Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide?
|
|
- Christina Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide? Temamøde Region Syddanmark 21 marts 2012 Programleder Jill Mehlbye, AKF Jill Mehlbye, AKF
2 Konsekvenser af social udsathed for børn Manglende trivsel (nærhed, ens reaktioner, forudsigelighed) Manglende stimulering især i den tidligste alder Påvirker hjernens funktion og udvikling Og dermed indlæringsevnen Dårlig ernæring/fejlernæring påvirker koncentrationsevnen og dermed indlæringsevnen
3 Konsekvenser af social udsathed for børn Manglende sociale færdigheder Manglende fornemmelse af egen og andres grænser Påvirker barnets relationer til andre Påvirker barnets trivsel
4 En række støtteforanstaltninger kan iværksættes Kun lidt viden om, hvad der virker men megen viden om, at meget ikke virker Unge, der som årige modtog støtteforanstaltninger over serviceloven 10 år senere 66% har alene en folkeskoleuddannelse Alle unge 24% har kun en grundskoleuddannelse
5 Opsporingsprojektet - opkvalificering af den tidlige indsats Styrkelse af den tidlige indsats tidlig opsporing er en forudsætning for tidlig indsats Udvikling og afprøvning af redskaber til tidlig opsporing af børn i en udsat position i alderen 0- til 10 år
6 Opsporingsmodellen Hvad har vi især vægtet? Løbende faglig kvalificering af det professionelle personale Løbende opmærksomhed på signaler blandt de professionelle på alle børn Forældrene som medspillere Fælles syn på børn systemisk perspektiv Resiliens som fokus Enkle lette redskaber og aktiviteter Baseret på forsknings- og praksisviden
7 Hvad siger forskningen Hvordan kan vi se at noget er galt? Hvilke faktorer er afgørende for at et barn kan overleve dårlige/ringe opvækstvilkår? Hvad kan vi gøre ved?
8 Børnenes adfærd børnene giver os signaler allerede tidligt i problemudviklingen? Adfærdsproblemer og manglende social kompetence i 8-årsalderen kunne allerede identificeres i 18-mdr.s alderen De stille og de angstprægede børn ses ofte ikke Børn fx fra de ressourcestærke familier viser andre typer af problemer såsom angst som ses sent/er mere usynlige og som er sværere at tage fat på i forhold til forældrene Ingen facitliste 100 forskellige tegn på at noget er galt
9 De professionelles adfærd De professionelles berøringsangst Faglig usikkerhed Forskellige tærskler for handlen Vi kan selv syndromet sundhedsplejersken glemmes Faglig sikkerhed fører til handling
10 Trivselsskemaer Opmærksomhed på væsentlige kompetencer og udvikling hos børnene Skærpelse af den faglige dialog og sparring Sikring af tidlige handlinger Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt
11 3. Trivselsskema Udvikling af faglighed Grøn: er glad, gode sociale relationer, selvtillid Gul: Ingen ser barnet, overfladisk i sin kontakt Rød: Er udenfor, viser ingen glæde eller engagement Skal vi gøre noget og hvad Hvad er problemet? Baggrund? Skal vi gøre noget? Hvad?
12 Overgangsskemaer Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer Opmærksomhed på de børn, som har behov for særlig støtte og opmærksomhed Forventningsafstemning ifh. børns udvikling
13 Ekstern konsulentbistand Løbende faglig sparring Nogle der kigger over skulderen og stiller de frække spørgsmål Nye øjne på børnene Mavefornemmelser kan drøftes
14 Trivselscafeer Mulighed for sparring/supervision og rådgivning samt obs. af børn i normalmiljøet For alle professionelle og forældre Let tilgængelig foregår i daginst. og skoler Ingen skriftlighed (men underretningspligt)
15 Beslutningsgrundlag - når vi handler? Først tages beslutninger, så argumenteres der for dem For mange møder uden at der kommer noget ud af dem Kun i ¼ af landets kommuner arbejder man med fælles handleplaner i den tværfaglige samarbejde
16 Udvikling af en dialogmodel - de 4 domæner
17 Vi ser dem ikke De helt små børn Sundhedsplejersken glemmes i det tværfaglige samarbejde Signalerne på manglende trivsel kan være svære at se Behov for særlig fokus på og opsamling af viden om de helt små børn
18 Småbørnsteam Videns opsamling og spredning Mulighed for sparring og konsultation for de professionelle
19 RESILIENS Hvordan overlever børn trods dårlige/ringe opvækstvilkår Positivt selvbillede udvikles I personlige relationer (følelsesmæssig kontakt og nærhed til en nær voksen (evt. andre end forældrene) I succesfyldt opgaveløsning (fx succes i præstationer, i sociale relationer og i sport o.l.) (Rutter). Kompensation for svag social baggrund: gode skoleresultater, sociale kompetencer, højt aktivitetsniveau (Rae Grant m.fl.)
