Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestue bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. ulykke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til indlæggelse eller til egen læge. Tabel 1.1: Antal skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i 1998. (Som = Somatisk skadestue, Psyk = Psykiatrisk skadestue.) Antal skadestuer mht. besøgsstørrelse (i 1.000) < 10 besøg 10 besøg < 20 20 besøg < 30 30+ besøg Sygehusamt Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. I alt H:S 0 5 0 0 3 * 0 2 0 10 Københavns Amt 0 3 0 0 0 0 3 0 6 Frederiksborg Amt 0 1 2 0 1 0 0 0 4 Roskilde Amt 0 1 0 0 1 0 1 0 3 Vestsjællands Amt 2 0 2 0 1 0 0 0 5 Storstrøms Amt 3 1 2 0 0 0 0 0 6 Bornholms Amt 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Fyns Amt 3 0 1 0 0 0 1 0 5 Sønderjyllands Amt 1 0 3 0 0 0 0 0 4 Ribe Amt 2 1 0 0 1 0 0 0 4 Vejle Amt 2 1 2 0 2 0 0 0 7 Ringkøbing Amt 5 0 0 0 0 0 0 0 5 Århus Amt 2 1 2 0 3 0 0 0 8 Viborg Amt 3 0 1 0 0 0 0 0 4 Nordjyllands Amt 6 0 0 0 0 0 1 0 7 I alt (Som.) 30 15 12 8 65 I alt (Psyk.) 14 0 0 0 14 *) Amager Hospital, der er etableret i løbet af 1998 som en sammenlægning mellem Sundby Hospital (H:S) og Sct. Elisabeth Hospital (Københavns Amt), indgår her. Der er for 1998 indberettet oplysninger fra 65 somatiske og 14 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1.1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 44 skadestuer, heraf alle psykiatriske, har haft under 10.000 besøg. 8 skadestuer har haft over 30.000 besøg. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3.nr 11. 1999.
2 Tabel 1.2: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 1998 fordelt efter kontaktårsag. Antal skadestuebesøg i 1998 Kontaktårsag Somatisk Psykiatrisk I alt Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 235.069 21.427 256.496 Ulykke 577.308 0 577.308 Voldshandling 17.222 0 17.222 Selvmord / selvmordsforsøg 2.863 109 2.972 Senfølge 61.586 1 61.587 Andet 75.404 12.482 87.886 Ukendt / uoplyst 14.135 3.816 17.951 I alt 983.587 37.835 1.021.422 Færre besøg i 1998 Til LPR er der for 1998 indberettet 1.021.422 skadestuebesøg, jf Tabel 1.2, svarende til et fald på 1,2 pct. i forhold til 1997. Den procentvise fordeling af antallet af skadestuebesøg efter kontaktårsag har været næsten konstant fra 1995, jf. Tabel 1.3 Ulykkerne udgør 57 pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 25 pct. De resterende ca. 18 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 1.3. Med hensyn til detaljerede tal for 1995, 1996 og 1997 henvises til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen hhv. årgang 1, nr 1, maj 1997, årgang 2, nr. 4, maj 1998, og årgang 3, nr. 1, februar 1999. Tabel 1.3: Antal skadestuebesøg og procentvis fordeling fordelt efter kontaktårsag. 1995 1996 1997 1998 Kontaktårsag Antal pct Antal pct Antal pct Antal pct Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 255.157 25 254.730 25 261.947 25 256.496 25 Ulykke 592.272 59 588.855 59 593.160 57 577.308 57 Voldshandling 17.207 2 17.095 2 17.492 2 17.222 2 Selvmord / selvmordsforsøg 3.059 <1 2.937 <1 2.945 <1 2.972 <1 Senfølge 49.177 5 55.432 6 61.780 6 61.587 6 Andet 66.254 7 71.269 7 78.373 8 87.886 9 Ukendt / uoplyst 25.504 3 16.130 2 18.280 2 17.951 2 I alt 1.008.630 100 1.006.448 100 1.033.977 100 1.021.422 100
