Udarbejdet af: Lars Kristian Engelsby Hansen Kursus: Faglig og professionel udvikling Praktiksted: Danmarks Miljøportal Dato: 31.05.

R e g i s t r e r i n g a f V V M r e d e g ø r e l s e r Udarbejdet af: Lars Kristian Engelsby Hansen Kursus: Faglig og professionel udvikling Praktiksted: Danmarks Miljøportal Dato: 31.05.13 ECTS: 15 ECTS pint Vejleder Aalborg Universitet: Thomas Balstrøm Vejleder Danmarks Miljøportal: Steffen Madsen

2

Aalborg Universitet København Semester: 3. Semester Titel: Registrering af VVM redegørelser Kursus: Faglig og professionel udvikling Praktik periode: 1. Februar 2013 31. Maj 2013 Afleveringsdato: 31. Maj 2013 Uddannelsens vejleder: Thomas Balstrøm Praktikstedets vejleder: Steffen Madsen Forfatter: Lars Kristian Engelsby Hansen (20120573) Uddrag fra Aftale om indhold og læringsmåls i forbindelse med projektarbejde gennemført under virksomhedsophold: Arbejdsopgaver Der har gennem årene været efterspørgsel efter en nem adgang til VVM- redegørelserne. Man har igennem forskellige perioder ajourført og gemt VVM- redegørelser på forskellige vis. Min opgave består dels i at kortlægge hvorledes tidligere VVM- redegørelser er gemt i forskellige perioder, dels om de kan konverteres således at alle tidligere VVM- redegørelser kan udstilles på en standardiseret måde. Til midtvejsseminaret (19. Marts) fremlægger den studerende et detaljeret oplæg til projektets indhold med tilhørende arbejds- og tidsplan for gennemførelse af opgaven herunder indsamling af empiri, analyser, udarbejdelse af løsningsforslag mv. Ud over arbejdet med den ovennævnte opgave kan den studerende deltage i løsning af forskellige foreliggende arbejdsopgaver, der er en del af hverdagen i virksomheden. Læringsmål På baggrund af den gennemførte opgave forventes den studerende at have viden om ajourføringsmetoder af VVM- redegørelser kunne redegøre for metoder til løsning af problemstillinger indenfor ajourføring af VVM- redegørelser kunne analysere behov hos brugere ift. ajourføring af VVM- redegørelser kunne anvende tekniske metoder til at strømline ajourføringen af VVM- redegørelser kunne vurdere om det endelige resultat af projektet vil være brugbart. I forhold til det valgte praktiksted forventes den studerende desuden at: kunne reflektere over egen læring redegøre for erfaringer med praktiske arbejdsgange og metoder på praktikstedet at have forståelse for på den pågældende organisation og dens rammevilkår 3

Forord Denne rapport er resultatet af mit praktikophold hos Danmarks Miljøportal i foråret 2013. Min primære opgave har været at afdække mulighederne for at samle samtlige VVM redegørelser i et fælles VVM register både fremtidig, men også historiske. Undervejs i praktik forløbet har jeg haft kontakt til forskellige interessenter som har kommet med inputs til hvordan problemstillingen har kunnet løses. Den 2. April har jeg afholdt praktikseminar med deltagelse af alle interesserede medarbejdere hos Danmarks Miljøportal, Henrik Larsen fra Naturstyrelsen samt Thomas Balstrøm fra Aalborg universitet. Her fremlagde jeg foreløbige resultater af mit arbejde og den fremadrettede plan frem til afslutningen af praktikopholdet. Derefter blev der lagt op til diskussion af de foreløbige resultater. En del af den endelige løsning er baseret på denne efterfølgende diskussion. Rapporten gælder for 15 ECTS point, mod de vanlige 30 ECTS point som et praktikforløb giver. Dette har udmøntet sig i en halv arbejdsuge på praktikstedet mod normalt en hel arbejdsuge. De sidste 15 point for semesteret bliver merit overført fra et kursus fra Københavns Universitet. Læsevejledning Læsevejledningen er lavet for at gøre læsningen af rapporten lettere for læseren. Kilde referencer Chicago reference systemet er brugt til at sætte kilder på referencer. Det er et forfatter dato system der består af to dele: referencen i selve teksten og en biblografi i enden af rapporten. Forfatterens efternavn og publikationsåret er i teksten. Forfatterens efternavn, andre navne som initialer, året for udgivelsen, titel, udgave, og stedet for publikationen er vist i den mere detaljerede biblografi bagerst i rapporten. Figur 1: Eksempel på Chicago referencesystemet. 4

