Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Relaterede dokumenter
Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høring om ny udviklingspolitik

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

CISUs STRATEGI

frihed fattigdom forandring

10279/17 ipj 1 DG C 1

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Europaudvalget EUU alm. del E 22 Offentligt

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 206 Offentligt. fra. til STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Kampen mod den Globale Ulighed

Fokus på fattigdom, rettigheder og vækst

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Landepolitikpapir for Somalia

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi,

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel

2015-målene og beyond 2015

9383/17 hsm 1 DG C 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

IMCC s Grundholdninger

Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer:

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Vi takker for muligheden for at give et høringssvar på udkast til den udviklingspolitiske og humanitære strategi.

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

UDKAST TIL BETÆNKNING

Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

UDKAST TIL UDTALELSE

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

Et kærligt hjem til alle børn

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Et liv med rettigheder?

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

1. Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

INTERNATIONAL STRATEGI

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Transkript:

Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege på de elementer, som de enkelte dele af strategien skal omhandle, og stille de spørgsmål, som strategiprocessen skal afklare. Indhold I. Formål og motivation (2 sider)... 1 1.1 Formålet er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder... 1 1.2. Hvorfor er vi engageret i udviklingssamarbejde - Global ansvarlighed og sund interessevaretagelse... 1 II. Globale og lokale rammebetingelser for udvikling (3 sider)... 2 2.1. Globale rammebetingelser globale tendenser, udfordringer og muligheder... 2 2.2. Lokale rammebetingelser udfordringer og muligheder... 2 2.3. Hvad kan vi byde på - danske kompetencer i arbejde for udvikling... 2 III. Hvordan vil Danmark gøre en forskel (4 sider)... 3 3.1. Udmøntning af den rettighedsbaserede tilgang til udvikling... 3 3.2. Bekæmpe fattigdom gennem fleksible og forskelligartede partnerskaber... 3 3.3. Bekæmpe fattigdom gennem et mere resultatorienteret og effektivt udviklingssamarbejde... 4 IV. Hvor vil Danmark fokusere (8-10 sider)... 4 4.1. Rettigheder, god regeringsførelse og demokrati... 4 4.2. Bæredygtig produktion og levevilkår... 5 4.3. Grøn omstilling... 5 4.4. Stabilitet og beskyttelse i skrøbelige og konfliktramte områder... 6 V. Hvordan omsættes strategien til handling (2 sider)... 6

