Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2008 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2008 for Jobcenter Struer Resume... 2 1. Ministerens mål... 2 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser... 8 3. Besparelsespotentiale... 10 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang... 13 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden... 14 Bilag: Bilagstabel 1: Resultatoversigt... 15 Bilagstabel 2: Scorecard - ministermål... 16 Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale... 17 Bilagstabel 4: Scorecard - rettidighed... 18 1
Resume Én gang om året skal landets Jobcentre udarbejde en Resultatrevision, der viser resultaterne af indsatsen det forgangne år. I resultatrevisionen sammenlignes udviklingen i det enkelte jobcenter med udviklingen i en klynge af sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen 2008 for Jobcenter Struer viser overordnet tilfredsstillende resultater. Samtidig er der dog også områder, der skal være ekstra fokus på, hvor ungeledigheden er det område, der påkalder sig mest opmærksomhed. Derudover er resultatrevisionen for 2008 præget af konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet. Dette gælder såvel i forhold til den generelle udvikling i en række forsørgelsesgrupper, hvor der det forløbne år har vist sig en markant stigende tendens, som i forhold til de sammenligninger, der skal laves med de jobcentre, som skal udgøre sammenligningsgrundlaget for jobcenterets resultater. Med hensyn til udviklingen i de enkelte forsørgelsesgrupper har konjunktursituationen specielt sat sig spor for de arbejdsmarkedsparate forsikrede ledige, hvor der har været en meget stor stigning i periodens løb. Da konjunkturudviklingen imidlertid har ramt meget skævt geografisk set, betyder udviklingen at klyngesammenligningen i nogle situationer kan give lidt vildledende resultater. Som eksempel på dette kan nævnes udviklingen i ministerens mål vedrørende udviklingen i arbejdskraftreserven, hvor der i Struer kommune har været en stigning som er langt højere end klyngegennemsnittet. Men holdes denne stigning op mod udviklingen i den generelle ledighed, ses det, at der i Struer kommune ikke har været en større vækst i arbejdskraftreserven end i klyngen generelt. Det, der er sket i perioden, er, at arbejdskraftreserven målt i forhold til arbejdsstyrken i Struer kommune er nået op på samme niveau som klyngegennemsnittet, hvilket er nøjagtig den samme tendens, som har været gældende for den generelle ledighed. Når der korrigeres for effekterne af konjunkturudviklingen, viser Resultatrevision 2008 for Struer fine resultater. Det er således kendetegnende, at andelen af personer i de enkelte forsørgelsesgrupper ligger på et relativt lavt niveau i Struer kommune. Her kan specielt sygedagpengeområdet fremhæves, idet det her fortsat er lykkedes at fastholde et niveau, der ligger klart under sammenligningsgrundlaget. Yderligere skal det fremhæves, at resultaterne fra resultrevisionen endnu en gang understreger, at Jobcenter Struer ligger blandt de bedste, når det gælder om at give de ledige en aktiv og rettidig indsats. 2
1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Jobcentrene skal sikre at antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger nedbringes (gælder for 2009) 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Tabel 1 viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra februar 2008 til februar 2009. Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb 2009 132 26 33-16 -5 A-dagpenge Feb 2009 101 20 51-24 -5 Kontant- og starthjælp Feb 2009 31 48-3 -21-5 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Som det fremgår tabel 1 er stigningen i arbejdskraftreserven i Struer større end i sammenligningsgrundlaget. Den samlede stigning i Struer kommune har således været på 33%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været et fald på 5%. Udviklingen i Struer dækker over en stigning for dagpengemodtagerne på 51% det seneste år, mens der har været et fald på 3% for kontanthjælpsmodtagere. I sammenligningsgrundlaget har der det seneste år været et fald i arbejdsmarkedsreserven på 5% for såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen i arbejdskraftreserven hænger tæt sammen med udviklingen i den generelle ledighed. Sammenholder man udviklingen i bruttoledigheden med udviklingen i arbejdskraftreserven sådan som det er gjort i figur 1, fremgår det tydeligt, at udviklingen i arbejdskraftreserven svarer til udviklingen i bruttoledigheden. 3
