Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune.

Relaterede dokumenter
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem

Høringssvar vedr. dokument SFO Mål og Indhold

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelser. for Skolefritidsordningerne på Grundskolerne i Tønder Distrikt.

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse. for folkeskolens skolefritidsordninger

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

SFO - rammer for Mål og Indhold

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Mål og indholdsbeskrivelse

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogiske læreplaner isfo

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole

Indhold. Dagtilbudspolitik

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Velkommen i vores folkeskoler

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Firkløverskolen, Give i Vejle kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Transkript:

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2013 1.0 Indledning Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Det fremgår af bekendtgørelsen, at mål- og indholdsbeskrivelsen skal give borgerne mulighed for at få indblik i Frederiksberg Kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til SFO. Herudover er formålet med beskrivelsen at fremme, at SFO inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune indgår som et bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen. 2.0 Struktur og rammer for SFO Folkeskolerne, bortset fra Tre Falke Skolen,(7.til 10.klasse) og Christianskolen (fra 12 år) indeholder en undervisnings- og en SFO-del. SFOen er et tilbud til børnene i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud. SFOens virksomhed er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen. 18 i Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: Folkeskolen tilbyder SFO fra 1. maj i det år, børnene starter i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for SFOs åbningstid inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 4. Skolebestyrelsen fastsætter principper for tilsynet i SFO, herunder hvorledes registrering af fremmøde skal finde sted. Afsnit 3.6.2 i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: Skolelederen har den pædagogiske og administrative ledelse af skolen, herunder skolefritidsordningen, mens SFO lederen har den daglige ledelse af SFOen. SFO lederne indgår som medlemmer af skolens samlede ledelse, for i tæt samarbejde at sikre, at skolen og skolefritidsordningen tilsammen, på hver sin måde og inden for hvert sit virkefelt, medvirker til at opfylde såvel lovgivningen og de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål-

sætninger. Skolebestyrelsen fastsætter principper og mål for SFO en. Hver SFO tildeles selvstændig budgetramme. Afsnit 3.6.3 i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: Der er pasningsgaranti for alle skolebørn fra den 1.maj det år børnene begynder i børnehaveklassen til og med den 30.april det år børnene går i 3. klasse. Afsnit 3.6.4 i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: På skolen har undervisningsdel og SFO fælles kombinationslokaler, som indrettes så de tilgodeser behovene både i undervisning og fritid. Desuden kan SFOen anvende skolens øvrige lokaler under hensyn til undervisningens brug af disse. Der er i begrænset omfang etableret særskilte SFO-lokaler. 3.0 Formål Formål for SFO er beskrevet i afsnit 3.6.1 i Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: Skolefritidsordningen har til formål i samarbejde med hjemmet og skolen at sikre, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. Hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skolen og SFO. 3.1 Målsætninger og værdier for SFO SFO erne arbejder med en inkluderende praksis, der skal sikre, at der skabes rum og mulighed for at alle børn i SFO en kan trives og udvikle sig i en hensigtsmæssig retning. Derfor skal børnene opleve tryghed og omsorg fra personale der anerkender dem og sikrer at udviklingen af det hele barn understøttes. Det pædagogiske arbejde i SFO erne tager overordnet sit udgangspunkt i skæringspunktet mellem voksen - og børneinitierede relationer og aktiviteter som: Læring og erfaringsdannelse Leg og venskaber Personlige og kreative udfordringer Demokrati og medbestemmelse Kropslige udfordringer Naturoplevelser 2