I. Formål og motivation (2 sider) 1.1 Formålet er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder Afsnittet skal beskrive det overordnede formål med Danmarks udviklingspolitik med afsæt i regeringsgrundlaget, hvori det angives, at dansk udviklingspolitik skal styrkes med fattigdomsbekæmpelse som omdrejningspunkt, ligesom bistanden i højere grad skal være rettighedsbaseret med et særligt fokus på kvinders rettigheder og muligheder. Samtidig skal indsatsen for at fremme bæredygtig udvikling opprioriteres. Strategien skal således etablere et nyt grundlag for et effektivt fattigdomsorienteret dansk udviklingssamarbejde med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, der bidrager til at udvikle og bevare Danmarks muligheder for at fremme fred, sikkerhed og demokrati og menneskerettigheder Menneskerettigheder og demokrati er fundamentale og universelle værdier og et grundlæggende overordnet mål for den aktive danske udenrigs- og udviklingspolitik. Det hjælper ikke at ytre sig og leve i frihed, hvis man ikke kan læse og skrive, og man lærer ikke at læse, hvis man ikke få mad nok. Sikring af respekten for og indfrielsen af borgernes borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er således udvikling, og Danmarks udviklingssamarbejde skal således bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, FN s konventioner om menneskerettigheder og Verdenserklæringen om menneskerettigheder. Økonomisk vækst er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og fremme af menneskerettighederne. Væksten skal være bæredygtig og inklusiv. Bæredygtig betyder, at tilgangen skal bygge på en balance mellem økonomisk, social og miljømæssig udvikling, der sikrer effektiv udnyttelse af ressourcerne og styrker rammer, som fremmer stabilitet og forbedrer levevilkår. Inklusiv betyder, at det enkelte menneske sættes i centrum med fokus på at reducere ulighed, fremme beskæftigelse og lige adgang til ressourcer. Dette forudsætter en rettighedsbaseret tilgang, som sikrer den enkelte mulighed for og evne til at udnytte sine rettigheder til selv at bestemme sin livssituation. Strategien skal sætte kursen for Danmarks udviklingspolitik og sikre, at Danmark gør sit for at bidrage til indfrielsen af FN s 2015 mål, og skærper indsatsen på områder, hvor udviklingen halter, og hvor der er brug for en ekstra indsats. Det er særligt følgende områder, der vil indgå i de videre drøftelser om strategiens fokus: 1. Rettigheder, demokrati og god regeringsførelse 2. Bæredygtig produktion og levevilkår 3. Grøn omstilling 4. Stabilitet og beskyttelse i skrøbelige og konfliktramte områder - Hvorfor en ny strategi, hvad er nyt, og hvad vil vi gøre anderledes? - Hvad betyder en rettighedsbaseret tilgang til udvikling? - Hvordan bidrager den rettighedsbaserede tilgang til fattigdomsbekæmpelse - Hvordan bidrager den rettighedsbaserede tilgang til bæredygtig, inklusiv vækst? 1.2. Hvorfor er vi engageret i udviklingssamarbejde - Global ansvarlighed og sund interessevaretagelse Afsnittet skal beskrive motivationen for Danmarks udviklingssamarbejde. Danmark har både et særligt ansvar og særligt gode muligheder for at bidrage til at bekæmpe fattigdom og fremme udvikling i de fattigste lande for at skabe fred og fremgang i verden. Udviklingen, sikkerheden og velstanden i ét land afhænger i stigende grad af situationen i andre dele af verden. Fattigdomsbekæmpelse er ikke alene i de fattiges interesse, men i alles interesse. Danmarks udviklingspolitik udgør derfor en fuldt integreret del af den aktive danske udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitik, der fremmer en mere fredelig og retfærdig verden i overensstemmelse med danske holdninger og værdier, derfor også arbejder for Danmarks nationale interesser. Danmark 1

engagerer sig derfor udviklingspolitisk, fordi vi ved, det nytter, fordi vi ønsker at påtage os et globalt ansvar, og fordi det er i vores egen interesse at gøre det. Det giver os indflydelse, gennemslagskraft og bidrager til handel, investeringer og innovation. Strategien skal svare på fem centrale spørgsmål. 1. Hvad er rammebetingelserne, 2. Hvad kan vi byde på, 3. Hvordan kan vi gøre en forskel, 4. Hvor vil vi fokusere, og 5. Hvordan omsættes strategien til handling? II. Globale og lokale rammebetingelser for udvikling (3 sider) Vi lever i en dynamisk verden, hvor den politiske og økonomiske verdensorden er i hastig udvikling og forandring. Det skal Danmarks udviklingspolitik tilpasses. Kapitlet skal således beskrive den verden, vi arbejder i, og de udfordringer og muligheder, det giver for vores udviklingssamarbejde, samt hvad Danmark har at byde på i indsatsen for udvikling. 2.1. Globale rammebetingelser globale tendenser, udfordringer og muligheder Afsnittet skal beskrive de vigtigste globale tendenser, og de udfordringer og muligheder, det giver for fattigdomsbekæmpelse og internationalt udviklingssamarbejde bl.a. med afsæt i det ændrede donorbillede, de multilaterale organisationers betydning som idé skabere af udviklingsparadigmer, udviklingssamarbejdets ændrede rolle og betydningen af udenlandske investeringer. Den politiske og økonomiske verdensorden er i hastig forandring. Der er stor vækst mange steder i både Asien og Afrika, mange lande er kommet langt mod indfrielsen af FN s 2015 mål, og de har en øget politisk selvbevidsthed. Der er samtidig udfordringer i form af ressourceknaphed, klimaændringer, konflikter og manglende jobs til store ungdomsårgange, som flere steder hæmmer, at en vækst kan blive bæredygtig og inklusiv og komme fattigdommen til livs og sikre øget velstand uden samtidig at kompromittere fremtidige generationers muligheder. Det betyder ændrede roller og muligheder, som Danmarks udviklingssamarbejde må gribe, udnytte og tilpasses. - Hvad er de vigtigste globale rammebetingelser, hvilke muligheder giver det os, og hvordan udnytter vi mulighederne, herunder kommercielle styrkepositioner i arbejdet for løsninger på regionale og globale udfordringer? 2.2. Lokale rammebetingelser udfordringer og muligheder Afsnittet skal beskrive de ændrede betingelser i de lande, vi arbejder i. Nogle lande er godt på vej med markant reduktion af fattigdommen, store fremskridt mod indfrielse af FN s 2015 mål, stigende vækst, øget demokratisering og en voksende middelklasse. I Afrika er der stadig mange udfordringer, men der er samtidig høje vækstrater og diversificering i flere afrikanske lande samt stigende afrikansk politisk selvbevidsthed og ønske om fokus på fremme af vækst og beskæftigelse, ikke mindst for de store ungdomsårgange. Andre lande er skrøbelige og præget af voldelige konflikter, som forhindrer udvikling, skaber eller forværrer humanitære kriser og destabiliserer andre lande og regioner. Afsnittet skal således beskrive, hvordan Danmark tilpasser indsatsen til den konkrete virkelighed i vores partnerlande, og griber de muligheder, der er. - Hvad er de vigtigste tendenser i de lokale rammebetingelser, hvilke muligheder giver det os, og hvordan vi udnytter dem? 2.3. Hvad kan vi byde på - danske kompetencer i arbejde for udvikling Afsnittet skal beskrive hvad Danmark kan, og hvor og hvorfor vi sætter vores kræfter ind. Danmark har et solidt grundlag for vores udviklingspolitiske engagement, dels i kraft af mangeårige erfaringer med opbygning og udvikling af vores eget velfærdssamfund, dels fordi vi kan spille på hele paletten, der efterspørges udenrigspolitisk samarbejde, udviklingssamarbejde, stabiliseringsindsatser og kommercielt samarbejde. Vores internationale arbejde med at fremme demokrati, menneskerettigheder, fred og sikkerhed samt bæredygtig udvikling har givet os en 2