Figur 1. Udviklingen i arbejdskraftreserven samt bruttoledigheden 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% Klynge - arbejdskraftreserve Struer - arbejdskraftreserve Klynge - bruttoledige Struer - bruttoledige 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 Som det fremgår af figuren har der gennem det seneste år været en udvikling, hvor såvel bruttoledigheden som arbejdskraftserven fra at have ligget tydeligt under niveauet i klyngen nu ligger på samme niveau som i klyngen. Den udvikling, der har været i arbejdskraftreserven i Struer kommune i forhold til niveauet i de kommuner, der indgår i den klynge der sammenlignes med, synes dermed at kunne forklares af den konjunkturudvikling, der har været i perioden. Ser man på sammensætningen af arbejdskraftreserven, er der for dagpengemodtagerne en overrepræsentation af kvinder over 50 år, mens det for kontanthjælpsmodtagerne er gruppen af unge under 30 år, der er overrepræsenteret. Der vil således fremover være ekstra fokus på disse grupper for yderligere at reducere arbejdskraftreserven. Sygedagpengeforløn over 26 uger Dette område indgik ikke i ministerens indsatsområder for 2008, men er først kommet ind i 2009. Målsætningen er et fald i antallet af forløb over 26 uger i forhold til 2008. Som det fremgår af tabel 2 har der i løbet af det seneste år været en næsten uændret antal sygedagpengeforløb over 26 uger, hvilket omtrent svarer til den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Tabel 2. Sygedagpengeforløb over 26 uger Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan 2009 140-1 1-21 -4 Ser man på, hvor stor en andel af sygedagpengeforløbene, der har en varighed på over 26 uger er det kendetegnende jf tabel 3 - at der i Struer er en lavere andel sygedagpengeforløb som bliver langvarige i forhold til de fleste andre kommuner i klyngen. 4
Tabel 3 Andel sygedagpengeforløb over 26 uger Andel af alle forløb (%) Andel af forløb over 8 uger (%) Struer 18,6 43,9 Hjørring 21,3 48,1 Ikast-Brande 23,0 46,9 Mariagerfjord 23,9 51,5 Odsherred 20,8 47,5 Rebild 18,7 42,5 Silkeborg 25,3 49,7 Skive 26,2 50,3 Syddjurs 20,4 45,2 Sønderborg 23,8 45,2 Kilde: Jobindsats.dk samt egne beregninger I lyset af dette kan man sige, at det er positivt, at man i Struer har kunnet fastholde en tendens, hvor man har en relativ lille andel af sygedagpengeforløb, der er langvarige (over 26 uger). Jobcenteret vil fremover fortsat have fokus på at fastholde den gunstige udvikling på sygedagpengeområdet. Ungemålet Tabel 4 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra februar 2008 til februar 2009. Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 4. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste udvikling i Gnsn. udvikling i Ift. måneden måned Antal klyngen ift. året klyngen ift. året før, før, pct. året før, før, pct. pct. pct. Unge under 30 år i alt Feb 2009 239 10 70 24 38 A-dagpenge Feb 2009 63 10 129 50 87 Kontant- og starthjælp Feb 2009 176 10 55 8 23 Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år samlet set været en stigning på 70% i gruppen af unge under 30 år. Stigningen i ungegruppen har dermed været større i Struer end den har været for sammenligningsgrundlaget (38%). Denne generelle tendens gælder for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, idet der i begge tilfælde ses en større stigning i ungeledigheden i Struer end i klyngen som helhed. 5
