,0 12,3 14,2 14,6 16,3 17,9 17,7 19,1 + Andre lebende overfersler.. 33,0 32,7 36,3 41,1 41,4 42,5 39,5 37,9 I alt bruttoudgfter. 59,6 61,1 62,9 69,2 71,4 79,3 74,9 77,0 Dsponbel bruttondkomstl 95,1 107,5 123,6 133,6 140,9 152,6 170,9 186,4 Konto for anvendelse af dsponbel ndkomst Dsponbel bruttondkomst 95,1 107,5 123,6 133,6 140,9 152,6 170,9 186,4 Korrekton for ndrnger husholdnngernes nettoformue pensonskasser 5,2 4,6 5,3 5,1 5,1 7,0 3,8 6,4 Bruttoopsparngl.. 89,9 102,8 118,3 128,5 135,8 145,6 167,1 180,1 Kaptal konto Bruttoopsparngt 89,9 102,8 118,3 128,5 135,8 145,6 167,1 180,1 +Kaptaloverfersler, netto 0,2 0,1 0,4 1,1 0,8 1,1 1,7 0,7 Ændrnger nettoformue forarsaget af opsparng og kap.overforsler. 90,0 102,9 118,6 129,6 135,0 146,8 168,8 180,7 Faste bruttonvesternger mv ,5 116,5 117,9 117,4 113,9 116,3 118,9 132,7 Lagerændrnger... 1,0 4,2 1,2 1,9 0,0 7,5 0,9 12,8 Anskaffelser af kke fnanselle kke producerede 0,8 aktver, netto 0,1 1,0 0,5 0,7 0,1 0,4 0,4 Fordrngserhvervelse, netto 17,6 18,8 1,0 14,8 21,2 38,4 49,4 36,1 Anm. Tallene for selskabssektor og husholdnngssektor pß detalje 1 Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrmkke ret nveau er fort frem tl og med forbrug of fast realkaptal 2 Inklusve anskaffelser mnus afhændelser of vmrdgenstande 121

122 ... Natonalregnskab Husholdnngssektor' ' 1994* 1995' Kontor for produkton Arets prser mllarder kroner Produkton 216,1 226,3 227,2 231,2 234,0 236,4 249,4 262,2.. Forbrug produktonen. 83,1 85,4 82,6 83,6 83,8 84,1 90,0 93,7 Bruttoverdtlvekst ,0 140,9 144,6 147,5 150,2 152,4 159,4 168,4 Forbrug af fast realkaptal 33,9 35,9 36,5 37,4 37,1 38,3 38,7 39,5 Nettoverdtlvekst 99,0 105,1 108,1 110,1 113,1 114,1 120,7 129,0 Konto for ndkomstdannelse Bruttoverdtlvekst 133,0 140,9 144,6 147,5 150,2 152,4 159,4 168,4 Andre produktonsskatter mnus subsder.. 0,8 0,6 0,3 0,0 1,1 0,7 0,7 0,6 Bruttofaktorndkomst, BFI.. 132,2 140,3 144,3 147,6 151,3 151,7 158,7 167,8 Aflennng af ansatte (resdente producenters udgfter) 35,0 34,9 35,1 34,4 34,9 35,0 37,9 39,1 Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst2 97,2 105,4 109,2 113,2 116,4 116,7 120,8 128,8 Konto for allokerng af prmer ndkomst Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst. 97,2 105,4 109,2 113,2 116,4 116,7 120,8 128,8 + Aflennng af ansatte (modtaget af resdente lenmodtagere) 427,8 444,8 461,0 477,0 491,4 496,8 514,9 544,0 + Produktons og mportskatter.. + Subsder + Formuendkomst, netto... 15,8 20,4 18,7 18,1 18,9 15,6 12,3 13,1 Prmer bruttondkomst2. 509,2 529,7 551,5 572,1 588,9 597,9 623,3 659,7 Konto for fordelng af sekunder ndkomst Prmer bruttondkomst. 509,2 529,7 551,5 572,1 588,9 597,9 623,3 659,7 + Lebende ndkomst og formueskatter mv... + Bdrag tl socale ordnnger + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler 138,3 153,0 162,2 172,8 184,6 196,9 222,7 225,9 + Andre lebende overfersler 9,3 8,5 9,8 9,9 10,7 12,3 13,1 13,0 I alt bruttondtegter 656,8 691,3 723,5 754,8 784,2 807,1 859,2 898,5 Lobende ndkomst og formueskatter mv. 211,9 220,8 221,7 231,6 244,3 253,0 278,7 287,4 + Bdrag tl socale ordnnger 33,3 34,9 39,2 40,3 43,7 48,9 49,8 53,3 + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler + Andre lobende overfersler 10,9 10,8 12,0 13,5 14,8 17,9 18,6 18,5 I alt bruttoudgfter 256,1 266,6 272,9 285,5 302,8 319,8 347,0 359,3 Dsponbel bruttondkomst ,8 424,8 450,6 469,4 481,4 487,3 512,1 539,2 Konto for ndkomstomfordelng va naturaleydelser Dsponbel bruttondkomst 400,8 424,8 450,6 469,4 481,4 487,3 512,1 539,2 + Socale overfersler naturaler 129,1 134,3 138,5 145,6 153,7 160,7 167,7 174,8 Korrgeret dsponbel bruttondkomst ,9 559,1 589,1 614,9 635,1 648,0 679,9 714,0 Konto for anvendelse af dsponbel ndkomst Dsponbel bruttondkomst.. 400,8 424,8 450,6 469,4 481,4 487,3 512,1 539,2 + Korrekton for ændrnger husholdnngernes nettoformue pensonskasser 5,2 4,6 5,3 5,1 5,1 7,0 3,8 6,4 Indvduel konsumudgft 375,8 393,3 404,9 423,0 439,3 449,9 492,2 512,5 Bruttoopsparng2 30,1 36,2 51,0 51,4 47,2 44,4 23,8 33,2 Konto for anvendelse af korrgeret dsponbel ndkomst Korrgeret dsponbel bruttondkomst 529,9 559,1 589,1 614,9 635,1 648,0 679,9 714,0. + Korrekton for ændrnger husholdnngernes nettoformue pensonskasser 5,2 4,6 5,3 5,1 5,1 7,0 3,8 6,4 + Faktsk ndvduelt konsum.., 504,9 527,6 543,5 568,6 592,9 610,6 659,9 687,2 Bruttoopsparng2 30,1 36,2 51,0 51,4 47,2 44,4 23,8 33,2 Konto for kaptal.. Bruttoopsparng. 30,1 36,2 51,0 51,4 47,2 44,4 23,8 33,2 + Kaptaloverforsler, netto.. 1,5 0,3 2,7 2,1 0,4 1,0 1,0 1,5 Ændrnger nettoformue forärsaget af opsparng og kap.overforsler. 28,7 36,5 48,3 49,3 47,7 43,4 22,8 31,7 Faste bruttonvesternger mv.3 32,8 32,1 34,6 35,3 30,3 31,0 31,6 35,5 Lagerndrnger... 0,7 0,5 0,0 0,2 0,3 0,5 0,1 0,2 Anskaffelser af kke fnanselle kke producerede aktver, netto 0,9 0,3 0,3 1,0 0,1 0,7 0,7 0,7 Fordrngserhvervelse, netto 4,2 5,1 13,3 13,2 17,6 12,3 9,7 4,7 Ann. Tallene for selskabssektor og husholdnngssektor pá detalje 1 Inkl. non proft nsttutoner rettet med husholdnngerne ret nveau er fort frem tl og med Den tlhorende nettosterrelse fremkommer ved at fratrmkke forbrug af fast realkaptal 3 Inklusve anskaffelser mnus afhmndelser of vmrdgenstande 122

123 .. Natonalregnskab Produkton bassprser de enkelte erhverv ' 1994' 1995* 1996* 1997* ' Arets prser mllarder kroner Produkton alt._._ 1250,4 1332,3 1390,1 1430,6 1467,7 1496,9 1582,9 1655,5 1723,2 1814, Landbrug, fsker og rástofudvndng 67,4 75,0 75,2 74,0 74,4 71,6 71,1 74,1 78,2 83,5 5,4 4,6 Landbrug, gartner og skovbrug 55,5 60,7 60,0 58,1 58,3 56,1 55,2 58,3 58,7 58,9 4,4 3,2 Fsker mv... _.._ 4,7 5,1 5,0 5,1 4,9 3,8 3,9 4,1 4,1 4,4 0,4 0,2 Rástofudvndng 7,2 9,2 10,2 10,8 11,2 11,7 12,0 11,7 15,4 20,2 0,6 1,1 Industr 333,7 358,5 370,1 376,0 385,3 377,9 401,9 431,0 438,7 467,9 26,7 25,8.. Nærngs ognydelsesmddelndustr. 100,7 107,7 110,0 110,6 116,4 113,0 111,6 110,0 109,7 118,5 8,1 6,5 Tekstl, beklædnngs og laederndustr.. 16,5 16,1 16,2 16,3 17,3 16,2 17,4 18,5 17,3 16,9 1,3 0,9 Træ, papr og grafsk ndustr 42,5 44,6 44,5 45,6 45,3 44,9 50,0 58,3 58,2 63,1 3,4 3,5 Mneralolle, kemsk og plastndustr. mv.. 43,1 48,2 49,8 50,3 52,1 51,7 55,2 60,4 65,1 69,5 3,4 3,8 Sten, ler og glasndustr mv.. 13,1 13,5 13,6 13,2 13,4 12,8 15,1 15,9 16,5 18,4 1,0 1,0 Jern og metalndustr 100,7 110,0 116,7 119,1 120,3 118,6 129,2 143,7 147,9 156,4 8,1 8,6 Mebelndustr og anden ndustr 17,0 18,3 19,3 20,9 20,6 20,6 23,5 24,2 23,9 25,2 1,4 1,4 Energ og vandforsynng 22,0 24,8 25,8 29,7 29,5 30,1 30,1 30,6 32,7 33,0 1,8 1,8 Bygge og anlægsvrksomhed.. 102,8 103,9 103,4 97,5 99,8 96,0 99,6 107,0 119,6 125,3 8,2 6,9 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv. 165,8 169,3 183,9 193,1 199,5 200,7 219,9 230,8 237,8 251,9 13,5 13,9 Handel m. bler, autorep., servcestatoner 21,0 21,2 22,5 24,2 25,0 25,0 29,6 31,6 33,2 34,8 1,7 1,9 Engros og agenturhandel undt. m. bler.. 83,2 85,0 91,0 95,9 95,8 97,5 105,5 113,2 116,7 121,9 6,7 6,7 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler.. 40,3 41,2 47,1 49,1 53,1 52,6 56,5 58,0 58,5 64,9 3,2 3,6 Hotel og restauratonsvrksomhed mv.. 21,2 21,8 23,2 23,9 25,6 25,7 28,3 28,0 29,5 30,3 1,7 1,7 Transportvrks., post og telekommunkaton.. 103,9 116,7 117,4 125,4 126,8 135,9 144,4 143,8 149,2 158,2 8,3 8,7 Transportvrksomhed.. 83,8 95,0 94,6 101,8 101,5 109,6 115,8 116,0 123,4 129,0 6,7 7,1 Post og telekommunkaton. 20,2 21,7 22,8 23,6 25,4 26,3 28,5 27,9 25,8 29,2 1,6 1,6 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce. 214,8 234,5 248,6 257,1 262,4 278,9 295,9 305,4 315,4 327,6 17,2 18,1 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 50,1 58,3 59,0 57,5 57,3 65,8 72,5 70,3 70,9 71,5 4,0 3,9 Udlejnng og ejendomsformdlng 96,2 102,6 110,2 116,6 118,5 120,3 125,6 129,5 133,1 138,2 7,7 7,6 Forretnngsservce mv.. 68,5 73,6 79,4 82,9 86,5 92,8 97,8 105,5 111,4 117,9 5,5 6,5 Offentlge og personlge tjenesteydelser.. 240,0 249,7 265,7 277,8 290,0 305,8 320,0 332,7 351,7 367,0 19,2 20,2 Offentlg admnstraton mv. 67,7 69,3 72,5 75,9 81,5 86,0 90,0 94,0 99,0 103,7 5,4 5,7 Undervsnng 47,0 49,1 50,0 53,0 54,2 56,8 59,6 62,0 65,4 67,9 3,8 3,7 Sundhedsvæsen mv. 40,0 40,9 44,0 45,9 47,6 50,0 51,9 53,6 56,2 58,3 3,2 3,2 Socale nsttutoner mv. 47,1 51,1 53,3 54,7 56,7 59,7 62,3 64,6 68,4 71,3 3,8 3,9 Renovaton, forennger og forlystelser mv. 38,1 39,2 45,9 48,3 50,0 53,3 56,2 58,5 62,8 65,7 3,0 3,6 Memopost: Offentlg forvaltnng og servce 207,8 217,2 225,9 236,0 245,7 258,9 269,7 280,8 294,5 308,8 16,6 17,0 1990prser mllarder kroner Produkton alt 1364,6 1367,1 1390,1 1396,2 1406,2 1422,7 1478, , ,5 1604,7 Landbrug, fsker og rastofudvndng 70,3 73,3 75,2 75,7 76,1 80,4 81,4 83,1 83,9 84,6 Landbrug, gartner og skovbrug 55,8 57,4 60,0 58,9 58,2 62,1 61,2 63,0 62,7 61,6 Fsker mv. 5,5 5,8 5,0 4,8 5,2 3,9 4,8 4,4 3,6 3,3 Rástofudvndng 9,0 10,1 10,2 12,0 12,8 14,3 15,4 15,7 17,6 19,8.., Industr 361,3 366,9 370,1 371,4 373,7 371,1 388,5 406,0 407,6 427,1 Nærngs og nydelsesmddelndustr. 105,3 105,4 110,0 111,0 113,6 116,6 113,1 108,4 106,9 111,2 Tekstl, beklaednngs og læderndustr.. 17,6 16,9 16,2 16,0 16,7 15,5 16,2 16,9 15,9 15,8 Trae papr og grafsk ndustr 47,7 47,1 44,5 44,2 43,1 42,8 46,8 51,2 50,7 55,3 Mneralole, kemsk og plastndustr. mv.. 48,0 49,9 49,8 49,7 51,9 51,5 56,3 60,7 63,5 66,6 Sten, ler og glasndustr mv.._. 14,4 14,2 13,6 12,9 12,7 11,8 12,8 13,1 13,4 15,0 Jern og metalndustr.. 109,7 114,4 116,7 117,1 116,6 113,6 122,0 134,1 136,2 141,3 Mebelndustr og anden ndustr. 18,6 19,1 19,3 20,5 19,3 19,3 21,3 21,6 21,1 21,9 Energ og vandforsynng 25,1 25,0 25,8 29,3 30,6 32,4 33,2 34,9 36,1 35,0 Bygge og anlægsvrksomhed.. 113,7 108,9 103,4 94,1 94,2 88,6 89,9 93,1 100,9 102,7 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv. 188,8 177,1 183,9 190,1 192,8 190,7 206,1 213,9 220,9 230,0 Handel m. bler, autorep., servcestatoner 24,0 22,6 22,5 22,9 23,5 22,5 26,4 27,4 28,3 29,0 Engros og agenturhandel undt. m. bler. 98,5 89,3 91,0 95,6 92,8 93,1 99,4 105,6 110,3 114,0 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler.. 43,6 42,6 47,1 48,4 51,9 50,8 54,2 55,6 56,2 60,7 Hotel og restauratonsvrksomhed mv. 22,7 22,5 23,2 23,2 24,6 24,2 26,1 25,2 26,1 26,3 Transportvrks., post og telekommunkaton.. 111,5 116,7 117,4 119,5 121,5 127,6 134,6 136,6 139,0 142,3 Transportvrksomhed 88,9 94,2 94,6 96,4 96,9 102,1 107,2 107,7 112,3 113,2 Post og telekommunkaton 22,6 22,5 22,8 23,1 24,5 25,5 27,4 28,8 26,6 29,1 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce. 232,9 240,9 248,6 248,7 245,8 252,0 255,5 257,9 260,6 269,1 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 52,3 58,0 59,0 57,2 53,2 55,8 57,9 54,9 54,8 55,1 Udlejnng og ejendomsformdlng. 107,9 107,9 110,2 111,7 110,2 108,5 109,1 109,7 110,4 113,7 Forretnngsservce mv. 72,7 75,1 79,4 79,8 82,4 87,6 88,5 93,3 95,4 100,3 Offentlge og personlge tjenesteydelser 261,2 258,3 265,7 267,5 271,3 280,0 289,2 296,0 305,5 313,7 Offentlg admnstraton mv. 73,3 71,4 72,5 73,6 76,4 78,9 81,3 83,5 85,9 88,7 Undervsnng 51,1 50,9 50,0 51,0 50,6 51,9 53,6 54,8 56,5 57,7 Sundhedsvæsen mv... 43,0 42,1 44,0 44,4 44,7 46,0 47,0 47,7 48,9 50,1 Socale nsttutoner mv.. 51,0 52,9 53,3 52,1 52,6 53,9 55,7 56,8 58,7 60,3 Renovaton, forennger og forlystelser mv. 42,8 41,1 45,9 46,5 47,1 49,3 51,5 53,2 55,6 56,9 Memopost: Offentlg forvaltnng og servce. 223,5 225,6 225,9 226,7 229,4 236,4 242,0 247,0 252,9 259,9 123

124 Natonalregnskab Bruttoværdtlvækst de enkelte erhverv ' 1994' 1995' 1996' 1997' ' Arets prser mllarder kroner Bruttoværdtlvækst alt 633,8 673,7 710,1 740,8 768,2 790,6 830,9 875,3 914,6 958, Landbrug, fsker og rastofudvndng 32,7 39,2 39,3 38,2 37,7 33,4 35,0 38,9 43,1 49,9 5,2 5,2 Landbrug, gartner og skovbrug 25,2 29,7 29,1 27,7 26,8 23,8 25,2 28,9 29,4 30,8 4,0 3,2 Fsker mv.. 2,5 2,8 2,6 2,8 2,7 1,7 1,7 2,0 2,5 3,2 0,4 0,3 RAstofudvndng 5,0 6,7 7,7 7,7 8,2 7,9 8,1 8,0 11,3 15,9 0,8 1,7 Industr 115,9 122,4 128,5 131,6 137,8 140,1 146,7 157,7 162,0 169,6 18,3 17,7 Nærngs og nydelsesmddelndustr.. 22,6 22,7 24,0 25,0 26,5 27,0 24,1 24,6 23,0 22,5 3,6 2,4 Tekstl, beklædnngs og læderndustr.. 6,2 5,9 6,0 6,2 6,4 5,7 5,8 6,3 5,9 6,0 1,0 0,6 Tra, papr og grafsk ndustr 16,6 17,7 17,5 18,1 18,9 19,4 21,6 25,5 26,0 25,6 2,6 2,7 Mneralole, kemsk og plastndustr. mv.. 14,5 16,4 17,3 17,2 18,7 19,2 20,4 21,6 22,2 25,2 2,3 2,6 Sten, ler og glasndustr mv. 5,6 6,0 5,9 5,6 5,9 6,2 7,4 7,7 8,5 9,2 0,9 1,0 Jern og metalndustr ,0 45,8 49,7 50,3 52,1 53,0 56,5 61,2 65,5 69,5 6,8 7,3 Mebelndustr og anden ndustr. 7,3 7,8 8,0 9,0 9,2 9,6 10,9 10,9 10,8 11,5 1,2 1,2 Energ og vandforsynng... 11,8 14,2 15,1 17,8 18,4 18,8 19,0 19,4 20,5 20,8 1,9 2,2 Bygge og anla3gsvrksomhed _ 39,0 38,7 37,2 36,8 38,0 36,4 37,2 40,7 44,9 49,6 6,2 5,2 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv. 94,2 95,5 104,6 113,1 117,0 118,7 128,5 135,6 140,2 146,6 15,1 15,3 Handel m. bler, autorep., servcestatoner 9,2 9,4 10,3 11,3 11,9 11,9 13,8 14,8 15,5 15,5 1,5 1,6 Engros og agenturhandel undt. m. bler 47,1 47,5 50,8 55,8 56,6 58,1 62,2 66,8 69,8 73,9 7,4 7,7 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler.. 28,1 28,4 32,5 34,4 36,6 36,2 38,6 39,5 39,3 44,2 4,4 4,6 Hotel og restauratonsvrksomhed mv... 9,7 10,3 11,1 11,6 11,9 12,5 14,0 14,6 15,6 12,9 1,5 1,3 Transportvrks., post og telekommunkaton.. 49,0 53,6 56,7 58,3 61,8 63,4 65,6 67,3 68,6 69,0 7,7 7,2 Transportvrksomhed.. 35,8 39,4 40,9 42,3 44,1 45,6 46,6 48,9 51,7 48,8 5,6 5,1 Post og telekommunkaton. 13,2 14,2 15,8 16,0 17,7 17,8 19,0 18,4 16,9 20,2 2,1 2,1 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce. 145,5 162,6 170,2 176,2 179,3 193,1 203,8 210,6 219,3 224,2 23,0 23,4 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed. 32,5 38,7 38,5 37,3 36,9 44,1 49,4 48,9 50,3 49,4 5,1 5,2 Udlejnng og ejendomsformdlng 72,2 78,1 82,5 87,3 89,1 91,1 94,7 96,9 99,4 102,9 11,4 10,7 Forretnngsservce mv. 40,8 45,8 49,2 51,6 53,3 58,0 59,7 64,8 69,6 71,9 6,4 7,5 Offentlge og personlge tjenesteydelser 174,4 180,7 192,3 200,5 208,7 218,6 227,2 235,8 246,8 258,1 27,5 26,9 Offentlg admnstraton mv.. 47,1 49,0 50,5 52,5 56,5 59,1 61,0 63,9 66,3 70,2 7,4 7,3 Undervsnng 36,9 38,2 38,8 40,9 42,0 43,6 45,5 47,2 49,5 51,9 5,8 5,4 Sundhedsvæsen mv. 29,9 30,4 32,6 33,9 34,6 36,3 37,4 38,6 40,1 41,7 4,7 4,4 Socale nsttutoner mv. 38,4 41,0 42,6 44,1 45,8 48,1 49,7 51,5 54,2 56,6 6,1 5,9 Renovaton, forennger og forlystelser mv.. 22,0 22,1 27,8 29,1 29,9 31,5 33,7 34,6 36,8 37,8 3,5 3,9 Indrekte matte fnanselle formdlngstjenester 28,7 33,1 33,8 31,7 30,4 31,9 32,2 30,7 30,8 29,8 4,5 3, prser mllarder kroner Bruttova3rdtva3kst alt 695,3 699,2 710,1 717,6 726,5 735,2 759,2 788,7 813,7 840,5 Landbrug, fsker og rastofudvndng 35,0 38,9 39,3 40,2 41,1 43,6 45,8 48,1 49,9 51,3 Landbrug, gartner og skovbrug 25,1 27,8 29,1 28,9 28,4 31,1 32,3 34,1 34,7 34,6 Fsker mv ,1 3,4 2,6 2,5 3,0 2,1 2,7 2,4 2,2 2,1 RAstofudvndng. 6,8 7,7 7,7 8,8 9,7 10,5 10,8 11,5 13,0 14,6 Industr.. 126,1 130,4 128,5 127,2 125,1 125,1 126,6 132,9 136,7 142,7 Nærngs og nydelsesmddelndustr. 23,6 23,8 24,0 24,5 23,8 22,6 21,8 19,7 19,6 20,9 Tekstl, beklædnngs og læderndustr. 6,7 6,5 6,0 6,1 6,0 5,6 5,3 5,5 5,4 5,0 Træ, papr og grafsk ndustr 19,1 19,1 17,5 17,0 16,6 17,2 18,2 20,0 20,1 20,4 Mneralole, kemsk og plastndustr. mv.. 16,0 16,9 17,3 17,0 17,8 17,9 18,7 20,0 21,2 23,2 Sten, ler og glasndustr mv. 6,1 6,5 5,9 5,4 5,3 5,5 5,3 5,2 5,5 6,2 Jern og metalndustr 46,8 49,4 49,7 48,5 47,7 48,0 48,6 53,9 56,5 58,0 Mebelndustr og anden ndustr 7,8 8,3 8,0 8,7 7,8 8,3 8,6 8,5 8,4 9,0 Energ og vandforsynng 13,9 14,4 15,1 17,1 19,1 20,0 19,8 21,4 22,3 21,8 Bygge og anlægsvrksomhed 42,4 40,9 37,2 35,1 35,0 32,2 33,8 35,0 37,3 38,9 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 111,4 101,4 104,6 111,6 113,8 113,7 119,9 127,3 134,1 139,4 Handel m. bler, autorep., servcestatoner.. 11,3 10,6 10,3 10,3 10,9 10,0 11,8 12,5 13,0 12,7 Engros og agenturhandel undt. m. bler. 59,2 50,5 50,8 56,7 55,9 57,5 59,8 64,8 70,1 72,6 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler.. 30,3 29,3 32,5 34,0 36,2 34,9 36,8 38,1 38,7 42,3 Hotel og restauratonsvrksomhed mv... 10,8 11,0 11,1 10,7 10,8 11,3 11,5 11,9 12,4 11,9 Transportvrks., post og telekommunkaton 51,4 53,3 56,7 55,8 60,2 60,6 63,4 66,1 67,6 68,7 Transportvrksomhed 36,4 38,5 40,9 39,9 42,9 43,1 44,8 45,6 48,0 46,9 Post og telekommunkaton 15,0 14,8 15,8 15,9 17,3 17,5 18,6 20,5 19,5 21,7 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce 157,7 167,1 170,2 169,7 166,2 167,8 170,7 173,1 176,4 180,1 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed. 33,9 38,3 38,5 37,5 33,3 35,4 37,2 36,0 36,9 36,5 Udlejnng og ejendomsformdlng 81,5 82,4 82,5 82,8 82,0 79,3 80,0 80,4 81,1 82,7 Forretnngsservce mv. 42,3 46,3 49,2 49,4 50,9 53,0 53,5 56,8 58,4 60,9 Offentlge og personlge tjenesteydelser 190,0 187,7 192,3 192,2 194,2 197,5 202,7 207,7 212,5 220,3 Offentlg admnstraton mv. 51,0 50,7 50,5 51,0 52,9 53,9 54,9 56,6 57,5 60,0 Undervsnng.. 40,0 39,5 38,8 39,2 38,9 39,4 40,5 41,4 42,5 43,8 Sundhedsvæsen mv.. 32,1 31,3 32,6 32,7 32,4 33,1 33,5 34,1 34,6 35,6 Socale nsttutoner mv.. 41,7 42,8 42,6 41,7 42,3 43,0 44,2 45,0 46,3 47,6 Renovaton, forennger og forlystelser mv... 25,2 23,4 27,8 27,6 27,7 28,1 29,6 30,5 31,6 33,3 Indrekte málte fnanselle formdlngstjenester 32,6 34,9 33,8 31,5 28,2 25,3 23,5 22,8 23,0 22,7 124

125 ... Natonalregnskab Aflennng af ansatte de enkelte erhverv * 1994' 1995' 1996' 1997* ' Arets prser mllarder kroner Aflennng af ansatte alt 425,0 441,4 458,4 473,6 487,6 491,7 510,4 539,2 563,3 600, Landbrug, fsker og rástofudvndng 7,7 8,0 8,0 8,3 8,3 7,8 8,0 8,4 8,7 9,2 1,8 1,5 Landbrug, gartner og skovbrug 5,7 6,0 6,1 6,2 6,3 6,0 6,2 6,5 6,8 7,4 1,3 1,2 Fsker mv. 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 0,9 0,8 0,8 0,9 0,9 0,3 0,1 Rstofudvndng 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 0,9 0,2 0,2 Industr 87,2 90,1 94,3 96,1 98,1 95,2 99,0 106,2 108,5 114,4 20,5 19,1 Nærngs ognydelsesmddelndustr. 16,6 16,5 17,0 17,4 17,7 17,4 17,9 18,6 18,7 19,2 3,9 3,2 Tekstl, beklædnngsog laderndustr.. 4,4 4,3 4,3 4,2 4,3 4,0 4,1 4,0 3,8 3,7 1,0 0,6 Tre, papr og grafsk ndustr. 13,6 13,9 14,3 14,5 14,6 14,2 14,6 15,2 15,7 16,7 3,2 2,8 Mneralole, kemsk og plastndustr. mv.. 9,0 9,6 10,2 10,8 11,6 11,7 11,9 13,0 13,7 15,1 2,1 2,5 Sten, ler og glasndustr mv. 4,1 4,1 4,1 4,2 4,1 3,9 4,2 4,5 4,5 4,9 1,0 0,8 Jern og metalndustr. 34,6 36,4 38,7 39,0 39,7 37,8 39,6 43,6 44,8 46,9 8,1 7,8 Mebelndustr og anden ndustr 5,0 5,4 5,7 5,9 6,1 6,1 6,7 7,2 7,3 7,9 1,2 1,3 Energ og vandforsynng. 3,5 3,6 4,0 4,1 4,5 4,5 4,5 4,7 4,8 5,1 0,8 0,8 Bygge og anlagsvrksomhed.. 29,6 29,1 29,0 28,5 28,5 28,8 30,8 33,0 33,8 36,9 7,0 6,1 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv. 63,5 65,7 68,1 70,0 72,4 72,6 75,6 81,7 86,2 92,8 14,9 15,5 Handel m. bler, autorep., servcestatoner 6,8 6,7 6,9 7,4 7,7 7,8 8,2 8,9 9,5 10,4 1,6 1,7 Engros og agenturhandel undt. m. bler. 31,9 33,2 34,4 35,3 36,3 36,1 37,5 40,6 42,7 46,1 7,5 7,7 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler.. 18,5 19,0 19,7 20,0 20,8 20,7 21,5 23,3 24,5 25,9 4,4 4,3 Hotel og restauratonsvrksomhed mv. 6,4 6,8 7,1 7,4 7,6 8,0 8,3 8,9 9,4 10,3 1,5 1,7 Transportvrks., post og telekommunkaton.. 32,8 34,0 35,2 36,8 38,2 37,8 39,1 40,9 43,6 46,4 7,7 7,7 Transportvrksomhed. 23,2 24,2 25,4 26,5 27,3 27,0 27,9 29,4 30,7 32,5 5,5 5,4 Post og telekommunkaton.. 9,5 9,8 9,8 10,3 11,0 10,8 11,2 11,5 12,9 13,9 2,2 2,3 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce. 51,7 56,1 58,4 61,1 61,9 62,9 65,2 68,7 72,0 75,8 12,2 12,6 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 20,6 21,9 23,0 23,7 24,1 23,8 23,9 24,3 24,8 25,5 4,8 4,2 Udlejnng og ejendomsformdlng.. 4,6 5,0 5,2 5,5 5,6 5,7 6,0 6,5 6,8 7,5 1,1 1,2 Forretnngsservce mv... 26,4 29,2 30,2 31,9 32,2 33,3 35,2 38,0 40,4 42,9 6,2 7,1 Offentlge og personlge tjenesteydelser.. 149,1 154,7 161,4 168,7 175,6 182,1 188,3 195,6 205,8 219,5 35,1 36,6 Offentlg admnstraton mv... 38,2 39,3 40,3 42,1 45,4 47,1 48,7 50,4 52,9 56,4 9,0 9,4 Undervsnng 33,7 34,7 35,2 37,1 37,9 39,3 40,7 42,1 44,2 47,1 7,9 7,9 Sundhedsvæsen mv... 25,7 26,2 28,0 29,0 29,7 30,8 31,9 33,1 34,7 37,1 6,0 6,2 Socale nsttutoner mv. 35,0 37,5 39,0 40,2 41,5 43,1 44,5 46,1 48,4 51,6 8,2 8,6 Renovaton, forennger og forlystelser mv. 16,5 17,1 18,9 20,3 21,0 21,8 22,6 23,9 25,7 27,3 3,9 4,5 Bruttorestndkomst de enkelte erhverv Bruttorestndkomst 208,8 233,7 253,9 268,4 286,9 298,7 320,9 337,3 353,9 356, Landbrug, fsker og rástofudvndng 25,7 31,7 31,9 30,4 30,5 26,1 27,6 31,2 35,3 41,7 6,0 6,9 Landbrug, gartner og skovbrug _. 20,1 24,2 23,5 22,0 21,5 18,3 19,5 23,0 23,4 24,3 4,7 4,1 Fsker mv. 1,5 1,7 1,6 1,7 1,7 0,9 0,9 1,2 1,7 2,4 0,4 0,4 Rástofudvndng. 4,1 5,9 6,8 6,8 7,3 6,9 7,1 7,0 10,2 15,0 1,0 2,5 Industr 29,9 34,2 35,9 36,6 41,9 46,5 49,4 53,3 55,5 56,8 7,0 9,5 Nærngs og nydelsesmddelndustr. 6,4 6,8 7,5 7,9 9,5 10,1 6,8 6,6 4,9 3,9 1,5 0,6 Tekstl, beklædnngs og læderndustr.. 1,9 1,7 1,8 2,0 2,2 1,7 1,8 2,4 2,2 2,4 0,4 0,4 Trae, papr og grafsk ndustr 3,2 4,1 3,5 3,7 4,7 5,4 7,2 10,5 10,6 9,1 0,8 1,5 Mneralole, kemsk og plastndustr. mv. 5,6 6,9 7,3 6,5 7,3 7,7 8,6 8,8 8,8 10,2 1,3 1,7 Sten,ler og glasndustr mv. 1,5 2,0 1,8 1,5 1,9 2,3 3,3 3,2 4,0 4,3 0,4 0,7 Jern og metalndustr 8,9 10,1 11,7 11,7 13,1 15,7 17,4 18,2 21,4 23,3 2,1 3,9 Mebelndustr og anden ndustr. 2,3 2,5 2,4 3,2 3,3 3,6 4,3 3,8 3,7 3,6 0,5 0,6 Energ og vandforsynng. 8,3 10,6 11,1 13,6 14,0 14,4 14,6 14,8 15,7 15,7 2,0 2,6 Bygge og anla:gsvrksomhed 9,8 10,0 8,4 8,5 10,0 7,9 6,9 8,1 11,6 12,8 2,3 2,1 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv. 31,2 30,6 37,4 43,5 47,2 47,9 54,8 56,0 56,4 54,4 7,3 9,1 Handel m. bler, autorep., servcestatoner 2,5 2,8 3,4 4,0 4,5 4,3 5,7 6,1 6,3 5,1 0,6 0,8 Engros og agenturhandel undt. m. bler. 15,5 14,6 16,7 20,7 21,8 23,2 25,9 27,4 28,5 27,8 3,6 4,6 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler.. 9,8 9,5 13,0 14,6 16,4 15,8 17,4 16,6 15,3 18,7 2,3 3,1 Hotel og restauratonsvrksomhed mv. 3,5 3,8 4,3 4,2 4,5 4,6 5,8 5,8 6,3 2,8 0,8 0,5 Transportvrks., post og telekommunkaton.. 16,7 20,2 22,9 23,1 25,5 27,0 28,0 27,9 26,7 23,7 3,9 4,0 Transportvrksomhed 13,0 15,7 17,0 17,4 18,6 19,9 20,0 20,9 22,6 17,6 3,1 2,9 Post og telekommunkaton 3,7 4,5 6,0 5,7 6,8 7,0 7,9 7,0 4,1 6,1 0,9 1,0 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce 90,0 103,0 108,5 112,0 114,2 124,0 132,5 136,0 141,8 143,9 21,2 24,0 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed. 10,9 15,9 14,3 11,9 10,8 17,6 22,8 22,0 22,9 21,7 2,6 3,6 Udlejnng og ejendomsformdlng _ 64,6 70,2 74,9 80,2 81,8 81,4 85,0 86,8 89,3 92,7 15,2 15,5 Forretnngsservce mv. 14,6 16,9 19,3 19,9 21,6 25,0 24,8 27,1 29,6 29,5 3,4 4,9 Offentlge og personlge tjenesteydelser.. 25,8 26,5 31,5 32,4 33,9 36,8 39,3 40,7 41,6 37,5 6,1 6,3 Offentlg admnstraton mv. 8,7 9,5 10,0 10,2 10,9 11,8 12,1 13,3 13,2 13,2 2,0 2,2 Undervsnng 3,2 3,4 3,5 3,8 4,0 4,2 4,7 5,0 5,2 4,3 0,8 0,7 Sundhedsvæsen mv. 4,3 4,3 4,8 5,0 5,1 5,7 5,6 5,7 5,5 4,2 1,0 0,7 Socale nsttutoner mv. 3,4 3,5 3,6 3,9 4,2 4,9 5,2 5,4 5,8 4,4 0,8 0,7 Renovaton, forennger og forlystelser mv. 6,2 5,8 9,7 9,6 9,7 10,3 11,8 11,4 12,0 11,5 1,5 1,9 Indrekte m3lte fnanselle formdlngstjenester 28,7 33,1 33,8 31,7 30,4 31,9 32,2 30,7 30,8 29,8 6,8 5,0 125

