FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Transkript

1 FÆLLES OM EN BEDRE VERDEN STRATEGISK RAMME FOR DANMARKS DELTAGELSE I EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE Oktober 2013

2 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 5 EU KLÆDT PÅ TIL EN NY VERDENSORDEN 7 EN FÆLLES DAGSORDEN 10 EU SOM GLOBAL KRAFT FOR MENNESKERETTIGHEDER 11 EU SOM STABIL PARTNER I SKRØBELIGE STATER 14 EU SOM MOTOR FOR GRØN VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 18 FÆLLES TILGANGE OG INSTRUMENTER 21 FÆLLES RESULTATER GENNEM SAMMENHÆNGENDE POLITIKKER 22 FÆLLES ANALYSER OG PROGRAMMERING 24 BUDGETSTØTTE, EJERSKAB OG ANSVARLIGHED 26 FÆLLES FODSLAG I DET MULTILATERALE SAMARBEJDE 28 EU S UDVIKLINGSSAMARBEJDE I DEN DANSKE OFFENTLIGHED 29 GENNEMFØRELSEN AF DEN STRATEGISKE RAMME 30 ANNEKS 1: ORDFORKLARING 31 ANNEKS 2: HVIS DU VIL VIDE MERE 32 2

3 FORORD Min første rejse som udviklingsminister gik i efteråret 2011 til Bruxelles forud for det danske EU-formandskab. Dels for at få indsigt i det arbejde, som Danmark lægger i EU s udviklingssamarbejde, men også for at understrege den vægt, som vi fra dansk side lægger på EU-samarbejdet som vigtig platform for fremme af global vækst og udvikling. Danmark nyder stor respekt i EU. Vi er kendt for mange års solidt og effektivt udviklingssamarbejde og er et foregangsland, når det gælder fremme af menneskerettigheder, ligestilling og grønne løsninger. På trods af vores relative størrelse har vi også gode erfaringer med at opnå indflydelse. Derfor står Danmark stærkt, når vi skal præge EU til at levere bedre effekter og resultater af EU s udviklingsbistand. Danmarks indflydelse på verden vil i stigende grad komme til at gå gennem et stærkt og samlet EU. I foråret 2013 lykkedes det os i tæt samarbejde med en gruppe andre EU-lande at sikre fokus på kvinders rettigheder og retten til at bestemme over egen krop i EU s linje i forhandlingerne om en ny global udviklingsdagsorden efter Med en målrettet indsats og aktivt fodarbejde sikrede vi en ambitiøs EU-linje, der kan præge de globale forhandlinger. Vi har derfor en stor interesse i et stærkt og handlekraftigt EU, der kan skabe endnu mere gennemslagskraft for danske værdier og mærkesager globalt. EU og medlemslandene er sammen verdens største udviklingspolitiske aktør. Ved at fokusere vores indsats og sikre opbakning til danske prioriteter i EU får vi ikke blot mere ud af de ca. 1,5 mia. kr., vi årligt kanaliserer gennem EU-institutionerne. Vi mangedobler også vores ind flydelse på EU s fælles bistand på omkring 70 mia. kr. om året. Men det kræver, at vi arbejder mere strategisk. Med Fælles om en bedre verden vil jeg udlægge en klar politisk retning. Derfor stilles der skarpt på tre områder, hvor Danmark kan være med til at gøre en markant forskel gennem EU: Menneskerettigheder: EU skal tænke menneskerettigheder ind i alle relationer og politikker med udviklingslande via en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling. For ved at se på menneskerettigheder som både et mål og et middel kan vi arbejde med de grundlæggende årsager til fattigdom. Skrøbelige stater og stabilitet: EU skal udfolde sit fulde potentiale med til at forebygge konflikter, skabe sikkerhed og opbygge stabile og legitime stater. Danmark spiller allerede en vigtig rolle på det område, og vi skal styrke EU s engagement, så vi i endnu højere grad kan udnytte de muligheder, som EU s globale til stedeværelse og store værktøjskasse giver. Grøn vækst og beskæftigelse: EU skal prioritere grøn inklusiv vækst og beskæftigelse som nøglen til fremgang og forudsætning for bæredygtig udvikling. EU skal gøre sin indflydelse gældende i internationale forhandlinger, så udvikling, miljø og klima tænkes sammen. Det handler også om at skabe en retfærdig udnyttelse og anvendelse af naturressourcer og adgang til fødevarer. Vi mister ikke relevans eller indflydelse ved at øge koordinationen i EU på udviklingsområdet. Eller ved at lade EU tage førerskab, hvis det styrker vores fælles mål. EU-samarbejdet skal være en integreret del af det danske udviklingssamarbejde. Derfor vil vi: 3

4 Tilskynde til fælles analyser, tilgange og indsatser. Ikke mindst vil vi fremme fællesprogrammering, hvor det styrker resultater og effektiviteten i udviklingssamarbejdet og skaber merværdi for Danmark. Øge koordinationen og harmoniseringen med EU, når der gives budgetstøtte. Vi vil også styrke EU s anvendelse af statsopbygningskontrakter i skrøbelige lande. I dag står det klart, at alle verdens lande har en rolle at spille i at drive den globale økonomi og udvikling fremad. Derfor vil vi også arbejde i EU for, EU har spillet en afgørende rolle for fred, velstand, solidaritet i Europa, og de erfaringer skal vi bruge til at skabe bedre rammer for verdens fattige. Det er både det rigtige at gøre, men også til gavn for Europa og Danmark. Derfor er vi ambitiøse i vores arbejde i EU på udviklingsområdet. Sammen med EU kan vi nemlig være fælles om at skabe en bedre verden. Christian Friis Bach Udviklingsminister At EU ikke udarbejder politikker, der har en negativ indvirkning på vækstog udviklingsmulighederne i verdens fattigste lande. Europas langsigtede velstand afhænger nemlig også af vores evne til at forbedre levestandarden i udviklingslandene. Undersøgelser viser, at EU s udviklingsbistand ikke alene er med til at bekæmpe fattigdom og bidrage til udvikling i vores partnerlande, men den skaber også vækst og beskæftigelse i Danmark og Europa gennem øgede investeringer og samhandel. 4