Ser man på ledighedsniveauet for unge under 30 år gælder der, jf. figur 2, at 5,4% af de unge i denne aldersgruppe i befolkningen var ledige i februar måned 2009, mens dette gjaldt for 4,9% i sammenligningsgrundlaget. Ser man på, hvordan ledigheden fordeler sig på forsørgelsesgrupper tegner dagpengemodtagerne sig for 1,4% af denne ledighed, mens kontanthjælpsmodtagerne tegner sig for 4,0%. Sammenlignes der med ungeledigheden i sammenligningsgrundlaget ses det videre, at de unge forsikrede i Struer udgør en lidt lavere andel af ungegruppen i befolkningen end i sammemmenligningsgrundlaget, mens kontanthjælpsmodtagerne har en større ledighed. Så den overledighed, man ser for ungegruppen i Struer kommune, skyldes altså, at en relativ stor andel af de unge er på kontanthjælp. Figur 2: Ungdomsledigheden i Struer kommune samt i sammenligningsgrundlaget, februar 2009 6,0% 5,4% Andel af befolkning i aldersgruppen 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 4,9% 1,4% 1,6% 4,0% 3,3% Struer Klyngen i alt 0,0% I alt a-dagpenge kontanthjælp En relativ stor andel af ungegruppen er ledige i Struer kommune. Denne tendens er blevet forstærket det seneste år, hvor ungeledigheden er steget mere i Struer kommune. Jobcenteret har allerede igangsat initiativer for at imødegå denne udvikling, og der vil fremover fortsat være stor fokus på dette område. Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål Der er udarbejdet et scorecard vedrørende ministerens mål, hvor jobcentrene i klyngen sammenlignes med hensyn til, hvordan udviklingen i de enkelte mål har været det seneste år. I denne rangering ender Struer som nummer 10 ud af 10. At resultatet ender sådan har flere årsager. - For det første har konjunkturudviklingen ramt hårdt i Struer kommune, hvilket specielt har påvirket udviklingen i målene vedrørende arbejdskraftreserven samt ungeledigheden i negativ retning. 6
- For det andet er rangeringen lavet således, at den udelukkende er baseret på ændringer i de målte bestande i løbet af det seneste år, hvorimod der ikke tages hensyn til, hvor højt niveauet er for de enkelte målinger. - For det tredie har der reelt været en negativ udvikling på nogle områder som ikke alene kan forklares af ovenstående forhold. I forhold til de enkelte mål bemærker jobcenteret: - at arbejdskraftreserven har været stigende som følge af konjunkturudviklingen, men at arbejdsmarkedsreservens andel af arbejdsstyrken trods denne udvikling aktuelt ligger på et gennemsnitsniveau i forhold til sammenligningsgrundlaget. - at andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger ligger lavt i forhold til sammenligningsgrundlaget og at det det seneste år er lykkedes at fastholde et lavt niveau. Denne udvikling finder jobcenteret fuldt tilfredsstillende. - at ungeledigheden har været stærkt stigende det seneste år. I forhold til de forsikrede ledige hænger dette primært sammen med konjunkturudviklingen, hvor det typisk er de unge som er blandt de første, der bliver fyret. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende noteres der en ikke-tilfredsstillende udvikling, hvor andelen af kommunens unge der er på kontanthjælp er relativt højt samt stadig stigende. Her er der allerede igangsat initiativer og udviklingen på dette område vil blive fulgt nøje fremover. 7
2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Tabel 4 viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser det seneste år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden samt ændringen i gennemsnittet samt den bedste udvikling for sammenlignelige jobcentre. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 2.533 4 14 1 6 Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 483 17 53 7 30 A-dagpenge - antal berørte personer Feb 2009 615 10 58 0 29 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb 2009 87 9 13-1 17 Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb 2009 308 7 44-3 11 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb 2009 318 6 43-3 11 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan 2009 395 2 3-12 -6 Antal forløb (26-52 uger) Jan 2009 99 1 13-23 -4 Antal forløb (over 52 uger) Jan 2009 41-5 -20-27 -5 Revalidering - fuldtidspersoner Feb 2009 68-2 28-26 -9 Antal berørte personer