126 . Natonalregnskab Beskæftgede' de enkelte erhverv ' 1994' 1995' 1996' 1997' ' Tusnde personer Beskæftgede alt 2 644, , , , , , , , , , Landbrug, fsker og râstofudvndng 161,7 153,8 145,4 142,1 138,7 128,6 121,8 118,3 117,2 115,5 0,1 4,3 Landbrug, gartner og skovbrug 149,3 141,9 134,1 130,9 128,0 119,0 112,7 109,2 108,4 107,3 5,6 4,0 Fsker mv.._. 8,3 8,1 7,5 7,6 7,3 6,2 5,7 5,7 5,4 5,3 0,3 0,2 RAstofudvndng. 4,0 3,8 3,8 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,0 0,2 0,1 Industr 485,7 479,6 479,5 470,3 459,6 439,1 440,4 453,1 447,4 453,4 18,4 17,1 Nrngs ognydelsesmddelndustr.. 95,4 92,4 91,7 90,4 88,2 86,3 85,0 84,4 83,1 82,6 3,6 3,1 Tekstl, beklædnngs og læderndustr. 32,9 30,3 29,0 27,7 26,7 24,9 24,2 23,0 20,9 19,4 1,2 0,7 Tre, papr og grafsk ndustr 71,7 ' 71,4 70,4 69,6 67,9 64,8 64,7 65,5 65,5 66,9 2,7 2,5 Mneralole, kemskog plastndustr. mv. 43,0 43,4 43,6 43,9 45,0 44,5 43,5 45,8 46,5 49,6 1,6 1,9 Sten, ler og glasndustr mv. 22,5 21,2 19,9 19,2 18,8 17,9 18,3 18,9 18,3 19,0 0,9 0,7 Jern ogmetalndustr 186,4 187,1 190,8 185,7 179,5 167,6 170,0 179,8 178,4 179,7 7,0 6,8 Mebelndustr og anden ndustr 33,8 33,7 34,2 33,7 33,5 33,1 34,8 35,7 34,8 36,2 1,3 1,4 Energ og vandforsynng 16,4 16,3 17,3 17,2 18,1 17,7 17,1 17,3 16,9 17,1 0,6 0,6 Bygge og anlægsvrksomhed 166,5 158,8 151,5 146,0 141,6 139,7 143,0 147,2 147,1 153,7 6,3 5,8 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv. 476,0 471,1 469,4 466,3 463,2 457,2 457,7 473,4 484,9 497,7 18,0 18,7 Handel m. bler, autorep., servcestatoner 64,0 60,0 59,5 61,6 60,8 61,3 63,3 64,9 66,9 69,4 2,4 2,6 Engros og agenturhandel undt. m. bler. 162,2 163,1 162,6 160,4 158,6 153,8 153,7 159,7 163,3 169,7 6,1 6,4 Detalh. og reparatonsvrks. undt. bler.. 185,7 183,0 181,1 177,4 176,5 172,5 171,5 177,2 180,8 181,9 7,0 6,8 Hotelog restauratonsvrksomhed mv. 64,2 65,0 66,3 66,9 67,3 69,5 69,3 71,7 74,0 76,6 2,4 2,9 Transportvrksomhed, post og telekommunkaton 181,6 181,4 180,3 181,0 181,8 178,6 178,6 180,8 185,1 188,1 6,9 7,1 Transportvrksomhed 125,6 126,0 126,5 126,9 127,2 125,5 125,7 128,0 127,8 128,7 4,7 4,8 Post og telekommunkaton 55,9 55,3 53,7 54,1 54,6 53,0 52,9 52,8 57,3 59,4 2,1 2,2 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce.. 280,2 288,8 281,9 283,4 279,4 278,9 278,8 285,1 290,9 296,5 10,6 11,2 Fnanserngs ogforskrngsvrksomhed.. 86,8 87,7 86,2 84,3 80,7 78,1 75,8 74,0 73,1 72,3 3,3 2,7 Udlejnng og ejendomsformdlng 38,7 39,6 38,5 38,6 38,9 38,4 38,1 38,8 39,8 41,2 1,5 1,6 Forretnngsservce mv. 154,6 161,5 157,2 160,5 159,9 162,4 165,0 172,3 178,0 183,0 5,8 6,9 Offentlge og personlge tjenesteydelser.. 876,4 876,3 880,3 884,6 885,8 893,5 888,9 890,3 908,5 935,7 33,1 35,2 Offentlg admnstraton mv. 194,8 194,1 191,9 191,2 199,8 201,2 200,2 199,8 203,4 209,4 7,4 7,9 Undervsnng 189,9 187,4 182,6 183,7 178,8 180,2 179,3 179,0 182,4 187,8 7,2 7,1 Sundhedsvæsen mv. 145,0 145,5 151,1 153,6 152,7 153,8 153,2 153,1 156,2 161,8 5,5 6,1 Socale nsttutoner mv ,5 241,2 243,6 241,2 239,2 240,9 239,5 239,2 243,7 250,8 9,0 9,4 Renovaton, forennger og forlystelser mv. 109,2 108,1 111,1 114,8 115,3 117,5 116,7 119,2 122,9 126,0 4,1 4,7 Memopost: Offentlg forvaltnng og servce.. 768,2 772,2 771,5 769,6 767,8 773,3 768,8 769,3 784,2 804,5 29,0 30,3 ' Lenmodtagere mdlertdgt pá orlov er kke nkluderet. Lenmodtagere' de enkelte erhverv Lonmodtagere 2 378, , , , , , , , , , Landbrug, fsker og râstofudvndng 61,2 60,3 57,5 57,0 54,6 49,1 48,4 48,7 48,9 50,0 2,3 1,9 Landbrug, gartner og skovbrug 52,3 51,6 49,3 48,7 46,9 42,0 41,7 42,0 42,4 43,9 2,0 1,7 Fsker mv. 5,1 5,1 4,6 4,9 4,5 3,8 3,4 3,4 3,3 3,2 0,2 0,1 Râstofudvndng 3,8 3,6 3,6 3,4 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 2,9 0,1 0,1 Industr. 467,9 462,6 463,5 455,1 444,3 424,4 426,6 439,7 434,2 440,4 17,7 16,6 Nrngs og nydelsesmddelndustr ,6 89,8 89,2 88,1 86,0 84,0 82,9 82,4 81,2 80,7 3,5 3,0 Tekstl, beklædnngs og læderndustr. 30,7 28,3 27,2 26,0 24,8 23,2 22,7 21,5 19,4 17,9 1,2 0,7 Tre, papr og grafsk ndustr 68,9 68,8 67,9 67,3 65,5 62,5 62,6 63,4 63,4 64,9 2,6 2,4 Mneralole, kemsk og plastndustr mv. 42,6 42,9 43,2 43,5 44,6 44,2 43,1 45,4 46,2 49,3 1,6 1,9 Sten, ler og glasndustr mv.. 21,6 20,4 19,1 18,4 18,0 17,1 17,5 18,3 17,6 18,3 0,8 0,7 Jern og metalndustr 180,4 181,4 185,3 180,5 174,2 162,5 165,0 175,0 173,6 174,9 6,8 6,6 Mebelndustr og anden ndustr. 31,0 31,1 31,6 31,3 31,3 30,9 32,7 33,6 32,9 34,4 1,2 1,3 Energ og vandforsynng.. 16,4 16,3 17,3 17,2 18,1 17,7 17,1 17,3 16,9 17,1 0,6 0,6 Bygge og anlægsvrksomhed 146,0 139,4 133,7 128,0 124,0 122,5 125,9 130,1 130,1 136,7 5,5 5,1 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 414,1 411,6 413,7 409,9 405,1 399,2 400,7 417,0 428,7 442,1 15,7 16,6 Handel m. bler, autorep., servcestatoner 54,4 51,1 51,0 52,4 51,2 51,4 52,1 53,8 55,9 58,3 2,1 2,2 Engros og agenturhandel undt. m. bler. 151,8 153,1 153,0 150,7 148,2 143,6 143,9 150,2 153,9 159,9 5,7 6,0 Detalh og reparatonsvrks undt. bler.. 152,3 150,8 152,0 148,4 147,4 144,0 144,4 150,6 154,5 157,2 5,8 5,9 Hotel og restauratonsvrksomhed mv... 55,6 56,6 57,7 58,4 58,3 60,2 60,3 62,3 64,3 66,7 2,1 2,5 Transportvrksomhed, post og telekommunkaton 167,0 167,1 166,7 167,5 168,3 165,2 164,7 167,0 171,8 175,6 6,3 6,6 Transportvrksomhed 111,4 112,1 113,4 113,9 114,3 112,8 112,4 114,8 115,1 116,9 4,2 4,4 Post og telekommunkaton 55,6 55,0 53,4 53,6 54,0 52,4 52,3 52,2 56,7 58,8 2,1 2,2 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce 247,5 255,3 251,0 252,6 246,1 245,7 246,4 251,9 257,3 261,8 9,4 9,8 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed. 86,6 87,4 86,0 84,2 80,5 77,9 75,6 73,8 72,9 72,1 3,3 2,7 Udlejnng og ejendomsformdlng 28,0 28,6 28,2 28,5 28,1 28,2 28,7 29,8 30,7 32,5 1,1 1,2 Forretnngsservce mv. 133,0 139,2 136,8 139,9 137,4 139,6 142,1 148,3 153,7 157,2 5,0 5,9 Offentlge og personlge tjenesteydelser.. 858,2 858,5 862,9 865,4 865,3 873,4 869,2 870,7 889,0 915,0 32,5 34,4 Offentlg admnstraton mv.. 194,7 194,0 191,8 191,1 199,7 201,1 200,0 199,6 203,2 209,2 7,4 7,9 Undervsnng 189,0 186,6 181,8 182,7 177,8 179,1 178,2 177,9 181,2 186,5 7,1 7,0 Sundhedsvæsen mv ,5 139,6 145,1 146,7 144,6 145,8 145,4 145,5 148,6 153,0 5,3 5,8 Socale nsttutoner mv. 237,5 241,2 243,6 241,2 239,2 240,9 239,5 239,2 243,7 250,8 9,0 9,4 Renovaton, forennger og forlystelser mv. 97,4 97,1 100,6 103,7 104,1 106,5 106,0 108,5 112,3 115,6 3,7 4,3 Memopost: Offentlg forvaltnng og servce.. 768,2 772,2 771,5 769,6 767,8 773,3 768,8 769,3 784,2 804,5 29,0 30,3 I LOnmodtagere mdlertdgt pá orlov er kke nkluderet 126

127 alt.._. mllarder mllarder Prvat konsum fordelt efter hovedformál og varghed Arets prser mllarder kroner Natonalregnskab ' 1994' 1995' 1996* 1997* 1988 Prvat konsum alt. 375,8 393,3 404,9 423,0 439,3 449,9 492,2 512,5 537,1 568, Forennger, organsatoner mv. 5,6 6,0 6,3 6,8 7,1 7,8 8,3 8,8 9,4 9,9 0,0 1,7 Husholdnngers konsum alt. 370,2 387,3 398,6 416,2 438,1 447,8 489,3 507,5 530,2 558,6 98,5 98,3 Turstndtægter mv.. 18,5 18,9 22,7 24,2 25,8 21,6 22,6 22,0 20,2 22,5 4,9 4,0 Turstudgfter mv. 17,7 18,1 19,3 18,5 19,9 15,8 17,2 18,1 17,7 22,4 4,7 3,9 Husholdnngernes konsum pa dansk omrade 371,1 388,1 401,9 422,0 438,1 447,8 489,3 507,5 530,2 558,6 98,7 98,3 Fedevarer 48,4 51,4 52,7 54,2 56,8 57,5 60,3 63,4 64,3 67,3 12,9 11,8 Drkkevarer og tobak.. 30,5 29,8 30,6 31,5 32,2 32,9 33,4 33,8 35,0 38,5 8,1 6,8 Beklædnng og fodtej 22,2 21,6 22,5 23,7 23,4 24,4 26,2 26,8 28,3 30,6 5,9 5,4 Bolgbenyttelse 77,6 83,8 89,6 94,3 97,8 98,8 103,7 107,6 111,0 113,7 20,6 20,0 Elektrctet og brændsel 21,6 21,8 22,0 24,3 25,4 26,7 27,5 28,1 30,5 28,9 5,7 5,1 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv... 22,7 22,4 22,6 23,3 24,1 24,2 27,1 27,2 29,2 31,7 6,0 5,6 Medcn, Iægeudgfter o.i.. 8,5 9,0 10,4 10,1 10,8 11,5 11,9 12,2 12,9 13,9 2,3 2,4 Anskaffelse af keretejer 14,0 13,5 13,8 15,0 15,8 15,5 28,8 27,5 29,6 31,3 3,7 5,5 Anden transport og kommunkaton 38,0 40,5 40,5 42,7 44,2 47,1 51,8 55,7 56,9 62,7 10,1 11,0 Frtdsudstyr, underholdnng og rejser. 36,0 38,5 40,1 42,0 43,9 44,2 49,0 52,3 56,4 61, Andre varer og tjenester.. 51,6 55,6 57,2 60,8 63,6 64,9 69,6 73,1 76,1 78,6 1,4 13,8 Varer 201,9 205,2 210,2 219,1 225,9 231,2 257,7 265,1 278,9 292,6 53,7 51,5 Varge 33,7 33,4 34,0 36,1 37,7 37,7 54,1 53,5 57,2 60,2 9,0 10,6 Halwarge 45,3 45,6 46,9 49,4 50,2 50,2 55,2 57,3 60,3 64,9 12,1 11,4 Ikke varge 122,9 126,1 129,3 133,6 138,1 143,2 148,4 154,3 161,4 167,5 32,7 29,5 Tjenester 169,2 182,9 191,7 202,9 212,1 216,7 231,5 242,5 251,3 266,0 45,0 46,8 Bolgbenyttelse 77,6 83,8 89,6 94,3 97,8 98,8 103,7 107,6 111,0 113,7 20,6 20,0 Andre tjenester... 91,6 99,0 102,1 108,5 114,3 117,8 127,9 134,9 140,3 152,3 24,4 26, prser kroner Prvat konsum aft 405,3 403,9 404,9 412,1 422,7 427,1 459,4 469,6 482,9 502,6 Forennger, organsatoner mv. 6,1 6,3 6,3 6,6 6,9 7,1 7,6 7,8 8,0 8,3 Husholdnngers konsum alt 399,2 397,6 398,6 405,5 422,1 426,6 457,7 466,2 478,3 496,1 Turstndtægter mv.. 19,6 19,2 22,7 24,7 24,8 20,6 21,1 20,1 17,9 19,7 Turstudgfter mv... 19,0 17,9 19,3 17,4 18,5 13,9 15,3 15,6 14,5 17,8 Husholdnngernes konsum pà dansk omráde. 399,8 398,9 401,9 412,8 422,1 426,6 457,7 466,2 478,3 496,1 Fedevarer 52,9 54,2 52,7 53,7 56,2 56,8 58,8 60,4 60,1 61,3 Drkkevarer og tobak. 31,6 30,2 30,6 32,1 32,0 32,7 32,6 31,7 32,1 34,1 Beklædnng og fodtej 23,3 22,2 22,5 23,1 22,5 23,0 24,5 25,0 26,4 28,4 Bolgbenyttelse ,0 88,8 89,6 90,5 91,1 89,0 89,7 90,0 90,6 90,9 Elektrctet og brændsel.. 22,7 21,5 22,0 23,5 24,6 25,6 26,4 26,9 27,6 25,1 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv... 24,2 23,0 22,6 22,2 22,6 23,1 25,8 25,3 26,8 28,7 Medcn, Igeudgfter ,3 9,5 10,4 10,0 10,4 10,9 11,1 11,1 11,7 12,5 Anskaffelse af keretejer.. 15,4 14,2 13,8 14,4 14,6 14,4 26,3 24,7 26,4 27,9 Anden transport og kommunkaton 40,3 40,8 40,5 42,1 43,7 45,7 49,0 50,7 49,9 54,2 Frtdsudstyr, underholdnng og rejser. 38,7 39,4 40,1 41,2 43,8 44,4 49,2 54,3 59,6 65,6 Andre varer og tjenester... 53,4 55,1 57,2 60,0 60,6 61,1 64,3 66,1 67,1 67,5 Varer. 214,1 209,8 210,2 217,3 222,4 228,4 252,1 256,9 266,8 276,4 Varge.. 36,0 34,4 34,0 35,2 37,5 38,6 54,5 56,3 62,0 66,7 Halwarge 47,8 46,6 46,9 49,2 48,7 48,5 53,0 54,3 56,8 60,8 Ikke varge.. 130,3 128,7 129,3 132,9 136,2 141,4 144,7 146,3 147,9 148,9 Tjenester 185,7 189,1 191,7 195,5 199,6 198,2 205,5 209,3 211,6 219,7 Bolgbenyttelse 88,0 88,8 89,6 90,5 91,1 89,0 89,7 90,0 90,6 90,9 Andre tjenester. 97,7 100,3 102,1 105,0 108,6 109,2 115,9 119,3 121,0 128,8 Arets prser mllarder kroner Offentlg konsumudgft alt 196,6 204,6 210,9 220,5 229,2 240,9 250,3 259,7 272,1 286,8 Indvduel konsumudgft. 129,1 134,3 138,5 145,6 153,7 160,7 167,7 174,8 184,2 194,1 Kollektv konsumudgft. 67,6 70,2 72,4 74,9 75,5 80,2 82,6 84,9 87,9 92,6 1997* Faktsk ndvduelt konsuml 504,9 527,6 543,4 568,6 592,9 610,6 659,9 687,2 721,3 762, prser kroner Offentlg konsumudgft alt 213,3 211,5 210,9 212,3 214,1 220,7 225,7 230,3 235,9 242,8 Indvduel konsumudgft. 140,0 138,9 138,5 140,2 143,6 150,2 151,2 155,0 159,7 164,1 Kollektv konsumudgft. 73,3 72,6 72,4 72,1 70,6 70,5 74,4 75,3 76,2 76,9 Faktsk ndvduelt konsuml 545,3 542,8 543,4 552,3 566,2 577,3 610,6 624,5 642,6 666,7 t Prvat konsum + offentlg ndvduel konsumudgft. 127

128 .. mllarder Natonalregnskab Investernger ' 1994' 1995' 1996' 1997' ' /vets prser kroner Faste bruttonvesternger alt.. 154,9 163,2 166,0 165,6 161,0 163,9 168,2 186,5 204,0 223, Maskner og nventar 47,6 53,6 56,1 57,1 55,6 59,3 63,9 71,0 74,5 83,1 0,3 0,3 Transportmdler ,1 17,7 17,4 22,0 17,6 19,1 15,6 19,6 21,3 24,4 0,8 0,9 Bygnnger og anlaeg...._. 83,5 82,6 81,7 74,8 76,2 70,7 72,9 78,3 90,7 97,3 4,2 4,2 Bolgbygger. 34,8 33,6 31,2 28,4 29,0 28,2 31,3 35,0 37,5 40,1 1,8 1,7 Andet bygger.. _.._._.. 29,0 26,7 26,5 25,0 25,3 22,3 23,2 24,9 30,7 33,4 1,5 1,3 Anlaeg 19,6 22,4 24,0 21,4 21,9 20,3 18,3 18,5 22,5 23,8 1,0 1,1 Stambesætnnger 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Software mv... 9,0 9,3 10,5 11,8 11,7 14,7 16,0 17,5 17,5 18,7 0,5 0,5 Lagerforogelser.... 0,6 3,2 1,6 1,9 0,2 8,0 0,8 12,5 2,4 4,9 0,0 0,2 Bruttonvesternger alt. 154,3 166,4 167,6 163,7 160,8 155,9 168,9 199,0 206,3 228,5 7,8 8,4 Forbrug af fast realkaptal 115,6 123,2 129,0 135,5 141,9 146,2 149,3 151,7 152,3 151,7 5,8 6,2 Nettonvesternger alt 38,7 43,1 38,6 28,2 18,9 9,7 19,6 47,3 54,0 76,8 1,9 2, prser mllarder kroner Faste bruttonvesternger alt 167,0 167,4 166,0 161,4 159,8 160,8 162,1 180,7 193,7 207,6 Maskner og nventar 51,4 54,7 56,1 57,3 57,7 63,4 67,2 77,9 82,3 89,9 Transportmdler.. 16,0 18,2 17,4 21,0 17,0 16,5 12,6 16,5 16,9 18,5 Bygnnger og anlaeg 91,7 86,2 81,7 72,5 72,1 65,7 66,3 68,7 77,3 80,9 Bolgbygger 37,9 34,9 31,2 27,7 27,2 26,1 28,4 30,6 32,1 33,5 Andet bygger 32,2 27,9 26,5 24,1 23,4 20,3 20,7 21,3 25,5 27,2 Anlæg..._.. 21,5 23,4 24,0 20,7 21,4 19,4 17,1 16,7 19,7 20,2 Stambesætnnger. 0,2 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,0 0,0 Software mv.. 8,2 8,4 10,5 10,8 13,2 15,2 16,2 17,6 17,3 18,3 Lagerforegelser. 0,6 4,2 1,6 1,8 0,0 1,5 1,5 7,2 4,7 3,2 Bruttonvesternger alt 167,6 171,6 167,6 159,6 159,9 159,3 163,5 188,0 198,4 210,8 Forbrug af fast realkaptal 126,1 126,6 129,0 130,8 132,4 132,5 132,9 135,0 136,3 140,7 Nettonvesternger alt.. 41,5 45,0 38,6 28,9 27,5 26,8 30,6 53,0 62,1 70,1 128

129 Konvergenskrterer (folge Maastrcht traktaten skulle 2. fase af 0MU'en starte 1. januar Vsse overordnede rammer for fnanspoltkken og procedurer omkrng uforholdsmæssgt store budgetunderskud trádte kraft, men uden mulghed for modforanstaltnnger. Landene skulle sá at sge overholde vsse konvergenskrterer for at kvalfcere sg tl 0MU'ens 3. fase. Det er medlemslandene, der sorger for, at Kommssonen er besddelse af de nedvendge data tl at foretage den nedvendge bedommelse of den okonomske stuaton. Ved at tage udgangspunkt den samlede offentlge sektor er traktatens budgetbegreber uafhængge af, hvordan det enkelte land har opdelt sn offentlge sektor fx statslgt, regonalt, amtslgt og kommunalt ansvar eller særlge socale skrngsordnnger. Ved topmedet maj 1998 blev det besluttet, at 0MU'ens 3. fase starter 1. januar 1999 med 11 deltagerlande. Grækenland opfylder kke kravene, og Sverge, UK og Danmark har valgt kke at deltage fra starten. Konvergenskrtererne bestár : at landet har en tlstrækkelg stabl prsudvklng. Udgangspunktet for vurderngen er, at prsstgnngstakten lgger hojst 1,5 procent pont over prsstgnngstakterne de hojst tre lande med de laveste prsstgnnger. at renten pá langfrstede oblgatoner kke er for afvgende forhold tl renten landene med den laveste nflaton. Udgangspunktet er, at den lange oblgatonsrente má lgge hojst 2 procent pont over gennemsnttet for de hojst tre lande med den laveste nflatonstakt. at landet kke har et uforholdsmæssgt stort offentlgt budget underskud; ved vurderng af dette ndgár folgende: om det samlede offentlge budgetunderskud overstger 3 procent af bruttonatonalproduktet. Dette tal er dog kke absolut, det det anses for acceptabelt, hvs procentdelen enten er faldende og lgger tt pá 3 procent, eller hvs afvgelsen er mdlertdg. om landets samlede offentlge bruttogæld overstger 60 procent af BNP. Dette tal er heller kke absolut, eftersom det er tlstrækkelgt, hvs andelen er faldende og nrmer sg 60 procent med en tlfredsstllende hastghed. om landet har deltaget valutakurssystemets normale band mndst to ár uden alvorlge spændnger og uden pá eget ntatv at have devalueret over for noget andet medlemsland. Nogletal for EU Iandene Inflaton' Kaptalmarkedsrente Offentlg saldo Offentlg gld p.a. of BNP of BNP Danmark 2,1 2,1 2,2 8,3 7,2 6,2 _ 2,4 0,7 0,7 73,3 70,6 65,1 Belgen 1,5 2,0 1,6 7,5 6,5 5,8 = 3,9 = 3,2 + 2,1 131,3 126,9 122,2 Luxembourg 1,9 1,4 1,4 7,2 6,3 1,9 2,5 1,7 5,9 6,6 6,7 Fnland 1,0 0,6 1,2 8,8 7,1 6,0 = 4,7 3,3 = 0,9 58,1 57,6 55,8 Frankrg.._.. 1,7 2,0 1,2 7,5 6,3 5,6 _ 4,9 = 4,1 3,0 52,7 55,7 58,0 Grækenland.. 9,3 8,5 5,5 14,4 9,8 = 10,3 + 7,5 = 4,0 110,1 111,6 108,7 Holland _. 1,9 2,1 2,2 6,9 6,2 5,6 _ 4,0 2,3 1,4 79,1 77,2 72,1 Irland 2,6 1,7 1,5 8,3 7,3 6,3 _ 2,2 = 0,4 0,9 82,3 72,7 66,3 Italen 5,2 3,9 1,7 11,9 9,2 6,7 _ 7,7 _ 6,7 2,7 124,2 124,0 121,6 Portugal 4,1 3,1 2,3 11,5 8,6 6,4 _ 5,7 _ 3,2 2,5 65,9 65,0 62,0 Spanen _. 4,7 3,6 2,0 11,3 8,7 6,4 = 7,3 = 4,6 2,6 65,5 70,1 68,8 Sverge 2,5 0,5 0,9 10,2 8,1 6,7 = 6,9 = 3,5 0,8 77,6 76,7 76,6.. Tyskland 1,8 1,5 1,8 6,8 6,2 5,7 = 3,3 = 3,4 2,7 58,0 60,4 61,3 UK 3,4 2,4 3,1 8,2 7,8 7,0 + 5,5 = 4,8 1,9 53,9 54,7 53,4 0strg 2,2 1,9 1,3 7,2 6,3 5,7 = 5,2 _ 4,0 _ 2,5 69,2 69,5 66,1._. EU (15) alt 3,0 2,5 2,0 8,3 7,2 6,1 _ + 5,0 _ + 4,2 _ 2,4 71,0 73,0 72,1 Reference verd.. 2,9 2,3 2,6 9,9 9,2 8,1 _ 3,0 _ + 3,0 _ 3,0 60,0 60,0 60,0 I Anm. Manglende opfyldelse of konvergenskrteret er markeret 2 Helge Maastrcht traktaten kan gældskrteret whales, hvs Klde: 0konommnsteret: Bkonomsk oversgt, jur 1998 samt med fedtype og kursv. gælden er aftagende mod 60 pct. of BNP. lyset heraf har materale 0konommnsteret. 1 Stgnng de almndelge natonale forbrugerprsndeks. ECOFIN (EWandenes ekonom og fnansmnstre) besluttet, at vsse lande herblandt Danmark opfylder krteret, da bruttogælden over fere ár har været aftagende. 129

130 EU EU's ndtægter fordelt efter ndtægtsklde Mlloner ECU * I alt _ Landbrugsafgfter Told MOMS BNI._ Andet I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrugsafgfter. 8,7 6,2 5,2 4,0 4,4 3,3 2,9 3,1 2,6 2,2 2,4 Told. 25,0 22,3 22,5 22,1 20,4 18,9 16,8 16,9 16,7 14,5 14,8 MOMS. 65,6 57,2 57,3 59,1 55,8 58,0 52,5 50,4 52,2 41,8 42,0 BNI 10,6 9,8 0,2 13,3 13,9 25,2 26,8 18,9 29,0 40,0 Andet. 0,7 3,7 5,2 14,6 6,1 5,8 2,6 2,7 9,7 12,5 0,7 Klde: European Commsson: The Communty Budget: The Facts n Fgures EU's ndtægter fordelt efter ' medlemslande of samlede ndtægter I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Belgen 4,8 4,5 4,1 4,3 4,2 4,0 3,7 4,4 4,0 3,9 3,8 Danmark 2,4 2,3 2,0 1,9 2,0 1,8 1,9 2,0 1,9 1,9 2,0 Fnland 1,3 1,4 1,5 Frankrg.. 20,7 22,2 19,5 19,5 20,1 18,7 18,0 19,6 17,5 17,5 17,8 Grækenland 1,0 1,1 1,3 1,4 1,4 1,3 1,6 1,5 1,5 1,6 1,5 Holland 6,7 6,8 6,1 6,3 6,7 6,3 6,3 6,6 6,4 6,2 6,1 Irland.. 1,0 0,8 0,8 0,9 0,9 0,8 0,9 1,0 1,0 1,0 0,9 Italen 14,7 13,3 17,2 14,7 16,5 14,7 16,0 12,1 9,5 12,7 12,4 Luxembourg _.. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 Portugal. 1,0 1,0 1,0 1,2 1,3 1,5 1,4 1,9 1,3 1,2 1,3 Spanen._.. 4,8 6,6 8,1 8,9 8,7 8,6 8,1 7,4 5,4 6,4 6,9 Sverge 2,4 2,8 2,7 Tyskland 26,5 28,2 25,1 25,0 29,1 30,2 29,8 33,3 31,4 29,2 28,7 UK.._. 16,2 13,0 14,8 15,8 9,0 11,9 11,9 10,0 13,6 11,6 11,4 0strg. 2,6 2,6 2,7 ECU pr. ndbygger Hele EU Belgen Danmark Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg Portugal Spanen Sverge Tyskland UK strg er befolknngstallet fra 1996 anvendt. Klde: European Commsson: The Communty Budget: The Facts n Fgures OECD: Natonal Accounts, Volume I

131 EU EUs udgfter fordelt efter * modtagende sektor Mlloner ECU I alt EUGFLgarant Strukturfonde EUGFLudvklng _ EFRU _ ESF Samherghedsfonden Andre strukturforanstaltnnger Forsknng Udvklngssamarbejde Admnstraton Godtgerelser EUF EKSF I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 EUGFL garant 63,3 62,1 57,7 56,1 56,5 51,4 52,4 53,6 50,4 50,1 49,2 Strukturfonde. 16,2 15,1 18,8 21,0 25,4 30,2 30,7 25,8 28,1 31,3 31,7 EUGFLudvklng 2,2 2,7 3,2 4,0 3,8 4,7 4,4 4,0 3,7 4,3 4,3 EFRU.. 7,1 7,0 9,3 10,0 11,5 14,1 14,3 10,3 12,2 13,5 13,2 ESF 6,9 5,4 6,3 7,0 7,3 7,1 8,1 7,0 6,6 7,7 7,3 Samherghedsfonden _ 1,2 1,4 2,5 2,4 2,8 Andre strukturforanstaltnnger 2,8 4,3 2,7 3,1 3,1 3,4 4,1 Forsknng.. 2,7 2,7 3,6 3,9 3,1 3,1 3,3 4,0 3,6 3,6 3,8 Udvklngssamarbejde. 2,2 1,8 2,5 3,1 4,0 3,5 4,3 5,0 5,0 4,9 5,7 Admnstraton 4,7 4,5 4,9 5,1 4,8 4,7 5,0 5,8 5,7 5,2 5,1 Godtgerelser _. 7,7 10,4 8,9 7,3 3,5 3,2 1,4 2,2 4,5 3,0 2,6 EUF. 2,3 2,8 3,1 2,8 2,2 3,2 2,0 2,9 2,3 1,6 1,6 EKSF. 0,9 0,7 0,5 0,6 0,6 0,7 0,9 0,7 0,4 0,3 0,3 Anm. De anvendte forkortelser betegner felgende: Klde: European Commsson: The Communty Budget: The Facts n Fgures EUGFL: Den europæske udvklngs og garantfond for landbruget (pa engelsk forkortet EAGGF). EFRU: Den europæske fond for regonal udvklng (ERDF). ESF: EUF: Den europæske socalfond (ESF). Den europæske udvklngsfond (EDF). EKSF: Det europæske kul og stâlfællesskab (ECSC). Fastansat personale * EUs nsttutoner Antal personer I alt Parlamentet.. _ Râdet Kommssonen Admnstraton Forsknng og udvklng Publkatonskontoret Andet Domstolen Revsonsretten Det ekonomske og socale udvalg Klde: European Commsson: The Communty Budget: The Facts n Fgures

132 Internatonal oversgt De enkelte natoners made at producere statstk pa varerer fra land tl land. Man kan derfor kke umddelbart sammenlgne tal over landegrænserne. Det stadg mere tatte nternatonale samarbejde gar det mdlertd nadvendgt, at der produceres en nternatonal statstk, der er sa sammenlgnelg som mulgt. De nternatonale organsatoner arbejder da ogsá labende med at standardsere og harmonsere de nternatonale statstkker. Særlg efter 1945 har for eksempel FN, OECD og senere EU gennemfart et stort arbejde pá omradet. Det er saledes dag mulgt at bruge en lang række nternatonale statstkker. Fordelene ved dsse er ndlysende: Man kan fnde oplysnnger om mange lande et opslag, der er ofte anvendt falles máleenhed og den ledsagende tekst er skrevet pa et of hovedsprogene. Men man skal fortsat vare opmrksom pa de begrnsnnger, den nternatonale statstk kan have. Fx er det kke skkert, at det er lykkedes.den nternatonale organsaton over alt at harmonsere tallene efter ensartede metoder. Selvom nternatonal statstk generelt har en god kvaltet, er det saledes vgtgt at satte sg jnd metoden bag tallene. Tabellerne den nternatonale oversgt er baseret pà oplysnnger fra nternatonale organsatoner. Tallene er saledes kke nadvendgvs overensstemmelse med landenes egne offentlggarelser. Folketal= Befolknngstæthed Danmark. Færeerne.. Grenland Mlloner personer 5,1 5,1 0,05 0,05 0,05 0,05 5,1 0,05 0,05 5,1 0,05 0,06 5,1 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,3 0,04 0,06 Personer pr. km Belgen._.. Bulgaren Fnland Frankrg. Grækenland.._.._.. Holland.. Irland Island._.. Italen. Luxembourg. Norge Polen.. Portugal. Rummnen Schwez. Slovaket Spanen. Sverge Tjekket UK Ungarn Tyskland astrg _ 9,9 9,9 9,0 9,0 4,9 4,9 55,4 55,6 10,0 10,0 14,6 14,7 3,5 3,5 0,2 0,2 56,6 56,6 0,4 0,4 4,2 4,2 37,5 37,7 9,9 9,9 22,8 22,9 6,5 6,5 5,2 5,3 38,6 38,7 8,4 8,4 10,3 10,3 56,9 57,0 10,5 10,5 77,7 77,8 7,6 7,6 9,9 9,0 4,9 55,9 10,0 14,8 3,5 0,2 56,6 0,4 4,2 37,9 9,9 23,1 6,6 5,3 38,8 8,4 10,4 57,2 10,4 78,1 7,6 9,9 8,9 5,0 56,2 10,0 14,8 3,5 0,3 56,7 0,4 4,2 38,0 9,9 23,2 6,6 5,3 38,9 8,5 10,4 57,4 10,4 78,7 7,6 10,0 8,7 5,0 56,7 10,1 15,0 3,5 0,3 56,7 0,4 4,2 38,1 9,9 23,2 6,7 5,3 39,0 8,6 10,4 57,6 10,4 79,4 7,7 10,0 8,6 5,0 57,1 10,2 15,1 3,5 0,3 56,8 0,4 4,3 38,2 9,9 23,2 6,8 5,3 39,0 8,6 10,3 57,8 10,3 80,0 7,8 10,0 8,5 5,0 57,4 10,3 15,2 3,5 0,3 56,9 0,4 4,3 38,4 9,9 22,8 6,9 5,3 39,1 8,7 10,3 58,0 10,3 80,6 7,9 10,1 8,5 5,1 57,7 10,4 15,3 3,6 0,3 57,0 0,4 4,3 38,5 9,9 22,8 6,9 5,3 39,1 8,7 10,2 58,2 10,3 81,2 8,0 10,1 8,4 5,1 57,9 10,4 15,4 3,6 0,3 57,2 0,4 4,3 38,5 9,9 22,7 7,0 5,3 39,1 8,8 10,3 58,4 10,3 81,4 8,0 10,1 8,4 5,1 58,1 10,5 15,5 3,6 0,3 57,3 0,4 4,3 38,6 9,9 22,7 7,0 5,4 39,2 8,8 10,3 58,6 10,2 81,6 8,0 10,1 8,4 5,1 58,3 10,5 15,5 3,6 0,3 57,3 0,4 4,4 38,6 9,9 22,7 7,1 5,4 39,2 8,8 10,3 58,7 10,2 81,8 8, Australen Braslen Canada Egypten Etopen Inden Japan Kna. Ngera.. Sydafrka.. USA Zare ,0 16,3 134,6 137,2 25,4 25,6 47,8 49,1 45,7 47,2 767,2 783,7 121,5 122,1 086, ,2 98,2 101,4 33,8 34,6 240,7 242,8 31,5 32,5 16,5 139,7 25,9 50,3 48,6 800,5 122, ,9 105,0 I 35,4 245,1 33,5 1 16,8 142,1 26,2 51,5 50,2 817,5 123,1 139,2 93,3 36,2 247,3 34,5 1 17,1 144,5 26,6 52,7 51,7 834,7 123,5 155,3 96,2 37,1 249,9 35,6 17,3 146,9 28,1 53,9 53,4 851,7 123, ,1 99,1 37,9 252,2 36,7 1 17,5 149,2 28,5 55,7 55,1 867,8 124,3 183,6 102,1 38,8 255,0 39,9 1 17,7 151,5 28,9 56,5 56,9 883,9 124,5 196,4 105,3 39,7 257,6 41,2 1 17,8 153,7 29,3 57,9 54,9 918,6 125,0 208,8 108,5 40,4 260,7 42,6 1 18,1 155,8 29,6 59,2 56,7 935,7 125,2 221,5 111,7 41,2 263,0 43,9 1 18,3 157,9 30,0 60,6 58,5 939,4 125,8 232,1 115,0 42,4 266, Beregnede tal ved rets mdte. Klde: UN: Demographc Yearbook EUROSTAT: Councl of Europe. Recent demographc developments n Europe UN: Monthly Bulletn of Statstcs, december

133 .. Internatonal oversgt Mddellevetd (0 5rge) Perode Mnd Kvnder Perode Mend Kvnder Danmark ,2 77, ,9 78,0 Færeerne ,4 78, ,8 79,6 Grenland ,7 67, ,3 68,3 Belgen ,0 76, ,9 80,6 Bulgaren ,4 73, ,3 74,9 Fnland ,5 77, ,0 80,5 Frankrg ,2 78, ,7 81,8 Grækenland ,2 76, ,0 80,2 Holland ,6 79, ,7 80,3 Irland ,1 75, ,3 77,9 Island ,3 79, ,5 80,6 Italen ,6 77, ,1 80,5 Luxembourg ,0 76, ,6 79,1 Norge ,3 79, ,4 81,1 Polen ,9 75, ,1 76,6 Portugal ,3 75, ,5 78,6 Rummnen ,5 71, ,7 73,4 Schwez ,4 79, ,7 81,9 Slovaket ,8 74, ,8 76,7 Spanen ,5 78, ,4 81,3 Sverge ,8 78, ,5 81,5 Tjekket ,8 73, ,4 77,3 UK ,8 76, ,2 79,4 Ungarn ,5 72, ,1 74,7 Tyskland ,2 76, ,4 79,7 0strg ,0 76, ,9 80,2 Australen ,2 77, ,5 80,9 Braslen ,5 64, ,0 68,7 Canada ,3 76, ,0 79,8 Egypten ,6 53, ,9 66,4 Etopen ,5 40, ,9 49,1 Japan ,3 78, ,3 82,5 Inden ,4 44, ,7 58,1 Kna ,7 64, ,7 70,5 Ngera ,2 36, ,8 52,0 Sydafrka ,9 61, ,0 66,0 USA ,2 75, ,0 78,9 Zare ,4 47, ,4 53,7 1 Kun Vesttyskland. Klde: UN: Demographc Yearbook Danmarks Statstk: Nordsk Stabstsk arsbok EUROSTAT: Councl of Europe. Recent demographc developments n Europe Spdbornsd0delghed Danmark 8,4 7,6 5,3 Belgen 12,1 9,1 6,1 Fnland 7,6 6,1 3,9 Frankrg.. 10,0 7,8 6,01 Grækenland. 17,9 11,0 7,7 Holland 8,6 6,8 5,5 Irland 11,1 8,9 6,3 Island... 7,7 6,2 6,1 Italen 14,6 9,3 6,2 Luxembourg... 11,5 8,7 5,5 Norge.. 8,1 8,3 5,21 Polen ,3 16,2 13,6 Portugal 24,3 13,1 7,4 Schwez 9,1 6,8 5,0 Slovaket 20,9 13,3 11,0 Spanen 12,3 8,0 5,6 Sverge 6,9 5,8 4,2 Tjekket. 16,9 11,0 7,7 UK 12,1 9,0 6,2 Ungarn 23,2 15,8 10,7 Vesttyskland 12,6 7,5 5,51 0strg 14,3 8,1 5,4 Australen. 11,42 8,7 6,13 Canada 10,92 7,2 6,14 Indonesen ,05 75,06 58,17 Japan 7,9 4,8 4,21. Nepal 156,35 110,06 99,07. Tanzana ,06 84,97 USA 13,1 10,0 8, Klde: UN: Demographc Yearbook EUROSTAT: Councl of Europe. Recent demographc developments n Europe

134 el mlloner Internatonal oversgt Kalore og protenforsynng Energforbrug Daglg kaloreforsynng pr. ndbygger Daglg total protenforsynng pr. ndbygger, angvet gram Arlgt energforbrug ggajoule pr. ndbyggerl Danmark ,2 98,6 99, Færeerne _ Grenland Belgen ,62 103,32 103, Fnland ,4 96,9 94, Frankrg ,5 116,7 116, Grækenland ,4 114,3 113, Holland ,7 88,5 92, Irland ,5 117,8 122, Island ,1 126,1 123, Italen ,2 107,2 108, Luxembourg Norge ,3 97,5 96, Portugal ,1 99,9 103, Polen ,6 100,5 99, Schwez ,9 94,4 93, Spanen ,8 104,1 104, Sverge ,5 95,3 96, Tjekkoslovaket (tdl.) ,5 105,3 87, Vesttyskland (tdl.) ,0 102,4 100, UK ,2 93,4 91, Ungarn ,9 98,5 93, strg ,6 100,5 100, Australen ,1 102,2 100, Braslen ,5 61,9 65, Canada ,9 95,4 96, Cuba ,8 68,9 61, Egypten ,4 87,3 87, Inden ,5 56,6 58, Indonesen ,3 58,5 60, Japan ,7 96,2 97, Kna ,7 65,5 67, Nepal ,4 58,2 50, Sovjetunonen (tdl.).._ ,5 98, Sydkorea ,0 87,4 86, Tanzana ,4 53,1 48, USA ,0 111,0 112, Afrka ,1 56,9 56, t Bruttoenergforbrug, dvs. den mængde energvarer, der er tl 2 Inkl. Luxembourg. râdghed for konverterng, gas og fjernvarmevwrker. 1 3 Indgkr Belgen. ggajoule = 1 mllard joule. 4 Genforenede Tyskland. Klde: FAO: Produkton Yearbook (kalore og protenforsynng). UN: Energy Statstcs Yearbook (energforbrug). Statslg udvklngsbstand Bstand US dollars )àrets prser) Bstand procent of BNI (árets prser) Danmark ,93 1,02 1,02 1,04 Belgen ,39 0,39 0,32 0,34 Fnland ,65 0,64 0,31 0,34 Frankrg ,72 0,63 0,64 0,48 Holland ,98 0,86 0,76 0,81 Irland ,20 0,16 0,25 0,31 Island ,09 0,12 0,13 Italen ,39 0,34 0,27 0,20 Norge ,17 1,16 1,05 0,85 Schwez ,32 0,45 0,36 0,34 Sverge ,90 1,02 0,90 0,84 Tyskland ,39 0,34 0,33 UK ,32 0,31 0,31 0,27 0strg ,24 0,30 0,33 0,24 Canada ,50 0,46 0,43 0,32 Japan ,32 0,30 0,29 0,20 USA ,21 0,20 0,15 0,12 Klde: Nordsk Statstsk Sekretarat: Nordsk Statstsk Arsbok, OECD: Development Cooperaton,

135 ! Beskæftgelsen fordelt pà erhverv Internatonal oversgt Landbrug Mnedrft Industr Bygge og El, gas Handel og Transport Off. og Beskæftgelsen mv. mv. anlægs og vand omstnng' mv. prvate alt vrksomhed vrker tjenesteydelser2 personer Danmark ,7 0,1 19,4 7,6 0,7 23,1 7,0 36,4 100, ,9 0,1 19,4 6,5 0,6 26,7 7,0 35,7 100, Belgen ,0 0,5 23,8 5,9 1,0 25,6 7,1 33,2 100, ,7 0,2 22,9 6,5 1,1 26,1 7,1 33,4 100, Fnland ,2 0,3 21,8 7,5 1,1 21,4 7,4 30,2 100, ,0 0,2 20,3 5,5 1,1 25,8 7,5 32,6 100, Frankrg ,6 0,5 21,7 7,2 1,0 25,3 6,3 31,4 100, ,7 0,3 18,8 6,5 0,9 27,4 6,3 35,0 100, Graekenland ,0 0,7 19,9 6,5 1,0 20,5 6,8 17,7 100, ,4 0,4 15,1 6,6 1,1 28,5 6,5 21,4 100, Holland ,8 0,2 18,9 6,4 0,9 25,9 6,0 36,9 100, ,7 0,2 15,5 6,1 0,6 33,9 6,1 33,9 100, Irland ,3 0,6 18,8 6,5 1,3 25,9 5,9 25,6 100, ,6 0,4 18,9 6,6 1,0 28,6 6,1 27,8 100, Island ,2 0,1 17,2 7,5 1,2 28,0 6,4 29,7 100, ,5 0,1 17,0 6,5 0,8 26,0 7,1 33,0 100,0 142 Italen ,3 1,1 22,1 8,8 0,0 25,1 5,5 27,1 100, ,9 1,5 22,7 8,2 0,0 28,7 5,4 25,7 100, Luxembourg ,9 0,1 22,6 9,0 0,8 29,0 6,7 27,9 100, ,3 0,1 19,6 9,9 0,7 30,1 6,8 29,5 100,0 190 Norge ,5 1,1 16,6 7,8 1,1 24,9 8,4 33,6 100, ,1 1,3 14,7 5,9 1,0 27,9 7,7 36,2 100, Portugal ,2 3,3 25,3 7,8 1,1 11,9 7,4 15,9 100, ,1 2,8 20,9 6,2 1,8 18,7 5,9 21,6 100, Polen ,2 0,6 24,6 8,6 0,8 17,0 4,1 22,2 100, ,2 0,4 21,7 8,2 0,7 27,4 4,1 25,3 100, Spanen ,1 0,7 22,8 8,1 0,7 24,4 5,6 22,6 100, ,7 0,6 18,8 9,5 0,7 31,4 5,9 24,3 100, Sverge ,0 0,3 22,0 6,7 0,9 23,1 7,1 35,9 100, ,9 0,2 19,4 5,7 0,9 26,8 6,6 37,6 100, Tyskland ,2 1,1 31,1 7,0 1,1 21,6 6,2 27,7 100, ,0 0,7 23,8 9,7 0,9 27,3 5,4 29,5 100, UK ,4 1,0 21,3 6,2 1,2 30,0 5,7 32,2 100, ,0 0,4 19,2 6,9 0,7 33,7 6,2 30,9 100, Ungarn ,8 0,0 29,7 6,7 0,0 10,1 7,9 25,8 100, ,3 0,9 23,3 6,0 2,4 22,3 8,8 28,0 100, strg ,6 0,4 28,2 7,8 1,2 23,5 6,6 23,6 100, ,2 0,3 21,2 8,6 0,9 31,0 6,2 24,5 100, Japan ,3 0,1 24,1 9,0 0,5 30,5 5,9 21,5 100, ,5 0,1 22,3 10,3 0,6 31,2 6,3 23,7 100, Rusland ,9 1,6 26,8 10,8 0,8 7,3 7,7 31,0 100, ,7 1,6 22,2 8,7 1,2 10,4 7,9 32,3 100, USA ,0 0,7 18,6 6,6 1,4 31,9 5,6 32,1 100, ,8 0,4 16,2 6,3 1,2 32,1 5,8 35,2 100, Tusnde Anm. Talleu vedrerer den del of befolknngen, der pá tmllngstds 1 Inkl. hotel og restauratonsvrksomhed, samt bank og forsk Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs punktet er tlknyttet de forskellge erhverv. Opmærksomheden rngsvmsen og anden forretnngsservce. henledes pá, at defntoner og afgrænsnnger fnden for grupperne 2 Inkl. uoplyste. varerer en del fra land tl land, hvor kun de mest markante forskel 3 Inkl. Azorerne og Madera. le er omtalt nedenfor noterne. Totalsummen kan afvge fra summen of de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede værder. 135