Efter aftale med vejleder har vi valgt at gøre nogle kilder anonyme. Alternativet var at gøre projektet utilgængeligt, hvilket var uønsket. Ved brug af anonyme kilder angives dette i starten af afsnittet. Nogle afsnit er udledt efter samtale med relevante personer. I disse tilfælde vil det angives i starten af afsnittet. Figurreferencer Referencer til figurer, tabeller er nummereret fortløbende fra starten. For eksempel referere figur 1 i teksten til en figur navngivet figur 1. Tabeller er der refereret til som figurer. Bilag er der refereret til med fortløbende numre. Forkortelser DMP NMKN NST VVM SQL WFS Danmarks Mijløportal Natur- og Miljø- klagenævnet Natustyrrelsen Vurdering af Virkninger på Miljøet Structured Query Language Web Feature Service Bilag Bilag findes bagerst i denne rapport. Bilagenes formål er at underbygge fakta i rapporten. Hvert bilag er nummereret og kan findes i bilagenes indholdsfortegnelse. 5

Forord... 4 Læsevejledning... 4 Kilde referencer... 4 Figurreferencer... 5 Forkortelser... 5 Bilag... 5 Introduktion... 7 Teori... 7 Hvad er VVM?... 7 Hvad kan VVM redegørelser bruges til?... 8 Danmarks Miljøportals interesse i at få VVM redegørelser samlet... 8 Historisk... 9 VVM redegørelser fra før 2007... 10 VVM redegørelser fra efter 2007... 10 VVM redegørelser i kommuneplanstillæg... 10 VVM redegørelser fra andre myndigheder... 11 Forfattere til VVM redegørelser... 11 Offentlige miljødata... 11 VVM i offentlige databaser... 13 SQL søgning... 13 Metode... 13 Behovet for at lette tilgængeligheden af VVM redegørelser... 13 Gamle VVM redegørelser fra sikringsserver... 13 Gamle VVM redegørelser fra E arkivet... 14 Kommunernes håndtering af VVM redegørelserne... 15 Resultater... 16 Behovsafdækning... 16 Fundne redegørelser fra sikringsserveren... 17 Fundne redegørelser fra E arkivet... 17 VVM redegørelser fra kommunernes hjemmesider... 17 VVM redegørelser i kommuneplanstillæg... 19 Redegørelser fra andre myndigheder... 20 Redegørelsernes forfattere... 20 Anbefaling... 21 Databasedesign af VVM redegørelses databasen... 21 Historiske redegørelser... 23 Den kvalitative løsning... 23 Den kvantitative løsning... 24 Konklusion... 24 Efterord... 25 Litteratur... 25 6

Introduktion Forvaltningen af VVM redegørelser har været skiftende siden de første redegørelser så dagens lys tilbage i starten af 1990 erne. Den skiftende forvaltning har gjort det meget svært at finde specifikke VVM redegørelser tilbage i tiden. Det til trods for at VVM redegørelser indeholder meget værdifulde oplysninger om bl.a. natur og miljø. Oplysninger som er værdifulde i forhold til natur og miljøforvaltning i Danmark. Siden strukturreformen i 2007 har det været kommunerne der har haft ansvaret for at offentliggøre VVM redegørelserne. Hvordan dette ansvar er blevet opfyldt er noget uklart. Danmarks Miljøportal undersøgte i sommeren 2012 samtlige kommuners hjemmesider for at få et overblik over adgangen til VVM redegørelser. Resultatet viste at der fandtes ligeså mange måder at offentliggøre redegørelser på, som der findes kommuner. Det er tydeligt at der må gøres noget i forhold til at sikre at de vigtige informationer som indsamles i forbindelse med en VVM redegørelse, gemmes ordentligt for eftertiden. Det har været min opgave i løbet af mit praktik forløb hos Danmarks Miljøportal at undersøge mulighederne for at samle tidligere VVM redegørelser i et register samt at komme med et forslag til en datamodel for et kommende VVM register. Jeg har arbejdet udfra følgende problemformulering: Hvordan kan tilgængeligheden for VVM redegørelser lettes? Til denne problemformulering har jeg lavet følgende forskningsspørgsmål: I hvilket omfang bliver VVM redegørelser gjort offentlige når de udgives? Hvilke udfordringer er der ift. at samle samtlige VVM redegørelser i et register? Hvilke aktører kunne tænkes fremadrettet at holde sådan et register ved lige? Teori I dette afsnit vil VVM redegørelser introduceres generelt. Både hvad en VVM redegørelse er og hvordan man forvalter (og har forvaltet) VVM redegørelser i praksis, vil blive gennemgået. Forskellige tekniske metoder som anvendes i metode afsnittet vil også blive teoretiseret. Dette afsnit er hovedsageligt udledt af samtaler med Henrik Larsen (NST) og Gert Johansen (NST). Litterære kilder bliver ligeledes brugt. Der vil være reference når disse bruges. Planloven bliver omtalt. Denne kan findes på www.retsinformation.dk/forms/r0710.asp Hvad er VVM? VVM står for vurdering af Virkningerne på Miljøet. Formålet er at gennemføre en vurdering af virkningerne på miljøet som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper der kan påvirke miljøet væsentligt. VVM er altså en måde for myndighederne at sikre at de har et bredt og fagligt grundlag for at beslutninger der kan påvirke miljøet (Jones, et al. 2005). 7