Feb 2009 70-4 23-28 -9 Fleksjob - fuldtidspersoner Feb 2009 191-0 4 23 12 Påbegyndte forløb Feb 2009 6 100-45 80-23 Antal berørte personer Feb 2009 193 1 3 22 12 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb 2009 50 7-10 -19 9 Antal berørte personer Feb 2009 62 2-16 -12 7 Antal forløb (over 13 uger) Jan 2009 30 11 11-20 1 Førtidspension - fuldtidspersoner Feb 2009 1.039 1 1-2 1 Påbegyndte forløb Feb 2009 11 22 22-68 -32 Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år været en stigende tendens når man ser på antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper. Alt i alt har der i løbet af det seneste år været en stigning i antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper på 14%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 4%. En del af denne udvikling hænger, som det allerede er blevet nævnt, sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet. Dette gælder ikke mindst udviklingen i antallet af dagpengemodtagere, hvor der har været en stigning på 58%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 29% i forhold til året før. Det bemærkes videre, at der også har været en relativ stor stigning i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. En del af denne stigning skyldes dog, at der i perioden en blevet foretaget en del om-matchninger, hvor kontanthjælpsmodtagere som tidligere er blevet matchet for højt og dermed har optrådt i statistikkerne som arbejdsmarkedsparate, nu er blevet matchet som ikke-arbejdsmarkedsparate. 8
Derudover bemærkes det, at der i Struer kommune har været en større stigning i antallet af personer på revalidering, end der har været i sammenligningsgrundlaget. Hvad angår antallet af personer på ledighedsydelse ses resultatet af et stort fokus på området, hvor der i beskæftigelsesplanen for både 2007 og 2008 var et mål om en reduktion i antallet af personer på ledighedsydelse. Fra februar 2008 til februar 2009 har der således været et fald i denne ydelsesgruppe på 10%, mens der i sammenligningsgrundlaget har været en stigning på 9%. Hvad angår antallet af personer i fleksjob, har der i løbet af det seneste år været en lidt mindre stigning i Struer end der har været i sammenligningsgrundlaget. 9
3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Nedenfor antages det, at kommunen har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet kan ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen indikere, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Tabel 5. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Potentiel reduktion Besparel- 1. kvartal 2008-4. kvartal 2008 på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i af antal fuld- tidspersoner ift. ses- potentiale jobcentret klyngen klyngen (i mio. kr.) A-dagpenge 1,41 1,42-2 -0,2 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,34 0,52-26 -1,5 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,68 1,41 40 2,4 Introduktionsydelse 0,04 0,06-3 -0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,37 0,48-17 -1,1 Sygedagpenge 2,45 2,82-55 -4,0 Ledighedsydelse 0,32 0,41-13 -1,4 Førtidspension 6,95 6,84 16 1,1 I alt 13,56 13,96 56 3,5 Boks 1. Udregning af besparelsespotentiale Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 10
Vedrørende besparelsespotentiale Jobcenteret noterer sig, at man har valgt at ændre opgørelsesmetoden for, hvordan man udregner besparelsespotentialet. I resultatrevisionen for 2007 udregnedes besparelsespotentialet ud fra varigheden af forløb der var blevet afsluttet i perioden. Dette havde den uheldige konsekvens, at en ekstra indsats - hvor der eksempelvis blev afsluttet man lange forløb på ledighedsydelse - kom til at fremstå som om der her var behov for en forbedring. I resultatrevisionen for 2008 er dette ændret, således at der nu tages udgangspunkt i, hvor stor en andel af befolkningen, der er på den givne forsørgelse. Denne ændring løser ovennævnte problematik fra 2007, men tilgengæld har den andre konsekvenser, man skal være opmærksom på. En af problemerne ved en opgørelse af besparelsespotentialet