solid position i de internationale organisationer, der har det bærende ansvar for det normative arbejde og for at fremme udviklingsprocesser. Udviklingen af vores velfærdssamfund har givet os særlige erfaringer, som vi skal trække på i udviklingssamarbejdet. Demokrati, retsstatsprincipper, åbenhed, ligestilling, et aktivt foreningsliv og et stærkt erhvervsliv, som er banebrydende på en række højteknologiske områder og har stærke kompetencer inden for innovation, miljø, energi og landbrug, er grundlæggende elementer i det danske velfærdssamfund. Disse erfaringer skal vi bruge i udviklingssamarbejdet. Samtidig gennemfører vi internationalt anerkendt forskning og har lang tradition i udviklingsforskning. Som udviklingspartner har vi desuden en væsentlig styrke i den relativt store grad af fleksibilitet med en lille effektiv, enstrenget udenrigstjeneste og bistandsadministration, korte kommunikationsveje og udbredt decentralisering, som bevirker, at vi hurtigt er i stand til at reagere på ændringer og tilpasse vores indsatser til de lokale forhold og sikre synergi mellem vores forskellige instrumenter. - Hvad er Danmarks komparative fordele, hvad kan vi byde på, og hvor sætter vi bedst vores kræfter ind? III. Hvordan vil Danmark gøre en forskel (4 sider) 3.1. Udmøntning af den rettighedsbaserede tilgang til udvikling Afsnittet skal udfolde beskrivelsen af den rettighedsbaserede tilgang til udvikling med særlig fokus på ligestilling og kvinders rettigheder og analysere, hvad tilgangen betyder for vores indsats, herunder hvordan vi selv vil stå til ansvar over for vore partnere. Tilgangen vil tage udgangspunkt i principper om ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og transparens og ansvarlighed, som vil være retningsgivende for vores indsatser på alle områder. - Hvad er den rettighedsbaserede tilgangs konsekvenser for den danske indsats i udviklingslandene, og den måde vi tilgår udviklingssamarbejdet både bi- og multilateralt? 3.2. Bekæmpe fattigdom gennem fleksible og forskelligartede partnerskaber Afsnittet skal reflektere, at partnerskaber, som bygger på et ligeværdighed og gensidighed, stadig er rammen for vores udviklingssamarbejde, men at vi skal tænke partnerskaber bredere og mere fleksibelt. Vi indgår partnerskaber med nye og gamle udviklingsaktører og på nye måder. Dette kan både være gennem samarbejde med ligesindede og gennem påvirkning af ikkeligesindede partnere. Danmark vil bakke op om nationale prioriteter og et stærkt lokalt ejerskab, men samtidig stille krav til sine partnere, som skal vise, at de gennemfører positive forandringer, der reducerer fattigdom og fremmer folks rettigheder og bæredygtig udvikling. Vi forventer samtidig, at vores partnere stiller store krav til os om at indfri de forpligtelser, vi indgår. Dette berører spørgsmålene om hvem, vi vil arbejde sammen med om at nå målsætningerne, på hvilken måde vi arbejder i partnerskaber, og hvordan vi understøtter nye partnerskaber. Afsnittet skal beskrive, hvordan vi arbejder via: Partnerskaber på landeniveau med regeringer og lokale civilsamfund Partnerskab med og gennem EU Globale partnerskaber: FN, de multilaterale finansielle institutioner og internationale folkelige organisationer Partnerskaber med nye vækstøkonomier, private virksomheder, fonde m.v. Partnerskaber med den danske ressourcebase - Hvordan skal Danmark gøre brug af disse partnerskaber, og hvordan understøtter vi nye partnerskaber for størst mulig indflydelse og effekt? - Hvordan tilpasser vi partnerskaberne med regeringer og borgerne i vores partnerlande til den lokale kontekst og den rettighedsbaserede tilgang? 3