5 INDLEDNING EU er en central platform og partner for Danmark på det udviklingspolitiske område. Danmark har en klar interesse i et stærkt europæisk samarbejde i en verden, hvor den globale konkurrence bliver stadig skarpere og udfordrer os på både det økonomiske og det politiske plan. EU s medlemslande har på en lang række centrale områder et stærkt værdifællesskab. Danmark og EU deler målsætningen om at fremme demokrati og menneskerettigheder og bekæmpe fattigdom gennem bæredygtig og inklusiv vækst i tæt samarbejde med regeringer og borgere i de lande, vi samarbejder med. Sammen er EU og medlemslandene verdens største udviklings- og handelspartner. Det placerer Europa stærkt på den internationale scene. Men verden bevæger sig samtidig ind i en ny tid, hvor udviklingssamarbejdet skifter karakter. Med fremkomsten af nye aktører på den udviklingspolitiske scene, et for andret globalt fattigdomsbillede og med ændrede finansielle strømme forandres rammebetingelserne for global udvikling. Det er grundlæggende en positiv udvikling, der skaber nye muligheder men også udfordringer som bedst kan håndteres i fællesskab. Danmark står stærkere ved at bruge EU som platform, når nye problemstillinger inden for bl.a. globale offentlige goder som klima, miljø og sikkerhed skal adresseres og i sam arbejdet med mellemindkomstlande. Danmark ønsker at fokusere sin udviklingspolitiske indsats i EU og styrke samarbejdet mellem EU s medlemslande. Denne strategiske ramme etablerer derfor et grundlag for Danmarks ageren i EU på udviklingsområdet ved at udstikke konkrete prioriterede retninger, fælles tilgange og instrumenter for vores arbejde. Danmark skal i højere grad præge EU s udviklingsdagsorden med danske udviklingsprioriteter og maksimere den ind - flydelse, Danmark får gennem sit medlemskab af og samarbejde med EU. Danmark vil gå forrest for at sikre, at EU placerer sig som en relevant og markant global aktør, der kan levere resultater. Et stærkt EU betyder nemlig også et stærkt Danmark i det internationale udviklingssamarbejde. Men Danmark ønsker også at bringe EU-samarbejdet mere strategisk ind i vores egen udviklingspolitik. Det gælder, når Danmark udvikler politikker, programmerer udviklingsmidler og gennemfører konkrete aktiviteter, og det gælder vores samarbejde med den danske ressourcebase. På den måde kan synergierne mellem dansk og europæisk udviklingspolitik bedre udnyttes. Danmark må stille skarpt på områder, hvor Danmark kan gøre sin indflydelse gældende i lyset af de politiske muligheder, og hvor Danmark kan være en central forandringsagent. Det indebærer, at Danmark skal være bevidst om, på hvilke områder EU er i stand til at omstille sig til de nye rammevilkår og være nytænkende i sine tilgange, og hvor det er muligt at flytte dagsordner, men også hvor EU og medlemslandene har svært ved at finde fælles fodslag. EU-KOMPETENCEFORDELING PÅ UDVIKLINGSOMRÅDET EU og medlemslandene har på udviklingsområdet parallel kompetence. Det betyder, at EU har kompetence til at føre en fælles udviklingspolitik, men at denne kompetence ikke kan afholde medlemslandene fra selv at føre en egen udviklings politik. Med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse blev det desuden yderligere præciseret, at EU s og medlemslandenes udviklingspolitikker gensidigt skal supplere og styrke hinanden. Danmark er som medlemsland en del af EU, men har også samtidig EU-institutionerne som samarbejdspartnere. Ikke mindst på landeniveau er EU-delegationerne centrale partnere. Ligeledes er EU på samme tid sine egne institutioner og summen af dets medlemslandes engagement. Igennem strategien vil udtrykket EU blive brugt, når der refereres til EU som institution eller EU-institutionerne, og EU og medlemslandene, når der tænkes på det samlede engagement. 5

6 Relationerne til verdens udviklingslande optager i dag en større del af både Danmarks og EU s udenrigspolitiske engagement. Derfor er det centralt for Danmark, at udviklingspolitikken ikke marginaliseres eller gøres til en isoleret del af EU s eksterne relationer, men i stedet tænkes sammen med andre politikområder og udenrigspolitiske instrumenter. Dermed skal der sikres en alsidig, effektiv og fleksibel udviklings- og udenrigspolitik for EU, der giver resultater til gavn for verdens fattigste. Denne strategiske ramme er retningsgivende for Udenrigsministeriets løbende arbejde med EU s udviklingssamarbejde både på politikniveau og på landeniveau. Den strategiske ramme løber fra 2013 frem mod 2020, og det vil løbende blive vurderet, om de angivne rammer for EU-samarbejdet og prioriteter fortsat er relevante og tidssvarende for Danmarks engagement. DANMARKS BIDRAG TIL EU S UDVIKLINGSBISTAND Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at bidrage til EU s udviklingssamarbejde. Danmark bidrager gennem EU-budgettet til en række forskellige geografiske og tematiske eksterne finansieringsinstrumenter, bl.a. udviklingsinstrumentet, naboskabsinstrumentet, menneskerettighedsinstrumentet, stabilitetsinstrumentet og de humanitære instrumenter. Aktiviteterne kan helt eller delvist henregnes som udviklingsbistand. I 2012 betalte Danmark ca. 982 mio. kr. over EU-budgettet til EU s udviklingssamarbejde. Danmark bidrager herudover til finansiering af samarbejdet med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der er en mellemstatslig fond uden for EU-budgettet. I 2012 udgjorde Danmarks bidrag til EU mio. kr., hvilket svarer til 9 % af Danmarks samlede bistand og 32 % af den multilaterale bistand. Mio. DKK Danmarks bidrag til EU's budgetfinansierede udviklingsbistand Danmarks bidrag til den Europæiske Udviklingsfond (EUF) Kilde: OECD International Development Statistics Online Databases Note: Årlige bidrag er angivet i millioner danske kroner omregnet fra US dollars og angivet i den faste, gennemsnitlige omregningskurs ultimo 2011, hvilket er 100 DKK = 5,74 USD. 6

