SAGSANSVARLIG Poul Fog Mogensen

NOTAT DATO 25-01-2011 SAGSNR. 326-2011-8045 SAGSANSVARLIG Poul Fog Mogensen Plan Byg og Miljø Byg og Bolig Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Højvangen 9 4470 Svebølle www.kalundborg.dk Telefon 59 53 44 00 Telefax 59 53 49 13 kalundborg@kalundborg.dk Byfornyelse og udvikling af byer. Fastsættelse af kommunens udgiftsramme for 2012 til byfornyelse. Administration af byfornyelsesmidlerne. Hvad er byfornyelse? Som et led i statens social- og boligpolitiske indsats er byfornyelse de offentlige tiltag hvor kommunalbestyrelsen administrerer de konkrete projekter. Kommunalbestyrelsen medvirker ved hjælp af lovens bestemmelser til (lovens 1) 1) at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering, 2) at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret og integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale og områdemæssige foranstaltninger og gennem istandsættelse af boliger og bygninger samt etablering og forbedring af friarealer, og 3) at skabe velfungerende boliger og boligområder beliggende uden for de i nr. 2 nævnte byområder gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, samt etablering og forbedring af friarealer. 0326_2011_271863.Bilag_17_Byfornyelse.docm.634499491906419569.docm 1/ 7

Uanset markedsmæssige vilkår er det ikke altid lykkedes at private investeringer har været tilstrækkelige til fornyelse af bygninger og byområder. Derfor har der været behov for en offentlig indsats til støtte for disse investeringer. Der er flere steder problemer med nedslidte boligejendomme med en dårlig standard og der er mindre attraktive områder. Der er problemer med afvandring af mindre byer samtidig med at funktioner forsvinder, - butikker, arbejdspladser m.m. Desuden foregår der tillige et forfald af bevaringsværdige bygninger. Byfornyelseslovens beslutningstyper. Bygningsfornyelse (boliger) Områdefornyelse (mellem husene, torve, pladser) Friarealer (til flere boliger) Kondemnering (sundheds- og brandfarlige boliger og opholdsrum) Byfornyelseslovens 98 (bolig, erhverv, aftalte byfornyelsesforanstaltninger ud over lovens rammer) Støttemidler Hvert år afsættes der statslige midler på finansloven til formålet. Socialministeriet fordeler udgiftsrammen til kommunerne. Kommunernes ansøgningsfrist er normalt den 1. februar. Kalundborg kommune havde således i 2010 tilsagn om 1,2 mill. kr., men der var ikke afsat beløb i kommunens budget til byfornyelse, bortset fra et beløb til brug for tidligere beslutninger. Der er blevet ansøgt om andel i statens udgiftsramme for 2011. Hvis kommunen bruger af den tildelte udgiftsramme udløser det en kommunal udgift. Fra Kommuneplanens redegørelse: Bosætning er helt centralt for kommunens udvikling. Både for opretholdelsen af et sundt erhvervsliv og for kommunens muligheder for at yde service af en høj kvalitet. Kalundborg Kommune skal være en attraktiv kommune at bo i; ikke blot for eksisterende borgere, men også for tilflyttere. Her har kommunen særligt fokus på to grupper: de erhvervsaktive, som kan bidrage til udviklingen af kommunens erhvervsliv og børnefamilierne, som bidrager til en sund balance mellem unge og gamle i kommunen og som kan sikre et bæredygtigt grundlag for kommunens serviceforsyning. Hermed hænger bosætning tæt sammen med kommunens målsætninger for 0326_2011_271863.Bilag_17_Byfornyelse.docm.634499491906419569.docm 2/ 7