Det anslås at der årligt laves 80 100 VVM redegørelser. Heraf bestilles ca. halvdelen af VVM redegørelserne årligt af kommunerne. Den anden halvdel bestilles af Banedanmark, Vejdirektoratet, Energistyrrelsen og andre myndigheder som er involveret i større anlægsprojekter. VVM redegørelsen har typisk en længde på mindst 30 sider ofte op til 100 sider. Hvad kan VVM redegørelser bruges til? En VVM redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Herudover skal VVM redegørelsen indeholde en vurdering af samspillet mellem disse faktorer. En kortlægning af disse faktorer kan være yderst nyttige i andre sammenhænge. Blandt andet ved andre miljøopgaver i samme område. Det kunne være en kommunes miljøkonsekvensvurdering eller i andre miljøsagsbehandlings sammenhænge. VVM redegørelsen indeholder altså meget værdifulde data til disse formål. Desuden er VVM redegørelser et ofte uundværligt redskab i en regional planlægningssammenhæng (Elling 2000). Danmarks Miljøportals interesse i at få VVM redegørelser samlet Danmarks Miljøportal har som sådan ikke noget at gøre med VVM redegørelser. Den statslige myndighed er Naturstyrrelsen. Dog har Danmarks Miljøportal en interesse i at leve op til aftalegrundlaget som ligger til grund for Miljøportalen. I samarbejdsaftalen mellem Kommunerne, Regionerne og Staten som ligger til grund for Danmarks Miljøportal står det beskrevet at Miljøportalen ( ) er etableret med det overordnede formål at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning og sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, at fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt at styrke formidlingen til offentligheden. Hvem har ansvaret for vvm? Kommunerne er indgangen for VVM- anmeldelser efter planloven (Planloven 2009). Typisk er det en bygherre som anmelder et byggeri til kommunen hvorefter VVM proceduren starter. I Figur 2 er VVM processen opstillet. 8

Anmeldelsen En bygherre sender en anmeldelse til kommunen. Kommunen vurderer hvem der er myndighed. Hvis kommunen ikke er myndighed for anmeldelsen, sender kommunen anmeldelsen til relevant myndighed Screeningsfase n VVM myndigheden, fundet i trin 1 laver en screening med henblik på at afgøre om projektet er vvm- pligtigt. Er projektet ikke VVM- pligtigt offentliggøres dette med en klagevejledning og sagsbehandlingen er afsluttet i forhold til VVM reglerne. I tilfælde af VVM- pligt fortsættes proceduren. Idefasen VVM myndigheden indkalder ideer og forslag fra offentligheden og eventuelt berørte myndigheder for at få fastlagt de nærmere krav til indholdet af den pågældende VVM redegørelse. Indlevering af data Ud fra bidragene i idefasen og myndigehedens egen viden, får bygherren en bestilling af oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde VVM- redegørelsen. Redegørelsen skrives På grundlag af materialet fra bygherren og myndighedens vurderinger, udarbejder myndigheden et forslag til kommuneplanstillæg og en VVM- redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Samtidig med offentliggørelsen sendes forslaget til kommuneplanstillæget med VVM redegørelse til andre berørte myndigheder. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen udarbejder en sammenfattende redegørelse når offentlighedsperioden er slut. Sammenfatten Den sammenfattende redegørelse kommenterer indsigelserne og beskriver eventuelle ændringer som høringen har medført. de redegørelse Vedtagelsen VVM myndigheden kan endeligt vedtage kommuneplanstillæget, og efterfølgende give bygherren tilladelse til at etablere sit anlæg. Hvis VVM- myndigheden vælger ikke at vedtage kommuneplanstillægget kan der ikke gives tilladelse til projektet. Figur 2: VVM proceduren Som udgangspunkt er det kommunerne der er VVM- myndighed ifølge planloven. For visse anlægstyper gælder det dog at Naturstyrrelsen og Miljøstyrrelsen er VVM- myndighed. Det gælder for anlæg hvor: Staten eller Energinet.dk er bygherre Sagen medfører ændring af plangrundlaget i mere end to kommuner Vandforsyningsanlæg der omfatter mere end to kommuner Vindmøller på 150 meter totalhøjde eller derover Staten er godkendelsesmyndighed efter Naturbeskyttelsesloven for vej og elledninger Anlægget medfører grænseoverskridende miljøpåvirkninger Miljøstyrelsen er miljømyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven VVM sager på søterritoriet er ikke omfattet af planloven og er altid statens ansvar. Ansvaret er i disse tilfælde delt mellem flere ministerier. I denne opgave vil jeg ikke berøre VVM sager på søterritoriet yderligere. Historisk Der er lavet VVM redegørelser siden starten af 1990 erne. Planloven er løbende blevet revideret i forhold til kravene til VVM redegørelserne. Der har været en generel tendens til at kvaliteten af VVM redegørelserne er steget i takt med de løbende ændringer. Gert Johansen 9

