NR. 3 April 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ny virkelighed er lige om hjørnet: Indsatsledelse på en tablet Side 24-27
BRANDVÆSEN NR. 3 April 2014 12. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2014 er 14. april 2014. Indhold Leder: Mon vi får, hvad vi ønsker? Af Niels Mørup...side 3 Navne: Peter Dræbye slutter i Hvidovre....side 4 Søren Hansen, midlertidig chef i Hvidovre...side 5 Tom Behnke, ny chef for Beredskabsforbundet...side 5 Hans Nyfjord, tidsbegrænset chef i Nyborg... side 6 FKB: Ny formand i Kreds 5....side 8 Seniorer næsten op at flyve....side 8 Bog: Det korte liv den lange død...side 9 Risiko og katastrofer: Spørg brugerne, hvad de vil vide. Ikke eksperterne...side 10 Danmark uden for FNs samarbejde om risikoreduktion Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 12 På vej mod den klimarobuste kommune Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 12 10 nye værktøjer til evaluering af indsatser Af Therese Sachs og Mikkel Bøhm...side 14 FKB årsmøde 2014: Tilmelding af brandpunkter...side 15 Forebyggelseskonference: Netværk skal styrke sagsbehandlingen...side 18 Inspiration til fremtiden....side 18 Ildfluer, brandkadetter, ungdomsbrandvæsen osv.....side 19 Kan ikke spare på løn, frivillige får ingen Af Svend Erik Møller og Jarl V. Hansen...side 20 Nyt værktøj: Indsatsledelse på en tablet...side 24 Fælles løsninger....side 25 Alle deler informationer med alle....side 26 Gavlen styrtede sammen...side 27 Biologisk beredskab: Biologisk beredskab hører med til virkeligheden Af Casper Bünner....................................... side 28 Biologiske hændelser....side 28 Om CBB...side 29 Droner: Video fra luften giver bedre overblik...side 30 Næste gang får dronen termisk kamera....side 32 Paraffin: Den praktiske oprensning er kommunens ansvar...side 33 Hvem sælger...side 34
April 2014 BRANDVÆSEN LEDER Mon vi får, hvad vi ønsker? Om ca. 20 dage deltager vi i det sidste af de planlagte møder i Redningsberedskabets strukturudvalg. Selv om det har været en medrivende og spændende proces, skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det bliver dejligt at få sat et foreløbigt punktum for det arbejde. Vi har lagt mange timer i det, og snart har vi gjort, hvad vi kunne. Derefter er det op til politikerne at træffe en beslutning på baggrund af vores forarbejde. Det er vigtigt, når man vender mange sten, at man også formår at stoppe op og vide, hvornår bolden skal gives videre til de næste spillere. Eftersom arbejdet i strukturudvalget endnu pågår, finder jeg det ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at løfte sløret for en eller flere af de modeller, som har været drøftet på møderne Der er vi næsten. Men også kun næsten, og eftersom arbejdet i strukturudvalget endnu pågår, finder jeg det ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at løfte sløret for en eller flere af de modeller, som har været drøftet på møderne. Meget kan stadig nå at ændre sig. I næste nummer af BRAND- VÆSEN ved vi straks meget mere om det endelige udkomme af arbejdet i strukturudvalget, og så vil vi naturligvis kommentere på det. VI ER BORGERNES BEREDSKAB Her og nu kan jeg reflektere over arbejdet i gruppen. Har vi alle været gode nok til at holde os det overordnede mål for øje? Er det det samme, vi arbejder hen mod alle sammen? Vil vi alle bare det bedste beredskab for borgerne i Danmark? Jeg vil ikke udelukke, at der kan være flere veje til at opnå netop det. Jeg vil heller ikke hævde, at FKB har patent på de vises sten. Men jeg kan med sindsro sige, at vi til hver en tid i arbejdsgruppen har arbejdet loyalt for at opnå den for borgerne bedste løsning. Vi har altid holdt fokus på den overordnede præmis. Og vi har formået at forklare vores holdninger ud fra netop denne præmis, således at der ikke kan være tvivl om, at der for vores vedkommende ikke har været andre hensyn, der spiller ind. Der skal ikke efterfølgende være tvivl om, at vi altid har inddraget relevante kriterier og fundamentale hensyn. Der er intet af det, vi har gjort og sagt, som skyldes, at vi bare har ønsket at hytte vores eget skind. Og jeg håber så sandelig, at alle andre medlemmer af arbejdsgruppen kan sige det samme. SPÆNDING OM FREMTIDEN Medgivet; der er meget på spil for både de kommunale redningsberedskaber og for Beredskabsstyrelsen (måske især for Beredskabsstyrelsen), men så meget mere vigtigt er det, at vores input til og arbejde i strukturudvalget til alle tider er forgået på en måde, som vi kan være stolte af. Vi har sat det gode beredskab og borgernes ve og vel højest! Når vi nu som sagt om tre uger har sidste møde, vil vi med spænding afvente det næste led i den beslutningsproces, som skal munde ud i ny aftale om redningsberedskabet efter 2014. Nu skal politikerne for alvor på banen. Særligt spændende bliver det, i hvor stort omfang Beredskabsstyrelsen, KL og FKB inddrages og får lov til at rådgive. Det er klart, at Beredskabsstyrelsen vil være velegnet til at rådgive om de opgaver, som Beredskabsstyrelsen har varetaget. Men lige så klart er det, at vi er bedst egnet til at rådgive om den kommunale opgavevaretagelse og en eventuel udvidelse heraf. Jeg kan med sindsro sige, at vi til hver en tid i arbejdsgruppen har arbejdet loyalt for at opnå den for borgerne bedste løsning. Vi har altid holdt fokus på den overordnede præmis. Og vi har formået at forklare vores holdninger ud fra netop denne præmis. Jeg ser frem til at slutte arbejdet i strukturudvalget, men jeg er så klar til de næste skridt. Både det, der kommer i forbindelse med den politiske beslutningsproces, og dem, der kommer til 2015, for det er jo først der, vi skal til at implementere, hvad end der nu må blive besluttet. Af Niels Mørup, formand for FKB 3
