ARBEJDSULYKKER Personale 2013 BASERET PÅ 2012 FALD I ULYKKESFREKVENS OG ULYKKESFRAVÆR I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er et fald i forhold til 2011, hvor ulykkesfrekvensen var 16,7. For arbejdere alene var ulykkesfrekvensen 24,1 i 2012, hvilket er et fald sammenlignet med året før, hvor den lå på 26,8, jf. figuren nedenfor til venstre og tabellen på side 3. Fraværet, som følge af arbejdsulykker, for alle medarbejdere var 1,6 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer i 2012 inden for DA-området. Ulykkesfraværet lå på 1,9 for alle medarbejdere i 2011. For arbejdere var ulykkesfraværet 2,7 i 2012 mod 3,0 året før, jf. figuren nedenfor til højre og tabellen på side fire. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2012 var 13,4 dage pr. ulykke for alle medarbejdere. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,4 dag længere i forhold til 2011, hvor den gennemsnitlige varighed var 13,0 dage pr. ulykke. For arbejdere var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2012 på 13,3 mod 12,8 i 2011. STATISTIKKEN OMFATTER ALLE MEDARBEJDERE I lighed med Arbejdsulykker 2010 og 2011 omfatter statistikken alle medarbejdere, dvs. arbejdere og funktionærer. Resultaterne af årets statistik er opgjort både for alle medarbejdere og for arbejdere alene. Det er derved muligt at sammenligne med statistikker fra før 2010 samtidig med, at statistikken er udvidet, så den beskriver alle typer af ansættelsesvilkår under ét. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og den omfatter lønmodtagere svarende til ca. 90.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at statistikken dækker ca. 14 pct. af beskæftigelsen inden for DA-området. Ud af de ca. 90.000 fuldtidsbeskæftigede er omkring 49.000 arbejdere, hvilket svarer til knap 14 pct. af arbejderne på DAområdet. er ligeligt repræsenteret i Arbejdsulykker og i DA s StrukturStatistik. 55 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i Arbejdsulykker 2012 er arbejdere, det samme gælder for StrukturStatistikken 2012. Ulykkesfrekvens Ulykkesfravær Ulykker pr. 1 mio. præsterede timer 50 Ulykker pr. 1 mio. præsterede timer 5 40 30 4 3 20 10 2 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 1 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
DI 2013 ARBEJDSULYKKER SIDE 2 Nøgletal Antal 2011 2012 Deltagende virksomheder 376 364 Deltagende arbejdssteder 544 556 Præsterede timer 141.661.936 149.343.760 heraf arbejdere 82.209.301 82.381.417 Helårsbeskæftigede 84.318 88.890 heraf arbejdere 48.931 49.034 Ulykker 2.360 2.150 heraf arbejdere 2.205 1.983 Tabte arbejdsdage 35.724 33.294 heraf arbejdere 33.021 30.436 Ulykker de sidste arbejdere 12.828 11.807 Anm. Opgjort for deltagende virksomheder, der er inden for DA-området i 2012 BRANCHER Ulykkesfrekvensen er faldet inden for alle tre hovedbrancher fra 2011 til 2012, jf. figuren nedenfor til venstre. Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere faldet fra 13,3 i 2011 til 11,4 i 2012. De tilsvarende tal for arbejdere lå hhv. på 23,2 og 20,9, jf. tabellen på næste side. For bygge- og anlægsvirksomhed faldt ulykkesfrekvensen fra 25,7 i 2011 til 21,8 i 2012 for alle medarbejdere, mens gruppen af arbejdere faldt fra 37,5 til 32,0. Tilsvarende viser tallene inden for serviceprægede erhverv et fald i ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere fra 20,0 i 2011 til 18,2 i 2012. Faldet for arbejdere er fra 27,0 til 25,7. I beregningerne for 2011 er der ikke medtaget en større virksomhed inden for serviceprægede erhverv med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i de andre år. Virksomheden indgik i beregningerne i sidste års publikation. