Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide?

Transkript

1 Tidlig opsporing af risikofaktorer Hvordan finder vi de udsatte børn i tide? Temamøde Region Syddanmark 21 marts 2012 Programleder Jill Mehlbye, AKF Jill Mehlbye, AKF

2 Konsekvenser af social udsathed for børn Manglende trivsel (nærhed, ens reaktioner, forudsigelighed) Manglende stimulering især i den tidligste alder Påvirker hjernens funktion og udvikling Og dermed indlæringsevnen Dårlig ernæring/fejlernæring påvirker koncentrationsevnen og dermed indlæringsevnen

3 Konsekvenser af social udsathed for børn Manglende sociale færdigheder Manglende fornemmelse af egen og andres grænser Påvirker barnets relationer til andre Påvirker barnets trivsel

4 En række støtteforanstaltninger kan iværksættes Kun lidt viden om, hvad der virker men megen viden om, at meget ikke virker Unge, der som årige modtog støtteforanstaltninger over serviceloven 10 år senere 66% har alene en folkeskoleuddannelse Alle unge 24% har kun en grundskoleuddannelse

5 Opsporingsprojektet - opkvalificering af den tidlige indsats Styrkelse af den tidlige indsats tidlig opsporing er en forudsætning for tidlig indsats Udvikling og afprøvning af redskaber til tidlig opsporing af børn i en udsat position i alderen 0- til 10 år

6 Opsporingsmodellen Hvad har vi især vægtet? Løbende faglig kvalificering af det professionelle personale Løbende opmærksomhed på signaler blandt de professionelle på alle børn Forældrene som medspillere Fælles syn på børn systemisk perspektiv Resiliens som fokus Enkle lette redskaber og aktiviteter Baseret på forsknings- og praksisviden

7 Hvad siger forskningen Hvordan kan vi se at noget er galt? Hvilke faktorer er afgørende for at et barn kan overleve dårlige/ringe opvækstvilkår? Hvad kan vi gøre ved?

8 Børnenes adfærd børnene giver os signaler allerede tidligt i problemudviklingen? Adfærdsproblemer og manglende social kompetence i 8-årsalderen kunne allerede identificeres i 18-mdr.s alderen De stille og de angstprægede børn ses ofte ikke Børn fx fra de ressourcestærke familier viser andre typer af problemer såsom angst som ses sent/er mere usynlige og som er sværere at tage fat på i forhold til forældrene Ingen facitliste 100 forskellige tegn på at noget er galt

9 De professionelles adfærd De professionelles berøringsangst Faglig usikkerhed Forskellige tærskler for handlen Vi kan selv syndromet sundhedsplejersken glemmes Faglig sikkerhed fører til handling

10 Trivselsskemaer Opmærksomhed på væsentlige kompetencer og udvikling hos børnene Skærpelse af den faglige dialog og sparring Sikring af tidlige handlinger Opnåelse af et fælles syn og forventningssæt

11 3. Trivselsskema Udvikling af faglighed Grøn: er glad, gode sociale relationer, selvtillid Gul: Ingen ser barnet, overfladisk i sin kontakt Rød: Er udenfor, viser ingen glæde eller engagement Skal vi gøre noget og hvad Hvad er problemet? Baggrund? Skal vi gøre noget? Hvad?

12 Overgangsskemaer Opbygning af en fælles syn på børn og risikofaktorer Opmærksomhed på de børn, som har behov for særlig støtte og opmærksomhed Forventningsafstemning ifh. børns udvikling

13 Ekstern konsulentbistand Løbende faglig sparring Nogle der kigger over skulderen og stiller de frække spørgsmål Nye øjne på børnene Mavefornemmelser kan drøftes

14 Trivselscafeer Mulighed for sparring/supervision og rådgivning samt obs. af børn i normalmiljøet For alle professionelle og forældre Let tilgængelig foregår i daginst. og skoler Ingen skriftlighed (men underretningspligt)

15 Beslutningsgrundlag - når vi handler? Først tages beslutninger, så argumenteres der for dem For mange møder uden at der kommer noget ud af dem Kun i ¼ af landets kommuner arbejder man med fælles handleplaner i den tværfaglige samarbejde

16 Udvikling af en dialogmodel - de 4 domæner

17 Vi ser dem ikke De helt små børn Sundhedsplejersken glemmes i det tværfaglige samarbejde Signalerne på manglende trivsel kan være svære at se Behov for særlig fokus på og opsamling af viden om de helt små børn

18 Småbørnsteam Videns opsamling og spredning Mulighed for sparring og konsultation for de professionelle

19 RESILIENS Hvordan overlever børn trods dårlige/ringe opvækstvilkår Positivt selvbillede udvikles I personlige relationer (følelsesmæssig kontakt og nærhed til en nær voksen (evt. andre end forældrene) I succesfyldt opgaveløsning (fx succes i præstationer, i sociale relationer og i sport o.l.) (Rutter). Kompensation for svag social baggrund: gode skoleresultater, sociale kompetencer, højt aktivitetsniveau (Rae Grant m.fl.)

