Kort version. Undervisningsministeriet.

of 12 Timefordelingsplaner i folkeskolen Undersøgelse af kommuners og skolers håndtering af de nye regler for timefordelingsplaner opgjort i årlige undervisningstimer á 60 minutter Kort version Undervisningsministeriet August 2006

of 12 1. Indledning Frem til 1. august 2003 blev undervisningstimetallet i folkeskolen beregnet som et antal ugentlige undervisningslektioner á 45 minutter i 40 skoleuger pr. år (med i alt 200 skoledage). Efter 1. august 2003 bliver undervisningstimetallet opgjort i årlige undervisningstimer á 60 minutter. Det samlede system for angivelse af vejledende timetal og opregningen af minimumstimetal er i forbindelse hermed blevet ændret. Der er blevet indført et minimumstimetal i treårige forløb i tre fagområder, samtidig med, at der er fastsat en [1] mindstegrænse for timetallet på hver årgang. Baggrunden for ændringerne var, at partierne bag fornyelsen af folkeskoleloven i 2002 mente, at det var nødvendigt at indføre en mere fleksibel time-, uge- og årsplanlægning, for at folkeskolens undervisning kunne tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og interesser. Evaluator har haft til opgave at evaluere, hvordan kommuner og skoler har håndteret overgangen fra et lektionsbundet system til et nyt system, der bygger på årstimetal og treårige forløb. Det har været ønsket at få nærmere belyst, om kommunerne og skolerne udnytter de nye muligheder for at planlægge fleksibelt og under hensyn til de pædagogiske overvejelser eller om kommunerne og skolerne fastholder opdelingen i timeplaner, der er fastlagt for et år ad gangen og fastholder et skoleår, som er bundet til de tidligere regler om 200 skoledage. Endelig har det været opgaven at belyse, hvordan skolerne planlægger deres undervisningsforløb, så minimumstimetallet for klasserne over de treårige forløb overholdes. Der har her været et særligt ønske om at indsamle information om, hvordan skolerne håndterer opgørelsen af undervisningstimetallet for de skoledage/-uger, der anvendes til øvrige undervisningsaktiviteter, såsom lejrskoler, featureuger, fordybelsesuger, terminsprøver og ugerne, der er afsat til prøveafviklingen i 9. og 10. klasse, samt idrætsdage m.m. Undersøgelsesmetoden til at indhente svar på ovennævnte problemstillinger (Se uddybende om metodevalget i bilag 1) har været: To spørgeskemaundersøgelser med et antal tilfældigt udvalgte skoleforvaltninger og ledere, der blev gennemført i efteråret 2005. Seks semistrukturerede interviews med henholdsvis fire skoleledere og to forvaltningsadministratorer før og efter spørgeskemaundersøgelsen, der har haft til formål at forberede og efterkvalificere spørgeskemaundersøgelsen, hvor sidstnævnte formål især har fokuseret på at fremhæve best practice eksempler. Analyse af skolernes timetalsindberetninger i perioden 2003-2006 i form af registerbaserede tal fra UNI-C Denne evaluering er en del af den samlede evaluering af folkeskoleforliget fra 2002, der foretages for Undervisningsministeriet af et konsortium bestående af MUUSMANN Research & Consulting, CVU Sønderjylland og CVU Nordjylland. Evalueringen fokuserer på de fire målsætninger, der blev udstukket i Folkeskoleforliget 2002, nemlig bedre indskoling, større rummelighed, styrket faglighed samt bedre udskoling. Undersøgelsernes konklusioner vil således blive relateret til disse målsætninger. Denne udgave udgør en forkortet version af den samlede rapport, hvortil der henvises for

of 12 uddybende analyser. Først gennemgås hovedresultaterne af de gennemførte analyser af henholdsvis spørgeskemaundersøgelserne (afsnit 2), de semistrukturerede interviews (afsnit 3) og endelig analyserne af de indberettede timetal (afsnit 4). Afslutningsvis sammenfattes undersøgelsens resultater (afsnit 5).

