Et godt sexliv efter 50 Sex kan give kulør til stort set alt. Lidt sex på forsiden af en avis booster salgstallene. Forbrydelser med seksuelle momenter trækker overskrifter, og reklamer bruger sex som blikfang. Tænk for eksempel på kampagnen Sex om dagen, der skulle få os til at spise mere frugt og grønt. Samme kampagne hed temmelig intetsigende Fem om dagen i resten af verden, inklusive de andre nordiske lande. Det var næppe fordi, danskeres behov for grønt er større end andres, snarere fordi det danske sprog leverede et inspirerende ordspil, der virkelig kunne fange folks opmærksomhed. Og internetdomænet sex.com blev i 2010 handlet til 13 millioner dollar. Men sex er jo også - eller kan være - fantastisk. Det er erotikken, flirten og lysten, passionen og orgasmen. Det er nærheden, varmen og intimiteten med den, man elsker. For de fleste er det også eksklusiviteten, for man har ikke sex med hvem som helst. Har man sex sammen i et kærlighedsforhold, bekræfter man samhørigheden. Det er os to, dig og mig, vi tør være tæt på hinanden og slippe kontrollen på en måde, som vi ikke gør med andre. Men er der ellers nogen grund til at dyrke sex? Er der nogen fordele knyttet til det? Er sex for eksempel sundt? Ja, ifølge de artikler, der kommer med jævne mellemrum i pressen og ugebladene, er der ingen ende på alle de fordele, et aktivt sexliv kan føre med sig: Bedre lugtesans, ro i sindet, lavere blodtryk, stærkere muskler, almen udrensning af kroppen, mere ilt til hjernen, stærkere bækkenbund, bedre immunforsvar, flottere tandsæt. Sex er den rene foryngelseskur, med andre ord. Desværre er der ikke belæg for ret meget af det. Der er ingen tvivl om, at der er en klar sammenhæng mellem helbred og sex. Der er forskning i rigelige mængder, der viser, at ældre med et aktivt sexliv også har et godt helbred, men sammenhængen er nok ikke så entydig, som man kan få indtryk af. Man bliver ikke nødvendigvis sundere, jo mere sex man dyrker. Sandheden er snarere den, at et godt helbred øger chancen for, at man også har et godt sexliv. Men er der overhovedet forskning, der peger på, at sex kan påvirke helbredet i positiv retning? Er der noget ved sex, der gør, at vi simpelthen får det bedre og måske ligefrem lever længere? Skal vi til at indføre sex på recept? For kroppen er der ikke så mange fordele at hente. Sex er jo en form for fysisk aktivitet, så man kan med lidt god vilje argumentere for, at det er god træning. Det må rimeligvis være meget afhængigt af hvordan, hvor længe, og hvor meget energi man lægger i det. Med mindre man bare ligger nydende hen og lader sig betjene, kræver et samleje trods alt et vist muskelarbejde. Og udover at man måske kan styrke nogle muskler, som man ikke bruger til så meget andet, er der også gode chancer for at få pulsen op og luftet lungerne godt igennem. Men ærligt talt - hvis det er fysisk
aktivitet, man er ude efter, er der rigeligt af andre måder at få det på, der dels giver mere alsidig træning for hele kroppen, dels giver større sikkerhed for, at man også får gjort noget ved sin udholdenhed og kondition. Og hvis det er vægttab, man ønsker, skal man dyrke helt urealistisk meget sex for at brænde et antal kalorier af, der batter noget i forhold til vægten. Når det gælder sjælen, er det en anden sag. En ting er den umiddelbare nydelse og tilfredsstillelse, en erotisk oplevelse giver. Sex mellem gode kærester fungerer som sagt også som en her-og-nu bekræftelse på, at forholdet er godt. Et godt sexliv, et godt parforhold og almen tilfredshed med tilværelsen hører sammen. Men også på andre måder har sjælen rigtigt godt af sex eller i det mindste af fysisk kontakt med andre levende væsener. Mennesket er et socialt dyr, der har brug for kontakten og fortroligheden med andre, og hvis vi ikke får det, går det ud over vores helbred. Små børn, der ikke får fysisk eller følelsesmæssig kontakt med andre mennesker, udvikler sig ikke normalt. Kvinder med en varm og kærlig relation til deres partnere, hvor de får mange knus, har lavere blodtryk end kvinder, der ikke får lige så meget positiv fysisk kontakt, og de lader sig heller ikke så nemt stresse af en udfordrende opgave. Positiv fysisk kontakt øger, ligesom forståelse, empati og opbakning fra en ægtefælle eller partner, simpelthen vores chance for et langt liv. Der er mange historier om ældre par, hvor den ene dør, og den anden visner hen og dør meget kort tid