27. november 2015, uge 48 F I N A N S U G E N Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 0,4% 2.089 Nikkei + 0,1% 19.884 C20cap + 0,6% 1.036 S30 + 0,6% 1.522 FTSE + 0,7% 6.374 DAX + 2,2% 11.324 Euro 50 + 1,5% 3.500 BRIC + 0,9% 232 VIX -10,6% 15 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,3% 1,0582 EUR/DKK +0,0% 7,4605 USD/DKK +1,4% 7,0500 SEK/DKK +0,6% 0,8072 NOK/DKK +0,3% 0,8105 GBP/DKK - 0,3% 10,6063 CHF/DKK - 0,2% 6,8363 JPY/DKK +1,6% 5,7501 Vigtigt ECB-rentemøde nærmer sig Der var kun begrænsede udsving på de globale finansmarkeder denne uge, hvor det var småt med nyheder, der kunne påvirke markedsstemningen. Markedsfokus retter sig nu mod den kommende uge, hvor kalenderen er tæt pakket med begivenheder af stor markedsmæssig betydning. Næste uge: Tæt pakket kalender I eurozonen holder ECB pengepolitisk møde på torsdag, hvor det ventes, at man lemper pengepolitikken yderligere. Det ventes at ske i form af en udvidelse af det igangværende QE -program samt en nedsættelse af indskudsrenten fra i dag -0,20%. Begrundelsen for den pengepolitiske lempelse er, at inflationen er forblevet skuffende lav, også selv om man korrigerer for olieprisernes påvirkning. Lempelsen må antages at være inddiskonteret i de aktuelle markedsrenter, så markedsreaktionen vil blive størst, hvis ECB ikke indfrier forventningerne. Desuden udsender ECB ny kvartalsprognose for eurozonens økonomi. Fra eurozonen kommer desuden inflationstal for november, hvor hovedtallet ventes at stige til 0,3% år/år, fordi basiseffekten fra oliepriserne nu begynder at trække mindre ned i inflationen end de foregående måneder. Fra USA kommer den månedlige arbejdsmarkedsrapport, der ventes at blive stærk med en jobvækst på omkring 200.000 personer og en uændret lav arbejdsløshed på 5,0%. Holder forventningen stik, vil den sidste forhindring formentlig være fjernet for, at den amerikanske centralbank (Fed) hæver sin ledende rente på rentemødet midt i december. En renteforhøjelse er inddiskonteret i dagens markedsrenter, så markedsreaktionen vil blive størst, hvis arbejdsmarkedsrapporten bliver skuffende svag og dermed skaber tvivl om timingen af Feds renteforhøjelse. Andre vigtige udsendelser bliver ISM-industri (tirsdag) og Beige Book (onsdag). Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 0,93% US 10Y -0,04 2,21% Tysk 10Y -0,01 0,46% Dansk 10Y -0,04 0,71% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 1,6% 1.065 Olie (WTI) +2,8% 42 Metaller +1,5% 2.184 Opdateret per: 27. november Side 1 af 6
Indhold Kinesiske yuan er på vej til at blive en anerkendt valuta... 2 EU løfter fingeren overfor fire eurozonelande... 3 ECB ventes at lempe pengepolitikken i næste uge... 4 Bliver optaget i valutakurven bag SDR Øger prestigen Kinesiske yuan er på vej til at blive en anerkendt valuta Kinas valuta, yuan (CNY) ventes at blive optaget i den kurv af valutaer, der bestemmer værdien af verdens valutaen - SDR. Det vil ske på et møde 30. november i Den Internationale Valutafond, IMF og får virkning fra 1. oktober 2016. Hvorfor er det vigtigt? Den forventelige optagelse er en blåstempling af CNY som en valuta, der nu er ligeværdig med de fire valutaer, der indtil nu har indgået i kurven, nemlig USD, EUR, GBP og JPY. Grundlæggende er det i første omgang noget, som øger prestigen omkring CNY og dermed valutaen i verdens næststørste økonomi. Det er IMF, som efter grundige analyser vurderer, om en valuta er moden til at blive en del af kurven bag SDR. IMF s analyser fokuserer på, om en kandidatvaluta er freely usable, dvs. om den kan bruges i tilstrækkeligt stort omfang i internationale betalinger, og om den handles i tilstrækkeligt stort omfang på de internationale