Beretning fra Praksisudvalget i Region Nordjylland Arbejdet i Praksisudvalget i Region Nord har det forløbne halve år været præget af stigende aktivitet. Dette skyldes dels de voldsomme problemer med lægedækningen i Regionen, og dels at den nye overenskomst har stillet nye krav til os. Ydermere har arbejdet med sundhedsaftalerne fortsat tynget. Ny landsoverenskomst Den 1. april 2011 træder den nye landsoverenskomst i kraft. Der er tale om en toårig aftale, og man har tillige aftalt, at man påbegynder arbejdet med ny overenskomst, hvor revision af honorarsystemet har høj prioritet. Økonomisk vil der være plads til en lille vækst i omsætningen, men en egentlig reallønsnedgang kan ikke undgås det første år, medens reallønnen vil være uændret i 2. overenskomstår. Økonomien adskiller sig imidlertid ikke fra andre arbejdsmarkedsområder. Den nye overenskomst indeholder desuden en række tiltag, der skal bidrage til en bedre lægedækning. De vigtigste af disse er mulighed for regionsdrevne klinikker mulighed for at ansætte læger i ledige kapaciteter i de enkelte praksis på lige fod med ejere mulighed for at drive praksis på licens (Region stiller nødvendige faciliteter og personale til rådighed) ændring for øvre lukkegrænse samt lægevalg ud over 15 km grænsen for visse patienter Alt sammen er tiltag, som specielt vil finde anvendelse i Region Nordjylland. I overenskomsten er der desuden en række tiltag vedr. kvalitetsudvikling og IT. Der ligger således en forpligtigelse til at diagnosekode udvalgte sygdomme. Tilslutning til datafangst og fælles medicinkort. Pligt til gennemførelse af patienttilfredshedsundersøgelser mindst hvert 3. år. Underligt nok blev der ikke plads til nogen aftale om at arbejde med UTH i almen praksis. Vedrørende lægevagten blev der ikke tale om, at regionerne overtog ledelsen af lægevagten som udmeldt før forhandlingerne. Imidlertid er der enighed om, at de præhospitale udvalgs anbefalinger søges indfriet i et samarbejde mellem Regioner og de praktiserende læger. Af anbefalinger kan nævnes, at samarbejdet mellem vagtlægeordningen, sygehusenes akutfunktioner og det præhospitale beredskab udvides og formaliseres. Vagtlægeordningen skal kvalitetssikres, og arbejdet skal foregå på grundlag af faglige retningslinjer. Lægedækning I Region Nordjylland er der 45 ledige nedsættelser. Endvidere er der en lang række opsigelser og ubesatte delepraksis/aflastningslæger, således at vi nærmer os 60 ledige stillinger.
Ud over dette er der en lang række praksis/praksisandele til salg. Der er således trukket alvorlige regntunge skyer ind over Region Nordjylland. Fastholdelse I Region Nordjylland har vi en række fastholdelsesaftaler for dels + 62 årige samt + 65 årige læger. Det har haft effekt, idet den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er steget markant. Regionen har ikke det sidste år ønsket at indgå nye aftaler af denne art. Regionens budgetprioritering gør, at der ikke er penge til at fortsætte disse aftaler, hvorfor vi kan forvente de eksisterende aftaler opsagt, når de udløber. Rekruttering Vi har i RN en lang række initiativer og aftaler, som skal lette rekrutteringen. Desuden er der flere gange blevet brugt økonomiske tiltag, men på det sidste har budgetprioriteringen gjort, at man ikke ønsker at anvende disse tiltag længere. Det er Praksisudvalgets opfattelse, at der skal økonomiske tiltag til for at rekruttere nye læger til RN, og det understøttes af en enqueteundersøgelse, DSAM har gennemført blandt nyuddannede almenmedicinere. I RN må vi indstille os på, at lægemanglen i almen praksis vil være permanent de næste 18 år, og der skal særlige tiltag til for at tiltrække en større del af de nyuddannede almen medicinere i Danmark. Lægesituationen Som allerede nævnt er manglen på læger i almen praksis nu ret så omfattende. Vi står over for et