Løntilskudsjob og virksomhedspraktik

april 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Løntilskudsjob og virksomhedspraktik En håndbog for tillidsrepræsentanter

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik En håndbog for tillidsrepræsentanter INDHOLD DEL 1: BAGGRUND OG DILEMMAER Indledning: Store udfordringer...3 Tilskudsjob historisk set...5 Løntilskudsjob og virksomhedspraktik...7 Medarbejderne skal høres...11 Krav om merbeskæftigelse...15 Krav om balance...19 Rollefordeling...21 INDHOLD DEL 2: Trin for trin... vend pjecen LØNILSKUDSJOB OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK er udgivet af FOA Fag og Arbejde, april 2011 Redaktion: Jens Folkersen og Ole Jensen Tekst: Journalist Marianne Schjøtt Rohweder Illustrationer: Niels Poulsen Grafisk arbejde: Grafit.dk Tryk: FOAs trykkeri & Pjec1heden Denne og øvrige pjecer er en del af en samlet information om løntilskudsjob på FOAs arbejdspladser. Materialet kan hentes på: www.tillidszonen.dk

F OA Fag og Arbejde 3 Store udfordringer I en tid med flere ledige, som netop opleves i disse år, er presset på kommunerne, for at stille aktivering til rådighed, steget. Der er lavet et særligt kvotesystem hvor den enkelte kommune skal stille et vist antal løntilskudsstilling til rådighed for jobcentrenes indsats med at aktivere de ledige. I 2011 har Arbejdsmarkedsstyrelsen forlangt, at kommuner og regioner minimum skal have 20.500 løntilskudsjob stående parat. Presset med løntilskudsjob på de offentlige arbejdspladser er ikke blevet mindre, når muligheden for at oprette løntilskudsjob på det private område er begrænset af en række særlige EU-krav, som den ledige skal opfylde. Stigningen i antallet af ledige i løntilskudsjob og virksomhedspraktik er markant inden for samtlige FOAs beskæftigelsesområder. Parallelt hermed har nogle kommuner fyret medarbejdere, uden at opgaver eller serviceniveau nødvendigvis er faldet tilsvarende. Kommuner og regioner kan dog ikke blot ukritisk imødekomme behovet om aktivering eller løse egne problemer ved hjælp af løntilskudsjob eller virksomhedspraktik.

4 F OA Fag og Arbejde Arbejdsgiveren er lovmæssigt forpligtet til at inddrage medarbejderne før løntilskudsjobbet oprettes at dokumentere, at de ekstraordinært ansatte er en nettotilvækst at der er en rimelig balance mellem ordinært og ekstraordinært ansatte. Erfaringen viser, at mange kommuner ikke lever op til lovgivningen. Mange tillidsrepræsentanter bliver ikke inddraget, som de har krav på og får ikke den nødvendige information. De presses enten af ledelse eller trængte kolleger til at sige ja til ansatte med løntilskud, selvom kravet om merbeskæftigelse ikke er opfyldt, eller forholdstallet overskrides. Hvis loven ikke overholdes, kan konsekvenserne være store. Ikke mindst går det ud over den ledige, der i løntilskudsjobbet ikke optjener ret til dagpenge og ikke nødvendigvis har forudsætninger for eller udsigt til fast ansættelse bagefter. Som tillidsrepræsentant er det din opgave, at sige ja eller nej til, om betingelserne for ansættelse i løntilskudsjob er opfyldt. Det giver dig et stort ansvar for at sikre, at der ikke sker misbrug. I denne håndbog kan du læse om reglerne for og formålet med tilskudsjob samt de udfordringer, du står overfor. Vender du håndbogen om, får du konkrete råd til og vejledning om, hvordan du løfter opgaven. Har du problemer i forhold til lønstilskudsjob eller virksomhedspraktik, kan du altid henvende dig til din lokale FOA-afdeling eller til din fællestillidsrepræsentant.