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabellen på næste side, som er opgjort både for alle medarbejdere og arbejdere alene. Af diskretions- og præcisionshensyn er opgørelsen på delbranche niveau kun vist for brancher med minimum fem deltagende virksomheder i 2011 og/eller i 2012. ULYKKESFRAVÆR Ulykkesfraværet er faldet inden for alle tre hovedbrancher, jf. figuren nederst til højre. For alle medarbejdere faldt fraværet marginalt inden for fremstillingsvirksomhed fra 1,2 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer i 2011 til 1,1 i 2012. For arbejdere lå ulykkesfraværet på hhv. 2,1 og 1,9. Fraværet faldt inden for bygge- og anlægsvirksomhed fra 3,3 i 2011 til 2,8 i 2012 for alle medarbejdere. For arbejdere alene var tallene hhv. 4,8 og 4,1, jf. tabellen på side 4. I lighed med frekvensen er fraværet faldet inden for serviceprægede erhverv fra 2011 til 2012, det gælder dog kun for alle medarbejdere (fra 2,7 til 2,6). For arbejdere er der sket en stigning fra 3,6 til 3,8. Udviklingen i ulykkesfraværet inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år både for alle medarbejdere og arbejdere, jf. tabellen på side 4. FORSKYDNINGER MELLEM BRANCHER Variationen mellem år inden for de enkelte delbrancher afspejler også den tilgang og afgang, som finder sted blandt de deltagende virksomheder/arbejdssteder fra år til år. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og der sker forskydninger i branchernes repræsentation mellem årene, da kredsen af deltagende virksomheder ændrer sig. Ulykkesfrekvens hovedbrancher Ulykkesfravær hovedbrancher Ulykker pr. 1 mio. præsterede timer 50 Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Fraværstimer pr. 1000 præsterede timer 6 Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv 40 5 30 4 20 3 10 2 0 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 1 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 Anm.: Linjer:, symbol: Anm.: Linjer:, symbol:
SIDE 3 De præsterede timer på de virksomheder, som har deltaget i statistikken i de sidste par år, fordelt efter branche, fremgår af tabellen på side 9. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer i DA s StrukturStatistik for året 2012. Det fremgår af tabellen, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 2012 afviger fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik. Samtidig fremgår det, at den relative andel af præsterede arbejdstimer ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder dvs. virksomheder som har deltaget i statistikken i både 2011 og 2012. Ulykkesfrekvens Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 2011 2012 Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 2011 2012 Råstofudvinding m.v. 930 9,7 12,8 2.122 6,5 Fremstillingsvirksomhed 28.224 23,0 23,2 20,9 55.243 13,3 11,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* 2.619 29,0 26,2 27,3 4.414 16,9 17,0 Træ- og papindustri 3.242 20,3 22,3 17,1 4.355 17,6 13,1 Kemisk industri 686 13,6 15,9 15,6 1.708 7,1 7,7 Plast- og gummiindustri 1.152 29,1 32,3 25,3 1.757 18,4 16,9 Sten-, ler- og glasindustri 1.948 28,7 24,0 19,2 3.078 16,4 13,0 Jern- og metalindustri 3.240 36,3 37,7 34,7 5.069 27,8 22,9 Elektronikfremstilling 3.309 10,2 10,1 10,8 7.630 5,5 5,2 Maskinfremstilling 7.842 21,9 23,2 18,7 15.099 12,7 10,6 Transportmiddelindustri 250 38,7 39,3 482 27,8 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 2.499 14,4 13,5 17,1 5.976 7,3 7,9 Forsyning m.v. 319 11,0 12,2 5,6 1.814 2,9 1,6 Bygge- og anlægsvirksomhed 10.709 32,1 37,5 32,0 16.417 25,7 21,8 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 7.395 32,3 38,5 33,2 12.026 24,8 21,4 Bygningsinstallation 3.314 31,8 35,5 29,5 4.391 27,8 23,0 Serviceprægede erhverv 9.169 27,3 27,0 25,7 15.109 20,0 18,2 Bilhandel og -værksteder m.v. 637 16,3 25,1 12,1 2.160 8,9 5,0 Engroshandel med fødevarer m.v. 109 10,6 21,5 43,7 629 4,1 10,4 Engroshandel med it m.v. 201 16,7 7,4 32,5 696 4,2 9,4 Øvrig engroshandel 578 40,9 40,7 20,6 776 30,6 16,1 Transportvirksomhed** 1.572 24,2 18,6 14,4 2.760 17,4 16,2 Forretningsservice*** 5.808 30,7 30,6 7.655 24,6 I alt 49.034 25,4 26,8 24,1 88.890 16,7 14,4 Anm: Der er alene vist ulykkesfrekvens for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2011 og/eller i 2012. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne for 2011 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i de andre år.