of 12 2. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleforvaltninger og skoleledere Arbejdsgruppen gennemførte i oktober 2005 som led i undersøgelsen af kommuners og skolers håndtering af de nye regler for timefordelingsplaner en spørgeskemaundersøgelse blandt 100 tilfældigt udvalgte skoleforvaltninger. Svarprocenten var 87 %, hvilket er tilfredsstillende. Ligeledes blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i oktober 2005 blandt 484 tilfældigt udvalgte skoleledere. 361 skoleledere svarede tilbage. Det giver en besvarelsesprocent på 75 %, hvilket er tilfredsstillende. Nedenfor gennemgås hovedresultaterne af de to spørgeskemaundersøgelser. 2.1. Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte skoleforvaltninger Hovedresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen rettet til skoleforvaltninger er følgende: Mindre end én ud af 12 kommuner (8 %) har benyttet sig af mulighederne i de nye fleksible rammer for at ændre på det årlige antal skoledage I mindst 57 % af kommunerne har man et undervisningstimetal, der afviger fra minimumstimetallet i både de praktisk/musiske fag, de humanistiske fag og naturfagene Kun et lille mindretal (16 %) af de kommunale forvaltninger har sendt vejledningsmateriale vedr. sikring af minimumstimetallet til kommunens skoler. Lidt mere end en tredjedel (35 %) har udsendt vejledningsmateriale til skolerne vedrørende lovændringens øgede muligheder for fleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse. Mere end to tredjedele af forvaltningerne (69 %) fører tilsyn med, om skolerne lever op til minimumstimetallet i planlægningsfasen, mens der kun er et mindretal af forvaltningerne (41 %), som fører tilsyn med, om minimumstimetallet også overholdes i afviklingsfasen. 40 % af forvaltningerne fører tilsyn med, om både skolernes planlagte og afviklede timetal overholder minimumstimetallet. 29 % af forvaltningerne fører alene tilsyn med, om skolerne overholder minimumstimetallet i planlægningsfasen, mens 30 % af forvaltningerne ingen tilsyn fører med, om skolerne overholder deres minimumstimetal Kun en femtedel af forvaltningerne (20 %) mener, at der med de nye fleksible regelsæt og minimumstimetallene er kommet et mere ensartet undervisningstimetal i de forskellige fag fra skole til skole i deres kommune. 2.2. Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte skoleledere Hovedresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere er følgende: Næsten halvdelen (43 %) af landets skoler har ændret praksis vedrørende opgavefordeling, skemalægning m.v. på baggrund af den nye måde at opgøre undervisningstimetallet på. Det

of 12 er markant, at der, hvor skoleforvaltningen har ydet hjælp til en omstilling, har været større tilbøjelighed til at ændre planlægningspraksis. En klar konklusion er, at skoleforvaltningerne spiller en rolle, hvis man ønsker forandringer af timefordelingsprincipperne på den enkelte skole. Ganske mange skoler angiver, at de nye regler for timefordeling ikke har betydet ændringer i undervisningstimetallet i fagblokkene, og heller ikke fagblokkene imellem er der sket de store forskydninger. Et markant flertal (85 %) af skolelederne tilkendegiver, at de er enige i, at skolens timetal for klasser og fagblokke lever op til lovens/kommunens mindstekrav. To tredjedele af skolelederne (67,7 %) er enten uenige eller hverken enige eller uenige i, at den nye måde at opgøre timetal på er vanskelig at administrere. Skoleledere på skoler, der ikke har ændret praksis, og på skoler, der fortsat tilrettelægger lærernes undervisningstid på basis af et ugentligt timetal tilkendegiver dog i højere grad, at det er vanskeligere at administrere den nye måde at opgøre timetallet på end skoleledere på skoler, der har ændret praksis og skoler, der er gået over til at tilrettelægge lærernes undervisningstid på basis af årsnormer. Et flertal af skoleledere (72,8 %) vurderer, at den nye måde at opgøre timetallet på indebærer større fleksibilitet i planlægningen og medvirker til, at planlægningen af undervisningen i højere grad afspejler pædagogiske overvejelser samt fremmer muligheden for at tilrettelægge undervisningstilbud, der imødekommer elevernes behov. Flertallet er særligt markant på skoler, der har ændret praksis og på skoler, der er gået over til at tilrettelægge lærernes undervisningstid på basis af årsnormer. Kun et mindretal af skolelederne vurderer, at den nye måde at opgøre timetallet på styrker fagligheden i folkeskolen, giver mulighed for at lave en mere rummelig skole samt giver mulighed for at forbedre indskoling og udskoling. Sammenholdes dette med, at et stort flertal af skolelederne mener, at den nye måde at opgøre timetallet på i højere grad afspejler pædagogiske overvejelser, jævnfør ovenfor, kan det være et udtryk for, at skolerne har pædagogiske prioriteringer og mål, som ikke nødvendigvis er dækket ind med de fire temaer i folkeskoleforliget, eller at begreberne fra folkeskoleforliget ikke umiddelbart tænkes ind i den konkrete planlægningssammenhæng. På skoler der har ændret praksis, og på skoler der tilrettelægger lærernes undervisningstid efter en årsnorm, er der et lille flertal, som mener, at den nye måde at opgøre timetallet på styrker mulighederne for i sin planlægning at indtænke undervisningsdifferentiering. Skoler, der har ændret praksis, og skoler, der tilrettelægger lærernes undervisningstid på basis af årsnormer, er i højere grad enige i, at den nye måde at opgøre timetal på har positive effekter end skoler, der ikke har ændret praksis, og skoler der tilrettelægger lærernes undervisningstid på basis af et ugentligt timetal. Der er stor variation i den måde, skolerne opgør timetal for prøveafvikling i niende og tiende klasse på, og stor variation i den måde skolerne håndterer undervisningstimetallet for lejrskoler m.m. Der er et markant flertal af skoleledere, som ikke mener, at der er barrierer og begrænsninger knyttet til den nye måde at opgøre undervisningstimetallet på. Dette flertal er særligt stort på skoler, der tilrettelægger lærernes undervisningstid på basis af årsnormer.