F OA Fag og Arbejde 5 Tilskudsjob historisk set fra mulighed til begrænsning Gennem tiderne har ledige været sikret en form for aktivering. Tidligere før 1994 - var formålet primært, at den ledige genoptjente dagpengeretten, hvilket kunne ske i særlige jobtræningstilbud. Den nuværende aktiveringsindsats så først dagens lys i 1998, hvor straks-aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere på offentlige og private virksomheder blev indført. Forinden, var der i 1994-reformen for forsikrede ledige indført en mere aktiv indsats for at sikre opkvalificering til et nyt arbejde, med mulighed for orlov til blandt andet uddannelse og børnepasning. Den Socialdemokratiske/Radikale regerings Aktivreform fra 1994 bragte personlig handlingsplan med sigte på den lediges behov for efteruddannelse og opkvalificering tidsbegrænsning på retten til dagpenge på 7 år

6 F OA Fag og Arbejde særlige ansættelsesforhold til ledige på offentlige arbejdspladser efter overenskomsten, men med et time- og lønloft der begrænsede lønnen, så den svarede til dagpengene. Økonomi betød dog hurtigt, at reformen blev revideret, hvilket medførte begrænsede orlovsmuligheder særlige ungeregler med halve dagpenge nedsættelse af dagpengeperionde til 5 år i 1995 og derefter 4 år i 1999 efterlønsordningen blev gjort mindre attraktiv i 1999. Den borgerlige regerings Flere i arbejde 2002 reform De nye jobcentre i kommunerne, betød at ansvaret for indsatsen over for de ledige blev flyttet fra den statslige Arbejdsformidling, og lagt ud til den enkelte kommune. Derudover blev lovgivningen ændret, så de lediges rettigheder i dag er erstattet af større eget-ansvar hos den ledige, og samtidig krav om tidligere aktivering og skærpet kontrol, CV-udfyldelse og jobsøgning. De få redskaber, der er tilbage for ledige over 30 år, er Vejledning Løntilskudsjob Virksomhedspraktik Derudover er der et krav om, at den ledige, afhængig af alder, aktiveres efter 6 eller 9 måneder, men hvor der samtidig er ændret i kommunernes ret til refusion fra staten, så de ledige vil blive aktiveret allerede efter få uger. Reformen har undermineret kvaliteten og målretningen i aktiveringen, indsatsen for de ledige er med kommunaliseringen underlagt kommunernes dårlige økonomi og med en beskæring af den samlede dagpengeperiode fra 4 til 2 år, står de ledige samlet set meget svagt. Konsekvenserne i kommunerne er, at ledige under 25 år uden uddannelse føres over i det almindelige uddannelsessystem med elevløn, SU, eller de straksaktiveres. ledige over 30 år, uanset deres kompetencer, i de første måneder afklares og kontrolleres for aktiv jobsøgning. ledige senest efter 3 måneder får et aktivt tilbud enten som vejledningsforløb, løntilskud i op til 12 måneder eller virksomhedspraktik i 4 uger.

F OA Fag og Arbejde 7 Løntilskudsjob og virksomhedspr aktik Om lovens rammer for tilskudsjob Udover tilskudsjob, kan kommunerne benytte sig af forskellige former for vejlednings- og afklaringsforløb i forhold til de ledige. Men da kommunerne, med nye regler fra januar 2011 kun refunderes 30 % af lønudgifterne til disse tiltag, er løntilskudsjob og virksomhedspraktik, som beskrives i dette kapitel, stort set de eneste værktøjer, der benyttes i aktiveringen af ledige, da staten betaler 50 %. Formålet med aktivering af ledige er, at afprøve et arbejdsområde i forhold til fremtidig ansættelses- eller uddannelsesmulighed blive opkvalificeret og få bedre mulighed for ordinær ansættelse