20 Den gode spiral Det kan lade sig gøre at styrke børnene/de unge, hvis institutionen sikrer, barnet bliver set har et socialt netværk i institutionen er i trygge strukturer har positive relationer til pædagogen, som spiller en central rolle som forbillede (Antonovsky)
21 Barnet i sin kontekst samspil og resurser Udviklingsøkologisk model (Bronfenbrenner) LP modellen ICS - modellen
22 Styrkelse af faglig viden og sikkerhed Alle børn ses også de børn, der ikke er så synlige Ekstern supervision og sparring Småbørnsteam Jævnligt fokus på alle børn ud fra et skriftligt observa-tionsskema mhp dialog om barnet Øget intern og ekstern faglig dialog/mere sikkerhed i forhold til tolkning og forståelse af børns signaler på problemer Hurtigere reaktion hos personalet når et barn i gruppen ikke trives, det gælder fx især i forhold til de stille indadvendte børn Fokus på overgange Skriftlig registrering af alle børn på basis af samme skema i alle kommuner i overgangen Evalueringsmøder 3-4 mdr. efter modtagelse af børnene Fælle drøftelser af forventninger til hinanden Skolen/dagtilbuddet afleverer færre børn med problemer som en overraskelse Viden om hinandens kultur og arbejds-gange Den afleverende institution har en klarere fornemmelse af, hvilke opgaver den har i forhold til den modtagende institution/skole
23 Hurtige reaktioner ved underretninger Barnets reform Faste procedurer i kommunen for behandling af underretninger Institution og skole oplever en hurtigere reaktion/information fra de sociale myndigheder efter en underretning Forældre altid deltagende Tovholderfunktion i alle forløb Forældre deltager i stort set alle møder (undtagen professionelle faglige refleksionsmøder) Effektive møder Drøftelse sker på basis af et dialogskema Stor tilfredshed med de tværfaglige møder. Fælles og mere sikre beslutninger
24 Udvikling og implementering 6 kommuner plus forskere inde i en udviklingsproces over ½ år med ca. 10 møder Forskerne søgte at sikre ejerskab i den fælles udviklingsproces Via enighed om fælles værdier og redskaber
25 Indgåelse af fælles kontrakt Midler fra Servicestyrelsen til opgaven til hver kommune forpligtigende samarbejde Kommunernes arbejdsgrupper skulle føde projektleder med ideer mm til den fælles udvikling af en opsporingsmodel på tværs af kommuner Kommunernes styregrupper skulle godkende den fælles opsporingsmodel
26 Implementeringen i kommunerne Plan for hver kommunes implementering og bevidsthed om - Hvad der var den væsentligste forskel i forhold til tidligere Ændret ressourceanvendelse nødvendig Løbende støtte ved forskere og konsulenter
27 Krav til implementering/forandringer Stærk ledelsesstøtte og opmærksomhed Få ledere og medarbejdere til at tage ejerskab og få dem til at se sig som en vigtig del af projektet. At få ledere og medarbejdere til at gøre noget andet uden at sige, at det de gør ikke er godt nok At det først er en succes, når der er skabt en mærkbar forandring/ændring hos den enkelte Der skal være synlige positive resultater/gevinster
28 Store krav til formidling Informationsvirksomhed igen og igen Uddannelse/kurser Skriftlig Mundtlig formidling Kommunerne har anvendt ambassadører med stor succes (lokale formidlingsagenter) Gryden skal hele tiden holdes i kog.
29 Barrierer der skal overvindes Kommuner i stadig forandring Mange projekter, der konkurrerer om opmærksomheden Angst for forandringer angst for tab Det sværeste er at ændre værdier og vante arbejdsgange Gryden skal holdes i kog så man ikke falder tilbage i vante arbejdsgange Det er ikke en liniær proces
30 OBS Principal agent teorien Man har besluttet forandringer men beslutningen er alene det første og nemme skridt til forandring Nye kulturer støder ind i gamle
31 Succes er De nemme enkle redskaber Redskaber og tankegange der passer ind i de eksisterende der er gevinster med status i det professionelle miljø De små ændringers metode Obs på gevinster og succes er
32 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereTOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller
TOPI - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller Syv opsporingsmetoder 1. Regelmæssig ekstern sparring og supervision af alle frontmedarbejdere som led i en løbende
Læs mereModel til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Rikke Møller Findorf, projektleder
Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position Rikke Møller Findorf, projektleder Kommuner der er med i projektet 6 Opsporingsmodellen hviler på forskning og praksis Udviklet i perioden 2010-2012
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereJill Mehlbye. Opkvalificering af den tidlige indsats. ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Forskningsrapport
Jill Mehlbye Opkvalificering af den tidlige indsats ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Forskningsrapport Publikationen Opkvalificering af den tidlige indsats ved tidlig opsporing
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mere6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereOpkvalificering af den tidlige indsats
Jill Mehlbye, John Andersen & Maj-Britt Høybye Hansen Opkvalificering af den tidlige indsats Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen AKF, UdviklingsForum og EVA i samarbejde med Assens, Haderslev,
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereTidlig opsporing af børn i en udsat position
Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i
Læs mereTidlig opsporing af børn i en udsat position
SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I VUGGESTUEN FORORD Opsporingsmodellen
Læs mereOpkvalificering af den tidlige indsats
Jill Mehlbye, John Andersen & Maj-Britt Høybye Hansen Opkvalificering af den tidlige indsats Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen AKF, UdviklingsForum og EVA i samarbejde med Assens, Haderslev,
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereTidlig opsporing af børn i en udsat position
Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i en udsat position.