3 Flere besøg ved psykiatriske skadestuer Ved skadestuer tilknyttet somatiske afdelinger er indberettet 983.587 besøg og ved psykiatriske skadestuer 37.835 besøg. Mens skadestuebesøg ved somatiske skadestuer faldt med 1,5 pct. fra 1997 til 1998, er antallet skadestuebesøg ved psykiatriske skadestuer steget gennem de sidste 3 år, jf. Tabel 1.4. I alt er antallet af skadestuebesøg ved psykiatriske skadestuer steget med 23,7 pct. fra 1995 til 1998. Tabel 1.4: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer 1995 1996 1997 1998 Somatisk skadestue 978.035 971.250 998.102 983.587 Psykiatrisk skadestue 30.595 35.198 35.875 37.835 I alt 1.008.630 1.006.448 1.033.977 1.021.422 Mange gengangere ved psykiatriske skadestuer I 1998 fordelte de 983.587 besøg ved somatiske skadestuer sig på 753.417 personer, jf. Tabel 1.5. Dermed havde disse personer i gennemsnit 1,3 besøg ved somatiske skadestuer. Ved de psykiatriske skadestuer havde 16.566 personer i 1998 minimum et skadestuebesøg, jf. Tabel 1.6, hvilket svarer til i gennemsnit 2,3 besøg. Det vil sige, at det i langt højere grad er de samme personer der henvender sig ved psykiatriske skadestuer sammenlignet med de somatiske skadestuer. Dog er det sådan, at mens det gennemsnitlige antal skadestuebesøg pr. person er konstant på de somatiske skadestuer, har der fra 1996 til 1998 kunne konstateres et ganske svagt fald i det gennemsnitlige antal skadestuebesøg pr. person på de psykiatriske skadestuer. Omkring 80 procent af de personer, der i 1998 henvendte sig ved en somatisk skadestue, havde kun været på skadestue den ene gang. For de psykiatriske skadestuer er det tilsvarende tal 58 procent. Under 1 pct. af de forskellige personer der har henvendt sig ved somatiske skadestue havde været der mindst 5 gange i 1998, mens hele 9 pct. af patienter ved psykiatriske skadestuer havde været der mindst 5 gange i 1998.
4 Tabel 1.5: Antal personer fordelt efter antal skadestuebeøg ved somatiske skadestuer Antal skadestuebesøg 1995 1996 1997 1998 1 besøg 597.329 597.980 608.518 600.784 2 besøg 109.608 108.265 112.118 110.363 3 besøg 26.655 26.316 27.717 26.958 4 besøg 8.242 7.881 8.639 8.419 5-9 besøg 6.161 5.816 6.211 6.144 10+ besøg 807 798 748 749 I alt 748.802 747.056 763.951 753.417 Gennemsnitlig antal besøg pr. person 1,31 1,30 1,31 1,31 Tabel 1.6: Antal personer fordelt efter antal skadestuebeøg ved psykiatriske skadestuer Antal skadestuebesøg 1995 1996 1997 1998 1 besøg 6.883 8.826 9.119 9.611 2 besøg 2.341 2.775 3.011 3.334 3 besøg 1.100 1.276 1.255 1.381 4 besøg 597 668 721 731 5-9 besøg 950 1.086 1.092 1.112 10+ besøg 407 406 378 397 I alt 12.278 15.037 15.576 16.566 Gennemsnitlig antal besøg pr. person 2,49 2,34 2,30 2,28 Skadestuebesøg som følge af ulykke Hjemme- og udgør 4 ud af 5 ulykker, der medfører besøg på skadestue I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i 1998. Der findes desværre ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse. De 577.308 registrerede ulykker (Tabel 1.2) der medførte skadestuebesøg i 1998, fordeler sig med 449.235 hjemme- og (78 pct.), 85.510 arbejdsulykker (15 pct.) og 43.929 færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 1.7. Det skal dog bemærkes, at 1.366 ulykker både er registreret som arbejds- og færdselsulykke.