efter. Det er faktisk ikke nogen tilfældighed. Man kan sagtens dø af ensomhed. Hvis man efter et langt og godt liv sammen mister sin partner, har man selv en øget risiko for at dø i månederne efter. Ældre har som regel mere ro i livet end dengang, de var unge. Eventuelle børn er flyttet hjemmefra, karrieren kører på skinner eller er lagt permanent på hylden. De har lært sig selv og partneren at kende, ved hvad der tænder, og hvordan nydelsen bliver størst. De går ikke efter størst mulige antal orgasmer på kortest mulige tid, men fryder sig over den lange, sensuelle vej derhen. Men som nævnt det i forrige afsnit kan der alligevel godt være en del sten på vejen til et godt sexliv, når man ikke er helt ung længere. Der er dog ingen grund til at affinde sig med problemer, som man kan gøre noget ved, og i dette afsnit beskriver jeg nogle af de muligheder, der er. Tjek livsstilen Et godt helbred er altså et god basis for et givende sexliv. Jo ældre vi bliver, desto større bliver forskellene mellem os med hensyn til sundhedstilstand afhængigt af de arveanlæg, vi har, det miljø, vi har levet i og ikke mindst hvilken livsstil, vi har haft igennem årene. Arveanlæggene er, som de er, og de er blandt andet med til at påvirke, hvor følsomme vi er for forskellige miljøfaktorer og give os mere eller mindre modstandskraft. Det er der ikke så forfærdeligt meget at gøre ved, men livsstilen bestemmer vi selv. Desværre kommer følgerne efter en sundhedsskadelig
livsstil først mange år efter, at man har udsat sig for den, og det gør det svært at motivere og forebygge. Det er ikke så oplagt for en superpotent 22-årig mand at indse, at de 20 smøger, han ryger, mens han sidder foran computeren om dagen, og de chips, han spiser i sofaen foran fjernsynet om aftenen, kan betyde, at han vil komme til at lide af impotens og sukkersyge, når han er 45. Sexlivet er faktisk en god indikator på helbredstilstanden, både hvad angår krop og sind. Så længe det fungerer, står det ikke helt galt til. Men hvad nu, hvis det er kommet dertil, at det begynder at gå ned ad bakke med både lysten og potensen? Ja, så er det en god idé at starte med et livsstilstjek og tage et kig på de sædvanlige skurke, der stjæler helbred og leveår: Røg, overvægt, stress og for lidt motion. De er farlige hver for sig, og de er endnu værre sammen. Alle fire øger risikoen for åreforkalkning, og dét går ud over sexlivet. Selv hos mænd under 40 er der en sammenhæng mellem, hvor fysisk aktive de er, deres evne til erektion og orgasme samt deres almene tilfredshed med sexlivet. Alkohol er ikke en af skurkene, i hvert fald ikke hvis man holder sig til de officielle anbefalinger, hvad angår mængden. Alkohol, og rødvin især, har i de senere år fået ry for at have en positiv virkning på hjerte og blodkar, og det ser faktisk også ud til, at det er gavnligt for sexlivet. Måske forbedrer det endda evnen til at få rejsning. Men kun i mindre mængder. De fleste mænd vil have oplevet, at alt for meget alkohol kan føre til en temmelig skuffende forestilling i sengen. Er der så overhovedet noget at gøre, hvis man er blevet en småfed sofakartoffel med halvdårlige erektioner? Er det ikke for sent at skifte ham og blive en super-viril førsteelsker? Nej, det er det ikke. Mænd, der kommer i gang med træning og vægttab, kan i stor udstrækning genoprette deres evne til at få erektion. Bare vægttab i sig selv virker positivt. Fedmekirurgi kan give mange mænd både lysten til sex og rejsningen tilbage, og årsagerne er sandsynligvis dels, at deres testosteronniveau stiger, dels at de får bedre selvtillid efter operationen. Også kvinder får et bedre sexliv efter fedmekirurgi og også for dem, er der en sammenhæng mellem det at være fysisk aktiv og at have et godt sexliv. Hvad der er årsag, og hvad der er virkning, ved man ikke med sikkerhed. Men det kan sagtens hænge sådan sammen, at det er træningen, der virker positivt på sexlivet. Man har kunnet måle flere positive forandringer i både hormoner og stofskifte under træning, blandt andet stiger testosteronniveauet. Det er bevist, at fysisk aktivitet fører mange andre gode ting med sig også for hjernen og sindet. Man får mere energi, man styrker sin evne til at opfatte og bearbejde indtryk fra omverdenen, og man forbedrer sin hukommelse. Motion er altså på mange områder en rigtigt god investering for dem, der gerne vil undgå sygdom og skavanker på deres ældre dage.
