Sagsnr. 01.02.05-G00-6-15 Dato 17-7-2015 Sagsbehandler Anja Andersen Høringsnotat Høringsnotat vedrørende Lokalplan041. I høringsperioden fra 22.12.2014-23.2.2015 er der indkommet 6 høringssvar. 1. Høringssvar indsendt af: Næstved Dyreklinik Gallemarksvej 6 Resume: Klinikken takker for et gennemarbejdet oplæg til ny lokalplan og fremkommer med et forslag til ændring af den maksimale størrelse på skiltning for liberalt erhverv i området. Klinikken ønsker en større og mere synligt skiltning, end det der er åbnet mulighed for i lokalplanen. Det oplyses i brevet, at klinikkens klienter overser det nuværende skilt der er på 150 cm x100 cm. Administrationens bemærkninger: Klinikkens nuværende skiltning består af et lavt henvisningsskilt ved indkørslen til ejendommen med størrelse 150 x 100 cm. Der forefindes ingen facadeskilte. Lokalplanforslagets 8.27 fastlægger, at der kun må skiltes for liberalt erhverv på ejendommen og åbner mulighed for opsætning af ét skilt med max. størrelse svarende til A 3 format (29,7 cm x 42 cm). Bestemmelsen omfatter alene ejendomme med liberalt erhverv drevet fra egen bolig, uden ansatte. Lokalplanen fastlægger bredere skiltebestemmelser for ejendomme med facade mod Præstøvej, hvor det er muligt at etablere kontorer, klinikker og andet liberalt erhverv, hvor der er ansatte i virksomheden, i ejendommens stueetage. For disse ejendomme kan der tillades ét facadeskilt men en størrelse tilpasset bygningens arkitektur, og ét udhængsskilt. For at tilgodese Dyreklinikkens ønsker til en mere synlig skiltning, forslår administrationen, at ejendommen Gallemarksvej 6 skal omfattes af samme skiltebestemmelser som ejendommene mod Præstøvej, da anvendelse af disse ejendomme kan sidestilles. Samtidig justeres skiltebestemmelserne for disse ejendomme i overensstemmelse med kommunens nye skiltevejledning der angiver følgende for erhverv i egen bolig: Ved erhvervsdrift fra egen bolig må der opsættes et skilt med en flade på max. 0,5 m2. Skiltet monteres på facaden i forbindelse med indgang i stueetagen eller opstilles på terræn på egen grund i en højde på maks. 1 meter. 2. Høringssvar indsendt af: Preben G. Larsen Ejendomsselskabet af 1.3-1975 ApS Præstøvej 6A Resume: Ejendommens administrator og ejer af 2 lejligheder fremsætter indsigelse mod vedtagelse af lokalplanen, der pålægger mange restriktioner på hans ejendom. Han anfører, at Side 1 af 6
kommunen udfører og gennemtvinger via lokalplanen en partiel ekspropriation til skade for de berørte ejere. Administrationens bemærkninger: En bevarende lokalplan som 041 er udarbejdet med hjemmel i Planloven, og kan ikke ligestilles med en ekspropriation, der betyder tvungen afståelse af ejendomsret eller andre formuerettigheder mod fuld erstatning. Almindeligvis kan almindelig regulering af ejendommens anvendelse, som f.eks. i en lokalplan ikke betragtes som ekspropriation. 3. Høringssvar indsendt af: Jesper Bo Winther Præstøvej 4 Resume: JW gør blot opmærksom på, at en nyere carport på hans ejendom er markeret som bevaringsværdig på kortbilag 3. Administrationens bemærkninger: Kortbilaget skal rettes til. 4. Høringssvar indsendt af: Gert Lindenskov Gallemarksvej 15 Resume: GL roser kommunen for, at lokalplanen forholder sig til problematikken vedrørende klubhuse (rockerborge) i området, og for planens gode intentioner. GL er dog bekymret for, at de bevarende bestemmelser i lokalplanen på sigt vil medføre større vedligeholdelsesomkostninger for husejerne. GL fremkommer med ønsker til følgende ændringer i lokalplanen: Solceller 6.2 og 6.3: For bevaringsværdige bygninger skal der åbnes mulighed for etablering af solceller, nedfældet i tagfladen, opsat på den tagflade der ikke er synlig fra vejen. Bebyggelsesprocent 7.1: Det ønskes forhøjelse af en bebyggelsesprocent, der er fastlagt til 30, for at åbne nye byggemuligheder for børnefamilierne. Terrænregulering 7.5 og 10.1: Ønsker mulighed for større terrænreguleringer end 0,5 m, på de grunde, hvor terrænforskelle er store, med henblik på en mere hensigtsmæssig placering af sekundære bygninger. Udvendig udformning af sekundære bygninger, garager, carporte og udhuse, 8.2. Det ønskes andre former af udvendig beklædning end såkaldt en på to. Taghældning, 8.12. Indsigeren mener at den fastsatte taghældning på 50 er alt for snævert. Udvendig facadebehandling, 8.29. GL ønsker at lempe bestemmelsen, således at husene med udtjente og forvitrede mursten kan tillades pudset op.