136 . Internatonal oversgt Arbejdsleshed Antal ledge 1987 Tusnde Danmark 222' Belgen Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg 3' Norge Polen Portugal Spanen _ Sverge Tyskland UK Ungarn strg Japan USA Ledge procent af arbejdsstyrken Danmark 7,91 8,71 9,51 9,71 8,4 9,2 10,1 8,2 7,2 6,9 6,1 Belgen 11,3 10,1 8,3 7,2 6,6 7,3 8,9 10,0 9,9 9,7 9,2 Fnland ,0 4,5 3,4 3,4 7,2 12,4 16,9 17,4 16,3 15,4 14,0 Frankrg 10,5 10,0 9,4 8,9 9,5 10,4 11,7 12,3 11,7 12,4 12,4 Grækenland 7,4 7,7 7,5 7,0 7,0 7,9 8,6 8,9 9,2 9,6 9,6 Holland 10,0 9,0 8,0 7,5 5,8 5,6 6,6 7,1 6,9 6,3 5,2 Irland 16,9 16,3 15,0 12,9 14,8 15,4 15,6 14,3 12,3 11,6 10,2 Italen 11,9 12,0 12,0 11,0 8,8 9,0 10,3 11,4 11,9 12,0 12,1 Luxembourg... 1,71 1,61 1,41 1,31 1,7 2,1 2,7 3,2 2,9 3,3 3,7 Norge. 2,1 3,2 4,9 5,2 5,5 5,9 6,0 5,4 4,9 4,9 Polen.._._._... 6,51 12,21 14,31 14,0 14,4 13,3 12,3 Portugal.... 7,0 5,0 4,7 4,0 4,2 5,7 7,0 7,3 7,3 6,8 Spanen 20,5 19,5 17,3 16,3 16,4 18,5 22,8 24,1 22,9 22,1 20,8 Sverge 2,1 1,7 1,5 1,6 3,3 5,8 9,5 9,8 9,2 10,0 10,2.. Tyskland 5,6 6,6 7,9 8,4 8,2 8,8 9,7 UK 10,8 8,8 7,2 6,8 8,8 10,1 10,4 9,6 8,7 8,2 7,1 Ungarn... 1,71 8,51 9,8 11,9 10,7 10,2 9,9 0strg 3,8 3,7 3,1 3,2 3,5 3,7 4,0 3,8 3,9 4,3 4,4 Japan 2,8 2,5 2,3 2,1 2,1 2,2 2,5 2,9 3,2 3,4 3,4 USA._... 6,2 5,5 5,3 5,6 6,8 7,5 6,9 6,1 5,6 5,4 4,9 Anm. Arbejdslesheden opgeres forskellgt de enkelte lande, det dog ntervewbaserede undersegelser. Da arbejdslesheden er op 1 Regsterbaseret arbejdsleshedsstatstk. landene anvender regstre, offcelle estmater og ntervewbase gjort forskellgt de enkelte lande, ber en sammenlgnng tages Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs, Results1996. Eurostat, rede undersegelser. De fleste lande (bl.a. EUlandene) anvender med forbehold. Unemployment, 1998:4. Saldo pá betalngsbalancens lobende poster Pct. of BNP Danmark + 5,5 + 2,9 + 1,2 + 1,1 1,1 1,5 3,0 3,6 2,2 0,9 1,1 Belgen, Luxembourg' 2,7 2,0 2,4 2,3 1,9 2,4 3,0 5,3 5,5 5,5 Fnland + 1,0 + 2,0 + 2,6 + 5,1 + 5,1 + 5,5 + 4,6 + 1,3 1,3 4,3 3,4 Frankrg 0,3 + 0,5 + 0,5 + 0,5 + 0,8 + 0,5 0,3 0,7 0,5 1,1 1,3 Grækenland + 3,5 + 2,2 + 1,5 + 3,8 + 4,3 + 1,8 + 2,2 + 0,8 + 0,1 + 2,5 + 3,7 Holland 2,4 1,9 3,1 4,4 3,2 2,7 2,3 4,4 5,4 4,5 4,9 Irland + 3,2 + 0,2 + 0,1 + 1,6 + 0,8 0,6 1,2 3,7 3,0 2,8 2,1 Island. 0,4 + 3,5 + 3,9 + 1,9 + 2,2 + 4,7 + 3,1 + 0,1 1,8 0,7 Italen 0,4 + 0,4 + 0,9 + 1,5 + 1,6 + 2,2 + 2,5 0,8 1,3 2,3 3,4 Norge + 6,0 + 4,5 + 4,0 0,2 3,5 4,3 2,4 1,9 3,0 Portugal.. 3,4 1,0 + 2,2 0,3 + 0,3 + 0,9 + 0,2 0,3 + 1,8 + 0,2 Spanen 1,7 + 0,1 + 1,1 + 2,9 + 3,7 + 3,7 + 3,7 + 1,2 + 1,4 0,2 0,3 Sverge. 0,0 0,0 + 0,3 + 1,6 + 2,8 + 1,9 + 3,6 + 2,2 0,4 2,0 2,3 Tyskland. + 1,1 + 1,1 + 0,8 + 1,0 + 0,8 UK.. + 0,2 1,2 + 3,5 + 4,3 + 3,3 + 1,4 + 1,7 + 1,7 + 0,3 + 0,5 0,0 0strg. 0,2 + 0,2 + 0,2 0,2 0,7 0,0 0,0 + 0,3 + 1,1 + 2,1 Japan._. 4,3 3,6 2,7 2,0 1,2 2,0 3,0 3,1 2,8 2,2 1,4 USA + 3,4 + 3,5 + 2,5 + 1,9 + 1,6 + 0,2 + 1,0 + 1,5 + 2,1 + 2,0 + 2,2 1 For Belgen og Luxembourg er saldoen pá betalngsbalancens lebende poster klden opgjort samlet. Denne er angvet pct. of summen of de to landes bruttonatonalprodukter. Klde: OECD: Natonal Accounts, Vol 1, IMF: Internatonal Fnancal Statstcs,Yearbook

137 . " Indeks for ndustrarbejderes 1987 gennemsntlge tmefortjeneste 1990 =100 Danmark 86 Internatonal oversgt Belgen 90 Fnland 76 Frankrg 90 Grækenland 59 Holland 94 Irland. 86 Italen 83 Norge'. 85 Portugal2 133 Spanen. 80 Sverge.. 77 Tyskland3 88 UK. 77 0strg Japan 86 USA.. 91 Anm. PA grund of stor forskel beregnng og defnton of Ion fra land tl land kan det vare vanskelgt drekte at sammenlgne ndeksudvklngen for de forskellge lande. De fleste lande tabellen angver et gennemsnt of den faktske fortjeneste pr. tme nkl. dverse tllag. Italen, Frankrg og Holland benytter dermod et gennemsnt of den overenskomstmassgt fastsatte tmelen (lensats) som grundlag for ndeksene t Mand. Klde: OECD: Man Economc Indcators = Fer 1995 refererer data tl det tdlgere Vesttyskland. Forbrugerprsndeks =100 Danmark Grenland' Belgen. 93 Fnland 84 Frankrg 91 Grækenland 64 Holland 95 Irland._. 91 Island 58 Italen._ 84 Luxembourg 92 Norge Portugal 71 Spanen _. 84 Sverge 82 Tjekket2. 90 Tyskland3 93 UK.. 81 Ungarn 57 0strg _. Japan 94 USA Da der kke beregnes noget 3rsndeks for Grenland, anvendes 3 Vesttyskland tl og med januarvarden. Alle tal har 1981 = Tjekkoslovaket fer Klde: OECD: Man Economc Indcators. OECD: Shortterm Economc Indcators, Transton Economes. IMF: Internatonal Fnancal Statstcs. Grenlands Statstk: Statstcal Yearbook,

138 de Internatonal oversgt Produktonsndeks for ndustren = Danmark' Belgen Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Island Italen _ Luxembourg Norge Portugal Polen Spanen Sverge Tyskland Vesttyskland (tdl.) Tjekket UK Ungarn strg Japan USA Anm. Produktonsndeks for ndustren omfatter som hovedregel de 1 Mængdendeks for ndustrens omsmtnng of egne varer og Klde: OECD: Man Economc Indcators. OECD: Short term vrksomheder, der enkelte lande felge den nternatonale tjenester, ekskl. offentlge værker og skbsværfter mm. Economc Statstcs. Central and Eastern Europe. standarderhvervsgrupperng (ISIC) henherer under erhvervshoved =100, ekskl. forarbejdede fskerprodukter. grupperne mnedrft og ndustr nkl. vsse offentlge værker =100, det genforenede Tyskland. 4 Tjekkoslovaket tl og med Udenrgshandel Import of varer (cf) Mllarder US dollars Mllarder US dollars Eksport of varer (fob) Danmark. 35,2 30,5 34,9 43,2 44,5 44,5 41,1 37,2 41,4 49,0 50,1 48,8.. Belgen, Luxembourg 125,0 113,9 128,5 156,8 161,3 123,1 123,5 139,9 171,2 170,3... Fnland 21,2 18,0 23,2 28,1 29,3 24,0 23,4 29,7 39,6 38,4 Frankrg 239,6 201,8 230,2 275,3 277,7 266,9 235,9 209,3 235,9 286,7 288,5 287,8 Grækenland.. 23,2 22,0 21,5 9,5 8,4 9,4 Holland 134,7 124,7 139,8 176,9 180,6 161,1 140,3 139,1 155,6 196,3 197,4 175,8 Irland.. 22,5 21,4 25,5 32,6 35,9 28,3 28,6 34,4 44,3 48,3 Island 1,7 1,3 1,5 1,8 2,0 1,5 1,4 1,6 1,8 1,9 Italen 188,5 148,3 169,2 206,0 208,1 178,2 169,2 191,4 234,0 252,0 Norge 25,9 24,0 27,3 33,0 35,6 35,5 35,2 31,9 34,7 42,0 49,0 47.,7 Portugal.. 29,6 24,3 26,9 32,3 34,1 18,4 15,4 17,9 22,6 23,8 Polen.. 15,7 18,8 21,4 29,1 37,1 13,3 14,1 17,0 22,9 24,4... Spanen 99,8 78,6 92,5 115,0 121,8 122,7 64,3 59,6 73,3 91,7 102,0 104,4 Sverge 50,0 42,7 51,7 64,6 66,9 65,2 56,1 49,9 61,3 79,9 84,9 82,5 Tyskland 402,4 346,0 385,4 464,3 458,9 441,7 422,3 382,5 429,7 523,8 524,2 511,6 UK.. 221,6 205,4 227,0 263,7 286,0 308,9 190,0 180,2 204,9 242,0 260,7 181,1 Ungarn 11,1 12,6 14,4 15,1 15,9 10,7 8,9 10,7 12,5 12,7... 0strg 54,1 48,6 55,3 66,4 67,3 47,3 40,2 45,2 57,6 57,8 Japan 233,2 241,6 275,2 335,9 349,2 338,6 339,9 362,2 397,0 443,1 410,9 421,0 USA 553,9 603,4 689,2 770,9 822,0 899,2 448,2 464,8 512,6 584,7 625,1 688,9 Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs. 138

139 alt Bruttonatonalprodukt Mllarder US dollars, bets prser Internatonal oversgt Danmark 82,37 102,32 108,75 104,96 129,13 129,43 141,82 134,84 145,54 172,98 174,85 Belgen 113,86 142,43 154,65 156,42 196,00 201,08 224,64 214,17 232,01 273,26 268,24 Fnland 70,03 88,01 103,84 113,49 134,81 121,38 106,44 84,45 97,83 125,92 125,13 Frankrg 731,91 887,86 962,76 965, , , , , , , ,61 Grækenland 47,70 56,08 64,63 67,08 82,91 89,05 97,98 92,07 97,92 114,33 122,45 Holland 178,72 217,62 231,55 228,67 283,67 290,20 321,93 313,07 337,51 397,58 396,01 Irland 26,51 31,32 34,87 36,23 45,53 46,19 52,12 48,90 53,94 64,54 70,70 Island 3,92 5,41 5,97 5,40 6,25 6,73 6,91 6,09 6,22 6,98 7,28 Italen 602,55 758,26 837,44 868, , , ,15 985, , , ,23 Luxembourg 5,61 6,94 7,83 8,30 10,35 10,91 12,62 12,84 14,58 17,29 16,97 Norge 75,61 90,55 98,14 98,83 115,45 117,76 126,31 116,11 122,93 146,64 157,80 Portugal 33,84 42,08 48,32 51,98 67,49 76,35 92,06 82,15 84,84 99,75 103,57 Spanen _ 232,67 294,57 347,13 383,04 494,79 532,19 581,56 482,78 487,25 563,26 584,88 Sverge 132,98 161,44 181,90 191,19 229,76 239,33 247,56 185,81 198,43 231,30 251,75 Tysklandt.. 994, , , , , , , , , , ,52 UK 562,35 689,45 835,62 841,40 975, , ,80 942, , , ,37 0strg.. 94,26 118,18 126,81 126,73 159,50 166,65 187,21 182,71 196,08 231,55 228,74 Japan 1 990, , , , , , , , , , ,16 USA 4 268, , , , , , , , , , ,10 EU lande , , , , , , , , , , ,01 OECD lande alte , , , , , , , , , , ,57 Faste prser ndeks 1990 =100 Danmark._.. 96,6 96,9 98,0 98,6 100,0 101,3 101,6 103,1 107,5 110,3 113,3 Belgen... 87,4 89,5 93,7 97,1 100,0 101,6 103,1 101,6 104,0 106,2 107,7 Fnland 86,6 90,2 94,6 100,0 100,0 92,9 89,6 88,6 92,6 97,3 100,5 Frankrg _ 88,2 90,2 94,0 97,7 100,0 100,8 101,8 100,5 103,2 105,4 106,8 Grækenland 92,6 92,2 96,3 100,0 100,0 103,0 103,5 103,8 106,1 108,2 111,0 Holland 88,2 89,4 91,8 96,1 100,0 102,3 104,3 105,1 108,5 111,0 114,6 Irland 79,1 82,8 87,1 92,2 100,0 102,4 107,1 111,0 119,6 133,0 144,4 Island 90,9 98,7 98,6 98,8 100,0 101,1 97,7 98,7 102,3 103,3 108,7 Italen 88,8 91,6 95,1 97,9 100,0 101,1 101,7 100,5 102,7 105,7 106,5 Luxembourg 78,9 80,7 89,1 97,9 100,0 106,1 110,9 120,5 125,6 130,4 134,3 Norge 95,3 97,3 97,2 98,1 100,0 103,1 106,5 109,4 115,4 119,5 125,8 Portugal 81,6 86,8 91,1 95,6 100,0 102,3 104,2 104,5 105,3 107,2 110,4 Spanen 83,0 87,6 92,1 96,5 100,0 102,4 103,1 101,9 104,1 106,9 109,3 Sverge 91,4 94,2 96,4 98,7 100,0 98,9 97,5 95,3 98,5 102,4 103,7 Tysklandl 88,8 90,3 93,6 96,9 100,0 102,8 105,1 103,9 106,7 108,6 110,1 UK 88,6 92,9 97,5 99,6 100,0 98,0 97,5 99,5 103,8 106,7 109,1 0strg 87,5 88,9 91,8 95,6 100,0 103,4 104,8 105,3 108,0 110,2 112,1 Japan 82,1 85,5 90,8 95,2 100,0 103,8 104,9 105,2 105,9 107,4 111,6 USA.. 89,8 92,2 95,7 98,8 100,0 99,0 101,8 104,2 108,1 110,7 113,7 EU lande alt 88,2 90,8 94,4 97,6 100,0 101,1 102,0 101,4 104,4 107,0 108,8 OECD lande alta. 87,7 90,4 94,3 97,6 100,0 100,8 102,4 103,4 106,2 108,6 111,4 1 For det genforenede Tyskland er offcel statstk kun tlgængelg fra 1991 og fremefter. For peroden forud er der tale om skensmassge tlbageregnnger. 2 OECD lande alt nkluderer de 15 EUlande plus Island, Norge, Schwez, Tyrket, Canada, Mexco, USA, Japan, Australen og New Zealand. De nyere OECD lande; Tjekket, Ungarn, Polen og Sydkorea er kke medregnet. Klde: OECD: Natonal Accounts, volume 1, Ir 139

140 . alt Internatonal oversgt Bruttonatonalproduktets anvendelse tjl konsum og nvesterng samt mportkvoten Prvat 1986 Off. Faste Import af Prvat 1996 Off. Faste Import af konsum konsum brutton varer og konsum konsum brutton varer og vesternger tjenester vesternger tjenester vs andel af bruttonatonalproduktet, árets prser Danmark 55,0 23,9 20,8 32,5 53,6 25,2 16,7 30,2 Belgen. 65,4 16,8 15,6 62,0 63,1 14,5 17,3 63,8 Fnland.. 54,7 20,5 23,4 25,3 54,8 21,9 16,1 29,8 Frankrg.. 60,4 18,9 19,3 20,2 60,9 19,4 17,4 21,4 Grækenland 70,3 13,7 22,7 26,3 74,3 13,8 20,8 26,1 Holland 59,4 15,5 20,4 46,9 59,7 14,0 19,7 47,3 Irland 61,6 18,0 17,4 50,4 52,8 14,1 17,2 61,2 Island. 61,5 17,8 19,2 34,7 61,3 20,8 17,5 35,9 Italen 61,1 16,4 19,8 18,8 61,2 16,4 17,0 21,1 Luxembourg. 62,8 12,8 19,6 92,8 54,9 13,6 20,8 80,9 Norge 52,3 19,4 27,8 38,1 47,6 20,5 20,5 31,4 Portugal. 64,5 14,2 24,2 32,4 65,1 18,5 24,1 41,0 Spanen 63,6 14,4 19,3 17,6 62,4 16,3 20,1 24,5 Sverge. 51,4 27,5 18,5 29,7 52,4 26,2 14,8 33,3 Tysklandl 55,4 20,3 19,3 23,9 57,8 19,8 20,6 23,0 UK ,5 21,1 17,0 26,4 63,7 21,1 15,5 30,3 0strg ,6 19,6 21,5 35,0 56,8 19,8 23,8 41,4 Japan. 58,6 9,7 27,3 17,4 59,9 9,7 29,7 9,4 USA.. 65,7 18,0 19,2 10,6 68,0 15,6 17,6 13,0 EWande alt.. 59,3 19,0 19,2 25,7 60,4 18,8 18,3 27,4 OECD lande alt2 61,3 16,9 20,9 17,3 63,9 15,0 20,9 21,7 1 For det genforenede Tyskland er offcel statstk kun tlgwngelg fra 1991 og fremefter. For peroden forud er der tale om skonsmæssge tlbageregnnger. OECD lande nkluderer de 15 EUlande plus Island, Norge, Schwez, Tyrket, Canada, Mexco, USA, Japan, Australen og New Zealand. De nyere OECDlande; Tjekket, Ungarn, Polen og Sydkorea er kke medregnet. Klde: OECD: Natonal Accounts, volume 1, Bruttonatonalprodukt, prvat og off. konsum samt faste bruttonvesternger 1986 Prvat Off. Faste Bruttokonsum konsum brutton natonalvesternger produkt US dollars pr. ndbygger, 1990 prser 1996 Prvat Off. Faste konsum konsum bruttonvesternger Danmark Brutto natonal produkt Belgen Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Island Italen Luxembourg Norge Portugal Spanen Sverge Tysklandl UK strg Japan USA EU lande alt OECD lande alt t For det genforenede Tyskland er offcel statstk kun tlgængelg fra 1991 og fremefter. For peroden forud er der tale om skonsmæssge tlbageregnnger. 2 OECD lande alt nkluderer de 15 EWande plus Island, Norge, Klde: OECD: Natonal Accounts, volume 1, Schwez, Tyrket, Canada, Mexco, USA, Japan, Australen og New Zealand. De nyere OECD lande; Tjekket, Ungarn, Polen og Sydkorea er kke medregnet. 140

141 markeds Bruttonatonalproduktets relatve fordelng pá erhvery Landbrug Mnedrft Industr mv. mv. Internatonal oversgt vs fordelng, trets prser Danmarkt ,6 1,1 19,6 5,8 1,3 44,6 21,5 0,6 100, ,1 0,8 19,5 5,3 1,9 45,9 21,6 0,8 100,0 Byggeog an lægsvrk somhed EI,gasog vand værker Markedsmassge tjenester Offentlge tjenester Andre kke markedsmassge tjenester Bruttonatonal produktet alt Belgen ,3 0,0 22,6 5,4 4,9 49,7 14,0 1,1 100, ,4 0,0 20,1 5,4 4,4 55,0 13,1 0,8 100,0 Fnland._ ,1 0,4 25,1 7,7 2,8 37,3 16,7 1,9 100, ,1 0,4 26,2 5,7 2,7 40,3 18,6 2,0 100,0 Frankrg ,1 0,9 23,1 5,4 2,6 46,1 17,82 100, ,5 0,4 20,1 4,7 2,4 51,9 18,02 100,0 Grækenlandl ,6 2,3 18,3 6,4 2,3 41,93 11,3 100, ,9 1,2 15,0 6,3 2,5 49,03 11,0 100,0 Holland ,1 8,7 18,6 4,9 1,9 49,5 11,9 0,3 100, ,3 2,7 18,7 5,2 1,8 57,5 10,4 0,3 100,0. Irland' ,4 5,6 37,2 16,62 100, ,0 4,8 40,8 14, ,0 Island' ,7 17,24 8,2 6,3 44,0 13,9 0,8 100, ,7 15,64 7,2 4,0 43,6 16,6 1,2 100,0 Italen ,5 24,64 6,4 4,7 46,7 12,2 0,9 100,0 _ ,9 21,14 5,1 5,9 52,2 11,9 1,0 100,0 Luxembourg ,1 0,0 23,3 4,6 1,9 57,3 9,7 1,0 100, ,0 0,0 15,2 6,9 1,6 63,0 10,6 1,7 100,0 Norge ,3 19,5 13,7 4,6 3,2 40,7 15,0 100, ,8 13,0 13,6 3,9 2,9 46,1 17,8 100,0 Portugal ,2 29,14 5,1 3,7 41,6 11,8 1,4 100, ,7 23,84 5,3 4,2 46,2 15,5 1,4 100,0 Spanen ,7 0,9 25,7 6,5 2,8 46,5 11,1 0,9 100, ,5 0,5 20,1 8,0 2,7 51,0 13,3 0,9 100,0 Sverge ,7 0,4 23,5 6,6 2,9 38,5 23,3 1,1 100, ,2 0,3 21,4 5,3 3,0 44,9 21,5 1,4 100,0 Vesttyskland ,0 1,0 32,0 6,1 2,8 41,7 12,0 2,3 100, ,1 0,5 27,2 5,6 2,3 49,8 11,0 2,7 100,0 Tyskland ,5 29,94 5,9 11,5 2,5 100, ,1 25,04 6,7 11,5 2,8 100,0 UK' ,3 7,4 23,5 5,9 2,5 42,1 14,7 1,6 100, ,9 2,1 19,9 5,1 2,5 54,7 11,3 2,4 100,0 0strg ,5 1,1 24,7 6,4 3,1 45,2 14,0 2,1 100, ,6 0,4 20,8 7,5 2,9 50,5 14,0 2,3 100,0 Japan ,1 0,3 28,4 7,6 3,1 47,8 7,9 1,9 100, ,9 0,2 23,7 9,9 2,7 51,8 7,7 2,2 100,0 USA ,9 3,8 20,4 4,1 3,2 54,3 12,3 100, ,7 1,4 17,7 3,7 2,9 60,5 12,1 100,0 ' Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttofaktorndkomsten. 3 Andre kkemarkedsmæssge tjenester er nkluderet 2 Andre kkemarkedsmæssge tjenester er nkluderet offentlge massge tjenester. tjenester 4 Mnedrft og Industr er opgjort samlet. Klde: OECD: Natonal Accounts, Volume II,

142 102 I Internatonal oversgt Kvantumndeks og ndeks for Kvantumndeks 1990= 100 Indeks for enhedsværder 1990= 100 enhedsværder udenrgshandelen Import af varer Eksport af varer Import af varer Eksport af varer Danmark' Belgen I I I.. Fnland Frankrg Grækenland 58 I Holland Irland Island Italen Norge' Portugal Polen Spanen Sverge 92 I I Tyskland UK Ungarn I I strg Japan USA I Ekskl. skbe. Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs. 2 Mltare gaveydelser ndgar kke. Effektv rente of stats oblgatoner. Arsgennemsnt pr. ár Danmark 12,5 11,3 10,2 10,7 9,6 9,5 7,1 7,4 7,6 6,0 5,1 Belgen. 7,8 7,9 8,6 10,1 9,3 8,6 7,2 7,8 7,3 6,3 5,6 Fnland 7,9 7,3 6,7 Frankrg... 9,4 9,1 8,8 10,0 9,1 8,6 6,9 7,4 7,6 6,4 5,6 Grækenland.. 17,5 16,6 Holland 6,4 6,4 7,2 8,9 8,7 8,1 6,5 7,2 7,2 6,5 5,8 Irland 11,3 9,5 9,0 10,1 9,2 9,1 7,7 8,2 8,3 7,5 6,5 Italen. 9,7 10,2 10,7 11,5 13,2 13,3 11,3 10,6 12,2 9,4 6,9 Luxembourg. 8,0 7,1 7,7 8,5 8,2 7,9 6,9 6,4 6,0 5,2 5,4 Norge 13,6 13,0 10,8 10,7 9,9 9,8 6,5 7,1 6,8 5,9 5,1 Portugal 15,0 13,9 15,6 18,6 18,3 15,4 12,4 10,8 10,3 7,3 5,5 Spanen 12,8 11,7 13,7 14,7 12,4 12,2 10,2 9,7 11,0 8,2 5,8 Sverge 11,7 11,4 11,2 13,1 10,7 10,0 8,5 9,4 Tyskland' 5,8 6,1 7,1 8,9 8,6 8,0 6,3 6,7 6,5 5,6 5,1 UK 9,5 9,4 9,6 11,1 9,9 9,1 7,9 8,0 8,3 8,1 7,1 0strg. 6,9 6,7 7,1 8,7 8,6 8,3 6,6 7,0 6,5 5,3 4,8 I Japan 4,2 4,3 5,1 7,4 6,5 4,9 3,7 3,7 2,5 2,2 1,7 USA 8,4 8,9 8,5 8,6 7,9 7,0 5,8 7,1 6,6 6,4 6,4 Euro dollar renten2 _. 7,1 7,9 9,1 8,2 5,9 3,8 3,2 4,7 5,9 5,4 5,7 Anm. Pá grund of forskelle de nsttutonelle forhold pá kredtmarkedet ska udvklngen den effektve oblgatonsrente tllægges ' Vesttyskland frem tl og med US dollars London, 3 máneders lán. Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs. forskellg betydnng de enkelte lande. Ogsá oblgatonsserernes langfrstede karakter samt noterngstdspunktet varerer fra land tl land. Valutakurser Belgske franc BEF 18,327 18,315 18,559 18,523 18,734 18,775 18,760 19,020 19,010 18,728 18,463 Fnske mark.. FIM 155,72 160,88 170,46 161,89 158,32 135,08 113,54 121,96 128,39 126,31 127,27 Franske francs FRF 113,82 113,02 114,61 113,65 113,41 114,02 114,47 114,59 112,30 113,34 113,17 Drachmer GRD 5,062 4,752 4,506 3,907 3,514 3,167 2,828 2,619 2,420 2,409 2,419 Gylden NLG 337,86 340,61 344,71 339,84 342,26 343,29 349,23 349,50 349,17 343,95 338,51 lrske pund. IEP 1017, , , , , ,49 949,92 950,44 898,54 927, ,55 Islandske kroner ISK 17,75 15,76 12,92 10,65 10,87 10,47 9,59 9,08 8,65 8,69 9,31 Lre._. ITL 0,5277 0,5173 0,5330 0,5163 0,5158 0,4911 0,4126 0,3939 0,3444 0,3758 0,3879 Norske kroner.. NOK 101,62 103,29 105,87 98,85 98,64 97,15 91,38 90,07 88,45 89,79 93,36 Portugsske escudos PTE 4,862 4,677 4,645 4,341 4,429 4,471 4,037 3,831 3,737 3,759 3,769. Pesetas. ESP 5,551 5,782 6,177 6,074 6,157 5,905 5,102 4,746 4,495 4,578 4,511 Svenske kroner SEK 107,89 109,84 113,40 104,50 105,72 103,94 83,33 82,32 78,65 86,47 86,54 D mark DEM 380,68 383,34 388,84 382,89 385,67 386,53 392,31 391,94 391,13 385,42 380,96 Pund sterlng GBP 1119, , , , , ,91 974,42 972,32 884,61 905, ,32 0strgske schllng._.. ATS 54,128 54,526 55,257 54,420 54,811 54,928 55,760 55,711 55,596 54,783 54,135 Yen.._. JPY 4,7353 5,2567 5,3079 4,2846 4,7604 4,7606 5,8736 6,2171 5,9799 5,3316 5,4761 US dollar. USD 684,36 674,19 731,51 618,53 640,34 602,73 649,45 635,23 560,53 579,59 660,86 Effektv kronekurs' 1980 =100 94,2 92,4 90,3 96,3 94,6 96,8 99,9 99,9 103,9 102,9 99,8 Anm. De ankle kurser er fastsat pl grundlag of markedskurserne. Der er tale om gennemsntskurser for de ár. 1 Vægtgrundlaget er beregnet pl bass of den nternatonale handel med ndustrvarer Tl og med 1991 pá bass of 1983 handelen. Klde: Danmarks Natonalbank: Beretnng og regnskab

143 kaptlet Internatonal oversgt Skatter og afgfter Skatter og Personlge Andre Bdrag Skat af formue, Generelle Told mv. Afgfter pá pct. af bruttonato afgfter alt ndkomst ndkomst tl socale ejendom og omstnngs specelle varer nalproduktet mar skatter skatter ordnnger besddelse afgfter og tjenester kedsprser samt obl. gebyrer mv vs andel of bruttonatonalproduktet, árets prser Danmark.. Belgen Fnland. Frankrg. Grkenland.. Holland Irland Italen.. Luxembourg.. Norge.. Portugal.. Spanen... Sverge Tysklandl UK 0strg Japan.. USA.. EU lande alte OECD lande alt.. 49,0 51,3 24,6 27,6 3,2 3,4 1,9 1,6 2,0 2,0 9,8 9,9 0,3 0,2 7,2 6,7 47,3 46,5 16,6 14,6 2,7 3,3 15,3 15,4 1,1 1,4 7,4 7,0 0,7 0,5 3,6 4,2 40,8 46,5 17,0 16,2 1,4 2,4 7,1 12,8 0,5 1,0 8,0 8,1 0,2 0,2 6,6 5,6 44,5 44,5 5,7 6,2 2,0 1,7 19,3 19,3 1,9 2,3 8,9 7,8 0,2 0,1 6,5 7,2 34,5 41,4 4,8 4,9 1,2 4,2 12,3 13,9 1,4 1,2 5,9 9,2 1,2 0,2 7,7 7,8 44,1 44,0 8,6 8,3 3,1 3,3 19,5 18,4 2,2 2,4 7,1 6,9 0,6 0,6 3,0 4,1 36,4 33,7 11,4 10,3 1,2 2,8 5,4 4,9 1,7 1,6 7,5 7,2 0,5 0,5 8,7 6,3 34,5 41,3 9,2 10,8 3,5 3,7 12,0 13,1 0,5 2,0 5,0 5,7 0,2 0,1 4,2 5,9 46,7 44,0 12,0 9,4 8,3 7,7 12,3 11,8 2,0 2,6 5,8 6,1 0,1 0,2 6,2 6,2 43,3 41,5 9,7 10,7 7,4 3,8 9,0 9,8 1,2 1,5 7,9 8,8 0,2 0,3 7,8 6,6 27,8 33,8 6,1 7,2 2,8 7,2 9,1 0,6 0,7 3,5 7,9 0,9 0,3 8,4 7,0 28,8 34,0 5,7 8,1 1,9 1,9 11,9 12,3 0,6 1,8 4,2 5,5 0,8 0,2 3,7 4,3 50,0 49,7 19,4 17,5 1,7 3,1 12,5 14,5 1,3 1,5 7,0 7,5 0,7 0,3 7,4 5,4 38,1 39,2 10,9 10,7 2,3 1,1 13,9 15,4 1,3 1,3 6,0 6,8 0,3 0,2 3,3 3,7 38,0 35,3 10,3 9,7 4,7 3,3 6,8 6,3 4,8 4,0 5,8 6,7 0,4 0,3 5,2 5,0 42,4 42,4 9,7 8,8 1,5 2,5 13,5 15,4 1,5 1,0 8,8 7,7 0,5 0,1 6,9 6,9 27,6 28,5 6,8 6,1 5,8 4,3 8,4 10,4 2,4 3,2 1,5 0,2 0,2 4,0 2,8 26,0 27,9 9,9 10,1 2,0 2,6 6,6 7,0 3,4 3,7 2,1 2,2 0,3 0,3 1,9 1,9 40,2 41,8 11,9 11,3 3,1 3,1 11,4 12,3 1,6 1,8 6,7 7,3 0,5 0,3 5,9 5,8 38,9 40,3 11,3 10,9 3,4 3,2 10,8 11,7 1,7 2,0 6,5 6,8 0,5 0,3 5,7 5,4 Anm. erne denne tabel er ldt'avere end de tlsvarende kun Vesttyskland. Klde: OECD: Revenue Statstcs of OECD Member Countres 1965 procenter vst vedr. offentlge fnanser. Forskellen beror 2 Omfatter de 15 lande, der var medlemmer Pars p$, at OECD's skattebegreb er noget snævrere end det, der anvendes Danmark. S3ledes ndgár beder og vsse gebyrer kke under skatteornrâdet OECD I I, L o 0.3 Y 00 O op N.110 c c c v c co /o 'pq Y` _A 00 ru E É E Z á Y cñ m x Ó E O n o u_ d N H T z+3 J Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser 1985 og 1995 C7 C ó. (.0 143

144 alt Internatonal oversgt Den offentlge sektors udgfter og Udgfter ndtægter pct. of bruttonatonal produktet markedsprser Offentlgt Renter Subsder Andre lebende Kaptal Overskud Formue konsum m.v. overfersler akkumu ud of offent ndlaton gfter lge vrk taegter Tl Tl somheder prvate udland vs andel of bruttonatonalproduktet, amts prser Danmark ,3 9,9 3,0 16, ,6 6,4 2,5 20,5 1,9 2,2 58,6 1,1 3,8 2,0 1,8 58,9 0,3 3,4 Belgen ,0 10,6 3, ,8 9,1 2,9 Fnland ,2 1,9 3, ,9 5,3 2,7 Frankrg ,4 2,9 2, ,3 4,0 1,7 Grækenland _ ,8.. 2, ,2 0,6 Holland ,8 6,4 3, ,3 6,0 1,9 Irland Island ,5 3,0 3, ,8 4,1 2,1 Italen ,7 8,4 2, ,3 11,5 1,8 Luxembourg ,3 1,0 4, Norge ,1 2,8 4, ,1 2,8 3,7 Portugal ,2 8,7 2, ,6 8,0 1,3 Spanen ,7 2, ,9 2,0 Sverge ,9 8,4 5, ,8 7,1 5,1 Tyskland ,5 3,7 2,2 UK ,1 4,9 2, ,7 3,3 1,1 0strg ,6 3,5 3, ,9 4,4 2,7 25,6 25,0 15,8 25,2 23,4 24,8 12,3 12,1 28,8 1,7 2,3 58,5 1,1 7,0 27,9 2,0 2,1 54,2 0,3 2, ,5 1,1 16,4 0,5 2,3 41,5 5,3 7,9 17,8 19,6 21,6 13,5 17,3 10,9 14,2 16,0 18,0 19,1 24,6 19,5 14,3 15,6 20,1 22,0 1,6 2,4 61,0 0,1 1,6 1,5 1,3 54,6 0,0 0,9 0,3 3,7 45,0 0,4 3,0 1,1 2,9 59,2 0,3 4,5 0,8 3,2 52,1 0,4 1,1 1,0 3,2 54,0 0,0 0,8 0,1 36,1 0,1 37, ,1 3,6 32,9 0,2 3,0 0,1 3,0 38,1 1,1 1,6 0,2 3,7 49,7 1,2 0,2 2,2 51,7.. 0,9 0,3 4,8 45,9 3,2 0,8 2,9 42,6 0,0 5,1 0,9 3,2 48,9 0,0 5,7 0,7 3,1 40,4 1,2 0,3 4,0 45,3 2,2 0,0 3,7 40,3 1,2 0,5 4,1 46,6 4,2 0,7 3,1 64,2 1,1 5,5 1,3 2,9 67,0 0,4 5,4 1,7 2,5 49,1 0,0 0,0 0,9 2,1 45,3 2,4 0,6 1,9 44,2 0,9 0,3 3,6 49,1 0,5 1,3 0,7 2,7 51,5 0,9 1,2 Australen ,6 3,9 1, ,1 3,8 1,2 Japan ,6 4,4 1, ,8 3,8 0,8 USA ,8 4,9 0, ,8 4,7 0,5 10,7 13,1 11,3 14,0 10,8 13,1 0,5 3,0 38,4 1,1 2,3 0,3 1,8 37,3 1,5 2,0 0,0 5,6 32,1.. 0,0 0,0 7,6 36,1 0,1 0,0 1,8 36,2 1,8 0,0 0,1 34,4 1,0 Anm. De angvne sterrelser er prncpelt opgjort efter nterna tonale retnngslner dvs. SNA systemet. For enkelte lande kan der dog forekomme afvgelser. Mht. defnton of de enkelte poster henvses tl afsnttet om Begreber Offentlge fnancer. t Tallene er opgjort efter det nye natonalregnskabssystem ESA95/SNA93. 2 Oplysnnger for 1995 forelgger kke. 3 Oplysnnger for 1985 forelgger kke. Klde: OECD: Natonal Accounts, Vol. II,