Snak med hinanden Hvis du har haft samme partner i lang tid, og jeres sexliv altid har været godt og tilfredsstillende for begge, er der gode chancer for, at det bliver ved at være på den måde, uden at det kræver så meget snak. Men hvis der kommer sygdom eller noget andet på tværs, der medfører forandring, er det bedst at tage det op, så snart en af parterne oplever det som et problem for at undgå misforståelser, uopfyldte længsler og ønsker eller ubalance mellem jer. Samtale fremmer som bekendt forståelsen, og du kan ikke forlange, at din partner skal kunne læse dine tanker og kende alle dine drømme, selv om I måske har kendt hinanden i en menneskealder. Der er to vigtige forudsætninger for, at jeres samtale bringer jer videre. Den første er at du er ærlig overfor dig selv og tager dine egne behov alvorligt. Du har lige så meget ret som alle andre til at føle, som du gør, og til at ville, at tingene er på en bestemt måde. Du skal altså gøre dig klart, hvordan du ønsker dig, at jeres sexliv skal være. Hvor vigtigt er det for dig? Har du i det hele taget lyst til at bevare det? Måske er det simpelthen en lettelse for dig, at det er ovre. Du synes måske, det er rart at kunne gå i seng i fred og ro, læse en bog, slippe for krav om at føle lyst og være sexpartner. Eller måske vil du gerne bevare sexlivet, men kun under visse forudsætninger. Der skal måske forandringer til, for at det kan fungere godt. I så fald er det vigtigt, at du gør dig det klart. Den anden forudsætning er, at I er ærlige overfor hinanden, ellers vil jeres samtale bare blive på skrømt. Måske er det helt ok for jer begge, at det erotiske mellem jer bare ebber ud. Tilfredshed med sexlivet kan jo godt være ensbetydende med, at man slet ikke har sex, og at det heller ikke er noget, man savner. Men ellers er det vejen frem, at I går lidt mere i detaljer med tingene. Det kan være svært, hvis I aldrig har været vant til at snakke sex med hinanden. Så må I gøre jer umage for at få tingene lidt på gled. I skal finde de rigtige ord, sørge for at I har god tid, og at stedet og stemningen passer til samtaleemnet. Måske er det en god idé at den, der tager initiativet, varsler partneren, og aftaler et tidspunkt på forhånd. Måske skal I have et glas vin for at give lidt slip på hæmninger og generthed, måske skal I sørge for at sidde i halvmørke med levende lys, eller også snakker I bedst sammen, når I går en tur. Start med at tale om hvordan I synes, at det har været. Hvad har I hver især sat pris på ved jeres sexliv? På hvilken måde er tingene blevet anderledes i forhold til tidligere? Hvad har været godt, hvad har været mindre godt, og hvad er bedre nu? Hvilke ingredienser i jeres erotiske liv vil I gerne bevare? Hvad kan I hver især lide og ikke lide af berøringer, hvor hurtigt eller langsomt skal det gå, er der nye ting, I kunne tænke jer at prøve? Hvad tænder I på, hvad giver lyst, og hvad blokerer den? Hvad kan I lide at gøre ved hinanden - at give og at modtage?
Måske fører jeres samtale til, at der skal vendes helt op og ned på gamle mønstre. Det er noget, der kræver respekt, og at man giver plads til hinanden. Den amerikanske psykolog Bernie Zilbergeld, der blandt andet skrev bogen Better Than Ever om midaldrende og ældres sexliv, delte de ældre ind i Elskere og ikke-elskere, alt efter om de angav, at deres sexliv var godt eller utilfredsstillende. Han beskrev forskellene mellem de to grupper på denne måde: Hvor Elskere accepterer deres partnere som de er, beklager ikke-elskere sig over deres partnere, er fordømmende over for dem og vil gerne lave om på dem. Elskere taler om sex - ikke-elskere tier. Medens Elskere ser tingene, som de er, og er åbne overfor forandring, er ikke-elskere lukkede og forlanger, at tingene skal blive ved med at være som de altid har været. Resultatet er ordinær eller skuffende sex eller slet ingen sex. De ældre, der har bevaret et godt sexliv eller måske først har fået skabt det langt op i en voksen alder, arbejder målrettet på det. De ved, at det ikke kommer af sig selv, men de vil simpelthen hinanden, samlivet og seksualiteten. De giver hinanden tid og plads, ser hinandens positive sider og ser bort fra de negative, og de dyrker deres fællesskab på mange forskellige områder. De kan lide hinanden og føler sig trygge og fuldt ud accepteret af den anden. De kan tale åbent med hinanden om deres sexliv, ligesom de kan tale om alt andet. Hvilket ikke er ensbetydende med, at de siger hvad som helst til hinanden, for respekt og kærlighed betyder naturligvis også, at man ikke vil såre hinanden. Snak med lægen Den 74-årige kvinde til sin læge ved slutningen af konsultationen:...og så er der det med min mand, det er ikke så godt med potensen, som det har været Lægen: Ja, men nu er han jo også en ældre herre. Læger har ofte svært ved at tale med deres patienter om sex, og det gælder særligt de ældre patienter. I det korte eksempel ovenfor kommer lægen til at signalere, at patienten ikke kan forvente andet i den alder, og patienten vil formentlig føle sig flov over at have bragt det på bane. Det er et vanskeligt emne for begge parter, der er generthed, blufærdighed og angst for at overskride den andens grænser. For lægen er det specielt vanskeligt at bringe emnet på bane, hvis der er en stor alderforskel mellem hende/ham og patienten, hvis lægen og patienten har forskellige køn, forskellige religioner og kultur eller måske ikke samme seksuelle orientering. En amerikansk undersøgelse af i hvor stor udstrækning gynækologer drøftede seksuelle problemer med deres patienter, viste, at kvinder gjorde det oftere end mænd, og at yngre gynækologer gjorde det oftere end ældre.