både erhverv og for serviceforsyning.... Byfornyelse. Eksisterende byområder opgraderes gennem byfornyelse, eksempelvis som i Kalundborg fremlagt i Masterplan for Kalundborg Midtby. Planerne for Midtbyen med bolig og erhverv vil styrke udviklingen og revitaliseringen af bykernen. Der bør gennemføres en samlet prioritering af byfornyelsesindsatsen, der inddrager behovet for byfornyelse i andre byer - herunder landsbyer - end Kalundborg. Der er aktuelt behov for bygningsfornyelse i "De 100 Huse", Niels Valdemars Alle, Ingeborgs Alle og Poulas Alle. Bebyggelsen "Kalundborg Lyng" er opført i årene 1917-19 i sammenhæng med det dengang etablerede skibsværft som boliger for værftets arbejdere. Kvarteret, der kaldes "De hundrede huse" er beliggende ud mod Slagelsevej og omkring 3 blinde boligveje. Husene er opført som rækkehuse og enkelte dobbelthuse med et lille havelod til hver. I alt 12 rækkehusstokke med 98 boliger og 3 dobbelthuse med 6 boliger placeret i en robust struktur. De er opført af traditionelle materialer og danner et miljømæssigt og arkitektonisk værdifuldt kvarter med de røde tegltage og hvide malede facader. Hver bolig indeholdte oprindeligt ca. 80 m2 bruttoetageareal i 1½ etage, hvori indgik et mindre udhusrum udbygget på husets haveside. Den senere boligudvikling har vanskeligt kunne rummes indenfor de beskedne rammer, hvilket har resulteret i en udbygning i de små havelodder, til trods for vedtagelse af bevarende lokalplan i 1992. Husene er gennem de seneste år blevet forsynet med noget tilfældige vinduesudskiftninger og hoveddøre. De oprindelige skorstene er stort set forsvundet og tilbygninger til udvidelse af beboelsen er opført med eller uden tilladelse. Bebyggelsen har imidlertid bevaret de bærende karaktertræk med rækkehusenes placering i den stramme gadestruktur, forhaverne er bevaret og husenes hvidmalede facader og røde tegltage kendetegner stadig kvarteret. Men det er væsentligt, at forandringer af bebyggelsens arkitektur begrænses. Det kunne derfor være relevant, at definere en bevaringsstrategi for bebyggelsen, hvor både et lokalplantillæg og en byfornyelsesindsats kunne indgå. Med lokalplantillægget kunne det eksempelvis beskrives, hvordan vinduer og døre kunne udformes uden at de absolut skal udføres som de oprindelige, altså finde mere realistiske løsninger i forhold til omkostninger og varmeudgifter. Et plantillæg kunne endvidere behandle spørgsmålet om hvor- 0326_2011_271863.Bilag_17_Byfornyelse.docm.634499491906419569.docm 3/ 7

dan der kunne bygges til, så tilbygninger og udhuse opføres med en tilpasning til byggestilen og haveloddernes begrænsede størrelse. Desuden kunne det overvejes i samråd med beboerne - at indføje bestemmelser om en grundejerforening i området. Lokalplantillægget ville knytte sig til den gældende lokalplan for området. Men plantillægget kunne indgå i en lokalplan for funktionærboligerne, der er beliggende på vestsiden af Slagelsevej. Denne del af den kulturhistoriske helhed er ikke omfattet af lokalplanen i dag. Fremgangsmåde ved bygningsfornyelsen Ved annoncering og møde med beboere og ejere gøres der opmærksom på muligheden for at søge om støtte til bygningsfornyelse, herunder vilkårene for at komme i betragtning til støtte og kriterier for prioritering af de indkomne ansøgninger. Kriterier for støtte til bygningsfornyelse. En ejendom kan kun komme i betragtning til offentlig støtte efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, hvis den er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt, eller hvis den har installationsmangler i form af manglende tidssvarende opvarmning eller toilet uden for boligen. Herudover kan der dog ydes tilskud til omdannelse af erhvervslokaler til udlejningsboliger, hvis erhvervet er nedlagt og ejendommen er egnet til ombygning inden for en rimelig økonomisk ramme. Kommunen kan som vilkår for offentlig støtte stille enhver saglig begrundet betingelse. For "De 100 Huse" vil der primært være tale om istandsættelse af bygningens klimaskærm. Det vil sige tag, skorsten, ydervægge, vinduer, yderdøre m.m. Støtteprocedure: Ejer søger kommunen. Ejer fremsender projekt Kommunen giver tilsagn med evt. betingelser. Ejer gennemfører projekt. Ejer aflægger regnskab. Kommunen tinglyser deklaration. Kommunen udbetaler støtten. Kommunen får refusion fra staten. Kommunens administration af byfornyelsen og støttemidler. I henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer, kapitel 3 og 4, kan der til: 0326_2011_271863.Bilag_17_Byfornyelse.docm.634499491906419569.docm 4/ 7

Bevaringsværdige ejerboliger med en høj bevaringsværdi fra 1-4 og fredede ejendomme ydes støtte med op til 1/3 af den støtteberettigede udgift. Til øvrige ejerboliger kan der ydes støtte med op til 1/4 af den støtteberettigede udgift. Til udlejningsejendomme kan der ydes støtte op til 100 % af den støtteberettigede udgift. Såfremt den forventede støtteberettigede udgift bliver væsentlig mindre end forudset, reducerer kommunen støttebeløbet tilsvarende i den enkelte byfornyelsessag. Støttebeløbet forøges dog ikke tilsvarende, hvis den forudsete udgift bliver højere end forventet. I sådanne tilfælde skal der søges om mertilsagn. Støttebeløbet udbetales sædvanligvis med klausul om tilbagebetaling ved status- eller ejerskifte inden for 1-10 år efter udbetaling af støttebeløbet, afhængig af støttens størrelse. Eksempel: Ingeborgs Alle XX Der søges om tilskud til delvis fornyelse af vinduer og af facademaling. De nye vinduer skal udføres som sprossevinduer med dimensioner og sprosseopdeling, som de eksisterende. Vinduerne skal være i samme farve som de oprindelige. Enkelte eksisterende vinduer og en kvist skal derudover istandsættes. Ejendommen er et af "De 100 Huse". Forventet støtteberettiget udgift 240.000 kr. Støttebeløb (1/4) 60.000 kr. Staten refunderer 50 % af kommunalbestyrelsens udgifter og således vil den endelige udgift for kommunen blive kr. 30.000. I administrationen af lovens støttetilsagn og bevillinger m.m. foreligger forskellige støttemodeller. Bygningsforbedringsudvalg (lovens 30) Kommunalbestyrelses kan beslutte at kompetence og bevilling lægges over til et Bygningsforbedringsudvalg. Udvalget sammensættes af personer med interesse for området, det giver engagement. Et bygningsforbedringsudvalg består af 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen: to medlemmer repræsenterer kommunale interesser, 0326_2011_271863.Bilag_17_Byfornyelse.docm.634499491906419569.docm 5/ 7