20 Den gode spiral Det kan lade sig gøre at styrke børnene/de unge, hvis institutionen sikrer, barnet bliver set har et socialt netværk i institutionen er i trygge strukturer har positive relationer til pædagogen, som spiller en central rolle som forbillede (Antonovsky)

21 Barnet i sin kontekst samspil og resurser Udviklingsøkologisk model (Bronfenbrenner) LP modellen ICS - modellen

22 Styrkelse af faglig viden og sikkerhed Alle børn ses også de børn, der ikke er så synlige Ekstern supervision og sparring Småbørnsteam Jævnligt fokus på alle børn ud fra et skriftligt observa-tionsskema mhp dialog om barnet Øget intern og ekstern faglig dialog/mere sikkerhed i forhold til tolkning og forståelse af børns signaler på problemer Hurtigere reaktion hos personalet når et barn i gruppen ikke trives, det gælder fx især i forhold til de stille indadvendte børn Fokus på overgange Skriftlig registrering af alle børn på basis af samme skema i alle kommuner i overgangen Evalueringsmøder 3-4 mdr. efter modtagelse af børnene Fælle drøftelser af forventninger til hinanden Skolen/dagtilbuddet afleverer færre børn med problemer som en overraskelse Viden om hinandens kultur og arbejds-gange Den afleverende institution har en klarere fornemmelse af, hvilke opgaver den har i forhold til den modtagende institution/skole

23 Hurtige reaktioner ved underretninger Barnets reform Faste procedurer i kommunen for behandling af underretninger Institution og skole oplever en hurtigere reaktion/information fra de sociale myndigheder efter en underretning Forældre altid deltagende Tovholderfunktion i alle forløb Forældre deltager i stort set alle møder (undtagen professionelle faglige refleksionsmøder) Effektive møder Drøftelse sker på basis af et dialogskema Stor tilfredshed med de tværfaglige møder. Fælles og mere sikre beslutninger

24 Udvikling og implementering 6 kommuner plus forskere inde i en udviklingsproces over ½ år med ca. 10 møder Forskerne søgte at sikre ejerskab i den fælles udviklingsproces Via enighed om fælles værdier og redskaber

25 Indgåelse af fælles kontrakt Midler fra Servicestyrelsen til opgaven til hver kommune forpligtigende samarbejde Kommunernes arbejdsgrupper skulle føde projektleder med ideer mm til den fælles udvikling af en opsporingsmodel på tværs af kommuner Kommunernes styregrupper skulle godkende den fælles opsporingsmodel

26 Implementeringen i kommunerne Plan for hver kommunes implementering og bevidsthed om - Hvad der var den væsentligste forskel i forhold til tidligere Ændret ressourceanvendelse nødvendig Løbende støtte ved forskere og konsulenter

27 Krav til implementering/forandringer Stærk ledelsesstøtte og opmærksomhed Få ledere og medarbejdere til at tage ejerskab og få dem til at se sig som en vigtig del af projektet. At få ledere og medarbejdere til at gøre noget andet uden at sige, at det de gør ikke er godt nok At det først er en succes, når der er skabt en mærkbar forandring/ændring hos den enkelte Der skal være synlige positive resultater/gevinster

28 Store krav til formidling Informationsvirksomhed igen og igen Uddannelse/kurser Skriftlig Mundtlig formidling Kommunerne har anvendt ambassadører med stor succes (lokale formidlingsagenter) Gryden skal hele tiden holdes i kog.

29 Barrierer der skal overvindes Kommuner i stadig forandring Mange projekter, der konkurrerer om opmærksomheden Angst for forandringer angst for tab Det sværeste er at ændre værdier og vante arbejdsgange Gryden skal holdes i kog så man ikke falder tilbage i vante arbejdsgange Det er ikke en liniær proces

30 OBS Principal agent teorien Man har besluttet forandringer men beslutningen er alene det første og nemme skridt til forandring Nye kulturer støder ind i gamle

31 Succes er De nemme enkle redskaber Redskaber og tankegange der passer ind i de eksisterende der er gevinster med status i det professionelle miljø De små ændringers metode Obs på gevinster og succes er

32 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN