Kære medarbejder i BonBon-Land Det er os en fornøjelse at byde dig velkommen som medarbejder i BonBon-Land til en forhåbentlig sjov og travl sæson. Denne personalefolder giver dig et generelt indblik i hvilke rettigheder og forpligtelser, du har som medarbejder i BonBon-Land. Ved ansættelse forpligter du dig til at læse og følge reglerne beskrevet heri. Du er altid velkommen til at kontakte din nærmeste leder eller Personaleansvarlig Maria Louise Skov, hvis der er noget, som du er i tvivl om. Endnu engang velkommen! Med venlig hilsen BonBon-Land A/S
Velkommen til BonBon-Land VIGTIGE TELEFONNUMRE Samarit. 55 53 07 12 Teknisk afdeling: Reparatør 1:.. 24 79 28 95 Reparatør 2:.. 24 79 28 97 Merchandice/Entre/Pengetælling: Lars Fahlmann:. 55 53 07 50 Forlystelser: Lars Knarreborg:. 55 53 07 64 Restauranter/Ishuse: Mette Mackeprang:. 55 53 07 78 Sikkerhedsrepræsentant: Kenneth Kongsgaard:. 24 79 28 85 Løn: Vibeke Andreasen: 55 53 07 75 INTRODUKTION Som nyansat i BonBon-Land introduceres du til dine arbejdsopgaver af din nærmeste chef. PERSONLIGE DATA Følgende oplysninger skal altid informeres til enten lønningskontoret eller personaleafdelingen: Navn Adresse Cpr. nummer Telefonnummer Bankoplysninger til udbetaling af løn Nærmeste pårørende inkl. telefonnummer Alle ændringer i forhold til ovenstående Lønningskontor: Vibeke Andreasen Mail: va@bonbonland.dk Tlf.: 55 53 07 75 Personaleafdeling: Maria Louise Skov Mail: ml@bonbonland.dk Tlf.: 55 53 07 30 Personaleansvarlig: Maria Louise Skov:. 55 53 07 30
Arbejdsforhold PERSONALETØJ Personaletøj udleveres mandag til fredag i uge 16 og 17 mellem kl. 9.00 og 15.00. Ved udlevering skriver du under på, at BonBon-Land må trække tøjets værdi i din første lønudbetaling. Pengene for udleveret tøj får du retur ved sæsonens sidste lønkørsel, eller ved lønkørsel efter returnering af tøj, ved opsigelse i sæson. Tøjet skal afleveres personligt til Personaleansvarlig Maria Louise Skov senest i uge 44. ARBEJDSTID Arbejdstiden og timetal er skiftende og fremgår af vagtplanen: www.egruppe.net som der skal logges ind på hver dag. Du får ved ansættelsens start udleveret en personlig kode til E-gruppe, som du ikke må udlevere til andre. IND- OG UDSTEMPLING Når du møder på arbejde, bruger du personaleindgangen. Du møder omklædt og stempler ind til den tid, der står i dit vagtskema. Når du har fået fri, skal du stemple ud. Hvis du stempler ind før vagtens begyndelse, får du kun løn fra det tidspunkt din vagt, ifølge vagtplanen, startede, med mindre andet er aftalt med din områdechef. Hvis du stempler ud senere, får du løn for den tid, der står på vagtplanen, med mindre andet er aftalt med din områdechef. Husk at stemple ind og ud, da en overskridelse af dette kan medføre en skriftlig advarsel. Hvis du ikke stempler ind og ud, bliver der ikke genereret løn for vagten. PERSONALEINDGANG Det er ikke tilladt at benytte andre indgange end personaleindgangen før vagt. Det er heller ikke tilladt at benytte denne indgang, for andet end personale. Husk at stemple ind ved stempeluret. Ansatte i forlystelser stempler ind i Hus på Hovedet. Alle andre stempler ind ved Pengetællingen.