NAVNE BRANDVÆSEN April 2014 ER DER FORSKEL PÅ INDSATSER FRA DELTIDS- OG FULDTIDSBRANDFOLK? Farvel til Hvidovre. Peter Dræbye gør sin masteruddannelse færdig som risikoingeniør i Codan Af Erik Weinreich Risikoanalyser er hverdag for forsikringsselskaber, og i forhold til risiko for brand, skybrud, oversvømmelser og uheld med kemiske stoffer har Peter Dræbye en indsigt, som Codan Forsikring efterlyste til en stilling som risikoingeniør. Efter 13 år som viceberedskabschef i Hvidovre heraf de sidste par måneder som konstitueret beredskabschef har Peter Dræbye derfor skiftet arbejdsplads. En del af arbejdet vil være uændret, idet han bl.a. skal vejlede kunder rundt om i landet om brandsikring og måske stille krav ud over de rent lovgivningsmæssige, når der skal nytegnes forsikringer. ANALYSE AF MANGE FAKTORER Risikomomentet er ligeledes i centrum for det projekt, som Peter Dræbye arbejder på sammen med beredskabschef Rasmus Storgaard Petersen fra Lyngby- Taarbæk og beredskabsinspektør Jan Riis i Vejen. Som afslutning på deres master-ibrand-uddannelse på DTU vil de analysere betydningen af førsteindsatsen ud fra en lang række kriterier: Ikke kun tidsfaktor, afstand til brandstation, materiel og mandskab, men også, om der er forskel på indsatser fra frivillige brandværn og deltidsbrandfolk med forholdsvis få årlige indsatser og fra fuldtidsbrandfolk. De sidste har naturligt en større erfaring og et tættere kendskab til hinanden. - Vi vil undersøge, hvilken rolle det spiller, om førsteudrykningen består af fire, seks eller otte mand, og vi har desuden en tese om, at brandfolkenes kendskab til hinanden betyder noget, fortæller Peter Dræbye. Peter Dræbye skal i sit nye job gennemskue risici for alt fra kemiske stoffer til brand. STOR INTERESSE Forhåndsinteressen for projektet har været stor. Flere kommuner vil gerne levere data, og i forsikringsbranchen, der er opmærksomme på beredskabets serviceniveau, kunne dokumentation for konsekvenser af forskellige typer førsteindsatser, herunder også indsatser ved ABA-alarmer, have en stor interesse. - Det kan være svært at forstå, at der ud fra samme lovgivning kommer meget forskellige slukningstog til ABA-alarmer fra ellers ens hoteller, der ligger forskellige steder i landet. Dermed også forskellig redningsevne og indsatskapacitet, siger Peter Dræbye. SKAL SE VERDEN MED NYE ØJNE Oprindelig er han uddannet bygningskonstruktør med speciale i brandsikring af stråtage. Siden blev han først beredskabsinspektør i Hørsholm, og herefter viceberedskabschef i Hvidovre, hvor han har arbejdet rigtig meget med brandforebyggelse. Som noget af det første i sin nye stilling skal han nu på kursus på Forsikringsakademiet i Rungsted for at blive klædt på til se verden med forsikringsøjne. 4
April 2014 BRANDVÆSEN NAVNE Midlertidig chef i Hvidovre Søren Hansen kender opgaven fra Ringsted Af Erik Weinreich Hvidovre Kommune venter et halvt år med opslå stillingen som beredskabschef. Usikkerheden om fremtidige strukturændringer er for stor til, at kommunen her og nu vil fastansætte en ny chef. I stedet har Søren Hansen midlertidigt sagt ja til at blive konstitueret som beredskabschef. Han er tidligere beredskabschef i Ringsted og p.t. åremålsansat som beredskabsinspektør i Hvidovre med fokus på forebyggelse. Han bor fortsat i Ringsted og indgår således ikke i indsatsledervagtsamarbejdet på Vestegnen, som ud over Hvidovre også omfatter Albertslund, Brøndby, Glostrup og Rødovre. Hvidovre er en del af samarbejdet bag Vestegnens Brandvæsen I/S og har hidtil stillet med to indsatsledere til den fælles vagtordning. Med Peter Dræbyes fratræden har Hvidovre kun en indsatsleder. Søren Hansen er det næste halve år konstitueret som beredskabschef i Hvidovre. NY CHEF FOR BEREDSKABSFORBUNDET Af Erik Weinreich Fokus på befolkningsuddannelse Tom Behnke afløser folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), der sidste år blev kommitteret for Hjemmeværnet. Tom Behnke, folketingsmedlem for Det Konservative, er valgt som ny præsident for Beredskabsforbundet. Ved sin tiltræden meldte han ud, at han især vil lægge vægt på uddannelse af borgerne i selv at klare langt flere af de udfordringer, som de kan stå overfor i en krisesituation: - Vi mennesker er langt mere robuste, end vi selv går og tror, og vi kan ved hjælp af ganske små initiativer sikre os selv og vore familier langt bedre. Beredskabsforbundet har omkring 7.000 frivillige, der ikke mindst ved Tom Behnke, 48 år, er uddannet ved politiet. større hændelser og katastrofer supplerer det daglige beredskab. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk 5