Seksualitet, og den måde man praktiserer den på, er jo noget meget personligt med private oplevelser, man sjældent taler helt åbent med venner og bekendte om. Man er fortrolig med sin egen måde, men ikke med andres. Lægen kan synes, det føles akavet eller være bange for at støde patienten ved at tage alt for private ting op, men det er der slet ikke er nogen grund til. De fleste ældre vil faktisk meget gerne drøfte eventuelle seksuelle problemer med deres læge. Hvis de bliver syge, vil de gerne vide, om sygdommen vil gå ud over deres seksuelle lyst eller funktion, og de vil også gerne vide, om den medicin, de får ordineret eller den behandling, de skal have, vil påvirke deres erotiske liv. Men her kan så lægens næste bekymring komme på banen. Det er angsten for, som en gruppe engelske praktiserende læger udtrykte det, at åbne for en Pandoras æske. At der altså pludselig myldrer problemer frem, som lægen måske for det første ikke er uddannet til at løse, for det andet slet ikke har mulighed for at komme tilstrækkeligt i dybden med på den korte tid, der er til rådighed for en konsultation. Men der er bare ingen vej udenom, lægerne må af flere forskellige grunde komme ud over berøringsangsten over for deres patienters seksualitet. En af grundene er den voksende opmærksomhed på, at seksualiteten er vigtig for menneskers livskvalitet, og at det også gælder de ældre generationer, der som bekendt bliver større og større. Men det handler ikke bare om livskvalitet. Der er også hardcore medicinske sammenhænge, som det er vigtigt at finde. Hvis sexlivet pludselig bliver dårligere, kan det i høj grad være en første advarsel om et medicinsk problem, som lægen bør høre om og måske netop kan gøre noget ved. Der er som nævnt en klar sammenhæng mellem rejsningsproblemer og hjerte-karsygdom. Og fordi blodkarrene i penis er så små sammenlignet med for eksempel kranspulsårene i hjertet, kan der komme rejsningsproblemer helt op til fem år, før manden har andre symptomer på åreforkalkning. Hos mænd i 60-årsalderen, der ikke har mærket nogen problemer med hjertet, men som går til læge med rejsningsproblemer, har 75 procent for meget fedt eller kolesterol i blodet, 25 procent sukkersyge og 25 procent forhøjet blodtryk. Problemer med erektionen kan altså være en første advarsel om, at det er nu, der skal gøres noget, hvis man vil undgå problemer med kredsløbet i resten af sin levetid. Snak med en sexolog Hvis der er problemer, I ikke selv kan løse, og jeres egen læge ikke kan hjælpe, kan det være en rigtigt god idé at få en samtale med en sexolog. Selv om der er en god forklaring på problemerne som for eksempel en kronisk sygdom, der ikke er så meget at gøre ved, kan sexologen hjælpe ved at give råd om, hvordan man under de givne omstændigheder får det bedst mulige sexliv. Det kan føles trygt at vide på forhånd, at det udelukkende handler om rådgivning og samtaler. En sexolog
udfører ikke behandlinger, hvor berøring af klienten indgår, og man skal heller ikke have tøjet af hos sexologen. En sexolog er uddannet til at behandle for eksempel problemer med manglende lyst eller ophidselse, orgasmeproblemer, for tidlig sædafgang og angst, skam og skyldfølelser, der forhindrer en i at få fuld glæde af sin sexualitet. Det er vigtigt at vælge sexolog med omhu, da titlen ikke er beskyttet og ikke kræver autorisation. Enhver kan kalde sig sexolog og tage folk i behandling uden anden uddannelse end sin egen erfaring. Dansk Forening for Klinisk Sexologi har en hjemmeside, hvor man kan finde en liste over kliniske sexologer, og disse har oftest en sundhedsfaglig uddannelse i forvejen og herefter en overbygning i sexologi. Der er også sexologiske afdelinger på tre af landets sygehuse. Skal man til konsultation på en af dem, kræver det en henvisning fra lægen. Men der er også andre muligheder. Det letteste er at spørge sig frem eller at søge på nettet. Knib sammen Bækkenbunden er de muskler, der så at sige holder dig sammen forneden og sørger for at tarme, blære med mere ikke falder ud, når du står oprejst. Bækkenbundsmusklerne ligner en hængekøje, der sidder fast på kønsbenet foran og halebenet bagtil. Endetarmen, urinrøret og skeden passerer gennem huller i bækkenbunden, som man skal kunne stramme og knibe sammen om for at kunne styre afføring og vandladning. Ligesom alle andre muskler