145 I alt Internatonal oversgt Indrekte skatter I Indtægter Drfts Drfts og overskud= kaptal Skatter og afgfter Andre labende Bruttorest Kaptaloverfersler, brutto overskud= overfarsler ndkomst netto nd opsparng fordrngstgter erhvervel Fra Fra Fra Fra se, netto prvate udland prvate udland Drekte skatter Oblgatorske gebyrer og bader Bdrag tl socale ordnnger alt skatter og afgfter 18,4 28,6 0,1 1,9 48,9 1,4 1,2 16,9 30,3 1,5 48,7 1,6 0,1 0,8 0,6 0,1 56,6 0,9 2,0 2,5 0,1 1,0 56,7 0,5 2,2 12,2 19,6 0,0 15,5 47,2 2,6 0,9 12,4 18,3 0,0 15,7 46,4 2,6 0,8 14,4 16,8 0,4 9,9 41,5 1,8 0,0 13,9 17,3 0,5 15,3 47,0 0,4 1,0 15,0 9,1 0,2 19,3 43,6 2,5 0,2 14,3 9,5 0,2 19,3 43,2 2,6 0,3 12,6 4,6 9,4 26,6 0,3 13,8 5,5 9,2 28,5 0,6 12,1 12,7 0,1 20,5 45,4 1,3 1,4 13,0 13,0 0,1 19,2 45,3 1,3 0,7 14,3 15,5 0,0 6,9 36,8 0,0 1,0 22,9 6,7 0,1 1,1 30,8 18,2 12,2 0,1 2,9 33,4 9,0 13,0 12,0 34,0 3,1 0,1 11,8 14,7 13,0 33,6 3,8 0,0 14,5 18,3 11,3 44,1 1,7 0,2 16,9 18,2 0,0 10,5 45,7 0,8 0,0 16,2 16,3 0,0 9,8 42,3 3,1 0,1 14,8 6,1 9,6 30,5 1,2 0,8 14,5 10,0 10,8 35,7 1,4 1,3 9,5 8,5 12,0 30,0 3,3 0,0 10,1 11,5 13,6 35,2 2,8 0,1 16,5 20,9 0,3 12,5 50,2 2,0 14,4 21,6 0,6 14,0 50,7 0,9. 12,9 11,3 0,7 18,3 43,2 1,1 0,4 0,7 7,6 0,1 39,0 0,7 10,2 15,5 15,3 0,1 6,8 37,7 1,4 0,0 14,2 12,7 0,1 6,3 33,3 2,8 0,0 16,5 14,1 0,3 12,3 43,2 2,6 0,1 14,7 14,0 0,3 13,6 42,5 2,4 0,4 13,6 16,4 0,6 30,6 13,7 16,9 0,8 31,3 7,8 12,0 0,1 8,2 28,1 0,1 0,0 8,1 10,0 0,1 10,4 28,6 0,2 0,0 8,1 12,7 0,3 7,0 28,1 0,9 0,0 8,5 13,8 0,4 7,7 30,3 0,8 0,0 0,3 0,7 0,2 51,9 6,1 9,0 0,3 0,5 0,2 50,4 2,5 4,1 1,2 0,0 0,0 47,9 5,4 2,9 1,6 0,7 0,1 54,1 3,2 5,1 1,8 0,4 0,6 49,2 1,3 2,9 2,1 0,7 0,6 48,8 4,0 5,3 28,6 31, ,8 2,6 0,1 54,9 0,1 3,6 0,8 6,6 0,1 45,0 1,8 9,2 0,6 0,7 0,6 39,8 0,1 1,7 0,6 1,9 31,2 4,7 1,7 0,6 1,5 35,1 1,0 3,0 0,4 37,0 7,4 12,6 0,5 44,6 5,0 7,1 0,9 50,7 9,6 4,8 1,4 52,5 11,6 9,9 1,7 52,2 5,1 3,3 1,3 0,3 34,0 2,3 6,4 41,7 0,3 3,6 1,0 1,8 0,0 33,6 2,2 0,4 1,2 0,9 0,4 40,3 3,0 6,3 1,9 0,7 60,3 2,0 3,8 1,7 0,2 59,1 6,4 7,9 1,1 0,7 0,0 42,5 1,2 2,8 0,9 0,9 0,0 37,3 5,0 6,9 0,8 2,0 0,0 46,5 2,2 2,6 0,7 1,6 0,0 46,5 1,3 5,0 2,1 0,4 35,7 1,4 2,7 1,6 0,4 36,0 0,8 1,4 0,6 0,1 0,0 31,3 4,3 0,8 0,7 0,2 0,1 32,4 3,5 3,7 0,9 0,2 0,0 32,0 3,6 4,2 0,9 0,3 0,0 33,4 2,2 145

146 I modsætnng Ordforklarnger Ord og begreber med tlknytnng tl Offentlge fnanser og Natonalregnskab er forklaret sammenheng foran dsse afsnt s og s Abort, legal (lovlg): en fremkaldt abort, foretaget overensstemmelse med gældende lov. Abortkvotent, generel: antal legale aborter pr. ár pr kvnder alderen 1549 ár. Abortkvotent, samlet: det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pá kvnder lebet af de fertle aldre 1549 är, hvs: 1) ngen af de kvnder dede for det fyldte 50. ár, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter, som svarer tl árets aldersbetngede abortkvotenter. Abortkvotenter, aldersbetngede: antal legale aborter pr. ár foretaget pá kvnder en gven aldersklasse pr kvnder aldersklassen. Aktendeks: udtryk for værdændrngen af en kontantformue placeret en akteportefelje, som afspejler sammensetnngen af samtlge barsnoterede akter. lndekset benyttes tl at vurdere den generelle udvklng pá aktemarkedet. Akteselskab (A/S): jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Aktver: kaptalanvendelsen et regnskab, dvs. verden af ejendomme, drftsmdler og fordrnger. Almen uddannelse: omfatter grundskoleuddannelser og almengymnasale uddannelser. Almengymnasal uddannelse: omfatter uddannelser pá gymnaser, hfkurser, studenterkurser og adgangskursus tl teknkum. Alm. fr handel forbndelse med ejendomssalg: omsatnng af ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton. Amtskommunale sektor: bestár hovedsagelgt af offentlge nsttutoner pá amtskommunale regnskaber mv. Endvdere ndgár Amtsrádsforenngen og en række quasamtskommunale nsttutoner. Andelsforenng: eller andelsselskab er en sammenslutnng med det formál at skaffe medlemmerne varer eller andre fornedenheder eller at forarbejde og afsætte medlemmernes produkter. Andre produktonsskatter omfatter den del of de samlede produktons og mportskatter, der kke pálægges og opkræves proportonalt med mengden eller værden of de producerede varer og tjenester. Andre produktonsskatter pálægges brugen of produktonsfaktorer. Af eksempler kan nævnes ejendomsskatter, vægtafgfter pá motor keretejer anvendt produktonen samt arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. Anpartsselskab (ApS): en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Udstedes der skrftlgt bevs (anpart) pá ndskuddet, ska dsse modsætnng tl det, der gælder for A/S lyde pá navn og kke blot pá hændehaver. Arbejdslose: antal ledge med ledghedsgraden 1 den sdste uge of november. Begrebet benyttes tabellerne over arbejdsstyrken og adskller sg fra begreberne regstrede ledge og personer beret of ledghed, der anvendes de avrge tabeller tl beskrvelse of ledgheden. Arbejdsmarkedets tllægspenson (ATP): oblgatorsk aldersforskrng for lenmodtagere alderen 1666 ár med en ugentlg arbejdstd pá mndst 10 tmer. Arbejdsmarkedsuddannelser: omfatter spe calarbejderkurser, efteruddannelse af faglerte, omskolngskurser og erhvervsntroduktonskurser for unge ledge. Arbejdsstandsnnger: arbejdsopher som felge af strejke eller lock out. Arbejdsstyrke: summen arbejdslese. af beskaftgede og Bassprser: fremkommer ved at trekke pro duktskatter, netto fra markedsprsen. Dette prsbegreb bruges ved opgerelsen af de enkelte erhvervs produktonsværd og værdtlvækst. Befolknngstlvækst: Levendefadte _ dede + ndvandrede _ udvandrede. Betalngsbalance: er en opgerelse over varden of de okonomske transaktoner med udlandet, gennemfort nden for en gven perode. Betalngsbalancen opstlles efter det dobbelte bogholders prncp, hvorefter enhver transakton medferer to posternger, en pá ndtægtssden og en pá udgftssden. Anvendelsen of dette prncp bevrker, at betalngsbalancen prncpelt altd balancerer den forstand, at summen of ndtægterne er lg summen of udgfterne. Fejl og mangler opstár, ford betalngsbalancestatstkken bygger pá oplysnnger fra mange klder, der anvendes des drekte, des som sken over udvklngen. Pá grundlag of mere omfattende oplysnnger fra skbsfarts og bankstatstkken foretages lebende revson of tallene. Nogle of de fejl og mangler, der ndgár beregnngerne, vl blve opvejet of andre fejl og mangler. Posten fejl og mangler kan derfor kke tages som et samlet udtryk for beregnngernes unejagtghed. Tl betalngsbalancens hovedposter skal knyttes folgende bemarknnger: Varehandel med udlandet: statstkken over betalngsbalancen opgeres bade mport og eksport fob, prakss ved, at udenrgshandelens mportangvelser reduceres for páebne fragtomkostnnger ved setransport. tl udenrgshandelsstatstkken omfatter betalngsbalancen Faraernes og Granlands handel med udlandet. Varehandelen opgares betalngsbalancestatstkken efter generalhandelsprncppet, der omfatter den samlede ndfersel og udfersel herunder ogsá varer der opegges pá forskellge lagre og senere genudfares. Setransport: ndtægterne omfatter des danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart med undtagelse af fragt af varer fra udlandet tl Danmark, des udenlandske skbes udgfter her landet tl havnepenge, provanterng, bunkrng, reparatoner m.m. Udgfterne omfatter des danske skbes udgfter fremmede havne, des udgfter tl sefragten pá mporten med undtagelse af den del, der fragtes pá danske skbe. Rejser: omfatter ndtjenng ved udlendnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser tl og ophold udlandet samt ndtagter og udgfter ved grensehandel. 0vrge varer, tjenester og ndkomst: omfatter en række transaktoner af lebende karakter fx provson, patentafgfter og lcensbetalnger samt betalng for arbejdsydelser, landtransport og forskellge statslge ydelser. Europske Unon: omfatter fx pá ndtægtssden statten tl dansk landbrug fra EUs landbrugsfond FEOGA, pá udgftssden Danmarks bdrag tl EUs budget. Renter, udbytter mv.: ndtægterne omfatter bl.a. renter of lán ydet tl udlandet, udbytter of akter udenlandske selskaber samt ndtjenng of over skud danske vrksomheder udlandet. Udgfterne omfatter bl.a. rente of lán udlandet, udbytte tl danske akter pá udenlandske hander samt udenlandske selskabers ndtjenng of over skud deres flaler og datterselskaber her landet. Ensdge overfersler: omfatter bl.a. prvate gaveydelser over grænsen, arv og erstatnnger, hjap tl udvklngslandene og overfersler af arbejdsndkomster. Betalngsbalancens kaptalposter: ændrnger Danmarks formuemæssge stllng over for udlandet. Et underskud pá de lebende poster fnanseres enten ved en foregelse of den prvate eller offentlge nettogæld tl udlandet eller ved en formndskelse of Natonalbankens nettotlgodehavender udlandet (valutareserven). Vautareserven kan mdlertd ogsá andres som felge of kaptaltransaktoner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder optage lán udlandet, eller danske verdpaprer kan blve solgt tl udlandet. I begge tlfælde fremkommer en statusforrngelse over for udlandet, der modsvarer stgnngen valutareserven. Det samme gælder, hvs man Danmark modtager afdrag pa lán ydet tl udlandet. Omvendt vl lán, ydet herfra tl personer udlandet, og afdrag betalt pa en geld stftet udlandet vse sg som en forbedrng of status, der modsvarer faldet valutareserven. Betnget frhedsstraf: domfeldelse, hvor frhedsberevelsen kun værksattes, hvs personen nden for en prevetd begár ny krmnaltet og/ eller overtreder forskellge vlkár fastsat af retten. Bolg: et eller fere sammenhængende vareser beregnet tl beboelse, evt. tllge anvendt tl andet formál, og med selvstændg adgang. Bolgstotte: hjelp tl bolgudgfter, der afhænggt af husstandens sammensætnng, ndkomst og bolgforhold, kan tldeles efter ansegnng. Bolgskrng kan tldeles lejere udlejnngslejlgheder o.l., hvor lejeren kke er pensonst, mens bolgydelse kan tldeles modtagere af socal penson, som bor leje, andels eller ejerbolg. Borgerlg retspleje: den del af domstolenes vrksomhed, der lgger ud over strafferetsplejen (straffesagerne). Omfatter fx egteskabssager, faderskabssager, fogedsager, tnglysnngsforretnnger, dedsboer, konkurser mv. Bruttofaktorndkomst: forskellen mellem produktonsværd bassprser og udgft tl rá og hjælpestoffer. Bruttonvesternger: omfatter bade faste nvesternger og lagerforegelser. Faste nvesternger er udgfter tl varge goder tl kkemltare formál. Lagerforegelser er værden af den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger. Bruttonatonalndkomst markedsprser: bruttonatonaproduktet markedsprser fradraget renter og udbytter samt lennnger (netto) tl udlandet. Bruttonatonalprodukt (BNP) markedsprser: bruttofaktorndkomst + ndrekte skatter + subsder. Bruttoopsparng: svarer tl den dsponble brut tonatonandkomst _ prvat og kollektvt konsum. 146

147 Bruttooverskud af produktonen beregnes som bruttofaktorndkomsten mnus aflonnng af ansatte. I statstkken for offentlg forvaltnng og servce vl bruttooverskud af produktonen svare tl forbrug af fast realkaptal. Det felger af, at det offentlges produktonsværd opgeres fra omkostnngssden. Bruttotonnage (BT): ubenævnt storrelse der udtrykker rumndholdet af alle lukkede rum skbe. Bruttoreproduktonstal: det antal levendefedte pger, som kvnder vlle brnge tl verden lobet af de fertle aldre 1549 Ar, hvs: 1) ngen af de kvnder dude og 2) de hver aldersklasse fedte netop sá mange born som svarer tl Arets fertltetskvotenter. Se ogsá Fertltetskvotenter, aldersbetngede. Byggeomkostnngsndeks: belyser omkostnngsudvklngen ved opforelse af nye huse, opdelt pa arbejdslen og materaler. Opferelsesomkostnngerne omfatter kke avancer, grundudgfter, fnanserngsomkostnnger og moms. Lenomkostnngerne er de overenskomstmessge lennnger med tllæg af lovplgtge og overenskomstmssge arbejdsgverbdrag. Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fern kvartaler. Bytteforholdet udenrgshandelen: angver forholdet mellem enhedsværdndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent. Hvs Danmark fx har et faldende bytteforhold over for udlandet, ska v eksportere en starre varemængde for at kunne kebe en uendret mmngde varer udlandet. Cf: cf prser angver varernes værd ved ankomsten tl Danmark, nklusve omkostnng, forskrng og fragt (cost, nsurance, freght). Cvlstandsfordelng: befolknngens fordelng efter formel ægteskabelg stllng: ugft, gft, enke eller enkemand, frasklt. Lov om regstreret partnerskab ndfertes pr Pr og blev personer, der benyttede sg af denne lov regstreret under cvlstandskategoren ugft. Pr vl personer med et regstreret partnerskab, med et ophvet regstreret partnerskab samt personer, som er lengstlevende af 2 partnere, de cvl standsfordelte tabeller, blve rubrceret under de respektve cvlstande, som gælder for ægtefller. Decl: se Fraktl. Dsponbel bruttonatonal ndkomst mar kedsprser: fas ved fra bruttonatonalndkomsten markedsprser at trække lebende overforsler mv. (netto) tl EU's nsttutoner og ovrge udland. Domnerende ydelse: modtagere af ndkomsterstattende ydelser kan lebet af âret modtage fere forskellge former for ydelse. Domnerende ydelse er den ydelse nden for âret, der domnerer med hensyn tl varghed. Drfts og kaptaloverskuddet: drfts og kaptalndtegter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt. Saldoen benvnes ogsâ nettofordrngserhvervelsen. Dodfodt: barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pá lv efter afslutnngen of svangerskabets 28. uge. ECU: europeske valutaenheder, anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EU og som regnngsenhed det kortfrstede og mellem frstede bstandssystem nden for EU. Gennemsntlg kroneverd pr. 100 ECU 1997: 746,17. Se desuden Natonalbankens Balance. Effektv kronekurs: valutakurs, hvor de udenlandske valutaer ndgár med en vegt svarende tl deres betydnng for den danske udenrgshandel. Stger den effektve kronekurs, er det ensbetydende med, at kronen gennemsnt er blevet dyrere at kabe for de lande, v handler meget med. Dette Or ud over konkurrenceevnen, da yore varer da er blevet dyere. Effektv oblgatonsrente: faktsk Brg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlobetd og kurs. Den effektve rente omfatter udtrknngschancen. Egenkaptal: beregnes g/s og ApS som summen af akte/anpartskaptalen og reserverne. Egenkaptalens forrentnng er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnar og er lg resultat for skat pct. af egenkaptalen. Ejerpantebrev: pantebrev som pantets ejer udsteder tl sg selv, med det formal at handpantsette det som skkerhed for et 1án. Engros og rfvareprsndeks: belyser prsudvklngen farstegangsomsætnngen af varer, dvs. producenternes og mportorernes salgsprser ekskl. moms og punktafgfter. Enhedsprortetsoblgatoner: realkredtoblgatoner, udstedt af enhedsprortetsnsttutterne (Realkredtnsttutter). Enhedsværdndeks: angver tlnermelsesvs for henholdsvs ndferslen og udforslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsverder (prser pr. enhed) det pagældende Ar og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af varderne. Enkeltmandsfrma: en vrksomhed med een ndehaver, der personlgt hefter for vrksomhedens geld. Enlg: en voksen person, der kke ndgár en parfamle. En voksen er en person, der er fyldt 18 ár, eller som har barn, er gft eller ndgár et samboende par. Se Par. Erhvervsfaglg uddannelse: omfatter erhvervsrettede uddannelser med en længde af 34 ar. Uddannelserne forudsetter en grundskoleuddan nelse. Uddannelsernes ndhold er fastlagt gen nem love, bekendtgerelser o.l. Erhvervsgymnasal uddannelse: omfatter hhx og htx. EU: Den Europæske Unon. Indtl EF (De Europæske Fællesskaber). Startedes pa baggrund af Romtraktaten of af Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg og Vesttyskland. Pr blev Danmark, England og Irland medlemmer, pr Grekenland, pr Portugal og Spanen og pr Sverge, Fnland og Ostrg. Europaske valutaenheder (ECU): se ECU. Faktorprser: er markedsprser fratrukket ndrekte skatter og tllagt subsder. Famle: en eller fere personer, der bor pa samme adresse, og som har vsse ndbyrdes relatoner. En famle er en enlg, et par eller et kke hjemmeboende barn under 18 Ar. Hjemmeboende born under 18 Ar regnes med tl foreldrenes famler. Fertltet, samlet: det antal levendefedte born, som kvnder vlle brnge tt verden lebet af de fertle aldre 1549 Ar, hvs: 1) ngen af de kvnder dude og 2) de hver aldersklasse fadte netop sá mange born, som svarer tt Arets fertltetskvotenter. Ordforklarnger Fertltetskvotenter, aldersbetngede: antal levendefodte born pr. Ar fedt af kvnder en gven aldersklasse pr kvnder aldersklassen. Fertltetskvotent, generel: antal levendefedte born pr. Ar pr kvnder de fertle aldersklasser (1549 ár). Fob: fob prser angver varernes verd ved afsendelse her fra landet (free on board). Eksporten opgeres altd fob prser. Foderenhed (FE): foderverden af 1 kg byg. Fx er 1 FE = foderverden af 0,92 kg hvede, 0,99 kg rug, 0,96 kg trtcale, 1,01 kg byg, 1,15 kg havre, 1,15 kg bbandsæd, 0,96 kg belgsed eller 0,61 kg raps. 1 FE for halm beregnes med 5 kg hvede og rughalm, 4 kg byg, havre og trtcale halm. For rodfrugternes vedkommende er omregnngen baseret pa torstofndholdet, det 1 FE er lgmed 1 kg terstof of kartofler og 1,1 kg. torstof af roer. Fogedsager: nddrvelser af okonomske krav mv. Folkepenson: socal alderspenson for alle personer, der er fyldt 67 Ar, og som opfylder nermere angvne betngelser om dansk ndfodsret og bopælstd. Se ogsâ Socale pensoner. Forbrug af fast realkaptal: et mal for kaptal apparatets fysske og teknske forrngelse lebet af en perode. Forbrug of rä og hjaelpestoffer: beregnes som verden af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktonen, herunder udgfter tl reparaton og vedlgeholdelse. Forbrugerprsndekset: belyser udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne má betale for varer og tjenesteydelser, der ndgâr det prvate forbrug. Vægtfordelngen er baseret pa sammensætnngen af det samlede forbrug felge natonalregnskabet og forbrugsundersogelserne. Fordrnger p udlandet: kort og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer. Fordrngserhvervelse, netto: er det offentlges nettoerhvervelse af fnanselle fordrnger pa alle andre sektorer (den prvate sektor, udland). Vser den fnanselle konsekvens af sektorernes reale aktvteter. Fordrngserhvervelsen er postv, Or det offentlges opsparng er starre end nvesternger og kaptaloverfersler. Forplgtelser over for udlandet: Natonalbankens kort og langfrstede geld tt udenlandske kredtorer, herunder nterventonskredtter ydet af Den Europæske Fond. Forsynngsbalance: vser verden af de varer og tjenester, som gar tt endeg anvendelse, dvs. kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport. Denne anvendelse modsvares af en tlsvarende tlgang, som stammer fra bruttonatonalproduktet og mporten. Fraktl: opdeler et set ordnede observatoner to dele: de observatoner, der er under fraktlen og de observatoner, der er over. Fx angver 20 % fraktlen, at 20% af observatonerne er under og 80% er over denne fraktl. Den fraktl, der deler observatonerne to lge store dele (50% fraktlen) kaldes medanen. 25 % fraktlen og 75% fraktlen kaldes henholdsvs nedre kvartl og evre kvartl. Mr et datamaterale opdeles tendedele efter stgende verd af en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper r for declgrupper. Er der fx tale om declgrupper efter ndkomst vl 1. declgruppe omfatte den tendedel af ndkomstmodtagerne med de laveste ndkomster. Opdeles tlsvarende 147

148 Ordforklarnger fjerdedele, taler man om kvartlgrupper, femtedele om kvntlgrupper osv. De observatonsvarder, der netop falder grenserne mellem declgrupperne kaldes decler. Funktonel fordelng: belyser formálet med den offentlge aktvtet, dvs. vser, hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. Se ovrgt s Funktonel ndkomstfordelng: fordelngen af bruttofaktorndkomsten pá produktonsfaktorer: Lonnnger, nettorestndkomst og forbrug af fast realkaptal. Faelleshusholdnnger: omfatter bolger pá plejehjem, degnnsttutoner o.l. Fengsel: frhedsstraf pa lvstd eller pá td fra 30 dage tl 16 âr. Fodselsoverskud (naturlg befolknngstlvekst): levendefedte _ dude. Fodsler: antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort. Tvllngefodsel regnes som een fedsel. Fodte: levendefedte + dedfodte. Fortdspenson: socal pensonsydelse, der efter ansognng kan tlkendes personer alderen 1866 ar. Penson kan tlkendes, nár der er tale om en varg nedsettelse af erhvervsevnen pa grund of fyssk eller psyksk nvaldtet (helbredsbestemt fortdspenson) eller nár der forelgger et vargt forsorgelsesbehov of socale og okonomske grunde (behovsbestemt fortdspenson). Se ogsá Socale pensoner. Garantdebtorer / kredtorer: dekker hen holdsvs pengensttutternes fordrnger pá garantstllere for Ian og fordrnger pa pengensttutterne for deres lánegaranter. Hvs láne og afdragsbetngelser mslgholdes, kan garantstllerne stlles tl ansvar for ndfrelse of skyldge belob. GATT: Den almene told og handelsaftale (General Agreement on Tarffs and Trade, Geneve) grundlagt 30. oktober 1947 Geneve. Gn koeffcent: mât for graden of ulghed en fordelng. I en helt lge fordelng, fx en ndkomstfordelng, hvor alle ndkomstmodtagere har samme ndkomst, er Gn koeffcenten O. Jo mere ulge fordelngen er, jo starre vl Gn koeffcenten vere, dog maksmalt 1. Grundskole nveau: bestâr af klasse. Foregár folkeskole, prvate skoler og pá efterskoler. Guldbeholdnng: se Natonalbankens balance. Hovedstadsregonen: Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns, Frederksborg og Rosklde amter. Nusstand: omfatter samtlge personer pá samme adresse uanset famlemessge tlknytnngsforhold. Der kan sáledes ndga fere famler samme husstand. Famlendkomst mnus skat mv.: omfatter famlendkomst mnus ndkomst og formueskat, mnus arbejdsmarkedsbdrag (fra og med 1994) og tvungne underholdsbdrag. Famle og personndkomst: omfatter prncppet alle ndkomster, uanset om de nddrages under beskatnng eller ej. Den samlede ndkomst opdeles folgende tre hovedndkomstarter: Prmerndkomst (Ion og vrksomhedsoverskud) Overferselsndkomst (bl.a. penson og arbejdsloshedsunderstottelse) 148 Formuendkomst (bl.a. nettorentendtegt) Erhvervsmessge rentendtagter og udgfter ndgâr formuendkomsten og kke vrksomhedsoverskuddet. I personndkomst ndgár kun prmerndkomst og en del af overferselsndkomsten. Det skyldes, at det kke er mulgt at opdele formuendkomsten og vsse dele af overferselsndkomsten pá famlens enkelte medlemmer. Hefte: frhedsstraf fra 7 dage tl 6 máneder. Personer, som udstár en haftestraf, har serlge rettgheder sammenlgnet med personer, som udstár en fengselsstraf. IMF: Den nternatonale Valutafond (Internatonal Monetary Fund, Washngton) blev dannet 27. december 1945 ved Bretton Woodsaftalerne. Se ogsá Natonalbankens Balance. Imputerede fnanselle tjenester: er beregnet som forskellen mellem pengensttutternes rentendtegter og renteudgfter. I henhold tl nternatonale anbefalnger fratrekkes dette beleb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorndkomst med det formál at kunne medregne renteforskellen produktonsverden for fnansel vrksomhed uden samtdg at behove at foretage en skonsmassg fordelng of belebet pâ rá og hjelpestoffer erhvervene. Indenlandsk endelg anvendelse: bruttonatonalproduktet markedsprser + mport of varer og tjenester + eksport of varer og tjenester. Belebet svarer tl verden of konsum og nvesterng. Indenlandske statsoblgatoner: oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark of den danske stat. Indvduelt offentlgt konsum: den del of det offentlges forbrug, der kan fordeles tl dentfcerbare person og husholdnngsgrupper fx uddannelse, bornepasnng og sygehusophold. Indkomsterstattende ydelse: en ydelse, der har tl formál at skre personens /famlens forsorgelsesgrundlag ved ndkomstbortfald som felge of ledghed, sygdom eller barsel, nvaldtet, alderdom eller anden socal begvenhed, der pávrker personens /famlens mulghed for selyforsorgelse. Indlánsbevser: se Natonalbankens udlán under Natonalbankens balance. Indvandrede: kke nordske statsborgere regstreres, nár der forelgger arbejdstlladelse eller opholdstlladelse for mere end 3 mdr. Nordske statsborgere regstreres, nár de tager fast ophold landet. Flytnnger tl Danmark fra Granland og Fereerne medregnes ndvandrngerne. Interessentskab: et selskab med to eller fere deltagere, der er fuldt ansvarlge over for vrksomhedens kredtorer. Internatonal lkvdtet: Natonalbankens beholdnng af nettoaktver, der pa kort sgt kan stlles tl râdghed tl formdlng af betalnger tl udlandet. Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de særlge treknngsrettgheder Valuta fonden (SDR), europeske valutaenheder (ECU) og Natonalbankens bruttofordrnger pâ udlandet udgor den offcelle lkvdtet, brutto. Trekkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for udlandet, fâs den offcelle lkvdtet, opgjort netto. Den samlede nternatonale lkvdtet omfattede for ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de starre sparekassers nettovalutaaktver. Investernger: se Bruttonvesternger. Kaptalbalancen: opgorelse of Danmarks geld tl og tlgodehavender udlandet ved árets udgang. Aktver og passver over for udlandet opgeres tl den verd danske kroner, der er geldende pá statustdspunktet, dvs. ultmo kalenderáret. Forskellen mellem kaptalbalancen ved et Ars begyndelse (prmo) og ved árets udgang (ultmo) fremkommer des gennem endrnger aktver og passver, der er resultatet of stedfundne kaptaltransaktoner regstreret pá beta lngsbalancens kaptalposter, des som felge of verdansettelsesendrnger. Verdansettelsesendrnger opstár, nár der er sket endrnger kurserne pá de valutaer geld og tlgodehavender lyder pá eller berskurserne pá verdpaprer. Verdansettelsesendrnger kan ogsâ opstá som felge of afskrvnng of uerholdelge fordrnger, ekspropraton o.l. Tldelng of SDRs Den nternatonale Valutafond opfattes som en verdansettelsesendrng, der pávrker (forbedrer) status, men kke medregnes under kaptalposterne. Kaptalskatter: engangsskatter pá formue og ejendom. Omfatter arve og gaveafgfterne. Kollektvt konsum: den del of det offentlges forbrug, der kke umddelbart kan fordeles tl en bestemt person eller husholdnngsgruppe fx offentlg admnstraton, forsvar, polt og retsvesen. Kommandtselskab: et selskab, hvor komplementarerne hefter soldarsk og med hele deres formue for selskabets forplgtelser, mens kommandtsterne kun hefter med et bestemt belob. Korrgerede skattetryk: skatter og afgfter pct. af dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser. Det korrgerede skattetryk vser den andel af samfundets dsponble ndkomst, som overtones tl det offentlge gennem beslutnng. Kvantumndeks: mengdendeks som tlnermelsesvs for henholdsvs ndforslen og udforslen angver forholdet mellem de omsatte mengder det pâgaldende Ar og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af verderne af de mporterede og eksporterede mangder. Kvartl, nedre og ovre: se Fraktl. Landbrugsbedrft: teknsk okonomsk enhed, som omfatter det areal med tlherende bygnnger, maskner og husdyr, der of bedrftens ndehaver betragtes som horende tl samme brug. Drves fx 2 ejendomme sammen, regnes de 2 ejendomme som een landbrugsbedrft Dan marks Statstks opgorelser. De bortforpagtede eller bortlejede jorder er medtaget under den eller de bedrfter, der har forpagtet eller lejet jorden. Ledghed, berort af: det anta) personer, som lebet of áret har veret ramt of ledghed starre eller mndre omfang. En person med flere ledg hedsperoder lobet of áret ndgár kun een gang opgerelsen. Ledghedsgrad: antallet of ledge tmer forhold tl antallet of forskrede (mulge) arbejdstmer. Ledghedsgraden svarer pá ársbass tl den andel of áret, hvor den ledghedsberorte person har veret ledg enten én sammenhengende perode eller flere peroder sammenlagt. Levendefodt: barn, som kommer tl verden med tydelge tegn pá lv (dvs. ânder, skrger eller grader) uanset svangerskabsperodens lengde. Lberale erhverv: fx: advokater, arktekter, blledhuggere, lager, râdgvende ngenorer og tandleger. Lebende ndkomst og formueskatter: omfatter alle de oblgatorske betalnger som det

149 I I offentlge regelmæssgt {Algner den prvate sektors ndkomst og formuer. Lebende ndkomstog formueskatter omfatter bl.a.: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.) herunder grundskyld og ejendomsskat de tlfaelde, hvor dsse udgfter anses for at vere en erstatnng for, eller et element af, den generelle ndkomstbeskatnng. Selskabsskatter mv. Kaptalvndngsskatter. Formueskatter vedrarende personer, selskaber, kke udbyttegvende nsttutoner osv. Realrenteafgften. Motorudgft for keretejer tl kke produktvt formal. Arbejdsmarkedsbdrag betalt af arbejdstagere. Husholdnngernes betalnger for pas, vsum og kerekort samt retsafgfter og skattebeder. Lonnnger og arbejdsgverbdrag: omfatter enhver form for udbetalt len, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl socale andrnger samt verden of naturaleydelser, som udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Lonkvote: beregnes som den andel lonnnger og arbejdsgverbdrag udger of bruttofaktorndkomsten. Maksmal udjævnngsprocent: den procentdel af den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra famler med ndkomster over gennemsnttet tl famler med ndkomster under gennemsnttet for at fá en heft lge ndkomstfordelng. Markedsprser: de prser, som varer og tjenester omsættes tt, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Medan: medanen en ordnet fordelng er den verd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pa begge sder. Se ogsá Fraktl. Mddelkurs: er en af Danmarks Natonalbank fastsat kurs, der danner bass for pengensttutternes sælger og koberkurser. Sælgerkursen er den kurs, pengensttutterne salger valuta for tl deres kunder, mens koberkursen er den kurs, pengensttutterne keber valuta for of deres kunder. Mddellevetd: det gennemsntlge antal ár per soner en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dodelghed fremover (alder for alder) svarer tl det nveau, som er konstateret den aktuelle perode. Der fndes altsá en mddellevetd svarende tl enhver alder; den opgeres sane klt for mend og kvnder. Modfcerede skattetryk: dsponbel offentlg bruttondkomst pct. af dsponbel bruttonatonal ndkomst (BNI) markedsprser. Det modfcerede skattetryk tager hejde for, at produktons og mportskatter modsvares of subsder tl erhvervslvet, og at de drekte skatter modsvares of ndkomstoverfersler tl prvate. Momsregstrerede vrksomheder: vrksomheder o.l., der er regstreret toldvasenets regster over enheder, der er ndeholdelsesplgtge for mervaerdafgft (moms). Ikke al ekonomsk aktvtet er momsplgtg. De vgtgste undtagelser fra momsordnngen er persontransport, bank, fnanserngs og forskrngsvrksomhed, lege og tandlegebehandlng undervsnng, der har karakter af egentlg skolemssg eller faglg uddannelse og hovedparten af de offentlge ydelser. Monetare nsttutoner: Natonalbanken, forretnngsbankerne og starre sparekasser. Natonalbankens balance: Guldbeholdnng: Fra og med 1988 vrdansttes guldbeholdnngen pá grundlag af den offcelle noterng London (goldfxng). Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tl formdlng af samarbejdet mellem medlemslandene pa valutaomrádet, herunder ydelse af kredtter tl lande, der har vedvarende underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Danmarks mellemvarende med Valutafonden er opfort pá Natonalbankens balance. Pá aktvsden fgurerer det beleb, Danmark har ndbetalt tl IMF (Danmarks kvote Den Internatonale Valutafond). Pá passvsden er en vasentlg del af belobet modsvaret ved, at Valutafonden Jgger nde med en beholdnng af danske kroner (Den Internatonale Valutafond). Forskellen mellem de to beleb betegnes som Reservestllng IMF (jf. tabel over Danmarks valutareserve). Ud over de anforte poster omfatter mellemværenderne med Valutafonden ogsá de sákaldte SDR (= sarlge traknngsrettgheder). Det er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt medlemslandene uden modydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tl udlgnng of geld og tlgodehavender. Pá passvsden (Tldelte sarlge traknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Danmark har fáet tldelt af SDR of Valutafonden. PA aktvsden (Sarlge traknngsrettgheder (SDR) Den Internatonale Valutafond) kan man aflæse Natonalbankens statusbeholdnng af SDR. Fordrnger pá Det Europæske Monetare Insttut: overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europæske Monetare System (EMS) deponerede Natonalbanken procent of bankens guld og dollarbeholdnng den europaske Fond for monetært Samarbejde og modtog tl gengald et tlsvarende beleb de sákaldte ECU (= europask valutaenhed), der bade anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EU og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EU. Der var kke tale om en egentlg overdragelse af guld og dollar tl fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge aftaler of tre maneders varghed stllede deres reserver tl radghed mod kredterng ECU. Udlán: Den væsentlgste del af Natonalbankens udlán er Ian tl de prvate pengensttutter, ydet som et led den pengepoltske styrng. Lkvdtetsstyrngen over for pengensttutterne er baseret pá Natonalbankens salg of belanbare ndlánsbevser tl pengensttutterne samt pá Natonalbankens nterventon pá pengemarkedet. Statens lebende konto: Over statens lebende konto, der kan fndes pa aktv eller passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng of provenuet af de ndenlandske statslán. Mentomlebet: Da Natonalbanken 1975 overtog mentudstedelsen, var det udestáende mentomleb pá ca. 639 mo. kr., som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for mentomlebet). Natonalbankens dskonto: bassrente, forhold tl hvlken renten pá mellemværender med pengensttutterne blev fastsat ndtl august 1985, se Natonalbankens balance, udlán. Natonalregnskab: tlstraber at gve et helhedsbllede of den samfundsekonomske aktvtet. Ordforklarnger Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernest fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl eftersporgsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng. Se ogsá Begreber Natonalregnskab Nettoprsndekset: belyser udvklngen prserne ekskl. ndrekte skatter og afgfter, men nkl. prstlskud. Samtlge varer og tjenester, de prvate husstandes forbrug, ndgár (herunder energ). Nettoprsndekset er en vdereferelse af den ndekssere af mánedsprsndeks med januar 1975 = 100, som frem tl januar 1980 ndgk beregnngen af regulerngsprstallet. Nettoprsndekset anvendes ved regulerngen af ndeksregulerede realkredtlán (se paragraf 23 'Bekendtgerelse af realkredtlov', nr. 476 af ). Indekset benyttes endvdere ved beregnng af realrenteafgften (se paragraf 10 'Bekendtgerelse af lov om en realrenteafgft af vsse pensonskaptaler m.v.', nr. 702 af ). Nettoreproduktonstal: det antal levendefedte pger, som kvnder vlle brnge tl verden lebet af deres fertle aldre Ar, hvs: 1) de kvnder fra 0Ars alderen og frem der et antal, der svarer tl det enkelte Ars dedelghedserfarnger og 2) kvnderne hver aldersklasse fader netop sa mange born, som svarer tl Ards fertltetskvotenter. Notaralforretnnger: oprettelse af testamenter mv. Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger: omfatter bdrag tt ATP og arbejdsleshedsforskrng. De opdeles pa medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag. Oceanen: omfatter New Zealand, Ny Gunea, Melanesen, Mkronesen og Polynesen (oer og egrupper Stllehavet). OECD: Organsatonen for f konomsk Samar bejde og Udvklng (Organsaton for Economc Cooperaton and Development) blev dannat 1960 og omfattede oprndelgt felgende lande: Ostrg, Belgen, Canada, Danmark, Frankrg, Tyskland, Grakenland, Island, Irland, Italen, Luxembourg, Holland, norge, Portugal, Spanen, Sverge, Schwez, Tyrket, UK og USA. Derefter er folgende lande blevet optaget: Japan (aprl 1964), Fnland (januar 1969), Australen (jun 1971), New Zealand (1973), Mexco (maj 1994), Tjekket (december 1995), Ungarn (maj 1996, Polen (november 1996) og Sydkorea (december 1996). Offentlg forvaltnng og servce: natonalregnskabet afgrænset tl den sektor, der producerer offentlge ydelser samt foretager ndkomstfordelng. De offentlge ydelser er bestemt for offentlgt forbrug, og er kke markedsmæssge. Fnanserngen ska tlvejebrnges ved skatter for mndst halvdelens vedkommende, hvs der ska vare tale om offentlge ydelser, men der kan godt vere tale om delvs fnanserng va salg af ydelser eller brugerbetalng. natonalregnskabet opdeles offentlg forvaltnng og servce tre delsektorer: 1) Skat, nkl. folkekrke og statslge fnanserede selvejende nsttutoner. 2) Kommuner, nkl. kommunalt fnanserede selvejende nsttutoner og kommunale organsatoner. 3) Socale kasser og fonde: ATP, LG og Akasser. Se ogsá Begreber Offentlge fnanser Omsatnng, ndustrens: opgeres som salg af egne varer, lenarbejde, reparatons og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsatnng. Ved egne varer forstás varer, som 149