NAVNE BRANDVÆSEN April 2014 CHEF PÅ TIDSBEGRÆNSET KONTRAKT Hans Nyfjord konstitueret som beredskabschef i Nyborg, mens der forhandles ny struktur på Fyn Af Erik Weinreich Hans Erik Nyfjord, nyudnævnt beredskabschef i Nyborg, nåede sit mål langt tidligere end forventet. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, har i fire år været brandinspektør i Odense samt i et år brand- og risikorådgiver i et rådgivende ingeniørfirma. Lige nu er han ved at færdiggøre sin mastergrad i brandsikkerhed på DTU 2014 bliver et travlt år, hvor det gælder om at kombinere opgaverne. Ud over Storebæltsbroen har Nyborg flere risikovirksomheder, bl.a. Nord (tidligere Kommunekemi) og Koppers (tidligere Tarconord) Hans Nyfjord, 35 år, er konstitueret som beredskabschef i Nyborg frem til udgangen af 2014. ud fra en ambition om et lederjob i det offentlige beredskab. Sidste sommer blev Hans Nyfjord indsatsleder i Nyborg. Kort forinden var beredskabschef-stillingen blevet ledig, og i forventning om, at i hvert fald en del af de fynske kommuner ville blive enige om et beredskabsmæssigt samarbejde forholdsvis hurtigt, var viceberedskabschef Ulrik Degn blevet konstitueret som chef for resten af 2013. De fynske forhandlinger har trukket ud, og da Ulrik Degn ikke ønskede at fortsætte som chef, sprang Hans Nyfjord til. Resultatet blev en et-årig kontrakt som beredskabschef. KOBLING TIL RISIKOVIRKSOMHEDER Han er helt klar over, at 2014 bliver et travlt år, hvor det gælder om at kombinere opgaverne. Ud over Storebæltsbroen har Nyborg flere risikovirksomheder, bl.a. Nord (tidligere Kommunekemi) og Koppers (tidligere Tarconord). Dem vil Hans Nyfjord benytte som afsætning for sit afsluttende masterprojekt, der skal handle om førsteindsats på atex-området i industrivirksomheder. Lige nu er han optaget af de kommunale beredskabsplaner, der skal revideres, og selv om det er teknisk direktør, der repræsenterer Nyborg i forhandlinger om et beredskabsmæssigt samarbejde på Fyn, forventer Hans Nyfjord også, at forhandlingerne kan medføre et ekstra arbejde senere på året. I den forbindelse er Hans Nyfjord ikke i tvivl om vigtigheden af en lokal forankring med et solidt kendskab til lokale forhold. Koblingen mellem de forebyggende brandsyn og den operative indsats kan ikke undervurderes. IKKE KOMMUNENS FRIVILLIGE Nyborg har kontrakt med Falck om brandslukning fra to stationer i Nyborg og Ørbæk. Den samlede styrke er på 45 deltidsbrandmænd, hvortil kommer et frivilligt beredskab på 30 mand. De sidste er organiseret direkte under Beredskabsforbundet, der har tegnet kontrakt med kommunen om bl.a. behandlingsplads, indkvartering, forplejning samt mulighed for tilkald af et tredje slukningstog. Udgiften for kommunen er den samme, som hvis de frivillige havde været organiseret af kommunen. Forskellen er alene, at kommunen i dette tilfælde ikke har ledelsesansvar, og at Beredskabsforbundet selv skal rekruttere og uddanne frivillige for at leve op til kontrakten. 6
Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.
FKB BRANDVÆSEN April 2014 Ny formand i Kreds 5 Af Erik Weinreich Generalforsamling. Valg. Tur til Hannover i 2015 FKB Kreds 5 Hovedstaden har fået ny formand. På generalforsamlingen i marts afløste beredskabschef Henrik Jørgensen, Egedal, den tidligere formand, Niels Chr. Bøgvad, der er fratrådt som beredskabschef i Gentofte og dermed ikke længere er A-medlem. Som ny næstformand blev valgt Nikolaj Andersen, der er beredskabschef i Høje-Taastrup. FAGOMRÅDE Til fagområderne valgtes: Personale og uddannelse: Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk Materiel, logistik og aftaler: Henrik Vind, Gladsaxe Operative forhold: Claus Larsen, Nordsjællands Brandvæsen Forebyggelse: Steffen Haagensen, Nordsjællands Brandvæsen Øvrige valg blev: Suppleant til kredsformandskabet: Brian Eriksson, Brøndby, Det Regionale koordinationsudvalg: Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk, overtager efter Palle Tourell, Bornholm. Øvrige medlemmer fortsætter: Ulrik Bjelbæk, Allerød, Lars Rosenwanger, Frederiksberg, Niels Ole Blirup, København I forbindelse med valgene nævnte Ole Nedahl, Gladsaxe, at han efter otte år i FKBs bestyrelse mener, det er tid til et skifte på posten, og han opfordrede kredsen til at finde en ny kandidat. På generalforsamlingen i marts afløste beredskabschef Henrik Jørgensen, Egedal, den tidligere formand, Niels Chr. Bøgvad, der er fratrådt som beredskabschef i Gentofte SAMARBEJDSFORA Som noget af det første som ny kredsformand vil Henrik Jørgensen aftale samarbejdsfladerne mellem kredsen og de tore beredskabsfora for henholdsvis Storkøbenhavn, Vestegnen og Nordsjælland. Desuden vil han på opfordring fra Ole Nedahl undersøge mulighederne for en tur til Der Rote Hahn messen i Hannover den 8.