har de en tendens til at blive svagere med alderen, og der er også andre forhold, der har indflydelse på bækkenbunden: Overvægt, langvarig hoste, graviditeter og mange tunge løft belaster bækkenbunden og gør det ekstra vigtigt at holde den ved lige. Og hvordan gør du så det? Ja, forudsat at nerverne i bækkenbunden ikke er beskadiget, kan musklerne trænes op ligesom alle andre muskler. Men hvis du leder efter en maskine til bækkenbundstræning i fitnesscentret, vil du nok gå forgæves. Her er du overladt til din egen indsats. Det er nu også en fordel, for du kan faktisk træne når som helst og hvor som helst, uden at andre lægger mærke til det. Til at starte med må du finde de rigtige muskler, og det gør du ved at knibe sammen om endetarmen. Hvis du er helt utrænet, er det nemmest at gøre det, mens du ligger på ryggen med bøjede knæ. Når du kniber hårdt nok sammen om endetarmen, følger resten af bækkenbunden med. Du skal kunne føle, at tarmen ligesom bevæger sig opad i bækkenet, når du kniber. Prøv at lade være med at bruge musklerne i balder eller lår, og du må endelig ikke presse udad eller holde vejret, imens du kniber, for så belaster du bækkenbunden i stedet for at styrke den. Er du i tvivl om du nu gør det rigtigt, kan du lægge en finger mod endetarmsåbningen og mærke, at ringmusklen strammer til. Når en mand kniber rigtigt, vil han kunne mærke at penisroden
bevæger sig lidt opad, og kvinder kan mærke med et par fingre i skeden, at musklerne trækker sig sammen, og den øverste del af skeden løfter sig. Når teknikken er på plads, kan du gå i gang med selve træningen. Det er bare at tage fat og knibe, alt det du kan. En muskel bliver kun stærkere, hvis man presser den til at yde lidt mere, end den egentlig er i stand til. Så du skal langsomt øge knibet, indtil du er oppe på det maksimale, du kan klare, og så lægger du et ekstra kul på, kniber lidt til, holder det så længe du kan og lidt til, helst ti sekunder, og så må du slappe af, helt af, i ti sekunder. Så kniber du igen og gentager det nogle gange. Det gør du så et par gange om dagen. Ind imellem kan du også lave serier med hurtige knib, hvor du kun kniber i et sekund, men stadig med så meget kraft, du kan klare. Resultatet afhænger helt af indsatsen, og der er ingen genveje. Men som med anden træning er resultatet umagen værd. En stærkere bækkenbund betyder mindre risiko for, at du får problemer med at holde på urin, luft eller afføring i din dagligdag og dermed også i forbindelse med sex. Så kan du bedre slappe af og nyde. Når du bygger muskler op, dannes der også nye blodkar, så musklerne kan få den ilt og de næringsstoffer, de har brug for. Det vil sige, at træningen også øger blodgennemstrømningen i bækkenet, og måske betyder det, at du har lettere ved at blive ophidset, få rejsning eller blive fugtig i skeden. En stærkere bækkenbund betyder også for kvindens vedkommende, at hun kan bruge sine muskler til at lege lidt med penis under samlejet og måske også mærker den bedre. For mænds vedkommende er knibeøvelser mest undersøgt efter operation for kræft i blærehalskirtlen, hvor det har god effekt både på evnen til at holde på vandet og sexlivet. Men der er endnu sparsom forskning omkring, hvordan bækkenbundsøvelser virker på ældres sexliv, når der ikke er problemer med inkontinens eller andet. Skade kan det dog næppe, så knib endelig. Styrk rejsningen Hvad betyder det, at en mand er maskulin? I mænds egne øjne er det, i henhold til en svensk undersøgelse, at være tryg, kunne gennemføre et samleje og være uafhængig af andre. Svenskerne mente, at det var et større slag mod mandigheden at blive impotent end at blive arbejdsløs, men der er betydeligt nemmere adgang til hjælp for den, der bliver arbejdsløs, end til den, der bliver impotent. En mand, der mister evnen til at kunne få en stiv penis og gennemføre et samleje, bliver hårdt ramt på selvfølelse og selvtillid. Han vil undskylde, bortforklare, trække sig fra situationer, der kan resultere i sex - men han vil sjældent søge hjælp, netop fordi han synes, at det er så flovt. Og rigtigt mange mænd oplever problemer med rejsningen, nogle kun af og til, andre jævnligt. En femtedel af alle mænd er impotente, problemet bliver hyppigere med stigende alder, og næsten hver tredje mand over 65 kan ikke længere kan få tilstrækkelig erektion til et samleje.