(Naturstyrrelsen) mener godt at det fagligt kan forsvares at se bort fra redegørelser fra før 1999. I 1999 skete der store ændringer i hvad der krævedes af en VVM redegørelse. Dette medførte at de faglige krav i VVM redegørelserne blev hævet. Samtidig steg antallet af redegørelser, da man bl.a. også fik husdyrbrugssager ind under VVM reglerne. Amterne var før 2007 myndighed for VVM redegørelser. Efter strukturreformen i 2007 overgik VVM myndigheden til kommunerne. VVM redegørelser fra før 2007 Hvert amt har selv haft ansvaret for at gemme VVM redegørelserne. Den typiske Før strukturreformen trådte i kraft havde de forskellige amter pligt til at gemme relevante dokumenter i to centrale registre; E- arkivet og Sikringsserveren. På E- arkivet skulle alle sager på vej- miljø- og teknikområdet lægges ud. På Sikringsserveren skulle øvrige amtslige data og andet materiale på miljøområdet der vurderedes at være til nytte for myndighederne lægges ud. VVM redegørelser fra efter 2007 Efter strukturreformen overtog kommunerne amternes VVM myndighed. Ifølge planloven laves VVM redegørelsen i forbindelse med et kommuneplanstillæg. Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette. Kommunalbestyrelsen skal samtidig offentliggøre den tilhørende redegørelse (Planloven 24 stk. 1). Alle vedtagne planer med VVM redegørelser skal altså offentliggøres når den er vedtaget. Det er op til hver enkelt kommune hvordan denne offentliggørelse skal ske. Der står ikke noget om hvordan VVM redegørelser som ikke er vedtaget skal behandles. VVM redegørelser i kommuneplanstillæg Når en VVM redegørelse udarbejdes sker det ofte i forlængelse af en ændring i kommuneplanen. Det kan for eksempel være en ændret arealanvendelse i forhold til kommuneplanen. En VVM redegørelse bliver altså normalvis lavet som supplement til et kommuneplanstillæg. Således vil man med ret stor sandsynlighed støde på de fleste VVM redegørelser som bilag til kommuneplanstillægget. PlansystemDK er den offentlige database indeholdende alle planer efter planloven. Herunder også kommuneplanstillæg. 10

Ved inddatering af kommuneplanstillæg kan man da også i et valgfrit felt krydse af om der er knyttet en VVM redegørelse til planen (Se Figur 3). I bilag 1 er de alle datafelter fra Kommuneplanstillæget vist. VVM redegørelser fra andre myndigheder Vejdirektoratet, Energinet.dk, Banedanmark etc. er alle myndigheder der løbende laver VVM redegørelser. I forbindelse med motorvejsprojekter er det for eksempel Vejdirektoratet der er myndighed på vvm redegørelsen. For disse myndigheder gælder det at man gemmer de løbende VVM redegørelser lokalt og altså ikke centralt i et tema på for eksempel plansystemdk. Figur 3: indberetningsfladen for kommuneplanstillæg i Plansystem Forfattere til VVM redegørelser Når en bygherre bliver bedt om at udfærdige en VVM redegørelse, tager bygherren kontakt til en virksomhed der tilbyder at lave VVM redegørelser. Typisk er det større rådgivende ingeniørvirksomheder som COWI, Rambøll, Orbicon eller Niras som udfører arbejde ift at samle data ind og forfatte VVM redegørelsen. Offentlige miljødata Efter strukturreformen i 2007 blev det besluttet at centralisere store dele af indsamlingen af miljødata. Før havde man benyttet sig af lokale it systemer og lokale databaser til indsamling af miljødata. Dette betød at hvert amt lokalt administrerede og gemte miljødata i egne databaser. For at få data fra amternes interne systemer havde man til formålet konstrueret Amternes Miljøportal. Data blev videresendt fra amternes egne databaser til Amternes Miljøportals databaser. I Figur 4 er det vist hvordan man havde tilpasset services specifikt til hvert amts database, for at få data passet ind i den fælles database. Figur 4: Amternes Miljøportals infrastruktur med forskellige specielle services til databasen 11