5 Tabel 1.7: En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig tilgængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemmeog. Antal skadestuebesøg som følge af ulykker i 1998 fordelt efter 5-års aldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemmeog Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg 0-4 (153) 1 906 45.046 52 (22) 1 5-9 (304) 1 2.027 42.955 136 (3) 1 10-14 740 3.555 52.674 628 61 15-19 7.300 6.121 45.341 2.837 322 20-24 14.475 6.285 40.046 3.564 474 25-29 13.085 4.758 32.862 2.446 354 30-34 12.584 4.221 30.548 2.124 342 35-39 9.980 3.057 24.129 1.719 320 40-44 7.762 2.648 20.768 1.284 318 45-49 6.673 2.380 17.943 942 236 50-54 6.303 2.416 18.739 711 195 55-59 3.989 1.587 13.906 364 101 60-64 1.356 1.050 10.790 145 76 65-69 427 790 9.646 88 44 70-74 177 798 9.833 64 35 75-79 104 671 10.678 48 35 80-84 62 419 9.905 45 20 85+ 36 240 13.426 25 14 I alt 1998 85.510 43.929 449.235 17.222 2.972 1 Formentlig fejlregistrering. Udviklingen 1995-1998 Tabel 1.8 viser udvikling i antal skadestuebesøg som følge af ulykke fra 1995 til 1998. Der er fra 1997 til 1998 sket et fald i antallet af hjemme- og på 3 pct., og et fald i antallet af færdselsulykker på 2 pct., mens antallet af arbejdsulykker har ligget på omtrent samme niveau som året før. Procentvis har fordelingen mellem arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme/ dog været stort set konstant.
6 Tabel 1.8: Antal skadestuebesøg som følge af ulykker fordelt efter ulykkestype. Arbejdsulykkeulykker Færdsels- Hjemme- og Ulykker 1 1995 85.767 43.909 2 464.052 3 592.272 1996 82.489 43.213 2 464.517 3 588.855 1997 85.675 45.024 463.870 593.160 1998 85.510 43.929 449.235 577.308 1. Et mindre antal ulykker er både arbejds- og færdselsulykker. 2. Tallet vurderes at være ca. 3.000 for lavt, jf. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, årgang 3, nr. 1. 3. Tallet vurderes at være ca. 3.000 for højt, jf. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, årgang 3, nr. 1. Især unge er udsat for mange ulykker Af Figur 1.1-1.3 fremgår antal ulykker pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme- og. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn aftager fra 25-årsalderen. Incidens pr. 100.000 Figur 1.1: 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Incidens pr. 100.000 for arbejdsulykker blandt skadestuepatienter i 1998 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Arbejdsulykker i 1998 Mænd Kvinder 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Aldersgrupper En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de 15-19 årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder.
7 Figur 1.2: Incidens pr. 100.000 for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 1998 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. 3.000 Færdselsulykker i 1998 Incidens pr. 100.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Mænd Kvinder 0 0-4 5-9 10-14 15-19 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 20-24 25-29 30-34 Aldersgrupper 75-79 80-84 85+ Hyppigheden af hjemme- og topper i 10-14 års alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter kvinderne. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Figur 1.3: Incidens pr. 100.000 for hjemme- og blandt skadestuepatienter i 1998 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. 20.000 Hjemme- og i 1998 17.500 Incidens pr. 100.000 15.000 12.500 10.000 7.500 5.000 Mænd Kvinder 2.500 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Aldersgrupper
8 Regionale forskelle i ulykkesyppigheder I Tabel 1.4 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at 1.366 ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 138 pr. 1.000 indbyggere i Vejle Amt til 44 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 105 pr. 1.000 indbyggere i Vejle Amt til 34 i Ringkøbing Amt. Københavnsområdet og Århus amt har også mange skadestuebesøg, mens Viborg og Nordjyllands Amt foruden Ringkøbing Amt har forholdsvis få. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle. Tabel 1.9: Antal skadestuebesøg i 1998 fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Komm. 6.655 14 4.966 10 43.262 89 54.752 112 Frederiksberg Komm. 933 10 928 10 7.610 85 9.443 105 Københavns Amt 8.747 14 5.536 9 57.845 95 71.999 118 Frederiksborg Amt 5.149 14 2.677 7 27.226 75 34.928 97 Roskilde Amt 3.716 16 1.896 8 20.600 90 26.158 114 Vestsjællands Amt 5.570 19 2.565 9 26.089 89 34.153 117 Storstrøms Amt 4.123 16 2.122 8 22.426 87 28.627 111 Bornholms Amt 754 17 211 5 3.606 81 4.564 102 Fyns Amt 8.056 17 4.344 9 39.804 84 52.056 110 Sønderjyllands Amt 5.345 21 1.973 8 22.458 88 29.667 117 Ribe Amt 4.549 20 2.296 10 18.093 81 24.881 111 Vejle Amt 8.428 24 3.250 9 36.102 105 47.666 138 Ringkøbing Amt 1.887 7 1.053 4 9.168 34 12.066 44 Århus Amt 10.603 17 5.080 8 63.445 100 79.001 125 Viborg Amt 3.381 14 1.519 6 14.412 62 19.243 82 Nordjyllands Amt 6.746 14 2.735 6 30.235 61 39.630 80 Udlandet m.m. 868-778 - 6.854-8.474 - I alt 1998 85.510 16 2 43.929 8 2 449.235 83 2 577.308 107 2 I alt 1997 85.675 16 2 45.024 8 2 463.870 86 2 593.160 111 2 I alt 1996 82.489 16 2 43.213 8 2 464.517 87 2 588.855 110 2 I alt 1995 85.767 16 2 43.909 8 2 464.052 87 2 592.272 111 2 1 R står for raten pr. 1.000 indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl.