150 Ordforklarnger vrksomheden sels har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler. Lenarbejde for andre udfert egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren. Opstllngsarbejde udfert for andre omfatter bygge og anlægsarbejde udfert uden for eget fast værksted. Handelsvarer er varer ndkebt tl vderesalg uden yderlgere forarbejdnng. Opgave /byrdefordelng: belyser med udgangspunkt opdelngen af offentlg forvaltnng og servce stat, kommuner og socale kasser og fonde, hvordan opgaver og fnanserngsmæssge byrder er fordelt mellem delsektorerne. Ved opgavefordelngen nden for det offentlge ses pa hvlken sektor eller myndghed der har det drekte ansvar for Innng af opgaven, hvad enten der er tale om leverng af en ydelse eller overfersel tl borgerne. Den opgaveudforende enhed kan mange tlfælde fá udgften helt eller delvs refunderet af andre offentlge myndgheder. Byrdefordelngen vser, hvorledes den endelge fnanserngsbyrde er fordelt pa de forskellge offentlge delsektorer. Opsparng: generelt defneret som forskellen mellem en akonomsk enheds ndkomst og for brug. Den offentlge sektors bruttoopsparng er sáledes gvet ved drftsoverskuddet (= drfts ndtægter _ drftsudgfter). Samfundets samlede opsparng er lg med summen af den prvate og den offentlge opsparng. Par: to voksne personer, der bor pá samme adresse udgor et par famlestatstkken, hvs de enten er gft med hnanden eller har ndgáet regstreret partnerskab, eller hvs de har fælles born uden at vere gft med hnanden. Desuden medregnes kke gfte par uden fellesbern, hvs der kke er andre voksne pá adressen, de er af hvert st kon, kke er seskende, og aldersforskellen er mndre end 15 Ar. Personer ned tl 16 ár kan ndgá et samboende par. Passver: gver et regnskab udtryk for formueværdens fnanserng ved geld tl andre og/eller ved egenkaptal, kaptalanskaffelsen. Pengensttutter, prvate: er penge og kredtstatstkken defneret som forretnngsbanker og starre sparekasser Danmark, men omfatter kke Natonalbanken og pengensttutter pá Grenland og Færeerne. Pengemengden: bestár af sedler og mont uden for pengensttutsektoren med tllæg af husholdnngernes, kommunernes og de kke fnanselle vrksomheders ndskud pá anfordrng, opsgelse og td pengensttutterne. Personndkomst: se Famle og personndkomst Person klometer: transportenhed, person transporteret en klometer. nemlg en Prmerkommunale sektor: omfatter, som det vgtgste, offentlge nsttutoner mv. pá kommuneregnskaberne. Herudover ndgár Kommunernes Landsforenng og en lang række quasprmærkommunale nsttutoner. Prorteter: lán mod pant fast ejendom, kan fx bestá af: kredtforenngslán, hypotekforenngslan, reallánefondslán, alm. og særlg realkredt, sælgerpantebreve. Prvat konsum: bestár af husholdnngernes keb of varer og tjenester tl drekte forbrug, samt gruppen " Forennger, organsatoner mv.', fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. Produktons og mportskatter: afgfter, der palægges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfakto 150 rer. Denne type skatter og afgfter er uafhængge af vrksomhedernes drftsresultat. Eksempler pá ndrekte skatter er moms og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer som cgaretter, sukker, sprtus mv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vægtafgfter pa motorkaretajer anvendt produktonen og arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. Produktonsog mportskatter opdeles produktskatter og andre produktonsskatter. Produktonsverd: verden af markedsmæssg og kke markedsmæssg aktvtet. Produktvtet: den reale værdtlvækst pr. enhed af ndsat produktonsfaktor, fx bruttofaktorndkomsten faste prser forhold tl antallet af beskæftgede. Produktskatter: omfatter afgfter der palægges og opkræves proportonalt med mængden eller verden af de producerede varer og tjenester fx moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker og sprtus. Realkredtoblgatoner: oblgatoner udstedt of realkredtnsttutterne: Byggerets Realkredtnsttut (BRF), Realkredt Danmark, Nykredt, Totalkredt, Danske Kredt, Unkredt, FIH Realkredt, Industrens Realkredtfond (IRF) eller Dansk Landbrugs Realkredtfond (DLR). Regstrerede ledge: personer som er regstreret ledge ved den offentlge arbejdsformdlng og som modtager arbejdslashedsdagpenge eller bstandshjælp. Rentemargnal: beregnes for banker og sparekasser som forskellen mellem den gennemsntlge ud og ndlánsrente. Resultat fer skat: er det beleb, der efter afholdelse af alle udgfter, er tl rádghed en vrksomhed tl betalng af skat og udbytte samt tl henlæggelser. Ra og hjælpestoffer: se Forbrug af rá og hjælpestoffer. RAstofudvndng: fremstllng af rástoffer grusgrave, kalk og stenbrud og skærvefabrkker. I natonalregnskabsstatstkken desuden udvndng af ráole og naturgas. Ravareprsndeks: se Engros og rávareprsndeks. Samboende par: et kke gft par, som bor pá samme adresse og kke har fælles born. Se ogsá Par. Samlede aktver: summen af de verder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv.). Samlet afgftsangvet omsætnng: summen af den afgftsplgtge ndenlandske omsætnng og den afgftsfre eksport. Samlevende par: et kke gft par, der bor pa samme adresse, og som har fælles born. Se ogsa Par. SDR (Serlge trmknngsrettgheder): en form for valutaaktver skabt af Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse. Skatter og afgfter: defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl offentlg forvaltnng og servce uden nogen specel modydelse. Skatter og afgfter opdeles produktons og mportafgfter, lebende ndkomst og formueskatter samt kaptalskatter og oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. SNAsystemet (System of Natonal Accounts): natonalregnskabssystem som bruges ved beregnng af de enkelte landes bruttonatonalprodukt for at age sammenlgnelgheden mellem landene. Systemet blev grundlagt 1952 og er sdst blevet revderet Socale kasser og fonde: omfatter Arbejdsmarkedets Tllægspenson (ATP), Lonmodtagernes Garantfond (LG) og arbejdsloshedskasserne. Socale pensoner: omfatter folkepenson og fertdspenson. Soldtet: selskabets evne tl at bere tab. Sold tetsgraden beregnes som egenkaptalen malt pct. af de samlede aktver. Somatske sygehuse: sygehuse for medcnske og krurgske sygdomme. Statens Garant for mentomlebet: garant stllet af den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med dennes overtagelse af udmentnngen af skllement. Se ogsa Natonalbankens balance. Statens geld: vser, hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt, dvs. ndenlandske og udenlandske nsttutoners og personers fordrnger pá den danske stat. Statens konsolderngskonto: se Natonalbankens balance. Statens lebende konto: se balance. Natonalbankens Statslge sektor: omfatter ferst og fremmest offentlge nsttutoner mv. pá statsregnskabet. Desuden ndgár folkekrkens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kkentegrerede statslge nsttutoner samt en lang række kvasstatslge nsttutoner, dvs. nsttutoner, der producerer offentlge ydelser og som formelt er prvate med selvstendge regnskaber. Udgfter og ndtægter forbndelse med EU ordnnger optræder som udgfter og ndtægter for den statslge sektor. EU ndgár derfor som en slags supranatonal (overnatonal) del af den offentlge sektor. Subsder: defneret som lebende ensdge over faro er tl offentlge eller prvate vrksomheder. Subsder kan betales af offentlg forvaltnng og servce eller af udlandet. Subsder fra offentlg forvaltnng og servce omfatter fx dæknnger af underskud offentlge kvas selskaber, statte tl almennyttgt bolgbygger samt værksætterydelse og genoptrænngsydelse. Subsder fra udlandet omfatter betalnger medfer af EU's fælles landbrugspoltk. Subsderne opdels produktsubsder og andre produkonssubsder. Tltalefrafald: undladelse of at rejse tltale en straffesag enten ford det bevsmæssge grundlag kke anses at forelgge eller af andre grunde, fx hvs sagen er bagatelagtg eller over for unge. Tonklometer: transportenhed, nemlg en ton gods transporteret en klometer. Tvangssalg: salg af ejendom ved tvangsaukton. Udgfter tl socale ydelser: omfatter Sygdom: Sygeskrng; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdsgverperoden; hosptals og sundhedsvæsen; skole og bernetandpleje; svangerskabshygejne; sundhedspleje; lægeundersogelser of born. Invaldtet og handcap: Hojeste og mellemste fertdspenson; forsorg for handcappede; reval

151 Ordforklarnger derng; hjælp tl famler med handcappede barn eller voksne. Fra 1995 arbejdsskadeforskrng. Arbejdsulykker: Arbejdsskadeforskrng; arbejdstlsyn, er fra 1995 flyttet tl Invaldtet og handcap. Alderdom: Folkepenson, almndelg fertdspenson; delpenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser; efterlan; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp. Efterladte: Begravelseshjælp. Famler: Dagpenge ved svangerskab, fodsel og adopton; bornefamleydelse fra 1987; barnetlskud; fra 1987 udgár ungdomsydelse; for skudsvs udbetalng af barnebdrag (netto); dag og degnnsttutoner for born og unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp tl andre end pensonster. Besk&ftgelse: Arbejdsloshedsforskrng (ekskl. efterlon som er anfart under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse %omskolng ydet af staten; beskæftgelsesfremmende foranstaltnnger. Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; tab pá offentlge garanter pá lán tl bolgndskud. Andre ydelser: Kontanthjælp efter bstandsloven; Lonmodtagernes Garantfond. Udvandrede: personer, der opgver deres bopæl her landet. Ogsá flytnnger fra Danmark tl Gronland og Færoerne betragtes som udvandrng. UNESCO: organsaton under F.N. for Uddannelse, Vdenskab og Kultur (Unted Natons Educatonal, Scentfc and Cultural Organzaton, Pars) dannedes november 1945 London. Valutafonden: se ordforklarng tl Natonalbankens balance: Den nternatonale valutafond (IMF). Vderegâende uddannelse: omfatter erhvervskompetencegvende uddannelser af teoretsk art. Uddannelsernes ndhold er normalt fastlagt gennem love, bekendtgorelser eller lgnende. Uddannelserne forudstter normalt studenter/hf/hh/ htxeksamen. De kan opdeles korte, mellemlange og lange vderegáende uddannelser. De korte vderegáende uddannelser har en varghed af 23 ár, fx erhvervssproglg korrespondent (ét sprog), kunsthándværker, markedsokonom, akademakonom, datamatker, laborant, byggeteknker og hándarbejdslærer. De mellemlange vderegáende uddannelser har en varghed af 34 ár, fx HA, dplomngenar, sygeplejerske, folkeskolelærer, socalrádgver, pædagog og erhvervssproglg bachelor. De lange vderegáende uddannelser har en varghed af 4 ár og derover, fx cand. mag./cand. scent., jurst, cvlngenar, læge og ph.d. Voksne med bopael hos forældre: personer pá 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forldre, med mndre de er gft eller sely har hjemmeboende born. Værddlvaekst: forskellen mellem produktonsværd og udgft tl rá og hjlpestoffer. Med andre ord den vrd, der skabes produktonsleddet ved forædlng. 151

152 . I I for Okonomskpoltsk kalender Den okonomsk poltske kalender for peroden ndeholder en summarsk over sgt over vgtge okonomsk poltske ndgreb og begvenheder, der kan have betydnng for vurderngen of tdssererne thrsoversgten. For lovene angver de overste datoer tdspunktet for Folketngets vedtagelse. Datoen sammen med lovnummeret refererer tl tdspunktet for stadfæstelsen maj Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer folgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se 43. september 1987): Socaldemokratet. 55 Radkale Venstre._ 10 Konservatve Folkepart Socalstsk Folkepart.. CentrumDemokraterne Krstelgt Folkepart Venstre Fremskrdtspartet alt 175 I Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Færeerne. 3. jun KVR regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en ny mndretalsregerng med deltagelse af Konservatve Folkepart, Venstre og Radkale Venstre. Regerngen ledes af Poul Schlüter. 9. dec. Fnanslovsaftaler Regerngen ndgar delaftaler om fnansloven for 1989 med henholdsvs Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart samt Fremskrdtspartet, med Krstelgt Folkepart alene, med Centrum Demokraterne alene og med Socaldemokratet. Forlget med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet ndebærer bl. a. folgende ændrnger forhold tl det oprndelge fnanslovsforslag: Lempelse of formueskatten des ved at sanke skatten fra de nuvarende 2,2 pct. tl 1,5 pct. 1989, 1,2 pct og 1,0 pct. fra og med 1991, des ved gradvst over en fre árg perode at tldele agtefaller to bundfradrag mod aktuelt et. (Nr. 841/21. dec.). Delaftalen med Socaldemokratet prages of ændrnger reglerne om arbejdsleshedsunderstottelse mv. BI. a. kan navnes: At fuldtdsforskrede, som har haft deltdsarbejde kombneret med supplerende dagpenge, nu skal valge mellem at ga pa deltd uden supplerende dagpenge eller modtage arbejdstlbud pá fuldtd efter en perode pá sammenlagt 78 uger med supplerende dagpenge nden for to ár regnet fra den 1. januar (Nr. 840/21. dec.) At arbejdslese, der har haft overarbejde eller bbeskaftgelse ud over normal arbejdstd gennem de seneste 13 uger for ledghed, fremtden skal afspadsere nden, der udbetales dagpenge. (Nr. 840/21. dec.). At arbejdsgveren med vrknng fra den 1. januar 1989 skal betale dagpenge ved den forste arbejdsloshedsdag ved hjemsendelse of medarbejdere. (Nr. 840/21. dec.) marts Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere om overenskomstfornyelsen ndtl 1. aprl Forlget ndebærer, at lonnngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,5 pct. over de næste to ár. 1,0 pct. afsættes tl generelle satsforhojelser, mens de resterende 1,5 pct. afsattes tl en udvdelse of barselsorlov med Fuld Ion tl 32 uger, en ordnng med lokalt bestemte organsatonspuljer t erstatnng for de sákaldte kommunepuljer samt pabegyndelsen of en pen sonsordnng fra 1990 for de ca kommunalt ansatte, der kke er dækket af ekssterende ordnnger. Tl de altalte forhejelser kommer endvdere vrknngen af lentlpasnngsklausulen, der med udmentnng pr. 1. aprl 1989 og 1. aprl 1990 regulerer de offentlge lannnger med 0,80 pct. of den del of stgnngen pá det prvate arbejdsmarked, der lgger ud over stgnngen pa det offentlge arbejdsmarked. 14. marts Statslg overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgar forlg med fnansmnsteren. Ved forlget far de statsansatte en lenstgnng pa 2,5 pct. over de naste to ár. 1,5 pct. afsættes tl generelle satsforhajelser, mens de resterende 1,0 pct. afsattes tl en udvdelse of barselsorlov med Fuld Ion tl 32 uger, decentrale lonpuljer samt pabegyndelsen of en pensonsordnng fra 1990 for de ca statsansatte, der kke herer nd under ekssterende ordnnger. Tl de altalte regulernger kommer endvdere, som pa det kommunale omráde, vrknngen of tlpasnngsklausulen. 30. marts Mæglngsforslag pá det prvate arbejdsmarked vedtages Denne dag afsluttes mdtvejsforhandlngerne pá det prvate arbejdsmarked (DA/LOomrádet), da forlgsmandens maglngsforslag vedtages et for slag, der bygger pa allerede ndgaede forlg pa store overenskomstomrader nden for mnmal og normallonsomrádet. 89,3 pct. of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 50,4 pct. of de afgvne lonmodtagerstemmer var jastemmer. Pá mnmallonsomradet forhajes mndstelonnen med to gange 1,25 kr. tmen (1. marts 1989 og 1. marts 1990), og for mánedslennede forhajes mndstelonnen med to gange 162 kr. Pá normal lensomrádet haves normallenssatsen for alle ansatte med to gange 1,10 kr., mens garant betalngen haves med to gange 1,50 kr. Forhojelsen of normallenssatsen ydes tl tdlonnede som et generelt tllæg tl alle prasterede arbejdstmer. 30. maj Afgftsændrnger Folketnget andrer, med vrknng fra 1. jun, en række afgfter: Blyholdg benzn: Fra 370 ore tl 362 ore pr. lter. Blyfr benzn: Fra 333 ore tl 315 ore pr. lter. Stenkul, koks, cnders mv.: Fra 675 kr. tl 765 kr. pr. ton. Brunkulsbrketter og brunkul: Fra 485 kr. tl 550 kr. pr. ton. Endvdere haves elafgften fra 29,5 ore pr. kwh ved et forbrug helársbolger, der opvarmes med el, pá mere end kwh, lgesom afgften pa anden elektrctet haves fra 32,5 ere tl 33,0 ore pr. kwh. Endelg sankes afgften pa lysstoflamper og neonror fra 10,00 kr. tl 7,50 kr. pr. stk. samtdg med, at lavenergpærer frtages for afgft. (Nr. 361/31. maj). I I 19. jun Peseta med EMS Med vrknng fra denne dato optages den span ske peseta det europaske valutakurssamarbejde (EMS). forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for peseta forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. hold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kobskurs: 5,526 DDK pr. 100 ESB Salgskurs: 6,231 DKK pr. 100 ESB Samtdg fastsattes en ECU centralkurs pá 1 ECU = 133,804 pesetas. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer og ECU centralkurserne fastholdes uændrede. 21. sept. Valutapoltk EF forlængelse af beslutnngen fra jun 1989 om at optage den spanske pesetas og den portugsske escudo ECU'en revderes de deltagende valutaers vægte ECU'en. Revsonen far vrknng fra den 21. september, hvorefter ECU kurven far felgende sammensætnng: Antal nato Pro nale ment cent enheder Tyske mark 30,1 0,6242 Pund sterlng 13,0 0,08784 Franske francs 19,0 1,332 Italenske lre 10,1 5151,8 Nederlandske gylden 9,4 0,2198 Belgske francs 7,6 3,301 Luxembourgske franc 0,3 0,130 Danske kroner 2,45 0,1976 Irske pund 1,1 0, Graske drakmer 0,8 1,440 Spanske pesetas 5,3 6,885 Portugsske escudos 88 1, ,00 tlslutnng tl beslutnngen om de nye vægte meddeler den spanske regerng, at den vl lade pesetaen ndtræde EMS'ens valutakursmekans me med en udsvngsmargn pa plus /mnus 6 pct. Optagelsen of den spanske og portugsske valuta sker forbndelse med den 1. etape of den okonomske og monetare unon, der bl. a. ndebarer, at alle EF valutaer skal ndtræde EMS' ens valutakursmekansme og med samme udsvngsmargn. 1. dec. Fnanslovsforlg Regerngen afslutter en række affaler med Fremskrdtspartet, Centrum Demokraterne og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1990 ndebarer omprorternger pá alt ca. 16 ma. kr. Herat fnanseres 11 ma. kr. ved besparelser og 5 ma. ved skatteomlagnnger. Aftalen ndebærer bl. a. folgende elementer: Ophavelse af renteafgftsloven med vrknng fra og med afgftsáret (Nr. 832/19. dec.). Omlægnng of dele of selskabsbeskatnngen med vrknng fra ndkomstáret 1990 (skatteáret 1991/92). Omlægnngen omfatter en nedsattelse af skatteprocenten for selskaber, forennger og fonde fra 50 tl 40 pct. Sam tdg ophaves adgangen for selskaber, fore nnger og nsttutoner tl at henlagge tl nvesterngsfonds fra og med ndkomstáret Endvdere andres beskatnngen of forskrngsselskaber og realkredtnsttutter. Den andrede beskatnng omfatter afskaffelse af dsse vrksomheders skattefr henlæggelser tl skkerhedsfonds og lovplgtge reservefonds. Herved brnges beskatnngen of dsse vrksomheder pa lnje med beskatnngen of andre fnanselle vrksomheder. (Nr. 889/29. dec.). I forbndelse med nedsattelsen af selskabsskatten og fondsbeskatnngen ndfores en lensumsafgft for den fnanselle sektor. Afgfts 152

153 1992. for Okonomskpoltsk kalender grundlaget er vrksomhedens samlede lonsum med tllæg af 90 pct. Der betales 2 pct. af afgftsgrundlaget afgft. Loven trader kraft fra 1. jul (Nr. 830/19. dec.). Nedsattelse af benznafgften med 0,72 kr./i blyholdg benzn og med 0,90 kr./i blyfr benzn. Ferste halvdel of nedsættelsen sker den 1. januar 1990, anden halvdel den 1. jul Herefter vl satsen for blyholdg benzn vare pa 2,90 kr./i og for blyfr 2,25 kr./i. (Nr. 834/19 dec.). Forhojelse af vagtafgften of personbler og motorcykler med 55 pct. med vrknng fra og med den ferste afgftsperode. efter den 1. jul Deseldrevne personbler og varevogne rammes kke of forhejelsen. (Nr. 831/19. dec.) jan. Ændrnger EMS samarbejdet Den talenske regerng har besluttet, at med vrknng fra den 8. januar 1990 ndsnævres udsvngsgranserne for den talenske lre tl 2,25 pct. omkrng de blaterale centralkurser galdende nden for Det Europaske Valutasamarbejde (EMS). Udsvngsgranserne for lren, der hdtl har varet 6 pct. vl herefter vare bragt pá lnje med de fleste andre valutaer EMS, det kun den span ske peseta fremover vl benytte 6 pct. udsvngsgrænsen. I forbndelse med ndsnavrngen of udsvngsgrænserne andres nterventonskurserne for lren forhold tl de evrge EMS valutaer, der deltager valutakurssamarbejdet. Ændrngen gennemfores saledes, at kobskursen for lre forhold tl de andre valutaer forblver uændret, mens salgskursen andres. Der gælder herefter felgende nterventonskurser for lre mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kebskurs: 0,4985 DKK pr. 100 ITL Salgskurs: 0,5214 DKK pr. 100 ITL Interventonskurserne mellem de evrge EMS valutaer forblver uændret. Indsnavrngen of udsvngsgranserne sammenholdt med de andrede nterventonskurser ndebærer, at central kursen forhold tl ECU andres for samtlge EMS valutaer. De nye centrallkurser er folgende: Danmark 1 ECU = 7,79845 DKK Tyskland 1 ECU = 2,04446 DEM Frankrg 1 ECU = 6,85684 FRF Belgen/Lux. 1 ECU = 42,1679 BEC Holland 1 ECU = 2,30358 NLG Italen 1 ECU = 1529,70 ITL Spanen 1 ECU = 132,889 ESB Irland 1 ECU = 0, IEP For engelske pund, graske drakmer og portugsske escudos, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 0, GBP Portugal 1 ECU = 177,743 PTE Grakenland 1 ECU = 187,934 GRD 1. jun Forhejelse af 6 pct. skattegransen Bundfradraget for 6 pct. skatten er forhejet med det formal at brnge antallet of skatteydere, der omfattes of 6 pct. skatten, ned pa et nveau, der svarer tl nveauet For 1990 udder det regulerede bundfradrag kr. regulerng efter personskattelovens 20 vlle fore tl et bundfradrag pa kr. 1991, men lovændrngen ndebærer en yderlgere forhejelse for 1991 pa kr. tl kr. 1 for hojes grænsen med kr. tl kr., hvortl kommer regulerng efter personskattelovens okt. Genforenng at de to tysklande De to tyske stater forenes Forbundsrepublkken Tyskland. I I 8. okt. Det engelske pund med EMS Med vrknng fra denne dato optages det engelske pund det europaske valutakurssamarbejde (EMS). forbndelse med optagelsen er der fast sat nterventonskurser for engelske pund for hold tl de andre deltagerlandes valutaer. hold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kebskurs: 1059,76 DKK pr. 100 GBP Salgskurs: 1194,79 DKK pr. 100 GBP ECU centralkursen for danske kroner er 1 ECU = 7,84195 DKK. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer forblver uandrede. 12. dec. Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandatfordelng (angaende den tdlgere mandatfordelng: Se D10. maj 1988.): Socaldemokratet. 69 Radkale Venstre 7 Konservatve Folkepart 30 Centrum Demokraterne _. 9 Socalstsk Folkepart.. 15 Krstelgt Folkepart _ 4 Venstre 29 Fremskrdtspartet. 12 I alt..._.._ Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pa Fareerne. Herefter (17. december) dannes en ny mndre talsregerng bestaende af Konservatve Folkepart og Venstre under ledelse af Poul Schlüter jan. Fnanslovsforlg KV regerngen ndgar fnanslovsforlg med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Rad kale Venstre. I regerngens aftale om fnansloven for 1991 er forslaget om at lempe 6 procentskatten gledet ud, men erhvervslvet far en let telse pa netto 800 mo. kr. Den samlede fnanslov ndebærer besparelser pa alt 8,7 ma. kr. Forlget omhandler bl. a. felgende elementer: Selskabs og vrksomhedsskatten nedsattes fra 40 pct. tl 38 pct. fra og med ár. Nedskrvnng of varelagre afvkles over en 6 arg perode, og den sákaldte 5/6 regel om afskrvnnger pa drftsmdler anskaffelsesaret ophæves. Dobbeltbeskatnngen af akteudbytter ophaves dog kke for hovedaktonarer. Med vrknng fra 27. december 1990 kan der kke langere spekuleres kursgevnster pa udenlandske oblgatoner. Reglerne for beskatnng of konkurs og akkord skarpes. Der afsættes en eksport kredtramme tl 0steuropa pa 5 ma. kr. peroden tl garanter og kautoner fra Eksportkredtradet ved eksportforretnnger tl Central og 0steuropa. Tlskuddet tl arbejdsgvernes arbejdsskadeforskrng sænkes fra kr. tl 950 kr. pr. fuldtdsansat. Med vrknng fra 1. aprl 1991 forhejes borne checken sa alle born under syv fr árlgt far kr. Som led den begyndende afgftstlpasnng tl EF afsættes en pulje pá 1 ma. kr. tl nedsættelse af punktafgfterne pa gransehandelsfolsomme varer. Afgften pa groftskaret regtobak haves tl 275 kr. pr. klo, og afgften pa fntskaret rogtobak sankes tl 350 kr. pr. klo. 6. feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgar forlg med fnansmnsteren. Ved forlget far de en lenstgnng pa 2,72 pct. over de naste to ar, fordelt med 1,25 pct. ar og 1,47 pct. naste ar. Hertl skal lagges regulerngerne, som ventes at gve mndst 1,07 pct. ar og omkrng 0,50 pct. naste ar, hvorved den samlede lonfremgang forventes at blve pa godt 4 pct. I de aftalte for hojelser er ndregnet den sakaldte regulerngsordnng, som skrer de statslge ansatte en ekstra lonstgnng pa 80 pct. af, hvad de prvatansatte far mere end de offentlge ansatte ferste omgang, men regulerngsordnngen trader forst kraft, nar de prvate lenstgnnger er over 0,40 pct. starre end det offentlges om áret. Fra regulerngsordnngen gar ogsá penge ud tl lokal lonspuljerne, som alt udgor crka 0,70 pct. of den to arge lenramme. 7. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgar forlg med de kommunale arbejdsgvere. Overenskomstresultatet for de kommunale ansatte Jgger meget tat pa de statsansattes overenskomstaftale. Forlget ndebærer, at lennngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,72 pct. lebet af de to overenskomster. Fra regulerngs ordnngen afsættes alt 0,20 pct. tl lokal lonspuljerne over de to ar. Endvdere sker der næsten en fordoblng af den pensonsordnng, der startede feb. Lonramme fastlagges for det prvate arbejdsmarked Industrens Arbejdsgvere blver enge med SID og KAD om nye overenskomster, der anvendes som rettesnor for resten af det prvate arbejdsmarked. Aftalen ndebærer lonforbedrnger pa alt 2,6 pct. det forste ar og 2,4 pct. det andet ar. Overenskomsten r. j gver pa lonomradet en pulje pa 2,25 kr. tmen pr. ansat vrksomheden. Fordelngen skal forhandles lokalt, under medvr pasee ken of tlldsreprasentanten eller en representant for fagforenngens lokale afdelng. Pa mnm.11j tme forhejes mndstelennen tl 65,20 kr. tmen ar og tl 66 kr. naste ar. Hertl kommer puljerne og en generel forhojelse of alle evrge satser med 6 pct. Forudsat at de r lavest lennede n far deres del af puljen, betyder dette en no lenstgnng pa 3,5 pct. Overenskomsterne ndeholder ogsá en uddannelsesaftale, der gver den enkelte en ret tl en uges faglgt relevant uddannelse pr. ar, dog kke med fuld Ion. Lgeledes ndeholder aftalen en arbejdsmarkedspenson fra januar I ferste omgang ndbetales 0,9 pct. af lonnen. 30. maj Tlskud tl at forbedre bolgen Med vrknng fra 1. jul 1991 vedtager Folketnget, at bolgejere, andelshavere og lejere kan fa et skattefrt tlskud tl at forbedre helársbolgen. De kan fa refunderet 40 pct. af handvarkernes Ion. Betngelserne for at fa tlskud er, at arbejdet udferes af momsregstrerede handvarkere. Hver bolg kan maksmalt fa kr. tlskud, og bundgransen for at opna et tlskud er handcar kerudgfter pa kr. Ordnngen gælder to ar. 31. maj Ændrnger pa dagpengeomrádet Folketnget vedtager en rakke ændrnger pa dagpengeomradet, som bl. a. ndebærer: at de forste 13 uger af beskaftgelsesarbejde kke taller med ved beregnngen af dagpenge, 153

154 Okonomskpoltsk kalender at dmttendsatsen pa 80 pct. af hojeste dagpengesats kke ska anvendes for losarbejdere og vkarer m. fl., at arbejdsgveren ska betale dagpenge for de forste to ledghedsdage, at der ydes supperende dagpenge en kortere perode end tdlgere. Peroden blver pá 52 uger nden for de seneste 70 uger. (Nr. 373/6. jun). 5. dec. Fnanslovsforlg KV regerngen ndgár aftale med CentrumDemokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet om fnansloven for Forlget omhandler bl. a. folgende elementer: Snknng af selskabs og vrksomhedsskatten fra 38 tl 34 pct. Etablerng af Dansk Erhvervsudvklngsfond med en kaptal pá to ma. kr. tl state af mn dre og mellemstore vrksomheder. 0get produktvtet og nedbrngelse af sygefraværet den offentlge sektor. Der ska spares ca offentlge stllnger. Mere effektv nddrvelse of gald tl det offentlge gennem bl. a. nddragelse of nærngsbreve og autorsatoner. Kommunerne far lov tl at optage kredtforenngslán tl en omfattende renoverng af klo akker og vandlednnger bolg og ndustromrader. Fremryknng af en række offentlge anlægs opgaver: Elektrfcerng af jernbanen Odense Padborg gennemferes peroden Udbygnng of Kebenhavns nærtrafk med toetages S tog. Fremskyndelse of jernbane tl Kebenhavns Lufthavn tl brugtagnng Bygnng of vsse motorvejs og motortrafkvejsstrknnger Jylland fremskyndes tl 1992 med en merbevllng pá 100 mo. kr. Tnglysnngsafgften forhojes fra 500 tl 700 kr. (Nr. 943/27. dec.). Arbejdsledge ska hest have 80 kr. tmen ved jobtlbud stat, amter og kommuner. (Nr. 929/27. dec.). For at fá ret tl efterlan ska man have været medlem of en arbejdsloshedskasse mndst 20 ar. Langtdsledge alderen ár far mulghed for at gá pá efterlan ndtl udgangen of Ydelsen er pá 80 pct. of den maksmale dagpengesats. (Nr. 927/27. dec.). 11. dec. EF topmode Maastrcht EF's stats og regerngschefer ndgár nye affaler om.den Europæske Unon., som ska starte 1. januar En folkeafstemnng om EF unonen ventes at fnde sted sommeren Det *federate sgte. med EF unonen er fjernet fra den endelge traktat om unonen, som ndeholder bl. a. felgende elementer: Okonomsk og Monetær unon: 10 of de 12 EFlande har forplgtet sg tl at ndfare en fælles valuta senest den 1. januar 1999 og tdlgst fra Danmark og Storbrtannen far særordnnger med hensyn tl beslutnngsproceduren om deltagelse den monetære unon. En folkeafstemnng om hvorvdt Danmark ska deltage sdste fase of den okonomske og monetære unon ska fnde sted slutnngen of ártet. Socal og arbejdsmarkedspoltk: Arbejdet med EF's socale dmenson, der ska skre lonmodtagerne mndste rettgheder tl medbestemmelse, uddannelse, loft over den ugentlge arbejdstd osv., fortsættes af alle EF lande mnus Storbrtannen. 19. dec. Fnansloven vedtages KVregerngen, CentrumDemokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet vedtager fnansloven for Frem skrdtspartet og Socalstsk Folkepart stemmer mod forslaget. De samlede ndtægter pá drfts, anlægs og udlánsbudgettet anslás for 1992 tl 297,8 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 326,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1991 anslás tl henholdsvs 280,4 ma. kr. og 319,1 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1992 at blve pá 120,8 ma. kr. mod 153,6 ma. kr Den nomnelle statsgæld skennes fnansloven for 1992 at belobe sg tl 451,0 ma. kr. ved udgangen of 1992, hvor den ved udgangen af 1991 var pá 422,9 ma. kr. Rentebyrden pá denne gæld anslás tl 56,7 ma. kr mod 55,8 ma. kr aprl Den portugsske escudo med EMS samarbejdet Den portugsske escudo optages med vrknng fra den 6. aprl 1992 det europske valutasamarbejde (EMS), hvor den m svnge op tl seks pct. overfor de avrge valutaer. I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for den portugsske escudo forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I Torhold tt den danske krone er nterventonskurserne: Kabskurs: 4,1321 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 4,6586 DKK pr. 100 PTE ECU centralkursen for danske kroner er uændret 1 ECU = 7,84195 DKK. nterventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uændrede. 8. maj Forlg om aktverng af de ledge KV regerngen ndgar forlg med folketngets parter om job tl de ledge. Forlget omhandler bl. a. folgende elementer: Unge under 23 ár, der far kontanthjælp, ska have en ndslusnngslan pa 50 kr. tmen ferste gang, de ska deltage et beskæftgelsesprojekt. Anden gang, den unge ledge ska deltage et beskæftgelsesprojekt blver lonnen 60 kr. tmen og derefter 67 kroner tmen. Ordnngen ska galde fra 1. apr Kommunerne far plgt tl at gve unge under 25 ár pa kontanthjælp et tlbud om beskæftgelse eller uddannelse. Det betyder, at kommunerne har plgt tl at gve unge under 25 ár et tlbud om uddannelse eller beskæftgelse gennemsntlgt 20 tmer om ugen. 14. maj Ændrng of realkredtlov Folketnget vedtager nye udlánsregler for real kredtnsttutter, som ndebærer, at bolgejere kan fa omprorteret ekssterende Ian deres bolg. Lanet kan ombyttes tl mxán med en maksmal lobetd pá 30 ar for helársbolger og 20 ár for sommerhuse. Desuden kan bolgejere lane tl samtge dokumenterede udgfter tl omog tlbygnng samt vedlgeholdelse af deres bolg. Realkredtnsttutter vl desuden kunne yde sável bolgejere som sommerhusejere tllægslán uden bestemt formal. Lánene kan ydes som 20 árge mxán nden for 60 pct. of ejendommens værd. (Nr. 378/20. maj). 2. jun Folkeafstemnng om EF unonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et nej tl dansk tltrædelse af Den Europæske Unon. 50,7 pct. stemte nej, mens 49,3 pct. stemte ja. 26. nov. Fnanslovsforlg KVregerngen ndgár aftale med Socaldemokratet, Radkale Venstre, CentrumDemokraterne, og Krstelgt Folkepart om fnansloven for Forlgets hovedformál er at skabe nye arbejdspladser den prvate sektor om áret de næste to ár uden at oge statsunder skuddet. Forlget omhandler bl. a. folgende elementer: Arbejdsloses ret og plgt tl at modtage et uddannelsestlbud mellem forste og andet arbejdstlbud ophæves. Ungdomsydelsesordnngen andres sáledes, at det kun er de 2124 árge pá kontanthjælp, der ska have tlbudt beskæftgelse efter 3 máneders ledghed. Afsættelse af fere penge tl voksen og efteruddannelserne ved bl. a. at forhoje AUDbdraget. Ordnngen om at gve statstlskud tl at reparere og vedlgeholde helársbolger og frtdsbolger fornges, og belobet forhojes tl kr. árlgt. Der ndferes fr adgang tl at optage 30árge tllægslán med skkerhed fast ejendom pa mxlansvlkar for heársbolger og sommerhuse nden for henholdsvs en 80 procents og en 60 procents lánegrænse. Maksmal lobetd for Ián tl erhverv og sommerhuse forlænges samtdg tl 30 ár. 12. dec. EF topmede Ednburgh Pá EF topmodet Ednburgh opfyldes de danske krav tl en dansk særaftale om EF Unonen. Ednburgh aftalen omhandler bl. a. felgende punk ter. Der er tale om en jurdsk bndende aftale, som lober lge sa lange som Maastrcht traktaten. Aftalen tvnger kke Danmark fnd et fælles EF forsvar eller tl at blve medlem of forsvarsorgansatonen Vestunonen. Danmark har ret tl kke at lade samarbejdet om bl. a. polt og ndvandrng blve en del af EF masknen. Om unonsborgerskabet klargares det, at Danmark accepterer de rettgheder, som er ndeholdt Maastrcht, men at Danmark har ret tl at sge nej tl en udvdelse of begrebet. Danmark er kke bundet of den okonomske unons tredje fase med fælles mert, fælles centralbank og en fælles akonomsk poltk. 17. dec. Fnansloven vedtages KV regerngen, Socaldemokratet, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre vedtager fnansloven for Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtægter pa drfts, anlgs og udlánsbudgettet anslás for 1993 tl 307,4 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 351,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1992 anslás tl henholdsvs 295,1 ma. kr. og 330,0 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1993 at blve pa 122,6 ma. kr. mod 142,8 ma. kr Den nomnelle statsgæld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skennes fnansloven for 1993 at belobe sg tl 629,6 ma. kr. ved udgangen af 1993, hvor den ved udgangen af 1992 var pá 584,4 ma. kr. Rentebyrden pá denne gæld anslás tl 59,0 ma. kr mod 52,9 ma. kr

155 Okonomskpoltsk kalender jan. Tjekkoslovaket opleses Tjekkoslovaket opleses to nye stater: Tjekket og Slovaket. 14. jan. Offentlggerelse af Taml rapporten Pá baggrund of Taml rapportens konklusoner ndgver statsmnster Poul Schlúter KV regerngens afskedsbegerng. 25. jan. Ny dansk regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en regerng bestáende af Socaldemokratet, CentrumDemokraterne, Radkale Venstre og Krstelgt Folkepart. Regerngen ledes af Poul Nyrup Rasmussen. 15. feb. Overenskomstaftale pá ndustromradet CO ndustr og Dansk Industr ndgár forlg, som ndeberer at mndstelonnen forhejes med 1 kr. tmen fra 1. marts 1993, med 1,35 kr. 1. marts 1994 og gen med 1,35 kr. fra 1. februar Mndstelennen nár hermed op pá 69,70 tmen. Foruden laftet mnmallonssatsen har ndustren skret sg full Ion under de forste 14 dages sygefraver gældende fra 1. marts 1994, og arbejdsmarkedspensonen buyer hevet fra de nuverende 0,9 pct. of lennen tl 1,2 pct. pr. 1. jul feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, representeret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren. Ved forlget far de statsansatte en lenstgnng pa 2,5 pct. over de neste to ár. Det forste ár vl lenstgnngen vere 0,5 pct. og 1 pct. neste ár. Den resterende ene procent dekker bl. a. den Adge pensonsudbygnng pá 0,9 pct. og en pulje tl en statslg uddannelseslon, som ndeberer, at omkrng statsansatte kan komme pa uddannelsesorlov op tl 20 uger og fá suppleret fra dagpengene op tl deres normale len. Den automatske regule rngsordnng fortsettes og forventes at gve 0,6 pct Lokallonspuljen udbygges med 0,2 pct., som tages fra regulerngsordnngen. 25. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, representeret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Overenskomstresultatet lgner hovedtrek afta len pa det statslge omráde. Forlget ndeberer en lenstgnng pá 2,52 pct. de neste to ar. De kommunalt ansatte far 0,51 pct. mere Ion den forste apr, 0,49 pct. tl oktober 1993 og 1,52 pct. aprl Forlget ndeholder desuden en udbygnng of pensonsordnngerne pá 300 mo. kr. og en forhejelse af lokallonspuljen med 40 pct. 30. aprl Ophevelse of stempelafgfter Med vrknng fra 24. marts 1993 vedtager Folketnget at opheve den del of kartoffelkuren, der handlede om betalng of stempelafgfter forbndelse med bl. a. bolgkob, forbrugslán og kredtter. Samtdg er skeder ved overdragelse of ejerbolger frtaget for stempelafgft frem tt udgangen af oktober (Nr. 244/3. maj). 18. maj Folkeafstemnng om EF unonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et ja tl dansk ttredese of Den Europeske Unon. 56,7 pct. stemte ja, mens 43,3 pct. stemte nej. 24. jun Skattereformen Folketnget vedtager en rekke love, der tlsammen udgor skattereformen. Skat pá personer. Der foretages en omlegnng of skatteskalaerne, der hovedtrek gar ud pa felgende: Den nu verende statsskat pá 22 pct. of den skatteplgtge ndkomst nedsettes og opdeles to skalatrn: Skatteplgtge ndkomster ndtl kr. beskattes 1994 med en bundskat pa 14,5 pct. Bundskatten (alder gradvst tl 8 pct Lgnngsmessge fradrag og personfradrag fradrages altd pá dette trn af skatten. Skatteplgtge ndkomster over kr. beskattes 1994 yderlgere med en ny mellemskat, der 1994 er pá 4,5 pct. Skatten stger tl 6 pct. for ndkomstáret Den nuverende 6 pct's skat ska afvkles over tre ar, og bortfalder helt Allerede fra neste ar ska postv kaptandkomst kke lengere ndgá beregnngsgrundaget pá dette trn.12 pct.'s skatten nu ogsá kadet topskatten, haves gradvst tt 15 pct I beregnngsgrundaget ndgár ud over lenndkomst nu ogsa postv kaptandkomst over kr. for enlge og over kr. for egtepar. Det skra skatteloft nedsettes 1994 tl 65 pct. faldende tt 58 pct Og det hdtdge 3 pct.'s fradrag opheves fra (Nr. 480/30. jun). Reglerne om befordrngsfradrag andres, sáedes at det ferst vl vare mulgt at opna fradrag for afstande over 24 km. For afstande mellem 54 og 100 km haves befordrngsfradraget ved, at klometersatsen haves fra 29 ere tl 1,17 kr., over 100 km er satsen 0,29 kr. pr. km. (Nr. 482/30. jun). Fra 1994 gennemfores en nedsettelse of lejevæ des for bolgejere fra 2,5 tl 2,0 pct. for huse med en verd under 1,4 mo. kr. og fra 7,5 tt 6,0 pct. for huse med en ejendomsverd pa over 1,4 mo. kr. (Nr. 423/25. jun). 24. jun Afgftsendrnger Folketnget vedtager en rekke afgftsendrnger, de sákaldte gronne afgfter: Fra 1994 ndfores en afgft pa bereposer. Afgften udgor ca. 50 ere pr. standardpost. (Nr. 488/30. jun). Fra 1994 forhejes benznafgften med 30 ore stgende tl 47 ore 1998, og deselafgften forhejes med 10 ore fra Begge afgfter forhejes yderlgere med 46 ere pr. lter afhengg af eventuelle tyske afgftstgnnger. (Nr. 489/30. jun). Afgften of stenkul, brunkul og koks forhejes gradvst med alt henholdsvs 350 kr., 621 kr. og 259 kr. pr. ton lebet of peroden (Nr. 490/30. jun). Elafgften forhejes gradvst lebet of peroden Forhojelsen udgor 3 ere pr. kwh 1994 og stger tt 19 ore (Nr. 491/30. jun). Fra 1. januar 1994 skal der betales vandafgft pa 1 kr. pr. kubkmeter stgende tt 5 kr Momsregstrerede vrksomheder vl kunne fá refunderet vandafgften, dog kke lberale erhvery og forlystelser. (Nr. 468/30. jun). Affaldsafgften forhojes fra 1. januar Den dfferenteres efter folgende satser: 1) Affald, der leyeres tl forbrendng, pálegges en afgft pa 210 kr. pr. ton. 2) Affald, der leyeres tl deponerng, palegges en afgft pa 285 kr. pr. ton. 3) Affald, der anvendes tl elfremstllng eller tt samprodukton of elektrctet og varme, pálegges en afgft pa 160 kr. pr. ton, som er den gældende afgftsats for forbrendngsaffald. (Nr. 493/30. jun). Regstrerngsafgften for varevogne mellem 2 og 3 ton stger tl kr., mens den for varevogne pá mellem 3 og 4 ton stger tl kr. Sma busser, der kke anvendes tt erhvervsmessg korsel, pálegges en afgft pa 60 pct. af den del af den afgftsplgtge verd, der overstger kr. Regstrerngsafgften pa motorcykler lempes, mens valutaudlejnngsbler slpper for afgft. (Nr. 429/25. jun). 25. jun Arbejdsmarkedsreform Som et led arbejdsmarkedsreformen vedtager folketnget at omlegge dagpengesystemet fra 1. januar De nye regler ndeberer, at den ledge sammenlagt kan blve dagpengesystemet n ár nklusve to ars orlov tl uddannelse/bernepasnng. Selve den dagpengeberettgede perode bestár af to dele: 1) Ferste del varer fre ar, hvor den ledge kan fa dagpenge efter de gældende dagpengeregler. I peroden har den ledge ret tt 1 ars uddannelse og/eller jobtlbud. Efter et ars ledg hed kan man velge et ár at kombnere dagpenge med ndtegter fra smájob. Ud over at modtage 80 pct. af hejeste dagpengesats ma man samtdg tjene maksmalt kr. pa et ar. I peroden omfattes den ledge kke of.rádghedsforplgtelsen«. 2) Anden del, der varer tre ar, kan ogsa udbygges med orlov. I peroden vl det lgeledes vere mulgt at kombnere dagpengesatsen med ndtegter fra smájob efter ovenfor nevnte model. De nye dagpengeregler skrer bl. a. ogsa, at ngen ledge over 50 ar, der avrgt opfylder efterlonsbetngelserne, mster dagpengeretten, for de gar pá efterlen. Og ledge, der er fyldt 50, vl frem tt udgangen of 1996, kunne fa udbetalt overgangsydelse, der udgor 82 pct. af hejeste dagpengesats og dag udbetales tl ledge mellem 55 og 59. Modtagere of overgangsydelse fár som forsog lgeledes mulghed for at kombnere ydelsen med ndtegter fra smájob. (Nr. 436/30. jun). Andre elementer arbejdsmarkedsreformen er bl. a. felgende: Fra 1. januar 1994 er det mulgt at velge mellem 3 typer orlov op tl et ár. Der er tale om en forlengelse og udvdelse of ekssterende ordnnger. 1) Orlov tt uddannelse. Ordnungen kan benyttes of personer over 25 ár, der er medlem of en A kasse og har haft arbejde mndst 3 ar nden for de sdste 5 ár. Orloven ska aftales med arbejdsgveren. Ogsá forskrede ledge og selvstendge erhvervsdrvende kan fa uddannelsesorlov. Under orloven udbetales et beleb svarende tt hejeste dagpengesats. Fra 1. aprl 1995 nedsettes ydelsen dog tt 80 pct. of hejeste dagpengesats. 2) Orlov tl sabbat. Betngelserne er de samme som for uddannelsesorloven. Dog er det en forudsetnng, at arbejdsgveren ansetter en ledg orlovsperoden. Orlovsydelsen udgor 80 pct. of hejeste dagpengesats. 3) Orlov tl at passe born mellem 08 ar. Foraldre, der enten er beskeftgede lonmodtagere, selvstendge, forskrede ledge eller kontanthjelpsmodtagere, har mulghed for at fa orlov tl at passe born en perode pa hojst 52 uger. (Nr. 435/30. jun). 25. jun Indferelse af arbejdsmarkedsbdrag I forbndelse med skattereformen vedtager folketnget at ndfere en ny bruttoskat, der ska vere med tl at fnansere tre nye arbejdsmarkedsfonde: en dagpengefond, en aktverngsfond og en sygedagpengefond. Fra 1. januar 1994 ska lonmodtagere og selvstendge erhvervsdrvende betale 5 pct. of bruttolennen. Bruttoskatten eller arbejdsmarkedsbdraget, som skatten ogsá kaldes, stger gradvst tl 8 pct Arbejdsgvere ska tdlgst betale et bdrag (Nr. 448/30. jun). 155