på baggrund af potentielle ændringer i bestanden af personer på de enkelte ydelser er, at bestandsudviklingen afhænger af mange andre faktorer end indsatsen i jobcenteret. Jobcenterets indsats kan medvirke til at påvirke afgangen fra de enkelte bestande, men der vil også være en tilgang som i høj grad afhænger af arbejdsmarkedsudviklingen. Jobcenterets kan med andre ord, gennem en aktiv og målrettet indsats, medvirke til, at den gennemsnitlige varighed på den enkelte ydelse reduceres. Men hvis der samtidig er en øgning i tilgangen til ydelsen, vil bestanden kunne stige, selv om jobcenteret yder en ekstra indsats i perioden. Det er således jobcenterets vurdering, at tabel 5 skal tolkes med varsomhed, idet den blot giver en indikation af, hvor der kunne være behov for en ekstra indsats. Ydermere skal det poienteres, at det besparelsespotentiale der vises i tabellen alene beror på mulige besparelser i forhold til forsørgelsesudgifterne, mens der ikke her er regnes på de omkostningsmæssige konsekvenser af en effektiv indsats med en høj rettidighed og en høj aktiveringsgrad. Med ovennævnte forbehold kommenteres tabellen i de følgende for de enkelte ydelsesgrupper. Besparelsespotentiale for de enkelte ydelsesgrupper: Samlet set udgør gruppen af helårspersoner der indgår i jobcenterets målgrupper 13,56% af befolkningen i Struer kommuner, mens der i sammenligningsgrundlaget udgør 13,96%. Så samlet set er der altså en mindre del af befolkningen i Struer kommune i disse målgrupper, hvorfor der totalt set ikke er grund til at tilnærme sig klyngen som helhed. Ser man på de enkelte grupper hver for sig, tegner der sig et lidt mere varieret billede. - For de forsikrede ledige der modtager a-dagpenge ligger niveauet i Struer kommune meget tæt på sammenligningsgrundlaget. Her ville en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en ledighedsstigning på 2 personer og en deraf følgende merudgift på 0,2 millioner kroner. - For kontanthjælpsgruppen vil en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en ekstraudgift på 1,5 millioner, når man ser på de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, mens det for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil betyde en besparelse på 2,4 millioner. 11
Forklaringen på denne divergens skal til dels findes i det faktum, at der i Struer kommune er blevet foretaget en systematisk gennemgang af kontanthjælpssagerne med henblik på en mere retvisende matchning, hvilket har resulteret i, at en større del af kontanthjælpsgruppen vurderes ikke-arbejdsmarkeedsparate i forhold til tidligere. Der vil derfor alene af denne grund være relativt færre arbejdsmarkedsparate/flere ikke-arbejdsmarkedsparate i Struer kommune, hvis det antages at ikke alle sammenligningskommuner har fået lavet en lignende gennemgang. Ud over dette har der gennem 2008 været en nettotilgang til kontanthjælpsområdet, som har betydet en øgning i specielt gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate. Denne udvikling følges tæt og der vil fremover være ekstra fokus på denne udvikling. - For modtagere af introduktionsydelse gælder, at gruppen udgør en lidt mindre andel af befolkningen end i klyngen som helhed, hvorfor en tilnærmelse vil betyde en ekstraudgift. - Med hensyn til antallet af personer på revalidering, vil der ligeledes være en ekstraudgift forbundet med at tilnærme sig gennemsnitsniveauet i klyngen ekstraudgiften vil her være på 1,1 millioner kroner. - Ser man på andelen af personer der er på sygedagpenge ligger Struer noget lavere end sammenligningsgrundlaget. Så her vil en tilnærmelse til klyngegennemsnittet betyde en ekstraudgift på 4 millioner kroner. Som nævnt i forbindelse med ministerens mål vedrørende antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger, finder jobcenteret det tilfredsstillende, at det er lykkedes at fastholde bestanden på et meget lavt niveau igennem 2008. - Hvad angår personer på ledighedsydelse, har der de seneste år været været en klar målsætning om at reducere denne bestand. Dette sås i resultatrevisionen for 