9 Flest ulykker i boligområde og næstflest i tranportområde I Tabel 1.10 er vist en oversigt over, hvilke steder ulykkerne sker. Af ulykkerne er 39 pct. sket i boligområde, 16 pct. i transportområde, 12 pct. i idræts- og sportsområde, 10 pct. i skoleoffentligt administrations- og institutionsområde samt 9 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst, og de resterende ulykker (11 pct.) har bl.a. fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, og i forlystelses- og parkområde. Af alle arbejdsulykker er 56 pct. sket i produktions- og værkstedsområde og 49 pct. af hjemme- og i boligområde og alle færdselsulykker i transportområde. Der har der i 1998 været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder Knap halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselslulykker, jf. Tabel 1.9 og Tabel 1.10. Tabel 1.10: Skadestuebesøg i 1998 som følge af ulykke fordelt efter ulykkessted og køn. Køn Ulykkessted Mand Kvinde I alt Transportområde 48.851 41.816 90.667 Boligområde 115.129 109.693 224.822 Produktions- og værkstedsområde 46.926 6.873 53.799 Butiks-, handels- og serviceområde 10.322 7.228 17.550 Skole-, offentligt administrations- og institutionsområde 33.014 27.809 60.823 Idræts- og sportsområde 44.386 24.918 69.304 Forlystelses- og parkområde 8.163 6.090 14.253 Fri natur 15.532 11.919 27.451 Hav, sø og vådområde 2.311 882 3.193 Uoplyst 9.352 6.094 15.446 I alt 333.986 243.322 577.308 Konstant fordeling mellem mænd og kvinder Af Tabel 1.11 fremgår, at 58 pct. af samtlige ulykkesramte behandlet på skadestue i 1998 har været mænd og 42 pct. kvinder. Andelen af mænd behandlet på skadestue som følge af ulykke er dermed faldet ganske lidt fra 59 i 1995 til 58 pct. af samtlige
10 ulykkesramte i 1998. Andelen af kvinder tilsvarende steget fra 41 til 42 pct. Tabel 1.11: Skadestuebesøg som følge af ulykke fordelt efter køn. 1995 1996 1997 1998 Mænd 348.840 341.979 344.573 333.986 Kvinder 243.432 246.876 248.587 243.322 I alt 592.272 588.855 593.160 577.308 7 pct. af de ulykkesramte på skadestue indlægges Efter undersøgelse på skadestuen er 41.487 ulykkesramte indlagt, hvilket svarer til 7 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel 1.12. Af arbejdsulykkesramte er 3 pct. indlagt, af færdselsuheldsramte er 13 pct. indlagt og af ramte af hjemme- og fritidsulykke er 7 pct. indlagt. Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 12 pct. afsluttet til ambulatorium eller speciallæge og 79 pct. til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 8 pct. og 49 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt. I 1998 døde 197 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken Tabel 1.12: Skadestuebesøg i 1998 fordelt efter afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling og efter ulykkestype, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Udskrevet / afsluttet til: Arbejdsulykker Færdsels ulykker Ulykker total Sygehusindlæggelse 2.924 5.821 32.874 41.487 1.308 1.469 Ambulatorium eller speciallæge 8.503 4.659 58.651 71.692 1.790 361 Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning 72.641 32.541 349.750 453.833 13.563 964 Død på skadestue 9 145 45 197 4 86 Andet eller uoplyst 1.433 763 7.915 10.099 557 92 I alt 85.510 43.929 449.235 577.308 17.222 2.972 Hjemmeog Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg
11 Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og og hovedlæsioner hyppigst ved færdselsulykker og ved vold I Tabel 1.13 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i 1998. Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og med henholdsvis 41 pct. og 24 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 24 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 14 pct., læsion af knæ og underben samt læsion af håndled og hånd begge med 10 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 13 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 10 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 9 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. For hjemme- og er den næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 18 pct. Dernæst følger hovedlæsioner med 17 pct., læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 55 pct. hovedlæsioner, men læsion af håndled og hånd er også ret hyppige (11 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i op imod halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige).