- Hvordan styrker vi EU s rolle som udviklingspolitisk aktør, hvordan bruger vi EUsamarbejdet aktivt til at fremme vores mål, og hvordan arbejder vi for sammenhæng i EU s politikker, der påvirker udviklingslandene? - Hvordan reaktiverer vi den aktive multilateralisme, så vi sikrer en stærk indsats i forhold til det multilaterale normative arbejde og styrkede partnerskaber med de multilaterale organisationer? - Hvad er vores muligheder for at påvirke og indgå partnerskaber med de nye vækstøkonomier? - Hvordan bringes de erfaringer og kompetencer, som den danske ressourcebase besidder, bedst i spil? 3.3. Bekæmpe fattigdom gennem et mere resultatorienteret og effektivt udviklingssamarbejde Afsnittet skal beskrive, hvordan vi vil sikre resultater og effektivitet af vores udviklingssamarbejde. Vi arbejder i de lande, hvor behovene er størst, hvor vi kan sikre størst mulig effekt af den vores indsats og størst mulig indflydelse for danske synspunkter. Vi vil sikre et mere resultatorienteret og effektivt udviklingssamarbejde gennem: Transparens og åbenhed nøgleværdier i Danmarks udviklingssamarbejde Sammenhængende politikker, der arbejder for udvikling Ejerskab, tilpasning og risikovillighed, herunder øget brug af generel budgetstøtte Offentligt-private partnerskaber og arbejdsdeling Fokusering og prioritering geografisk og tematisk - Hvad mener vi med øget transparens? - Hvordan skal Danmark arbejde for at sikre sammenhængende politikker for udvikling f.eks. i arbejdet for at lukke skattehuller, adressere illegale kapitaloverførsler og fremme retfærdig beskatning af naturressourcer i udviklingslandene? - Hvordan arbejder vi for at sikre en effektiv bistandsindsats baseret på ejerskab, tilpasning, koordination og risikovillighed? - Hvordan støtter vi offentligt-private partnerskaber gennem udviklingssamarbejdet? - Hvordan sikrer vi fornødent fokus tematisk og geografisk? IV. Hvor vil Danmark fokusere (8-10 sider) 4.1. Rettigheder, god regeringsførelse og demokrati Afsnittet skal beskrive, hvordan Danmark konkret og direkte vil støtte fremme af de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder samt god regeringsførelse og demokrati gennem bilaterale og multilaterale indsatser, der retter sig såvel mod at bistå staten med at indfri sine forpligtelser som mod at bistå befolkningen til at gøre krav på disse. Den rettighedsbaserede tilgang til udvikling betyder, at indsatsen dækker det brede sæt af rettigheder. Vi vil derfor arbejde såvel for etablering af de institutioner og systemer, som sikrer folks grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder, som for investeringer i bl.a. uddannelse, sundhed og social beskyttelse, som skal bidrage til at sikre borgernes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Afsnittet skal således dels beskrive, hvordan vi vil arbejde for opbygning af uafhængige retssystemer, demokratiske og effektive offentlige institutioner og skattesystemer, uafhængige civilsamfund, frie medier, faglige rettigheder og bekæmpelse af korruption. Dels skal afsnittet beskrive, hvordan Danmark vil arbejde aktivt for at sikre folks lige adgang til sundhed og uddannelse, hvordan vi vil arbejde for at fremme adgangen til social beskyttelse for de mest sårbare og udsatte samt hvilke typer partnerskaber og instrumenter, vi vil anvende for at nå disse mål. 4

