Studiespørgsmål til nervesystemet



Relaterede dokumenter
Studiespørgsmål til nervesystemet

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Hjernen og nervesystemet

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

12. Mandag Nervesystemet del 3

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervesystemet. introduktion

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

Indledning til anatomi & fysiologi:

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

10. Mandag Nervesystemet del 1

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Studiespørgsmål til respirationen

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Tentamen i Neuroanatomi kl. 9-11

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Nefronets struktur og placering

Smerte påvirker altid adfærd.

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Farmakologi i psykiatrien

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin

Smerter påvirker altid hundens adfærd

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.

9. Mandag Celle og vævslære del 3

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

Cortex cerebri, storhjernebarken

Forløbsplan for Humanvidenskab

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

Basal Øjenundersøgelse

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Interaktiv ebog til biologi A

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

Psykolog Knud Hellborn

Transkript:

Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet på de celler der danner myelinskederne? 3. Hvad er en nerve? 4. Hvad er et ganglion? 5. Beskriv hvad der forstås ved en nervecelles evne til irritabilitet og impulsledning. Nævn eksempler på irritamenter (stimuli) der kan påvirke en nervecelle. 6. Beskriv, gerne v.h.a. en figur, hvordan man anatomisk kan inddele nervesystemet 7. Redegør for den funktionelle inddeling af nervesystemet 8. Beskriv opbygningen af en synapse Hvorledes oplagres neurotransmitteren i den præsynaptiske nerveende? Hvordan frigøres neurotransmitteren til synapsespalten? Hvilken rolle spiller Ca ++ for frigørelsen af neurotransmitter? Hvad forstås ved h.h.v. en exitatorisk og en inhibitorisk synapse? 9. Nævn eksempler på vigtige neurotransmittere i h.h.v. CNS og PNS 10. Hvad er endorfiner og enkefaliner? 11. Redegør for hvorledes en nerveimpuls bevæger sig fra nervecellekroppen til axonets endeforgreninger i h.h.v. myeliniserede og ikke myeliniserede nervetråde 12. Redegør for hvilke funktioner, der varetages af nervesystemets gliaceller Side 1 af 14

13. Hvad forstås der ved blod-hjerne barrieren? 14. Beskriv hjernehindernes funktion og hvordan de er organiseret 15. Hvor i nervesystemet flyder cerebrospinalvæsken og hvor dannes den? 16. Beskriv hvordan overskydende cerebrospinalvæske kommer over i blodbanen 17. Hvilke funktioner har cerebrospinalvæsken? 18. Nervevævet i CNS kan inddeles i hvid og grå substans I hvilken af disse typer nervevæv er der flest nervecellekroppe? Hvor ligger den grå og hvide substans i h.h.v. cerebrum, cerebellum og medulla spinalis? 19. Hvad forstås der ved hjernecellekernerne? Nævn navnene på nogle vigtige hjernecellekerner 20. Beskriv den anatomiske opbygning af cerebrum og diencephalon 21. Hvilket område af hjernen varetager styringen af skeletmuskulaturen? 22. Forklar hvorfor læsioner af motoriske centre i højre hemisfære vil føre til lammelser i venstre side af kroppen 23. Hvad er associationszoner? 24. I hvilket område af hjernen ligger synscentret? 25. Hvilken del af hjernen spiller en vigtig rolle for følelseslivet? 26. Hvilke funktioner har hypothalamus? 27. Hvilken funktion har de basale hjerneganglier? Side 2 af 14