SIDE 4 Ulykkesfravær Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 2011 2012 Antal fuldtidspersoner i statistikken 2012 Sidste 2011 2012 Råstofudvinding m.v. 930 2,1 2,8 2.122 1,7 Fremstillingsvirksomhed 28.224 2,4 2,1 1,9 55.243 1,2 1,1 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* 2.619 2,6 3,1 1,9 4.414 2,0 1,2 Træ- og papirindustri 3.242 2,4 2,0 2,2 4.355 1,5 1,6 Kemisk industri 686 1,9 2,2 0,9 1.708 0,9 0,4 Plast- og gummiindustri 1.152 2,4 2,4 1,0 1.757 1,4 0,7 Sten-, ler- og glasindustri 1.948 3,3 2,0 1,4 3.078 1,7 1,3 Jern- og metalindustri 3.240 4,2 3,9 3,5 5.069 2,9 2,3 Elektronikfremstilling 3.309 0,8 0,9 0,7 7.630 0,5 0,3 Maskinfremstilling 7.842 2,1 1,9 1,7 15.099 1,1 1,0 Transportmiddelindustri 250 4,4 3,4 482 2,4 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 2.499 1,6 1,2 1,9 5.976 0,7 1,0 Forsyning m.v. 319 2,2 0,9 1,0 1.814 0,2 0,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 10.709 4,2 4,8 4,1 16.417 3,3 2,8 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 7.395 4,0 5,1 4,6 12.026 3,3 2,9 Bygningsinstallation 3.314 4,6 4,3 3,0 4.391 3,5 2,3 Serviceprægede erhverv 9.169 3,5 3,6 3,8 15.109 2,7 2,6 Bilhandel og -værksteder m.v. 637 2,5 2,8 1,0 2.160 1,0 0,4 Engroshandel med fødevarer m.v. 109 2,3 2,5 3,7 629 0,5 0,8 Engroshandel med it m.v. 201 3,4 2,5 6,8 696 1,3 2,0 Øvrig engroshandel 578 3,9 2,6 1,2 776 2,0 0,9 Transportvirksomhed** 1.572 3,1 1,6 1,3 2.760 2,2 1,7 Forretningsservice*** 5.808 4,0 4,9 7.655 4,0 I alt 49.034 3,0 3,0 2,7 88.890 1,9 1,6 Anm: Der er alene vist ulykkesfrekvens for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2011 og/eller i 2012. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne for 2011 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i de andre år. For alle medarbejdere er ulykkesfrekvensen for DA på 14,4 i 2012 for de identiske virksomheder altså det samme som for alle deltagere i året. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvensen hhv. 10,9 for fremstillingsvirksomhed, 22,0 for bygge- og anlægsvirksomhed og 19,4 for serviceprægede erhverv. Laves en tilsvarende beregning for arbejdere fås en ulykkesfrekvens for hele DA på 24,2 i 2012 for de identiske virksomheder. Inden for fremstillingsvirksomhed er frekvensen på 20,4, mens byggge- og anlægsvirksomhed nu ligger på 32,6. Serviceprægede erhverv har en ulykkesfrekvens for arbejdere på 26,5 for de identiske virksomheder i 2012. Korrigeret for en ændret sammensætning af deltagende virksomheder ligger ulykkesfrekvenserne for alle medarbejdere og arbejdere altså lavere i 2012 end i 2011.
