21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem)

Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller andre, som kan have gavn af den budskabet om korrekt sprogbrug er mere aktuelt end nogensinde. Vær opmærksom på, at vi har prøvet at gøre bogen tilgængelig for folk uden den store forhåndsviden om grammatik og sproglige finurligheder. Det betyder, at vi har fokuseret på grundlæggende huskeregler og redskaber til at skrive korrekt. Hvis du vil have styr på alle undtagelserne og mere perifere regler, vil vi anbefale dig at læse mere på www.sproget.dk og Dansk Sprognævns hjemmeside, www.dsn.dk. God læselyst Bro Kommunikation www.bro-kommunikation.dk www.bro-blog.dk Side 01

Indhold 1. At glemme nutids-r...side 03 2. At skrive sammensatte navneord i to ord...side 03 3. At holde fast i forældede staveformer...side 03 4. At skrive jeres og andre stedord med stort...side 04 5. At sætte komma foran navnemåde-at...side 04 6. At sætte komma efter hilsner...side 04 7. At skrive it og tv med stort...side 05 8. At forbryde sig mod de fundamentale regler for en punktopstilling...side 05 9. At skrive ligge, når det burde være lægge og omvendt...side 05 10. At bruge apostrof ved almindeligt ejefald...side 06 11. At skrive almindelige titler og stillingsbetegnelser med stort...side 06 12. At skrive synes, når det burde være syntes og omvendt...side 06 13. At glemme bindestregen i gruppesammensætninger...side 07 14. At bruge endelsen ie, når det burde være um...side 07 15. At bytte rundt på nogle og nogen...side 07 16. At tage fejl af endelserne ende og ene...side 08 17. At bruge hans i stedet for sin...side 08 18. At skrive indenfor, når det burde være inden for og omvendt...side 09 19. At blande og og at sammen...side 09 20. At bruge fuge-s forkert...side 10 21. At glemme følgende hjælpemidler...side 10 Side 02

1. At glemme nutids-r Udsagnsord i nutid ender på r, men det kan være svært at høre. Heldigvis er der en række regler, du kan bruge, hvis du er i tvivl. Hvis du kan sætte jeg foran udsagnsordet, skal du huske det lille r. Kan du derimod sætte at foran, skal du ikke bruge r: Jeg kører en tur vs. At køre en tur. Den anden klassiske huskeregel er at udskifte udsagnsordet med spise. Her er det ofte meget nemmere at høre, om der skal r på. I sætningen han lærer ikke noget, kan det være svært at høre, om der er et r. Men udskift udsagnsordet med spise, og det bliver langt mere tydeligt: Han spiser ikke noget. 2. At skrive sammensatte navneord i to ord På dansk kan det være svært at høre, om et navneord skal skrives i et eller to ord. Var det noget med en sær udstilling, en grov smed eller en dyr læge? Hvis ikke, så skriv dem (hver især selvfølgelig) i ét ord. En huskeregel er, at de sammensatte navneord kun har ét hovedtryk (som regel på første stavelse): En ældre bolig (= en bolig, der ikke er af nyere dato). En ældrebolig (= en særlig boligform til ældre mennesker). Ordene ovenfor er korrekt stavet, men de betyder noget forskelligt, og trykket varierer det sammensatte navneord (ældrebolig) har kun ét tryk på første stavelse. 3. At holde fast i forældede staveformer Med den seneste retskrivningsordbog er flere gamle staveformer sendt ud i kulden. Husk altid at holde dig opdateret med den nyeste version af retskrivningsordbogen på www.dsn.dk, så du ikke laver fejl eller retter andre imod gældende regler. Vi ser ofte følgende fejl af sprogbrugere, der ikke har læst op på de seneste stavemåder: Side 03

Linie er blevet til linje. Checke er blevet til tjekke. Vanille er skiftet ud med vanilje. IT er blevet til it. 4. At skrive jeres og andre stedord med stort Det hedder tak for jeres hjælp. Andre stedord som du, dig, din og jer er også med småt. De store bogstaver er i denne sammenhæng reserveret til I, De, Dem og Deres. Derfor hedder det fx: Ønsker De kaffe til kagen? Om et øjeblik vil De kunne handle hos servicevognen. Vil De ikke have min plads, frue? Husk i øvrigt, at det er temmelig gammeldags at bruge De i skriftlig kommunikation. Formen kommer let til at give sproget et støvet og umoderne skær. 5. At sætte komma foran navnemåde-at Når at følges af den ubøjede infinitiv/navnemåde (fx at sætte komma ), er kommaet bandlyst. Jeg er god til, at sætte komma er forkert. Jeg er god til at sætte komma er korrekt. Det er nemt, at falde i kommafælder er forkert. Det er nemt at falde i kommafælder er korrekt. Kan du finde ud af at sætte kommaer? Prøv vores kommatest. 6. At sætte komma efter hilsner Kære Jette i et brev eller en mail står fint helt alene og skal ikke ødelægges med et komma. Det samme gælder efter fx Venlig hilsen. I sms-sprog er det derimod mere acceptabelt at sætte komma efter starthilsnen, som denne artikel fra Sprognævnet fortæller mere om. Du kan også læse mere på vores blog: Tre kommafejl, der får dig til at se dum ud Side 04