Kvinder har det lidt nemmere her. Samleje kan være ubehageligt og gøre ondt, men det er ret sjældent, at kvinder slet ikke kan gennemføre det. Da kvindelighed ikke på sammen måde som mandlighed forbindes med at være seksuelt udfarende, bliver kvinder heller ikke ramt helt så hårdt på deres selvbillede, hvis de ikke kan dyrke sex. Tidligere mente man, at der i langt de fleste tilfælde var en psykologisk årsag til impotens, og det er det måske også hos de helt unge mænd. Men efterhånden har det vist sig, at man faktisk kan påvise en fysisk årsag hos fire ud af fem mænd med impotens. Oftest drejer det sig om åreforkalkning. Da Viagra kom på markedet, var det en enorm hjælp til de ældre mænd med rejsningsproblemer. Det var på mange måder en revolution, dels kulturelt - ældre borgere fik pludselig ret til et sexliv - dels selvfølgelig medicinsk. Indtil dette tidspunkt var den almene opfattelse som nævnt, at rejsningsbesvær skyldtes psykiske problemer, der skulle behandles med psykoterapi, og denne behandling hjalp ikke synderligt på åreforkalkning. Men med Viagra kunne man påvirke blodkarrene i penis, så manden kunne få erektion, og også beholde den længe nok til at tilfredsstille sin partner. Forudsætningen for, at Viagra og lignende præparater kan virke, er dog, at manden har lyst til sex, så det hjælper ikke, hvis han har mistet lysten. Lysten starter hele kaskaden af hændelser, der altså ikke bare får manden til at tænke på sex og måske - alt efter omstændighederne - gå i aktion for at få det, men også gør hans krop klar til det. Ved alvorlig åreforkalkning kan blodkarrene være så stive, at de dårligt kan udvide sig. Da vil det også være begrænset, hvor meget effekt man kan få af Viagra. Men for mange mænd, især de ældre, er problemet, at de ikke har nok af det stof, der sørger for at udvide blodkarrene i forbindelse med erektionen, så der kommer fart på blodtilstrømningen. Stoffet hedder cgmp, og Viagra virker ved at sørge for, at der er nok cgmp i blodkarrets væg. Summen af hele processen bliver en penis, der både er stivere og holder sig stiv i længere tid. Typisk virker Viagra 30-45 minutter efter, at man har spist pillen, og virkningen varer ved i fire - fem timer. Der er par andre midler, der virker på nogenlunde samme måde som Viagra, for eksempel Cialis. Dog holder effekten af midlet Cialis længere, helt op til 36 timer. Al medicin medfører risiko for bivirkninger, og sådan er det også med de potensfremmende midler. Udvidelsen af blodkarrene er ikke begrænset til penis. Nogle bliver røde i ansigtet, og andre får hovedpine. Blodtrykket kan falde. Visse typer medicin, for eksempel nitroglycerin der bruges mod hjertekrampe, bør ikke bruges samtidig som Viagra. Desuden kan Viagra midlertidigt påvirke synet, så blå og grønne farver virker anderledes, eller alt får et blåligt skær. Kvinder har ingen glæde af at tage Viagra. Det øger hverken kvinders lyst, liderlighed, evne til at få orgasme eller orgasmens kvalitet.