Med strukturreformen centraliserede man miljødata i Danmarks Miljøportal således at data ikke længere lå to steder, men kun skulle lægges ind i Danmarks Miljøportals databaser. Arkitekturen blev den såkaldte Service Orienterede arkitektur. Den Service orienterede arkitektur betyder at Danmarks Miljøportal udelukkende udstiller services. Disse services bruges så af tredjepartsleverandører som udvikler software som kan snakke med de forskellige services og sælger til kommuner, regioner og andre der arbejder med miljødata. I Figur 5 er den service orienterede arkitektur vist. Sagsbehandleren bruger forskellige programmer som via webservices (WS) lægger data ind i databasen. Fra databasen bruges webservices så igen, hvorigennem brugere der vil se data laver kald via webservices på de specifikke data som de ønsker. Fordelen ved den service orienterede arkitektur er at Danmarks Miljøportal blot skal lave åbne snitflader i de forskellige services. Figur 5: DMP s serviceorienterede arkitektur Meget af det arbejde som er prioriteret inden for miljødata har en tæt sammenhæng med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 (Regeringen, KL og Danske Regioner 2011). Heraf fremgår det at Både myndigheder, virksomheder og andre intereserede skal have 12

mulighed for at udnytte de offentlige myndigheders miljødata ( ) samt ( ) Have et nemmere og samlet overblik over de forskellige planer, der regulere anvendelsen af et område eller en grund (Regeringen, KL og Danske Regioner 2011). Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi lægger altså op til at adgang til forskellige miljødata skal forbedres. VVM i offentlige databaser Under amterne blev VVM redegørelser gemt lokalt i amternes egne databaser. VVM redegørelser var ikke en del af de data som løbende blev overført til Amternes Miljøportal. Derimod skulle amterne inden deres nedlæggelse overføre VVM redegørelserne til E arkivet eller Sikringsserveren Afhængigt af hvordan man har læst vejledningerne for overførsel af dokumenter fra amterne. SQL søgning SQL er et databasesprog som typisk bruges til at håndtere udtræk af data fra databaser. SQL er en standard, dog med forskellige versioner. Udtræk af data laves ved at man vælger hvilken database man vil søge fra via et SELECT statement. Efter SELECT skal det vælges hvad man ønsker at finde i databasen. Hvis man ønsker at finde alt kan man blot bruge *. Herefter vælges fra hvilken kolonne man ønsker at søge i. Et LIKE statement bruges hvis man ønsker at søge efter et bestemt mønster i en kolonne. Ved søgning på specifikke ord eller bogstaver kan man med fordel tilføje såkaldte Wildcards. Et wildcard angives med et %. Ønsker man at søge på ord der starter med s i en kolonne, men resten af ordet er underordnet kan man angive dette med s%. Metode I dette afsnit beskrives de metoder der er brugt for at nå ønskede resultater i forhold til problemformuleringen. Først beskrives det hvordan behovsafdækningen foretages. Derefter beskrives det hvordan man kan få adgang til forskellige databaser hvor VVM redegørelser potentielt kan ligge. Til sidst beskrives det hvordan kommunernes håndtering af VVM redegørelser undersøges. Behovet for at lette tilgængeligheden af VVM redegørelser I telefoninterviews og ved mails er behovet for at tilgængeliggøre VVM redegørelser afdækket. Der er taget kontakt til følgende organisationer og virksomheder: Orbicon Natur og miljøklagenævnet Danmarks Naturfredningsforening Vejdirektoratet Banedanmark Gamle VVM redegørelser fra sikringsserver Sikringsserveren tilgås via siden https://sikringsserver.miljoeportal.dk. På sikringsserveren er det muligt at søge på Amt, prædefineret Emneord, prædefineret Fagområde og fritekst, so 13

det er vist i Figur 6. Under Fagområde findes et område kaldet VVM- generelt og et område kaldet VVM- husdyr. Det er ikke muligt at foretage en søgning på alle amter på en gang. Derfor blev der for hvert amt lavet en søgning på hvert af de to prædefinerede VVM fagområder. Figur 6: Brugergrænsefladen for Sikringsserveren Gamle VVM redegørelser fra E arkivet Fra siden https://earkiv.miljoeportal.dk/ er E arkivet tilgængeligt. Brugergrænsefladen er baseret på søgning via prædefinerede felter. Det er muligt at søge på for eksempel et emneord eller et journalnummer, som det er vist i figur 5. Figur 7: Brugergrænsefladen for E- arkivet 14