valutabørser. Og det har IMF konkluderet, at yuan opfylder. I den sammenhæng er det underordnet, om en valuta er konvertibel eller ej. CNY er ikke konvertibel, dvs. frit omsættelig som eksempelvis DKK, da den er omfattet af de kinesiske valutakontroller. SDR er en kunstig valuta Hvad er SDR? SDR står for Special Drawing Rights og er en kunstig valuta, som IMF lancerede tilbage i 1969. Det er kun centralbanker, der kan eje SDR som en del af deres valutareserve. Hensigten med SDR var i sin tid at give alverdens centralbanker et alternativ til guld og USD, som dengang udgjorde størstedelen af centralbankernes valutareserver. Kursen på SDR bestemmes ud fra kursen på i øjeblikket fire verdensvalutaer og som nævnt fra oktober 2016 fem verdensvalutaer. De fire valutaer vægtes efter landenes betydning i verdenshandlen og det globale finanskredsløb. De fire valutaer og deres respektive vægt er i dag: Fire store valutaer indgår p.t. i valutakurven bag SDR USD 41,9% EUR 37,4% GBP 11,3% JPY 9,4% Centralbankerne bruger i dag SDR til at finjustere valutasammensætningen af deres valutareserve med, ligesom alle lande har en SDR-kvote i IMF, som de kan trække på, hvis der opstår problemer med deres betalingsbalance. De lånte SDR skal dog altid omveksles til en hård valuta, eksempelvis USD eller EUR. Hvad vil det betyde for CNY på langt sigt? På kort sigt betyder det mest for prestigen, når CNY bliver optaget i SDR-kurven. Side 2 af 6
Kan betyde øger efterspørgsel efter CNY på sigt På længere sigt kan det betyde øget efterspørgsel efter CNY, fordi det bliver en af de hårde valutaer, som SDR kan omveksles med. Verdens store centralbanker vil formentlig opbygge en beholdning af CNY i deres valutareserve, da størstedelen af centralbankernes valutaserve normalt holdes i de store valutaer. Likviditeten af CNY vil formentlig stige markant. Derudover er det et skridt på vejen til at gøre CNY til en fuldt konvertibel valuta, hvilket er de kinesiske myndigheders langsigtede mål. Man kan så spørge, hvordan det hænger sammen, at CNY for nylig blev devalueret overfor USD tilligemed, at optagelse i SDR-kurven på langt sigt kan betyde en styrkelse af CNY via øget efterspørgsel efter valutaen? Svaret er, at devalueringen formentlig har været en del af forberedelsen til optagelsen i SDR-kurven. Hvad de kinesiske myndigheder så vil gøre på sigt, hvis valutaen begynder at stige, når kursdannelsen bliver givet fri, er et såkaldt godt spørgsmål. Grafen nedenfor viser udviklingen på CNY overfor DKK. DKK-valutakrydset er styret af CNY over for EUR. Drejer sig om Østrig, Italien, Spanien og Litauen Indsigelser mod landenes finanslovsforslag for 2016 EU løfter fingeren overfor fire eurozonelande De fire berørte lande er Østrig, Italien, Spanien og Litauen, som får anmærkning for deres finanslovsforslag for 2016. Efter statsgældskrisen fra 2010 og frem har EU gradvist strammet sine budgetregler op for at undgå fremtidige gældskriser. Et element i budgetreglerne er, at eurozonelandene skal indlevere deres finanslovsforslag til udtalelse i EU-Kommissionen, inden de kan vedtages endeligt. Det giver Kommissionen mulighed for at gribe ind i tide overfor et land, hvor finanspolitikken truer med at udvikle sig skævt. Østrig: Får anmærkning for ikke at gøre nok for at nedbringe det såkaldte strukturelle underskud på statsfinanserne tilstrækkeligt. Det strukturelle underskud fremkommer ved at korrigere stats- Side 3 af 6