Men rejsningsbesvær er jo ikke bare mandens problem, det påvirker også partneren og hele relationen. Partneren kan mærke, at manden har mindre lyst end tidligere og trækker sig fra det seksuelle samliv, og kvindelige partnere til impotente mænd fortæller, at de selv har problemer med nedsat lyst, tørhed i skeden og med at få orgasme. Der er forsket en del omkring effekten af Viagra. Blandt andet har psykologen og sexologen Julia Heiman fra Kinsey-instituttet og hendes kolleger undersøgt, hvad behandling med potensfremmende midler betyder for et veletableret parforhold mellem en mand, der oplever problemer med rejsningen, og en seksuelt normalt fungerende kvinde. Mændene fik Viagra, og det medførte, at deres erektionsevne blev bedre og antallet vellykkede og tilfredsstillende samlejer blev flere. Mændene følte sig generelt bedre tilfredsstillet seksuelt, men de blev også følelsemæssigt bedre tilpas. Deres kvindelige partnere syntes også, at deres sexliv blev bedre. De blev ikke blot oftere seksuelt tilfredsstillede, men de følte sig også mere attråede og oplevede, at deres egen lyst blev stærkere. Inden mændene i Julia Heimans undersøgelse fik Viagra, følte kvinderne sig seksuelt utilfredsstillede, og de syntes som udgangspunkt, at deres sexliv med ægtefællen efterhånden skrantede. De ønskede en forandring, og de ville gerne have en løsning på deres mænds rejsningsproblem. Sådan er det ikke nødvendigvis for alle kvinder. Hvis man er kommet lidt op i årene, og lysten efterhånden er aftaget, kan det føles naturligt, at sex ikke mere er en del af livet. Så kan Viagra være mere til besvær end glæde. Den amerikanske sociolog Annie Potts har interviewet 27 kvinder, hvis mænd begyndte at tage Viagra. Kvinderne var i gennemsnit 53 år og havde ikke haft samleje i nogle år. Formålet var at sætte fokus på negative følger af brugen af Viagra, og Annie Potts afdækkede flere problemer. De behandlende læger betragtede generelt rejsningsbesvær som noget, der udelukkende var mandens problem, og kvinderne følte sig ikke taget med på råd i forløbet. Deres mænd gik alene til læge og begyndte på behandlingen uden at diskutere det med deres partnere, som tilsyneladende formodedes at blive glade og tilfredse med resultatet. Men en kvinde efter overgangsalderen, der ikke har haft samleje i nogle år, synes ikke nødvendigvis, at det er lykken med tilnærmelser måske flere gange på et døgn. Lysten er ikke så stor, og kroppen og slimhinderne i skeden kan ikke holde til det. Hun risikerer rifter i slimhinden, skedebetændelse, blærebetændelse og underlivssmerter. Men det kan være svært at sige nej. Kvinden vil måske gerne støtte sin mand og hans nyvundne maskulinitet. Hun vil gerne give ham den gode oplevelse, som et vellykket samleje er. Og når han nu har taget den ikke helt billige pille og kommer anstigende med en kæmpeerektion, skal den jo også bruges, investeringen skal så at sige give et afkast. Enkelte kvinder angav, at sex i modsætning til tiden før Viagra blev meget penisfikseret, og det oplevede de ikke som en forbedring. Det hele kom til at handle om mandens erektion og hans udløsning, mens kvinderne savnede kæl, forførelse og forspil. For manden var dette ikke så
nødvendigt mere, og det var en ulempe især for de lidt ældre kvinder, der havde brug for et længere forspil for at gøre skeden fugtig og klar til sex. Der var også kvinder, der syntes, at det var helt i orden, at sex ikke længere var en del af livet. De savnede det ikke, det var en del af den naturlige aldring, som de fint kunne leve med. Det var andre ting, der knytter dem til deres partnere. Kærlighed, venskab, den fælles historie og de fælles værdier. De følte, at sex for dem var et afsluttet kapitel, og de syntes ikke, at der var nogen grund til at genoptage det. De kunne tværtimod føle sig tromlet af deres mænd, der med deres nye lyst og evne til sex pludselig var et helt andet sted, end de selv var. På denne måde kan behandling med Viagra og lignende stoffer bidrage til at skabe afstand mellem parterne i en relation. Det understreger, hvor enormt vigtigt det er at snakke sammen om, hvilke forventninger man hver især har til forholdet også på det seksuelle område. Viagra og lignende medicin er det, man først prøver ved rejsningsbesvær. Hvis det ikke er nok, er der andre midler. Der findes for eksempel et præparat, man sprøjter direkte ind i penis, og en stift, der føres ind i urinrøret. Begge dele giver erektion i løbet af kort tid. Der findes også en gummiring, der kan sættes omkring penisroden for at bevare stivheden i længere tid, og den kan eventuelt kombineres med en penispumpe, der hjælper penis med at fylde sig med blod. Hvad med hormoner? Der er, som jeg har skrevet tidligere, et utal af hormoner med forskellige funktioner i vores kroppe, men når det