- Danmark har lang erfaring med konkrete indsatser til fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse og demokrati. I lyset af presset på menneskerettighederne globalt og lokalt, hvad skal der så til for, at denne indsats fremover forbliver effektiv og noget, som vores partnerlande fortsat vil samarbejde med os om? - Sundhed og uddannelse er basale forudsætninger for al vækst og velstand. Hvordan skal Danmark fremover arbejde for at bidrage til at fremme indfrielsen af 2015-målene på disse områder, og hvilke typer partnerskaber og instrumenter skal vi anvende? 4.2. Bæredygtig produktion og levevilkår Afsnittet skal beskrive, hvordan Danmark vil bidrage til en forbedring af levevilkår ved at styrke rammevilkår og rettigheder i relation til landbrugsrelaterede indsatser som drivkraft for en bæredygtig og inklusiv vækst og fødevaresikkerhed. Det vil beskrive, hvordan Danmark i samarbejde med partnere så som regeringer, multilaterale organisationer, civilsamfundsorganisationer og den private sektor vil udnytte potentialet for bæredygtige produktivitetsstigninger i landbruget og de dertil knyttede muligheder for værditilvækst og fair handel. Samtidig vil afsnittet beskrive, hvordan Danmark vil bidrage til at styrke sårbare gruppers modstandskraft og nationale katastrofeberedskaber samt social beskyttelse. - Hvordan kan Danmark bedst muligt bidrage til bæredygtig ressourceanvendelse og en klimatilpasset landbrugsproduktion i udviklingslandene i lyset af stigende efterspørgsel efter fødevarer lokalt og globalt? - Hvordan fremmes en mere alsidig landbrugsrelateret produktionsstruktur og en højere grad af forarbejdning og værditilvækst, der kan skabe gode og produktive jobs og dermed bidrage til bæredygtig og inklusiv vækst? - Hvordan styrkes udviklingslandenes muligheder særligt inden for landbrug og fødevarer for globalt at konkurrere på lige markedsvilkår? - Hvordan styrker Danmark bedst muligt evnen til at forebygge og håndtere klimarelaterede kriser og katastrofer? Hvordan bidrages bedst muligt til varige løsninger for de befolkningsgrupper, der i særlig grad rammes af sådanne kriser og katastrofer? - Hvordan kommer den rettighedsbaserede tilgang til udvikling til udtryk på dette område? 4.3. Grøn omstilling Afsnittet skal beskrive, hvordan Danmark vil styrke udviklingslandes evner og muligheder for grøn omstilling og effektiv ressourceudnyttelse og herigennem opnå en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst til gavn for såvel beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse som miljø og klima. Det skal beskrive, hvordan pres fra klimaændringer, stigende ressourcekrav fra voksende bysamfund og miljøbelastende og ressourceineffektive produktionsformer især rammer de fattigste udviklingslande og hindrer effektiv fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af FN s 2015-mål. Afsnittet skal endvidere beskrive, hvordan Danmark konkret vil arbejde for at fjerne de barrierer, både i landenes egne forvaltninger og i det internationale rammeværk, som i dag hæmmer dels effektiv ressourceudnyttelse, dels den grønne omstilling og miljøforbedringer og derved hindrer udnyttelsen af det vækst- og beskæftigelsespotentiale, som ligger heri. Samtidig skal afsnittet forklare, at grøn omstilling og indsatsen mod klimaændringer er gennemgribende og kun vil kunne løftes gennem en kombination af løsninger og indsatser i partnerskaber, som involverer dels de nye vækstøkonomiers samarbejde med udviklingslandene, dels den private sektor, som skal bidrage med en meget betydelig del af finansieringen af den grønne omstilling. Endelig skal afsnittet beskrive, hvilken rolle Danmark kan spille, for at resultaterne af Rio+20 konferencen og arbejdet med at formulere globale bæredygtighedsmål bliver gennemført, herunder fremme af adgang til bæredygtige og moderne energiløsninger. - Hvordan bistår vi bedst landene med at skabe grøn omstilling og derved bl.a. udnytte den potentielle jobskabelseseffekt? 5