2007 ved at et stor antal forløb med lang varighed var blevet afsluttet. Der har i 2008 fortsat været fokus på området, og som det ses, ligger andelen af personer på ledighedsydelse aktuelt tydeligt under sammenligningsgrundlaget. Her vil en tilnærmelse til klyngegennemsnittet betyde en ekstraudgift på 1,4 millioner kroner. - Endelig er der gruppen af personer på førtidspension. Her ligger andelen af personer i gruppen højere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, svarende til at der kunne spares i alt 1,1 million, hvis man kunne nå ned på samme niveau som i sammenligningsgrundlaget. Her skal det bemærkes, at der aktuelt er godt 1000 personer i Struer kommune der modtager førtidspension, så en afvigelse svarende til 16 personer i forhold til sammenligningsgrundlaget vurderes at være forholdsvis lille. Men omkostningsmæssigt er det et tungt område, så det vil også fremover have stor fokus. 12
4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Tabel 6 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser aktiveringsgraden for personer på dagpenge samt kontant- og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Tabel 6. Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 21-1 -9 22 20 A-dagpenge Feb 2009 14-1 -12 22 18 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb 2009 62 3 7 54 40 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb 2009 43 1 5 40 25 Som det fremgår af tabellen ligger den samlede aktiveringsgrad i Struer (21%) på niveau med gennemsnittet i klyngen (20%). Ser man på de enkelte forsørgelsesgrupper, er forskellene imidlertid større. Således ligger aktiveringsgraden for modtagere af a-dagpenge lavere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, mens aktiveringsomfanget på kontanthjælpsområdet omvendt er en del større end i sammenligningsgrundlaget. For dagpengemodtagerne hænger den relativt lave aktiveringsgrad sammen med konjunkturudviklingen, hvor den stigende ledighed har betydet, at der er kommet mange nyledige ind i systemet, som endnu ikke er aktiveringspligtige. Og da ledighedsstigningen - og dermed tilgangen af nyledige - er relativ stor i Struer, er det også naturligt, at aktiveringsgraden ligger lavere end i sammenligningsgrundlaget. Ser man på kontanthjælpsgruppen, gælder der her, at der siden 1. januar 2007 har været indført straksaktivering i Struer kommune, hvorfor aktiveringsgraden ligger ganske højt i forhold til klyngegennemsnittet. Faktisk ligger Struer med den højeste aktiveringsgrad i klyngen for såvel de arbejdsmarkedsparate som de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 13
5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a- dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Rettidighed Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Jobsamtaler a-dagpenge Jan 2009 98-2 -2 97 86 Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb 2009 93-0 5 89 78 Første tilbud - a-dagpenge Jan 2009 100 20 8 100 89 Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan 2009 83 5-17 87 49 - arbejdsmarkedsparate Jan 2009 100 0 0 100 56 - ikke-arbejdsmarkedsparate Jan 2009 75 3-25 81 43 Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan 2009 100 20 22 100 90 Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan 2009 69-24 2 87 53 - arbejdsmarkedsparate Jan 2009 0-100 -67 100 63 - ikke-arbejdsmarkedsparate Jan 2009 70-22 70 88 52 Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. Som det fremgår af tabellen, ligger rettidigheden i Struer langt over gennemsnittet i klyngen og i en stor del af tilfældene ligger Struer også med den største rettidighed i klyngen. Den høje rettidighed i Struer afspejler, at der i jobcenteret lægges meget stor vægt på en tidlig og en tæt kontakt med den ledige, idet erfaringerne viser, at det er en aktiv tidlig indsats der skal til for at skabe resultater. Arbejdsmarkedsstyrelsen har supplerende til resultatrevisionen udarbejdet et såkaldt scorecard, hvor alle landets jobcentre placeres i forhold til i hvor høj grad de opfylder kravene til jobsamtaler og aktiveringstilbud i 4. kvartal 2008, jfr. bilag 4. Af scorecardet fremgår det, at Struer kommune også på landsplan klarer sig flot når det gælder om at levere en rettidig indsats. Blandt alle landets 91 jobcentre ligger Jobcenter Struer således på en 8. plads. 14
