Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Relaterede dokumenter
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Anders Højgård Petersen

Fra urørt skov til vild natur

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

Biodiversitetsskov i statens skove

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

MPU-høring 6. maj biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

Prioritering af indsatser i den danske natur

Lodsejermøde 24/9/2018

Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til?

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Certificering og Naturhensyn

Natur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Thy Statsskovdistrikt

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Skovpolitik for Vesthimmerlands Kommune

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Certificering af statsskovene

Udspil til partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge vedr. udlægning og formidling af urørt skov i Tolløkke Skov

Naturindhold og biodiversitet i skove

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Vurdering af bevaringsstatus for skov

Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen

VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek

Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde

Design som løftestang i lokal områdeplanlægning

Afbud: Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Gülck, Sønderborg Kommune, Søren Svennesen Landbosyd Karl Erik Olesen, Haderslev Kommune.

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.

1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

Etablering af Kronetronen og Kyssebænken på Andebakkeøen i Frederiksberg Have.

Tårnby Kommunes træpolitik

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Registrering af dødt ved i to skove i Nationalpark Mols Bjerge. Aude E HabitatVision a/s

Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT

Københavns Universitet. Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Københavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas

Naturnær skovdrift i statsskovene

Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Teknik og Miljø Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

Lisbjerg Skov Status 2005

Kløverstier Brøndbyøster

Finn Danielsen, dr. scient. Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

Kløverstier Brøndbyøster

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl

Dansk Botanisk Forening

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts Hvor mange mon vi er?

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Transkript:

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg, Karsten Raulund-Rasmussen, Nikolaj Scharff, Niels Strange, Anders Tøttrup Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University of Copenhagen

Baggrund 1 Funktionsintegrering eller separering? Naturnær skovdyrkning løsningen på alting? Urørt skov nødvendigt for at sikre truede arter? TRIAD konceptet Nordamerika TYPE A Intensive plantager TYPE B Naturnær skovdyrkning TYPE C Beskyttede områder Danske skove: ~ 2 % urørt skov 38 % PEFC certificeret skov 66.2 % ensaldrende plantager Hunter & Calhoun 1996: Biodiversity in Managed Landscapes. pp. 477 491.

Baggrund 2 Brudt gammelskovskontinuitet - Selv beskyttede områder mangler ofte naturlige strukturer og habitater Biskorptorp reservatet i Sverige (900 ha) Den tabte generation Churski 2006: SLU Alnarp Examensarbete 78

Urørt skov eller naturnær skovdyrkning hvad skal der til for at bevare biodiversiteten? Fire komponenter: 1) Teoretisk del (Review) 2) Eksperimentelt studie 3) Gradientstudie 4) Formidlende del (Håndbog, symposier) Formål: Evidensbaseret viden om forvaltning af biodiversitet I skov Demonstration, formidling og forskning Intention: Eksperimenter langsigtede, 10, 20, 30, 50 år.

Number of redlisted species Number of redlisted species Specifikke spørgsmål: Trad. management Habitat enhancement Close to nature management Few species depend on unmanaged stands Habitat enhancement Unmanaged Many species depend on unmanaged forest 1. Hvor meget dødt ved og hvor mange gamle træer skal der til for at bevare skovens biodiversitet? 2. Er lysbrønde vigtige? 3. Kan vi øge biodiversiteten i den naturnære skovdyrkning? 4. Kan vi fremskynde strukturel variation og biodiversitet i den urørte skov? Cost

Veterantræer og mikrohabitater 20 mikrohabitatyper i bøgeskov Winter & Möller 2008: Forest Ecol. Man. 129: 1251-61

Veterantræer & epifytter Fritz & Heilmann-Clausen 2010: Biol. Cons. 143: 1008-16 Fritz & Brunet 2010: Ecological Bulletins 53: 95-107

Lysninger Widerberg mfl. 2012: Biodiv. & Cons. 21: 3035-59

200 m Hvordan har vi hærget Makroskala: Lysbassiner (diameter 40 m) Mikroskala: Fældede træer Træhuller (hulheder, kerneråd) Ring-barkning (langsom død) Basal brænding (råd) 5 ha eksperimentel bevoksning 2 x lysbassin (m/u. dødt ved) Træhuller x 15 Ring-barkning x 15 Basal brænding x 15

Afbrænding En ikke hel almindelig dag på kontoret

200 m Fem år senere Makroskala: Lysbassiner (diameter 40 m) Mikroskala: Fældede træer Træhuller (hulheder, kerneråd) Ring-barkning (langsom død) Basal brænding (råd) 2 x lysbassin + fældede træer x 15 5 ha experimentel bevoksning Træhuller x 15 Ring-barkning x 15 Basal brænding x 15

200 m Projektdesign Fem bevoksninger, hver på ca. 10 ha Bøge-domineret, på muld- til morbund (9110 & 9130) Alder: 90-110 år, på vej ind i 50 årig skærmforyngelse Experimentel bevoksning Kontrol 1 Dyrket Kontrol 2 Urørt

Basismonitering - 2014 Respons 2017-8 Bevoksningsniveau Forstlige bevoksningsdata Fugle Kortlægning af ynglepar Radiometri på stor flagspætte og skovsanger Plotniveau (0,1 ha) Temp. & luftfugtighed (loggere) Insekter vinduesfælder faldfælder Vedboende svampe, frugtlegemer, 3 inventeringsrunder

Basismonitering 2014-5 Responsmonitering 2017-8 Træer (ca 800, inkl. 300 experimentelle træer) Epifytter Mikrohabitater (hulheder, dybe furer, råd mv) Vedværdi Svampe frugtlegemer + edna-baseret fra savsmuldsprøver Epifytter Vedsvampe Insekter forskellige fældetyper /edna Stimulering af hvilende samfund - eller nykolonisering fra sporer?

Status experimentel del Basismonitering afsluttet forår 2015 Behandlinger gennemført april-dec 2015 Bestemmelsesarbejde og indtastning (næsten) afsluttet 65 plantearter i skovbund 98 epifytiske mosser og laver på levende træer 108 vedboende svampe på dødt ved 163 biller i faldfælder 302 biller i vinduesfælder >600 arter totalt edna arbejde på indsamlede boreprøver påbegyndt

Forventninger? Dødt ved -> hurtig effekt for almindelige vedbiller og svampe -> efter ca. 10 år indvandring af sjældne arter? Kunstige huller -> hurtig effekt for sjældne insekter -> efter ca. 10 år udvikling af kerneråd, måske med sjældne arter Brændte træer -> hurtig udvikling af basalt råd -> efter ca. 10 år udvikling af kerneråd, med sjældne arter Ringbarkede træer -> langsom hensygning, skabelse af døde stående træer

Tak for opmærksomheden!