to medlemmer repræsenterer grundejerinteresser og et medlem repræsenterer bevaringsinteresser. Samtidig med medlemmerne udpeges en eller flere suppleanter for hvert medlem. For suppleanterne gælder de samme regler som for medlemmerne. De to kommunale repræsentanter kan efter kommunalbestyrelsens ønske være politikere eller embedsmænd. Af de to medlemmer, der repræsenterer grundejerinteresser, kan den ene udpeges fra andelsboligforeningernes interesseorganisationer. De to medlemmer udpeges blandt lokale interesseorganisationer. Er dette ikke muligt, kan medlemmerne i stedet udpeges af relevante landsdækkende interesseorganisationer. Organisationer der varetager bevaringsinteresser kan fx være bevaringsforeninger, lokalmuseer og lokalarkiver. Medlemmerne udpeges for samme tidsrum som kommunalbestyrelsens funktionsperiode, dvs. fire år. Nedsættes bygningsudvalget midt i den kommunale valgperiode, udpeges medlemmerne for den resterende valgperiode. Kommunen stiller sekretariat og sekretær til rådighed for udvalget. Et bygningsforbedringsudvalg kan give en relativ hurtig og smidig behandling Udvalget har kun kompetence indenfor lovens kap. 4, ejerboliger og andelsboliger samt forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse i landsbyer og landdistrikter og kan ikke tildele støtte til udlejningsboliger (fremleje), lovens kap. 3. Kommunens forvaltning vil have nogenlunde det samme arbejde forvaltningsmæssigt med støttetildelingen Selvstændige bygningsfornyelsesbeslutninger I stedet for et bygningsforbedringsudvalg kan kommunalbestyrelsen beslutte selv at træffe beslutningerne eller uddelegere dem. Kommunen har kontrol over hver ansøgning og gælder både lovens kap. 3 og 4, hvorved udlejede boliger også er omfattet. Beslutningerne kan tages på baggrund af en principbeslutning i kommunalbestyrelsen hvor kommunalbestyrelsen beslutter overordnede principper for støttetildelingen, og som man sidenhen refererer til er overholdt når man træffer de enkelte beslutninger. 0326_2011_271863.Bilag_17_Byfornyelse.docm.634499491906419569.docm 6/ 7

Alternativt kan kommunalbestyrelsen uddelegere kompetencen til forvaltningen på baggrund af beskrevne principper. Dette giver i realiteten den mest smidige tildeling af støtte, idet forvaltningen vil kunne tildele støtte fra dag til dag. Bygningskultur Kalundborg har fremsendt forslag om oprettelse af et bygningsforbedringsudvalg. Bygningskultur Kalundborg, ved Ejvind Bitsch, har fremsendt forslag om oprettelse af et bygningsforbedringsudvalg. Plan, Byg og Miljø har drøftet dette med en nedsat arbejdsgruppe for "De 100 Huse", hvor Bygningskultur Kalundborg deltager. Budget 2012. Det skal anbefales at der afsættes kr. 400.000.- i budget 2012 og overslagsårene 2013 2015 til byfornyelse, jf. lovens kap. 3 og 4, primært til "De 100 Huse". Administration af byfornyelsesmidlerne. Det skal anbefales at der ikke nedsættes et Bygningsforbedringsudvalg men at kommunalbestyrelsen uddelegerer kompetancerne på området i videst muligt omfang til Plan, Byg og Miljø. Det vurderes at der på denne måde opnås den for Plan, Byg og Miljø mindst mulige arbejdsbyrde. I forbindelse med "De 100 Huse" vil der fortsat være behov for en tæt kontakt til den allerede nedsatte arbejdsgruppe. Noteret af Poul Fog Mogensen Teamleder / Ingeniør Direkte 59 53 52 53 Mobil 24 45 22 33 poul.mogensen@kalundborg.dk 0326_2011_271863.Bilag_17_Byfornyelse.docm.634499491906419569.docm 7/ 7