-15. juni 2015. NÆSTEN OP AT FLYVE FKBs seniorer på udflugt til Karup og Herning Af Erik Weinreich Seniorklubben måtte desværre aflyse sin udflugt i efteråret til Flyvestation Karup, så nu prøver den igen den 1.-2. maj, fortæller klubbens formand, Niels Hejslet. Der bliver tilmed indkvartering på selve flyvestationen. På førstedagen bliver der rundvisning inklusiv besøg ved lægehelikopteren, redningshelikopteren og brand & redningstjenesten. Frokosten indtages i Propelmessen, og middagen i den gamle officersmesse Nord, som tyskerne etablerede under 2. Verdenskrig. Efter morgenmaden på andendagen går turen til Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning, hvor blandt andet materiellet til internationale indsatser bliver gennemgået. Turen slutter hos naboen, Brand & Redning Herning, hvor beredskabschef Mette Bøgvad vil fortælle om og vise en af landets nyeste fællesstationer for kommunalt brandvæsen og Falcks ambulancetjeneste. Tilmelding skal gå hurtigt til klubbens sekretær. Seniorklubben måtte desværre aflyse sin udflugt i efteråret til Flyvestation Karup, så nu prøver den igen den 1.-2. maj 8
April 2014 BRANDVÆSEN Røgdykker model 1883 og lang tid før kredsløbsapparatet blev opfundet. Læderhjelm, Königs røghjelm og friskluftudstyr med indbygget kommunikation. Illustration fra bogen. Tilbageblik over 82 år med en specialtjeneste i Københavns Brandvæsen DET KORTE LIV DEN LANGE DØD Af Erik Weinreich De er nogle hårde hunde, og inden under skallen er de bløde. De er fysisk i topform, og under uddannelsen presses de fysisk ud i det ekstreme for at lære deres egne begrænsninger at kende. De er Røgdykkertjenesten hos Københavns Brandvæsen, der uden at forklejne andre røgdykkere må siges at høre til de barske blandt de barske. Røgdykkerne sluttede officielt i 2012 ved sammenlægningen med Pionertjenesten til Specialtjenesten, og med 82 dramatiske år i bagagen var det en god anledning til at se tilbage. Det er blevet til bogen Livet er så kort, og man er så længe død, som på 120 sider fortæller om glæder, sorger, redning og død, udfordringer og fremskridt, samt ikke mindst et tæt sammenhold, som formentlig alle brandfolk vil kunne nikke genkendende til. NÅLEØJET Københavns Brandvæsen har haft røgdykkerne tidligere, men først i 1930 fik man en specialuddannet enhed. I øvrigt samme år som brandvæsnet blev fuldt motoriseret og de sidste heste solgt. Røgdykkerne sluttede officielt i 2012 ved sammenlægningen med Pionertjenesten til Specialtjenesten, og med 82 dramatiske år i bagagen var det en god anledning til at se tilbage Selv om det nu gjaldt ny teknik og nyt udstyr, især kredsløbsapparater, der gjorde røgdykkerne i stand til meget længere indsatser, var tjenesten ikke for alle og enhver. Røgdykkerne skulle både have et stærkt helbred og psykisk være rolige og afbalancerede til de mange strabadser, og bogen afspejler lige netop, hvordan røgdykkerne tager hånd om hinanden. Ikke alle ansøgere opfyldte kravene og slap gennem nåleøjet. EN SÆRLIG KULTUR Alligevel kan det gå galt, som bogens titel afspejler, man er så længe død. Det være sig katastrofen på Holmen 1951, hvor 11 brandfolk omkom, heraf en røgdykker, eller en de andre episoder som branden på MS Chile 1959, hvor en anden røgdykker mistede livet. Alt sammen sobert beskrevet af de mennesker, der deltog og med både alvor og humor. Og så kan man ikke fortælle om røgdykkere uden også at fortælle om de store indsatser som i nyere tid brandene i Christiansborg Slotskirke og Odd Fellow Palæet, begge 1992, og tagbranden på Valbygårdsvej 2012, som nær havde kostet en røgdykker livet. Jovist. En bog om en sej kultur, der også omfatter tatoveringer, madlavning, fest og sang. 9
RISIKO OG KATASTROFER BRANDVÆSEN April 2014 Fra starten har blandingen af videnskabelige teorier og praktisk udførelse været indtænkt i katastrofe- og risikomanageruddannelsen. Praktikperioden hos Randers Brandvæsen indeholdt derfor også praktiske øvelser som denne for Mads Andersen. SPØRG BRUGERNE, HVAD DE VIL VIDE. IKKE EKSPERTERNE Menneskelig adfærd er enten en risiko eller en sikkerhed. Katastrofe- og risikouddannelsen kombinerer teori og praksis Af Erik Weinreich Man skal ikke spørge eksperter, hvad folk skal vide om brandsikkerhed. Man skal spørge folk selv, hvad de har brug for at vide. Det giver nogle helt andre og langt mere brugbare svar. Og gør man det på en virksomhed, bliver medarbejderne samtidig mere engageret i brandforebyggelse, fortæller Mads Andersen, der er nyuddannet katastrofe- og risikomanager. En af hans kompetencer fra uddannelsen er evnen til at kombinere videnskabelige teorier med praktisk hverdag. I et praktikforløb i en større virksomhed havde han netop lejlighed til at stille spørgsmål om bl.a. formålet med branddøre og kendskab til procedurer ved brandalarmer. Forskellen mellem medarbejdernes opfattelse og hvad ledelsen troede, at medarbejderne vidste, var i sig selv en risiko. Dertil kommer den direkte risiko ved kiler i branddøre og mang- 10