Almindelige ordensregler ALKOHOL OG ANDRE RUS-MIDLER Fokus på sikkerhed for vores gæster og medarbejdere er et af vores vigtigste principper. Vi gør en indsats for at give alle et sikkert miljø. Vi giver maksimal opmærksomhed på alle detaljer i forbindelse med vores sikkerhed. Vi udfører vores arbejde uden indflydelse af alkohol og andre rusmidler, der kan reducere vores koncentration, eller påvirke vores evne til at reagere. Overtrædelse af dette kan medføre opsigelse eller bortvisning. KANTINE OG SPISESTEDER Du kan nyde din medbragte mad i Hus på Hovedet, hvor der også er et køleskab. Er du på arbejde i parkens åbningstid kan du eventuelt købe din frokost i et af parkens spisesteder, hvor du får 50 % rabat. Hverken medbragt eller købt mad må spises synlige steder i parken. Der henvises til Hus på Hovedet. Bemærk at rabatten kun opnås, når du er på vagt, og ikke hvis du besøger parken i din fritid. Medarbejdere samt medarbejderes venner, familie mv., skal stå i kø på lige fod med gæster både i butikker, ishuse, madsteder og forlystelser. Er der ikke tid til at stå i kø i pausen, for at få mad, er det ikke BonBon-Lands problem. Bemærk at rabatten kun er for Medarbejdere og ikke for familie og venner.
Almindelige ordensregler MOBIL Privat mobiltelefoni er ikke tilladt, når du er på arbejde i parken. OPRYDNING Alle bærer selv et ansvar for at egne og fælles arealer holdes pæne og opryddet. PAUSER Du betaler selv for dine pauser hver dag, og afholder pauser efter din arbejdsplan. PASSWORD Personligt password til kasse må ikke deles med andre. En overtrædelse af dette medfører bortvisning. PENGEHÅNDTERING Det er den enkelte medarbejders ansvar, at tjekke, at det beløb som skal være i ekspeditionskassen stemmer ved udlevering fra pengetællingen. PRESSE OM AT UDTALE SIG TIL PRESSEN Det er udelukkende BonBon-Lands direktør der må udtale sig til pressen. Det er ikke tilladt at kommentere på opslag på sociale medier som f.eks. Facebook og Instagram, på vegne af BonBon-Land. Det er udelukkende Marketingafdelingens ansvar. PÅKLÆDNING Din uniform består af polo og navneskilt (udlånes af BBL). Du skal selv sørge for at det er pænt og rent hver dag. Du bruger egne benklæder (cowboybukser, ensfarvede mørke shorts/nederdel). Tøjet har en værdi, og skal leveres tilbage til BonBon-Land efter endt sæson. Ved udlevering af uniform, skriver du under på, at vi må trække tøjes værdi ved første lønkørsel. I tilfælde af at tøjet ikke leveres tilbage, vil værdien af det manglende tøj ikke blive tilbagebetalt. Tøjet skal tilbageleveres i uge 43 eller 44, ellers vil pengene ikke blive tilbagebetalt. Polo kr. 100. Jakke kr. 200
Almindelige ordensregler Som udgangspunkt må egne t-shirts ikke være synlige. Hvis der undtagelsesvis fraviges fra dette, skal t-shirten altid være sort. Træningsbukser, sportsshorts, hængerøvsbukser og nederdele kortere end ¾ lårbenslængde, er Ikke tilladt. Skægget skal være trimmet. Langt hår skal være opsat, når der arbejdes med fødevarer. Synlige piercinger er ikke tilladt. For personale i Catering er det ikke tilladt at bære øreringe, ringe og ure. Ligesom Catering-personale skal bære tålukket fodtøj. Sørg for at have praktisk fodtøj på, da du kommer til at gå og stå meget. Tyggegummi er ikke tilladt. TAVSHEDSPLIGT Du har tavshedspligt om forhold, du får kendskab til under dit arbejde i BonBon-Land, og som ikke er offentligt tilgængeligt. Tavshedspligten ophører ikke, selv om du forlader BonBon-Land. TOBAKSRYGNING Det er ikke tilladt at ryge indendørs - og på steder som er synlige for gæsterne i parken. En overtrædelse af dette medfører en påtale og ved gentagelse en advarsel. Eventuel rygning kan foregå udendørs, væk fra gæsterne. TYVERI Desværre kan tyveri ikke undgås. Lås derfor altid dine værdigenstande inde, og frist ikke svage sjæle. Med henblik på bekæmpelse af tyveri fra arbejdspladsen, bliver der foretaget kameraovervågning i BonBon-Land. Oplysninger fra overvågningen vil, i givet og bekræftende fald, blive overgivet til politiet. Desuden vil en konstatering af tyveri medføre øjeblikkelig bortvisning og krav om erstatning til følge.