7 EU KLÆDT PÅ TIL EN NY VERDENSORDEN For Danmark er det afgørende, at EU forbliver en relevant og effektiv aktør i det globale udviklingssamarbejde. Det kræver, at EU fortsat tilpasser sig de ændrede globale rammebetingelser, bevæger sig væk fra den traditionelle rolle som udviklingsdonor og placerer sig som en foretrukket samarbejdspartner i stand til at udvise fleksibilitet og fornyelse. ÆNDREDE GLOBALE RAMMEBETINGELSER Igennem de seneste årtier har den globale økonomi ændret sig væsentligt. En lang række nye aktører har meldt deres ankomst på den globale scene og i udviklingssamarbejdet, og mange udviklingslande gennemgår markant økonomisk vækst og reducerer derved behovet for traditionel udviklingsbistand. Et ændret fattigdomsbillede viser des - uden, at en stor del af verdens fattigste er koncentreret i skrøbelige stater eller i fattigdomslommer i mellemindkomstlande. EU må i højere grad forholde sig til de nye samarbejdspartnere og ændrede samarbejdsformer ved at udvikle instrumenter, der sammentænker udvikling med handel og økonomisk samarbejde, klima og miljø og privatsektorudvikling. Samtidig skal EU målrette sit udviklingssamarbejde mod lande, hvor behovet er størst, og hvor der kan gøres størst forskel. EU har altid været mere end blot en donor og har derfor et godt udgangspunkt for at omstille sig til en verden, hvor behovet for traditionel bistand falder. Den stigende ulighed både imellem og internt i mange af verdens lande udgør et større problem end nogensinde før, og det skal EU adressere. Ulighed er ikke kun et isoleret problem for de fattigste dele af en befolkning. Ulighed kan være med til at sagtne økonomisk vækst, begrænse mulighederne for bæredygtighed og forværre eksisterende skrøbeligheder og sårbarheder. Ulighed forventes derfor også at stå centralt i drøftelserne om den nye udviklingsramme efter 2015, der skal erstatte FN s otte globale udviklingsmål (Millennium Development Goals). EU S UDVIKLINGSPOLITISKE RAMME EN DAGSORDEN FOR FORANDRING? Under det danske EU-formandskab i maj 2012 blev en ny udviklingspolitik for EU, Agenda for Change, vedtaget. Det har AGENDA FOR CHANGE EU S NYE UDVIKLINGSPOLITISKE RAMME skabt rammerne for et mere effektivt og fokuseret udviklingssamarbejde i EU både i forhold til de politiske prioriteringer og udmøntningen på landeniveau. Danmark satte markante aftryk på politikken, som på mange områder afspejler danske prioriteter. Der er dog fortsat brug for, at EU og medlemslandene bliver klarere på, hvilken rolle EU bør spille i den bredere globale udviklingsdagsorden og i forhold, der ligger uden for den snævre udviklingspolitik. Det vil være områder, som EU fremadrettet skal stille skarpt på ikke mindst i lyset af den nye udviklingsdagsorden efter EU s nye udviklingspolitik Agenda for Change bygger på fælleserklæringen om Den europæiske konsensus på udviklingsområdet fra Den fastholder de grundlæggende målsætninger og principper i EU s udviklingspolitik om bl.a. fattigdomsbekæmpelse, ligestilling, god regeringsførelse og menneskerettigheder. De væsentligste nyskabelser er: Fokusering af EU s udviklingssamarbejde: De to overordnede søjler for indsatser er menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse med øget fokus på bl.a. demokratisering, ligestilling, offentlige reformer, korruptionsbekæmpelse, civilsamfundet og udvikling af lokalregeringer samt inklusiv og bæredygtig vækst med fokus på bl.a. jobskabelse, grøn vækst, naturressourceforvaltning, styrkelse af modstandskraft, social beskyttelse, sundhed og uddannelse, en stærkere privatsektor og regional integration samt bæredygtigt landbrug og energi. Tilpassede partnerskaber og koncentreret udviklingsbistand til færre lande: EU vil fremover målrette sin gavebaserede udviklingsbistand til de fattigste og mest sårbare lande, baseret på hvor behovet er størst, og hvor EU kan gøre den største forskel. EU vil desuden udvikle tilpassede og strategiske partnerskaber med mere udviklede lande med henblik på at adressere fælles interesser og udfordringer. 7

8 EU I FORANDRING EU s institutioner har været gennem en større reform- og decentraliseringsproces. Med Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2009 fulgte etableringen af EU s Fælles Udenrigstjeneste og udrulningen af EUdelegationerne på landeniveau. Det har været med til at skabe en stærk platform for koordination af alle EU s eksterne politikker samt medlemsstaternes indsatser. Desuden har en reorganisering af Europa-Kommissionens udviklingsdirektorat betydet et tættere samspil mellem politikudvikling og udmøntning af udviklingssamarbejdet. De foreløbige erfaringer fra de første år med Lissabontraktatens nye institutionelle rammer på udviklingsområdet har dog vist, at ansvars- og arbejdsdelingen mellem EU s institutioner har været udfordrende. Der er ikke altid en fælles forståelse for de kort- og langsigtede målsætninger, og de nuværende sam arbejdsformer har generelt vanskeliggjort en mere strategisk indtænkning af udviklingssamarbejdet i EU s samlede eksterne ageren. Derfor er der behov for klarere fælles mål og tydeligere mandater mellem Kommissionen og Den Fælles Udenrigs tjeneste. Gennemgang og tilpasninger af EU s Fælles Udenrigstjeneste og udnævnelse af en ny kommission i 2014 vil kunne være anledning til at adressere disse problemstillinger. EU s medlemslande er oplagte og ligesindede partnere for Danmark, men EU s tre udvidelsesrunder det seneste årti har medført en ændring i medlemslandenes indbyrdes dynamikker. De nye medlemslande deltager i EU s udviklingssamarbejdet med prioriteter, der ligger tættere på deres egne transitionserfaringer og interessesfærer. Det skaber til tider udfordringer i arbejdet med at opnå konsensus i EU, men giver også muligheder for nye alliancesammensætninger, som Danmark vil være klar til at benytte. FORDELE OG UDFORDRINGER VED STYRKET EU-SAMARBEJDE EU besidder en lang række komparative fordele og er en central platform for det danske udviklingssamarbejde. EU er sammen med medlemslandene verdens største udviklingspolitiske aktør og handelsblok og har en bred palet af politikker og instrumenter samt tilstedeværelse i mere end 140 lande. Det giver Danmark mulighed for at bidrage i lande og på områder, hvor Danmark ikke har ressourcer eller kapacitet til selv at være til stede. EU har politisk og økonomisk tyngde til at sammentænke indsatser på både kort og lang sigt, hvilket fx muliggør store investeringstunge og regionale projekter og mere forudsigelig finansiering på grund af en langsigtet 7-årig finansieringsramme. EU har også været en løftestang for øget mobilisering af udviklingsbistand. Dels gennem de nye EU-medlemslandes obligatoriske bidrag til EU-bistanden og dels gennem den politiske målsætning i EU om at bidrage med 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand inden EU har en normsættende rolle både internt i EU, hvor medlemslandene kan drives frem i kraft af fælles positioner og ministerrådsbeslutninger, men også globalt, hvor EU kan lægge en ambitiøs linje i internationale forhandlinger. For Danmark giver det mulighed for indirekte indflydelse i internationale fora, herunder i G20 og G8, hvor Danmark ikke er medlem, men hvor EU deltager. EU er centralt placeret i forhold til at fremme bedre sammenhæng mellem politikker inden for de mange sektorer, der berører udviklingslandene. Det gælder også spørgsmålet om at fremme globale offentlige goder. EU har endvidere en klar styrke i sin koordinerende rolle på landeniveau, hvor EU og medlemslandene får større gennemslagskraft og mere synlige resultater, når der tales med én stemme. EU har også en særlig position gennem sit samarbejde og dialog med det europæiske civilsamfund og dets tætte forbindelser til civilsamfundene rundt om i verden. 8