SIDE 5 Hovedarbejdsfunktioner Detaljerede arbejdsfunktioner Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde År ʼ11 ʼ12 ʼ11 ʼ12 Ledelsesarbejde 0,8 0,7 15,8 12,7 Højt kvalifikationsniveau 0,8 1,5 8,0 11,8 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,2 4,7 15,0 14,6 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 1,4 1,2 13,8 10,6 Service og salgsarbejde 10,0 11,0 21,1 22,0 Arbejde inden for landbrug m.v. 0,3 0,2 11,5 20,4 Håndværkspræget arbejde 31,6 29,6 11,8 10,9 Operatør-, monterings og transportarbejde 30,2 29,3 10,6 11,5 Andet manuelt arbejde 22,7 21,7 14,4 14,9 I alt 100,0 100,0 13,0 13,4 ARBEJDSFUNKTIONER Fra og med 2011 er arbejdsfunktioner baseret på den nye nomenklatur, DISCO-08. Derfor er det kun muligt at sammenligne arbejdsfunktionerne i 2011 og 2012, da de foregående år udelukkende er baseret på den gamle nomenklatur. Fordelingerne på arbejdsfunktioner er uvægtede og afspejler således den underliggende sammensætning i datamaterialet Knap seks ud af ti af arbejdsulykkerne i 2012 var inden for håndværkspræget arbejde og operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. Ulykkerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to hovedarbejdsfunktioner. Der var lidt færre ulykker inden for andet manuelt arbejde tæt ved 22 pct. De sidste godt 19 pct. af arbejdsulykkerne var inden for de øvrige, mere funktionærtunge, hovedarbejdsfunktioner, hvilket er lidt højere sammenlignet med 2011, jf. tabellen over hovedarbejdsfunktioner. Service- og salgsarbejde er den hovedarbejdsfunktion, der havde det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i 2012 med 22,0. Hovedparten af de andre hovedarbejdsfunktioner ligger i omegnen af 10 til 15 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. Opgørelsen over detaljerede arbejdsfunktioner viser, at ambulancebehandler og andet rednings- og overvågningsarbejde, elektrikerarbejde og operatørarbejde ved forarbejdning af metal er de tre arbejdsfunktioner, der stod for den største andel af antal ulykkestilfælde i 2012 med hhv. 9,0, 5,6 og 4,9 pct. af alle. De tre arbejdsfunktioner havde også den største andel i 2011. Opsætning og nedtagning af stilladser har krævet det største antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i 2012 med 21,9 i gennemsnit efterfulgt af ambulancebehandler og andet rednings- og overvågningsarbejde med 20,8 samt lager- og pakhusarbejde med 15,8, jf. tabellen ovenfor. I 2011 lå opsætning og nedtagning af stilladser og ambulancebehandler og andet rednings- og overvågningsarbejde tilsvarende højest på tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med hhv. 22,0 og 19,5 dage. Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde År DISCO-08 325800/ 541900 Redningsarb., ambulancebehandl./and. redn.- og overvågn.arb.