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.0, Målsætning for folkeskolen, i Bilag til styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen, hvoraf det fremgår i hvilke dokumenter mål- og indsatser på skoleområdet, herunder SFO, er konkretiseret. 3.2 Pædagogiske overvejelser SFOens aktiviteter skal understøtte og udfordre de enkelte børns udvikling og læring set i forhold til deres kunnen og formåen, og det at de er en del af et forpligtende fællesskab. Derfor tilrettelægger SFO erne aktiviteter ud fra de behov og potentialer børnene har, men understøtter også børnenes egne initiativer og motivationer i forhold til deres fritidsliv på SFO en. I SFO erne tilrettelægges der både skal- og kan-aktiviteter for det enkelte barn og for relevante børnegrupper/klasser. Det er vigtigt, at børnene lærer at indgå i forpligtende fællesskaber, og SFO en sætter værdien af leg og læring i højsædet. At indgå i forskellige sammenhænge og i forskellige sociale relationer giver mulighed og inspiration til udvikling og læring. På SFO en er børnenes indbyrdes relationer og venskaber i fokus, og børnene lærer bl.a. at håndtere konflikter. Børnene skal lære at kunne forstå og håndtere egne følelser og forholde sig til andres følelser. Dette er en kompetence, der er afgørende for barnets videre udvikling og fremtidige liv. SFO erne giver mulighed for at børnene, i samspil med andre børn, og/eller medarbejdere, udvikles og dannes bl.a. via leg og læring. SFO erne har implementeret flere forskellige tiltag, som fremmer fællesskabet, samt arbejder med at udvikle børnenes evner i forhold til at indgå i et demokratisk fællesskab i deres hverdag. Børnene skal i SFO have mulighed for at udvide deres kompetencer og den viden de har erhvervet sig udenfor skole og SFO kan afprøves i forskellige sammenhæng og arenaer på SFO en med både kammerater og medarbejdere. I SFO erne skal der være plads og tid til såvel virksomhed hvor børn og voksne sammen laver aktiviteter som børnenes egen virksomhed i form af beskæftigelse og leg. Det prioriteres derfor, at der skabes rum til børnenes frie leg, da det er en værdifuld beskæftigelse. Legen danner ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi. Endvidere er legen den væsentligste kilde for etableringen af venskaber. Den frie leg kan dog ikke overskygge fokus på det enkelte barns behov og udvikling. Børnene skal derfor også kontinuerligt møde udfordringer gennem andre relationer og aktiviteter. Disse udfordringer kan forekomme gennem krav om deltagelse i bestemte aktiviteter, hvor personalet skaber ramme for at ny udvikling kan opstå, og i det stadige tætte samspil mellem barn og voksen. Pædagogerne har dermed ansvar for, at 3

der tilrettelægges en hverdag med pædagogiske planlagte aktiviteter, hvor børnene har en tæt og kontinuerlig voksenkontakt óg har tid og rum til fri leg. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig erfaringer med det ansvar og de forpligtigelser de har i fællesskabet, hvilket bl.a. betyder, at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses, samt lære medansvar for fællesskabet og hinanden. Børnene socialiseres og udvikles gennem deltagelse i fællesskabet. Børnene lærer via spejling at kende egne værdier og grænser og lærer at forstå andres. Det er derfor vigtigt, at børnene deltager i planlagte fællesskaber, der understøtter refleksion herfor og fremmer udviklingspotentialer. 3.3 Den sammenhængende børnepolitik i Frederiksberg Kommune Den sammenhængende børnepolitik på Frederiksberg beskriver f.eks. hvorledes børn på Frederiksberg skal opleve rummelighed og opleve at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret. Det fremgår bl.a. at: Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret. Og at, Børn og unge med fysisk og /eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligeværdighed og ligestilling og et liv så tæt på det normale som muligt. SFO skal bidrage hertil ved at have opmærksomhed på, som fagpersoner, at være til rådighed for børn (og så vidt muligt deres forældre), som har behov for særlig opmærksomhed, vejledning og omsorg. SFO har endvidere et særligt ansvar i forhold til børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, således at disse oplever at være ligeværdige med de øvrige børn og at have muligheder for aktivitet og samvær så tæt på det normale som muligt. 3.4 Fokus på sammenhæng i børnenes hverdag mellem undervisningsdel og SFO Både undervisningsdel og SFO er udviklings- og læringsrum for børnene, og understøtter hinandens aktiviteter. Det enkelte barn skal have de bedst mulige vilkår for udfoldelse og skal trives i skolen for derigennem at blive rustet til at indgå i forpligtende fællesskaber. Undervisningsdel og SFO udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel i henholdsvis undervisningsdel og SFO. 4