of 12 3. Efterbehandlingsinterviews med henblik på opstilling af best practice Spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere viser særdeles entydigt, at skoler, hvor man planlægger ud fra årsnormer, og hvor man har modtaget inspiration fra skoleforvaltningen i forbindelse med lovændringen, statistisk adskiller sig fra de øvrige. De 6 informanter til efterbehandlingsinterviewet blev udvalgt ud fra den gruppe af skoler og kommuner, hvor man planlægger ud fra årsnormer, og hvor man har modtaget inspiration fra skoleforvaltningen, idet man her er generelt mere positiv over for det nye regelsæt og bedre kan se de pædagogiske muligheder. Den kvalitative undersøgelse har givet mulighed for at en række faktorer, der medvirker til at skabe best practice, er blevet belyst nærmere. Nedenfor beskrives en række temaer, der er i særlig grad har været medvirkende: Planlægning med årsnormer var allerede implementeret Det er karakteristisk, at informanterne alle udtaler, at de havde indført en ny praksis inden lovgivningen om nye timetalsregler blev besluttet, hvorfor lovgivningen enten legaliserer en allerede indført praksis eller understøtter påbegyndte ændringer af eksisterende praksis. Der opleves imidlertid grænser for, hvor stor fleksibilitet, der kan udøves, idet bl.a. hensyn til lærernes arbejdsmiljø og aftalebestemmelser i praksis kan være en barriere. Uddelegering af ansvaret til teams Flere informanter peger på, at sikringen af, at minimumstimetallet årgangsvis og for fagblokkene overholdes, samtidig med at planlægningen styres af pædagogiske hensyn, bedst tilgodeses via inddragelse af lærerne i planlægningen, f.eks. gennem selvstyrende team. Omlægning af undervisningen. På informantskolerne har man de senere år som en følge af folkeskoleloven 1993 indført noget, der med forskellige udtryk kaldes linjedage, flexdage, fagdage eller stjerneuger, hvor en lærer kan have den samme klasse i samme fag en hel skoledag. En sådan ordning samtidig med de nye regler for timetildeling og ikke mindst indførelsen af Fælles Mål har ført til, at lærerne er blevet meget bevidste om aktiviteters faglige indhold og kvaliteter. Ulempen herved er dog, at elever, der af forskellige årsager ikke er på skolen en given periode, vil få svært ved at indhente det forsømte fra den omlagte undervisning. Terminsprøver og prøveafvikling i 9.-10. klasse Ved terminsprøver og afvikling af folkeskolens afgangsprøver er det blevet praksis på nogle informantskoler at fratrække et timetal fra prøvefagenes årsnormer, som svarer til den anvendte tid til prøveafvikling, mens andre skoler i uger med prøver tæller timer som om der var ugeskema. Timetildelingen ligger over de vejledende timetal Det skal også bemærkes, at det var karakteristisk, at de udvalgte informanter, der i høj grad bruger fleksibiliteten i de nye regler og ikke oplever de store barrierer, kom fra skoler og forvaltninger i kommuner, hvor den kommunale timetildeling til fagene ligger over Undervisningsministeriets vejledende timefordelingsplan. Dette indikerer en sammenhæng, der kan sammenfattes til, at hvad man smører godt, kører godt. Den fasedelte skole Den fasedelte skole er ifølge flere af informanterne en organisationsform, som harmonerer godt