April 2014 BRANDVÆSEN RISIKO OG KATASTROFER lende reaktioner på automatiske brandalarmer. VIDEN ÆNDRER ADFÆRD Den videnskabelige teori tilsiger, at menneskers adfærd påvirkes af viden og holdninger. Rent praktisk øges sikkerheden ikke ved påbud men ved en større forståelse af risici. Mennesker har et naturligt behov for viden, og hvis man vil have medarbejderne til at ændre adfærd, gælder det om, at de forstår risikoen og føler ejerskab til sikkerheden, understreger Mads Andersen. ULVEN KOMMER Han foreslog bl.a. virksomheden at give i hvert fald en del af medarbejderne et kursus i elementær brandbekæmpelse (brug af slangevinde, brandslukkere m.v.). Samtidig bør arbejdsprocessen ændres, så sikkerhed ikke gør arbejdet ekstra besværligt. De mange blinde alarmer var et særligt problem, fordi virksomheden ikke altid kunne spore, hvorfor alarmerne blev aktiveret. Desuden var antallet af alarmer i sig selv problematisk, fordi medarbejderne ikke længere tog dem alvorligt. Derved gav alarmerne en ulven kommer effekt, så de næppe ville blive taget alvorligt, hvis der virkelig var fare på færde. Mads Andersen kan kun være tilfreds med, at hans udførlige rapport er blevet læst med stor alvor af virksomheden, og at den vil blive brugt som katalog for sikkerhedsmæssige ændringer. Mennesker har et naturligt behov for viden, og hvis man vil have medarbejderne til at ændre adfærd, gælder det om, at de forstår risikoen og føler ejerskab til sikkerheden PRAKTIK FORENER TEORI OG PRAKSIS Selv om der er meget teori og metode i uddannelsen som katastrofe- og risikomanager, indeholder den også tekniske moduler og ikke mindst flere praktikforløb, der sikrer den praktiske brug af teorierne. - Vi har både en viden om brandsikring og om menneskelig adfærd, siger Mads Andersen, der også har været i praktik hos Randers og Egedal brandvæsner, hos Falck i Aalborg, og lige nu arbejder med forebyggelse og planlægning hos Frederiksberg Brandvæsen. Desuden er han aktiv i Københavns Brandvæsens Frivillige Supplerende Beredskab, samt arbejdsmiljørepræsentant for samtlige frivillige. Internt kaldes katastrofe- og risikouddannelsen også den beredskabsfaglige lederuddannelse, og Mads Andersen lægger da heller ikke skjul på, at næste trin gerne må være en stilling som fx beredskabsinspektør. De mange blinde alarmer var et særligt problem, fordi virksomheden ikke altid kunne spore, hvorfor alarmerne blev aktiveret. Desuden var antallet af alarmer i sig selv problematisk, fordi medarbejderne ikke længere tog dem alvorligt Integrity NYHED Primo 2014 Vil du føle dig sikker i flammerne? designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris Find os på www.condorint.com HotFood TILVALG: - 2 Farvet model Blå/Gul fuld 360 - Bagudvendt gul signalbro (Blå udgave) - HotFoot ( Lys i monteringsfødder ) - Scenelys ( Skadested lys ) Bemærk NY adresse Tangmosevej 97 4600 Køge Autotec ApS Tangmosevej 97 4600 Køge Tlf: 56 16 19 20 Web: www.autotec.dk 11
RISIKO OG KATASTROFER BRANDVÆSEN April 2014 Danmark uden for FNs samarbejde om risikoreduktion af katastrofer Vi går glip af viden om fælles standarder og et fælles sprog Af Niels Johan Juhl-Nielsen, senior rådgiver Danmark står fortsat uden for FNs globale samarbejde om forebyggelse af katastrofer - disaster risk reduction. I modsætning til fx de andre nordiske lande deltager Danmark stort set ikke i FNs netværk, der skal skabe større robusthed. Det betyder, at Danmark heller ikke får glæde af de fælles standarder om det fælles sprog om sikkerheds- og beredskabsforhold, som udvikles inden for UNISDR, der er FNs organisation for at mindske risikoen for katastrofer. Dog har København i 2012 tilsluttet sig en kampagne for mere robusthed i storbyer, men der er plads til langt bredere deltagelse. Således har UNISDR udviklet platforme for en robusthedskultur beregnet specielt for byer og kommuner. Ud over ministerier og statslige organisationer kan byer med fx særlige klimamæssige risici og evt. FKB rimeligvis deltage i arbejdet med bl.a. at identificere og overvåge katastrofe risici, opbygge en sikkerheds- og robusthedskultur på alle niveauer, samt styrke katastrofeberedskabet. Næste milepæl er en konference i 2015 i Sendai i Japan med bl.a. fokus på at styrke risikoledelse i forhold til det private erhvervsliv og civilsamfundet. Links: UNISDR: United Nation International Strategy for Disaster Reduction, www.unisdr.org FN s kampagne for Making Cities Resilient: www.unisdr.org/campaign/resilientcities PÅ VEJ MOD DEN KLIMAROBUSTE KOMMUNE Aarhus har planer for fortsat drift ved store klimahændelser Af Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver i PRIMO Danmark Godt tilskyndet af skybrud og oversvømmelse har Folketinget besluttet, at kommunerne inden udgangen af 2013 skulle fremlægge klimatilpasningsplaner. På et møde i Ingeniørforeningen IDA gennemgik bl.a. Aarhus Kommune sine værktøjer til imødegåelse af eller tilpasning ved klimaforandringerne. Arbejdet med klimatilpasning er her systematiseret af brandvæsnet og afdelingen for Natur og Miljø. Klimarelaterede scenarier er identificeret og gennemgået med de forskellige forvaltninger, så alle i dag har planer for fortsat drift i forhold til deres