Almindelige ordensregler VAGTER Vagtbytte skal registreres i E-gruppe og godkendes. Hver medarbejder forpligter sig til løbende at holde sig orienteret i E-gruppe. SMS er besvares ikke, selvom ændringer i E-gruppe bliver alarmeret via SMS. Anmodninger om vagtønsker er bindende, indtil vagtplanen for den pågældende er offentliggjort. Al telefonisk henvendelse vedr. vagtplanen kan ske mandag-fredag kl. 9-15. Frigivede vagter skal godkendes af din nærmeste leder før de er gældende. LØN Din løn bliver udbetalt hver 14. dag bagud. Eventuelle tillæg og godtgørelser afregnes i samme periode. Lønnen er som hovedregel til disposition torsdage i lige uger, og indsættes på din lønkonto. Spørgsmål om din løn mv. skal ske til lønningskontoret. MEDARBEJDERFORDELE Medarbejderfordele opnås efter 2 måneders ansættelse (du kan se datoen i din kontrakt under ansættelsesperioden husk evt. anciennitet fra sidste sæson). Som ansat kan du efter 2 måneders ansættelse få udleveret ét personligt personalekort, som giver gratis entré i BonBon-Land samt flere forlystelsesparker i Danmark. Husk at selvangive kortets værdi ved mere end 1000 kr. Derudover kan du købe følgende: 5 stk. blå sæsonkort til din familie til 100 kr. pr. stk. 20 stk. billetter til 100 kr. pr. stk. Endvidere kan du, når du er på arbejde, købe med 20 % rabat i alle shops.
Almindelige ordensregler SYGDOM Hvis du bliver syg, skal du give din nærmeste leder telefonisk mundtlig besked (IKKE SMS) den pågældende arbejdsdag i tidsrummet 8.30-9.00 på følgende tlf.nr.: Merchandise/Entré/Pengetælling: Lars Fahlmann på telefon 55 53 07 50 Forlystelser: Lars Knarreborg på telefon 55 53 07 64 Restauranter og ishuse: Mette Mackeprang på telefon 55 53 07 17 Du skal ringe fravær på alle dine sygedage, også 2. dag, med mindre andet er aftalt. FERIE Ferie skal altid planlægges og aftales med din leder i god tid. TABTE / GLEMTE SAGER Fundne / glemte sager skal indleveres hurtigt muligt til nærmeste chef. SIKKERHED I DIT ARBEJDE! I BonBon-Land skal alle ansatte føle sig trygge i deres arbejde, og tilbydes et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Kommer du ud for en arbejdsulykke: Kontakt altid nærmeste leder, sikkerhedsrepræsentant eller Personaleansvarlig. Disse sørger for, at der bliver udfyldt en uheldsrapport. Sikkerhedsrepræsentant: Kenneth Kongsgaard, telefon: 24 79 28 85 Personaleansvarlig: Maria Louise Skov, telefon: 55 53 07 30 Hvorfor? Arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke, til forebyggelse af lignende ulykke.
SMILE Hos BonBon-Land arbejder vi efter SMILE, som er forklaret i følgende. DE 5 S ER SIKKERHED SERVICE SALG SPAR SMIL SIKKERHED Sikkerhed i top = Trygge gæster Øjenkontakt = Trygge gæster Alle BonBon-Lands gæster og ansatte skal føle sig sikre. Som gæst sætter man sin tillid til de ansatte i parken, og forventer sikre forlystelser, sikre legepladser og almen tryghed i parken. Som ansat skal du vide, at du skal gå til personaleansvarlig eller sikkerhedsrepræsentant, hvis du oplever noget, som du ikke synes er sikkert, så det ikke udgør en potentiel fare. Derudover skal du altid, ved enhver form for ulykke, tage kontakt til ovenstående, for at sikre, at det ikke sker igen. SERVICE Hos BonBon-Land yder vi service, udover hvad der forventes. Vi leger med børnene, smiler til alle, informerer om køtider, holder hovedet koldt og husker at vi, ved vores gode service og overskud, gør en god dag perfekt for mange familier.