8 F OA Fag og Arbejde Løntilskudsjob Den ledige, der har fået en jobplan med et mål for beskæftigelse og behov for opkvalificering, kan ansættes i et løntilskudsjob på en offentlig arbejdsplads. Ledige kan ikke komme i løntilskudsjob, på den samme virksomhed som den, hvor den ledige senest har været ansat. Ansættelsen kan højst vare i 1 år. Politisk er der vedtaget et løn- og timeloft, som betyder at lønnen i et tilskudsjob skal svare til dagpengene, hvilket kan betyde et nedsat timetal. Men den aktiverede er ellers ordinært ansat, og skal have et ansættelsesbrev og er dækket af alle øvrige overenskomstrettigheder, altså på nær løn og arbejdstid. Virksomhedspraktik 1. Ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har brug for afklaring om arbejdsområde, kan komme i virksomhedspraktik i maks. 4 uger. 2. Kontanthjælpsmodtagere med faglige, sproglige eller sociale problemer kan komme i virksomhedspraktik i maks. 13 uger med mulighed for forlængelse i op til 26 uger. Virksomhedspraktikanter er ikke ansat i virksomheden og får ikke løn. Forsikrede ledige får en løn, der svarer til dagpengene, mens ikke-forsikrede fortsat modtager kontanthjælp. Arbejdstiden skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke overstige normal fuld arbejdstid for andre medarbejdere. Offentlig/privat ansættelse Der findes 2 former for tilskudsansættelse: På en offentlig arbejdsplads, hvor der er loft over timelønnen, som beskrevet ovenfor, og hvor ansættelsen stort set er gratis for kommunen. På en privat arbejdsplads, hvor løn- og arbejdsvilkår er som ved ordinær ansættelse, og arbejdsgiveren betaler halvdelen af lønnen. Offentlige og private arbejdspladser Indenfor FOAs beskæftigelsesområder er der forskellige typer af offentlige/ private arbejdspladser: Rent offentlige arbejdspladser. Private arbejdspladser, der har driftsoverenskomst med kommunen og følger samme regler som kommunens øvrige arbejdspladser.

F OA Fag og Arbejde 9 100 % private arbejdspladser, fx dagplejere, børneinstitutioner, skoler eller plejehjem. Disse arbejdsgivere kan være medlem af en arbejdsgiverforening og dækket af overenskomsten. Her har FOA lavet en særlig pjece om løntilskudsjob på private arbejdspladser, kan hentes på www.tillidszonen.dk. Flest offentlige løntilskudsjob Langt de fleste tilskudsjob findes på de offentlige arbejdspladser. Det skyldes, at kommunen har en særlig forpligtelse til at opfylde lovkravet om have oprettet et årligt fastsat antal (kvote) løntidskudsstillinger de nye refusionsregler betyder, at kommunen skal sikre alle ledige aktiveret efter 12 uger, ellers koster det en afgift på 25 % af dagpengene til staten. det stort set er gratis for kommunens virksomheder at oprette et løntilskudsjob. Medens private arbejdsgivere skal betale halvdelen af den lediges overenskomstmæssige løn for en løntilskudsperson. EU derudover har vedtaget, at aktivering på private arbejdspladser ikke må ske for alle ledige, før efter 6 måneders ledighed. Veje til job med løntilskud Der er forskellige måder, hvorpå den ledige kan komme frem til et løntilskudsjob: Jobcentret eller en privat aktør henvender sig til en arbejdsplads for at høre, om man vil ansætte en ledig med tilskud som led i en jobplan. En ledig dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager henvender sig personligt til arbejdspladsen. En arbejdsplads, der ønsker at ansætte en ledig med løntilskud, henvender sig til jobcentret og opslår måske en stilling som løntilskudsjob. Opfyldning af de kvoter, kommunen har forpligtet sig til, og hvor en arbejdspla ds i kommunen har sagt ja, eller måske blevet pålagt et bestemt antal løntilskudsjob. Kvoter En gang om året fastsætter beskæftigelsesministeren en kvote for, hvor mange tilskudsjob, der skal stilles til rådighed i den enkelte kommune. Jobcentrene og andre aktører kan med henvisning til kvoterne bede om at få stillet en offentlig løntilskudsplads til rådighed inden for en frist på 24 arbejdsdage. Kan kommunen ikke levere en plads, straffes den med en bøde. Inden for de seneste år er kvoterne med stigende ledighed svulmet gevaldigt op. FOA oplever, at mange kommuner har stående aftaler med jobcentrene, hvor den ene ansatte med løntilskud blot afløses af den næste, når pladsen bliver ledig.