of 12 med intentionerne i de nye planlægningsbestemmelser og med opgørelse af timetallet for de enkelte fagblokke baseret på 3-årige forløb. Skolekulturen Skolekulturen er afgørende, idet det er kulturen, der skal fylde planlægningsbestemmelsernes rammer ud. En samarbejdende skolekultur er især fremmende for en fleksibel anvendelse af de nye planlægningsbestemmelser. Som en informant fremhæver, er gode samarbejdsrelationer mellem ledelse, tillidsrepræsentanten og medarbejdere en betingelse for en fleksibel anvendelse af planlægningsbestemmelserne. Gode samarbejdsrelationer understøttes af aftalte rammer for skolens virksomhed og lærernes arbejde, samt at det tilsyn, som skoleledelsen udfører, gennemføres ud fra en interessebaseret frem for kontrollerende tilgang. Forvaltningen og den enkelte skole Samspillet mellem den kommunale skoleforvaltning og de enkelte skoler spiller en betydningsfuld rolle for implementering af de nye planlægningsbestemmelser. Vigtigheden af hyppige møder mellem forvaltning og skolelederne fremhæves. Fælles for informanterne er, at de beskriver relationerne mellem forvaltning og skoler som et samspil. Samspillet mellem forvaltning og skoler baserer sig således på den ene side på en forståelse af de politiske styringsforhold og på den anden side en forståelse af betydningen af lokal indflydelse. Skoleforvaltningen spiller i forhold til de enkelte skoler både en kravstillende, tilsynsførende og understøttende funktion i forhold til implementering af planlægningsbestemmelserne.

of 12 4. Sammenlignende analyse af folkeskolernes timetalsindberetninger De gennemførte spørgeskemaundersøgelser gav anledning til undren over en række besvarelser, som indberetningerne af folkeskolernes timetal giver mulighed for at belyse nærmere, nemlig: Hvorfor har næsten 15 % af informanterne ikke kunnet svare bekræftende på, at de overholder minimumstimetallet? Er timetallet, som flertallet af informanterne i forvaltningsundersøgelsen forventer, blevet mere forskellige på landets skoler med de nye regler, eller er de blevet mere ensartede? Har nogle fagblokke fået flere eller færre timer nu sammenlignet med tidligere? Konklusionerne på disse spørgsmål fremgår nedenfor: Skolernes fordeling i forhold til minimumstimetallet og vejledende timetal. Til det første undersøgelsesspørgsmål er udvalgt henholdsvis danskfaget og den humanistiske fagblok på 1.-3. klassetrin (det vil sige 1. generation med de nye timetalsregler) til en nærmere analyse. Baggrunden for valget af dette fag er, at det forventes, at forholdene for dette fag er repræsentative for de øvrige fag. Analysen viser at: 7,5 % af alle skoler (svarende til 117 skoler) ikke lever op til minimumsbestemmelsen med et minimumstimetal på 810 timer i faget dansk i 1.-3. klasse. 11,3 % af skolerne (svarende til 176 skoler) har færre end minimumstimetallet på 1000 timer i alt i de humanistiske fag i 1.-3. klasse. 5,2 % af alle skoler (svarende til 82 skoler) er under mimimumstimetallet i 1.-3. klasse for både danskfagets vedkommende og den humanistiske fagbloks vedkommende. 6 % af alle skoler (svarende til 94 skoler) ligger over eller på minimumstimetallet for faget dansk (på 810 klokketimer), men alligevel under minimumstimetallet på 1000 klokketimer til den humanistiske faggruppe. Dette kan ske ved, at skolerne ikke følger de vejledende timetal og enten kun giver eleverne én engelsktime i 3. klasse eller én kristendomstime på 1. klassetrin.

