Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen,
Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser øge kvaliteten? Hvis dette er tilfældet: Hvad er mekanismen bag? Hvad kræves der?
Dansk Lunge Cancer Register Landsdækkende godkendt og støttet klinisk kvalitetsdatabase for udredning og behandling af lungecancer under Dansk Lungecancer Gruppe Startede 2000 Hjemmehørende på Odense Universitetshospital Tilknyttet Kompetencecenter Syd, Region Syddanmark og RKKP Dækker alle udredende afdelinger, kirurgiske og onkologiske afdelinger der beskæftiger sig med lungekræft.
Dansk Lunge Cancer Register (): Opbygning Afd. CSC Afd. NETVÆRK Netværk Afd. Afd. Afd. Firewall Database
Dansk Lunge Cancer Register : Online skema
System CPR register Afdelinger Patologi Register Cancer Register
: Fra produktion af data til analyse og rapportering of resultater DATA PRODUKTION Inddata fra: Udredning Kirurgi Onkologi CENTRAL DATAMANAGEMENT Samkørsel med eksterne data Validering af data Forberedelse til analyse ANALYSE og RAPPPORTERING FORSKNING CSC TOPICA (Software) Transmission Data management (SQL database) Transmission til åben system Analyse (Stata; Excel) Rapportering: Online rapporter Samkørsel med eksterne centrale registre: CPR Patobank LPR og CR Rapportering: Årsrapporter Kvartalsrapporter Ad hoc rapporter Online rapporter
Rapporter i On line rapporter Offentlige kvartals- og årsrapporter Data til ledelsesinformationssystemerne Audit
Dansk Lunge Cancer Register Første patient inkluderet 1. januar 2000 >40.000 patienter inkluderet 2000 d.d. Stigende datakomplethed > 95 % af alle med lungecancer > 95 % af alle der udredes for lungecancer > 95 % af alle der opereres for lungekræft > 85 % af alle primære onkologiske behandlinger
Deltagere Udredende afdelinger: 14 (100 %) Kirurgiske afdelinger: 4 (100 %) Onkologiske afdelinger: 10 (100 %) Totalt: 28 afdelinger (1994: ca.100 ; 2000:ca. 55)
Eksempler fra
1 års overlevelse
1 års overlevelse - variation
2 års overlevelse
1-2 og 5-års overlevelse før og nu 1 year survival 36,6 40,1 % 2 year survival 19,8 23,0 % 5 year survival 9,8 10,5 % from 2003 2010 (2009 / 2006)
30 dages overlevelse efter kirurgi
30 dages dødelighed efter kirurgi - variation
1 års overlevelse efter kirurgi
1 års overlevelse efter kirurgi - variation
5 yr mortality after surgery- DK 2000: 34,8 %!
Procesindikatorer i Overensstemmelse mellem ctnm og ptnm
Procesindikatorer i Overensstemmelse mellem ctnm og ptnm - variation
Procesindikatorer i
Strukturindikatorer i Tid fra henvisning til operation
Strukturindikatorer i Tid fra henvisning til kemoterapi
Strukturindikatorer i Tid fra henvisning til kemoterapi - variation
indeholder alle elementer I kvalitetscirklen og medvirker positivt til implementering af standard og ny viden Forskning Formidling Implementering
Videnskabelig og teoretisk ramme for Identificer problemerne Prioriter Definer indikatorer og standarder Måle Kvalitetsvurdering Feedback Analyser og udfør audit Implementer kvalitetsforbedringer Gentag 1. Donabedian A. Evaluation the quality of medical care. Milbank Mem Fund Q 1966; 44: 166 206. 2. Palmer RH, Donabedian A, Povar GJ. Striving for Quality in Health Care. Ann Arbor, MI: Health Administration Press, 1991.
Kvalitetsforbedringer i Forskning Kommunikation Internationale guidelines Nationale guidelines Database Rapporter Audit Aktion
et multidisciplinært register Behandling af lungecancer foregår multidisciplinært Forbedring af kvaliteten kræver at man ser på hele patientens forløb fra henvisning til diagnose til behandling, follow-up, rehabilitering og palliation. Forbedring af resultaterne kræver viden om diagnostik og behandling
Konklusioner I er det opfattelsen at et opdateret referenceprogram, en velfungerende klinisk database, veldefinerede standarder og indikatorer, offentlig afrapportering, systematiske audits og organisatorisk fokus er en god metode til at sikre god kvalitet.