SMILE SALG Hvad er det vi sælger? Det gæsterne forventer! Vi sælger gode oplevelser Vi sælger minder om en god dag Vi sælger en af de vigtigste dage for et barn Hvad er dét der sælger? Det gæsterne ikke forventer! SPAR PAS PÅ DIN ARBEJDSPLADS OG SPAR PÅ RESSOURCERNE! Hold din park ren! Vi vil være den reneste park i Danmark. Dette er et KOLLEKTIVT ansvar. Saml affald op på din vej, det koster ingenting at bøje sig! DU bliver et godt forbillede for gæster og kollegaer. For at få gæster til at holde rent, SKAL der være rent. SMIL Smil det smitter! Det sælger at være begejstret Det sælger at være imødekommende Det sælger at være forberedt Det sælger at være glad Det sælger at være smilende Det sælger at yde service udover hvad der forventes!
Interaktioner med kunderne Entre HVAD SIGER DU TIL GÆSTEN? Ved ankomst: Velkommen til BonBon-Land! Efter endt betjening: Rigtig god fornøjelse! HUSK AT SMILE OG SE GÆSTEN I ØJNENE! Servicecenter HVAD SIGER DU TIL GÆSTEN? Ved ankomst: Hvad kan jeg hjælpe med? Ved en klage: Det må bero på en misforståelse nu skal jeg få fat i den ansvarlige. Ved mistede ting: Vi har en formular, du skal udfylde, og så kontakter vi dig, hvis vi finder den. Prøv at komme igen senere da vi løbende får tabte genstande ind. Ved tyveri: Nu skal jeg få fat i den parkansvarlige. HUSK AT SMILE OG SE GÆSTEN I ØJNENE!
Interaktioner med kunderne Forlystelser HVAD SIGER DU TIL GÆSTEN? Ved ankomst: Velkommen til forlystelsen. Ved teknisk fejl: Bliv siddende og tag det roligt der er tilkaldt tekniker, han vil være her om et øjeblik. HUSK AT SMILE OG SE GÆSTEN I ØJNENE! Ved kø: Der kigges op mellem turene og der fortælles: Det er snart jeres tur Ved højdemåling: Hej med dig, jeg skal lige se, om du er høj nok. Hvis barnet ikke er højt nok: Du er desværre ikke høj nok endnu, men glæd dig til næste år! Ved start af turen: Bliv siddende under hele turen. God tur! Når turen er slut: Rigtig god dag!
Interaktioner med kunderne Catering HVAD SIGER DU TIL GÆSTEN? Ved bestilling: Hvad skulle det være eller - hvad kan jeg hjælpe med? Ved mersalg: Skal det være en stor menu? Skal du have noget til dine pommes frites? Skal der være drys på? Kage til kaffen? Ved udlevering af bestilling: Værsgo og velbekomme. HUSK AT SMILE OG SE GÆSTEN I ØJNENE! Shops HVAD SIGER DU TIL GÆSTEN? Ved betjening: Hej Ved købet: Har du haft en god dag eller - er det første gang i BonBon-Land? Ved mersalg: Ellers andet? Vil du købe en pose? Efter køb: Rigtig god dag HUSK AT SMILE OG SE GÆSTEN I ØJNENE!
Interaktioner med kunderne Foto HVAD SIGER DU TIL GÆSTEN? Ved betjening: Hej var det en god tur? Ved hjælp til at finde billedet: Kan jeg hjælpe dig med at finde billedet? Ved salg: Har du set vores store udvalg hvordan ønsker du dit billede? Efter køb: Rigtig god dag! HUSK AT SMILE OG SE GÆSTEN I ØJNENE!