* 7,9 9,0 19,5 20,8 711510 Tømrer- og snedk.arb., byggeri 3,4 3,2 12,0 13,3 712600 VVS-arb. 2,3 2,4 10,8 15,2 721200 Svejsearb. og skærebrænding 3,3 3,0 8,1 9,0 721400 Stålkonstruktionsarb. 2,1 1,0 12,7 14,6 722100 Smedearb. 2,4 2,1 11,5 13,9 722300 Operatørarb. mv. metalforarb.maskiner 2,8 2,8 8,1 11,4 741100 Elektrikerarb. 4,5 5,6 11,9 8,4 812100 814220 816020 Operatørarb. forarb. metal Operatørarb. frem. plastprodukt Indus. slagteriarb. mv., fjerkræ 816040 Arb. færdigv.prod. i næringsmidl. 817200 Operatørarb. træforarb. 931290 931340 931350 Jord-, kloak-, og and. anlægsarb Beton- jernbeton og montagearb. Opsætning og nedtagning stilladser 6,5 4,9 9,5 8,3 2,4 2,4 11,4 7,0 0,0 2,2 0,0 11,4 1,9 3,4 8,3 8,4 2,5 2,8 11,3 13,8 3,4 3,9 15,2 10,9 2,8 2,3 14,5 14,9 2,9 3,5 22,0 21,9 931390 Medhj. and. bygningsarb. 3,3 2,5 13,2 9,9 933410 Lager- og pakhusarb. 2,2 2,3 13,2 15,8 I alt 100,0 100,0 13,0 13,4 Anm: Der er alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde i 2011 og/eller i 2012. Derfor summer procentvis fordeling ikke til totalen. * De to arbejdsfunktioner er opgjort samlet I 2011 lå jord-, kloak- og anden anlægsarbejde tredje højest med 15,2 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. ULYKKESTILFÆLDE Statistikken indeholder oplysninger om årsagen til skaden, hvilken del af legemet som er skaderamt og skadens art. Overbelastning og gruppen andet var de hyppigst forekommende årsager til skader i 2012 med hhv. 21,3 og 18,0 pct. af alle ulykkestilfælde opgjort på alle medarbejdere, jf. den øverste tabel på næste side.
SIDE 6 Hvordan skaden skete Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Stødt imod gods o.lign 15,6 16,5 15,9 16,1 15,7 10,6 9,7 11,4 10,3 12,3 Klemt af eller fanget i maskindele o.lign 10,2 9,5 10,3 9,0 9,8 12,9 12,8 13,6 12,9 13,5 Fald i samme niveau 14,1 15,6 13,9 16,0 14,3 13,7 14,6 14,8 14,4 14,7 Fald til lavere niveau 13,2 12,0 12,9 12,2 13,1 16,4 18,0 13,9 17,9 14,0 Trådt på skarpe genstande 5,4 4,6 5,6 4,6 5,3 9,0 10,1 9,1 9,6 9,1 Overbelastning 20,4 20,0 21,3 19,8 21,3 14,0 13,6 15,6 13,6 15,3 Kontakt med høj eller lav temperatur 1,3 0,8 0,9 0,8 0,8 8,9 7,5 6,2 7,2 6,2 Kontakt med el-spænding 0,7 0,5 0,9 0,5 0,8 8,3 4,5 3,2 4,2 3,2 Kontakt med kemikalier 0,9 1,0 1,0 1,1 0,9 4,0 3,7 4,3 3,6 4,3 Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted 0,3 17,4 Andet 17,8 19,5 17,3 19,9 18,0 11,1 11,5 13,2 12,4 13,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 12,6 12,8 13,3 13,0 13,4 Skadet del af legemet Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Hoved, undtagen øjne 6,1 6,7 5,9 7,1 6,6 7,9 7,3 6,3 7,5 6,3 Øjne 5,4 6,3 4,0 5,9 3,8 3,4 2,2 2,9 2,2 3,3 Hals 1,2 1,0 1,5 1,1 1,5 19,2 42,2 16,6 39,6 15,5 Ryg, rygrad 17,1 17,0 17,3 17,0 17,0 15,4 15,4 16,7 15,5 17,1 Brystkasse, brystorganer 2,0 1,9 1,8 1,9 2,0 12,4 11,7 12,4 13,0 13,4 Bug, bugorganer 0,4 0,1 0,3 0,1 0,3 16,4 11,7 2,2 11,7 5,3 Skulder, overarm, albueled 10,0 11,2 10,4 11,1 