meget stort arbejde med at sikre lægebetjeningen til alle regionens borgere. I Jammerbugt Kommune er der massive opsigelser, som ved sommertid vil betyde, at der skal findes løsning for 7.500 patienter. Det vil betyde store omvæltninger. Eneste mulighed er en eller to regionsdrevne klinikker. Det er ikke en optimal løsning på lang sigt, men en nødvendig løsning på kort sigt. I Aalborg er der nu konstante problemer med lægeløse patienter. Aalborg vokser med ca. 1.600 indbyggere om året. Dvs. at der skal starte en ny læge i Aalborg hvert år for at holde trit med denne udvikling. Foreløbig har vi klaret fordelingen af patienterne ved at optimere fordelingen af patienter til den ledige kapacitet, der løbende opstår ved afgang af patienter samt ved øget kapacitet hos enkelte læger gennem 2 aftale om betaling for øget tilgang. Specielt har vi blik på den nordøstlige del af Aalborg Kommune. Her er lægemanglen overhængende, og der er behov for speciel nytænkning for at forebygge manglen på læger. En kombination af et bofællesskab mellem lægerne og et økonomisk incitament til at tiltrække et par nyuddannede almen medicinere kunne måske løse problemet. Brønderslev Kommune har adskillige ledige ydernumre. Den 1. marts 2011 oprettede RN den første regionsdrevne klinik efter den nye overenskomst. I Brønderslev kommune er problemerne meget store, og der er brug for særlige tiltag for at løse problemet fremadrettet. Morsø Kommune er særligt hårdt ramt. Aktuelt går endnu en læge på pension, og vi har nu nået grænsen for, hvor mange patienter de tilbageblevne kan overkomme. Spørgsmålet er om der igen skal oprettes en regionalt drevet vikarklinik.
Thisted Kommune er også meget hårdt ramt af lægemangel. Man klarer lige skærene, men der er brug for, at der snarest kommer nye læger til. Der er pensioneringer på vej, uden at der er erstatning til stede. Man kan frygte, at der kunne komme en dominoeffekt i dette område, som der er kommet i Jammerbugt Kommune. Der er derfor også brug for akutte tiltag i Thisted. Regionalt drevne vikarklinikker Det ser ud som om, RN har kastet deres kærlighed på regionsdrevne klinikker som løsningen på alle problemer med lægedækning. Man har således stoppet tilgangen til fastholdelsesaftaler, og man har ændret politik vedr. økonomiske tiltag til at rekruttere nye læger. Håbet er måske, at man via vikarbureau kan tiltrække nogle vikarer, som senere vil slå sig ned i RN. Dette håb deles bestemt også af Praksisudvalget, men i Praksisudvalget frygter vi, at en del af vikarerne vil være ældre tidligere praktiserende læger og måske en del ikke almen medicinere. Vi kan måske endda forudse, at nogle af vore ældre kolleger vælger at stoppe for så at melde sig i vikarkorpset til et par dages arbejde om ugen. Det vil jo forværre manglen på læger frem for at løse manglen. Ydermere ser vi, at flere pensionerede almen medicinere har fundet ansættelse i sygehusvæsnet til en løn, der overgår, hvad man tjener i AP (godt 850 kr. pr time. svarende til 1,4 mill. pr år), og også vikararbejdet i AP indbringer mellem 5-6.000 kr. pr. dag. Vi vil på denne måde meget hurtigt komme til at mangle rigtigt mange læger, og situationen vil ligne den situation, vi for år tilbage kendte fra sygeplejerskernes verden. Sygeplejerskerne opsagde deres faste job for efterfølgende at blive ansat som vikarer. Den situation kan vi så leve med de næste 15 år, og det bliver rigtigt dyrt. Vikarbureauer vil blive forgyldt på det offentliges regning, og kvaliteten i arbejdet vil vige. Praksisudvalget frygter derfor, at fastholdelse af midaldrende læger i AP i fremtiden vil blive vanskeliggjort, og at kontinuiteten i vikarklinikkernes arbejde, hvor vikarerne vil være skiftende, vil være svær at bevare. Vi finder således, at det er kortsynet politik at satse på vikarklinikker frem for rekruttering af