Dette giver imidlertid et resultat ved søgning der indeholder alle dokumenter hvori ordet VVM indgår. Det vil sige at for eksempel også VVM screeninger indgår i søgeresultatet. Af denne grund er der behov for at specificere søgningen. SQL kan bruges til dette arbejde. Feltet benyttet til denne søgning er feltet Titel. Der ønskes en søgning på filer indeholdende ordet: [VVM] En fil indeholdende ordet VVM må forventes at have relevans i forhold til at finde frem til VVM redegørelser. [- screening] / [screening] / [(screening)] En fil indeholdende ordet screening må forventes at indeholde VVM screeningen eller afgørelsen på VVM screeningen. Der er dog risiko for at filtrere VVM redegørelser fra ved dette filter. For eksempel kan formuleringen VVM screening og den tilhørende redegørelse af ( ) tænkes at kunne forekomme. [pligtig] / [pligt] En fil indeholdende ordet pligt eller pligtig må forventes at indeholde en afgørelse om hvorvidt et projekt er VVM pligtigt. Forventningen er at en sådan afgørelse ikke indeholder selve VVM redegørelsen. Der er dog risiko for at filterer VVM redegørelser fra ved dette filter. For eksempel kunne det tænkes at formuleringen VVM redegørelse af VVM pligitgt anlæg ( ) kan forekomme. Dette giver et SQL udtræk der ser således ud, hvor der bliver søgt i feltet titel efter vvm, men hvor screening og pligt ikke indgår: SELECT * FROM titel WHERE titel LIKE '%vvm%' And (titel not like '%pligt%' And titel not like '%screening% ) Søgningen kan naturligvis forbedres og gennemtænkes endnu videre, men i resultat afsnittet vil det blive beskrevet hvorfor den ikke er mere specifik. Kommunernes håndtering af VVM redegørelserne Efter strukturreformen i 2007 overgik VVM myndigheden, som tidligere beskrevet, fra amterne til kommunerne. Amterne havde løbende indkørt VVM redegørelserne som en del af deres daglige forvaltning. Da kommunerne overtog myndigheden var det fra den ene dag til den anden. Således har man i de forskellige kommuner haft en meget forskellige forvaltning af VVM redegørelserne. Dette udtrykkes specielt i den måde man lokalt har valgt at offentliggøre VVM redegørelserne på. 15

I sommeren 2012 foretog Danmarks Miljøportal en gennemgang af samtlige kommuners hjemmesider for at undersøge i hvor høj grad de forskellige kommuner havde offentliggjort VVM redegørelserne. Søgningen blev foretaget ved at bruge kommunernes egen søgefunktion med søgeordet VVM. Alle resultater blev undersøgt. Hvis kommunen havde afsat en side til offentliggørelse af VVM redegørelser, blev denne noteret. Ligesom en generel bemærkning om graden af VVM redegørelser blev noteret. Desuden blev der søgt på Google med søgeordene [kommunenavn] VVM. De første 3 Google søgesider blev gennemgået. Resultater I dette afsnit vil resultaterne fra de forskellige undersøgelser blive beskrevet. Afsnittet vil lægge op til afsnittet Anbefaling, hvori jeg på baggrund af resultaterne kommer med en anbefaling til hvad der skal ske fremadrettet. Behovsafdækning De gennemførte telefoninterviews dannede et meget entydigt billede af at behovet for at lette tilgængeligheden til VVM var meget stort. Desværre har Banedanmark, Energinet og Vejdirektoratet ikke svaret på denne henvendelse. Herunder er uddrag af de svar der er kommet fra de kontaktede virksomheder og foreninger: Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforening Det lyder umiddelbart som en rigtig god ide, at data gøres tilgængelige og samles et sted. I den sammenhæng har DN en interesse i at det også omfatter statslige VVM er og ikke kun de kommunale Natur- og Miljøklagenævnets holdning, via telefon NMKN fortalte at de til enhver tid har interesse i at få bedre adgang til oplysninger og undersøgelser om naturen og miljøet i Danmark. VVM redegørelser er et vigtigt værktøj for NMKN. Gunnar Jensen, Orbicon For os som producent af VVM redegørelser er det utrolig vigtigt at tilgængeligheden forbedres. At fremfinde data er et af de mest tidskrævende aspekter ved at at lave en VVM redegørelse. Hvis tidligere VVM redegørelser samles centralt, vil det helt klart kunne medføre en besparelse i forhold til at tiden det tager at fremsøge data Vejdirektoratet og Banedanmark er ikke vendt tilbage på mine henvendelser. Yderligere har jeg undervejs stødt på diverse interesenter, som jeg har fortalt om projektet. Specielt ved kontakt til diverse kommuner, udtrykker de sig positivt i forhold til at få lidt mere styr på VVM redegørelser. Anne- Vibeke Skovmark fra Aalborg kommune vedkendte sig at der sker et informationstab på den måde VVM redegørelser bliver gemt på i dag. 16