10,5 16,6 15,4 17,9 15,6 17,5 Underarm, håndled 2,4 2,3 2,4 2,3 2,5 16,4 13,1 24,1 14,2 22,9 Hånd, håndrod 7,0 5,4 6,3 5,3 6,0 10,2 8,9 13,8 8,9 13,6 Fingre 18,2 18,7 18,5 17,9 17,6 10,1 10,6 9,9 10,6 9,8 Hofteled, lår, knæskal 0,9 0,9 0,5 0,9 0,6 11,0 12,2 9,1 11,7 8,4 Knæled, underben, knyster 10,0 9,7 10,9 9,9 11,0 16,7 18,4 13,9 17,6 14,3 Fod, ankel 12,7 12,4 12,3 12,2 12,6 11,0 12,9 12,1 13,3 12,3 Tæer 0,9 1,0 0,8 0,9 0,8 11,0 11,1 9,7 10,9 9,3 Omfattende dele af legemet 3,3 3,3 4,2 3,7 4,5 16,6 11,5 15,3 14,4 16,3 Anden skade 2,6 2,2 2,8 2,6 2,9 15,9 18,9 18,6 19,7 18,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 12,6 12,8 13,3 13,0 13,4
SIDE 7 Skadet del af legemet Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde Skadens art Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde Pct. Pct. Andet 7,1 Andet 7,2 Hoved 11,4 Krop 19,4 Arm/hånd 37,6 Hoved 11,9 Krop 19,3 Arm/hånd 36,5 Andet 22,1 Sårskade 18,4 Forstuvning o.lign 40,7 Andet 22,9 Sårskade 17,6 Forstuvning o.lign 40,5 Ben 24,5 Ben 25,0 Bløddelsskade 8,4 Knoglebrud 10,4 Bløddelsskade 8,3 Knoglebrud 10,7 Skadens art Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Bløddelsskade 10,2 10,9 8,4 10,3 8,3 6,4 4,7 5,2 4,7 5,0 Hjernerystelse, indre kvæstelser 2,0 2,5 2,1 2,8 2,5 12,5 12,2 6,7 12,1 6,6 Sårskade 20,1 17,0 18,4 16,6 17,6 7,3 7,7 6,7 7,5 6,7 Mistet legemesdel 0,5 0,6 1,0 0,6 0,9 27,7 27,6 27,1 27,6 27,1 Åbent knoglebrud 0,9 0,8 1,0 0,8 0,9 41,3 58,2 33,0 56,0 32,8 Lukket knoglebrud 8,4 8,4 9,4 8,9 9,8 29,0 29,4 34,7 28,4 33,6 Forskydning af led 2,9 3,2 3,3 3,3 3,3 25,7 26,0 25,1 25,7 25,0 Forstuvning o.lign. 40,0 38,9 40,7 38,3 40,5 12,3 12,7 12,9 13,0 13,0 Truende kvælning, drukning 0,0 1,0 Forgiftning 0,7 0,7 0,8 0,9 0,7 4,5 5,3 4,1 4,4 3,9 Varme- og kuldeskade 2,2 2,0 1,2 1,9 1,3 10,9 8,3 8,8 8,3 8,7 Ætsning 0,3 0,2 0,1 0,2 0,1 5,7 3,3 10,0 3,0 10,0 Strålepåvirkning 0,1 0,1 0,1 8,0 3,5 3,5 Kvæstelse ikke konstateret 0,8 1,1 1,0 1,3 1,1 11,4 7,9 17,3 9,9 18,8 Andet 11,1 13,6 12,8 13,9 13,1 11,6 11,0 9,8 11,8 10,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 12,6 12,8 13,3 13,0 13,4 Gennem årene er overbelastning generelt den mest forekommende årsag til skader. I 2012 førte årsagen Overbelastning også til det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 15,3. Fald til lavere niveau fører normalt til det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde 17,9 i 2011 for alle medarbejdere og 16,4 i gennemsnit for arbejdere i de sidste fem år. Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde varierer mellem de enkelte typer alt efter, hvilket år der betragtes, jf. tabellen hvordan skaden skete. Skader relateret til arm/hånd var de hyppigst forekommende med 36,6 pct. af ulykkestilfældene for alle medarbejdere i 2012, jf. figuren skadet del af legemet på side 7. Skader på benene stod for en fjerdel (25,0 pct.).