nye almenmedicinere og fastholdelse af ældre læger. Liberalisering af almen praksis Regeringens Vækstforum har siden efteråret arbejdet med en liberalisering af ejerskabet i praksissektoren, herunder almen praksis, for at skabe øget konkurrence og vækst. Disse tanker har medført, at regeringen nu arbejder med et egentligt lovudkast. Tankerne har da også fået en endog meget positiv modtagelse af Regionsrådsformand Ulla Astman. Man kunne frygte, at vores region ser en mulighed for at invitere store aktører ind for at dække hullerne i lægedækningen. Vores opfattelse er, at det markant vil forringe lægebetjeningen af regionens borgere. Behandlerhuse I januar fik vi meddelelse om, at Region Nordjylland var tildelt kr. 105 mill. af Regeringens vækstpulje til at fremme almen lægebetjening i yderområderne. Der var ansøgt om penge til 5 projekter, der var udviklet af almen praksis for praktiserende læger. Praksisudvalget har underskrifter fra lægerne i de berørte områder om, at de ønsker at indgå i projekterne under nærmere angivne vilkår. Projekterne blev udviklet for at sikre borgerne almen lægehjælp i de områder i regionen, som er værst truet af lægemangel.
Efter at pengene er kommet, har vi imidlertid måttet konstatere, at RN har sat sig på projektet. Da det jo er Regionen, som har fået pengene af staten, må vi konstatere, at det har de også retten til. Imidlertid virker det som om, der er gået bureaukrati i projektet. Man har udmeldt en projekterings- og byggefase på 32-36 måneder. Ulla Astmans svar på en kritik af dette er, at det er nødvendigt i et demokratisk samfund! Vi må imidlertid konstatere, at projektet så må være et andet end det, vore kolleger har skrevet under på, idet projektering og byggefase er steget med 24 måneder i forhold til udgangspunktet. Vi må bl.a. konstatere, at en del af de læger, der skulle flytte ind i husene, ikke vil vente så lang tid, og derfor foretrækker at gå på pension. Husene vil uden tvivl blive bygget, når RN får skrabt de sidste 100 mill. sammen fra diverse kasser. Problemet vil så være, om det er praktiserende læger, der flytter ind, eller andre aktører. RN havde søgt penge til 5 huse, men fik kun penge til 4 huse. Dvs. at staten af en eller anden grund ikke ønskede at støtte et byggeri i Thisted by. Begrundelsen var, at der oprettes en FAM i Thisted, og så har man jo allerede Dokken. Man kunne med den udmelding tænke, at der er et politisk ønske om, at FAM i fremtiden også skal drive almen praksis. Behovet for et fælles behandlerhus i Thisted by er nødvendigt for at opretholde et tilbud til borgerne. Derfor er det en uforklarlig politisk beslutning, og praksisudvalget vil snarest tage problemstillingen op over for Thisted Kommune. Nordkap Der har som vanligt været et godt samarbejde mellem Praksisudvalget og Nord-KAP. Nord-KAP deltager på hver 2. PU møde, og PU er paritetisk repræsenteret i Nord-KAP s bestyrelse. Som tidligere nævnt er der i den nye overenskomst krav om tilslutning til væsentlige kvalitetsudviklingsområder: Datafangst og ICPC-kodning. Der er i alt 39 klinikker tilmeldt datafangst her i regionen, og 26 klinikker leverer løbende data. Der er ansat 9 interesserede læger, som skal fungere som superbrugere i forbindelse med installering af datafangst i de enkelte klinikker. Den 31.3. afholdes 1. møde, hvor 20 brugere får tilbudt kursus i brug af ICPC og datafangst og efterfølgende hjælp til at komme i gang. Der vil i foråret blive afholdt systemspecifikke informationsmøder, så alle får mulighed for at orientere sig om mulighederne for at komme i gang med datafangst. Den enkelte klinik får støtte til både at komme i gang og til at bruge datafangst til kvalitetsforbedringer. FMK det fælles medicin kort. Der er ingen tvivl om, at FMK på sigt vil lette medicinhåndteringen i almen praksis men der forestår et