Udformning af vinduer i bevaringsværdig bebyggelse 32, 33 og 34. Det ønskes en præcisering af bestemmelserne for udformning af vinduer, så vinduer med falske pålimede sprosser undgås. Udformning af sålbænke, 31. Indsigeren fremsætter et forslag om, at der skal være muligt at udføre sålbænke af rulleskifte, som flere af eksisterende huse er forsynet med. Præcisering af bestemmelser for tagbelægning, 36. GL foreslår, at bestemmelserne for tagbelægning præciseres og suppleres yderligere, således, at der muliggøres anvendelse af falstegl med en dyb vingeform, der ligner vingetegl i udseende, men ikke kræver et undertag. Samtidig anmoder GL om, at der ikke skal sættes et krav om oplæggelse af rygningssten i mørtel, da det forringer udluftning af tagkonstruktionen. Ovenlys 8.39. Begrænsning af antallet af ovenlysvinduer bør opgives, for at tilføre boligerne mere brugsværdi og en bedre belysning af rummene. Forhaver 9.1. Det foreslås, at bestemmelsen om forhaver udgår, med begrundelse i, at beplantningen er svær at holde pga. jordbunds- og lysforholdene. Hegn 9.2. GL fremkommer med et forslag om, at en maksimal højde på muret hegn suppleret med smedejerns elementer fastlægges til 150 cm, da det originale hegn på hans ejendom netop har den højde. Allé beplantning 9.3 og 9.4. Der angives i indsigelsen, at etablering af allé beplantning langs vejene i området er en god idé, da det vil holde farten nede. Belysning langs vejene mm. Der er fremsat et ønske om regulering af belysning langs vejene, el - skabe mm i lokalplanen, så der skabes et ensartet udtryk. Administrationens bemærkninger: Realdania har i år offentliggjort resultater af en analyse, der opgør bygningsarvens værdi i kroner og øre. Blandt hovedkonklusionerne i analysen er, at bevaring af bygningsarven betyder 30 % højere salgspris for bevaringsværdige enfamiliehuse, og 13 % højere priser for boliger i område, der har mere end 15 % af bevaringsværdige bygninger. Det er dokumenteret, at bevaring betaler sig på sigt. Administrationen vil knytte følgende kommentarer til ændringsforslagene: Solceller: Lokalplanen åbner ikke mulighed for opsætning af solceller på de bevaringsværdige bygninger, da de ubrudte tagflader forsynet evt. med en enkelt lille kvist og små tagvinduer, er et vigtigt kendetegn for Bedre Byggeskiks huse. Det er dog fortsat muligt at etablere solceller på carporte, skure, nyere tilbygninger og altaner. Det foreslås derfor, at lokalplanens bestemmelser for solceller i 6.2 og 6.3 fastholdes uændret. Bebyggelsesprocent: Da forøgelse af bebyggelsesprocenten vil være i strid med kommuneplanen og bygningsreglementet, er det ikke muligt at imødekomme indsigernes ændringsforslag. Terrænregulering: Lokalplanforslaget muliggør ikke terrænregulering på over 0,5 meter, da det er vigtigt, at byggeri på grunden tilpasses det eksisterende terræn og for at forebygge