28. Hvilke funktioner har thalamus? 29. Hvad er det limbiske system? 30. Redegør for hvorledes det temperaturregulerende center i hypothalamus regulerer kroppens varmeafgift og varmeproduktion. 31. Beskriv den anatomiske opbygning af cerebellum. Hvilke funktioner har cerebellum? 32. Hvilke vigtige autonome centre finder man i medulla oblongata? 33. Hvad er pyramidebanerne? 34. Hvad er formatio reticularis? 35. Beskriv, gerne med en figur, de strukturer man kan se på et tværsnit af medulla spinalis 36. På hvilket punkt adskiller rygmarvshinderne sig fra hjernehinderne? 37. I lumbal-og sakralmarven findes såkaldte autonome centre. Hvilke autonome funktioner regulerer disse centre? 38. Hvad forstås ved h.h.v. afferente og efferente nervebaner? 39. Hvilke typer af nervetråde kan man finde i en perifer nerve? 40. Hvad er navnet på den hjernenerve, også kaldet den omstrejfende nerve, der p.g.a. sine mange parasympatiske nervetråde udgør en vigtig del af det autonome nervesystem? 41. Hvad er navnet på den nerve, der styrer ansigtets tværstribede muskulatur? 42. Hvad er navnet på den nerve, der formidler sanseindtryk om lyd og ligevægt til de relevante centre i hjernen? 43. Hvad er navnet på ansigtets følenerve? Side 3 af 14

44. Hvor finder man spinalganglierne? 45. Hvad er et plexus? 46. Hvad hedder kroppens største nerve og hvilket område innerverer den? 47. Redegør for forskellene mellem det somatiske og det autonome nervesystem 48. Redegør for de funktionelle og anatomiske forskelle på det sympatiske og det parasympatiske nervesystem 49. Hvilken neurotransmitter frigives fra h.h.v. de sympatiske og parasympatiske postganglionære neuroner? 50. Hvor i kroppen befinder de fleste af det sympatiske nervesystems ganglier sig? 51. Nævn navnene på de forskellige receptortyper i det sympatiske nervesystem 52. Hvad er en refleks og hvad er formålet med reflekser? 53. Beskriv hvad der forstås ved en refleksbue 54. Kom med eksempler på h.h.v. medfødte og tillærte reflekser 55. Hr. Hansen får, i forbindelse med en ulykke, et alvorligt slag i hovedet. Han har det tilsyneladende OK, men oplever i ugerne efter ulykken et appetit tab, en manglende fornemmelse for tørst og nedsat seksualdrift. Hvilken del af hjernen tror du Hr. Hansen har beskadiget? Side 4 af 14

Sammensætningsopgave 1. N. facialis a. Lugtenerve 2. N. vagus b. Ansigtets følenerve 3. N. olfactorius c. Tungens bevægenerve 4. N. trochlearis d. Synsnerven 5. N. hypoglossus e. 10. hjernenerve 6. N. accessorius f. 3. hjernenerve 7. N. trigeminus g. Høre- og ligevægtsnerve 8. N. opticus h. Ansigtets motoriske nerve 9. N. glossopharyngeus i. 6. hjernenerve 10. N. occulomotorius j. 9. hjernenerve 11. N. vestibularis k. 4. hjernenerve 12. N. abducens l. 11. hjernenerve Side 5 af 14

Centralnervesystemet Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-11 Side 6 af 14

Encephalon Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-10. Marker på figuren placeringen af h.h.v. det motoriske center, det sensoriske center, synscentret, hørecentret, talecentret (Brocas område) samt center for sprogforståelse (Wernickes område). Side 7 af 14

Encephalon, saggitalsnit Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-8 Side 8 af 14

Medulla spinalis Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-8 Side 9 af 14

Medulla spinalis Skriv navnene på de markerede strukturer 1-6 Side 10 af 14

Cerebrospinalvæske Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-16 Side 11 af 14

Autonome nervesystem Hvilken gren af det autonome nervesystem er vist på tegningen? Beskriv hvorledes organerne 1-10 påvirkes. Side 12 af 14

Autonome nervesystem Hvilken gren af det autonome nervesystem er vist på tegningen? Beskriv hvorledes organerne 1-11 påvirkes Side 13 af 14

Refleksbue Skriv navnene på de markerede strukturer 1-8 Blod-hjerne barriere Skriv navnene på de markerede strukturer 1 4. Beskriv forskellen på de to kapillærnet. Hvilke egenskaber skal de stoffer, der skal passere kapillærnet nummer 2 have? Hvilke af de to kapillærnet er typisk for hjernen? Side 14 af 14