Fundne redegørelser fra sikringsserveren Det har kun været muligt at søge på Sikringsserveren via Sikringsserverens brugergrænseflade. Generelt er opmærksomheden omkring Sikringsserveren stærkt dalende. I 2012 havde Sikringsserveren ca. 20 søgninger. Det diskuteres lige nu om Sikringsserveren skal lukkes helt. Man mener at årsagen hertil er at data ligger for ustruktureret til at søgninger med kvalificerede resultater ikke kan betale sig. Samme problematik stødte jeg på. I bilag 2 er en tabel over hvad det lykkedes mig at finde på Sikringsserveren som kunne have relevans ift. at finde gamle VVM redegørelser. Det generelle indtryk er at de fundne resultater er for ustrukturerede til at kunne bruges fremadrettet. Fundne redegørelser fra E arkivet SQL søgningen i E arkivet gav ikke et entydigt resultat. 6009 potentielle VVM redegørelser blev fundet. Af søgeresultatet kan det konstateres at søgekriterierne ikke har været ordentlig dækkende. Et af dokumenterne har for eksempel titlen Opslag af 4 stillinger i Landbrug og Råstoffer (to til VVM og to til MVJ) 3 af stillingerne er tidsbegrænset og 1 fast. Dette dokument kan konstateres som ikke værende en VVM redegørelse. 200 af resultaterne er blevet gennemgået og de viste at 157 af dem rent faktisk var VVM redegørelser. Omtrent ¼ er altså ikke VVM redegørelser. Det vil altid være meget svært at ramme en helt præcis nøjagtighed når forkellige amter har anvendt forskellig metode i deres navngivning. VVM redegørelser fra kommunernes hjemmesider (I dette afsnit er der brugt anonyme kilder) I afdækningen af kommunernes hjemmesider blev der manuelt søgt efter VVM redegørelser. Resultatet af søgning viste at det er i meget forskellig grad at kommunerne offentliggøre VVM redegørelser. Enkelte kommuner lod til at have offentliggjort samtlige redegørelser siden 2007. Andre havde offentliggjort VVM redegørelser indenfor det seneste år. For nogen kommuner gjaldt det at man slet ikke havde offentliggjort VVM redegørelser på hjemmesiden. I Figur 8 vises fordelingen af offentliggørelser for landets kommuner. 17

Figur 8: Offentliggjorte VVM redegørelser på kommunernes hjemmesider, på baggrund af undersøgelse foretaget af Danmarks Miljøportal i sommeren 2012 Som det tydeligt ses er der meget store lokale forskelle i antallet af offentliggjorte VVM redegørelser. For at sikre at resultaterne er pålidelige, blev der foretaget stikprøver for seks kommuner. To kommuner, som så ud til at have alle redegørelser på deres hjemmeside. To kommuner, som så ud til kun at have fra det seneste år. To kommuner som slet ikke havde VVM redegørelser på deres hjemmeside. Resultatet er præsenteret i Tabel 1. Tabel 1 Kommune Aalborg kommune (kommune med mange redegørelser) Ringkøbing Skjern kommune (kommune med mange redegørelser) Er det et korrekt billede? Kommunen har alle VVM redegørelser liggende tilgængeligt på hjemmesiden også dem fra amternes tid. Dog ikke VVM redegørelser hvor den tilhørende plan er blevet afvist. Man viser kun de sager som er godkendte. Hvis en plan med VVM redegørelse er afvist, vil VVM en ikke blive lagt ud Stevns kommune (kommune med ingen Mener at dem som ligger på hjemmesiden er 18