SIDE 8 Fraværets længde Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Procentvis fordeling af antal tabte arbejdsdage 1 dag 16,5 18,5 16,0 18,5 16,2 1,3 1,5 1,2 1,4 1,2 2 dage 14,9 14,9 14,0 14,8 13,9 2,4 2,3 2,1 2,3 2,1 3 dage 11,0 11,1 11,3 11,1 11,3 2,6 2,6 2,5 2,5 2,5 4 dage 7,6 6,7 7,7 6,6 7,3 2,4 2,1 2,3 2,0 2,2 5 dage 6,6 6,3 6,9 6,3 6,8 2,6 2,5 2,6 2,4 2,6 6 dage 4,2 4,1 4,0 4,1 4,0 2,0 1,9 1,8 1,9 1,8 7 dage 3,8 4,0 4,4 3,8 4,3 2,1 2,2 2,3 2,0 2,2 8 dage 3,0 2,6 2,3 2,6 2,2 1,9 1,6 1,4 1,6 1,3 9 dage 2,5 2,7 2,2 2,7 2,1 1,8 1,9 1,5 1,8 1,4 10 dage 3,2 2,7 2,9 2,7 3,1 2,6 2,1 2,2 2,1 2,3 11 15 dage 7,7 7,3 8,2 7,2 8,2 7,9 7,5 8,1 7,2 7,9 16 20 dage 3,8 2,9 4,7 3,0 4,5 5,5 4,2 6,4 4,1 6,0 21 25 dage 3,1 3,4 3,1 3,6 3,1 5,6 6,0 5,3 6,4 5,3 26 65 dage 8,6 9,0 8,2 9,2 8,7 26,8 28,6 24,1 28,4 24,9 66 dage eller flere 3,5 3,8 4,2 4,0 4,2 32,6 33,1 36,4 33,8 36,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Alder Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Se sidste 2012 2012 2012 2012 0 19 2,2 1,5 1,4 6,3 11,3 11,6 20 24 7,2 6,4 6,2 9,8 8,9 8,7 25 29 8,7 8,2 8,0 9,7 10,0 9,9 30 34 10,2 9,5 9,5 12,4 10,6 10,8 35 39 13,2 13,1 13,1 12,7 14,7 14,4 40 44 14,6 13,1 13,6 11,7 11,3 12,3 45 49 15,5 16,7 16,7 12,1 12,2 12,5 50 54 11,9 13,9 13,6 14,4 15,6 15,8 55 59 10,4 10,8 10,8 15,4 14,0 13,5 60 64 5,1 5,3 5,5 16,8 21,6 20,4 65 eller mere 0,9 1,5 1,5 25,1 31,6 32,5 I alt 100,0 100,0 100,0 12,6 13,3 13,4 Tilsvarende var forstuvning og lignende den hyppigste skadeart med 40,5 pct. opgjort på alle, mens f.eks. sårskader lå på 17,6 pct. jf. figuren skadens art side 7. I lighed med årsag til skaden svinger antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra år til år inden for de forskellige typer, både hvad angår skadet del af legemet og skadeart.