Læs mereEn forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen
En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen Udarbejdet af Jill Mehlbye og Katrine Iversen, KORA for Socialstyrelsen
Læs mereTOPI -Tidlig opsporing og indsats
TOPI -Tidlig opsporing og indsats Erfaringer og effekt - en tværfaglig implementeringsproces der involverer alle fagligheder og ledelseslag i B&U som arbejder med børn fra 0 til18 år Cita Ammitzbøll, cia@viborg.dk
Læs mereJill Mehlbye og John Andersen (red.) Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Idékatalog
Jill Mehlbye og John Andersen (red.) Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Idékatalog Publikationen Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Idékatalog kan downloades fra hjemmesiden
Læs mereJill Mehlbye og John Andersen (red.) Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Idékatalog
Jill Mehlbye og John Andersen (red.) Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Idékatalog Publikationen Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Idékatalog kan downloades fra hjemmesiden
Læs mereTidlig opsporing af børn i en udsat position
Tidlig opsporing af børn i en udsat position AR B E JD S B E S KR IVE LSE FOR SUN DHEDSP LEJ ERSKER FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereÅrsmøde for Socialtilsyn 2015
Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereOpkvalificering af den tidlige indsats tidlig opsporing.
Opkvalificering af den tidlige indsats tidlig opsporing. 1 1. Forskningsprojektets fokus...3 1.1. Udvikling, afprøvning, vidensopsamling og implementering af opsporingsmetoder...3 2. Den hidtidige forskning
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereLandskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune
Landskonference På Nyborg Strand 28. Maj 2018 TOPI i Baggrund I 2010 2012 Forskningsprojektet Et forsknings og udviklingsprojekt under Socialstyrelsen Udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive
Læs mereSammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud
Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Overgangsmodellen er obligatorisk. Sundhedsplejen Sundhedspleje er et tilbud til alle forældre http://kommune.viborg.dk/borger/boern,-unge-og-familie/sundhed/sundhedspleje/spaed-og-smaaboern-0-til-1-aar
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mereUdviklingen og revideringen af Opsporingsmodellen Baggrundsrapport
Jill Mehlbye Udviklingen og revideringen af Opsporingsmodellen Baggrundsrapport Udviklingen og revideringen af Opsporingsmodellen Baggrundsrapport Udarbejdet af Jill Mehlbye, KORA, for Socialstyrelsen
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTET OPKVA- LIFICERING AF DEN TIDLIGE IND- SATS I KOMMUNERNE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 EVALUERING AF PROJEKTET OPKVA- LIFICERING AF DEN TIDLIGE IND- SATS I KOMMUNERNE SLUTRAPPORT: OPSPORINGSMODEL- LENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER SLUTRAPPORT:
Læs mereFaglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereInformation til forældre om TRIVSELSVURDERINGER
Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Børnenes trivsel er i fokus I Hvidovre Kommune har vi fokus på dit barns trivsel, udvikling og læring, lige fra du og dit barn møder sundhedsplejersken første
Læs mereTRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD
TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD NOVEMBER 2014 TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 2 INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)
Læs mereSPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE
SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE Forord Dette dokument beskriver rammer, mål og forudsætninger for Specialpædagogisk enhed. Sammenhængende børnepolitik
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereGenerelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn
Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereForebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereOvergangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler
Revideret 15. januar 2019 Sagsid: 19/1245 15. januar Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler Fra dagtilbud til skole 2019 Med overgangssamarbejdet ønsker vi at skabe de
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereFOKUS det sammenhængende børneliv
FOKUS det sammenhængende børneliv (FOKUS= Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) Arbejdsgange, metoder, aktivitetsoverblik mv. August 2016, revideret oktober 2017 1 Forord FOKUS (Fælles Opmærksomhed
Læs mereTo ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne
Læs mereforældre om trivselsvurderinger
INFORMATION TIL forældre om trivselsvurderinger i Københavns Kommunes 0-6-års dagtilbud I København har vi fokus på alle børns trivsel Hvordan kan du se, at barnet trives? Eksempel på spørgsmål i TOPI
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereOplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune
Oplæg Udsatte Børn Pecha-Kucha-inspireret Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune v/ lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Læs mereLP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen
LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereTOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR
SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR OVERGANGSMODELLEN ER OBLIGATORISK Sundhedsplejersken informerer forældrene om overgangsmodellen senest ved 7 ugers konsultationen/hjemmebesøg
Læs mereTOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune. Fokus på tværprofessionelt samspil
TOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune Fokus på tværprofessionelt samspil Baggrund ganske kort! 2010 Finde en måde at bryde den opadgående kurve i forhold til anbringelser. Fokus på mindst
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereNy drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB
Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereHandleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO
Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mere