finanserne for midlertidige forhold, herunder konjunktursituationen. Italien: Spanien: Litauen: Samme anmærkning som Østrig. Får anmærkning fordi det samlede underskud på statsfinanserne er budgetteret til at blive på 3,6% af BNP, hvor EU kræver et underskud på kun 2,8% i 2016. Får anmærkning, fordi statens udgifter stiger hurtigere, end EU vil tolerere. Hertil kommer, at Portugal slet ikke har indleveret noget finanslovsforslag for 2016 af den gode grund, at de ikke har haft nogen regering siden valget 4. oktober. (regeringskrisen blev løst denne uge ved, at præsidenten udnævnte socialistlederen Costa til ny premierminister). De 4 lande får nu tiden frem til april 2016 til at rette op på manglerne. I yderste konsekvens kan Kommissionen idømme bøde til et medlemsland for ikke at leve op til budgetreglerne, men så vidt kommer det dog næppe. EU s pegefinger har ikke haft nogen betydning for finansmarkedet EU s løftede pegefinger har da heller ikke haft den store betydning for finansmarkedet. Figuren nedenfor viser ændringen i de berørte landes 10-årige rentesatser siden sidste fredag. Litauen er ikke med, da de ikke har 10-årige statspapirer. Til gengæld er Portugal kommet med i grafen, da de som nævnt netop har fået ny regering. Grafen viser, at den 10-årige rente i Spanien og Italien ligger lavere end sidste fredag, trods EU s pegefinger, mens den østrigske er faldet parallelt med den tyske. Også den 10-årige portugisiske rente er faldet efter udnævnelsen af ny regering. ECB-rentemøde på torsdag ECB ventes at lempe pengepolitikken i næste uge I eurozonen holder ECB pengepolitisk møde på torsdag, hvor det ventes, at man lemper pengepolitikken yderligere. Side 4 af 6
Udvidelse af QE og lavere indskudsrente Det ventes at ske i form af en totrinsraket, hvor første trin er en udvidelse af det igangværende QE -program enten i form af en forlængelse udover september 2016, som er udløbsdatoen i øjeblikket, eller i form af en forøgelse af de månedlige obligationsopkøb, som i øjeblikket er på 50 mia. euro pr. måned. Et bud er, at de 50 mia. øges til 60 mia. pr. måned. Andet trin på raketten ventes at blive en nedsættelse af indskudsrenten, som i dag er på -0,20%. Indskudsrenten er den rente, som eurozonebankerne får (må betale) for at parkere overskudslikviditet hos ECB. Ved at sætte indskudsrenten yderligere ned, tvinger ECB bankerne til at bruge deres overskudslikviditet på noget andet, eksempelvis køb af obligationer eller øgede udlån. Deres udlånsrente (refi en) ventes uændret på 0,05%. Ingen lempelse vil være den største overraskelse for finansmarkedet Hvad skal det gøre godt for? ECB signalerede allerede i oktober, at de har til hensigt at lempe pengepolitikken yderligere, og signalet er hen ad vejen blevet gentaget ved flere lejligheder. Det vil derfor være en stor overraskelse for finansmarkedet, hvis ECB vælger at holde pengepolitikken uændret i næste uge, hvilket vil kunne få obligationsrenterne til at stige. ECB s begrundelse for en pengepolitisk lempelse er, at inflationen er forblevet skuffende lav, også selv om man korrigerer for olieprisernes påvirkning. Man kan så spørge, hvor meget det hjælper at lempe pengepolitikken yderligere? Svaret er, at en lempelse mest af alt har symbolsk betydning. ECB signalerer handlekraft udadtil. Om det så hjælper til at øge aktiviteten i europæisk økonomi og presse inflationen op, er en anden sag. Erfaringerne fra Japan er, at det er meget svært at påvirke økonomien via pengepolitikken, hvis pengepolitikken allerede er lempelig i udgangspunktet. Krumtappen for europæisk økonomi er, hvornår kreditgivningen for alvor begynder at stige, og hvornår der kommer et opsving i erhvervsinvesteringerne og de offentlige investeringer. Der er ingen klare tegn på, at det skulle være lige rundt om hjørnet. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 30.11.15 til 04.12.15 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY industriproduktion (00.50) oktober % m/m og år/år 1,8 / -0,9 1,1 / -0,8 30-11-2015 DEU detailomsætning (08.00) oktober % m/m og år/år -0,2 / 0,0 / 3,4 DKK arbejdsløshed, netto (09.00) oktober ændring / % 3,9 DKK arbejdsløshed, brutto (09.00) oktober ændring / % 4,6 DKK BNP-tal (foreløbige, 09.00) 3.kvt.2015 % kvt/kvt & år/år 0,2 / 1,8 SPA Detailomsætning (09.00) oktober % år/år 4,3 SEK BNP-tal (foreløbige, 09.30) 3.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år 1,1 / 3,3 SPA betalingsbalance (10.00) september mia.eur 1,7 ITA inflation (11.00) november % m/m og år/år -0,1/ 0,3 0,5 / 0,3 ITA producentpriser (12.00) oktober % m/m og år/år -0,2 / -3,8 DEU inflation (14.00) november % m/m og år/år 0,1 / 0,3 0,0 / 0,2 USD Chicago PM I (15.45) november indeks 54 56,2 USD Pending home sales (16:00) oktober % m/m og år/år 1,5 / -2,3 / 2,5 Tirsdag Kina PM I industri (02.00) november indeks 49,9 49,8 01-12-2015 JPY PM I-industri (endelige tal, 02:35) november indeks prelim: 52,8 CHF BNP-tal (07.45) 3.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år 0,2 / 0,9 0,2 / 1,2 DEU arbejdsløshed (9:55) november ændring / % -5k / 6,4-5k / 6,4 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) november indeks 52,6 prelim: 52,8 ITA arbejdsløshed (10.00) oktober % 11,7 11,8 EUR arbejdsløshed (11.00) oktober % 10,8 10,8 USD M arkit PM I (endelig, 15.45) november indeks 52,6 prelim: 52,6 USD construction spending (16.00) oktober % m/m 0,5 0,6 USD ISM -industri (16.00) november indeks 50,5 50,1 ITA M ånedstal for statsfinanserne (17.00) nov. mia.eur USD bilsalget (23.00) november antal på årsbasis 18,0 18,1 Onsdag SPA Arbejdsløshed (09.00) november ændring 82.300 02-12-2015 SEK betalingsbalance (09.30) 3.kvt.2015 mia.sek 58,4 EUR PPI (11.00) oktober % m/m og år/år -0,4 / -3,2-0,3 / -3,1 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) november % år/år 0,3 / 1,1 0,1 / 1,1 USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) november antal nye jobs 190k 182k USD enhedslønomkostninger (revideret, 14:30) 3.kvt.2015 % kvt/kvt ann. 1,0 1,4 USD Produktivitet (revideret, 14.30) 3.kvt.2015 % kvt/kvt ann. 2,2 1,6 DKK valutareserven (16.00) november ændring / ialt, mia.kr. -22,0 / 491,6 USD Beige Book (20.00) Torsdag EUR PM I-service (10.00) november indeks 54,6 prelim: 54,6 03-12-2015 EUR PM I-Composite (10.00) november indeks prelim: 54,4 SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR detailomsætning (11:00) oktober % m/m og år/år 0,2 / 2,8-0,1/ 2,9 EUR pengepolitisk møde i ECB (medd 13.45, tale 14.30) refi rente, % 0,05 0,05 EUR ECB, deposit Facility Rate % -0,30-0,20 EUR ECB udsender ny prognose for økonomien (14.30) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15.45) november indeks prelim: 56,5 USD M arkit PM I-Composite (endelige tal, 15.45) november indeks prelim: 56,1 USD Yellen til høring i Kongressen (16.00) USD factory orders (16.00) oktober % m/m 1,0-1,0 USD ISM -service (16.00) december indeks 58,0 59,1 Fredag DEU industriens ordreindgang (08.00) oktober % m/m og år/år 1,0 / -2,1-1,7 / -1,0 04-12-2015 SPA industriproduktion (09.00) oktober % år/år 1,2 / 3,8 CHF Inflation (09.15) november % m/m og år/år 0,0 / -1,3 0,1 / -1,4 SEK industriproduktion (09.30) oktober % m/m og år/år 2,0 / 6,3 EUR PM I detailhandel (10.10) november indeks 51,3 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) november ændring, 1000 jobs 200k 271k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) november ændring, 1000 jobs 190k 268k USD arbejdsløshed (14.30) november % 5,0 5,0 USD gns. timeløn (14.30) november % m/m 0,2 0,4 USD participation rate (14.30) november % 62,4 USD handelsbalance (14.30) oktober mia. USD -41-40,8 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6