10 F OA Fag og Arbejde Denne automatiske påfyldning tager ikke højde for forandringer som fx omstruktureringer og eventuelle nedskæringer i antallet af ordinært ansatte, holder TR uden for indflydelse og mangler ofte dokumentationen for, at kravet om merbeskæftigelse er overholdt. Denne kvote af løntilskudsjob, er i nogle kommuner fordelt pænt ud over de forskellige kommunale områder, andre steder er kvoten måske fordelt lidt tilfældigt. Noget entydigt billede kan ikke opstilles. Det er oplagt, at FOA sikrer sig indflydelse på, hvordan kvoten af løntilskudsjob fordeles. En række FOA-afdelinger har lavet lokal aftaler om løntilskud, hvor netop fordelingen af løntilskudskvoterne også er aftalt. Jeg synes, det er lidt uartigt, at man er der 37 timer uden at få lidt ekstra for det. Altså, okay, det gør jeg, men det skal så passe med dagpengene, så man får det, der hedder løn fra kommunen, men stadigvæk er det ikke mere. Casa (Center for Alternativ Samfundsanalyse) for FOA, HK og 3F januar 2010

F OA Fag og Arbejde 11 Medarbejderne skal høres om medarbejderindflydelse og de tillidsvalgtes opgaver Det siger loven Forud for ansættelse af en ledig med løntilskud, skal ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og en medarbejderrepræsentant (tillidsrepræsentanten). Til disse drøftelser skal arbejdsgiveren give medarbejderrepræsentanten alle nødvendige oplysninger. I mange kommuner er der store problemer med medarbejderindflydelsen. Beslutningerne træffes hen over hovedet på tillidsrepræsentanten, med henvisning til, at det bare skal være en medarbejder, der høres, og kvoter fyldes automatisk op. Nogle tillidsrepræsentanter har meget vanskeligt ved at få

12 F OA Fag og Arbejde den fornødne dokumentation, som arbejdsgiveren er forpligtet til at give. Og mange oplever desuden, at de er under pres både fra ledelse og kolleger til at sige ja til ansættelse af ekstra personale, også selvom forudsætningerne ikke er i orden. Men både lovgivningen og en særlig overenskomst mellem KL og KTO slår fast, at medarbejderne og den pågældende faggruppes tillidsrepræsentant altid skal høres om, hvor vidt de ønsker en kollega ansat i løntilskudsjob. Vigtig underskrift Med en underskift på en særlig erklæring til jobcentret tilkendegiver tillidsrepræsentanten, at medarbejderne er positive overfor at få en ansat i løntilskudsjob. Samtidig betyder underskriften også et ja til, at ansættelsen udgør en merbeskæftigelse, og at der er en rimelig balance mellem ordinært og ekstraordinært ansatte. Tillidsrepræsentanten kan både skrive under på et enkelt ansættelsesforløb, men også på, at arbejdspladsen ansætter flere i løntilskudsjob for at opfylde kommunens kvote. Underskrift på kvoteansættelser kan dog have langvarige konsekvenser, fordi den kan betyde, at ansatte i løntilskudsjob blot afløser hinanden, selvom virkeligheden på arbejdspladsen forandrer sig, og både overblik og indflydelse går tabt. Det indebærer medindflydelse også En underskrift er dog ikke tilstrækkelig til at opfylde lovens krav om medarbejderindflydelse. Tillidsrepræsentanten skal reelt inddrages i planlægningen af ansættelse af personer i løntilskud, både overordnet og ved konkrete ansættelser. Den særlige aftale mellem KL og KTO beskriver samarbejdet mellem arbejdsgiver og medarbejdere både i forhold til den enkelte konkrete ansættelse og mere generelt: I forhold til den aktuelle ansættelse, skal tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren sammen fastlægge formålet med ansættelsen tilrettelæggelse af forløbet, herunder jobbeskrivelsen og uddannelseselementerne. Mere generelt skal arbejdsgiveren og medarbejderrepræsentanten i MEDudvalget forhandle om en overordnet plan for, hvordan ansættelsen tackles personalepolitisk, og hvordan man tilrettelægger et særligt introduktionsbehov, herunder en eventuel mentorordning.