sektoransvar. Når der indtræffer en klimabaseret hændelse, vil de berørte forvaltningers planer blive aktiveret. Der er planer for levering af strøm, IT og server, levering af drikkevand, kloak/renseanlæg, borgernes sundhed, børnepasning og undervisning, forplejning og indkvartering, strande, havne, vandløb og miljø. Planer for områderne spildevand og fremkommelighed søges udviklet. For Aarhus - som for så mange andre byer - gælder det, at især centrum omkring havnen, der ligger lavest, også er mest udsat. Men hele den kritiske infrastruktur er vurderet ud fra den konkrete sårbarhed (f.eks. hospitalet). Alt i alt har planlægningen kunnet gennemføres i kraft af et meget stort holdarbejde. HUSK AFLEDEDE KONSEKVENSER En kommunal kriseorganisation bør øve for såvel den mindre hændelse som i tilfælde af, at det helt store scenario kræver, at hele kriseorganisationen må op i fuld skala. Alle parter, der er en del af planen, skal være identificeret og orienteret, lige som evt. afledede konsekvenser skal være beskrevet så meget, det nu er muligt. I øvrigt oplyste Beredskabsstyrelsen på konferencen i IDA, at styrelsen nu deltager i et nordisk arbejde om, hvordan samfundet vil blive udfordret i fremtiden med fokus på år 2040. Link: Indlæg fra konferencen Beredskab og varslingssystemet ved skybrud og stormflod, arrangeret af IDAmiljø: https://ida.dk/event/309615 12
Kan du brænde for kontrakter og blå blink hos verdens største internationale brandvæsen og ambulanceoperatør? så er du måske den ny kontraktchef i Falck På grund af travlhed søger Falck Danmark A/S en kontraktchef til ledelse af kontraktafdelingen i Aarhus. Kontraktchefen refererer til Redningsdirektøren og har en faglig reference til formanden for brandudvalget. Falck er i konstant global vækst og er nu etableret i 43 lande i seks verdensdele. I Danmark er vi i alt omkring 10.000 medarbejdere og arbejder inden for redning, healthcare, autoassistance, patientbefordring og safety services. Kontraktafdelingen er organisatorisk en del af Redningsdivisionen og varetager opgaver i forbindelse med tilbudsgivning og aftaler med det offentlige, herunder både regioner og kommuner. Som kontraktchef får du ansvar for den daglige ledelse af afdelingen, dvs. personaleledelse og faglig ledelse af udbudsprocesser. Du vil i det daglige samarbejde med afdelingen for Statistik og Afregning, der sammen med Kontraktafdelingen omfatter tolv medarbejdere, som alle dagligt arbejder engageret og lever efter Falcks værdier: hjælpsom, hurtig, handlekraftig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Det er vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier. Dit ansvar og arbejdsopgaverne: Overordnet ansvar for kalkulationer, f.eks. på brandområdet og patientbefordringsområdet Udarbejdelse af tilbud og forhandlingsoplæg til kommunerne i samarbejde med medarbejderne Bistå ved udfærdigelse af kontrakter Afklaring af afregningsgrundlag i samarbejde med afdelingen for Statistik og Afregning Udarbejdelse af breve og forhandlingsoplæg til kommuner Den strategiske udvikling af afdelingen Ad hoc opgaver bl.a. i tilknytning til udvikling af forretningsområdet Dine kvalifikationer og kompetencer: Kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område Stærke analytiske evner og evnen til at arbejde med kompleksitet God forretningsforståelse og lysten til at sætte dig ind i forretningen Stort overblik og evnen til at prioritere afdelingens ressourcer Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationskompetencer Har erfaring med ledelse af mindre teams og generel interesse for ledelse Robust, serviceminded og med et godt humør - også når det går stærkt Excel-kompetencer på superbruger-/ekspertniveau Vi forestiller os derfor, at du: Har solid erfaring fra en virksomhed, hvor du arbejder med tilbudsgivning og kontrakter, eller er konsulent fra et advokathus/konsulenthus/rådgivningsfirma, hvor du arbejder som rådgiver for ordregivere eller tilbudsgivere i udbudssager Har stor erfaring inden for det offentlige med udbud og kontrakter Udover de spændende ansvarsområder og arbejdsopgaver, tilbyder vi dig: At være en del af en virksomhed, der er bygget omkring "mennesker der hjælper mennesker" og som dagligt udlever stærke værdier At være en del af en virksomhed der har en mere end 100 år lang historie og samtidig er i en hastig og udfordrende udvikling både i Danmark og globalt Et omfattende samarbejde og dialog med kunderne Indflydelse og ansvar på en sjov arbejdsplads med højt til loftet og et stort sammenhold Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Morten Sønderby Sørensen, telefon 40300973. Tiltrædelse: Snarest - eller efter nærmere aftale. Ansøgningsfrist: Den 23. april 2014. Ansøgningerne vurderes løbende. Ansættelse sker i henhold til Lederaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation samt de indgåede lokalaftaler mellem Falck Danmark A/S og Ledernes Hovedorganisation. Du søger stillingen ved at sende en mail til css@falck.dk og bedes sende ansøgning, CV, relevante eksamensbeviser og referencer.