Bilagstabel 1: Resultatoversigt Resultatoversigt Struer Data opdateret den 26-03-2009 Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb 2009 132 26 33-16 -5 A-dagpenge Feb 2009 101 20 51-24 -5 Kontant- og starthjælp Feb 2009 31 48-3 -21-5 Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan 2009 140-1 1-21 -4 Unge under 30 år i alt Feb 2009 239 10 70 24 38 A-dagpenge Feb 2009 63 10 129 50 87 Kontant- og starthjælp Feb 2009 176 10 55 8 23 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 2.533 4 14 1 6 Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 483 17 53 7 30 A-dagpenge - antal berørte personer Feb 2009 615 10 58 0 29 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb 2009 87 9 13-1 17 Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb 2009 308 7 44-3 11 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb 2009 318 6 43-3 11 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan 2009 395 2 3-12 -6 Antal forløb (26-52 uger) Jan 2009 99 1 13-23 -4 Antal forløb (over 52 uger) Jan 2009 41-5 -20-27 -5 Revalidering - fuldtidspersoner Feb 2009 68-2 28-26 -9 Antal berørte personer Feb 2009 70-4 23-28 -9 Fleksjob - fuldtidspersoner Feb 2009 191-0 4 23 12 Påbegyndte forløb Feb 2009 6 100-45 80-23 Antal berørte personer Feb 2009 193 1 3 22 12 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb 2009 50 7-10 -19 9 Antal berørte personer Feb 2009 62 2-16 -12 7 Antal forløb (over 13 uger) Jan 2009 30 11 11-20 1 Førtidspension - fuldtidspersoner Feb 2009 1.039 1 1-2 1 Påbegyndte forløb Feb 2009 11 22 22-68 -32 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Højeste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme pct. point i samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 21-1 -9 22 20 A-dagpenge Feb 2009 14-1 -12 22 18 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb 2009 62 3 7 54 40 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb 2009 43 1 5 40 25 Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan 2009 98-2 -2 97 86 Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb 2009 93-0 5 89 78 Første tilbud - a-dagpenge Jan 2009 100 20 8 100 89 Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan 2009 83 5-17 87 49 - arbejdsmarkedsparate Jan 2009 100 0 0 100 56 - ikke-arbejdsmarkedsparate Jan 2009 75 3-25 81 43 Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan 2009 100 20 22 100 90 Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan 2009 69-24 2 87 53 - arbejdsmarkedsparate Jan 2009 0-100 -67 100 63 - ikke-arbejdsmarkedsparate Jan 2009 70-22 70 88 52 15
Bilagstabel 2: Scorecard - ministermål Scorecard - Struer Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Feb 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Jan 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Feb 2009 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Syddjurs 237-8,8 318-21,3 295 24,3 1 Hjørring 491-9,4 503-19,0 742 30,5 2 Sønderborg 453-16,1 581 13,7 814 29,6 3 Odsherred 245-2,8 249-18,1 347 38,7 4 Silkeborg 431-1,8 684-0,6 677 35,5 5 Mariagerfjord 268-7,3 333-0,3 403 40,4 6 Rebild 132-7,7 160 9,6 207 60,3 7 Skive 274 26,9 373-1,6 523 60,9 8 Ikast-Brande 232 5,0 294 8,9 370 52,1 9 Struer 132 33,3 140 0,7 239 69,8 10 Hele klyngen 2.895-3,5 3.635-4,2 4.618 39,5. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Placering 16
Bilagstabel 3: Besparelsespotentiale Data opdateret den 12-03-2009 Besparelsespotentiale - Struer Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2008-4. kvartal 2008 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,41 1,42-2 -0,2 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,34 0,52-26 -1,5 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,68 1,41 40 2,4 Introduktionsydelse 0,04 0,06-3 -0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,37 0,48-17 -1,1 Sygedagpenge 2,45 2,82-55 -4,0 Ledighedsydelse 0,32 0,41-13 -1,4 Førtidspension 6,95 6,84 16 1,1 I alt 13,56 13,96 56 3,5 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 17