drejer sig om at påvirke sexlivet, er det østrogen og testosteron, der er de vigtigste. Østrogen falder brat i forbindelse med overgangsalderen. Dette plejer ikke direkte at påvirke kvindens lyst til sex. Generelt er det sådan, at kvinder, der har haft et godt og lystfyldt sexliv før overgangsalderen, også har det efter. Nedsat sexlyst afhænger mere af, hvordan det står til med ens helbred, ens relation til partneren og tilfredsheden med livet i det hele taget. Man kan heller ikke behandle manglende sexlyst med østrogen. Men det lave østrogen efter overgangen kan alligevel lave ravage i sexlivet, fordi slimhinden i skeden bliver tyndere og mister elasticitet og fugt. Det betyder, at slimhinden lettere får små revner i forbindelse med sex, det gør ondt, og der kommer lettere betændelse. Faktisk er tynde og tørre slimhinder den vigtigste årsag til, at kvinder efter overgangsalderen afholder sig fra at dyrke sex. Hvis man vil føre slimhinden tilbage til den tilstand, de havde før overgangsalderen, er der kun én ting, der hjælper, og det er østrogen. Man kan få østrogen i form af tabletter, plaster eller creme. Disse tre metoder betyder, at man behandler hele kroppen, hvad der kan være behov for, hvis man har invaliderende hedeture, der for eksempel kan medføre, at ens nattesøvn er elendig. Men hvis det kun er i skeden, man har gener, kan man få østrogen i form af stikpiller, der kun behandler skeden og urinblæren, der ligger lige foran skeden. Behandling med østrogenstikpiller har ingen
alvorlige bivirkninger og kan bruges af alle. Behandling med piller, plaster eller creme kan i begyndelsen give ømhed i brysterne, og hvis man tager østrogen i ti år eller mere, kan der være en øget risiko for brystkræft. Særlig i starten af behandlingen kan der også være en risiko for blodpropper, typisk i lunger eller ben. Til gengæld er der måske en mindsket risiko for blodprop i hjertet. Når der gælder behandling med østrogen skal der tages hensyn til mange forskellige individuelle helbredsforhold, som det er vigtigt at tale med sin læge om. Hvis man ikke vil bruge hormoner, er det vigtigt at bruge et godt smøremiddel i forbindelse med sex. Det bør være silikonebaseret, for det holder virkningen i længere tid end det vandbaserede, der hurtigere tørrer ind, når man har sex. Man kan gå på apoteket og spørge, men det vil de færreste nok bryde sig om. Apotekerne har endnu ikke rigtigt forstået, at deres rådgivning skal gives på en noget mere privat måde end ved en åben skranke, hvor naboen kan stå med ørerne på stilke, hvis han nu også tilfældigvis er der. Så hellere handle på nettet eller gå til en butik, hvor de sælger sexlegetøj, som for eksempel Lust i Århus eller København. Her får man god og venlig rådgivning, ikke bare om gode smøremidler, men også om mange andre spændende ting, der kan bruges til at sætte lidt kulør på sexlivet. Behandling med østrogen er kun aktuelt for kvinder. Anderledes er det med testosteron, der mandlige kønshormon. Det er, som tidligere nævnt, et lysthormon for både mænd og kvinder. Men en mand skal have unormalt lavt indhold af testosteron i blodet, for at et testosterontilskud skal have nogen effekt. Hvis han har testosteronværdier, der er normale for hans alder, får han ikke større sexlyst af et tilskud. Han risikerer kun at få ubehagelige bivirkninger: Han bliver hidsig og aggressiv, får uren hud og forstørret prostata. Kvinder kan dog opleve, at et tilskud af testosteron har positiv virkning på deres sexlyst, særlig når de er lidt oppe i årene. I mange lande er det faktisk almindeligt at behandle kvinder efter overgangsalderen med et hormontilskud, der både indeholder østrogen og testosteron. Testosteron synes at have en god virkning på både lyst, ophidselse og tilfredsstillelse hos kvinder, og det kan også øge kvindernes energi og almene velbefindende. Men det er vigtigt at sige i denne forbindelse, at der er en meget stor såkaldt placeboeffekt, når man behandler nedsat sexlyst. Det vil sige, at kalktabletter er glimrende til formålet, hvis bare man tror, at de indeholder noget, som man bliver kolossalt liderlig af. Påstanden om, at sex i langt højere grad foregår mellem ørerne end mellem benene, er altså ikke helt ved siden af. En anden vigtig ting at nævne er, at testosteron også har bivirkninger for kvinder. Det øger eksempelvis tendensen til uønsket hårvækst og bumser. Holdt op imod fordelene synes mange kvinder dog, at disse bivirkninger er til at leve med. Værre er det, at testosteron måske øger risikoen for åreforkalkning, forhøjet blodtryk og en uhensigtsmæssig påvirkning af stofskiftet, der medfører at fedtet hober sig op på maven. Det er endnu ikke afklaret. Det er nok derfor,
testosteron til kvinder endnu ikke er godkendt i Danmark, selv om det er godkendt i alle landene omkring os.