156 .. Okonomskpoltsk kalender 25. jun Bruttofcerng of kontanthjalp Folketnget vedtager at omlagge bstandshjalpen, sa bstandsmodtagere fár udbetalt en skatteplgtg bruttoydelse svarende tl dagpenge. Fra 1. januar 1994 vl personer, der har forsergerplgt over for born, fá 80 pct. af dagpengemaksmum, dvs kr. Personer uden forsargerplgt vl fá kr. Reglerne for unge under 23 vl fortsat gelde, men ogsá her vl ydelsen blve en bruttoydelse. 2. aug. Ændrnger EMS samarbejdet Inden for det europaske valutasamarbejde (EMS) er udsvngsgranserne for alle valutaer endret tl ± 15 %. De tyske og hollandske myndgheder har dog meddelt, at de har ndgáet en blateralt aftale, hvorefter de hdtdge nterventonskurser mellem tyske mark og hollandske gylden fortsat vl vere galdende. Der galder herefter felgende nterventonskurser mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kebskurs: 328,461 DKK pr. 100 DEM Kebskurs: 97,943 DKK pr. 100 FRF Kebskurs: 15,9266 DKK pr. 100 BEF Kebskurs: 291,544 DKK pr. 100 NLG Kebskurs: 792,014 DKK pr. 100 IEP Kebskurs: 4,1519 DKK pr. 100 ESP Kebskurs: 3,3209 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 442,968 DKK pr. 100 DEM Salgskurs: 132,066 DKK pr. 100 FRF Salgskurs: 21,4747 DKK pr. 100 BEF Salgskurs: 393,105 DKK pr. 100 NLG Salgskurs: 1067,92 DKK pr. 100 IEP Salgskurs: 5,5985 DKK pr. 100 ESP Salgskurs: 4,4777 DKK pr. 100 PTE Centralkurserne over for ECU er uandrede. For engelske pund, talenske lre og graske drakmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser lgeledes uandrede. 16. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtagter pa drfts, anlagsog udlansbudgettet anslás for 1994 tl 334,5 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgald tl 388,9 ma. kr. De tlsvarende tal for 1993 anslâs tl henholdsvs 310,6 ma. kr. og 362,3 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (brutto kasseunderskuddet) forventes 1994 at blve pa 119,9 ma. kr. mod 137,8 ma. kr Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skannes fnansloven for 1994 at belebe sg tl 701,4 ma. kr. ved udgangen af 1994, hvor den ved udgangen af 1993 var pá 645,4 ma. kr. Rentebyrden pá denne geld anslás tl 62,7 ma. kr mod 61,5 ma. kr dec. Enklere regler for optagelse en arbejdsleshedskasse Folketnget vedtager at forenkle reglerne for at blve optaget en akasse. En lenmodtager ska vere beskaftgelse med eller uden offentlgt tlskud, nár vedkommende sager optagelse. Retten tl dagpenge er fortsat betnget af et Ars medlemsskab af en akasse og et krav om beskaftgelse 26 uger nden for de seneste tre ár. Her teller arbejde med offentlg stette kke langere med. (Nr. 1062/22. dec.) aprl Mndre tlskud tl bolgforbedrnger Folketnget vedtager at senke tlskuddene tl bolgforbedrnger. Tlskudsprocenten er nedsat fra 50 tl 40 pct., og for alle typer bolger er det maksmale tlskudsbeleb sat ned fra tl kr., bortset fra fredede og bevarngsvordge bygnnger. For dem er det maksmale tlskud sat ned fra tl kr. Frtdshuse kan for fremtden alene fá tlskud tl forbrugsmaere. Tlskuddet tl ndvduelle forbrugsmaere er ned sat fra tl kr. og tl fallesmâlere fra tl kr. 5. maj Adge ejendomsvurdernger Fra 1. januar 1996 ndferes der Adge ejendomsvurdernger med ârlg klageadgang. Dog blver der en sarlg overgangsordnng fra , og de nuvarende regler med skematsk ársregulerng mellem de almndelge vurdernger ska anvendes sdste gang pr. 1. januar Der ndferes ogsá en ny struktur pâ vurderngsomrâdet, vurderngsorgansatonen ska dog fortsat vere statslg. Skattemnsteren udpeger et vurderngsrâd, der ska best af en vurderngsformand og to vurderngsmend. 24. maj Delefterlen tl 6066 árge 6066 rge fár fra naste ár ret tl delefterlen, hvs de Or ned arbejdstd. Ordnngen er et supplement tl almndelge efterlen, og der gel der de samme betngelser for udbetalng af beg ge ydelser. Efter loven om delefterlen beregnes den, for hver tme arbejdstden nedsattes, med et fast belob pâ 82 pct. af det maksmale dagpengebeleb pr. tme. 9. jun Valg tl Europa Parlamentet Der afholdes valg tl Europa Parlamentet, som resulterer felgende procentvse stemmefordelng: Socaldemokratet 15,8 Radkale Venstre 8,5 Konservatve Folkepart. 17,7 Centrum Demokraterne. 0,9 Socalstsk Folkepart 8,6 JunBevagelsen 15,2 Folkebevagelsen mod EF Unonen. 10,3 Krstelgt Folkepart.. 1,1 Venstre._.. 19,0 Fremskrdtspartet _ 2,9.. I alt 100,0 Ovennavnte stemmefordelng gver felgende kanddatfordelng: 4 kanddater 0 tl Venstre, 3 kanddater tl Socaldemokratet og Det Konservatve Folkepart, 2 kanddater en tl JunBevagelsen og Folkebevagelsen mod EF Unonen og 1 kanddat tl Det Radkale Venstre og Socalstsk Folkepart. 29. aug. Udskrvelse of folketngsvalg Statsmnster Poul Nyrup Rasmussen udskrver folketngsvalg tl onsdag den 21. september. 21. sept. Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandat fordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se.12. december : Socaldemokratet.. _ 62 Radkale Venstre.. 8 Konservatve Folkepart 27 Centrum Demokraterne 5 Socalstsk Folkepart.. 13 Venstre. 42 Fremskrdtspartet. 11 Enhedslsten... 6 f vrge. 1 I alt 175 Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Faereerne. Herefter (27. september) dannes en ny mndretalsregerng bestáende af Socaldemokratet, Radkale Venstre og Centrum Demokraterne under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen. 21. nov. Fnanslovsforlg Regerngen lege aftale med Venstre og Det Konservatve Folkepart om fnansloven for Forlget omhandler bl. a. felgende elementer: Uddannelsesorloven og bernepasnngsorloven fortsatter ud over 1996, og forsaget med sabbatorlov kerer vdere frem tl udgangen of Orlovsydelserne sattes ned for folk pa bernepasnngsorlov og sabbatorlov fra 80 tl 70 pct. af hejeste dagpengesats. Det er allerede sket med vrknng fra fremsattelsen Folketnget. Ydelserne sattes yderlgere ned tl 60 pct Orlovsydelserne for uddannelsesorlov bevares pâ 100 pct. (Nr. 1084/21. dec.). Seskenderabatten andres, sá foraldre ska betale fuld takst for den dyreste plads og 50 pct. of taksten for famlens andet eller andre barn vuggestue, bernehave, frtdshjem m.v. Fordyrelsen vl typsk vare sterst for famler med mndre barn. Derfor forhejes bornefamleydelsen med kr. for 0 2 rge. Den sarlge ydelse tl babyer udbetales sdste gang det kvartal, da barnet fylder tre r. (Nr. 1116/21. dec.). Rádghedsreglerne strammes op. Efter 12 máneders ledghed ska ledge stgende grad kunne anvses arbejde uden for deres eget fag. Langvargt ledge fâr plgt tl at tage mod aktverng ellers mster de retten tl dagpenge. Loven er vedtaget med andrnger, der bl. a. anger reglerne om ndkomstgaranten, ndkomstloftet og dagpenge. (Nr.1985/21. dec.). Aktverng of bstandsklenter forenkles. Bstandsklenter under 25 ár pá oplarngsydelse fâr plgt tl aktverng mndst 30 tmer om ugen mod dag 20. Unge under uddannelse, der modtager S.U., ska kke have ret tl kontanthjalp, hvs de holder orlov fra uddannelsen. Aldersgrensen for de s kaldte ungesatser, der er pá ca. halvdelen of en voksenkontanthjalp, haves fra 23 r tl 25 ár. Der sker desuden en rakke andre opstramnnger kontanthjalpssystemet. (Nr. 1127/21. dec.). Befordrngsfradraget forhejes fra ndkomstáret Satsen for den langste del af transporten andres fra 25 tl 50 pct. af nor malsatsen. Det betyder, at fradragssatsen blver 59,50 ere pr. km. Personer, der benytter overgangsreglen for befordrng egen bl, fâr tlsvarende en forhejelse af satsen pá 29,75 ere pr. km. af den del af befordrngen over 100 km. (Nr. 1117/21. dec.). Ordnngen med at gve statstlskud tl forbedrngsarbejder helârsbolger og frtdsbolger opherer. (Nr. 1086/21. dec.). 24. nov. Lengere frst ved omlagnng of kontantlán Folketnget vedtager at forlenge frsten ved omlagnng of kontantlán, hvlket gver lântagere starre mulghed for at edge tdspunkt for en lâneomlagnng. Hensgten er at tlgodese bolgejere, der tdlgere da renten var lay opsagde deres gamle kontantlán uden at kursskre det nye lán. Der er normalt fradrag for kurstab ved den slags láneomlagnnger, nár reglerne om tdsfrst for peroden mellem ndfrelsen of det game og optagelsen af det nye Ian er opfyldt. Med vedtagelsen lovfestes kravet om samtdghed sádan, 156

157 1995 Okonomskpoltsk kalender at der generelt accepteres en frst pa op tl et ár mellem de to transaktoner. Ændrngerne har vrknng for omiagnnger, der har fundet sted den 27. jun 1993 og senere. (Nr. 1112/21. december). 15. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for Soca lstsk Folkepart, Fremskrdtspartet og Enhedslsten stemmer mod. De samlede ndtagter pá drfts, anlægs og udlánsbudgettet anslás for 1995 tl 350,2 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgald tl 390,2 ma. kr. De tlsvarende tal for 1994 anslás tl henholdsvs 342,6 ma. kr. og 386,7 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (brutto kasseunderskuddet) forventes 1995 at blve pá 168,1 ma. kr. mod 134,3 ma. kr Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1995 at belobe sg tl 745,6 ma. kr. ved udgangen af 1995, hvor den ved udgangen af 1994 var pá 695,2 ma. kr. Rentebyrden pá denne gald anslás tl 59,3 ma. kr mod 62,0 ma. kr jan. 95 EU udvdes Fnland, Sverge og 0strg optages som med lemmer af Den Europaske Unon, der herefter har 15 medlemslande. I 9. jan. 0strg ndtrader EMS samarbejdet Fra 9. januar er den ostrgske schllng ndtrádt det europæske valutakurssamarbejde (EMS) med udsvngsgranser pá + / 15 pct. I for bndelse hermed er der fastsat nterventonskurser for den ostrgske schllng forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. forhold tl den danske krone er nterventonskurserne: Kebskurs: 46,6910 DKK pr. 100 ATS Salgskurs: 62,9561 DKK pr. 100 ATS ECU centralkursen for den danske krone er uandret: 1 ECU = 7,43679 DKK Interventons kurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uandrede. 1. feb. USA haver sn dskonto USA haver dskontoen fra 4,75 tl 5,25 pct. 2. feb. Base rate haves Base ratel haves fra 6,25 tl 6,75 pct. 16. feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren. Den samlede Ionramme udgor for den 2 árge overenskomstperode 3,5 pct. Heraf afsættes 2,25 pct. tl generelle lonstgnnger, som falder 1. aprl 1995 med 0,70 pct., 1. aprl 1996 med 0,75 pct. og 1. oktober 1996 med 0,80 pct. De resterende 1,25 pct. afsættes tl penson og andre puljeformál. Der er endvdere aftalt en fortsat regulerngsordnng forhold tl lonudvklngen pá det prvate arbejdsmarked. Forlget ndeholder endvdere felgende hovedpunkter: Lokalon: 1 er 0,87 pct. af lennen lagt ud tl lokal forhandlng, mens tallet 1996 blver 1,04 pct. Der er dog tale om et loft, og det er frvllgt, om de statslge vrksom heder vl benytte ordnngen, som afskaffes lobet af de kommende to ár. Penson: De ansatte, der kke har fuldt udbyggede pensonsordnnger, Mr 2,1 pct. mere tl penson fra 1. oktober Der med nár ordnngerne op pá crka 10 pct. af lonnen. Endemálet er 12 pct., som ventes at falde pá plads Omsorgsdage: En del af barselsorloven kan fremover bruges som omsorgsdage. Statsansatte kvnder har orlov otte uger for det fastsatte fodselstdspunkt, men venter de tl 6 uger for, far de tl gengæld 10 dage, der kan tages enkeltvs lobet af barnets forste leveár. Bade fadre og modre kan desuden gemme optjent afspadserng og bruge den tl at passe syge born. Uddannelse: Fere statsansatte kan fá fuld Ion under uddannelse. Hvor der den seneste perode var afsat penge tl uddannel sesuger, er der dette forlg sat penge af tl uger. Oplarngslon: Nyuddannede akademkere, der har været ledge et ár, kan blve ansat en praktkantordnng tl 80 pct. af den normale begyndelseslon. Tl gengæld afsættes 20 pct. af arbejdstden tl uddannelse. Socalt kaptel: Parterne er enge om at gore en falles ndsats for at oge beskaftgelsen staten for grupper, der ellers har vanskelgt ved at fá fodfaste pá arbejdsmarkedet. Det er bl. a. aftalt, hvorledes sádanne stllnger kan oprettes pá sarlge Ion og arbejdstdsvlkár. 19. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, reprasenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Den samlede lonramme udgor 3,5 pct. Heraf afsættes 2,22 pct. tl generelle lonstgnnger, som falder 1. aprl 1995 med 0,66 pct., 1 aprl 1996 med 0,78 pct. og 1. oktober 1996 med 0,78 pct. De resterende 1,28 pct. afsættes tl penson og andre formal. Endvdere afskaffes lokallonnen tl fordel for decentral Ion. Der er et loft over den enkelte kommunes mulghed for at bruge penge tl decentral Ion. Pr 1. aprl 1995 er den eure granse 0,6 pct. at den samlede lonsum. 1. aprl 1996 forhojes belobet tl 0,8 pct. Lonmodtagerne bdrager tl ordnngen med 0,48 pct. og arbejdsgverne med 0,32 pct. Den decentrale Ion kan som noget nyt ogsá anvendes tl omstllng og vdereuddannelse. Den storste nyskabelse overenskomsten er t omsorgsdage pr. barn for begge foraldre. Den nuvarende regulerngsordnng fortsætter andret form, hvlket ndebarer, at lonstgnnger pá det prvate arbejdsmarked automatsk udloser hojere Ion tl offentlgt ansatte. Den nye overenskomst udbygger ogsá pensonsordnngerne for medarbejdere, som endnu kke har fuldt udbyggede pensoner. Bdragene forhojes med 2,4 pct. 20. feb. Overenskomstaftale pá ndustromrádet Dansk Industr og Condustr ndgár overenskomstaftale, som galder for de naste 3 ár. Aftalen ndebarer at mndstebetalngen stger 1. marts 1995 med 1,60 kr., 1. marts 1996 med 1,75 kr., 1. marts 1997 med med 1,75 kr. og 1. februar 1998 med 1,60 kr. Herudover forhandles en del af lonnen hjem ude pá vrksomhederne. Endvdere ndeholder forlget bl. a. folgende elementer: Penson: Pensonsbdraget forhojes henholdsvs 1. marts 1995, 1. marts 1996 og 1. marts 1997 med 0,6 pct., hvoraf arbejdsgveren betaler 0,4 pct. Tllæg: Genetllaggene forhojes med 6,0 pct. og lærlngesatserne med 6,2 pct. Arbejdstd: Arbejdstden kan gores mere fleksbel, hvs de ansatte vl vare med tl det. Den gennemsntlge arbejdsuge kan fremover beregnes over 6 máneder mod for 6 uger. For kunne arbejdsgverne dktere en arbejdsuge pa 40 tmer, med den nye overenskomst kan arbejdstden kun overstge 37 tmer, hvs de ansatte gar med tl det. Opsgelsesvarsler: Der ndfores et nyt opsgelsesvarsel pá 14 dage, nár man har varet ansat 6 máneder. Sygdom: Peroden med Ion under sygdom forhandes fra to tl fre uger pr. 1. marts Barsel: Der ndfores fra 1. marts 1997 fuld Ion under barsel tl kvnder dog max. 95 kr. pr. tme 14 uger. Mand fár fuld Ion under de to ugers fædreorlov. Efteruddannelse: Der ydes fuld Ion under efteruddannelse, nár medarbejderne deltager efter vrksomhedens onske, og hvor der ydes godtgerelse fra det offentlge. Socalt kaptel: Der ndfores kke drekte et socalt kaptel, men vrksomhederne ska satte forsog gang, der ska oge beskaftgelsen af unge, der har svart ved at fá foden nden for pá arbejdsmarkedet. 22. feb. Italensk dskontoandrng Italen haver sn dskonto fra 7,50 tl 8,25 pct. 6. marts Ændrnger EMS samarbejdet Som felge af den valutakursjusterng, som er vedtaget nden for det europaske valutakurssamarbejde (EMS), er centralkurserne for span ske pesetas og portugsske escudos nedskrevet med henholdsvs 7,00 pct. og 3,50 pct. Der gælder herefter folgende nterventonskurser for spanske pesetas og portugsske escudos mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere Kebskurs: 3,8614 DKK pr. 100 ESP Kebskurs: 3,2046 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 5,2064 DKK pr. 100 ESP Salgskurs: 4,3210 DKK pr. 100 PTE Interventonskurserne for D mark, franske franc, belgske franc, hollandske gylden, rske pund og ostrgske schllng er uandrede. Kursjusterngen ndebærer, at centralkurserne over for ECU andres for samtlge EMS valutaer. De nye centralkurser er folgende: Danmark 1 ECU = 7,28580 DKK Tyskland 1 ECU = 1,91007 DEM Frankrg 1 ECU = 6,40608 FRF Belgen 1 ECU = 39,3960 BEF Holland 1 ECU = 2,15214 NLG Irland 1 ECU = 0, IEP Spanen 1 ECU = 162,493 ESP Portugal 1 ECU = 195,792 PTE 0strg 1 ECU = 13,4383 ATS For engelske pund, talenske lre og graske drachmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 0, GBP Italen 1 ECU = 2106,15 ITL Grakenland 1 ECU = 292,867 GRD 157

158 Okonomskpoltsk kalender 8. marts Dansk dskontoændrng Danmark haver sn dskonto fra 5,00 tl 6,00 pct. 31. marts Dskontoændrnger Denne dag andrer en rakke lande dskonto: Belgen fra 3,75 tl 4,00 pct., Tyskland fra 4,50 tl 4,00 pct. og 0strg fra 4,50 tl 4,00 pct. 14. aprl Japansk dskontoændrng Japan sanker sn dskonto fra 1,75 tl 1,00 pct. 23. maj. Tryg overtager Baltca Tryg Forskrng kaber Baltca Forskrng af DEn Danske Bank. Tryg Baltca forskrng blver hermed Danmarks starste sorskrngsselskab. 24. maj. Offentlggerelse af Velfardskommssonens rapport Velfardskommssonen prasenterer sn rapport, som bl. a. ndeholder felgende konklusoner: Uddannelsessystemet: Kommssonen fore slár en uddannelsesreform, der ska skre erhvervslvet en haj kvalfceret og fleksbel arbejdskraft og forbedre hele befolknngens mulgheder for at vnde permanent fodfaste pá pá arbejdsmarkedet. Der er problemer pá de erhvervsfaglge uddannelser, hvor frafaldet pa hver árgang er pá ca. 30 pct. Nveauet pá de vderegáende uddannelser er sakket agterud, hvlket forrnger Danmarks mulgheder for at bevare sn plads blandt verdens mest velstáende lande. Arbejdsmarkedet: Kommssonen er eng om, at lavere dagpenge og lavere mndstelan kke kan lase hele ledghedsproblemet. Det kan ndebare et fald levestandarden for samfundets svageste grupper, som er helt uacceptabelt. Men aktverngs og dagpengesystemet bar ndrettes sáledes, at det altd kan betale sg at gá gang med et arbejde eller uddannelse. Det anbefales at gennemfore en mere effektv afpravnng af rádghedsreglerne. Skatten: Der er to vasentlge problemer ved den danske skattestruktur: De haje margnalskatter og den forholdsvs store ndkomstskattebyrde for de laveste ndkomster. Den haje arbejdslashed for kortuddannede og lavtlannede kunne tale for at lette beskatnngen bunden. Men hensynet tl de offentlge fnanser kraver fuld fnanserng. Det taler for en lang og grundg forberedelse af den naste skattereform. Orlovsordnngerne: Kommssonen foreslár en reform af orlovsordnngerne tl uddannelse og barnepasnng og en afskaffelse af sabbatordnngen. Overfarselsndkomster: Det svageste udgangspunkt den danske ekonom er den haje arbejdslashed og de store udgfter tl ndkomstoverfarsler. Det er Kommssonens opfattelse, at de store udgfter er udtryk for mere dybtgáende svagheder dansk ekonom og máske ogsá de holdnnger, som velfardssamfundet og den lange perode med lavkonjunktur har varet med tl at skabe. Servcesektoren: Der Jgger et stort beskaftgelsespotentale servcesektoren. Det anbefales at stmulere efterspergslen pá servceydelser f.eks. ved málrettet stette som tl Hjemmeservce. Endvdere bar man satse pá at uddanne egentlge servcemedarbej dere. Samspllet mellem den offentlge og prvate sektor ska ages pá velfardsservceomrádet. 29. maj. Italen haver dskontoen Italen haver sn dskonto fra 8,25 tl 9,00 pct. 1. jun Afgftsandrnger Folketnget vedtager en rakke afgftsandrnger: Med vrknng fra 1. januar 1996 stger afgften pá benzn med 17 ere. Den garne lov om afgft af ary og gaver ophaves, og stedet ndfares en ny boafgft og en tllagsafgft. De hdtl galdende arveafgfter erstattes af boafgften, hvor boet efter et bundfradrag pá kr. beskattes med 15 pct. Ary tl fjernere slagtnnge og for ennger blver desuden pálagt en tllagsafgft pá 25 pct., som beregnes efter fradrag og boafgfter. Ary og gaver mellem agtefaller blver helt frtaget for afgft. Pá gaveomrádet kan foraldre hver sar afgftsfrt forare barn og barnebarn gaver op tl kr. árlgt. Gavebelab derudover pálagges en afgft pa 15 pct. (Nr. 426/14. jun). Det er nu mulgt at have kaptalpenson utde. Beskatnng af pensonsordnnger, der haves utde vl blve beskattet med en afgft pá 60 pct. Undtaget er dog pensonsopsparnger, der haves tl brug under forældre, uddannelses og sabbatorlov. Her ska der betales almndelg ndkomstskat af det havede belob. (Nr. 431/14. jun). 2. jun Afgftsandrnger Folketnget vedtager en rakke afgfter, som er en del af aftalekomplekset om de granne afgfter: Der pálagges en ny svovlafgft pá 20 kr. pr. kg. svovl. Den pálagges svovlholdge brandsler og drvmdler og omfatter sável mneraloleproduk ter, kul og naturgas som tra, halm og affald. Brandsler med et svovlndhold under 0,05 pct. frtages for afgft, hvlket prakss betyder, at benzn, petroleum og let desel frtages. Fra 1. januar 1996 tl 31. december 1999 skal elektrctetsproduktonen frtages for den egentlge svovlafgft. (Nr. 421/14. jun). Der pálagges en ny CO2 afgft pá naturgas og bygas, der ndfares gldende arene for at slâ fuldt gennem Der blver dog vsse undtagelser for en rakke kraftvarker. Afgften svarer tl en prs pá 100 kr. pr. ton CO2. For forbrugerne betyder det, at naturgassen blver 22 are dyrere pr. kubkmeter. (Nr. 420/14. jun). Afgften pá lette og tunge energprocesser cendres. Fra 1997 haves afgften pá energforbruget for lette processer fra de nuværende 50 kr. pr. ton CO2 med 10 kr. pr. ton árlgt tl 90 kr. pr. ton CO2 ár Rent teknsk gennemferes det ved at nedsatte godtgarelsen fra de ekssterende 50 pct. tl 10 pct. ár Nedsattelsen er pá 10 pct. árlgt og sker fra 1. januar Afgftsbelastnngen for energtunge processer optrappes med 5 kr. pr. ton CO2 pr. ár tl 25 kr. ár Rent teknsk gennemferes det ved, at tlbagebetalngen for de processer nedtrappes fra 95 pct tl 75 pct. of CO2 afgften ár (Nr. 417/14. jun). Der ndferes en ny afgft pá naturgas og bygas. Afgften er pa 1 are pr. normal kubkmeter naturgas. For afgftsplgtg gas, der bruges som motorbrandstof, udgar afgften 231 ere pr. kubkmeter gas. (Nr. 419/14. jun). Lansumsafgften forhajes fra 1. januar Forhejelserne slár dog ferst fuldt ud gennem ár 2000 takt med, at arbejdsmarkedsbdraget samtdg sattes ned. (Nr.423/14. jun). 27. jun EU topmade Cannes Pá et EU topmade blver de 15 medlemslande enge om at udskyde krafttradelsen af sdste fase af den Oknomske Monetare Unon (0MU) med to ár tl 1. januar Det blev ogsá besluttet at gangsatte poltsamarbejdet Europol, mens strden om udvdelsen af EU domstolens kompetence blev udskudt et ár. Desuden vedtog EU landene at uddele over de kommende 5 ár omkrng 190 mllarder kroner tl Ost og Centraleuropa, Mddelhayslandene og de 70 lande under Lome konventonen. Pá topmadet deltog 11 ansagerlande, men stats og rege rngscheferne fra de 15 EU lande kom kke narmere et bud pá, hvornár nye lande kan optages. 3. jul Svensk dskontoændrng Sverge haver sn dskonto fra 7,00 tl 7,50 pct. 6. jul Dansk dskontoændrng Danmark sanker sn dskonto fra 6,00 tl 5,75 pct. 3. aug. Dansk dskontoændrng Danmark sanker sn dskonto fra 5,75 tl 5,50 pct. 24. aug. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsatter lovforslag nr. L 266 af 24. august fnanslov for fnansáret aug. Dskontoændrnger Denne dag andrer en rakke lande dskonto: Belgen fra 4,00 tl 3,50 pct., Danmark fra 5,50 tl 5,00 pct., Tyskland fra 4,00 tl 3,50 pct., og Ostrg fra 4,00 tl 3,50 pct. 8. sep. Japansk dskontoændrng Japan sanker sn dskonto fra 1,00 pct. tl 0,50 pct. 22. sep. Schwez andrer dskontoen Schwez sanker sn dskonto fra 2,50 pct. tl 2,00 pct. 26. sep. Bankfuson Bkuben og Gro Bank meddeler, at de vl fusonere okt. Regerngsprogram Folketnget starter med statsmnsterens ábnngsredegarelse. Hovedpunktet redegerelsen er en arbejdsmarkedsreform med en kortere dagpengeperode og mere ntensv aktverng, som ska vare fuldt gennemfert De vgtgste elementer reformen er: Aldersgransen for hvornár man kan fá dagpenge haves fra 16 tl 18 ár Alle under 25 uden kompetencegvende uddannelse ska have tlbud om en uddannelse of mndst halvandet ars varghed efter seks máneder uden job. Sger den unge nej tl tlbuddet om uddannelse, mstes dagpengeretten, og den ledge henvses tl kontanthjalpsystemet. Her udvdes aktverngen fra et halvt tl halvandet ár. 158

159 I Okonomskpoltsk kalender Den nuvarende dagpengeperode bestár af delperode 1 pá fre ár og delperode 2 pá tre ár med mulghed for at forlænge peroden med to gange pá uddannelsesorlov pá samlet to ár. Men med regerngens forslag for kortes del 1 tl to ár, mens del 2 stadg vl vare tre är. Det betyder, at ledge senest efter to ár pá dagpenge fár plgt tl at gá gang med uddannelse eller jobtlbud. Kravet vl vare permanent aktverng de sdste tre Ar, og det vl kke vare mulgt at forlænge dagpengeperoden med uddannelsesorlov. Der ska oprettes jobpuljer nden for det grenne omráde, ndenfor offentlg omsorg og mulgvs kulturomrádet. Dsse pujer ska efterhánden erstatte de kendte jobtranngspladser. Det kan betyde, at der skabes helt op tl arbejdspladser jobpuljerne. I 1996 er málet kommunale og statslge puljejob. Den ledge kan have st arbejde fra jobpuljen op tl tre ár, og arbejdet kan kombneres med uddannelse. Mulgheden for delperode 1 at tjene op tl kr. árgt uden fradrag dagpengene afskaffes. Etablerngs og gangsatterydelsen afskaffes som en ret, men fastholdes som en mulghed. Overgangsydelsen for ledge fra 50 tl 59 ár stoppes fra ársskftet. Dog kan den ledge, der fylder 50 ár 1996 og opfylder betngelserne, fá overgangsydelse, hvs de sager nden ársskftet. For sargt udsatte grupper og andre ledghedskaen ska der skabes fere mulgheder for fleksble arbejdsformer, gradvs tlbagetraknng og skánejob. Det foreslás at kravet tl medlemstallet a kasserne forages tl et mndste antal med lemmer pá Endvdere ndeholder redegerelsen bl. a. felgende hensgtserkarnger: Det offentlge ska ndbetale ATP bdrag for kontanthjalpsmodtagerne og ndbetalngerne for dagpengemodtagerne ska fordobles. Fra 1. januar 1996 forhejes tnglysafgften tl 900 kr. og punktafgften pá CD'ere ophæves. Ordnngen om hjemmeservce ska fortsatte for at skabe mere arbejde tl kort uddannede. Statslg eksportkredt ska forenkles og effektvseres, sá danske vrksomheder fár lgesá god garant og fnanserng som udenlandske konkurrenter. Derfor oprettes Dansk Eksportkredtfond under Erhvervsmnsteret. Bolgstatteloven andres, sá vaksten statens udgfter tl bolgstette dampes. Danmarks Rado og TV 2 ska have mulghed for at etablere satelltkanaler. 6. okt. Svensk dskontoændrng Sverge sanker dskontoen fra 7,50 tl 7,00 pct. 26. okt. Ændrng af det skrá skatteloft Folketnget vedtager at andre personskatteloven, sáledes at det sákaldte skrá skatteloft, der efter skattereformen skulle sankes fra 63,5 pct tl 61 pct. 1996, kun sankes tl 62 pct. 9. nov. Dansk dskontoændrng Danmark sanker dskontoen fra 5,00 tl 4,75 pct. 29. nov. Fnanslovsforlg Regerngen ndgár aftale med Det Konservatve Folkepart om fnansloven for Forlget omhandler bl. a. felgende elementer: Dagpengeperoden nedsættes fra syv tl fem ár. Selvom den ledge efter fern ár stadg kke har Met et tlbud, kan peroden kke forlænges. For dagpengemodtagere under 25 ár gælder, at man ferst kan blve optaget en a kasse, nár man er 18 ár mod 16 ár dag. Nâr den unge ledge har varet uden arbejde seks máneder ndenfor en perode pá n máneder, ska den ledge tage mod en uddannelse mndst 18 máneder. Hvs de unge ledge nagter at tage mod tlbuddet om uddannelse, mster de retten tl dagpenge og ryger kontanthjalp. For dagpengemodtagere over 25 ár gælder det, at man efter to Ars ledghed har ret og plgt tl et aktverngstlbud pá tre ár. Det kan være form af uddannelse eller de sákaldte puljejob nden for mlja og omsorg stat, amter og kommuner. Lumen felger overenskomsten pá det págaldende jobomráde, dog hejst det maksmale dagpengenveau. For kontanthjalpsmodtagere under 25 ár ska der laves en ndvduel handlngsplan med vagt pá, at den unge kommer gang med en uddannelse. Har man ngen erhvervsuddannelse, forlænges aktverngstlbuddet fra et halvt tl halvandet ár. Under aktverngen modtager den unge maksmalt kr. om máneden (kontanthjalp plus et beskaftgelsestllag pá 8 kr. pr. tme. Det er en halverng af tllagget.) For at blve berettgede tl kontanthjalpssystemets voksenydelse (6.803 kr. /md.) ska den unge have varet arbejde halvandet ár stedet for, som det er dag, et ár. Kontanthjalpsmodtagere over 25 ár kan modtage beskaftgelsestllag pá 8 kr. under aktverng udover kontanthjalpen. Hanlngsplan ska udarbejdes senest efter seks máneder pá kontanthjalp. Efter denne perode har man ret tl at deltage voksen og efteruddannelse. For de ledge árge opherer tlgangen tl over gangsydelsen ved udgangen af Personer, der fylder 50 ár 1996, kan dog stadg ná at sage overgangsydelse, sáfremt de opfylder betngelserne for at fá ydelsen ár, og sáfremt de har sogt om ydelsen nden slutnngen af januar (Nr og /20. dec.) Personer, der mdlertdgt eller mere permanent er uden arbejde, ska nu lang vdere udstraknng tl at ndbetale ATP bdrag. Det gælder f.eks. folk pá overgangsydelse, efterlen, fartdspenson, delpenson og kontanthjalp, som dag hverken ndbetaler tl Arbejdsmarkedets Tllagspenson eller tl en arbejdmarkedspensonsordnng. Loven trader kraft ved ársskftet, dog gælder der nogle undtagelser, og nogle elementer forslaget kraver en ndfasnngsperode pa to ár. (Nr. 1057/20. dec.) Formueskatteprocenten nedsættes fra 1 tl 0,7 pct., og bundfradraget haves fra 1,6 mo. kr. tl 2,4 mo. kr. Med vrknng fra 1997 afskaffes formueskatten helt. (Nr. 1105/20. dec.) Fra 1. januar haves standardfradraget for ejerbolger fra kr. tl kr. (Nr. 1107/20. dec.) Fra 1. januar fár forskrngsselskaber og pen sonskasser kun On máneds frst tl at betale afgft tl det offentlge, Or de udbetaler kaptal pensoner. (Nr. 1106/20. dec.) Der foretages en rakke andrnger forskellge energafgftslove og CO2 afgftsloven. Det drejer sg bl. a. om, at btumen, talole, tratjare, beg og lgn. pálagges energafgft, nár de anvendes som brandsel. Kul tl dampskbe frtages for afgft. Endvdere er der udsgt tl, at Europa Kommsonen accepterer en sarlg afgftslempelse for benzn solgt fra mljevenlge tankstatoner. (Nr. 1101/20. dec.) Fra 1. januar ophaves punktafgften pá CD'er og afgften pá tobak og cgaretpapr forhejes, sá hjemmerullede cgaretter blver mellem 7 og 11 ere dyrere pr. stk. (Nr. 1103/20. dec. og Nr. 1090/20. dec.) Statens afregnng tl kommunerne af selskabsskatter og pensonsafgfter andres fra 1. januar. Kommunerne fár herefter budgetáret udbetalt et forskudsbeleb af selskabsskatten, pensonsafgfter m. m. svarende tl, hvad de har budgetteret med. Den endelge afregnng udskydes tl to ár efter den statslge udbetalng, der vl blve reguleret pá baggrund af de faktske regnskabsopgerelser. (Nr. 1078/20. dec.) Bagatelgransen for udbetalngen af bolgstette haves for 900 kr. tl kr. om Aret. Endvdere omlagges tlskuddet tl bolgejere, der modtager bolgstette, sá der for fremtden stedet blver en lánemulghed. Hdtl er 80 pct. udbetalt som lán og 20 pct. som tlskud. Bolgstatten tl pensonster, der er andelshavere m.v. omlagges tl 40 pct. tlskud og 60 pct. som lánemulghed. (Nr. 1067/20. dec.) Ordnngen om prvat byfornyelse ska fortsatte frem tl ár 2000 med en árlg ramme pá 0,8 ma. kr. (Nr. 1069/20. dec.) Fertdspensonen vl fremover kke blve udbetalt med tlbagevrkende kraft, og aldersgransen for modtagelse af haly revalderngsydelse forhejes fra 23 tl 25 är. Der er ndgáet et femárgt forsvarsforlg, der medferer ratonalsernger for mo. kr. forhold tl 1994nveauet. Kasernerne Odense og Randers lukkes, og harens krgsstyrke fastsattes tl mand. Der er ndgáet et freárgt forlg om poltet, der betyder, at poltstyrkens sterrelse bbeholdes. Studerende pá SU má fra ársskftet tjene kr. mere om máneden, uden at det gár ud over statten. Indtjenngsgransen blver herefter kr. om máneden. 5. dec. Ændrng of momsloven og todloven. Med vrknng fra 1. januar 1996 vedtager folketnget at andre momsloven og toldloven pá en rakke punkter, sa lovene er tlpasset et forenklngsdrektv fra Bruxelles. Vrksomheder slpper herefter sarlge tlfalde for at lade sg moms regstrere andre EU lande, hvlket vl spare dem for admnstratonsudgfter. Gransen for regulerng af kebsmomsen for nvesterngsgoder forhejes fra tl kr. Pá toldomrádet kommer der ogsá lempelgere regler. Varer fra tredjelande uden for EU kan nu oplagges moms og punktafgftsfr hos varemodtageren, nár der er ekonomsk behov for det. 13. dec. Base rate haves Base ratel haves fra 6,25 tl 6,50 pct. 14. dec. Underskrvelse af fredsaftale Pars underskrver prasdenterne fra Bosnen, Serben og Kroaten fredsaftalen for Bosnen. 14. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for Soca 159