SIDE 9 Procentvis fordeling af præsterede timer BRANCHER medarbejdere Ulykkesstatistik Strukturstatistik Ulykkesstatistik Struktur - statistik 2010 2011 2012 2012 2010 2011 2012 2012 Råstofudvinding 0,2 1,4 1,9 0,8 0,2 1,5 2,4 0,8 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,3 3,8 6,5 6,6 4,2 3,4 5,7 9,6 Tekstil-, beklædningsindustri 0,5 0,0 0,0 0,5 0,6 0,0 0,1 0,5 Træ- og papirindustri 5,1 5,2 6,6 1,7 4,1 3,9 4,9 2,4 Grafisk industri 0,1 0,2 0,2 2,2 0,2 0,4 1,2 0,8 Kemisk, gummi- og plastindustri 6,6 5,9 4,7 4,1 8,5 7,9 6,2 3,2 Sten-, ler- og glasindustri 4,3 4,2 4,0 1,8 4,0 3,8 3,5 2,5 Jern- og metalindustri 7,5 7,1 6,6 3,2 6,6 5,8 5,7 4,4 Maskin- og elektronikfremstilling 24,7 21,4 22,7 8,6 25,8 24,0 25,6 8,4 Transportmiddelindustri 3,6 2,8 0,5 0,8 2,8 2,3 0,5 1,2 Anden fremstillingsvirksomhed 8,2 5,4 5,7 4,0 11,8 8,0 8,8 3,5 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 11,4 12,6 15,1 8,4 10,5 11,7 13,5 13,1 Bygningsinstallation 6,5 5,3 6,8 4,1 5,3 5,5 4,9 6,3 Bilhandel og -værksteder m.v. 0,9 1,5 0,2 3,0 0,8 1,2 0,2 3,3 Engroshandel 1,7 1,5 1,9 8,5 2,7 2,6 3,9 3,7 Detailhandel 0,0 0,0 0,0 10,4 0,0 0,0 0,0 4,6 Hotel- og restaurationsvirksomhed 0,3 0,6 0,3 2,6 0,3 0,4 0,2 3,8 Transportvirksomhed 2,1 2,4 1,2 13,1 1,8 1,8 0,9 15,5 Foreningsservice 3,3 8,4 3,2 12,0 2,9 8,3 3,1 9,4 Andre serviceprægede erhverv 8,7 10,3 11,8 3,7 6,8 7,4 8,6 3,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 LÆNGDEN AF FRAVÆRET Langt de fleste af ulykkestilfældene fører til fravær af kortere varighed, dvs. en til tre dage, mens omkring en ud af otte arbejdsulykker har en fraværslængde på mere end 25 dage. Arbejdsulykker med langt fravær til følge står også for den største andel af det samlede fravær. Fravær på mere end 25 dage står således for over 60 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage i 2012, jf. tabellen på side 8. ALDER Aldersfordelingen af ulykkestilfældene viser, at der skete flest arbejdsulykker for gruppen mellem 45 og 49 år i 2012 det gælder både for alle medarbejdere og arbejdere. Det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde lå i aldersgrupperne fra 50 år og opefter, jf. tabellen på side 8.
> DI H.C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V FAX: 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK TLF.: 3377 3377 METODE OG BEGREBER Publikationen indeholder tal for arbejdere og funktionærer samlet. Der er fortsat behov for, at der sættes fokus på det forebyggende arbejde, så antal ulykker og fravær kan komme endnu længere ned. Brugen af Arbejdsulykkesstatistikken er et godt værktøj for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde internt i virksomheden, og Fraværsstatistikken og Personaleomsætningsstatistikken kan ligeledes være nyttige redskaber i det forebyggende arbejde. Læs mere på di.dk/personale Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra 2010. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. en million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 2012 samt tabte timer i 2012 på grund af ulykker indtruffet i 2011. Tabte arbejdsdage i 2012 som følge af ulykker indtruffet i 2011 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner præsenteres som indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst fem deltagende virksomheder. I tabellen Detaljerede arbejdsfunktioner er der alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde. DI STATISTIK Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer. Find Arbejdsulykker 2013: di.dk/shop/publikationer Eller læs mere: di.dk/personale/ Loen/Statistik/Personalestatistik/Arbejdsulykker REDAKTION Jan Lorentzen, DI PRODUKTION Rebecca Thrane