3.5 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger Samarbejdet mellem lærere og pædagoger har til formål gennem udvikling af børnenes sociale og personlige kompetence, samt trivslen i hver enkelt klasse, at fremme børnenes læringsprocesser, så de får mere udbytte af undervisningen. Lærere og pædagoger afholder derfor fælles pædagogiske møder med henblik på at understøtte børnenes læring ved bl.a at: udarbejde sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser afholde teamsamtaler med mindst én fra den samlede skoleledelse afholde skole/sfo/hjem-samtaler fælles indrette fælles lokaler samarbejde med PPR og andre eksterne partnere 3.6 Skole /hjem samarbejdet Forældrene er de mest betydningsfulde aktører i børnenes liv, og samarbejdet mellem SFO/skole og forældre er derfor central for at give børnenes de bedst mulige muligheder for udvikling indenfor skolens/sfoens rammer. Som et led i samarbejdet mellem undervisningsdel, SFO og hjemmet deltager pædagogerne i undervisningsdelens aktiviteter og i skole/hjem samtalerne. Det er vigtigt, at der er en god kontakt og kommunikation med hjemmet om børnene. Forældrene bliver bl.a. via SkoleIntra løbende orienteret om børnenes daglige liv og klassens udvikling, så de kan indgå aktivt i samarbejdet om deres barn og klassens trivsel og undervisning. På Frederiksberg er det en forventning, at forældrene understøtter, viser interesse for og bakker op om skolens/sfo-ens målsætninger og arbejde. Forældrene forventes at holde sig informerede om aktiviteter gennem Skole Intra, og at sørge for at børnene er parate til dagen; møder veludhvilede, har madpakke med m.m. I henhold til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen 20 kan der ved hver SFO oprettes et forældreråd, som rådgiver skolebestyrelsen og skolens leder. Forældrerådet har ingen selvstændig formel kompetence. 4.0 Overgang fra dagtilbud til skole/sfo. I perioden 1.5. til skolestart arbejdes efter mål og indholdsbeskrivelsen i SFO. I denne periode arbejder SFOen med at støtte børnene i etablering af nye fællesskaber, forskellige før-skole aktiviteter, samt tilvænning til SFOens hverdag. I Frederiksberg Kommune har der i flere år været fokus på overgangene i børnenes liv og det har udmøntet sig i beskrivelsen af en fælles overgangsmodel, som har fokus på at skabe sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo. Den fælles over- 5

gangsmodel gælder for alle dagtilbud med børn frem til skolealderen og folkeskoler/sfoer og overgangsmodellen indeholder rammer og fælles mål, med plads til lokale metodiske forskelle, der er meningsfulde i den pædagogiske praksis i dagtilbud og skole/sfo. Pjecen Overgang fra dagtilbud til skole/sfo er vedlagt som bilag 1. 4.1 Overgang fra SFO til klub I Frederiksberg kommune er der pladsgaranti for alle børn, i den af kommunen anviste klub, og børn fra samme klasse tilbydes plads i samme klub. Der er mulighed for at ønske en anden klub end den barnet tilbydes. I indmeldelsesperioden er der fokus fra SFO erne på, om børnene bliver tilmeldt klubberne. I perioden inden børnene starter i klub, aftaler SFO og klub, hvordan overgangen skal foregå. Der arrangeres bl.a. besøgsdage for børn og SFO personale i klubben hvor børnene introduceres til, hvad det vil sige at gå i klub. Nogle klubber besøger også SFO en for at opnå viden om børnenes SFO tid. Flere steder afholder SFO en et forældremøde for de kommende klubbørns forældre, hvor klubpersonalet deltager og informerer om deres barns kommende klub. 5.0 Andre indsatser 5.1 Lektiecafé Hver SFO har en SFO-lektiecafé hvor der, udover lektiehjælp, tilbydes aktiviteter der understøtter den bredere læring og giver mulighed for ro og fordybelse. Ifølge Læsepolitik 2012 2015 for Frederiksberg Kommune skal det fremgå af skolernes handleplan for læsning, hvordan SFO-en understøtter læsning, lektiehjælp og Tidlig læsehjælp. 5.2 Børn med særlige behov Den målrettede indsats i forhold til børn med særlige behov foregår i et samarbejde mellem forældre, undervisningsdel og SFO. Der tages højde for det enkelte barns resurser og behov i planlægningen af barnets dagligdag. I tilfælde hvor barnet har særlige behov, samarbejder forældre, undervisningsdel og SFO med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på en fælles indsats. 5.3 Børn med særlige forudsætninger Børn med særlige forudsætninger understøttes af SFO i samarbejde med undervisningsdelen, hvor børn med særlige forudsætninger bl.a. understøttes inden for rammerne af 6