160 Okonomskpoltsk kalender lstsk Folkepart, Fremskrdspartet og Enhedslsten stemmer mod. De samlede ndtegter pá drfts, anlægs og udlánsbudgettet anslás for 1996 tl 355,5 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgæld tl 384,3 ma kr. De tlsvarende tal for 1995 anslás tl henholdsvs 351,7 ma. kr. og 388,1 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1996 at blve pá 130,0 ma. kr. mod 170,2 ma. kr Den nomnelle statsgæld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skennes fnansloven for 1996 at belobe sg tl 763,8 ma. kr. ved udgangen of 1996, hvor den ved udgangen of 1995 var pá 734,0 ma. kr. Rentebyrden pa denne geld anslás tl 60,6 ma. kr mod 58,9 ma. kr dec. Dskontoændrnger Denne dag andrer en række lande dskonto: Danmark fra 4,75 tl 4,25 pct., Schwez fra 2,00 tl 1,50 pct., Tyskland fra 3,50 tl 3,00 pct. og Ostrg fra 3,50 tl 3,00 pct. 16. dec. EU topmede Madrd PA EU topmedet Madrd blver de 15 medlemslande enge om, at navnet pá den falles EUvaluta ska vare Euro. Det lykkes kke at ná tl enghed om, hvornár optagelsesforhandlngerne ska ndledes med de 12 ansegerlande fra 0stog Centraleuropa, dermod lgger det fast, at optagelsesforhandlngerne med Malta og Cypern kan begynde % 18. jan. Base rate sænkes Base ratel sænkes fra 6,50 tl 6,25 pct. 25. jan. Dansk dskontoændrng Danmark senker dskontoen fra 4,25 tl 4,00 pct. 7. marts Dansk dskontoændrng Danmark senker sn dskonto fra 4,00 tl 3,75 pct. 8. marts Base rate sænkes Base rate sænkes fra 6,25 tl 6,00 pct. 15. marts Salg af Spes Tjæreborg Rejsebureauet Spes Tjæreborg overtages of det engelsk ejede Scandnavan Lesure Group. 27. marts EU mportforbud EU Kommssonen vedtager et verdensomspendende forbud mod eksport af brtske oksekodsprodukter. 30. marts EU topmede Torno Pá EU topmedet Torno dskuterede de 15 medlemslande oplagget tl den regerngskonference, som ska fore Maastrchts mâlsetnnger vdere og bane vej for en ny traktat om Den Europeske Unon. De kommende forhandlnger, der 'corer under betegnelsen "regerngskonferencen" ventes at strakke sg over de neste 15 máneder, og forlebgt er der kun enghed om, at regerngskonferencens vgtgste opgave blver at forberede optagelsen of de 12 ansegerlande fra Ost og Centraleuropa. 1. apr) Svensk dskontoændrng Sverge senker sn dskonto fra 7,00 tl 5,50 pct. 3. apr) Nedslagtnng of brtske kvæg EU beslutter, at brterne ska slagte 4,7 mo. stykker kvæg alle over 30 máneder. EU vl betale 70% af nedslagtnngen, mens brterne selv ska betale de sdste 30 %. Det skonnes at vlle koste 20 ma. kroner blot at slagte kvægene. 16. apr Regerngen fremægger ny energpan Regerngen fremlægger en ny handlngsplan for fremtdens energ. Overordnet fastholder regerngen malet om at reducere CO2 udslppet med 20 pct. ár 2005 forhold tl 1988 nveauet. Regerngen vl arbejde for, at der pá EU plan blver ndgáet en aftale med blndustren, om at CO2 udlednngen fra nye bler er reduceret med 25 pct. nden ár Nye bler ska vare endnu mere energeffektve, og der ska ndferes en ny type vægtafgft, som belenner energrgtge bler. Energplanen ndeholder ogsá forslag tl mere effektve udnyttelse af energsystemerne, en foreget anvendelse af vedvarende energklder, og forbrugerne ska hejere grad pávrkes tl at spare pá energen. 19. apr Dskontoændrnger Denne dag andrer en række lande dskontoen: Belgen fra 3,50 tl 2,50 pct., Danmark fra 3,75 tl 3,25 pct., Tyskland fra 3,00 tl 2,50 pct. og Ostrg fra 3,00 tl 2,50 pct. 23. aprl Ændrnger pá pensonsomrádet Folketnget vedtager en række ændrnger pá pensonsomrádet, som bl. a. omhandler felgende elementer: En lenmodtagers tdlgere arbejdsgver fár for fremtden lov tl skattefrt at kunne ndbetale f.eks. fratradelsesgodtgorelse pá lenmodtagerens rate eller kaptalpenson. Reglerne om udlodnng af en rate eller kaptalordnng forbndelse med en sklsmsse blver ændret. Det betyder f.eks., at den agtefalle, der Mr den udlodede del efter skftet af fællesboet, fortsat fár ret tl at ndbetale pá sn del af pensonsordnngen med fradragsret. Der skabes mere fleksble mulgheder for at pacere pansonsmdler ved jobskfte. Forskrngstagere fâr under vsse betngelser ret tl at fradrage ndbetalnger tl nvaldeforskrnger skadesforskrngsselskaber ndkomstáret (Nr. 312/24. aprl) 29. aprl B &W gar konkurs Burmester & Wan ndgver konkursbegærng tl Skfteretten Kobenhavn. 14. maj. Omlægnng af sprtusafgfter Med vrknng fra 1. jul 1996 vedtager Folketnget at reducere sprtusafgften med 17 kr. pr. lter og forheje afgfterne pá el og vn, sáledes at en kasse ol med 30 stk. stger med 1,15 kr., mens vnen blver knap 25 ore dyrere pr. flaske. 31. maj. Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række afgftsændrnger: Der ndfores en ny spldevandsafgft. Afgften omfatter alle landets falles spldevandsanlæg, de ndustrelle enkeltudledere samt de ejendomme, der udleder spldvand uden om de falles kloake rngs og spldevandsanlæg. Afgftsplgten omfatter den endelge udlednng af spldevand tl vandleb og have samt nedsvnng. Mængderne af udledt spldevand opgeres som hovedregel ved málng, men der er ogsá vedtaget regler om standardmessg opgerelse af udledte mængder for mndre spldevandsanlæg. Endvdere er der under vsse betngelser afgftsfrhed for udlednnger fra dambrug og muslngerenserer samt lempelsesordnnger for rensnngsanlæg, der har etableret bassner, som modvrker regnskabsbetngede overlob uden om rensnngsanlaggene. (Nr. 490/12. jun) Afgfter af nye bler er hdtl blevet opkrævet pá grundlag af forud fastsatte salgsprser, men med vedtagelsen af en ny forordnng fra EuropaKornmssonen má blmportorerne kke længere fastsatte, hvlke prser forhandlerne má tage ved salg af nye bler. Importorerne kan herefter kke længere anmelde faste prser over for told og skattemyndghederne. Derfor er bestemmelserne om anmeldelse af faste prser, der kke má overskrdes, endret, sa der stedet kan anmeldes prser, der kan anvendes som koretojets afgftplgtge verd, men som má fravges. Det er samtdg vedtaget, at sáfremt et keretej selges tl en hejere prs end den anmeldte, er det den hejere prs, der ska anvendes som afgftsplgtg verd. (Nr. 489/12. jun) 31. maj. Permanent hjemmeservce Ordnngen med hjemmeservce, hvor man har kunnet fá et tlskud pá 85 kr. tmen tl bl. a. rengorng, madlavnng og hundeluftnng, blver nu permanent. Tlskuddet blver endret, sá kunden ska betale 50 pct. of udgften sev, og hver enkelt husstand kan maksmalt fá kr. pr. kvartal bdrag. Selve afregnngen mellem kunde og vrksomhed endres ogsá. Nu ska kunden betale sn andel va gro pá posthuset eller banken, og frmaet ska have udbetalt tlskuddet fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen. (Nr. 463/12. jun) 6. jun Base rate sænkes Base ratel sænkes fra 6,00 tl 5,75 pct. 2. jul Sverge Sverge senker sn dskonto pct. senker dskontoen fra 5,50 tl 4, jul Italen senker dskontoen Italen senker sn dskonto fra 9,00 tl 8,25 pct. 27. sep. Sven sk dskontoændrng Sverge senker sn dskonto fra 4,50 tl 3,50 pct. 1. okt. Regerngsprogram Folketnget starter med statsmnsterens ábnngstale. Hovedtemaet er ntatver tl bekempelse af vod og krmnaltet, samt modernserng af velferdssamfundet og den offentlge sektor. De vgtgste hensgtserklærnger talen er: En revson of bstandsloven, som foreslás splttet op to On om aktv socalpoltk og On om socal servce. Den ferste ska omfatte kontanthjelp, aktverng m.v. Den anden rummer bstandslovens regler om servce. Der ska ndferes en efterlonslgnende ordnng for dem, der pá grund af nedsat erhvervsevne har haft deltdsjob og kke opfylder betngelserne for at gá pá efterlen. For 160

161 forhold Okonomskpoltsk kalender at fá ydelsen, ska man en árrakke have vret medlem af en a kasse. Reglerne om skánejob ska forbedres. Det foreslás, at staten overtager amternes hdtdge andel af fnanserngen af skánejob det offentlge, mens ansvaret for oprettelse af stllngerne flyttes ud tl kommunerne. Loven om ndvduel bolgstette ska andres. Ændrngen betyder, at kommunernes forvaltnng af de ndvklede statteregler ska for enkles, og der ska skates ned pá væksten udgfterne tl den ndvduelle bolgstette. Sg tet er at ramme bl. a. velhavende penson ster Der foreslás en ordnng, sá kommunerne kan afprave forskellge metoder tl at sortere ndfytterne almennyttge bolger. Dermed vl kommunerne fá et værktoj tl at forhndre, at bestemte bolgomráder blver ndvandrerghettoer. Der ska gennemferes en omlægnng af afgfterne for bler. En ny perodsk afgft af nye personbler ska afhnge af brændstofforbruget og erstatte vgtafgften. Det foreslás, at benznafgfterne ska dfferenteres efter ndholdet af benzen benznen, og land mandenes adgang tl afgftsfr benzn ska slejfes. Der ska ndferes en lov ogordenpakke pá mljoomradet. Pakken vl omfatte mulghed for at frakende folk retten tl at drve nabobs, lastende vrksomhed, straffe pá op tl fre ars fangsel for grov mljekrmnaltet, skrappere regler om ansvarlghed ved udstedelse af ml jegodkendelser samt et forbedret kommunalt og amtslgt mljatsyn. DSB ska omorganseres. Regerngen bebuder en række ntatver, som gar ud pa, at DSB efter svensk monster ska opdeles en banedel og et selvstændgt trafkselskab. Opdelngen vl ogsá fa konsekvenser for DSBs betalng af sn del af Storebælts forbndelsen, der sá fald kke kommer tl at belaste trafkselskabsdelen. Der foreslás nye kvaltetsmarker, der garanterer, at en fedevare er fremstllet uden brug af vakstfremmer samt opfylder en rakke krav tl sundhed, dyrevelfrd og spsekvaltet. Det danske lurmærke ska prvatseres for at forhndre producenter fra andre EU lande at bruge market. Det mdlertdge forbud mod opferelse af nye storcentre ska aflases af en ændrng plan Ignnsloven, som ska gve kommuner og amter besked pa at fremme et decentralt butksmonster, der skrer bymdterne som hovedcentre. Kvnder ska have mulghed for at aftjene værneplgt efter samme regler som mænd. 2. okt. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsætter lovforslag nr. L 1 af2. oktober tl fnanslov for fnansáret okt. Fnland ndtræder EMS samarbejdet Fra 14. oktober er den fnske mark ndtradt det europeske valuta urssamarbejde (EMS) med udsvngsgrænser pa +/ 15 pct. I forbndelse hermed er der fastsat nterventonskurser for den fnske mark forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I tl den danske krone er nter ventonskurserne: Kebskurs: 108,057 DKK pr. 100 FIM Salgskurs: 145,699 DKK pr. 100 FIM ECU centralkursen for den danske krone er uændret: 1 ECU = 7,28580 DKK. Interventons kurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uandrede. 23. okt. Italen sanker dskontoen Italen sanker dskontoen fra 8,25 tl 7,50 pct. 24. okt. DSB forlg Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart ndgár forlg om DSB, som ndebærer at DSB opsplttes en bane og en operaterdel. IC3 togene og S togene samles hver for sg to selvstndge akteselskaber, mens staten beholder den regonale trafk og godstogene. Sknnenettet ska lægges over en sarlg statslg banestyrelse, og der vl pa mange felter ske udlcternger, sá ogsá udenlandske operaterer kan komme tl at kore pa danske sknner. Aftalen ndebærer, at der ska nvesteres ma. kr. pa bl. a. udbygnng af Frederkssundsbanen, modernserng af jernbanestræknngen Arhus Frederca, keb af nye hejhastghedstog, forbedrnger af banenettet hovedstadsomradet. I forlget om DSB ndgár ogsá en fastsættelse af prserne for brug of Storebaltsforbndelsen, som betyder, at person og lastbler ska betale ca. 20 pct. mndre en hdtl antaget. 30. okt. Base rate haves Base ratel haves fra 5,75 tl 6,00 pct. I 25. nov. Italen genntræder EMS samarbejdet Fra 25. november er den talenske lre genndtrádt det europeske valutakurssamarbejde (EMS) med udsvngsgrænser pa +/ 15 pct. forbndelse hermed er der fastsat nterventons kurser for lren forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I forhold tl den danske krone er nterventonskurserne: Kobskurs: 0,33181 DKK pr. 100 ITL Salgskurs: 0,44740 DKK pr. 100 ITL Lrens genndtraden betyder, at centralkurserne over for ECU andres for samtlge EMS valutaer. De nye centralkurser er folgende: Danmark 1 ECU = 7,34555 DKK Tyskland 1 ECU = 1,92573 DEM Frankrg 1 ECU = 6,45863 FRF Belgen 1 ECU = 39,7191 BEF Holland 1 ECU = 2,16979 NLG Irland 1 ECU = 0, IEP Spanen 1 ECU = 163,826 ESP Portugal 1 ECU = 197,398 PTE 0strg 1 ECU = 13,5485 ATS Fnland 1 ECU = 5,85424 FIM Italen 1 ECU = 1906,48 ITL For engelske pund og graske drachmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 0, GBP Grækenland 1 ECU = 295,269 GRD 28. nov. Fnanslovsforlg Regerngen ndgár aftale med Socalstsk Folkepart om fnansloven for Forlget omhandler bl. a. folgende eementer: Bruttoskatten forhajes fra 7,9 pct. tl 8,0 pct. Der oprettes 2400 nye pladser pa de vderegáende uddannelser. Specelt ages optagelsen pá de padagogske uddannelser, men ogsá humanora, samfundsvdenskab og naturvdenskab tlgodeses. Der ydes lentlskud tl vrksomheder, der ansætter voksenlrlnge. Antallet of ekstra voksenirlngepladser forages med mndst Mulgheden for at fá lare og praktkpladser for sar svage unge og unge ndvandrere ska forbedres. Det ska ske gennem aget ndsats Arbejdsformdlngen og ved at prmere arbejdsgvere, der opretter uddannelsespladser. Daghajskolernes akonom ska forbedres ved at forhaje taxameterbetalngen, nár ledge aktveres pa daghejskoler. Beskæftgede over 25 ár, der uddanner sg om aftenen, kan fortsatte med uddannelsen, selv om de blver ledge uden at mste dagpengeretten. Kommunale arbejdsgvere fár mulghed for at sage tlskud tl at oprette ordnare job tl langtdsledge puljejob. Det forventes, at 4000 langtdsledge kan fa fast arbejde for mentlg sar dagnsttutoner og ældreplejen. Lesarbejdere, der er ledge og aktverng, ska have bedre mulghed for at Wage sg lesarbejde uden at blve stllet dárlgere dagpengesystemet. Arbejdsmljeet ska fremmes ved, at arbejdsgvere belennes, hvs de foretager en skadeforebyggende ndsats eller andet, der kan forbedre arbejdsmljeet. Ivarksattere ska hjælpes. Der afsattes en pulje tl nye ntatver vedrerende sma og mellemstore vrksomheder herunder en ny ordnng med kaptaltlfarsel tl varksattere. Overarbejde staten og kommuner ska begrænses ved at ndfere en afgft pa udbetalng tl overarbejde. Afgften beregnes som procent of mnsterernes lebende over og merarbejdsbetalnger. Den betales of de enkelte nsttutoners mdler tl ovrge drftsudgfter. Det ventes, at al overarbejde reduce res med ca. 30 pct. Det vl frgere 160 mo. kr., som kan bruges tl at ansatte fere folk pa normale vlkár. Fra 1. januar 1997 vl staten hvert ar nkassere 100 mo. kr. of rentendtægterne fra de mange uhavede feremlloner, der admnstreres of Arbejdsmarkeds Ferefond. Loven betyder desuden, at en del af de feregodtgarelser, som folk glemmer at have nden udlebet of ferearet tlfalder statskassen. (Nr of 27. dec.) Der foretages en rakke andrnger forskellge energafgftslove. Det drejer sg bl. a. om, at afgften for affald forhejes med 50 kr. pr. ton og ndferelse af afgft pa slam, der forbrændes pá spldevandsanlag. (Nr af 27 dec.) En lempelse of raffnaderers CO2 afgftsbetalng, sáledes at raffnaderers forbrug of afgftsplgtge varer forbndelse med fremstllngsprocessen af dsse varer, frtages. Det galder dog kke forbrug af mneraloleprodukter og gas, der anvendes som motorbrændstof. (Nr af 27. dec.) Den hdtdge frtagelse for energafgft af farvet benzn, der anvendes tl landbrug, skovbrug og gartner, ophaves. (Nr af 27. dec.) 161

162 Okonomskpoltsk kalender Elafgften forhejes med et elsparetllag pá 0,6 ere pr. kwh. Det er fra det tdspunkt ensbetydende med, at elafgften tl opvarmnng af helárshuse blver 40,1 ere pr. kwh og 46,6 ere pr. kwh for anden electrctet. (Nr.1211 af 27. dec.) Tlskuddet tl elproducenter, der fremstller el ved naturbaseret decentra kraftvarmeprodukton eller naturgasbaseret ndustrel krafvarmeprodukton nedsattes fra 10 ere tl 7 ere pr. kwh. (Nr af 27. dec.) 30. dec. Regerngsomdannelse Efter CentrumDemokraternes beslutnng om at udtrade af regerngssamarbejdet danner statsmnster Poul Nyrup en ny mndretalsregerng bestaende af Socaldemokratet og Det Radkale Venstre jan. Svensk dskontoandrng Sverge sænker sn dskonto fra 3,50 tl 2,50 pct. 22. jan. Italen sænker dskontoen Italen sænker dskontoen fra 7,50 tl 6,75 pct. 21. feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgar forlg med fnansmnsteren. Den samlede len ramme udger for den 2 arge overenskomstper ode 4,25 pct. Heraf afsættes 2,9 pct. tl generelle lenstgnnger, som falder 1. aprl 1997 med 0,5 pct., 1. aprl 1998 med 0,9 pct. og 1. oktober 1998 med 1,5 pct. De resterende 1,35 pct. er sat of tl særlge formal som pensonsforbedrnger, efteruddannelse, regulerng af særlge ydelser samt omklassfcernger. Forlget bevarer desuden den automatske regulerngsordnng, som hvert ár pr. 1. aprl gver en ekstra lenstgnng tl de statsansatte, hvs deres Ian er sakket bagud forhold tl lenstgnngen pa det prvate arbejdsmarked. Forlget ndeholder endvdere en rammeaftale om forseg med nye lensystemer. Forsegsperoden starter 1. januar 1998 og forventes at slutte den 31. marts Menngen er, at tværgaende personale grupper mnsterer og styrelser eller alt personale en enkelt styrelse kan tlmelde sg forsagene. Herefter kan der aftales lensystemer baseret pá en basslen samt et tllæg, der kan bestá of en blendng of funktonstllag, kvalfkatonstllag samt resultatorenteret Ian. Lgeledes har man aftalt at fuldfere pensonsordnngerne, der blev pábegyndt Pr. 1. oktober 1997 vl det samlede pensonsbdrag for statsansatte under dsse ordnnger vare oppe pa 12 pct. of lennen. 27. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Den samlede lenramme udger for den 2 Arge overenskomstperode 4,25 pct. Heraf afsættes 2,95 tl generelle lanforbedrnger, som falder 1. aprl 1997 med 0,5 pct., 1. aprl 1998 med 0,95 pct. og 1. oktober 1998 med 1,5 pct. De resterende 1,30 pct. er sat of tl en rakke særlge formal: Decentral Ion, nye lenformer, en ekstra lenstgnng tl ledere og mellemledere, udbygnng of pensonen for LO forbundene samt tl de enkelte forbunds specelle forhandlnger. Den sákaldte regulerngsordnng bevares og udleser allerede 1. aprl 1997 en generel lenstgnng pa 1,1 pct. Lgeledes har man fastlagt rammerne for et nyt lensystem. Fra 1. aprl 1998 blver det mulgt for organsatoner eller faggrupper at overgá tl et lensystem, der bestar of en basslen med mulghed for lenforbedrnger va funktonslan, kvalfkatonslen eller resultatslen. 25. marts USA andrer dskontoen USA haver sn dskonto fra 5,25 tl 5,50 pct. 8. aprl Afgftsandrnger Med vrknng fra 1. maj 1997 vedtager folketnget at forheje afgfterne for el og vn med knap 4 pct. Ændrngen vl medfere en prsstgnng pá 1,15 kr. for en kasse med 30 plsnere, mens afgftsstgnngen for vn vl udgere knap 25 are for en flaske bordvn og knap 35 are for en flaske hedvn. (Nr. 275/15. aprl). 30. aprl Danmark "2005" SR regerngen fremlagger en plan for udvklngen of det danske samfund frem tl Ar Blandt regerngens mal er, at der over de naste otte Ar ska skabes nye arbejdspladser, sa ledgheden falder tl 5 pct. Det samlede antal modtagere af overferselsndkomst ska falde fra ár tl Ar Gælden tl udlandet ska vare afvklet nden Ar 2005, og den offentlge geld ska reduceres fra 67 pct. tl omkrng 40 pct. af BNP. Pa mljeomradet ska CO2 udslppet vare nedbragt med 20 pct. forhold tl 1988 nveauet. Det er regerngens hensgt at have bruttoskatten med 1 pct. om Aret de kommende ar, og der ska betales mere grenne afgfter. Skattestgnngen ska fnansere en nedsættelse of ndkomstskatten, sar for de lavtlennede. 5. maj. Afgftspakke Regerngen ndgár aftale med Socalstsk Folkepart og Enhedslsten om en afgftspakke, som ndebarer, at det blver dyrere at flyve ndenrgs og kore bl, mens det blver bllgere at tage toget eller bussen. I aftalen ndgár en nedsættelse of takstnveauet pá t pct. for S tog, HT, regonaltog, prvatbaner og de regonale trafkselskaber amter og kommuner. Afgftspakken ndeholder bl. a. folgende hovedelementer: Der ndferes en sakaldt gran ejerafgft, der baseres pá normen for blens benzn eller deselforbrug. Loven medferer at, de nye bler pá grundlag of hvor mange km pr. lter benzn eller desel de kerer blver ndplaceret ca. 25 klasser, hvor afgftsforskellen mellem klasserne udger fra 400 kr. tl 800 kr. om Aret. Loven fnder anvendelse pa bler, der regstreres ferste gang den 1. jul 1997 eller senere. (Nr. 360/2. jun). Som en konsekvens af den grenne afgft andres regstrerngs og vagtafgftslovene. Vagt og udlgnngsafgften ophaeves for nye personbler, der blver omfattet of den nye grenne ejerafgft: Der ndferes en nedsættelse of hdtdge fradrag for arbags. Der foretages en forhejelse of skalaknakgranserne for beregnng of regstererngsafgft, sáledes at afgften for nye bler udger 105 pct. af kr. og 180 pct. of resten. (Nr. 361/2. jun) Varevognsbeskatnngen omlagges, hvlket ndebarer at stykafgften for varebler andres tl en vardafgft. Den nuværende regstrerngsafgft pa kr. / kr. afskaffes for varebler. I stedet bllver der ndfert en afgft pa 30 pct. of den del af varden med moms, men uden afgft, der overstger kr. For det andet er fradraget regstrerngsafgften for blokerngsfr bremser og skkerhedspuder omlagt tl et fradrag den afgftsplgtge værd of keretejet. Fradraget udger kr. for blokerngsfr bremser og kr. pr. skkerhedspude for ndtl fre arbags. For det tredje er avancereglen andret, sáledes at der ndferes en mnmumsværd for den afgftsplgtge værd pa detalforhandlerens ndkebsprs tllagt 5 pct., og mporteravancen ma kke vare negatve. Endelg er der en andrng for vagtafgften, saledes at der for varebler anvendt tl prvatkersel ndferes et tllæg pa kr. for store varebler og kr. for smá varebler. For varebler, der bade anvendes tl prvat og erhvervskersel er tllagget fastsat tl 50 pct. (Nr. 363/2. jun). Med vrknng fra 1. januar 1998 blver den dan ske afgftsordnng for flyrejser overensstemmelse med EU retten. I dag fndes deren afgft pá 65 kr. pr. afrejsende passager, som rejser fra en dansk tl en udenlandsk lufthavn, men ngen afgft pa ndenrgsrejser. Indenrgspassagerer blver fremtden omfattet of afgftsplgten. Som et led den aktuelle fnanspoltske stramnng forhejes afgftssatsen pa de 65 kr. tl 75 kr. pr. afrejsende passager. Dermed ska der loge loven svares en afgft pa 75 kr. tl statskassen pr. afrejsende passager, saledes at en ndenrgsreturbllet og en udenrgsreturbllet belastes med henholdsvs 150 kr. og 75 kr. (Nr. 449/10. jun). Endelg ndeholder aftalen en forhejelse of tnglysnngsafgften fra de nuværende 700 kr. tl kr. (Nr. 369/3. jun). 6. maj Base rate haves Base ratel haves fra 6,00 tl 6,25 pct. 15. maj Ny bstandslov Regerngen ndgár en bred aftale om en ny bstandslov. Aftalen betyder, at fra den 1. jul 1998 udskftes bstandsloven fra 1976 med fre nye socale love. Hovedpunkterne de fre love er folgende: 1) Lov om aktv socalpoltk: Aldersgransen for aktverng sattes op fra 25 tl 30 ar. Unge under 30 ar ska senest efter 13 uger pá kontanthjalp aktverng. Udeblver man fra aktverng, kan kommunen nedsatte eller helt afvse at gve akonomsk hjalp. Kommunerne far plgt tl at aktvere alle kontanthjalpsmodtagere, som har andre problemer end ledghed. Kommunen kan kke yde hjalp, hvs ansegeren eller agtefallen har en formue, der kan dakke behovet. Der ses bort fra belob pa op tl kr. pr. person. Mennesker, der kommer pa bstandshjelp, kan ferst tvnges tl at have deres kaptal penson efter et halvt ar. Kaptalpenson under kr. er helt frtaget. Efter seks mender pa kontanthjælp ska det hajst vare mulgt at fa udbetalt statte svarende tl hejeste dagpengesats. Det ska tlskynde hajtlannede tl at melde sg nd en A kasse. Reglerne om skánejob med 50 procent lentl skud vdereferes. 2) Lov om socal servce: Brugeren ska generelt have starre ndflydel ov se, og det skal vare meget enkelt at fá over blk over sne rettgheder og plgter. Brugeren skal have starre ndflydelse ved tldelng of statte, fx hjalp tl personlg pleje. Der blver mulghed for at klage over hjalpen. 162

163 november Okonomskpoltsk kalender Det blver ndskarpet, at dagnsttutoner ska felge ventelsten og kke smte born of fx arbejdslose bagerst keen. Forældre, hvs born er godkendt tl pasnng, kan vælge at fá 70% of udgften tl fx en pge huset betalt. Tlskuddet ma dog hest vare 85% af kommunens bllgste pasnngstlbud. 3) Den socale admnstratonslov: Kommuner og amter ska smle en frst pâ behandlngen of borgernes sager og det ska vare den hurtgst mulge. Borgerne ska have mulghed for selv at deltage behand lngen of deres sager. Kommuner og amter ska skarpe tlsynet med nsttutoner, der tager sg of fx borne pasnng eller arbejder med narkomaner eller handcappede. 4) Pensonsloven: Kommunerne overdrages al kompetence for at tldele fertdspensoner. Alle mulgheder for revalderng ska afproves, for der bevlges fortdspenson. 30. maj Afgftsandrnger Folketnget vedtager en række afgftsandrnger: Afgften of naturgas og bygas forhojes fra 1 ore tl 164 ore pr. kubkmeter. Fra krafttradelsen 1997 tl 31. december 2008 vl afgften mdlertd udgere 123 ore pr. kubkmeter, svarende tl 75 pct. of den endelge sats. I en overgangsperode far de 5 regonale naturgasselskaber et ndvduelt fastsat fradrag afgften. (Nr. 443/10. jun). Benznafgften dfferenteres efter benzenndholdet. Benznafgften nedsættes en overgangsperode fra 1. januar 1998 tl 31. december 1999 med 4 ore pr. lter benzn, nâr benzenndholdet er under 1 pct. pr. lter. For benzn med et benzenndhold mellem 1 og 2 pct. nedsættes benznafgften med 2 ore pr. lter. Benznafgften holdes uandret ved benznndhold mellem 2 og 3 pct. Benznafgften forhojes med 2 ore pr. lter ved benzenndhold pá 3 tl 4 pct., og afgften forhojes med 4 ore pr. lter ved benzenndhold pa 45 pct. (Nr. 450/10. jun). 6. jun Base rate haves Base ratel haves fra 6,25 pct. tl 6,50 pct. 18. jun EU topmode Amsterdam EU's stats og regerngschefer ndgar aftale om en ny EU traktat. Med en sarlg protokol, som tager udgangspunkt Ednburgh aftalen fra 1992, hvor Danmarks fre EU forbehold blev fastsláet, star Danmark uden for et kommende samarbejde om forsvars, asyl og vsumpoltk det omfang, hvor samarbejdet er overnatonalt. Danmark er medlem of Schengen aftalen, som (remover blver en del af den nye EU traktat. Ifelge protokollen ska Danmark nden for seks maneder meddele, om v felger de andre landes beslutnnger eller gar egne veje. Felger Danmark kke de andre landes regler, er det op tl dem, om det far Nger for alone granser mellem Danmark og fx Tyskland og Sverge. Det forventes, at en folkeafstemnng om den nye EU traktat gennemferes foráret Amsterdamaftalen omhandler bl. a. felgende punkter: Der ska udformes en falles strateg mod ledgheden. EU kan bdrage tl plotprojekter om jobskabelse. Det socale kaptel ndskrves traktaten. Forelebg drejer det socale kaptel sg om falles ret tl barselsorlov og lenmodtagernes ret tl at blve hart, nâr store vrksomheder star over for fx omlægnnger. Mljegaranten, der gver et land ret tl at bevare skrappere mljeregler end andre, udvdes tl at omfatte folkesundhed. Indvandrng, vsaregler og asyl blver fælles EU poltk. Om fern ár afgores, hvlke beslutfnger der traffes med kvalfceret flertal. EU og Den Vesteuropaske Unon ska arbejde tat sammen, men en sammensmeltnng of de to er skudt langt ud fremtden. EU Kommssonens formand ska udpeges of stats og regerngscheferne, men godkendes of EU Parlamentet. Der ska fortsat vare 20 kommssarer, men de store lande opgver deres anden kommssar, nâr EU udvdes. Tl gengæld ska afstemnngsreglerne andres, sá de store lande fâr eget ndflydelse. 30. jun Italensk dskontoandrng Italen sanker dskontoen fra 6,75 tl 6,25 pct. 10. jul Base rate haves Base ratel haves fra 6,5 pct. tl 6,75 pct. 7. aug. Base rate haves Base ratel haves fra 6,75 pct. tl aug. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsatter lovforslag nr. L 1 of 26. august tl fnanslov for fnansáret okt. Regerngsprogram Folketnget starter med statsmnsterens âbnngstale. Regerngen vl for at dempe den ekonomske aktvtet og skre vargheden of opsvnget gennemfere en række ntatver for at styrke bade den prvate og offentlge opsparng. De vgtgste hensgtserklærnger talen er: Der ska opkræves et ekstraordnart pen sonsbdrag pá 1 pct. tl ATP fonden fra Ionmodtagere, selvstændge og modtagere of dagpenge og kontanthjalp. Med henblk pa at begrænse forbrug fnanseret ved belánng of den frvard fast ejendom, der er skabt ved de kraftge stgnnger ejendomsprserne, forhojes stempelafgften pa tllagslân fra 1,5 tl 5 pct. Forhejelsen er mdlertdg og udleber ved udgangen of Der ska genneferes en række besparelser med henblk pá at reducere de statslge udgfter med 2 ma. kr Fleksblteten og moblteten pa arbejdsmarkedet ska ages ved, at ledge ska tage mod rmelgt arbejde efter 6 máneders ledghed. Begrebet "rmelgt arbejde" præcseres. Sam tdg udvdes den ledges egen arbejdssegnng efter 6 máneders ledghed tl at omfatte arbejde uden for det tdlgere fagomráde. Det præcseres, at der altd er plgt tl at deltage omskolng, der kan oge mulgheden for beskæftgelse. For at undgá stuatoner med store forskelle ledgheden mellem tætlggende regoner styrkes AF's tværregonale formdlng, og kravene tl geografsk mobltet styrkes. Den nuvarende ret tl foraldreorlov med dagpenge lebet of de forste 14 uger efter fedslen forlænges fra to tl fre uger. Mljeafgfterne for landbruget ska forages. Der vl blve fremsat lovforslag om at ndfere en kvælstofafgft. Men dertl kommer et for slag om "en markbar forhejelse" of afgften pa sprojtemdler. Det overvejes lgeledes at tlbagefere CO2 og S02 afgfter tl landbruget pâ en ny made. Det er hdtl sket ved sar gebyrnedsettelser pa plante og veternæromrâdet, men ska gvet fald efter eget enske ske pa grundlag of den momsbelagte omsætnng. Det sákaldte mllonar knak lejevarden forhojes, sa den heje lejevard pa seks pct. kun ska betales af den del of den offentlge vurderng of fast ejendom, der lgger over 2,1 mll. kr. De prvate arbejdsgvere ska betale sygedagpenge tre uger mod dag to uger. Sam tdg far arbejdsgverne mulghed for at valge, om de selv vl afholde udgften tl sygedagpenge de to ferste sygedage eller betale en hojere preme tl forskrngsordnngerne. Det ska gores nemmere og bllgere at tube og selge en ejerbolg. Det ska ske ved en række endrnger af loven om handel med fast ejendom baseret pa det de katalog, som en arbejdsgruppe fremlagde februar. Paprgangen ska forenkles, omkostnngerne ska senkes og gennemsgtgheden pa markedet ska ages ved at ndfore en regel om, at alle bolger, der sattes tl salg, ska prasenteres pá Internettet. Der ska ndferes tre nye lejelove. Pa det prvate bolgmarked ska udlejerne tlskyndes tl at vedlgeholde ejendommene. Beboerne ska have ndflydelse pâ vedlgeholdelse og forbedrnger. Pá det almennyttge omrade ska der skres beboerklagenavn. Det ska vare lettere at fá tlbagebetalt og vsse tlfalde eftergvet studegald. I et lovforslag Manes der op for, at renten pa statsgaranterede studelân kan nedsættes. Det ska ske ved, at golden refnanseres hypotekbanken. Det foreslas at gore det mulgt at underskrve EDB dokumenter ved hjalp of en sâkaldt dgtal sgnatur. Hensgten er, at den dgtale sg natur ska vere lge sa gyldg som en hand skreven underskrft. 7. okt. Folkeafstemnng om Amsterdam traktaten I forbndelse med folketngets Wrng meddeler statsmnsteren, at den kommende folkeafstemnng om Amsterdam traktaten vl blve afholdt torsdag den 28. maj okt. Dskontoændrnger Denne dag haver Danmark sn dskonto fra 3,25 tl 3,50 pct. og Belgen fra 2,50 tl 2,75 pct. 10. okt. Forlg om begransnng af det prvate forbrug Regerngen ndgár, som et led bestrabelserne pá at begrænse det prvate forbrug gennem opsparng, affale med Venstre og Det Konservatve Folkepart. Aftalen gælder for 1998 og bestár bl. a. of folgende elementer: Der ska opkræves en mdlertdg pensonsopsparng hos lenmodtagere, selvstændge erhvervsdrvende samt dagpenge og kontanthjalpsmodtagere. Belebet udger 1 pct. of arbejdsmarkedsbdragsgrundlaget. Belob op tl frkortsgransen pa kr. frholdes for den mdlertdge pensonsopsparng. For modtagere af dagpenge og kontanthjælp ndbetales et beleb pá kr. pâ ârsbass. Loven ndebarer, at de ndbetalte bdrag overfores tl ATP fra de statslge told og skattemyndgheder, arbejdsleshedskasserne og kommunerne. I

164 Okonomskpoltsk kalender fordeler ATP de ndbetalte bdrag pa ndvduelle sersklte kont. Dsse kont blver forrentet, og de vl blve forvaltet separat fra ATP's almndelge formue. Ved pensonsalderen, 67 ár, vl det ndestáende pá de ndvduelle kont blve udbetalt tl de enkelte kontohavere. Ved dudsfald nden da udbetales det ndestáende pá kontoen tl boet. (Nr. 803/24. oktober). Der blver mulghed for at foretage en bolgopsparng, hvor renterne pá en sádan konto op tl 10 ár er skattefre. Bege ordnngen kan man 1998 hojst ndbetale kr. pá en konto et pengensttut, og der ska som mnmum ndbetales kr. Bolgopsparngen ska tl formal have enten kob of grund tl opferelse of bolg eller kob of bolg. Desuden ndbetalng of ndskud, depostum eller forudbetalng of leje forbndelse med ndgáelse af lejemál. Endvdere kob af andel, akte eller anpart selskaber, forennger og fallesskaber, hvor der er brugsret tl en beboelseslejlghed. Der kan kke ndbetales pá kontoen efter Det opsparede belob kan tdlgst udbetales tre ár efter den forste ndbetalng, og det skal senest udbetales t ár efter, for at skattefrtagelsen for de tllebne renter bevares. En udbetalng er betnget af, at det over for pengensttuttet dokumenteres, at pengene ska anvendes tl et of de navnte formal. (Nr. 808/29. oktober). 23. okt. Forhojelse af stempelafgften Folketnget vedtager den planlagte mdlertdge forhejelse of stempelafgften pa pantebreve ejerbolger og frtdshuse. Lovens krafttradelsestdspunkt er sáledes den 25. oktober 1997, og den har vrknng fra og med den 23. oktober 1997 tl og med den 31. december Der er tale om en forhejelse fra 1,5 pct. tl 5 pct. (Nr. 804/24. oktober). 27. okt Staten sælger Tele Danmark akter Den dansk stat sælger sne akter Tele Danmark tl den amerkanske telekoncern Amertech. Tele Danmarks aftale med Amertech ventes at ndebare en fuldstandg prvatserng of Tele Danmark og samtdg gve den amerkanske partner fuld kontrol med Tele Danmark. Amertech kober 34,4 pct. of aktekaptalen Tele Danmark fra den danske stat for crka 21,1 ma. kr., og ved at Tele Danmark keber for 10 ma. kr. akter tlbage fra staten, kommer Amertech tl at eje 42 pct. of akterne og blver uden sammenlgnng den sturste aktonar. 27. okt. Verdensomspandende uro pá akte berserne De seneste dages kraftge kursfald pá borserne Asen rammmer Europa ferst pa dagen og derefter USA, hvor bursen New York for ferste gang suspenderer aktehandlen for resten of dagen efter kraftge fald de toneangvende akter som folge of den fnanselle krse Asen. 6. nov. Base rate haves Base ratel haves fra 7,00 tl 7,25 pct. 21. nov. 0K flytter Som felge af OK's fnanselle krse meddeler 0Kledelsen, at man fra starten af 1998 flytter hovedkvarteret fra Kobenhavn tl Sngapore for at komme tattere pá sne hovedaktvteter Asen. 21. nov. EU topmude om arbejdsleshed Pa et EU topmude dskuterer EU's stats og regerngschefer, hvordan den europæske arbejdsloshed kan bekampes. Trods uenghed om konkrete mal og ntatver tl bekæmpelse af arbejdslosheden udformes en job handlngsplan, som omhandler bl. a. felgende hensgtserklærnger: Unge ska have job eller uddannelsestlbud nden for 6 máneder, og langtdsledge ska have det samme nden for 12 máneder. 20 procent af alle ledge ska have tlbud om jobtrænng. Samtlge EU landene ska udarbejde hand lngsplaner for beskaftgelsen, som fremlagges ved EU topmodet Cardff jun EU landene har 5 ár tl opfyldelse af dsse mal. 1. dec. Fnanslovsforlg Regerngen afslutter forhandlngerne om fnansloven for Regerngsparterne, Venstre, Det Konservatve Folkepart, Socalstsk Folkepart, CentrumDemokraterne og lesgangeren Jacob Haugaard stemmer for den samlede fnanslov for Fnanslovsforlget bestár af en rakke delforlg, som er ndgáet med forskellge parter. Delforlgene omhandler bl. a. folgende elementer: Der ndfores nye afgfter pá chokolade, s, kaffe, te, og mneralvand, hvlket betyder, at et klo chokolade stger med 1,75 kr., s med 40 ere per lter, et klo kaffe med 1,65 kr., et klo te med 1,55 kr. og mneralvand med 25 ore lteren. Herudover ndfores afgfter pa emballage pá alle dunke og flasker. Dog kke mejerprodukter flasker og med cn. Radghedsreglerne ska strammes, hvlket bl. a. ndebærer, at ledge ska sage arbejde uden for deres arbejde allerede efter seks máneder. Ledge ska endvdere særlge tlfælde vare parat tl en daglg transporttd pá fre tmer. Kontanthjælpsmodtagere ska tlmeldes Arbejdsformdlngen og rádghedsvurderes mere grundgt. Brugerbetalngen pá arbejdsmarkedsuddannelserne ska afskaffes, og der afsættes 75 mo. kr. tl uddannelsesaktverng of hojtuddannede uden arbejde. Der ska oprettes 1000 nye uddannelsespladser pá de vderegáende uddannelser. Der ska ydes 15 mo. kr. ekstra drftstlskud tl hujkolerne p.g. a. faldende elevtal. Endvdere oprettes en "alkologuddannelse" under Mnnesotamodellen, hvor tdlgere al koholkere behandler alkoholkere. Fra 1. aprl fordobles barselsorloven for mand fra to tl fre uger. De to uger placeres efter moderens barselsorlov, og den samlede barselsorlov forlænges fra de nuvarende 24 tl 26 uger. For at nedbrnge brugen af pestcder med det formal at skre drkkevandet fordobles afgften pá pestcder. Endvdere ska land brugets udlednng of kvalstof reduceres ved at senke gednngsnormerne og ved ndferelse of en overforbrugsafgft, hvs de overskrdes. Der afsættes yderlgere 5 mo. kr. tl afsatnng og markedsforng af ukologske produkter. Endvdere fjernes gebyrer for kontrol of okologsk jordbrug. Der afsættes 250 mo. kr. tl forbedrng of hjemmehjælpen. De aldre ska mere frt kunne bestemme, hvordan den tldelte hjalp ska bruges. Nye regler ska skre, at hjemmehjalpen faktsk blver ydet, og at aflyste tmer "betales tlbage ". Der afsættes 200 mo. kr. over tre ár tl at forbedre forholdene pá straknngen mellem Kobenhavn og Rngsted. Derudover ska der ndsattes fere og langere toge Jylland, og S togsnettet hovedsomrádet ska forbedres og udbygges. Der ska afsættes 250 mo. kr tl et nyt bygger 0restaden tl brug for Rgsarkvet. Der afsættes 100 mo. kr. ekstra 1998 tl ndsats sar mod de særlge krmnatetsproblemer storbyerne, og domstolene far yderlgere 80 mo. kr. med henblk pá at nedbrnge ventetder retsvasenet. Afskrvnngsperoden for goodwll reduceres fra 10 tl 7 ar for at lette problemer forbndelse med generatonsskfte vrksomheder. 23. dec. Italensk dskontoandrng Italen sanker dskontoen fra 6,25 tl 5,50 pct marts Overenskomstaftale pá ndustromrádet Dansk Industr og Co Industr ndgár overenskomstaftale, som ndebærer at mndstelonnen forhojes med 2 kr. tmen fra 1. marts 1998 og 1. marts Endvdere omhandler forlget bl. a. folgende elementer: Tllæg: Genetllæggene forhojes med 8,5 pct. 1. marts Penson: Pensonsndbetalngerne stger 1. jul 1998 og 1. jul 1999 med 0,9 pct. Fra sommeren 1999 opsparer arbejdere alt 5,7 pct. of lonnen og funktonærer 4,8 pct. Arbejdstd: Arbejdstden ved skfteholdsarbejde nedsettes 4. oktober 1999 fra 35 tl 34 tmer om ugen. Endvdere kan den ugentlge arbejdstd andres ud over 37 tmer ved lokal aftale, men man vl stadg have en árlg arbejdstd pá 1924 tmer. Der ydes en ekstra frdag om áret, det juleaftensdag gores tl en betalt frdag. Barsel: Lon under barsel 14 uger forhojes fra aprl 1998 tl 115 kroner tmen. For funktonærer haves den mánedlge maksmale barselslun tl kroner. Telearbejde: Parterne har aftalt rammerne for, hvordan hjemmearbejde kan udfores. Rammen udfyldes ved lokale aftaler. 24. aprl Nej tl overenstkomstaftale Resultatet of overenskomstforhandlngerne mellem Dansk Industr og Co Industr nedstemmes of lonmodtagerne. Med en stemmeprocent pá 47 pct. stemte 55 pct. nej tl maglngssktsen, mens 45 pct. stemte ja. Lunmodtagernes nej tl forhandlngsresultatet betyder, at Danmark for ferste gang 13 ár kastes ud en storkonflkt fra mandag 27. aprl. 3. maj EU topmude Bruxelles EU's stats og regerngschefer udnavner hollanderen Wm Dusenberg, som den forste prasdent for Den Europæske Centralbank (ECB), der oprettes fra 1. januar Efter kraftg pres fra 164

165 Okonomskpoltsk kalender fransk sde og strd med ntentonerne Maastrchttraktaten, som kræver en otteârs embedsperode, ndgár man pá EUtopmodet komproms om, at Wm Dusenberg efter godt 4 ár afloses af franskmanden Jean Claude Trchet, som ska lede ECB de naste 4 ár. 6. maj Regerngsndgreb storkonflkten Efter sammenbrud forhandlngerne mellem DA og LO præsenterer regerngen det poltske ndgreb, der afslutter storkonflkten Danmark. Indgrebet betyder at: der gves 2 ekstra frdage pr. kalenderár tl alle, der har varet ansat over 9 máneder vrksomheden. Hvs man har Ion under sygdom, er frdagene ogsá med fuld Ion. der gves 3 omsorgsdage (2 dage 1998 og yderlgere 1 dag 1999) tl lonmodtagere med hjemmeboende born under 14 âr, hvs den pâgæidende har varet ansat over 6 máneder vrksomheden. Har man ret tl Ion ved barns forste sygedag, er de nye frdage ogsá med fuld Ion. arbejdsgvere omfattet af konflkten slpper med en forhojelse af pensonsb draget pá 0,5 pct. mod planlagt 0,9 pct. alle arbejdsgvere slpper fra 1. januar 1999 for at betale det nye sygedag pengebdrag pá 325 kr. pr. ansat. Overenskomsterne trader kraft ved mdnat natten mellem 7. og 8. maj, og gælder frem tl 1. marts Overenskomsterne gælder for lonmodtagere og arbejdsgvere, der var omfattet af forlgsmandens mæglngsforslag af 31. marts Der er altsá ngen ekstra feredage og omsorgsdage tl lenmodtagere, der kke var en del af urafstemnngen. Regernngens forslag tl ndgreb blev vedtaget af Folketnget 7. maj. Hovedparten af parterne stemte for regerngensndgrebet med undtagelse at Socalstsk Folkepart og Enhedslsten, som stemte mod, mens Dansk Folkepart undlod at stemme. 11. maj Tele Danmark storfuson Tele Danmarks hovedaktonr Amertech ndgár aftale om fuson med det amerkanske teleselskab SBC Communcatons Inc. 28. maj Folkeafstemnng om Amsterdamtraktaten Folkeafstemnngen om Amsterdamtraktaten resulterer et dansk ja tl den nye EU traktat. 55,1 pct. stemte ja, mens 44,9 pct. stemte nej. 29. maj Dansk dskontoandrng Danmark sænker dskontoen fra 4,00 tl 3,75 pct. 4. jun Base rate haves Base ratel haves fra 7,25 tl 7,50 pct. t Da Bank of England kke opererer med dskontosats, benyttes de sákaldte "London clearng bank's base rates" tl at belyse udvklngen det engelske rentenveau. 165

166 Stkordsregster A Aborter legale, 27 Abortkvotenter, 27 AC antal medlemmer, 51 Admnstraton offentlg, 109; 110; 111 Adoptoner, 27 Affald, 80 Afgfter, 79; 113 mlja, 79 Afgerelser for straffelovsovertrdelser, 47; 48 Aflenng af ansatte, 125 de enkelte erhverv, 125 Akademkere antal AC, 51 Akkordtmer for arbejdere, 60 Aktendeks, 97 Akter, 97; 98 Akteselskaber, 68; 69; 78 Aktver Natonalbanken, 96 pengensttutters, 98 pá kaptalbalancen, 104 Aktverng, 51 Alder befolknngen efter, 22; 23 gennemsntlg personndkomst efter, 57 Alderdom socale udgfter tl, 43 Aldersntegrerede nsttutoner, 40 Alkoholforbrug, 64 Almene gymnasale uddannelser, 34 Almndelg realkredt, 98 Amter folketal, 24 Amtskommuner udgfter, 110; 111 Anbrngelse uden for hjemmet, 41 Andelsforennger, 68; 69 Anfordrng ndlán, 98 Anmalsk produkton, 72 Anmalske landbrugsprodukter eksport af, 99 Anlægsudgfter mlja, 79 Anmeldte forbrydelser, 47 Anpartsselskaber, 68; 69; 78 Ansatte ndustren, 76 Arbejdere antal, 50 ndustren, 76 tmefortjeneste, 60 ved bygge og anlægsvrksomhed, 92 Arbejderlen, 60 forskellge lande, 137 Arbejdslese, 49; 50; 52; 53; 54; 55; 56 Arbejdslashed forskellge lande, 136 Arbejdsloshedsdagpenge, 112 Arbejdslashedsforskrede, 52; 53; 54; 55; 56 Arbejdsleshedskasser, 55 Arbejdsmarkedets organsatoner, 51 Arbejdsmarkedets tllægspenson, 44; 112 Arbejdsmarkedsbdrag, 113 Arbejdsmarkedspoltske foranstaltnnger, Arbejdsstandsnnger, 51 Arbejdsstllng befolknngen efter, 50 Arbejdsstyrken, 49; 50 Arbejdsulykker udgfter tl, 43 Areal landbrugsbedrfter fordelt efter, 70 Arveafgft, 113 Astma dede af, 28 Asylansegnnger, 30 ATP, 44; 112 Avser, 37 B Balance pengensttutternes, 98 Banker, 96; 104 crkulerende akter, 98 oblgatoner og akter, 97 Barselsdagpenge, 45 Bedrager, 47 Bedrfter specalserng, 71 Befolknngen forskellge lande, 132 Befolknngstlvækst, 26 Befolknngstæthed forskellge lande, 132 Befolknngsudvklngen, 26 Beklædnng forbrug, 127 Bekæmpnngsmdler, 81 Benzn, 83 Benznafgft, 113 Beskæftgede, 49; 50 de enkelte erhverv, 126 den socale sektor, 42 ved bygge og anlægsvrksomhed, 92 Beskæftgelse udgfter tl, 43 Beskæftgelsesfrekvens, 49 Betalngsbalancen, 103 forskellge lande, 136 nettondtægter, 103 Bbloteker, 37 Bdrag tl socale ordnnger, 113 Bler, 86; 87 antal famler med, 64 efter alder, 86 trafkarbejde, 87 Bografer, 39 Blandsæd, 71 Blufærdghedskrænkelse, 47 Bogsalg, 37 Bolg forbrug, 127 prsndeks, 66 Bolgbenyttelse Aflenng af ansatte, 125 antal beskæftgede, 126 bruttofaktorndkomst, 124 Bruttorestndkomst, 125 produktonsværd, 123 Bolgbygger, 93 bruttonvesternger, 128 Bolger, 90; 91 bygger, 93 Bolgforhold, 90 offentlge udgfter tl, 109 Bolgskrng, 44 Bolgstette, 43; 112 Bolgydelse, 44 Borgerlg retspleje, 47 Branche ndustrvrksomheder, 77; 78 Branchefordelng af bankers og sparekassers udlán, 98 Bronchts dade af, 28 Bruttoenergforbrug, 83; 84 Bruttofaktorndkomst, 116; 117; 118 landbruget, 74 Offentlg servce og forvaltnng, 120 selskabssektor, 121; 122 Bruttonvesternger faste, 128 forskellge lande, 140 landbruget, 73 natonale, 116 Bruttonatonalndkomst, 119 Bruttonatonalprodukt, 116; 117; 118 forskellge lande, 139; 140; 141 Bruttoopsparng husholdnngssektor, 122 natonalregnskabet, 119 selskabssektor, 121 natonal, 119 offentlg servce og forvaltnng, 108 Bruttoreproduktonstal, 27 Bruttorestndkomst de enkelte erhverv, 125 Bruttoudgfter mlja, 79 Bruttoværdtlvækst, 116; 117; 118 de enkelte erhverv, 124 landbruget, 124 Offentlg servce og forvaltnng, 120 Brændsel engros og rávareprsndeks, 67 forbrug, 83; 127 prsndeks, 66 Busser, 86; 87 trafkarbejde, 87 Byerhverv mport af varer tl, 99 Byg, 71 Bygge og anlægsvrksomhed, 68; 69; 92; 93 enta beskæftgede, 126 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvækst, 124 forbrug af energ, 84 mport af varer, 99 produktonsvrksomhed, 123 Byggelán, 97; 98 Byggeomkostnngsndeks, 91 Bygger, 68; 69; 91; 92; 93 bruttonvesternger, 128 Bytteforholdet udenrgshandelen, 102 Bælgsæd, 70 Bader, 48; 113 Boger, 37 bbloteker, 37 Bern bolger, 90 Bernefamleydelse, 112 Barnehaver, 40 Bernetlskud, 112 Bersnoterede paprer, 98 Barsomsætnngen, 98

167 Stkordsregster C Campngpladser antal overnatnnger, 85 Campngvogne, 86 Cancer dade af, 28 Checks, 97; 98 Cgaretter forbrug, 64 Crkulerende barsnoterede paprer, 98 Cvlstand befolknngen efter, 32 CO2, 81 D DA, 51 Daghjem personale, 42 Dagnsttutoner, 40; 42 Dagnsttutonstakster, 40 Dagpenge Arbejdslasheds, Syge/Barsels, 46 ved sygdom og fadsel, 45 Dagpleje, 40 personale, 42 Dagspresse, 37 Dankort, 96 Danmarks Natonalbank, 96; 97; 104 Danmarks Rado, 38 Dansk Arbejdsgverforenng beskæftgede hos medlemmer af, 51 DAU underskud /overskud, 107 Deltdsbeskæftgede, 49 Detalhandel, 68; 69 Drekte skatter, 113 Dskonto, 97 Dsponbel bruttonatonalndkomst, 119 Dsponbel ndkomst husholdnngssektor, 122 Offentlg servce og forvaltnng, 120 pr. husstand, 61 selskabssektor, 121 Dsponbel natonalndkomst, 119 Dstrktspresse, 37 Dokumentfalsk, 47 Drftsndtægter offentlg servce og forvaltnng, 108 Drftsoverskud offentlg servce og forvaltnng, 108 Drftstlskud landbrug, 74 Drftsudgfter mlja, 79 offentlg servce og forvaltnng, 108 Drkkevarer forbrug af, 64; 66; 127 prsndeks, 66 Dræbte færdselsuheld, 89 DSB, 87 Dyrket areal, 70; 71 Dabte pct. of fadte, 37 Dade, 26; 28 Dadfadte, 27 Dadshyppghed, 28 Dadsársag dade efter, 28 Dagnnsttutoner for barn og unge, 42 E Effektv oblgatonsrente, 97 EFTAlande eksport tl, 101 mport fra, 100 Efterkommere efter ndvandrere, 30 Efterlan, 46; 51; 112 Efterlansmodtagere antal, 50 Ejendomsforbrydelser, 47; 48 Ejendomssalg, 94; 95 Ejendomsskat, 113 Ejendomsværder, 95 Ejerbolger husstande og beboere, 64; 90 salg, 94; 95 tvangsauktoner over, 95 Ejerform af vrksomheder, 68; 69 Eksport, 99; 101; 102 af anmalske landbrugsprodukter, 72; 99 af korn, 70 fordelt pá bestemmelsesland, 101 natonalregnskabet, 116; 119 transportmáde, 88 Eksport af varer, tl forskellge lande, 138 Elevbestanden, 34 Elforsynng, 83 EInstallatarer, 92 Endelg anvendelse af varer og tjenester, 118 Energ eksport af, 99 engros og rfvareprsndeks, 67 mport af, 99 Energforbrug, 83; 84 forskellge lande, 134 Energforsynng Aflanng af ansatte, 125 antal beskæftgede, 126 Bruttoværdtlvækst, 124 produktonsværd, 123 Energudgft erhverv og husholdnnger, 84 Enfamlehuse bygger, 93 salg, 94; 95 tvangsauktoner over, 95 Engros og detalhandel Aflanng af ansatte, 125 antal beskftgede, 126 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvkst, 124 produktonsværd, 123 Engros og ravareprsndeks, 67 Engroshandel, 68; 69 Enhedsprortetsoblgatoner, 97 Enhedsværdndeks for forskellge landes udenrgshandel, 142 mport og eksport, 102 Enkeltmandsfrmaer, 68; 69 Enkepenson, 45 Enlge forsargere, 32 med og uden born, 32 Entreprenarer, 92 Erhverv befolknngen forskellge lande, 135 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvækst fordelt efter, 124 produktonsværd fordelt efter, 123 Erhvervsfordelng af antal beskæftgede, 126 af bruttonatonalprodukt forskellge lande, 141 af vrksomheder, 68; 69 af vrksomheders omsætnng, 69 forskellge lande, 135 Erhvervsfrekvens, 49 Erhvervsndkomst pr. husstand, 61; 62 Erhvervsrettede gymnasale uddannelser elever ved, 34 Erhvervsstrukturen, 68; 69 Erhvervsstatte, 109; 110; 111 Erhvervsekonomske foranstaltnnger, 109; 110; 111 Etagebolger, 90 EU Admnstraton, 131 det offentlges ndtægter fra, 108 det offentlges udgfter tl, 108 EKSF, 131 EUF, 131 EUGFL garant, 131 Fastansat personale, 131 folkeafstemnnger om, 33 Forsknng, 131 Godtgarelser, 131 ndtægter efter ndtægtsklde, 130 ndtægter efter medlemslande, 130 lebende poster pá betalngsbalancen, 103 Strukturfonde, 131 udgfter efter modtagende sektor, 131 Udvklngssamarbejde, 131 valg tl Europa parlamentet, 33 EU lande eksport tl, 101 mport fra, 100 ndvandrede fra, 31 EU ordnnger, 113 F Faglærte arbejdere antal, 50 Faktsk ndvduelt komsum, 128 Faktorndkomst husholdnngssektor, 122 Offentlg servce og forvaltnng, 120 selskabssektor, 121 tmefortjeneste, 60 Famlesammenfarng, 30 Famlendkomst, 59 Famler, 32 udgfter tl, 43 Famletype, 32 andel af famlendkomst efter, 59 gennemsntlg famlendkomst efter, 59 Famleydelser, 43; 112 Famlpleje, 41 Fanger, 47 Fangst, 75 Fast ejendom kabesum for, 94 Ferehyppghed, 85 Fertltet samlet, 27 Fertltetskvotenter, 27 Flm, 39 Fnanselle transaktoner statens, 107 Fnanserng af socale udgfter,

168 Stkordsregster Fnanserngsbehov statens, 107 Fskefartejer antal og tonnage, 87 antal og verd, 75 Fsker, 68; 69 Aflenng af ansatte, 125 antal beskæftgede, 126 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvkst, 124 fangst, 75 fangststeder, 75 produktonsverd, 123 Fjernsyn, 38 Flerfamlehuse bygger, 93 Fly, 87 Flytnnger ndenlandske, 25 udenlandske, 30; 31 Foderstoffer, 71; 74 Fogedsager, 47 Folkebbloteker, 37 Folkekrken, 37 det offentlges udgfter tl, 109 Folkepenson, 44; 45; 46; 112 Folkepensonster antal, 45 Folkeskolen, 34 Folketal Danmark, 24 forskellge lande, 132 Folketngsvalg, 33 Forbrug af drkke og tobaksvarer, 64; 66; 127 af energ efter art, 83 af fedevarer, 127 natonalt, 116 offentlgt, 107; 108; 109; 110; 111; 112; 113; 116; 118 pr. husstand, 61; 62; 63 prvat, 127 procentvs sammensætnng, 63 Forbrugerprsndeks, 66 forskellge lande, 137 Forbrugsgoder famlers besddelse af, 64 Forbrugsvarer engros og rávareprsndeks, 67 mport af, 99 Forbrydelser anmeldte og opklarede, 47 domsfældelser for, 48 Forbrændng, 80 Fordrngserhvervelse, 119 husholdnngssektor, 122 husholdnngssektor, 122 selskabssektor, 121 natonal, 119 Offentlg servce og forvaltnng, 120 selskabssektor, 121 Formuendkomst pr. husstand, 61; 62 Formueskat, 113 Forskrngsselskaber crkulerende akter, 98 oblgatoner og akter, 98 Forsorgshjem personale, 42 Forsvar offentlge udgfter tl, 109; 110; 111 Forsynngsbalance, 116 Forsergere enlge, 32 Forsorgerydelser henhold tl bstandsloven, 44 Fosfor, 81 udlednng af, 82 Fragtskbsgods, 88 Fremmede statsborgere, 24 Frhedsstraf, 48 Frtdshjem, 40 Fuldforte uddannelser antal, 34 Funktonel fordelng af de offentlge delsektorers udgfter, 110; 111 af den offentlge sektors udgfter, 109 Funktonel ndkomstfordelng natonal, 116 Funktonerer antal, 50 ndustren, 76 ved bygge og anlgsvrksomhed, 92 Funktonerlen, 60 Fngsel antal demt, 48 Fængsler bortgange, 47 ndsættelser, 47 undvgelser, 47 Frdselsuheld, 89 Frgegods, 88 Færger, 87 Fedevarer engros og rávareprsndeks, 67 forbrug, 65; 127 prsndeks, 66 Fodsel dagpenge ved, 45 Fedselsoverskud, 26 Fedte, 27 Fertdspenson, 46 udgfter tl, 45; 112 Fertdspensonster antal, 45 G Gartnerprodukter areal med, 71 Gaveafgft, 113 Gebyrer, 113 Genanvendelse, 80 Gftskatter, 113 Glas genanvendelse, 80 Glasndustr, 76; 77; 78 Godstransport, 87; 88 Grafsk ndustr, 76; 77; 78 Grunde salg, 94 Grundskolen, afgang fra, 35 Gryn forbrug, 65 Gres, 70; 71 Grenfoder, 71 Guldbeholdnng, 104 Natonalbankens, 96 Gymnaseskoler, 34 Geld danske tl udlandet, 104 pengensttutters, 98 statens, 107 Gárde, 70 H Halm, 83 Handel, 68; 69 Aflenng of ansatte, 125 antal beskftgede, 126 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvkst, 124 lennnger og arbejdsgverbdrag, 125 produktonsværd, 123 Handel og servce crkulerende akter, 98 Handelsbalance, 99 Handelsgodnng, 81 Havne godstransport, 88 Havne med gæsteovernatnnger antal overnatnnger, 85 Havre, 71 Reste besætnnger og bestand, 71 HF kurser, 34 Hjemmehjlp, 42 Hjemmesygepleje personale, 42 Hjertesygdomme dede af, 28 Hjælpemddelcentraler personale, 42 HK antal medlemmer, 51 Hosptaler, 40 Hoteler antal overnatnnger, 85 Hotelvrksomhed, 68; 69 Husdyr besætnnger og bestand, 71 Husholdnngernes forbrug, 127 Husholdnngssektor natonalregnskabsoplysnnger, 122 Husstande, 32; 90; 91 personer, 32 Hvede, 71 Hyrevogne trafkarbejde, 87 Hefte, 48 Hærværk, 47 Hojeste uddannelse befolknngens, 36 Hens, 71 Idrætsorgansatoner antal medlemmer, 38 Ikke faglærte arbejdere, 50 Import, 99; 100; 102 af korn, 70 fordelt pá oprndelsesland, 100 natonalregnskabet, 116; 119 transportmâde, 88 Import af varer, fra forskellge lande, 138 Importkvote forskellge lande, 140 lndbrud, 47 Indenlandsk endelg anvendelse, 116; 118 Indenlandske flytnnger, 25 Indforsel, 99; 100; 102 transportmáde, 88 Indrekte tlskud fra det offentlge pr. husstand, 61;

169 Stkordsregster Indkomst, 57 pr. husstand, 63 Indkomstanvendelseskonto Offentlg servce og forvaltnng, 120 Indkomstdannelsen, 118 funktonel, 116 Indkomster pr. husstand, 61; 62 Indkomsterstattende ydelser, 46 Indkomstfordelngen natonalregnskabet, 116; 119 Indkomstoverfarsler, 107 tl husholdnngerne, 112 Indkomstskatter, 113 pr. husstand, 61; 62 Indlán pengensttutters, 98 Indan banker og sparekasser, 96 Indsatte, 47 Indsettelser fengsel, 47 Indtegter offentlg servce og forvaltnng, 108 Industr, 68; 69 Aflanng af ansatte, 125 antal beskæftgede, 126 antal beskæftgede Industr, 126 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvækst, 124 Bruttovardtlvakst Industr, 124 crkulerende akter, 98 forbrug af energ, 84 produktonsndeks forskellge lande, produktonsværd, 123 produktonsværd Industr, 123 Industrakter, 98 Industrprodukter eksport, 99; 102 Indvandrede, 26; 31 Indvandrere, 30 Inflaton forskellge lande, 129 Influenza dade af, 28 Installatonsforhold, 90 Insttutoner for barn og unge, 40 Invaldepensonster, 45 Investernger, 128 forskellge lande, 140 ndustren, 78 landbrug, 73 natonale, 119 Investerngsforennger crkulerende akter, 98 Investerngsselskaber crkulerende akter, 98 J Jern og metalndustr, 76; 77; 78 Jernbaner, 87 Jobtraenng, 51 K Kalum, 81 Kaloreforsynng forskellge lande, 134 Kaptal overfarsler fra og tl udlandet, 119 Kaptalbalancen, 104 Kaptalndtægter og udgfter offentlg servce og forvaltnng, 108 Kaptalkonto, 119 for transaktoner med udlandet, 119 husholdnngssektor, 122 Offentlg servce og forvaltnng, 120 selskabssektor, 121 Kaptalposter pá betalngsbalancen, 103 Kaptalskatter, 113 Karsygdomme dade af, 28 Kassekredt, 97; 98 Kemsk ndustr, 76; 77; 78 Krkelgt begravede, 37 Krkeskatteplgtge, 37 Knallerter, 86 Kolleger, 90 bygger, 93 Kommunal tandpleje personale, 42 Kommunerne fnanser, 107; 108; 109; 110; 111; 112; 113 udgfter, 110; 111 Kommuneskat, 113 Konfrmatoner, 37 Konflkter pá arbejdsmarkedet, 51 Kongelge teater det, 39 Konkurser, 47 Konsum 138 husholdnngernes, 127 forskellge lande, 140 offentlgt, 108; 116; 118 prvat, 116; 118; 127 Kontanthjælp, 46 henhold tl bstandsloven, 44 Kontantprser fast ejendom, 94 Kontantvurderng, 95 Konto for lebende transaktoner, 119 Konvergenskrterer, 129 Korn, 71 Korrgerede skattetryk, 113 Krmnaltet, 47; 48 Kraft dade af, 28 Kul, 83 Kuldoxd, 81 Kunstmuseer, 38 Kurser forskellge landes valuta, 142 Kvantumndeks for forskellge landes udenrgshandel, 142 mport og eksport, 102 Kvæg besætnnger og bestand, 71 Kveghold specalserng, 71 Kvaelstof, 81 udlednng af, 82 Kvastede ferdselsuheld, 89 Kædehuse, 90 Kad forbrug, 65 prsndeks, 74 produkton mv., 72 Kaer besætnnger og bestand, 71 Kan befolknngen efter, 22; 23 gennemsntlg personndkomst efter, 57 Kansproportoner, 22; 23 Karetajer, 86; 87 L Landbrug, 68; 69 Aflanng af ansatte, 125 antal beskæftgede, 126 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvækst, 124 forbrug af energ, 84 mport af varer, 99; 102 produktonsværd, 123 Landbruget geld, 73 renteudgfter, 73 Landbrugsbedrfter, 70 Landbrugsejendomme salg af, 94 Landbrugsmedhjelpere, 71 Landbrugsprodukter areal med, 71 eksport, 99; 102 Landbrugsrávarer engros og rávareprsndeks, 67 Landbrugsstatte, 74; 109 Landmend alder, 73 Landsdelsscenerne provnsen, 39 Langtdsledge, 42 Lastbler, 86; 87 trafkarbejde, 87 Lastbltrafk tl udlandet, 88 Lattergas, 81 Ledge, 52; 53; 54; 55; 56 forskellge lande, 136 Ledghedsgrad, 56 Legale aborter, 27 Lejerbolger husstande og beboere, 90 Levendefadte, 27 Levercrrhose dade af, 28 Levetd Danmark, 29 forskellge lande, 133 Lkvdtet nternatonal, 104 Ltteratur udkommet, 37 Lvsforskrngsselskaber oblgatoner og akter, 98 LO antal medlemmer, 51 Lokal rado, 38 Lokalavser, 37 Lotto omsatnng, 39 Lovovertrædelser, 47 Lungebetendelse dade af, 28 Lager, 40 Lan arbejdere, 60 funktonærer, 60 forskellge lande, 137 kommunalt ansatte, 61 lanmodtagere, 58 statsansatte,

170 Stkordsregster Lonkvote, 116 Lenmodtagere antal, 50 Lennnger og arbejdsgverbdrag tl og fra udlandet, 119 Lenomkostnnger ndustren, 77 Lonudvklng, 60 Lan, 98 pengensttutter, 98 Lântagnng staten, 107 M Maastrchttraktaten, 129 Magasnpresse, 37 Maksmal udjævnngsprocent, 59 Malermestre, 92 Manddrab, 47 Maskner og nstrumenter eksport af, 99 Medhjælpende ægtefælle, 50 Mel forbrug, 65 Mellemværender med udlandet, 103; 104 Metalarbejderforbundet antal medlemmer, 51 Metan, 81 Mddellevetder, 29 forskellge lande, 133 Mljeforanstaltnnger, 79 Mljolovgvnngen afgorelser forbndelse med, 80 Modfcerede skattetryk, 113 Moms, 113 pr. husstand, 61; 62 Motorcykler, 86 trafkarbejde, 87 Motorkoretojer, 86; 87 Murermestre, 92 Museer, 38 Mælk forbrug, 65 prsndeks, 74 produkton, 72 Montomlob, 96 Mánedslen funktonrer, 60 N Narkotka, 47 Natonalbanken, 104 Natonalmuseet, 38 Natonalprodukt, 116; 118 forskellge lande, 139 Natonalregnskabet, 117 Naturgas, 83 eksport af, 99 mport af, 99 Naturgednng, 81 Nettofnanserngsbehov, 107 Nettoformue pr. husstand, 61; 62 Nettogæld dansk tl udlandet, 104 Nettondvandrng, 26 Nettokasseoverskud, 107 Nettonatonalndkomsten, 117 Nettonatonalprodukt, 118 Nettoopsparng pr. husstand, 61; 62; 63 Nettoprsndeks, 66 Nettorenter staten, 107 Nettoreproduktonstal, 27 Nybygger, 93 beskæftgede ved, 92 Nyregstrerede keretejer, 86 Nærngs og nydelsesmddelndustr, 77; 78 Nærngsstoffer, 81 0 Oblgatoner, 98 Oblgatonsgæld statens, 107 Oblgatonsrente forskellge lande, 142 Offentlg gæld forskellge lande, 129 Offentlg komsumudgft, 128 Offentlg saldo forskellge lande, 129 Offentlg servce og forvaltnng, 107; 108; 109; 110; 111; 112; 113 natonalregnskabsoplysnnger, 120 udgfter tl, 110; 111 Offentlge nsttutoner gæld tl udlandet, 103 Offentlge mljoudgfter, 79 Offentlge sektor udgfter og ndtægter forskellge lande, 144; 145 Offentlge tjenester Alenng af ansatte, 125 antal beskæftgede, 126 Bruttorestndkomst, 125 Bruttoværdtlvækst, 124 produktonsværd, 123 Offentlge udgfter og ndtægter, 108 Offentlgt konsum, 108 Ole, 83 Omsætnng for momsregstrerede vrksomheder, 69 Ondartede svulster dode af, 28 Opgave/byrde fordelng, 110; 111 Opholdstlladelser, 30 Opklarede forbrydelser, 47 Opsparng husholdnngssektor, 122 natonalregnskabet, 119 selskabssektor, 121 Offentlg servce og forvaltnng, 120 Opvarmnngsforhold, 91 Organsatoner pá arbejdsmarkedet, 51 Orlov, 51 Ost eksport, 99 forbrug, 65 produkton, 72 Overforsler, 112 pr. husstand, 61; 62 Overgangsydelse, 51 Overskud ndustren, 78 P Papr genanvendelse, 80 Paprndustr, 76; 77; 78 Paprlese samlvsforhold, 32 Parcelhuse, 90 Passagertransport med jernbane, 87 Passver Natonalbanken, 96 pengensttutter, 98 pá kaptalbalancen, 104 PC antal famler med, 64 Penge og kredt, 96 Pengensttutter, 96; 98; 104 oblgatoner og akter, 97 Pengemængden, 96 Pengeomleb, 96 Pensoner, 45; 112 Pensonster, 45; 50 Pensonsndkomst lonmodtagere, 58 Pensonskasser oblgatoner og akter, 97 Personale den socale sektor, 42 sygehuse, 40 Personbler, 86; 87 antal famler med, 64 Personer bolger, 90 Personndkomst, 57 Personskat alt, 113 Pestcder, 81 Plejehjem, 42 Postgrokontoret oblgatoner og akter, 97 Prmære erhverv, 124 Prmærkommunerne fnanser, 107; 112; 113 Prortetslán, 97; 98 Prser fast ejendom, 95 forskellge lande, 137 prsndeks, 66; 67 Prsndeks, 66; 67; 116 byggeomkostnngsndeks, 91 for landbrugets salgsprodukter, 74 for rá og hjælpestoffer tl landbrug, 74 Prsstgnngsrate, 116 Prvat forbrug, 116; 127 Prvatbaner, 87 Produkton anmalsk landbruget, 72 ndustren, 77 vegetablsk landbruget, 71 Produktons og mportskatter, 113 pr. husstand, 61; 62 Produktonsndeks for ndustren, 77 forskellge lande, 138 Produktonskonto natonalregnskabet, 118 Offentlg servce og forvaltnng, 120 Produktonsmdler engros og rávareprsndeks, 67 Produktonsværd, 118 de enkelte erhverv,

171 Stkordsregster Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv, 116 Protenforsynng forskellge lande, 134 Psykatrske sygehuse, 40 Puljejob, 51 R Rado, 38 Realkredt, 98 Realrenteafgft, 113 Realekonomsk fordelng for offentlg servce og forvaltnng, 108 Rederer crkulerende akter, 98 Regstrerede ledge, 52; 53; 54; 55; 56 efter erhvervsuddannelse, 56 pct. af arbejdsstyrken, 56 Regstrerngsafgft, 113 Regnskaber offentlg servce og forvaltnng, 108 Regulerngsndeks for bolgbygger, 91 Rejser, 85 betalngsbalancen, 103 med jernbane, 87 Rentendtægter pengensttutternes, 96 Renter af lange oblgatoner forskellge lande, 129 af oblgatoner forskellge lande, 142 betalngsbalancen, 103 oblgatoner, 97 tl og fra udlandet, 119 Rentesatser, 97 Renteudgfter pengensttutternes, 96 statens, 107 Restauratonsvrksomhed, 68; 69 Restndkomst, 118 Resultatopgerelse pengensttutternes, 96 Retspleje borgerlg, 47 straffeloven, 47; 48 Revalderng, 46 Revalderngsnsttutoner personale, 42 Rodfrugter, 70 Rug, 71 Rækkehuse, 90 Rover, 47 Ráole, 83 eksport af, 99 mport af, 99 Rástofudvndng, 68; 69; 77; 78 Rávand ndvndng, 82 Rávareprsndeks, 67 S Samfærdsel, 87 Samlet fertltet, 27 Seddelomleb, 96 Seertd TVkanaler, 38 Sekundære erhverv, 124 Selskabssektor natonalregnskabsoplysnnger, 121 Selskabsskat, 113 Selvmord, 28 Selvstændge antal, 50 Servceerhverv, 68; 69 SD antal medlemmer, 51 Skadesforskrngselskaber oblgatoner og akter, 97 Skarv, 82 Skatter drekte, 113 ndrekte, 113 pr. husstand, 61; 62 Skatter og afgfter, 113 forskellge lande, 143 Skattetrykket, 113 forskellge lande, 143 Skbe antal og tonnage, 87 eksport, 99 fskefartejer, 75; 87 Skbsfart, 87 Sklsmsser, 26 Skolebbloteker, 37 Skolefrtdsordnnger, 40 personale, 42 Slagtekyllnger, 71 Smer eksport, 99 forbrug, 65 produkton, 72 Socal og sundhedsforvaltnng personale, 42 Socal tryghed og velfærd offentlge udgfter tl, 109; 110; 111 Socale kasser og fonde, 108; 109; 110; 111; 112; 113 udgfter, 110; 111 ' Socale ordnnger bdrag tl, 113 Socale overfersler, 112 Socale pensoner udgfter tl, 45; 109; 110; 111 Socale sektor personale, 42 Socale udgfter, 43; 109; 112 Socale ydelser bstandslovydelser, 44 bstandsydelser, 44 famleydelser, 44 pensoner, 45 udgfter tl, 43 Socalpdagoger, 42 Soldtet ndustren, 78 Somatske sygehuse, 40 Sommerhuse antal overnatnnger, 85 salg, 94 tvangsauktoner over, 95 Sparekasser oblgatoner og akter, 97 Spl omsætnng, 39 Sprtus forbrug, 64 Sprtusuheld, 89 Spædbernsdedelghed, 28 forskellge lande, 133 Stambestnnger bruttonvesternger, 128 Standardberegnet lenkvote, 116 Staten fnanser, 107; 108; 109; 110; 111; 112; 113 udgfter, 110; 111 Statsansatte árslen, 61 Statsborgerskab befolknngen efter, 24 fordelt pá amter, 24 Statsfængsler, 47 Statsgæld, 107 Statslán optagelse af, 107 Statsoblgatoner, 97 effektv rente, 97 Statsoblgatonsgæld, 107 Statsskat, 113 Stempelafgft, 113 Storkebenhavnske landsdelsscene den, 39 Straffe demte, 48 Straffelovsovertrædelser, 48 Studenterkurser, 34 Studerende, 34 Stuehuse, 90 Steberer, 76; 77; 78 Subsder, 109 tl landbrug, 74; 109 Sukker forbrug, 65 Sukkersyge dede af, 28 Sundhedspersonale, 40 Sundhedspleje, 42 Sundhedsvæsen offentlge udgfter tl, 109; 110; 111 personale, 40 Svn bestnnger og bestand, 71 Svnehold specalserng, 71 Sygdom dagpenge ved, 45 dede af, 28 socale udgfter tl, 43 Sygedagpenge, 45 Sygehuse, 40 Sygeplejersker, 40; 42 Sygeskrng, 41 Sædelghedsforbrydelser, 47; 48 Særlge træknngsrettgheder, 96 Sendagsavser, 37 Setransport betalngsbalancen, 103 T Tankskbe, 87 Teater, 39 Tekstlndustr, 77 Tlflyttere, 24; 31 Tlgodehavender danske udlandet, 104 Natonalbankens udlandet, 96 pengensttutters, 98 Tlskadekomne færdselsuheld, 89 Tlskud pr. husstand, 61; 62 Tltalefrafald, 48 Tmelen, 60 forskellge lande,

172 Stkordsregster Tps omsætnng, 39 Tjenestebalance natonalregnskabet, Tjenestemandspensoner, 112 Tobaksafgfter, 113 Tobaksvarer forbrug, 64 prsndeks, 66 Tog, 87; 88 Told, 113 Tonnage skbe, 87 Topledere antal, 50 Trafk, 86; 87; 88; 89 Trafkarbejde, 87 Trafkulykker, 89 Traktorer antal, 86 Trampfart, 87 Transaktoner med udlandet, 119 Transport, 86; 87; 88; 89 prsndeks, 66 Transportmdler bruttonvesternger, 128 mport af, 99 Transportvrksomhed, 68; 69 forbrug af energ, 84 Turstudgfter og ndtægter, 119; 127 TV 2, 38 TV og radolcenser, 38 Tvangsauktoner, 47; 95 Tyver, 47 Tomrermestre, 92 U Uddannelse, 34; 36; 51 offentlge udgfter tl, 109; 110; 111 Uddannelser afbrudte, 35 fuldforte, 35 Uddannelseshjælp efter bstandsloven, 44 Uddannelsesnsttutoner antal elever, 34 Uddannelsesnveau, 36 Uddannelsesstotte, 112 Uddannelsessegende, 34 Udenlandske mellemværender, 104 Udenlandske statsborgere, 24; 30 Udenlandske transaktoner, 119 Udenrgshandel forskellge landes, 142 transportmáde, 88 Udforsel, 99; 101 transportmáde, 88 Udgfter offentlg servce og forvaltnng, 108 offentlge sektor, 109 Udlandsgæld, 104 statens, 107 Udlandslán statens optagelse af, 107 Udlednng, 82 Udlændnge bosat Danmark, 31 turster, 85 Udlán pengensttutters, 98 Udslp, 81 Udvandrede, 26; 31 Udvklngsbstand fra forskellge lande, Ufaglærte arbejdere antal, 50 tmefortjeneste, 60 Uheld færdsels, 89 Ulandshjælp forskellge lande, 134 Ulykker færdsels, 89 Ulykkestlfælde dode af, 28 Undervsnng, 34; 36 Ungdomsuddannelsesnveau udgfter tl, 109 Ungdomsydelse, 112 V Valutaaktver, 96 Valutafonden, 96; 104 Valutakurser forskellge lande, 142 Valutapassver, 96 Vand drkkentrtndhold, 82 forbrug af, 82 Vandrerhjem antal overnatnnger, 85 Vandrnger ndenlandske, 25 udenlandske, 30; 31 Vareafgfter, 113 Varebalance natonalregnskabet, 119 Varebler, 86; 87 trafkarbejde, 87 Vareskatter, 113 Varg hjlp, 44 Varge forbrugsgoder, 64 mport af, 99 Vedlgeholdelse beskæftgede ved, 92 Vegetablsk produkt, 71 Vegetablske landbrugsprodukter eksport af, 99 Vejtransport, 86; 87; 88 Vdeo antal famler med, 64 Vderegáende uddannelser elever ved, 34 udgfter tl, 109 Velser, 26 krkelge, 37 Vn forbrug, 64 Vrksomheder bygger, 92 momsregstrerede, 68 Voksenuddannelse udgfter tl, 109 Vold mod prvat person, 47 Vold o.lgn. mod offentlg myndghed, 47 Voldsforbrydelser, 47; 48 Voldtgt, 47 Vuggestuer, 40 WSnstallatorer, 92 Vægt mport og eksport, 102 Vægtafgft, 113 Vækstrate, 116 Vækstregulerende mdler, 81 Y Ynglebestand, 82 Z Zoologske haver, 38 Æ Æg forbrug, 65 produkton, 72 Ægtepar med og uden born, 32 Ægteskab ndgáelse af, A forbrug, 64 Arslen for statsansatte,