F OA Fag og Arbejde 13 et opkvalificeringsbehov og eller behov for opfølgning. Medarbejderinddragelse gælder ikke virksomhedspraktikker under 13 uger. Her skal tillidsrepræsentanten blot bekræfte at forholdstallet mellem ordinært og tilskudsansatte er overholdt. En tredjedel inddrages ikke Ca. en tredjedel af tillidsrepræsentanterne bliver aldrig inddraget i tilskudsansættelser, og af resten er der en del, der bare får lov til at skrive under på en erklæring til jobcentret om, at medarbejderne accepterer ansættelsen. Det er også sjældent at tillidsrepræsentanten deltager i planlægningen af tilskudsforløbet.

14 F OA Fag og Arbejde Det eneste, vi gør, det er, at vi sender et papir, hvor vi skriver under på, at vi har indledt det forløb. Ellers hører vi slet ikke fra jobcentret. Det er (lederen) der gør det, den daglige leder. Det er ham, der har kontakten til jobcentret, det har jeg ikke spor med at gøre. Tillidsrepræsentant i CASA-undersøgelsen (Center for Alternativ Samfundsanalyse for FOA, HK og 3F januar 2010)

F OA Fag og Arbejde 15 Krav om merbeskæftigelse om lovgivningen og fortolkningerne af denne Det siger loven Ansatte med løntilskud skal være en nettotilvækst til det ordinære personale. Udover kravet om, at medarbejderne skal have indflydelse, er kravet om merbeskæftigelse det centrale omdrejningspunkt i ansættelse af ledige i tilskudsordninger. Merbeskæftigelseskravet er lovens beskyttelse mod misbrug. Det skal forhindre, at ledige blot ansættes som billig arbejdskraft til at udføre ordinære arbejdsopgaver og uden perspektiv for senere uddannelse eller beskæftigelse. Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at tillidsrepræsentanten har de oplysninger, der skal til, for reelt at vurdere, at ansatte med løntilskud udgør en ekstra arbejdskraft. Definition af merbeskæftigelse Selvom loven har denne barriere mod misbrug, er den dog også åben for fortolkning. Nogle kommunale arbejdsgivere mener at merbeskæftigelsen er opfyldt, når den løntilskudsansatte er en udvidelse af det ordinære personale i forhold til budgettet. Men denne fortolkning af kravet om merbeskæftigelse er forkert, og vil fx betyde, at der kan ansættes medarbejdere med løntilskud, selvom der umiddelbart er blevet fyret fastansatte medarbejdere FOAs fortolkning For at sikre at der er tale om merbeskæftigelse, er det ikke tilstrækkeligt blot at læse den aktuelle normering udfra budgettet. Det er det samlede billede af normeringer og de serviceopgaver arbejdspladsen skal yde, der skal lægges til grund for en vurdering.

16 F OA Fag og Arbejde FOAs juridiske fortolkning af loven er, at merbeskæftigelsen skal vurderes af ledelse og tillidsrepræsentant i fællesskab, og at udgangspunktet skal være en vurdering af den enkelte kommunale arbejdsplads aktuelle serviceopgaver. en vurdering af udviklingen i det normerede personale, set i forhold til udviklingen i kravene til den serviceopgave arbejdspladsen skal levere. at kravet om merbeskæftigelse ikke er opfyldt, når ansættelse af medarbejdere med løntilskud bliver en forudsætning for at opretholde den service i den enkelte offentlige virksomhed, som den er forpligtet til, som en del af den normale drift. Misbrug Det seneste år er der på alle FOAs beskæftigelsesområder sket en markant stigning i antallet løntilskudsjob. Med en stigning i løbet af et år på 20 % har FOAs Teknik- og Servicesektor indtaget førstepladsen i denne udvikling. I denne sektor er 1/3 i dag ansat i løntilskudsjob. Men som nævnt er der stigninger inden for alle FOAs medlemsgrupper. Overenskomstområde Ordinært ansatte Ordinært ansatte Løntilskudsjob Tilskudsansatte Løntilskudsjob Tilskudsansatte dec. 09 dec. 09 dec. 09 % dec. 10 dec. 10 dec. 10 % I alt KL og Danske Regioners område 15.503 656.153 2,36 19.179 639.838 3,00 Husassistenter 921 5.683 16,21 1.065 5.285 20,15 Handicapledsagere 567 1.973 28,74 588 2.095 28,07 Ikke faglærte ved rengøring m.v. 294 6.269 4,69 393 5.998 6,55 Pædagogmedhj. og pæd. assistenter 2.104 37.665 5,59 3.033 34.191 8,87 Rengøringsassistenter 212 11.186 1,90 227 10.029 2,26 Social- og sundhedspersonale 3.126 103.347 3,02 3.484 100.980 3,45 Teknisk Service 2.245 10.626 21,13 2.627 10.381 25,31 FOAs hovedgrupper i alt: 9.469 176.749 5,36 11.417 168.959 6,76 Kilde: FLD bestandtal og egne beregninger Denne udvikling sætter et helt naturligt spørgsmålstegn ved, om arbejdspladserne lever op til lovens krav om merbeskæftigelse. Brug af den løntilskudsansatte som vikar Når den ansatte i løntilskud ikke må være en erstatning for ordinært personale, så vil man ikke kunne være vikar. Derfor har lovgivningen sikret, at man i et løntilskudsjob kan arbejde i op til 5 ordinære timer, fx som vikar uden at blive trukket i sin almindelige løn som løntilskudsansat. Først udover 5 timer laves der en modregning af fx de ordinære vikartimer, man udfører. Det betyder at vikaren dermed er ligestillet med andre vikarer, og får fuld overenskomstmæssig løn uden at det hele trækkes fra.