undervisningsdifferentiering. Alle skoler er forpligtede til at tilrettelægge undervisning og aktiviteter på en sådan måde, at de enkelte børn får differentierede udfordringer, og at der bliver taget hensyn til den enkeltes udviklingspotentiale. 5.4 Sundhed og bevægelse i SFO Skolerne i Frederiksberg Kommune skal - i samarbejde med forældrene være med til at udvikle sunde mad og måltidsvaner hos børnene. Bevægelse skal være en naturlig del af SFO ernes hverdag. Den enkelte skoles/sfo s sundhedspolitik er tilgængelig på skolens hjemmeside. Hver SFO har blandt de ansatte pædagoger udnævnt to bevægelsesambassadører. Der er beskrevet mål for bevægelsesambassadørernes arbejde og kommunens idrætskonsulent indgår i dette arbejde Det er den enkelte bevægelsesambassadørs ansvar at: Planlægge og gennemføre lege og bevægelsesaktiviteter i SFO en der understøtter målet i samarbejde med kolleger Deltage i netværket hvor erfaringer og ideer udveksles Formidle gruppens arbejde til leder og kolleger Formidle behov og ønsker om uddannelse fra kolleger Netværket samles ca. fem gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. Der er i 2010 etableret et samarbejde mellem kommunens idrætskonsulent, den pædagogiske konsulent på SFO-området og Frederiksberg Idræts Union med henblik på at introducere forskellige idrætsformer i SFO. 5.5 Natur og naturfænomener i SFO På Frederiksberg er det besluttet at sætte fokus på naturoplevelser i SFO. Målet er at: Alle børn i SFO får mulighed for at opleve natur og naturfænomener At børnene skal understøttes i at skærpe den naturlige nysgerrighed over for natur og naturfænomener Indsatsen skal understøtte at børn, som bor i byen har mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. Der er fokus på naturoplevelser i SFO og på at skabe mulighed for, at børn kan tilegne sig forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved, at de kan undersøge og eksperimentere på dette felt i en fritidspædagogisk ramme. SFOerne på Frederiksberg har mulighed for at benytte busser, med henblik på at opfylde målet om, at børnene skal have adgang til naturoplevelser. Der er udpeget naturambassadører i SFO erne, hvis opgaver ligestilles med bevægelsesambassadørernes. Der er opsat mål for naturambassadørernes arbejde og kommunens naturvejleder indgår i dette arbejde. Netværket samles ca. fire gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. 7

5.6 Pædagogisk IT i SFO Det faglige mål er en teknisk og pædagogisk-faglig it-brugerflade der understøtter itintegration i undervisningen jf. folkeskolelovens bestemmelser herom, samt en kompetenceudvikling af såvel børn som undervisere/pædagoger, der kan sikre at skolevæsenet udnytter de muligheder og henter de læringsmæssige og pædagogiske gevinster, der er indenfor rækkevidde. At gøre børn og medarbejdere til fagligt-didaktisk bevidste og kompetente it-brugere. På SFO-området er der nedsat en udviklingsgruppe, med repræsentanter fra alle SFO er og Skolen ved Nordens Plads. Gruppens opgaver er bl.a. at videndele, planlægge indholdet i kurser, udvikle brugen af diverse medier samt at indtænke it i de daglige aktiviteter, hvor det giver mening. Desuden skal gruppens medlemmer videregive informationer til det øvrige personale. Gruppen har fokus på bevægelsesspil, video, billedredigering, computerspil, m.m. 6.0 Generelt Mål og indholdsbeskrivelsen revideres ved lovændringer indenfor området. Denne mål-og indholdsbeskrivelse er fælles for alle kommunens skolefritidsordninger. 8