7. At skrive it og tv med stort Det er meget enkelt skriv dem med småt. Og det gælder i øvrigt også ord som cd, vvs, sms og pdf. Forklaringen er, at når en navneforkortelse bliver brugt så meget, at den bliver et almindeligt begreb, så skal det nye ord skrives med småt. Man kan typisk kende denne bevægelse på tre måder: 1. Man kan bøje ordet, fx it ens indflydelse på samfundet. 2. Man kan sætte det sammen med andre ord, fx it-afdelingen. 3. Forkortelsen er mere kendt end den oprindelige stavemåde: Informationsteknologi vs. it. 8. At forbryde sig mod de fundamentale regler for en punktopstilling Der er groft sagt seks vigtige anbefalinger for punktopstillinger: Sæt kun punktum mellem de enkelte punkter, hvis de indeholder helsætninger. Sæt ALDRIG komma mellem punkterne og heller ikke og mellem næstsidste og sidste punkt. Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt. Begynd med småt, hvis punkterne er meget korte, fx består af ét ord. Begynd med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen. Sørg for, at de enkelte punkter er ens bygget op, så de er sprogligt parallelle. Hvis du stadig er i tvivl, kan du få flere eksempler og en uddybelse af reglerne i Den ultimative opskrift på korrekte punktopstillinger. 9. At skrive ligge, når det burde være lægge og omvendt I udtalen er det svært at høre forskel, men i praksis betyder det en del. Den overordnede huskeregel er, at at ligge betegner en stilstand, mens at lægge betegner en bevægelse. Jeg ligger i sengen. Jeg lægger bogen på plads. Her er endnu en huskeregel. Der er nemlig cirka den samme forskel på sidder (stilstand) og sætter (bevægelse). Her ville du aldrig sige: Jeg sidder mig ind i bilen eller sid dig så ned! Side 05

Ligesom du heller ikke ville råbe til din halvblinde tipoldemor: Jeg sætter herovre! Det vil altså sige: En høne ligger måske ned, men den lægger æg. Du kan altså også huske det på, at lægge kræver en genstand nemlig ægget. Samme princip gælder i datid, hvor hønen lå ned, mens den lagde sit æg. Og i førnutid: Den har inden da ligget ned temmelig længe, men den har da i det mindste lagt et æg. Altså er det helt og aldeles umuligt at have lagt og sovet i 10 minutter. 10. At bruge apostrof ved almindeligt ejefald Det hedder Johns kakaomælk, mors græsslåmaskine og Bro Kommunikations direktør. Kun hvis ordet eller forkortelsen ender på s, x og z, skal du afslutte med en apostrof, men som erstatning for s: Schweiz parlament SAS billetpriser Max hund 11. At skrive almindelige titler og stillingsbetegnelser med stort Titler og stillingsbetegnelser skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav, både i tiltale og omtale. Det hedder altså: til direktør Eriksen kulturministeren kære grev Moltke Kun særlige royale titler skrives med stort i tiltale og omtale bl.a. Deres Majestæt, Hendes Majestæt Dronningen, Deres Kongelige Højhed og Deres Excellence. 12. At skrive synes, når det burde være syntes og omvendt Synes er nutid. Syntes er datid. Længere er den ikke. Synes du stadig det der, som du synes? Så brug synes. Har du ændret mening, er det syntes. Jeg synes, at det er vigtigt at kunne sin grammatik og retskrivning. Da jeg var teenager, syntes jeg, at mine forældre var tåbelige. Side 06