NYE VÆRKTØJER BRANDVÆSEN April 2014 10 NYE VÆRKTØJER TIL EVALUERING AF INDSATSER Projektet Beredskabsfaglig Evaluering og Praksisudvikling hjælper med at opsamle og dele viden og erfaringer fra operative indsatser Af Therese Sachs, specialkonsulent ved Professionshøjskolen Metropol og Mikkel Bøhm, lektor ved Professionshøjskolen Metropol Flere kommunale redningsberedskaber har efterlyst hjælp til videndeling fra operative indsatser. Det behov vil ti konkrete værktøjer fra projektet Beredskabsfaglig Evaluering og Praksisudvikling kunne opfylde. Det overordnede formål med projektet, der afsluttedes november, var at understøtte og udvikle den metode, som beredskaberne benytter til evaluering. Med metode forstås her den fremgangsmåde, som medarbejdere benytter til indsamling, bearbejdning og deling af viden og erfaringer. Kernen i dette arbejde ikke er fejlfinding med henblik på sanktioner, men tværtimod et systematisk arbejde rettet mod at finde de læringspunkter, som kan understøtte og udvikle beredskabernes kerneydelser. De nye værktøjer kan bruges som en samlet kogebog til inspiration, eller de Kernen i dette arbejde ikke er fejlfinding med henblik på sanktioner, men tværtimod et systematisk arbejde rettet mod at finde de læringspunkter, som kan understøtte og udvikle beredskabernes kerneydelser kan bruges enkeltvis efter det behov, som det enkelte kommunale redningsberedskab har. NYT PROJEKT Hvor ovennævnte projekt resulterede i en afdækning af nuværende evalueringspraksis og udvikling af nye evalueringsværktøjer, vil et nystartet ph.d.- projekt med titlen Læring fra operative indsatser trække pointerne fra det første projekt ind i en forskningsmæssig sammenhæng. Der arbejdes også på andre ideer, blandt andet et fælles nordisk seminar og efteruddannelse, hvortil kommunale redningsberedskaber vil blive inviteret. Link: De nye værktøjer og den samlede projektrapport kan hentes på: www.fkbnet.dk og www.phmetropol.dk skadeservice i sandhedens øjeblik www.bygningskontrol.dk DØGNVAGT 7228 2819 DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56 14
April 2014 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDPUNKTER på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde 27.-28.-29. august 2014 i Herning Brandpunkter kan reserveres fra den 24. april kl. 08.00 15
Vardeve FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN April 2014 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder interesserede firmaer velkommen på BRANDPUNKTERNE Messevej Brandpunkterne er til disposition fra den 26. august kl. 09.00 til den 29. august kl. 16.00. Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 27. august kl. 13.30 for mødedeltagere. Som en del af programmet vil mødedeltagerne i pauserne besøge Brandpunkterne. Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: Herning Brand og Redning Peter Fjord Kristensen Telefon 96 28 11 18 berpk@herning.dk Brandpunkter kan reserveres fra den 24. april 2014 kl. 08.00 præcis, og tildeling af Brandpunkter sker i den rækkefølge, reservationerne indkommer efter dette tidspunkt. Årsmøderrangører: Sven Urban Hansen tlf. 40 27 60 80 og Tommy Rise tlf. 51 56 56 00 ÅRSMØDE OG UDSTIL- LING 2014 HOLDES I MESSECENTER HERNING, VARDEVEJ 1, 7400 HERNING U05 U04 U03 U06 MÅL OG PRISER PÅ BRANDPUNKTER: Indendørs brandpunkter nr. 2-20 er forbeholdt køretøjer 4 x 15 meter Lejepris kr. 16.000,- pr. stk. Øvrige indendørs brandpunkter: Lejepris kr. 750,- pr. m 2 Udendørs brandpunkter: Lejepris kr. 13.000,- pr. stk. Reservation af brandpunkter kan ske fra den 24. april 2014 kl. 08.00 på FKBs hjemmeside: WWW.FKBNET.DK Reservationer modtaget før kl. 08.00 den 24.04.2014 kommer ikke i betragtning i den indledende fordeling af brandpunkter. 16
April 2014 BRANDVÆSEN FKB ÅRSMØDE 2014 Messevej C A2 A1 B H D E G F M Jyske Bank BOXEN j J L K INDGANG VEST TUNNEL TIL INDGANG VEST Vardevej Indendørs Brandpunkter placeres i Hal J-1 og J-2, mens udendørs Brandpunkter placeres på det grønne område bag hovedbygningen. Møder holdes i auditoriet på 1. sal i hovedbygningen. V U07 U08 U09 U01 102 100 101 200 201 202 203 204 205 206 U02 103 104 105 106 107 108 109 111 112 113 114 116 117 118 119 121 122 123 124 126 127 128 2 4 6 8 10 110 115 120 125 129 133 137 141 145 149 207 130 131 134 135 138 139 142 143 146 147 150 151 208 209 12 14 16 18 20 132 136 140 144 148 152 210 153 154 155 156 157 158 211 212 213 214 215 17
FKB FOREBYGGELSE BRANDVÆSEN April 2014 Netværk skal styrke sagsbehandlingen Af Erik Weinreich Borgerne skal gerne opleve mere ensartet sagsbehandling men stadig ud fra lokale forhold FKBs konference for forebyggelse styrkede netværket mellem de kommunale sagsbehandlere præcis som det var formålet og til glæde ikke kun for deltagerne men så sandelig også for borgere. Folk kan ikke forstå, at der stilles forskellige krav til samme arrangement alt efter, hvor det foregår. Det gælder både den politimæssige sagsbehandling og den sikkerhedsmæssige tilladelse fra det kommunale beredskab. Lige som politiet arbejder med en løsning, var der på konferencen bred enighed om, at den kommunale løsning på problemet hedder endnu mere samarbejde. I forvejen bruger sagsbehandlere deres netværk rigtig meget, og fremover vil der blive delt endnu flere sagsakter. I flere af FKBs kredse rundsendes spørgsmål om specialsager jævnligt, og man skal ikke holde sig tilbage med at bruge hinanden. Løsningerne må gerne blive mere ensartede, selv om de stadig skal være forskellige ud fra de lokale forhold, siger Flemming Nygaard Jørgensen, beredskabschef i Næstved. GENTAGES 2015 Forebyggelseskonferencen blev holdt i Vejle den 6.