- Hvordan tilrettelægges vores støtte til grøn omstilling og en mere effektiv ressourceudnyttelse, så vi også udnytter nye instrumenter og partnerskabsmuligheder gennem bl.a. trilateralt samarbejde, offentlig-private partnerskaber og det private erhvervsliv om f.eks. innovativ finansiering? - Hvordan kommer den rettighedsbaserede tilgang til udvikling til udtryk på dette område? - Hvad betyder grøn omstilling i forhold til de fattigste lande? 4.4. Stabilitet og beskyttelse i skrøbelige og konfliktramte områder Afsnittet skal beskrive, hvordan Danmark vil styrke arbejdet med stabilisering, genopbygning og udvikling i skrøbelige og konfliktramte lande og regioner samt i transitionslande og bredere sikkerhedspolitiske indsatser med fokus på opbygning af legitime og bæredygtige stater, der tager ansvar for deres borgeres sikkerhed, garanterer deres rettigheder og anvender sine ressourcer til udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Målet er en transition fra militær intervention, humanitær bistand og stabiliseringsindsatser til udvikling, hvor lokale og statslige myndigheder overtager ansvaret for sociale ydelser som sundhed, uddannelse og vand og sætter rammerne for en harmonisk og demokratisk udvikling med vægt på bæredygtig, inklusiv vækst og privat sektor udvikling. Midlet vil være at sikre, at alle danske humanitære, udviklingspolitiske og sikkerhedspolitiske instrumenter er tæt koordineret og trækker i samme retning. - Hvad kan Danmark byde på, og hvilken kombination af instrumenter og partnerskaber er de mest relevante? - Hvordan håndteres risici bedst i skrøbelige stater? - Hvorledes inddrages den private sektor i bestræbelserne på at skabe stabilitet i skrøbelige og konfliktramte stater? - Hvordan kommer den rettighedsbaserede tilgang til udvikling til udtryk på dette område? V. Hvordan omsættes strategien til handling (2 sider) Afsnittet skal beskrive, hvordan strategien skal omsættes til handling i vores udviklingssamarbejde, herunder beskrive hvilke konsekvenser, det vil få for hvad, vi gør/ikke gør, så strategien kan udgøre et strategisk styringsredskab. Udmøntning af strategien vil ske gennem de årlige finanslove og med afsæt i underliggende politikker, landepolitikpapirer og konkrete retningslinjer. Udgangspunktet for partnerskabet i udviklingslande er landenes egne fattigdomsreduktionsstrategier, politikker og systemer. Programmering tager afsæt i landekontekst og valg af modaliteter afhænger af, hvad der giver bedst resultat. Fokus vil være på at sikre klare resultater, der kan dokumenteres og kommunikeres. Endelig vil afsnittet beskrive, hvordan vi vil kommunikere om udviklingssamarbejdet og tænke transparens og public diplomacy ind på tværs i udviklingssamarbejdet. - Hvilke konsekvenser har strategien for det konkrete udviklingssamarbejde i partnerlandene og gennem de multilaterale organisationer? - Hvad vil vi gøre anderledes, og hvad vil vi ikke prioritere fremover? - Hvorledes sikrer vi helt konkret transparens om udviklingssamarbejdet? - Hvordan dokumenteres og kommunikeres resultaterne af udviklingssamarbejdet? 6