of 12 Ensartetheden i timefordelingen på landsplan sammenlignet med før reformen For at belyse dette andet undersøgelsesspørgsmål, sammenlignes de deskriptive tal for spredning, det vil sige tal for, om skolerne på landsplan har nogenlunde samme antal dansktimer (lille spredning), eller om der er stor forskel på skolernes antal dansktimer (stor spredning). Til at belyse dette spørgsmål har vi igen udvalgt danskfaget, men denne gang for hele skoleforløbet. Analysen viser, at der er kommet mindre spredning blandt skolerne, idet der var større spredning i skoleåret 2003/2004, end der er i skoleåret 2005/2006. Analysen viser endvidere, at denne forskel er signifikant. Der er således en ret klar tendens hen imod større ensartethed i timetallet mellem skolerne. De forvaltningsansatte, der medvirkede i spørgeskemaundersøgelsen, kan have ret i, at de nye fleksible regler har medført en større forskellighed i den enkelte kommune i undervisningstimetallet i de forskellige fag fra skole til skole. Denne sammenlignende undersøgelse med tal fra samtlige danske skoler viser imidlertid, at på landsplan er der blandt andet på grund af de nye regler for minimumstimetal tendens til en større ensartethed i timetallet for faget dansk. Har nogle fagblokke fået flere eller færre timer nu sammenlignet med tidligere? Det tredje undersøgelsesspørgsmål belyses ved at sammenligne fagblokkenes andel af det samlede timetal for skoleåret 2003/04 med skoleåret 2005/06. Det skal til denne sammenligning bemærkes, at de nye timetalsbestemmelser først har været gældende for de elever, der påbegynder undervisningen i 1., 4. eller 7. klasse pr. 1. august 2003 eller senere, hvorfor de nye bestemmelser først vil være fuldt indfaset på alle klassetrin fra skoleåret 2006/07. Til at gennemføre denne sammenligning ser vi på forskydninger i fagblokkenes andel af det samlede timetal på de forskellige klassetrin. Samlet set viser analysen, at der kun er sket en beskeden forskydning, hvor de naturvidenskabelige fag går lidt frem på bekostning af de humanistiske fag og de praktisk/musiske fag. Imidlertid er der på enkelte klassetrin større forskydninger, f.eks. er de humanistiske fag gået en del frem på bekostning af de praktisk/musiske fag i 3. klasse, mens de naturvidenskabelige fag på 9. klassetrin er gået en del frem på bekostning af de humanistiske fag.

of 12 5. Sammenfatning af undersøgelsens konklusioner Evalueringen har fokuseret på, hvordan kommuner og skoler har håndteret overgangen til et nyt regelsæt godt 2 år efter indførelsen af de nye regler. Det er sket ved to spørgeskemaundersøgelser med henholdsvis skoleledere og skoleforvaltninger, gennemførelse af semistrukturerede interviews med skoleledere og forvaltningsadministratorer før og efter spørgeskemaundersøgelsen samt endelige analyser af skolernes indberetninger af timetal. Spørgeskemaundersøgelserne blandt udvalgte skoleledere og skoleforvaltninger viser, at lovændringen har betydet, at næsten halvdelen af landets skoler (43 %) har ændret praksis vedr. timetalsopgørelsen. De fleste i retning af, at timetallet opgøres som en årsnorm. Undersøgelsen viser også, at 72,8 % af alle skolelederne er enige i, at de nye regler har betydet større fleksibilitet i planlægningen. Kun et mindretal af skoleforvaltningerne har understøttet skolerne i arbejdet med at implementere de nye regler på skolerne. I undersøgelsen ses der en meget klar sammenhæng mellem en ændret praksis med hensyn til timeplanlægning på skolerne og den støtte, de har fået fra deres forvaltnings side. I de kommuner, hvor skoleforvaltningen har støttet og inspireret de lokale skoler, er der således markant flere skoler, der har ændret praksis. På de fleste skoler er det i overvejende grad det planlagte timetal, der bruges til opgørelse af, om minimumstimetallet overholdes. De følger hermed ministeriets vejledning på området. Lidt under en syvendedel af skolerne oplyser, at de kontrollerer timetallet flere gange årligt, mens godt en tredjedel af skolerne har uddelegeret ansvaret til lærernes selvstyrende team. Skolernes praksis med opgørelse af undervisningstimetallet, når undervisningen er omlagt (til ekskursioner, lejrskoler, fleksibel vinterferie m.v.) var tidligere, at omlægningen af undervisningen reelt ikke blev registreret. Med de nye regler er denne praksis stadig lovlig, men intentionen i det nye regelsæt er, at indberetningen af undervisningstimerne tydeligere afspejler de undervisningsaktiviteter, der er planlagt. Spørgeskemaundersøgelserne viser, at der nu er en stor variation i opgørelsesmåden, hvilket tyder på, at flere skoler har ændret praksis og er opmærksomme på denne intention. Den forøgede fleksibilitet i timeplanlægningen skulle være med til at øge fagligheden, forbedre mulighederne for indskolingen og udskolingen samt bidrage til en mere rummelig folkeskole. Dette er en del af de overordnede intentioner i Folkeskoleforliget 2002. Det er bemærkelsesværdigt, at blandt skolelederne, der må formodes at have et godt overblik over de nye reglers virkning i folkeskolen, er der kun en tredjedel, der mener, at de nye regler er med til at styrke fagligheden. Den øgede fleksibilitet med hensyn til timefordeling ser således ikke ud til at understøtte en øget faglighed i praksis. Gennem de kvalitative interviews viser det sig dog, at den nye fokus på timebudgetter har betydet, at der er kommet fokus på elevernes udbytte af de timer, der faktisk bruges til f.eks. lejrskoler. Så selvom skolelederne direkte adspurgt ikke ser muligheder for at forbedre fagligheden, så er der eksempler på, at fokus på timernes fordeling indirekte kan have en effekt i forhold til fagligheden. Til gengæld viser undersøgelsen, at på de skoler, hvor man har ændret praksis i forbindelse med lovændringen, ser man muligheder for, at de nye regler kan styrke undervisningsdifferentieringen. En tolkning er, at der således er en indirekte mulighed for at styrke fagligheden. Undersøgelsen viser endvidere, at de fleste skoleledere ikke kan se mulighederne for direkte at forbedre indskolingen og udskolingen og lave en mere rummelig folkeskole ved hjælp af den