9 EU-samarbejdet lider dog fortsat under varierende politisk vilje i både EU s institutioner og i medlemslandene til at gennemføre og omsætte vedtagne strategier og beslutninger til praksis. EU kan til tider være bureaukratisk og langsommelig i forhold til at levere hurtige og sammenhængende indsatser, når situationen kræver det, og medlemslandene kan have svært ved at nå til enighed om fælles initiativer, udspil og beslutninger, når nationale interesser på udenrigs- og udviklingsområdet blokerer. Derfor skal Danmark i det fremadrettede arbejde være realistisk og bevidst omkring EU s komparative styrker og svagheder og fokusere skarpere på, hvor et styrket EU-samarbejde gavner Danmark. I situa tioner, hvor det giver merværdi, skal Danmark i højere grad være parat til at lade sig koordinere med de andre medlemslande, men også til at gå forrest i at fremme EU for at kunne høste frugterne af et stærkt samarbejde. For at Danmark kan fungere som forandringsagent, skal indsatsen tilpasses de politiske realiteter, der altid vil være præget af medlemsstaters egeninteresser og EU s institutionelle begrænsninger. DEN GLOBALE OFFICIELLE UDVIKLINGSBISTAND Mio. USD Danmarks udviklingsbistand EU-medlemslandenes samlede udviklingsbistand (inkl. EU's fælles bistand) EU's fælles udviklingsbistand USA s udviklingsbistand Kilde: OECD International Development Statistics Online Databases. Den samlede globale officielle udviklingsbistand (ODA) 9

10 EN FÆLLES DAGSORDEN Danmark vil i sin deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fokusere på områder, hvor Danmark kan agere forandrings agent, hvor der er komparative fordele ved at arbejde gennem EU, og hvor der er klare sammenfaldende interesser. Danmark vil anlægge tilgange, der fremmer dansk indflydelse og styrker samspillet mellem Danmarks og EU s udviklingssamarbejde. 1. EU som global kraft for menneskerettigheder, Danmark vil fokusere på følgende tre strategiske prioritetsområder: 3. EU som motor for grøn vækst og beskæftigelse. EU S UDVIKLINGSPOLITISKE TILSTEDEVÆRELSE (2010) EU-tilstedeværelse Blandt 5 hovedsponsorer Blandt 3 hovedsponsorer Kilde: OECD EU som stabil partner i skrøbelige stater, og

11 EU SOM GLOBAL KRAFT FOR MENNESKERETTIGHEDER DANMARK VIL: Arbejde for, at menneskerettigheder og demokrati indgår som en central prioritet i EU s udviklingssamarbejde, og at EU i højere grad adresserer ulighed. Arbejde for, at EU skaber bedre sammenhæng i arbejdet for fremme af menneskerettigheder både på politisk niveau og konkret på landeniveau. Fremme anvendelsen af den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling på tværs af EU s udviklingssamarbejde samt udenrigspolitik. Presse på for, at EU systematisk inddrager civilsamfundet i udviklingssamarbejdet, og at EU er en fast støtte for civilsamfund i situationer, hvor deres politiske rum er under pres. EU S STRATEGISKE RAMME FOR MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI EU s strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati skal sikre, at menneskerettigheder fremover indgår i alle EU s aktiviteter og politikker på udenrigsområdet og indeholder forpligtelser om, at EU bl.a. skal: arbejde for, at principperne om respekt for menneskerettigheder, demokrati og retssikkerhed understøttes i alle EU s interne og eksterne politikker og i det bilaterale og multilaterale samarbejde, styrke sit samarbejde med partnere verden over om fremme af demokrati, intensivere bestræbelserne på at fremme økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt universel og ikke-diskriminerende adgang til basale tjenesteydelser. For Danmark er menneskerettighederne både et mål og et middel i vores udviklingssamarbejde. Gennem den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling og principperne om ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, åbenhed og ansvarlighed kan der fokuseres på de grundlæggende årsager til fattigdom. EU s arbejde med menneskerettigheder Menneskerettigheder skal være et bærende element i EU s udviklingssamarbejde på samme måde, som det er for Danmark. Arbejdet med menneskerettigheder i EU s udviklingssamarbejde foregår primært indenfor rammerne af Agenda for Change og EU s strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som begge blev vedtaget under det danske EU-formandskab i Samtidig er der med udnævnelsen af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder skabt styrket fokus på en bredere indtænkning af menneskerettigheder og demokrati på tværs af alle EU s eksterne politikker. Hertil kommer EU s politik for civilsamfundets rolle i EU s udviklingspolitik, som sigter mod at fremme befolkningens muligheder for at kræve deres rettigheder, deltage aktivt i beslutningsprocesser samt holde deres regeringer ansvarlige. EU s landestrategier for menneskerettigheder (Human Rights Country Strategies) har stor betydning for identifikation af indsatsområder og adressering af menneskerettighedsproblemer særligt inden for programmer for god regeringsførelse og demokrati. 11

12 EU har stor og langvarig ekspertise på menneskerettighedsområdet, men der er blandt EU s institutioner og medlemslandene behov for at udvikle en fælles forståelse af, hvad den menneskerettighedsbaserede tilgang indebærer, og hvordan den kan integreres på tværs af politikker, retningslinjer og sektorer. Derfor skal der udvikles en såkaldt værktøjskasse til at bidrage til at integrere principperne fra den menneskerettighedsbaserede tilgang i EU s aktiviteter og indsatser. Danmark er godt placeret til at bistå med udmøntningen gennem vores erfaring med at udvikle redskaber og tilpasse indsatser til den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling. Danmarks prioriteter og tilgange Danmark vil arbejde for, at EU fastholder sit stærke engagement med at fremme menneskerettigheder og demokrati og samtidigt styrker indtænkningen af den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling på tværs af hele sit udviklingssamarbejde og i de eksterne politikker. Gennem fælles initiativer vil Danmark arbejde for at skabe øget forståelse for og ejerskab til tilgangen på tværs af EU s institutioner og medlemslande, og særligt vil udarbejdelsen og anvendelsen af værktøjskassen for den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling blive prioriteret både på policyniveau og på landeniveau. Danmark vil fremme en pragmatisk og gennemførlig tilgang, der bygger på det arbejde, EU allerede udfører på menneskerettighedsområdet. Det kræver øget sammentænkning mellem EU s politikker og instrumenter for udvikling og menneskerettigheder og klar sammenhæng mellem EU s interne instrumenter og det normative arbejde med fremme af menneskerettigheder, der foregår i FN-regi. Danmark vil fortsætte med at påvirke udformningen af relevante politikforslag, således at den menneskerettighedsbaserede tilgang reflekteres på alle niveauer, og at der herigennem fokuseres på at adressere ulighed. UDVIKLINGSRELATEREDE AKTIVITETER ( I MIO. EURO) ADMINISTRERET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OPDELT PÅ SEKTOROMRÅDER % 667 5% % % % % 457 4% 534 4% 523 4% % Regeringsførelse og støtte til økonomiske og institutionelle reformer Handel og regional integration Infrastruktur og transport Vand og energi Sociale sikkerhedsnet og beskæftigelse Menneskelig og social udvikling Landdistriktsudvikling, landbrug og fødevaresikkerhed Miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer Konfliktforebyggelse og skrøbelige stater Diverse områder Kilde: Annual Report on the EU s development and external assistance policies and their implementation in