-7. marts. Fælles for de 87 deltagere fra hele landet var, at de primært arbejder med brandforebyggelse. Konferencen var arrangeret af FKBs Faggruppe Forebyggelse, der fik så mange positive tilbagemeldinger, at det allerede nu er aftalt at holde en ny den 5.-6. marts 2015. Inspiration til fremtiden Big data vil erstatte meget kontrol, forudså fremtidsforsker Af Erik Weinreich Iskal udnytte, at I er forskellige. I ser på verden gennem forskellige øjne, og selv om det er sjovest at være gruppe med nogen man kender, så kommer der langt mere spændende ud af at sidde i gruppe med nogle, man ikke kan døje. I skal eksperimentere hver dag. For ellers dør jeres nye hjerneceller. Opfordringen kom fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der som sidste indlægsholder på konferencen om forebyggelse opfordrede deltagerne til at komme med ideer og være med at sætte dagsordenen. Den digitale generation det er dem, der i dag er under 24 år lever et liv, hvor de hele tiden er online på måde, hvor de ikke nødvendigvis behøver at være fysisk tilstede. I USA er unge ligefrem holdt op med at tage kørekort, fordi de i stedet surfer på internettet blandt masser af muligheder, og de er langt bedre til at multitaske end deres forældre. - Vi lever længere og bedre ved at blive aktiveret frem for at blive serviceret for meget. Jagt mening og kom med ideer, så I selv sætter dagsordenen, opfordrede fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. NY VIRKELIGHED De teknologiske forandringer påvirker alle i et stigende tempo. Halvdelen af fremtidens jobs findes end ikke i dag. Til gengæld vil analysejobs og kontroljobs forsvinde, forudså Liselotte Lyngsø med henvisning til bl.a. big data: Enorme computere opsamler allerede i dag millionvis af tilgængelige data. Når de efterfølgende bliver analyseret, dannes der billeder med helt nye sammenhænge mellem indkøbsmønstre, livsstil, vaner, sygdomme og meget andet. Big data vil fortæller alt, hvad der foregår og vil også kunne bruges i det forebyggende arbejde, så det endnu mere vil ændre sig fra kontrol til rådgivning. Næste udvikling bliver bodyhacking, der er indsamling af personlige data fra et armbånd, der måler alt fra blodtryk til temperatur. Disse data kan man dele med andre, så man hele tiden kan følge med i hinandens sundhed og sindstilstand, fortalte Liselotte Lyngsø. 18
April 2014 BRANDVÆSEN FKB FOREBYGGELSE ILDFLUER, BRANDKADETTER, UNGDOMSBRANDVÆSEN OSV. Af Erik Weinreich Der er ingen undskyldning for ikke at oprette et brandkadetkorps. FKB er projektejer og skal over to år forvalte 4,7 mio. kr. til oprettelse af brandkadetkorps i alle de kommuner, der vil være med. De mange penge er bevilget af Trygfonden. Brandkadetkorps eller ungdomsbrandkorps har eksisteret i mange år i meget forskellige rammer, og en del af projektet går ud udarbejde mere ensartede rammer men alligevel med plads til forskelligheder, fortæller Helle Aagot Clausen, der er projektchef og koordinator for at samle alle gode ideer og erfaringer. Pengene skal bl.a. fordeles til alle former for opstart af lokale projekter: Materialer, herunder uniformer, uddannelse af instruktører, deltagelse i voksenpædagogisk grundkursus, hjemmeside, samt årsmøder for brandkadetter. Hun understreger, at brandkadetkorps skal være for alle unge, både de helt almindelige, der vil være med i en spændende aktivitet, og dem med udfordringer og som måske kan være skoletrætte. Der bliver således også plads til at inkludere sårbare unge. Aldersmæssigt omfatter projektet unge fra ti til 18 år og inddelt i ildfluer (10-12 år), brandkadetter (13-15 år) og seniorbrandkadetter (16-18 år). GODT ERFARINGSGRUNDLAG Helle Aagot Clausen har tidligere være ansat i Københavns Brandvæsen, hvorfra hun kender brandkadetterne i hovedstaden, og hun har også tæt kontakt til Roskilde og Greve brandvæsner, der ligeledes har erfaringer at dele ud. En naturlig del af projektet er desuden at kontakte de 10-15 andre ungdomsbrandkorps, der allerede eksisterer, og hvoraf en stor del på forhånd har givet tilsagn om at være med. KONCEPT EFTER SOMMERFERIEN Sammen med projektleder Ronny Højgaard Larsen er Helle Aagot Clausen ved at gennemgå svar fra en spørgeundersøgelse hos alle landets beredskaber omkring erfaringer. Den følges op af en del telefoninterviews, hvorefter de vil finde frem til en dansk standard for de nye korps. Forventningen er, at de i løbet af efteråret og i hvert fald inden nytår vil være klar til at tilbyde fødselshjælp Ildfluer fra Greve træner inden opvisning. til nye ungdomsbrandkorps, fortæller Ronny Højgaard Larsen. Samtidig arbejdes der ihærdigt på at få en hjemmesiden op at stå. MÅLET De nye brandkadetkorps har bl.a. som mål at forbedre relationerne mellem de unge fra nærmiljøet og det lokale brandvæsen, så de bliver færre påsatte brande og færre konfrontationer mellem unge og indsatspersonel. Samtidig viser erfaringer, at brandkadetkorps kan give børn og unge en meningsfuld fritidsaktivitet med øget selvværd og nye værdier, som de tager med sig videre ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. En ny generation trykflasker 6.8L - 2.8kg - 300bar - NLL Model: SAFER Fire & Recue Nothing else is SAFER Volume: 6.8L Tryk: 300bar Vægt: 2.8kg Levetid: NLL Se mere og bestil på trykflasker.dk 19
DEN SØNDERJYSKE MODEL BRANDVÆSEN April 2014 Øvelse i kemikalieindsats fra den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse hos Bredebro Frivillige Brandværn. Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen. Vi kan ikke spare på lønnen, for frivillige brandmænd får ingen løn Den sønderjyske model er både billig og effektiv. Vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg vil få for organiseringen af de Sønderjyske Frivillige Brandværn Af Svend Erik Møller, kommunaldirektør i Tønder og Jarl V. Hansen, beredskabschef i Aabenraa 20