ulemper, som terrænreguleringen kan medføre. Eksempelvis kan der opstå indbliksgener for naboen, risiko for at terrænreguleret jord skrider ned på naboens grund, eller regnvandet ledes til de omkringliggende grunde. Hvis bebyggelsen tilpasses grunden, kan et skrånende terræn blive en kvalitet, der kan give bebyggelsen en mere spændende arkitektur. På ejendommen Gallemarksvej 15 findes det største terrænfald på 1,5m i det sydvestlige hjørne af grunden. Terrænfaldet på størstedelen af grunden er på under en meter, som vurderes ikke at skabe problemer for ejendommens ejer. I særlige situationer, lokalplanen ikke har taget højde for, ville der efter en konkret vurdering dispenseres til større terrænreguleringer end 0,5 meter, hvorfor der ikke ses behov for generel ændring af bestemmelserne i 10. Udvendig udformning af sekundære bygninger, garager, carporte og udhuse, 8.2.: I det fjerde afsnit i 8.2 foreslår administrationen tilføjet muligheden for andre traditionelle beklædningstyper. Taghældning, 8.12. Administrationen foreslår, af taghældningen i 8.12 ændres til 40-55. Udvendig facadebehandling, 8.29. Der kan være forskel på murstenens holdbarhed og murstenene på de mest udsatte facader på de enkelte ejendomme i Gallamarkskvarteret kan derfor være udtjente. Da Gallemarkskvarteret består af huse med både pudsede og blanke ydervægge, foreslår administrationen, at der muliggøres udførelse af facadepuds på ejendomme med forvitrede sten. Udformning af vinduer i bevaringsværdig bebyggelse 32, 33 og 34. Lokalplanforslaget fastlægger, at vinduer i bevaringsværdige huse skal fremstå med rammer i malet træ og med smalle 19 mm sprosser, samt, at de originale vinduer, døre og porte skal bevares eller erstattes af kopier. En lignende formulering anvendes i hovedparten af kommunens bevarende lokalplaner. Formuleringen muliggør anvendelse af både vinduer med koblede rammer og kittede false, og thermoviduer som f.eks. Rationel, der er billigere men også dårligere tilpasset den bevaringsværdige bebyggelse. Bestemmelsen er et nødvendigt kompromis, for ikke at pålægge borgerne store økonomiske byrder. Administrationen foreslår derfor, at formuleringen i 32, 33 og 34 bevares uændret. Udformning af sålbænke, 31. Bedre Byggeskik huse er opført med sålbænke, der fremstår pudsede eller beklædte med skifer. Der findes i lokalplanområdet enkelte huse fra 30érne, med sålbænke af rulleskifte, der er opbygget af mursten, der ligger med den korte side ud af og på højkant, således at de enkelte mursten rager ud over selve ydervæggen. Administration foreslår at indsigerens forslag imødekommes. Til lokalplanens 31 tilføjes følgende: For ejendomme med de originale sålbænke der fremstår med rulleskifte gælder, at disse skal bevares eller reetableres. Præcisering af bestemmelser for tagbelægning, 36. På baggrund af et forslag fra GL, foreslår administrationen, at der åbnes mulighed for anvendelse af røde, matte vingeformede falstegl, da de er mere tætte og har samme udseende som de traditionelle vingetegl. Forslag om muligheden for oplægning af rygningssten uden mørtel bør ikke imødekommes, da oplægningen uden mørtel vil ændre tagets udseende, så rygningsstenen vil svæve over tagets ryg, og visuelt skabe et uheldigt resultat.