13 EU S CIVILSAMFUNDSPOLITIK EU vedtog i 2012 en ny politik for civilsamfundets rolle i EU s udviklingssamarbejde. Politikken stadfæster, at et stærkt og uafhængigt civilsamfund står centralt i arbejdet med menneskerettigheder og demokrati. Det kan yde pres for politisk reform, være en central partner i at nå marginaliserede grupper, hjælpe befolkningen med at kræve deres rettigheder og tage medansvar for samfundsudviklingen, og det er en fundamental del af at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed fra enhver regering. En væsentlig del af udmøntningen af EU s civilsamfundspolitik vil være udarbejdelsen af lokale civilsamfundskøreplaner, der er med til at systematisere dialogen med civilsamfundene på landeniveau. Konkret vil Danmark fremme anvendelsen af den menneskerettighedsbaserede tilgang i programmeringen og efterfølgende gennemgange af EU s udviklingsbistand i løbet af den næste syvårige periode. Særligt vil indsatsen på landeniveau søges styrket, hvor Danmark gennem et tæt samarbejde med EU-delegationerne kan være med til at fremme den nødvendige kapacitet og politiske initiativer til udrulningen af den menneskerettighedsbaserede tilgang i EU s og medlemslandenes indsatser. Fra dansk side lægges der vægt på, at tilgangen er fleksibel, pragmatisk samt tilpasset den lokale kontekst og prioritetslandets egne prioriteter. Danmark vil arbejde for, at EU i højere grad systematiserer sin dialog med civilsamfundsorganisationer på landeniveau, således at disse inddrages som væsentlige aktører og fortalere i opnåelsen af de lokale befolkningers basale rettigheder. EU skal være en fast støtte for civilsamfund i situationer, hvor deres politiske rum er under pres. Danmark vil støtte udmøntningen af EU s civilsamfundsstrategi og presse på for, at de lokale køreplaner for EU s samarbejde med civilsamfund i tredjelande udarbejdes gennem en åben og inklusiv proces baseret på fælles analyser og koordination og med inddragelse af de lokale civilsamfund. Sammenhængen mellem køreplanerne og EU s landestrategier for menneskerettigheder vil også blive søgt styrket. 13

14 EU SOM STABIL PARTNER I SKRØBELIGE STATER DANMARK VIL: Arbejde for, at EU øger sit engagement i skrøbelige stater baseret på principperne i New Deal om mere effektive, sammentænkte, skræddersyede og lokalt forankrede indsatser. Arbejde for bedre udnyttelse af synergi- og samspilseffekter mellem udviklingspolitikken og EU s arbejde med stabilitet og sikkerhed, herunder at EU bliver bedre til at nedbryde silotænkningen både i Bruxelles og ude på EU-delegationerne. Fremme EU-koordinationen og -samarbejdet om indsatser i skrøbelige stater, men med blik for at EU indgår i et bredere internationalt engagement. Fremme EU s samarbejde med andre udviklingspartnere i skrøbelige stater, herunder særligt lokale civilsamfundsaktører og den private sektor. Stabilitet og sikkerhed er forudsætninger for udvikling, fattigdomsbekæmpelse og fremme af menneskerettigheder. 80 procent af verdens fattigste befolkning forventes i 2025 at bo i skrøbelige stater eller konfliktramte områder. Derfor har Danmark øget sit fokus på indsatser for konfliktforebyggelse, stats- og fredsopbygning samt opbygning af modstands kraft. Det betyder også, at udviklings bistanden til skrøbelige og konfliktramte prioritetslande øges. Rammevilkårene for arbejdet i skrøbelige situationer er markant anderledes end i traditionelt udviklingssamarbejde. Indsatser i skrøbelige stater kræver integrerede og sammenhængende tilgange og en samtidig anvendelse af udenrigs-, udviklings- og humanitære instrumenter. Sådanne engagementer stiller krav om fleksibilitet, hurtighed og risikovillighed, men også om kapacitet til at sætte sig ind i komplekse situationer samt ageren under vanskelige vilkår. EU OG NEW DEAL FOR DET INTERNATIONALE ENGAGEMENT I SKRØBELIGE STATER Formålet med New Deal er at gennemføre en ny model for det internationale engagement i skrøbelige stater, som sætter landene selv i førersædet for deres egen udvikling. Målet er at fremme sammentænkte internationale indsatser med afsæt i fem freds- og statsopbygningsmål, som de skrøbelige staters organisation g7+ selv har defineret: legitim og inklusiv politik, sikkerhed, retssikkerhed, økonomisk vækst samt indtægter og serviceydelser. EU er aktiv i udmøntningen af New Deal gennem sit eksisterende engagement i skrøbelige stater, der bl.a. omfatter alle New Deal s ti pilotlande, og med et særligt fokus i Østtimor og i Somalia. EU vil opfylde sine New Deal -forpligtelser gennem programmering af udviklingssamarbejdet for