Bilagstabel 4: Scorecard - rettidighed Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler 18 Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Ikke-arbejdsmarkedsparate Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Randers 99 90 97 90 84 96 50 96 3 1 Skive 98 97 94 90 85 90 53 89 5 1 Slagelse 98 97 95 80 87 90 81 82 148 2 Egedal 99 92 100 90 77 55 25 86 5 3 Hedensted 100 95 100 91 75 58 0 83 9 3 Middelfart 99 92 100 87 89 73 87 75 10 3 Stevns 98 100 100 77 76 76 83 81 26 3 Struer 99 85 94 92 89 77 71 77 1 3 Holbæk 96 92 96 86 72 81 66 75 60 4 Ikast-Brande 97 90 100 84 76 75 53 79 29 4 Odense 93 94 97 94 69 56 68 60 171 4 Skanderborg 99 100 96 79 86 50 83 60 47 4 Thisted 97 94 96 92 56 53 55 63 33 4 Vesthimmerland 96 92 100 56 86 76 65 74 122 4 Aabenraa 98 95 100 75 80 42 56 51 186 5 Allerød 97 100 100 72 71 17 100 57 19 5 Frederikshavn/Læsø 98 93 93 88 53 53 56 76 57 5 Guldborgsund 99 98 97 73 87 69 69 69 200 5 Haderslev 97 78 97 90 83 69 70 72 13 5 Kalundborg 99 90 94 73 65 56 69 81 150 5 Kerteminde 93 100 100 63 92 63 71 63 63 5 Lemvig 98 90 80 85 86 83 83 58 11 5 Lolland 99 98 96 84 84 59 77 67 99 5 Mariagerfjord 96 94 93 67 61 82 43 66 119 5 Norddjurs 99 100 95 88 79 53 83 60 43 5 Nordfyns 98 88 93 96 85 62 54 71 10 5 Nyborg 99 93 97 85 54 75 78 65 20 5 Rebild 88 100 100 91 58 67 33 76 13 5 Billund 97 100 80 88 80 56 80 48 16 6 Esbjerg/Fanø 98 86 93 90 70 59 65 64 79 6 Faaborg-Midtfyn 95 92 100 71 59 60 48 59 129 6 Faxe 99 93 81 90 45 60 72 70 22 6 Fredensborg 98 95 93 75 33 20 40 57 137 6 Fredericia 96 93 96 64 78 47 66 47 349 6 Furesø 99 100 96 81 42 30 39 55 64 6 Gentofte 96 100 96 82 61 43 56 45 64 6 Gribskov 97 91 100 79 57 32 46 52 74 6 Helsingør 98 91 94 79 56 39 74 55 188 6 Herning 95 91 93 81 44 47 50 66 120 6 Horsens 97 96 99 87 53 49 55 63 117 6 Hvidovre 96 100 95 65 74 56 66 61 230 6 Høje-Tåstrup 96 91 91 86 62 52 59 57 79 6 Jammerbugt 96 75 96 87 75 92 73 87 13 6 Morsø 99 95 100 83 75 53 64 69 35 6 Odder 92 94 88 88 83 71 0 77 5 6 Ringsted 100 95 95 76 28 69 36 72 75 6 Roskilde 98 100 100 80 46 38 46 39 172 6 Silkeborg 97 91 96 61 54 54 54 63 374 6 Sorø 97 100 96 86 60 63 71 67 24 6 Syddjurs 96 93 90 79 57 43 46 64 69 6 Tårnby/Dragør 98 95 96 58 26 46 52 23 267 6 Vallensbæk/Ishøj 99 86 92 86 81 65 61 76 29 6 Varde 98 93 95 89 68 64 55 57 28 6 Vejen 97 100 100 79 65 55 35 74 53 6 Vejle 94 91 96 75 64 61 60 50 282 6 Viborg 97 92 94 80 61 42 56 55 182 6 Vordingborg 97 89 92 82 75 78 73 76 71 6 Århus/Samsø 95 90 94 77 54 56 62 63 962 6 Halsnæs 94 88 100 84 86 73 75 68 30 7 Holstebro 98 89 98 89 64 77 75 70 12 7 Ringkøbing-Skjern 97 91 82 86 62 58 63 76 34 7 Aalborg 97 89 96 88 59 47 60 57 330 8 Albertslund 96 81 98 84 74 41 53 55 88 8 Bornholm 97 86 99 77 53 53 40 59 149 8 Brøndby 98 80 97 86 55 67 62 61 61 8 Favrskov 97 77 96 72 41 44 33 52 82 8 Frederiksberg 96 78 91 61 60 60 59 35 496 8 Frederikssund 97 88 97 83 32 40 43 59 81 8 Gladsaxe 97 90 89 79 58 53 64 50 153 8 Herlev 97 84 100 80 50 38 78 56 90 8 Hillerød 99 88 92 79 61 50 47 63 87 8 Hjørring 98 89 96 72 61 46 48 55 210 8 Kolding 97 85 96 89 78 61 56 56 69 8 København 91 80 90 74 68 45 77 63 3041 8 Køge 96 84 96 73 67 49 70 38 215 8 Lyngby-Taarbæk 98 86 96 70 55 68 64 74 102 8 Næstved 92 94 89 86 72 36 76 73 81 8 Odsherred 98 71 93 65 67 43 53 57 144 8 Rudersdal 96 88 97 75 50 43 75 53 61 8 Solrød 98 80 100 76 29 20 67 45 47 8 Sv.borg/Langel./Ærø 97 88 95 78 72 49 57 67 177 8 Sønderborg 97 84 93 81 74 54 66 58 157 8 Hørsholm 90 79 80 53 50 14 100 50 43 9 Ballerup 98 59 87 83 49 65 53 58 84 10 Brønderslev 98 78 87 76 75 74 54 45 95 10 Glostrup 98 88 87 62 57 38 71 43 131 10 Greve 99 84 89 86 38 61 33 57 59 10 Lejre 99 75 87 80 63 36 58 67 29 10 Rødovre 89 85 98 78 70 62 70 57 115 10 Tønder 97 87 88 80 70 41 75 60 96 10 Assens 89 72 86 80 63 47 59 72 83 11 Hele landet 96 89 94 79 65 57 66 63 12171. Placering
19