Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER



Relaterede dokumenter
Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING. Februar 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I M U S E O L O G I. August 2004

MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING. Februar 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I M U S E O L O G I. August 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I K U L T U R M I L J Ø O G L A N D S K A B S A N A L Y S E. Januar 2003

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret marts 2007

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Kapitel 10: Formål Uddannelsesstruktur og adgangskrav Almene eksamensbestemmelser Generelle eksamensfordringer Undervisningsformer Særlige studieforudsætninger Samlet oversigt over uddannelsens prøver Uddannelsens enkelte discipliner og prøver Pensum Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 2

Kapitel 1: Formål 1. Masteruddannelsen i Etik og værdier i organisationer ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (bek. nr. 682 af 16. august 2002). Uddannelsen hører under Det humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Studienævnet for Filosofi. 2. Masteruddannelsen i Etik og værdier i organisationer er en forskningsbaseret videregående uddannelse, som skal udbygge de studerendes etiske, kommunikative og organisatoriske viden og integrere deres erhvervserfaring med praktisk relevante filosofiske teorier. Uddannelsens sigte er at give den studerende en række professions- og organisationstilknyttede kompetencer, der gør denne i stand til at deltage i organisationens etiske og værdimæssige afklaring og bidrage til den interne dialog og kommunikation herom. Tillige kommer den studerende i besiddelse af en række almene etiske og kommunikative kompetencer, der er relevante både ved afklaringen af egne valg og eget ståsted og ved mere generelle vurderinger og artikulationer af organisationens udviklingsog værdimål. 3. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til 1) at klarlægge forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer 2) at analysere og forholde sig kritisk og konstruktivt til etisk argumentation 3) at artikulere værdier og etiske principper i eget professionelle arbejde 4) at afkode, reflektere og kommunikere de normer, kvaliteter og kompetencer, som udmærker og kan udvikle organisationen 5) at forstå og anvende klassiske og nye organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og samfund og dermed vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og samfundsmæssige placering 6) at forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i organisationers kontekst 4. MEVO er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen har et omfang, der svarer til 1 års heltidsuddannelse (1 årsværk). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 3. Den, der har gennemgået uddannelsen, har ret til at betegne sig Master in Ethics and Values in Organizations (MEVO). Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 5. En masteruddannelse i etik og værdier i organisationer er normeret til 1 årsværk (60 ECTSpoint) og består af fire moduler, der hver vægter 15 ECTS-point. Stk 2. Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at have et fuldtidsarbejde ved siden af, idet undervisningen afvikles som weekendseminarer. Et modul forløber over et semester. Uddannelsens samlede tidsramme er på to år. Masterprojektet kan afvikles på fuld tid efter aftale med vejleder. 3

Stk. 3. De studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. 6. Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb. Følgende uddannelser er adgangsgivende: en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav. Det er muligt at blive optaget uden at opfylde adgangsbetingelserne, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 7. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 8. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Filosofi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 10. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminatorerne. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne aftales mellem eksaminator(erne) og den studerende, og herefter godkendes af eksaminator(erne). 4

12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres og bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet, overføres disse med karakteren bestået, medmindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point per år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i 2) de opnåede bedømmelser 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse 5) meritoverførte prøver 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog 7) den betegnelse uddannelsen giver ret til 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for den beståede del af uddannelsen. 17. En normalside ved skriftlige opgaver udgør 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Studienævnet for Filosofi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 19. Det kræves, at eksaminanden kan demonstrere indsigt i teoridannelser og begreber indenfor etik, kommunikation, organisation og ledelse, og kan anvende disse i relation til konkrete problemstillinger. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og mindre skriftlige opgaver. 5

Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Studiet forudsætter læsefærdighed på engelsk svarende til niveau C samt adgang til computer og internet. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. MEVO indeholder 4 prøver, hvoraf den ene er masterprojektet. Hvert modul afsluttes med en skriftlig prøve. Masterprojektet afsluttes tillige med et mundtligt forsvar. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan Etik og kritisk tænkning (Ethics and critical thinking) intern 15 bestået/ikkebestået 1. semester Etiske værdier i institutioner, organisationer og professioner (Ethical values in institutions, organizations, and professions) Værdier, ledelse og kommunikation i organisationer (Values, management, and communication in organizations) Masterprojekt (Master thesis) intern 15 7-trinsskala 2. semester ekstern 15 7-trinsskala 3. semester ekstern 15 7-trinsskala 4. semester 23. Prøverne i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4. Kapitel 8: Uddannelsens discipliner og prøver 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinjer for prøvens afholdelse og bedømmelse). 6

25. Modul 1: Etik og kritisk tænkning (Ethics and critical thinking) Disciplinbeskrivelse Modulets formål er at give deltageren indsigt i, hvad der kan forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle de spiller i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad det vil sige at anlægge et "etisk perspektiv" i disse sammenhænge. Endvidere vil forskellige aktuelle etikopfattelser: nytteetik, pligtetik og dydsetik blive præsenteret og sat i forhold til begrebet professionsetik. I lyset af dette skal spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og holdbart tages op. Modulet giver deltageren kompetencer til at bruge etikbegrebet og etiske begreber på en reflekteret og kvalificeret måde at klarlægge forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer at analysere argumenter, herunder argumenter, der inddrager etiske værdier og normer at forholde sig kritisk og konstruktivt til andres såvel som sin egen måde at argumentere på i diskussioner, forhandlinger etc. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere evne til at analysere argumenter, herunder argumenter, der inddrager etiske værdier og normer og til at klarlægge forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer. Eksamenspensum: ca. 600 sider, som godkendes af faglærer, således at de dækker det ovennævnte område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Bunden skriftlig hjemmeopgave, hvis emne eksaminanden selv udvælger blandt 3 emner formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser. Opgaven udarbejdes i løbet af 4 uger. Opgavens omfang er max. 15 normalsider. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået Vægtning: 15 ECTS-point. 26. Modul 2: Etiske værdier i institutioner, organisationer og professioner (Ethical values in institutions, organizations, and professions) Disciplinbeskrivelse I modulet arbejdes der med forskellige metoder til at udmønte og integrere et etisk perspektiv. Særlig vægt lægges der på håndteringen af etiske konflikter, fx sådanne som skyldes at forskellige professioner indenfor samme organisation har divergerende værdiopfattelser og professionsetiske normer. Modulet giver deltageren kompetencer til at forholde sig kritisk til, hvordan etik udmøntes i praksis at sætte ord på (ofte skjulte) værdier og normer i deres eget professionelle arbejde og i deres organisation 7