15 EU s arbejde med skrøbelige stater Skrøbelige stater er en væsentlig prioritet i Agenda for Change, og der lægges i højere grad end tidligere vægt på at tackle ustabilitet, skrøbelighed og sårbarhed gennem EU s udviklingssamarbejde. De øgede politiske ambitioner på området betyder, at EU vil øge sit engagement og udviklingssamarbejde med lande i skrøbelige, sårbare eller post-konfliktsituationer. EU kan spille en særlig rolle i skrøbelige stater bl.a. gennem Den Fælles Udenrigstjeneste, der besidder potentialet til at sammentænke de bredspektrede instrumenter inden for krisestyring og stabilisering, udvikling, diplomati og økonomisk samarbejde. Mange konflikter og skrøbelige situationer er grænseoverskridende, og EU har med sin globale tilstedeværelse klare fortrin og kan udvikle integrerede regionale strategier og tilgange. EU har den fornødne politiske og finansielle vægt til at agere i disse situationer, og medlemslandene kan dele risikoen og byrden ved integrerede og multidimensionale indsatser. EU mangler dog fortsat en sammenhængende strategi for sammentænkte indsatser, der samler alle operatørerne på tværs af EU s institutioner. Ansvaret for EU s indsatser i skrøbelige og postkonfliktlande er i dag fragmenteret, hvilket besværliggør effektive, systematiske og langsigtede tilgange. Ligeledes har manglende sammenhæng mellem EU s finansieringsinstrumenter ledt til EU S SAMMENTÆNKTE TILGANG EU har i en årrække arbejdet med en sammentænkt tilgang ( comprehensive approach ), men uden en mere systematisk eller strategisk tilgang til konceptet. Der er i EU fortsat stor forskel på opfattelsen af, hvad en sammentænkt tilgang indebærer. I den snævre forståelse er der i høj grad tale om den klassiske kobling mellem indsatser inden for krisestyring, stabilisering og udvikling i skrøbelige og konfliktramte lande. Den bredere forståelse bygger i mindre grad på krisesituationer og har øget fokus på bred sammentænkning af alle EU s eksterne politikker over for tredjelande, herunder udviklingen af raffinerede og tilpassede partnerskaber med udviklingslande i vækst. I disse sammenhænge får handel og økonomisk samarbejde, klima og miljø samt privatsektorudvikling mere fokus. EU S UDVIKLINGSRELATEREDE INSTRUMENTER Milliarder euro (2011-priser) Instrument for humanitær bistand (HAI) Instrument for udviklingssamarbejde (DCI) Den europæiske udviklingsfond (EDF) Instrument for menneskerettigheder og demokrati (EIDHR) Stabilitetsinstrumentet (IfS) Kilde: Beslutning om EU s flerårige finansielle budgetramme for fra Det Europæiske Råd den 8. februar NB. Den endelige godkendelse af budgettet forhandles forsat ved redaktionens afslutning (oktober 2013). 15

16 huller i finansieringen af konfliktforebyggende og post-konflikt-aktiviteter og i overgangen fra humanitære til langsigtede udviklingsindsatser. Der er dog vellykkede eksempler på regionale, sammentænkte strategier, hvor humanitære, udviklings-, politiske og sikkerhedsinstrumenter koordineres, og fælles mål fastlægges. Et eksempel herpå er den strategiske ramme for Sahel, der blev vedtaget i september DEN EUROPÆISKE KONSENSUS OM HUMANITÆR BISTAND EU og medlemslandene er verdens største yder af humanitær bistand. I 2012 ydede Europa-Kommissionen (ECHO) alene humanitær bistand til mere end 122 mio. mennesker i 90 lande for i alt ca. 10 mia. kr. EU s humanitære indsatser er baseret på den europæiske konsensus om humanitær bistand fra 2007, som understreger EU s ansvar som donor for at overholde de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed samt for at bidrage til god praksis på det humanitære område, herunder sikre sammenhæng mellem de politikker, der er knyttet til humanitær bistand. Danmarks prioriteter og tilgange Danmark har en stærk interesse i, at EU styrker koordinationen og sammentænkningen af alle relevante politikker på udenrigs- og udviklingsområdet både på politisk og operationelt niveau. Det vil give bedre resultater og øget effektivitet, når samspilseffekterne udnyttes, men også øge EU og medlemslandenes samlede politiske gennemslagskraft. Tilgange og principper fra udviklingspolitikken skal i højere grad integreres i EU s eksterne aktiviteter. Danmark vil søge at nedbryde den silotænkning, der i høj grad har præget EU s udviklingssamarbejde og fremme en mere fælles strategisk tilgang, klarere ansvarsog rollefordeling og mere strøm linede arbejdsgange i EU s institutioner. Sammentænkningen skal altid ske i respekt for udviklingspolitiske og humanitære målsætninger og principper. Tilgange og indsatser i skrøbelige og konfliktramte lande, hvor Danmark ikke selv er til stede, kan påvirkes gennem EU, mens Danmark i de danske prioritetslande vil indgå i tættere koordination og samarbejde om fælles diplomati, finansiering og programmering. EU s koordinerende rolle i skrøbelige lande kræver en høj grad af villighed fra medlemslandene til at lade sig koordinere, for her kan tilbøjeligheden til at lade sig styre af snævre nationale profileringshensyn være særlig markant. Danmark vil udvise stor vilje til at samarbejde med og indgå i koordination ledet af EU. Danmark vil være rede til at lade EU gå i front særligt i lande, hvor danske ressourcer og tilstedeværelse er begrænsede, men også i lande, hvor EU-delegationen har særlig kapacitet og kompetence til at påtage sig lederskab. Danmark vil desuden vurdere mulighederne for yderligere decentralisering af beslutningskompetencer fra EU-institutionerne i Bruxelles til EU-delegationerne, herunder fleksibel ressourceudnyttelse på landeniveau. EU og medlemslandene skal i højere grad agere samlet, definere fælles målsætninger og strategier samt bygge på hinandens kompetencer på landeniveau. Det kræver åbenhed både i Bruxelles og hos EU-delegationerne, men også blandt medlemslandene. Koordinationen med eksterne partnere skal også styrkes, herunder multilaterale institutioner, regionale organisationer, bilaterale udviklingspartnere, den private sektor og civilsamfundsaktører, der opererer i skrøbelige lande. EU skal blive bedre til at udnytte sine komparative fordele i forhold til aktører, der kan være begrænsede af enten manglende kapa- 16

