TOPI - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller
Syv opsporingsmetoder 1. Regelmæssig ekstern sparring og supervision af alle frontmedarbejdere som led i en løbende opkvalificering 2. Småbørnsteam, hvor viden om de helt små børn samles og spredes til alle, der arbejder med de helt små børn 3. Trivselsundersøgelsen, som anvendes til en løbende og regelmæssig undersøgelse af alle børns trivsel tre gange årligt 4. Overgangsmodellen, som sikrer sammenhæng i barnet liv: vigtig og relevant viden om de enkelte børn overleveres i et aktivt samarbejde med forældrene, med henblik på at barnet oplever at være kompetent i sin nye sammenhæng og eventuelt imødekomme særlige behov for støtte hos børnene 5. Dialogmodellen, som sikrer mere effektive og målrettede møder omkring børn med særlige behov 6. Tovholder, som sikrer koordinering mellem de professionelle og deres handlinger i forhold til et barn samt sikrer, at forældre er fuldt informerede omkring alle tiltag og beslutninger omkring deres barn 7. Hurtig reaktion på underretninger ved implementering af Barnets reform 16. juni 2016 2
Guidelines/indikatorer for trivsel og trivselspositioner som er dynamiske Grøn position Gul position Rød position Et valg er også et fravalg Tryghed og sikkerhed, social trivsel og personlig trivsel OBS på balancen mellem risiko og beskyttende faktorer http://vidensportal.dk/temaer/opmaerksomhedsforstyrrelser/risiko-og-beskyttelsesfaktorer http://vidensportal.dk/temaer/tidlig-indsats/risiko-og-beskyttelsesfaktorer-1 Øjvind Kvello: Børn i risiko OBS på indikatorer for overgreb http://januscentret.dk/wp-content/uploads/januscentret_bekymringsbarometer_online.pdf http://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/siso
At have en fornemmelse af at tilhøre fællesskaber At være tæt forbundet med andre At kunne indgå på lige fod med andre At kunne påvirke fællesskabet, selv at kunne etablere relationer og fællesskaber At få plads til at udtrykke sig, give udtryk for sig selv som del af en gruppe At blive set, hørt, anerkendt, opmuntret Kilde: VIDA projektet/socialstyrelsen
At minimere tvivlen ved at mødes og kende til muligheder Lovgivning og forskellige perspektiver på kerneopgaven: hvor ser vi fra? Barnet i sin kontekst hvor skal indsatserne finde sted? Et barn i trivsel i en familie med flere risikofaktorer Underretning
Trivselsundersøgelse 3 gange årligt Alle børn ses Analysemodellen og handleplan (SMTTE) Gad vide Kontekst, aktør og individ perspektiv (fælles ramme for drøftelse) Den tværfaglige model Hvem gør hvad hvornår og hvordan Dialogmodellen Tværfaglig dialog i de forskellige domæner Overgangsmodellen Sammenhæng i barnets livsbane Almen- og specialområdet 0 16 år (18)
Forudsætning: Ledelse! Facilitering: At blive taget ved hånden! Og god plads til øvelse Forandring: At skabe en fortælling som giver mening Kommunikation, involvering og understøttelse/kompetenceudvikling Ejerskab og engagement Tid og tempo
Hvad skal gennemsyre vores fælles mission og alle de indsatser som ligger under denne? Hvordan forstår vi den professionelles ansvar i arbejdet med barnets trivsel? Hvad er en god grundværdi i forhold til forældreinddragelse? Og hvad er reel, aktiv forældreinddragelse? Det tværfaglige samarbejde? Parallelt arbejde og/eller samarbejde? Hvad er god basisviden i arbejdet med tidlig indsats på tværs? Hvad er forskningen optaget af i arbejdet med tidlig opsporing og indsats? FX resiliens og styrkende samspil, tilknytningsteori, narrativteori, systemteori Hvad gør andre kommuner, som vi kan blive inspireret af?
Et sprog for trivsel Som er fælles på tværs af fagligheder og som understøttes af dialog En systematik i arbejdet med børns trivsel Som er fælles på tværs af fagligheder og som skal understøtte en tidlig opsporing og indsats faciliteret af ledelse Et sæt grundværdier og en grundviden Som er fælles på tværs af fagligheder og som sætter rammen for det fælles arbejde Gennemsyrer børne- og unge politikken