of 12 øgede fleksibilitet i forbindelse med timefordelingen. På baggrund af de gennemførte analyser er det muligt at identificere elementer, der danner grundlag for best practice. Disse elementer er: Ændring af planlægningspraksis: Skoler, der tilkendegiver, at de har ændret praksis, har en mere positiv vurdering af mulighederne i de nye planlægningsbestemmelser end skoler, der ikke har ændret praksis. Årsnormsplanlægning af lærernes undervisningstid: Skoler, der tilkendegiver, at de tilrettelægger lærernes undervisningstid på basis af årsnormer, har en mere positiv vurdering af de nye planlægningsmuligheder end skoler, der baserer tilrettelæggelse af lærernes undervisningstid på ugenormer. Det kommunale skolevæsens rolle: Skoler har i højere grad ændret planlægningspraksis og tilrettelægger lærernes undervisningstid på basis af årsnormer i kommuner, hvor skolevæsenet har spillet en vejledende og understøttende rolle. Skolekulturens rolle: En samarbejdende skolekultur (mellem ledelse, tillidsrepræsentanten og medarbejdere) er især fremmende for en fleksibel anvendelse af de nye planlægningsbestemmelser. Endvidere at lærerne inddrages i planlægningen og endelig, at skoleledelsen både er kravstillende, tilsynsførende og understøttende. Endelig viser analysen af skolernes timeindberetninger at: Langt de fleste skoler (86,5 %) overholder minimumstimetallet i både dansk og den humanistiske faggruppe, som er de fag, der er udvalgt til nærmere undersøgelse. 92,7 % af alle skoler opfylder minimumsbestemmelsen for faget dansk og 88,7 % opfylder bestemmelsen om mindst 1000 klokketimer i de humanistiske fag på 1.-3. klassetrin. Der er dog en mindre gruppe skoler, der ikke overholder minimumstimetallet i dansk eller den humanistiske faggruppe eller både i dansk og den humanistiske faggruppe. Der er en klar tendens til udvikling hen imod større ensartethed på landsplan i timetallet mellem skolerne. Dette fremgår af, at det kan konstateres, at variansen i timetallet i dansk, der her er udvalgt til nærmere undersøgelse, er signifikant lavere i skoleåret 2005/06 sammenlignet med skoleåret 2003/04. Der er fra skoleåret 2003/04 til skoleåret 2005/06 sket en beskeden forskydning mellem fagblokkene, hvor de naturvidenskabelige fag går lidt frem på bekostning af de to andre fagblokke og især den humanistiske fagblok. [1] Jævnfør 15 og 16, stk. 1-3 i folkeskoleloven med Lov om ændring af folkeskoleloven fra 30. april 2003. Ændringerne er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni 2003 og med hensyn til faget geografi med Bekendtgørelse nr. 805 af 15. juli 2004. Se endvidere Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen fra 10/8 2005.