at klargøre etiske konflikter og træffe reflekterede etiske valg at anlægge en etisk synsvinkel på egen organisation og professionelle praksis. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indsigt i forskellige metoder til at udmønte etik i praksis og evne til at formulere værdimål og anlægge en etisk synsvinkel i forhold til sin egen organisation og professionelle praksis. Eksamenspensum: ca. 600 sider, som godkendes af faglærer, således at de dækker det ovennævnte område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Fri skriftlig hjemmeopgave, som behandler teoretiske aspekter indenfor modulets emnekreds. Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af faglærer. Opgavens omfang er max. 15 normalsider. Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgavebesvarelse kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse, jf. 12. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point. 27. Modul 3: Værdier, ledelse og kommunikation i organisationer (Values, management, and communication in organizations) Disciplinbeskrivelse I modul 3 analyseres og diskuteres en række aktuelle organisations- og ledelsesteorier, kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres værdigrundlag og menneskesyn og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. Modulet giver deltageren en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og udviklingen af organisationer, større forståelse af kommunikationens niveauer, funktioner og kontekster med henblik på at anvende kommunikation målrettet, kompetencer til at anvende de gennemgåede teorier på praktiske problemstillinger og samtidig forholde sig kritisk til teoriernes gyldighed, kompetencer til at artikulere goder, værdier, kvaliteter og kompetencer i hjemorganisationen, kompetencer til med udgangspunkt i egen organisation at tolke udviklingen og udpege de væsentligste udfordringer og handlemuligheder med henblik på at erkende og iværksætte forandringer. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere kritisk indsigt i organisationsteorier, ledelsesteorier og forandringsmodeller og evne til at anvende disse på praktiske problemstillinger. 8

Eksamenspensum: ca. 600 sider, som godkendes af faglærer, således at de dækker det ovennævnte område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Fri skriftlig hjemmeopgave, som behandler teoretiske aspekter indenfor modulets emnekreds eller anvender de erhvervede teorier i analysen af en aktuel eller konkret organisatorisk problemstilling. Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af faglærer. I eksamen indgår en 15 minutters mundtlig præsentation af opgavens hovedresultater. Både opgave og præsentation indgår i den samlede bedømmelse. Opgavens omfang er max. 15 normalsider. Den skriftlige opgavebesvarelse kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse, jf. 12. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point. 28. Modul 4: Masterprojekt (Master thesis) Disciplinbeskrivelse Masterprojektet skal omhandle en problemstilling, der har relation til etik, værdier, kommunikation og/eller ledelse i organisationer. Projektet kan have hovedvægt på det teoretiske eller det praktisk eksemplificerende, men begge perspektiver skal være til stede. Emne og problemstilling aftales med vejleder. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demonstrere fortrolighed med analytiske og videnskabelige metoder til behandling af den pågældende problemstilling. Den studerende skal udvise kompetence til selvstændig og dybtgående analyse af problemstillinger indenfor uddannelsens område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Fri skriftlig hjemmeopgave med et mundtligt forsvar, som varer 45 minutter. Det mundtlige forsvar kan indgå modificerende i bedømmelsen. Projektets problemstilling aftales med og godkendes af vejleder. Opgaveomfanget er max. 40 normalsider pr. deltager. Der udarbejdes et resumé af afhandlingen af relevans for hjemorganisationen. Resuméet indgår i helhedsvurderingen. Den skriftlige opgavebesvarelse kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse, jf. 12. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 9

Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Karakteren fastsættes primært på baggrund af det skriftlige produkt. Det mundtlige forsvar kan flytte karakteren +/ 1 karakterpoint. Vægtning: 15 ECTS-point. Kapitel 9: Pensum 29: Der udarbejdes standardpensumlister til undervisningen i modulerne 1, 2 og 3. Det skal imidlertid fremhæves, at et universitetsstudium adskiller sig fra de fleste andre uddannelsesforløb ved, at pensum er vejledende, og at der ikke undervises i hele det fagområde, som omfattes af eksamenskravene. Pensum angiver fagområdets indholdsmæssige bredde og niveau, men betegnelsen vejledende betyder, at fagområdet principielt kan tilegnes ved hjælp af anden litteratur. I eksamenssituationen skal den studerende demonstrere, at vedkommende kan indfri eksamenskravene i det pågældende fag, og alene dette tæller. Hvorledes den studerende har tilegnet sig disse kvalifikationer er principielt uden betydning. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft 01.02.03. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JANUAR 2003. Ikrafttræden 1. februar 2003. Ændring af 10, 12, 22, 24, 25 stk. 2, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3 og 28 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen marts 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 10