F OA Fag og Arbejde 17 Konsekvenserne for medarbejderne ved misbrug Hvis der ansættes medarbejdere i løntilskudsjob på arbejdspladser, hvor der fx er sket fyringer, uden at der er sket en tilsvarende reduktion i opgaverne, kan det betyde en underminering af både faglighed, løn- og arbejdsvilkår for de ordinært ansatte. Konsekvenser for de ledige ved misbrug For den ansatte i et løntilskudsjob eller virksomhedspraktik kan konsekvenserne ved misbrug være store, fordi de ledige ikke optjener ret til dagpenge i aktiveringsperioden udfører ordinært arbejde, men på dårligere lønvilkår end kollegerne ikke får fx den opkvalificering eller afklaring, der er formålet med ansættelsen

18 F OA Fag og Arbejde ikke har reelle jobmuligheder efter endt aktivering, enten fordi der aktuelt ikke er job at få, eller fordi den ledige ikke har de faglige kvalifikationer, som er forudsætningen for ordinær ansættelse. Misbrug På mange offentlige arbejdspladser er der inden for de seneste to år sket store reduktioner af personalet, og inden for FOAs beskæftigelsesområder varsles yderligere fyringer. Ikke alle steder har det medført en tilsvarende nedsættelse af opgavemængden eller serviceniveauet. I Casa-undersøgelsen oplever knapt hver tredje medarbejder, at løntilskudsjob fortrænger job for ordinært ansatte. Men det er ulovligt og misbrug af ansatte i løntilskud at erstatte ordinært ansatte med ekstraordinært ansatte. Det var bare i gang, og så dem, man var sammen med, de fortalte lige sådan, hvad man skulle lave. Så det gik jo hurtigt med at finde ud af det. Casa (Center for Alternativ Samfundsanalyse) for FOA, HK og 3F januar 2010

F OA Fag og Arbejde 19 Krav om balance om et rimeligt forhold mellem ordinært og ekstraordinært ansatte DET SIGER LOVEN Loven påpeger, at der skal være en rimelig balance mellem ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte. Der sættes desuden tal på balancen mellem medarbejdere i løntilskudsjob og virksomhedspraktik og arbejdspladsens ordinære medarbejdere. Arbejdspladser med 0-50 ansatte Arbejdspladser med over 50 ansatte 1 for hver 5 ordinært ansatte 1 for hver 10 ordinært ansatte Forholdstallet skal sikre, at der ikke bliver alt for mange medarbejdere, der på en eller anden måde ikke kan yde 100 % i forhold til ordinært ansatte. Forholdstallet kan ikke afviges på det offentlige område, dog er der en enkelt undtagelse, og det er, hvis der oprettes løntilskud for førtidspensionister under 30 år, kaldet skånejob. Det kræver en skriftlig redegørelse om at arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten er enige, og at de kan redegøre for det.

20 F OA Fag og Arbejde Rimelig fordeling Loven siger, at det kun er ledige, ansat med løntilskud eller ledige i virksomhedspraktik, der tæller som ekstraordinært ansatte. Er der i forvejen ansatte i fleks- og skånejob, kan der dog hurtigt blive for mange aktiverede i forhold til ordinært ansatte på en arbejdsplads, og FOA mener, der skal foretages en samlet vurdering af belastningen i dagligdagen. Sådan tælles ansatte Forholdstallet skal udregnes for den enkelte virksomhed, fx en børnehave, en skole eller et plejehjem. Virksomheden har sin egen adresse og sit eget P-nummer, det vil sige produktionsenhedsnummer. Princippet om egen adresse og P-nummer, kan efter loven kun fraviges, fx hvis et stort ældrecenter med flere selvstændige afdelinger skulle slås sammen og hvis ledelse og tillidsrepræsentant er enige. Der skal være tungtvejende grunde for en sådan sammenlægning. Det er antallet af medarbejdere, uanset hvor mange timer de arbejder, der tælles. Ansatte i fleks- og skånejob tæller med som ordinært ansatte. DILEMMAER En arbejdsplads i Sønderborg ønskede at ansætte 18 ekstraordinært ansatte på en arbejdsplads med 50 ansatte. En anden havde 13 ansatte og ønskede at modtage 4-5 ekstraordinært ansatte. Selvom det er klart ulovligt, foregår det mange steder og kan af den enkelte tillidsrepræsentant opleves som et dilemma: Siger tillidsrepræsentanterne nej, siger de også nej til den ekstra ressource, som arbejdspladsen kan have brug for.

F OA Fag og Arbejde 21 Rollefordeling om processen og dens forskellige aktører Beslutningen om ansættelse i og rammer for tilskudsansættelse involverer mange forskellige aktører. I løbet af processen spiller de forskellige roller, og udgør for tillidsrepræsentanten forskellige samarbejdspartnere. Følgende er en kort oversigt over, de forskellige aktørers roller, før, under og efter ansættelse af medarbejdere i tilskudsjob. Du kan læse mere om, hvordan processen forløber, hvis du vender håndbogen om.

22 F OA Fag og Arbejde Før ansættelsen Tillidsrepræsentantens opgave er, at inddrage sine kolleger i beslutningen om at ansætte en kollega i tilskudsjob. skaffe den nødvendige dokumentation og information fra arbejdsgiveren, der kan sikre, at der er tale om merbeskæftigelse, og at kravet om balance mellem ordinært og ekstraordinært ansatte er overholdt. deltage i planlægning af, hvordan kommunens kvoter skal udmøntes, hvor mange tilskudsjob, og hvordan de skal fordeles på arbejdspladserne evt. kontakte afdelingen, så tidsrammer, evaluering etc. af kvoterne kan aftales. FOA-afdelingens opgave er, at indgå aftale med den kommunale arbejdsgiver om rammer for løntilskudsjob. hvis ikke der er en aftale, så sammen med tillidsrepræsentanten at få indflydelse på fordeling af tilskudsjob for at opfylde kommunens kvote. være tillidsrepræsentantens sparringspartner. kontakte arbejdsgiveren og evt. afholde mæglingsmøde, hvis der er problemer med at opfylde kravet om medarbejderindflydelse, merbeskæftigelse og en rimelig balance mellem ordinært og ekstraordinært ansatte på en arbejdsplads. Jobcentrets opgave er, at sørge for, at en ansættelse i løntilskud er en integreret del af en individuel plan, som har job- eller uddannelsesperspektiv. sikre sig, at den arbejdsplads, den ledige ansættes på, kan honorere planen. Med-udvalgets opgave er, at sikre, at den personalepolitik, der findes, også har et afsnit, der dækker ansatte i tilskudsjob. diskutere kommunens overordnede personalepolitik i forbindelse med ansættelse i løntilskudsjob og virksomhedspraktik.