17 citet, finansiel styrke eller mandat til at indgå i politiske eller sikkerhedsmæssige aktiviteter. Danmark vil arbejde aktivt for, at EU ikke etablerer parallelle strukturer, men i stedet understøtter eksisterende koordinationsmekanismer og internationale processer. Det gælder blandt andet den Internationale Dialog for Fredsopbygning og Statsopbygning og i udmøntningen af den globale aftale New Deal, der skal sikre, at det internationale engagement i skrøbelige og konfliktramte stater bliver mere effektivt og bygger på lokalt ejerskab. Danmark vil arbejde for, at EU i højere grad støtter og styrker dialogen med de lokale civilsamfundsorganisationer i skrøbelige stater. EU S ARBEJDE MED AT SAMMENKOBLE NØDHJÆLP, GENOPBYGNING OG UDVIKLING EU har med sin nye strategi om EU s tilgang til modstandskraft (2012) sat øget fokus på en styrket kobling mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling (også kaldet LRRD). Det gælder særligt arbejdet med at opbygge modstandskraft og støtte sårbare mennesker og befolkningsgrupper, der lever i lande præget af skrøbelighed og konflikt. Strategien beskriver bl.a., hvordan: Fokus på opbygning af modstandskraft er et godt udgangspunkt for at sikre en sammenhængende indsats mellem humanitært og udviklingsarbejde, der gør EU i stand til at adressere de grundlæggende årsager til sårbarhed og fattigdom. EU og medlemslandene sammen udvikler én analytisk ramme for humanitære og udviklingsindsatser, således at de forskellige aktører kan arbejde på baggrund af en fælles forståelse og mod fælles mål. Responsen til kriserne i både Sahel og Afrikas Horn afspejler forbedringer i den kortsigtede udviklingsbistand, der befinder sig mellem nødhjælp og langsigtet udviklingssamarbejde. Der skal være en øget anvendelse af EU s udviklingsmidler i skrøbelige og konfliktramte lande. Det vil tillade bedre mulighed for at tilpasse indsatser, der udføres under uforudsigelige og vanskelige vilkår. Det indebærer også, at EU s finansieringsinstrumenter på bedre og mere systematisk vis støtter overgangen fra nødhjælp og post-konflikt-situationer til langsigtet udviklingsarbejde. Danmark støtter derfor også EU s arbejde med at udvikle og anvende budgetstøttelignende modaliteter til skrøbelige stater, de såkaldte statsopbygningskontrakter. De kan bidrage til stabilisering og genopbyggelse af centrale statsfunktioner gennem finansiering af bl.a. offentlige sociale basisydelser, men er også forbundet med risici. Derfor vil det være vigtigt at udvikle metoder til tæt monitorering samt at være realistisk i forhold til vurdering af mål og resultater. Fra dansk side vil der blive fokuseret på, at EU støtter skrøbelige stater til at opbygge sociale sikkerhedsnet og andre former for social beskyttelse, samt at dette sker i sammenhæng med de eksisterende indsatser indenfor både humanitær bistand og udviklingssamarbejdet. 17

18 EU SOM MOTOR FOR GRØN VÆKST OG BESKÆFTIGELSE DANMARK VIL: Arbejde for, at EU fortsat spiller en ledende rolle i de internationale forhandlinger om miljø og klima, og at disse områder tænkes tæt sammen med det internationale udviklingssamarbejde. Fremme, at EU anlægger en helheds orienteret tilgang til arbejdet med grøn vækst, der fremmer sammenhængen mellem EU s eksterne energi-, ressource- og miljøpolitikker og udviklingspolitikken. Sikre, at EU fortsat spiller en markant rolle inden for bæredygtigt landbrug og fødevareforsyningssikkerhed, bl.a. ved at opbygge sårbare befolkningsgruppers modstandskraft mod natur- og menneskeskabte kriser og katastrofer. Arbejde for, at EU udvikler innovative løsninger og effektive partnerskaber i arbejdet for grøn vækst og beskæf tigelse. Produktiv beskæftigelse og inklusiv markedsdrevet vækst er forudsætninger for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Men både eksternt og internt pres på mange udviklingslandes naturressourcer, klimaforandringer og ikke-bæredygtige produktionsmønstre kan bidrage til ustabilitet og risikerer at kompromittere fremtidige generationers adgang til livsnødvendige ressourcer. Derfor må øgede indtjeningsmuligheder balanceres med bæredygtig forvaltning af og mere lige adgang til naturressourcer. En grøn økonomi muliggør bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse, hvor mange udfordringer kan omdannes til økonomiske muligheder med vækst og jobs. Men det kræver investeringer i bæredygtig forvaltning af naturressourcer, fornuftige markeds- og reguleringsforhold, forbedring af regeringsførelse, social dialog på arbejdsmarkedet og privatsektorinvolvering. EU s arbejde med grøn vækst og omstilling Grøn vækst og omstilling til en grøn økonomi er en central del af EU s vækststrategi mod 2020 og et væsentligt indsatsområde i Agenda for Change. Ligesom Danmarks udviklingspolitiske strategi anerkender den behovet for inklusiv og bæredygtig vækst, så alle sikres adgang til velstanden og den øgede jobskabelse. EU s flerårige finansielle ramme for lægger op til, at 20 procent af fremtidige midler bruges på klimarelaterede aktiviteter. Det vil indebære investeringer i effektive og vedvarende energikilder, relevant infrastruktur og tilpasning til klimaforandringer. Klimahensyn skal integreres på tværs af større EU-programmer, men også i politikområder, der falder uden for miljø og klima. Energi og landbrug er desuden væsentlige sektorer for programmeringen af EU s udviklingsbistand for den kommende syvårige periode. En række blandingsmekanismer er desuden under udvikling, hvilket eksempelvis kan omfatte rentesubsidier, garantistillelse eller risikokapital og er med til at generere midler fra den private sektor og finansieringsinstitutioner. Disse kan understøtte og supplere finansieringstunge initiativer inden for grøn vækst, klima og energi. EU har den fornødne finansielle størrelse og bredde til at kunne løfte ressourcetunge initiativer inden for grøn vækst, 18