Ovenlys 8.39. Da Bedre Byggeskik stilen karakteriseres ved ubrudte tagflader evt. med en enkelt mindre kvist placeret centralt, er det væsentligt for bevaring af bebyggelsen, at størrelse og placering af ovenlysvinduer og kviste begrænses. I øvrigt er husene enten opført helt uden ovenlysvinduer eller med enkelte små ovenlys, med størrelse svarende til moderne fredningsvinduer. Bedre Byggeskik huse karakteriseres generelt af et godt lysindfald til rummene, hvorfor indsigelsen ikke bør imødekommes. Forhaver 9.1. Da det er muligt at tilpasse beplantningen til jordbunds- og lysforholdene og samtidig er forhaverne et af de karakteristiske træk i området, foreslår administrationen at indsigelsen ikke imødekommes. Hegn 9.2. Det foreslås, at indsigelsen imødekommes, og at der fastsættes en maksimal højde for hegn af murede piller suppleret med partier af smedejern til 1,5 meter. Allé beplantning 9.3 og 9.4. Administrationen har ingen kommentarer til dette punkt. Belysning langs vejene mm. Bestemmelser for belysningsarmaturer langs vejene i området vurderes at være en unødvendig og alt for detaljeret regulering. Samtidig er borgerens forslag videresendt til CTE. 5. Høringssvar indsendt af: Prioritetsbestyrelse Peder Bodilsvej 14 Resume: Prioritetsbestyrelse angiver, at lokalplanens opdeling i bevaringsværdige og miljøunderstøttende bygninger med forskellige bevaringsbestemmelser er forvirrende. Indsigerens ønske er, at muligheden for økonomisk støtte til udvendig istandsættelse genindføres. Bestyrelsen fremkommer med følgende bemærkninger og ændringsforslag til de enkelte bestemmelser i lokalplanen: Det bør være muligt at male vinduer i andre klassiske lyse farvenuancer end hvid. Kvistflunker bør kunne isættes glas. Alle klassiske farvenuancer til hegn. Kravene om p-pladser på egen grund er urealistiske, da der parkeres langs vejene i området. Administrationens bemærkninger: Da de opsprossede hvidmalede vinduer med små rudeformater er et af de overordnede fællestræk for Bedre Byggeskik huse, foreslår administrationen et lokalplanens bestemmelse i 8.10 fastholdes uændret. Samtidig muliggør lokalplanen at anvende andre farver, såfremt de er vinduernes originale.
De traditionelle kvistflunker er enten beklædt med zink, eller fremstår i malet plan træbeklædning. Flunker i glas vil derfor kraftigt skæmme den enkelte bygning og kulturmiljøet. Indsigelsens punkt vedrørende kvistflunker bør derfor afvises. Angående farvenuancer til hegn, foreslår administrationen, at der udover sort og hvid åbnes mulighed for en portgrøn farve, der en klassisk farvenuance. CTE oplyser, at lokalplanens mindste krav til én p-plads pr. bolig bør fastholdes, da kantstensparkering og parkering i de udlagte lommer, ikke dækker parkeringsbehovene i området. 6. Høringssvar indsendt af: Charlotte Weberg Rolighedsvej 2 Resume: CW stiller enkelte spørgsmål til lokalplanen og fremkommer med et ønske om muligheden for flere farver til plankeværk i området og muligheden for oplægning af ganske almindelige beton belægningssten i indkørslen. Administrationens bemærkninger: Indsigelsen vedrørende flere farver til plankeværket er delvis imødekommet, da det i forbindelse andre indsigelser, har administrationen foreslået, af at plankeværkerne også skal kunne males i portgrøn farve. Lokalplanens redegørelse er vedhæftet en stilbeskrivelse og anbefalinger, der nævner belægninger, der harmonerer med bygningernes byggestil. Da stilbeskrivelsen alene har et vejledende og informative formål, understøttes den ikke for belægningernes vedkommende af lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen forhindrer ikke, at der oplægges betonstensbelægninger.