redegørelser) Faaborg- Midtfyn kommune (kommune med ingen redegørelser) Kalundborg kommune (kommune med få redegørelser) Samsø kommune(kommune med få redegørelser) dem som man har lavet. Men kan ikke vise hvor de ligger Ligger kun når den plan de ligger sammen med er i høring. Når høringsperioden er afsluttet, fjernes de. Det har ikke været muligt at få fat i den relevante afdeling. Har en enkelt eller to redegørelser, men de ligger ikke på hjemmesiden Resultatet viser at undersøgelsen foretaget af Danmarks Miljøportal understreger den meget forskellige praksis der er i de forskellige kommuner. En tendens som går igen hos flere af kommunerne er at en redegørelse kun lægges ud så længe dens kommuneplanstillæg er i hørring. Når den ikke længere er i hørring, vil den blive taget af hjemmesiden. Aalborg kommune lagde alle vedtagne planer med VVM redegørelser tilgængelig. Dog med det forbehold at hvis planen blev afvist, så skulle VVM redegørelsen heller ikke vises det kunne være misvisende at have en VVM redegørelse om for eksempel råstofudvinding liggende offentligt tilgængeligt, som var blevet afvist. VVM redegørelser i kommuneplanstillæg Som tidligere beskrevet findes et valgfrit felt ved indberetning af kommuneplanstillæg. Dette felt angiver hvorvidt der er knyttet VVM redegørelse til planen. Plansystem har lavet et udtræk over alle kommuneplanstillæg, hvor specielt to kolonner har interesse. Den ene kolonne som viser hvorvidt den pågældende kommune har hakket til eller fra om der er VVM knyttet til planen. Den anden kolonne er en søgning ned i de PDF dokumenter som er uploadet til plansystem. Her er længden af PDF dokumentet for eksempel en af de afgørende faktorer. Hvis planen er mere end 30 sider lang, vil den med stor sandsynlighed indeholde en VVM redegørelse, da selve kommuneplanstillæget sjældent overstiger en længde på 15 sider. Der er også en række andre søgekriterier som går på ord i PDF en. Tabel 2 Testplaner Test 1 PlanID = 1376072 Test 2 PlanID = 1371429 Er der knyttet VVM redegørelse til planen? Er der VVM i forhold til Plansystems egen søgning? Ja Ja Ja Ja Nej Nej Er der reelt VVM tilknyttet? 19

Test 3 PlanID = 1372448 Test 4 PlanID = 1372465 Test 5 PlanID = 1361501 Test 6 PlanID = 1367680 Test 7 PlanID = 1371997 Test 8 PlanID = 1372008 Test 9 PlanID = 1366866 Test 10 PlanID = 1362719 Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja ja ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Det er blevet testet hvorvidt der er sammenhæng mellem dem som har tilkendegivet at der er knyttet VVM til planen og dem som rent faktisk har en VVM. Herudover er Plansystems søgning også tjekket. Som det ses i Tabel 2 er der bedre sammenhæng mellem Plansystems egen søgning end der er i forhold til angivelsen om der er knyttet VVM til planen. Dette kan hænge sammen med at man kan misforstå spørgsmålet Er der knyttet VVM redegørelse til planen?. Spørgsmålet kan muligvis tolkes som et spørgsmål som går udelukkende på om der er lavet VVM redegørelse. Ikke om VVM redegørelsen er vedlagt i planen. Det bemærkes at Plansystems egen søgning på de 10 tests er 100 % præcis. I udtrækket over alle vedtagne kommuneplanstillæg er der i alt 334 kommuneplanstillæg. Heraf er 284 af kommuneplanstillæggene markeret for at der er knyttet VVM redegørelse til planen. 225 indeholder ifølge Plansystems egen søgning VVM redegørelser. Redegørelser fra andre myndigheder Både Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet.dk ligger inde med deres VVM redegørelser igennem tiderne. De har lokalt gemt dem i deres egne elektroniske dokumenthåndteringssystemer (ESDH). Adspurgt om det var muligt at lave udtræk kun indeholdende VVM redegørelser var svaret entydigt ja. Til gengæld er der ikke nogen af myndighederne der har tilknyttet en geografi til VVM redegørelserne. Redegørelsernes forfattere Rådgivende ingeniørvirksomheder som Niras, Cowi, Rambøll osv. Er typisk de egentlige forfattere på VVM redegørelserne. Virksomhederne har typisk en pligt til at gemme redegørelserne i 5 år. Dog har bl.a. Orbicon valgt at gemme dem for evigt. Det betyder at 20