F OA Fag og Arbejde 23 Arbejdsgiverens opgave er, at inddrage medarbejderne i beslutninger om løntilskudsjob. opfylde kravet om merbeskæftigelse. opfylde kravet om balancen mellem ordinært og ekstraordinært personale. give tillidsrepræsentanten informationer, der kan dokumentere at loven er overholdt. indgå lokal aftale med FOA-afdelingen om rammerne for kommunens brug af tilskudsjob. I forbindelse med ansættelsen Tillidsrepræsentantens opgave er at skrive under på, at medarbejderne er positive, at krav om merbeskæftigelse og balance mellem ordinære og ekstraordinære medarbejdere er opfyldt. sikre sig, at der er mulighed for at virkelighedstilpasse en beslutning om ansættelse af et bestemt antal, for at opfylde kommunens kvote, inden der skrives under. sammen med lederen, at udarbejde en funktionsbeskrivelse for de opgaver, den ansatte med løntilskud skal varetage samt lægge en plan for forløbet af ansættelsen. at deltage i ansættelsessamtaler. Afdelingens opgave er, at støtte tillidsrepræsentanten, både med hensyn til at vurdere om loven er overholdt, og hvis tillidsrepræsentanten føler sig presset enten af kolleger eller ledelse. sikre sig, at ansættelserne sker i overensstemmelse med en eventuel aftale. hvis ikke der er indgået en aftale, sammen med tillidsrepræsentanten så sikre, at loven er overholdt. holde mæglingsmøder, hvis arbejdsgiveren ikke overholder lovgivningen eller aftaler. gå videre med sagen ved faglig voldgift, hvis en kommunal arbejdsgiver trods mægling ikke overholder loven.

24 F OA Fag og Arbejde Arbejdsgiverens opgave er, at afholde ansættelsessamtale. sikre, at ansættelse lever op til lovgivningen. Jobcentret eller den private aktørs opgave er, at: sikre sig, at loven er overholdt med hensyn til medarbejderinddragelse, merbeskæftigelse og balance mellem ordinære og ekstraordinært ansatte. forberede ansættelsen i løntilskudsjob, så der er sammenhæng med den individuelle handlingsplan, der er lagt i samarbejde med den ledige. orientere både den ansatte, tillidsrepræsentant og ledelse om mulighed for støtte til fx mentorordninger og rejsegodtgørelse. Efter ansættelsen Tillidsrepræsentantens opgave er, at have en finger på pulsen, der sikrer, at arbejdsindholdet i ansættelsen svarer til det aftalte. fungere som tillidsrepræsentant for den tilskudsansatte. være et vigtigt bindeled mellem kommune og afdeling. skubbe på for indgåelse af aftaler, der forhindre lovbrud og misbrug. informere om medlemskab af organisering i fagforening og/eller a-kasse. deltage i en afsluttende samtale, hvor der for den ledige sættes perspektiv på ansættelsen. Afdelingens opgave er, at være tillidsrepræsentantens sparringspartner. uanset om der er en aftale eller ej, at følge op med fx kontakt til arbejdsgiveren, hvis der sker misbrug af den ansatte i løntilskudsjob, holde mæglingsmøder, og hvis ikke det hjælper, føre sagen til faglig voldgift.

F OA Fag og Arbejde 25 meddele jobcentret, når afdelingen bliver bekendt med arbejdspladser, der ikke lever op til krav om medindflydelse, merbeskæftigelse og balance mellem medarbejdere i løntilskud og i ordinær beskæftigelse. organisere de ansatte i løntilskudsjob og servicere medlemmerne, herunder også ansatte i løntilskudsjob. Jobcentrets opgave er, at være den lediges sparringspartner i forbindelse med fx jobsøgning. foretage stikprøvekontroller for at sikre, at arbejdsgiveren lever op til krav om merbeskæftigelse og balance mellem ordinært og ekstraordinært ansatte. Arbejdsgiverens opgave er, at i samarbejde med tillidsrepræsentanten planlægge nye ansættelser. i samarbejde med FOA-afdelingen eller tillidsrepræsentanten, skabe overblik over balancen og vurdere om kvotefordelingen af tilskudsansatte skal ændres. tjekke i MED-udvalget, om personalepolitiske procedurer stadig svarer til den aktuelle virkelighed. overveje, hvordan nye tilskudsansættelser kan fungere som rekrutteringsværktøj.