19 klima og energi og har igennem det seneste årti spillet en markant og ambitiøs rolle i internationale forhandlinger, bl.a. under klimaforhandlingerne i 2012 i Durban. Gennem deltagelsen i EUsam arbejdet kan Danmark få indflydelse på den brede vækst- og handelspolitiske dialog med partnerlande, også i lande hvor Danmark ikke selv er til stede, herunder i mellemindkomstlande, hvor Danmark kan have kommercielle interesser. DANMARKS STRATEGISKE RAMME FOR NATURRESSOURCER, ENERGI OG KLIMA (2013) Grøn vækst er en strategisk prioritet i Retten til bedre liv. Som led i udmøntningen heraf er der udarbejdet en ny strategisk ramme for Naturressourcer, Energi og Klima, som angiver, hvorledes et grønnere fokus kan være gennemgående for hele Danmarks udviklingssamarbejde. Den strategiske ramme fokuserer på fem tematiske prioriteter: Fælles globale mål, klimaforandringer, energi, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, vand og land samt bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Danmarks prioriteter og tilgange Danmark vil i sit samarbejde med EU om grøn vækst tage afsæt i prioriteterne fra Danmarks strategiske ramme for Naturressourcer, Energi og Klima. Danmark vil arbejde for, at EU fortsat spiller en ledende rolle i de internationale forhandlinger om miljø og klima og går forrest i forsøget på at skabe globale løsninger på globale problemer. EU skal støtte udviklingslandenes muligheder for at udnytte potentialet i inklusiv grøn vækst. Det gælder særligt innovative tilgange til teknologi og finansiering samt nye tilgængelige og relevante energikilder for verdens fattigste både på landet og i byerne. Danmark vil gennem EU bidrage til et effektivt klimadiplomati, som kan bane vejen for en ambitiøs international klimaaftale i 2015, der underbygger et lavemissionsudviklingsspor med henblik på at foregribe de negative effekter ved klimaændringer. Dette kræver, at indsatser mod klimaændringer gøres til en strategisk prioritet i EU s diplomatiske dialog og i initiativer både på det multilaterale, regionale og bilaterale plan. Under det danske EU-formandskab i 2012 forpligtede EU sig til at støtte FN s initiativ Sustainable Energy for All (SE4ALL) med omkring 3 milliarder kroner. Det er en dansk prioritet, at EU s støtte til dette initiativ fastholdes. På landeniveau skal EU styrke den politiske dialog omkring grøn omstilling med prioritetslandene. Der er brug for støtte til, at de kan opbygge institutioner og kapacitet til at indgå aktivt i de internationale klimaforhandlinger, til at yde et stærkt modspil under kommercielle forhandlinger om naturressourcer samt til at udvikle gode rammebetingelser og større infrastrukturprojekter, der kan finansieres af de internationale klimafinansieringsmekanismer m.v. Danmark vil arbejde for, at EU i samarbejdet med partnerlandene fremmer åbne og inddragende beslutningsprocesser omkring bl.a. energispørgsmål og integreret naturressourceforvaltning i overensstemmelse med internationale konventioner som ILO konvention 169 om oprindelige folks rettigheder. Gennem den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling kan Danmark inden for grøn vækst fokusere på adgangen til energi og naturressourcer for de fattigste befolkningsgrupper og styrke deres modstandskraft over for konsekvenserne af klimaforandringer. Arbejdet med bæredygtigt landbrug, fødevareforsyningssikkerhed og modstandsdygtighed skal stå som centrale dele af EU s arbejde med grøn vækst og om - stilling. Danmark vil derfor støtte EU s arbejde for at sikre, at adgangen til fødevarer ikke undermineres i bestræbelserne på øget økonomisk vækst eller energisikkerhed. 19

20 EN SAMLET RAMME FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING EFTER 2015 FN s 2015-mål skal fornys og erstattes af en ny ramme for bæredygtig udvikling. Der stiles mod globale mål, som skal gælde for alle verdens lande. Der er en bred erkendelse af, at den nye ramme og nye mål skal adressere udfordringer inden for de tre dimensioner, der tilsammen udgør bæredygtig udvikling økonomisk udvikling, miljømæssig bæredygtighed og social inklusion og ikke blot forholde sig til en snæver udviklingsdagsorden. Danmark vil fremme, at EU i arbejdet med grøn vækst anerkender og skaber løsninger ud fra den indbyrdes sammenhæng mellem fødevareforsyningssikkerhed, vand, energi og klima. EU skal derfor fokusere på at styrke kapaciteten i verdens udviklingslande til bæredygtig produktion af fødevarer for at skabe langsigtede løsninger. Der skal bygges på eksisterende effektive tiltag som eksempelvis EU s fødevarefacilitet, der med omkring 7,5 milliarder kroner i ryggen har forbedret livet for mere end 59 millioner mennesker i 49 lande de sidste tre år. Men det vil samtidig kræve handling gennem flere sektorer, og at EU sikrer sammenhæng med en lang række andre politiske initiativer inden for eksempelvis handel, sundhed, miljø, beskæftigelse og transport. Det er centralt, at der anlægges en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med grøn vækst, og at EU s energi-, ressourceog miljøpolitikker og udviklingspolitikken koordineres for at skabe størst mulig sammenhæng. Danmark vil arbejde for, at EU i højere grad sammentænker miljø og udvikling gennem fælles ambitioner og processer. Det kræver et tættere sam - arbejde mellem Kommissionens forskellige afdelinger. Det gælder også i relation til det internationale arbejde, herunder arbejdet med en ny global ramme for bæredygtig udvikling efter Dette arbejde er nu forankret i et samarbejde mellem Kommissionens generaldirektorater for henholdsvis udvikling og miljø og er baseret på et mandat godkendt af både rådet for miljø og udvikling. Danmark vil støtte Kommis sionen i at fortsætte en sammentænkt tilgang i arbejdet for ét sæt globale bæredygtighedsmål efter Danmark vil samtidig arbejde for, at danske prioriteter afspejles i EU s engagement i forhand lingerne om en ny global finansierings arkitektur for bæredygtig udvikling efter Både den danske og den europæiske privatsektor skal involveres i arbejdet om grøn vækst og jobskabelse, og mulighederne for partnerskaber skal udnyttes bedre. Med udviklingen af innovative finansieringsmekanismer er der taget skridt i denne retning. Forudsætningerne for den private sektors tilskyndelse til deltagelse i klimarelevante investeringer skal forbedres med blik for, at investeringerne bidrager til fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Etableringen af grønne arbejdspladser skal støttes, dvs. anstændige jobs i den grønne økonomi eller i overgangen hertil. Udvikling af sociale sikkerhedsnet og andre former for social beskyttelse samt fremme af anstændige arbejdsvilkår og faglige rettigheder, herunder inddragelse af sociale partnere, vil også skulle prioriteres. 20

21 FÆLLES TILGANGE OG INSTRUMENTER Danmark har en klar interesse i at indtænke EU-samarbejdet mere strategisk i vores egen udviklingspolitik både på tværs af sektorer og i forhold til vores egne bilaterale og multilaterale indsatser. Det forudsætter, at Danmark er i stand til at påvirke processer, procedurer og gennemførelsen i EU-samarbejdet. Danmark vil fokusere sine ressourcer for at sikre mest mulig indflydelse, bl.a. ved at opprioritere dialogen og sam - arbejdet på landeniveau, deltage i fælles analyser og initiativer og sekundere medarbejdere til strategiske indsatsområder i EU s institutioner og delegationer. Danmark vil særligt fokusere på tre tilgange og instrumenter: 1. Fælles resultater gennem sammenhængende politikker 2. Fælles analyser og programmering 3. Budgetstøtte, ejerskab og ansvarlighed Disse komplementerer og konkretiserer indsatserne i de tre overordnede strategiske prioritetsområder. CENTRALE PROCESSER FOR INDFLYDELSE Foreslår lovgivning og budget Kontrollerer Europa- Kommissionen Fører tilsyn med Gennemfører EU s politikker EU s Ministerråd Europa- Parlamentet Godkender udnævnelsen EU s højtstående repræsentant / Vicepræsident Udpeger (herunder Rådet for Udenrigsanliggender) EU s fælles udenrigstjeneste Beslutter i fællesskab Kilde: OECD EU lovgivning EU s budget 21