13. At glemme bindestregen i gruppesammensætninger Du skal huske bindestregen, når du skal skrive såkaldte gruppesammensætninger. Det er ord, hvor første eller sidste del er skrevet i mere end ét ord: au pair-pige pil selv-rejer gå hjem-møde 14. At bruge endelsen ie, når det burde være um Rygterne vil vide, at det vil blive valgfrit fra og med den nye retskrivningsordbog, der kommer på gaden i 2011. Men indtil da skal du undgå fælderne nedenfor: Gymnasium er korrekt. Gymnasie er forkert. Ministerium er korrekt. Ministerie er forkert. Kollegium er korrekt. Kollegie er forkert. Kriterium er korrekt. Kriterie er forkert. 15. At bytte rundt på nogle og nogen Grundlæggende betyder nogen nogen som helst, imens nogle betyder visse, et par stykker eller en del. En anden huskeregel er at sammenligne med de engelske ord some (nogle) og any (nogen). Hvis du stadig er i tvivl, kan du prøve at sætte 'overhovedet nogen eller 'nogen som helst' ind i sætningen. Hvis den stadig giver mening, skal du bruge nogen. Omvendt kan du prøve at sætte 'et par' eller 'visse' ind i sætningen. Hvis den stadig giver mening, skal du bruge nogle. Er der nogen bag døren? Her kan du udskifte nogen med nogen som helst, og sætningen giver stadig mening. Eksemplet viser også, at nogen for det meste bruges i spørgende sætninger. Side 07

Nogle mennesker elsker honningmadder, andre er mere til syltetøj. Her kan du udskifte nogle med et par eller visse, og betydningen er næsten den samme. 16. At tage fejl af endelserne ende og ene Endelserne på navneord i bestemt flertal og den lange tillægsform på udsagnsord lyder ens, men de staves ikke ens. Udfordringen er, at den ene version ender på -ende, mens den anden ender på -ene. Navneordene ender på ene, fx hundene, børnene, bordene, flaskerne, lamperne og telefonerne. Udsagnsordene ender på ende, fx han kom løbende, de så smilende på hinanden. En af de eneste undtagelser til reglen er navneordet søskende. Det kan blive rigtig svært i de tilfælde, hvor ordet eksisterer med begge endelser: De så smilende på hinanden. Smilene bredte sig, da lysene på juletræet blev tændt. De ankom altid løbende til løbene. 17. At bruge hans i stedet for sin Den korte regel lyder: Brug sin / sit, hvis det henviser til sætningens grundled. Brug hans / hendes / dens / dets i alle andre tilfælde. Hvis du er i tvivl, så prøv at sætte ordet egen ind. Hvis du kan det, skal du bruge formen sin : Et eksempel mere: Han kyssede sin (egen) kone. Han kyssede hans (en andens) kone. Han tog hans (Peters) hat. Han tog sin (egen) hat. Side 08

18. At skrive indenfor, når det burde være inden for og omvendt Den grundlæggende forskel er, om der er tale om et biord eller et forholdsord. Hvis det står som et biord, skal det skrives i ét ord. Hvis det står som forholdsord, skal det skrives i to ord. Der findes en simpel måde at finde ud af, om man skal skrive indenfor eller inden for. Spørg: ordet + hvad? Hvis svaret ligger konkret i sætningen, skal det skrives i to ord. De sad indenfor og spiste. Inden for hvad? Ikke noget. Bare indenfor. Jeg har store kompetencer inden for it-området. Inden for hvad? Inden for it-området sagde jeg jo! Inden for grammatikken har jeg ikke særlig stor viden. Inden for hvad? Grammatikken blev der sagt! Kom indenfor. Inden for hvad? Ikke noget. Bare indenfor. Samme princip kan du i øvrigt ofte bruge på andre genstridige biord eller forholdsord. 19. At blande og og at sammen Her er der tale om et sammenfald i udtalen, selvom ordene staves forskelligt. Det gør det imidlertid ikke valgfrit, om du vil skrive og eller at. Brug at foran navnemåde, dvs. udsagnsord der ender på -e eller ingenting, fx at danse og at få : Det er en god ide at danse meget, hvis man vil i kontakt med det modsatte køn til en fest. Glem ikke at få underskrevet blanketten. Husk at ringe på mormors fødselsdag. Brug og mellem udsagnsord, der står i nutid, datid eller bydemåde: Han sidder og læser. Koncertgængerne hoppede og dansede til musikken. Spis og drik, til du segner. Side 09

20. At bruge fuge-s forkert Fuge-s er det bogstav, vi bruger til at fuge sammensatte ord med. Her er et par eksempler: Affaldscontainer Fortrydelsespille Problemet med fuge-s er, at der ikke findes generelle regler at holde sig til, når vi skal vurdere det. Når der ikke er tommelfingerregler, er der kun én regel, nemlig at slå op på www.retskrivning.dk. I nogle tilfælde er der nemlig valgfrihed. Det gælder fx ordet viden : Viden(s)baseret Viden(s)deling Viden(s)bank I mange andre tilfælde er der dog bestemt ikke valgfrihed. Derfor hører man ofte fejl som eksempelvis fodboldsbane, campingsvogn eller tændstiksæske. 21. At glemme følgende hjælpemidler Politikens Håndbog i Nudansk www.sproget.dk www.dsn.dk www.retskrivning.dk www.bro-blog.dk Husk også, at BRO underviser i både kommatering, retskrivning og korrekturlæsning. Side 10