Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde



Relaterede dokumenter
Infektionshygiejne og UVI

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

PROCEDURE Nefrostomikateter

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Anita Schlippe Rasmussen Hygiejnesygeplejerske. Hygiejneorganisationen i Frederikssund Kommune

Håndhygiejne og handsker

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Mikroorganismer og hygiejne

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Databilag til Status på I Sikre Hænder november 2015

CPO - temadag. 15. November 2018

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Uniforms- og håndhygiejne

Clostridium difficile

DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN

RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Mål og indikatorer Version 5, marts 2016

Clostridium difficile

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Din indsats gør en forskel

Afholdt d. 30. marts 2017

Undervisning i. nedre hygiejne.

OMSORGSTANDPLEJE I KØBENHAVNS K OMMUNE O M S O R G S T A N D P L E J E

Vådt arbejde og hudproblemer

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Site Visit 20. april 2017 Frederiksberg Kommune som Forbedringskommune

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

CVK central vene kateter

UVI Projekt. Mariagerfjord Kommune

Desinfektion - overordnet set

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Værd at vide om håndhygiejne

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Livet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker

Designet til hurtig* og bekvem indføring af kateter. *Ingen ekstra ventetid, når kateteret er fugtet.

At være hjemme med kateter

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Patientinformation. Hickmannkateter. En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Enheden for brystkirurgi

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Hygiejne - håndhygiejne.

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Indikator 4.1 Hygiejne

Sengebad - Øvre- og nedre toilette.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høring OM HÅNDHYGIEJNE

Nyrekateter (Nefrostomikateter)

Rebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015

Transkript:

Infektionspakken

Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning

Mål på plejecentrene At reducere antal af kateterrelaterede UVI med 50 % At reducere antal af patienter/beboere med blødning på grund af tandkødsbetændelse med 50 % At reducere hyppigheden af lungebetændelse med 25 %

Indhold i pakken Blære katetre Mund- og tandpleje Anlæggelse/skift af kateter Korrekt håndhygiejne Aseptisk teknik, desinfektion og gel. Daglig pleje Korrekt håndhygiejne Handsker Værnemidler Skift af pose og placering af pose Vurdering af behov for hjælp til mund og tandhygiejne Udarbejdelse af plan for patienter/beboere der ha behov for hjælp Plan for mund-, tand- og protesehygiejne

Håndhygiejne Håndhygiejne er en af de bedst dokumenterede enkeltstående infektionsforebyggende tiltag Efterlevelse af eksisterende retningslinjer for håndhygiejne er under 50 % for det sundhedsfaglige personale. manglende viden om konsekvenser af insufficient håndhygiejne, dårlige fysiske forhold, kulturelle eller religiøse forhold øget arbejdspres manglende ledelsesopbakning til at påpege insufficient håndhygiejne

Håndhygiejne Før Efter Patienter 43% 80-85% Personale 65% 95%

Håndhygiejne Håndvask ved urene hænder og efter brug af handsker Håndvask fjerner en del af den transiente flora. Der ses ingen væsentlig reduktion af den residente flora. Der kan ses en forøgelse af antal mikroorganismer på huden efter gentagne håndvaske. Det er vist, at håndvask kan reducere diarre episoder med ca. 30 %. Gentagne udsættelser for vand og sæbe kan nedsætte vandindholdet i huden og øger risikoen for kontaktdermatitis på personalets hænder. risikofaktor for kolonisering Risikofaktor for at håndhygiejne ikke kan udføres tilfredsstillende

Håndhygiejne Hånddesinfektion når hænderne ikke er synlig forurenede og tørre (ikke sporer og ikke kappebærende virus) Alkohol dræber den transiente flora Alkohol reducere den residente flora. Alkohol fremkalder den hurtigste og mest effektive reduktion i antallet af mikroorganismer på huden. Alkohol har generelt ingen toksisk indvirkning på huden. Hudbarrieren forbliver intakt, hudens fugtighed ændres ikke signifikant og hudfedt er uændret. Ethanol, n-propanol og isopropanol optaget ved indånding og/eller hudkontakt nedbrydes og elimineres hurtigt fra organismen.

Håndhygiejne

Håndhygiejne

Håndhygiejne Forudsætninger Hel hud Korte negle (2 mm) Ingen smykker Korte ærmer Og så skal vi gøre det rigtigt! Bakterier under en negl? lige så mange mikroorganismer, som der er mennesker i Danmark Bakterier under en ring? lige så mange mikroorganismer, som der er mennesker i EU Bakterier under et flosset neglebånd lige så mange bakterier som jordens befolkning.

Håndhygiejne

Håndhygiejne

Forurening når engangshandske aftages.

HALT: Healthcare Associated Infections in European Long Time Care Facilities 2 1263 beboer på 32 plejehjem i 11 kommuner Del af en fælles europæisk undersøgelse, HALT 2, 2013 Risikofaktorer og infektion: Beboer med urinvejskateter: 8,4% Beboer med urin/fækal inkontinens: 60,1% Beboere med urinvejsinfektioner 2,4 % Beboere i antibiotika behandling: 11,8% (½ profylaktisk) Infektionsprævalens: 5,9% (har en igangværende infektion)

Case Hr. Hansen er 86 år. Hr. Hansen har kateter på grund af inkontinens, som er anlagt i forbindelse med indlæggelse på sygehuset for et halvt år siden. Hr. Hansen er lettere forvirret til morgen. Urinen er grumset og koncentreret. Hvad vil I gøre og hvordan vil I gøre det? Planlæg pleje og behandling til Hr. Hansen Beskriv de hygiejniske forholdsregler

Opsamling på gruppearbejde Hvilke observationer skal gøres Hvornår og hvordan tages en urinprøve Hygiejniske forholdsregler/værnemidler Hvornår skal anlægges/seponeres kateter Urinpose Valg af pose Placering Hvor ofte skal den tømmes

E-learning Kateter relaterede urinvejsinfektioner: http://www.ssi.moch.dk/data/ssi-prim/lm_data/lm_2929/index.html Værd at vide om håndhygiejne: http://www.ssi.moch.dk/goto.php?target=pg_720 Værd at vide om hygiejne i primærsektoren: http://www.ssi.moch.dk/goto.php?target=pg_1307

Tak for i dag! Bettina Slott bsl@guldborgsund.dk Inge Jekes Injk@kalundborg.dk Hold dig orienteret på www.isikrehænder.dk