omstillingsarbejde, der er betydeligt. Lægemiddelenheden er i samarbejde med regionen i gang med at planlægge aktiviteter, der understøtter den enkelte klinik i dette arbejde. Forskningsenheden er etableret med ansættelse af Martin Bach Jensen som leder. Fokusområdet er muskel-skeletlidelser, og der er ved at blive etableret ph.d. projekter. I samarbejde med de kommunale lægelaug, de enkelte kommuner og de kommunale praksiskonsulenter er der startet en række dialogmøder, hvor man diskuterer det fremtidige gode samarbejde på kronikerområdet. Der forventes afholdt møder i alle interesserede kommuner inden årets udgang. Nord-KAP informerer de praktiserende læger om nyheder af relevans for almen praksis. Det sker dels gennem nyhedsbreve, dels på www.praksisinfo.rn.dk
Uddannelse af praksispersonale er nu veletableret og kører på 3. år med udbud af en række kurser, der understøtter praksispersonalets kompetencer. For at styrke implementering af hjertepakker har der i et samarbejde mellem Region og Nord-KAP været afholdt 4 dialogmøder, hvor pakkerne blev præsenteret. Der har været stor tilfredshed blandt de praktiserende læger både i forhold til form og indhold. For at bedre synligheden af Nord-KAP over for de praktiserende læger er der etableret et projekt Besøgskonsulenter hvor den enkelte praksis kan få besøg af en kollega og drøfte hvilke muligheder, der findes i Nord-KAP. Samtidigt vil konsulenterne indsamle ønsker og problemer fra den enkelte praksis. Sammen med repræsentanter fra Praksisudvalget har vi været med i etableringen af de Diagnostiske Centre, som letter adgang til hurtig ambulant udredning af muligt alvorligt syge patienter. UTH Indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) er nu lovpligtig, og praktiserende læge Peter Simonsen er ansat som regional risikomanager. I Region Nordjylland er vi kommet godt i gang med rapporteringer af utilsigtede hændelser i den nye DPSD- 2 for primærsektor. 163 rapporter er der kommet, heraf 129 med hændelsessted i almen praksis. For at få maksimalt udbytte er der behov for snarest at få en aftale mellem region, kommuner og almen praksis om vilkårene for deltagelse i analyse og læring af disse hændelser. Overenskomsten tager ikke højde for dette, og vi vil derfor indbyde RN til at indgå en 2 aftale, der omhandler behandling af disse sager. Lægelaug I RN er der nu lægelaug i alle kommuner. Lægelaugenes formål er defineret til at repræsentere de praktiserende læger i det kommunalt lægelige samarbejde, herunder at stille repræsentanter til de kommunalt lægelige udvalg nedsat i henhold til overenskomsten for almen praksis. I forbindelse med repræsentantskabsmødet 9. april skal arbejdet i lægelaugene formaliseres i PLO s love. Lægelaugene bliver etableret som et yderligere niveau i PLO s struktur. Det er præciseret, at aftaler, der forpligter de praktiserende læger i kommunen, skal godkendes af Praksisudvalget. Lægevagten Det er fortsat lykkedes at dække lægevagterne i RN, men der er ikke overskydende kapacitet. Der er som tidligere beskrevet et stigende problem med sygemeldinger i LV. Det har fået Praksisudvalget til at vedtage, at der skal indføres stand-by vagter fra næste vagtskemas start. Det skulle sikre os således, at vi ikke pludselig står og mangler læger. Vagterne vil blive honoreret og følgelig skal finansieringen findes hos alle lægerne således, at der vil blive opkrævet et honorar hos alle praktiserende læger i regionen. Aktuelt ønsker RN, at der skal køres en informationskampagne på TV for at spare på udgifterne til AP. Kampagnen kommer desværre til at køre før de planlagte kurser for lægevagter, der vil finde sted i efteråret.
Praksisudvalget vil gerne takke alle medarbejdere i sekretariatet for et meget engageret arbejde. En speciel tak til vores direktør Ole Sørensen der er den samlende kraft i vores arbejde.