12 Tabel 1.13: Skadestuebesøg i 1998 som følge af ulykker, vold eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter diagnosegrupper. Diagnosegrupper Arbejdsulykker Færdselsulykker Voldshandling Hovedlæsioner 8.932 10.168 77.310 9.420 59 Halslæsioner 735 5.968 2.888 373 27 Thoraxlæsioner 1.272 2.218 6.908 684 15 Læsioner i abdomen, lænd og Hjemmeog Selvmord/ selvmords forsøg 1.077 1.151 6.477 325 10 bækken Læsion af skulder og overarm 1.802 3.560 20.691 515 15 Læsion af albue og underarm 4.333 3.238 38.999 538 357 Læsion af håndled og hånd 34.757 4.532 106.364 1.831 491 Læsion af hofter og lår 1.136 1.155 15.091 186 11 Læsion af knæ og underben 5.528 4.466 45.808 322 20 Læsion af ankel og fod 10.955 1.800 81.173 175 36 Læsioner af flere legemsregioner 204 1.198 1.532 885 6 Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion 1.130 1.320 6.679 747 13 Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige Legemsåbninger 7.432 37 11.218 37 15 Forbrænding og ætsning 2.379 27 6.277 23 14 Øvrige 3.838 3.091 21.820 1.161 1.883 I alt 85.510 43.929 449.235 17.222 2.972 Faldulykker udgør 40 pct. af hjemme/ behandlet på skadestue Blandt skadestuebesøg som følge af ulykke udgør faldulykker (Slag, stød pga. fald på trappe eller til samme eller lavere niveau) 36 pct., jf. Tabel 1.14. Yderligere knapt en trediedel, 30 pct., af ulykker behandlet på skadestue er en konsekvens af andre slag eller stød end fald, såsom kontakt med genstand, dyr eller andre personer. To ud af fem hjemme- og ne behandlet på skadestue er faldulykker, mens det tilsvarende tal for arbejdsulykker er en ud af syv. Til gengæld er mere end en ud af tre af arbejdsulykkerne forårsaget af klemning, snit eller stik. Over halvdelen (56 pct.) af færdselsulykkerne, hvor skadesramte kommer skadestue skyldes slag, stød på grund af kontakt med genstand, person eller dyr.
13 Blandt voldshandlingerne er 93 pct. en konsekvens af andre slag eller stød end fald, eller klemning, snit eller stik, og knapt halvdelen, 48 pct., selvmord/selvmordsforsøgene behandlet på skadestue sker efter kemisk påvirkning, inkl. ætsning eller forgiftninger. Tabel 1.14: Antal skadestuebesøg i 1998 som følge af ulykke, voldshandling eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter skadesmekanisme. Færdsels ulykker Ulykker total Arbejdsulykker Hjemmeog Voldshandling Selvmord/ selvmordsforsøg Skadesmekanisme Slag, stød pga fald på samme niveau 6.316 5.973 112.672 124.861 293 26 Slag, stød pga fald på trappe eller til lavere niveau 6.647 10.429 66.998 83.887 232 38 Slag, stød pga kontakt med anden genstand, person eller dyr 20.901 24.689 131.163 175.842 14.801 193 Klemning, snit, stik 31.764 650 63.251 95.636 1.215 916 Fremmedlegeme 10.277 37 18.622 28.931 37 43 Kvælning 24 9 177 210 58 68 Kemisk påvirkning 1.524 6 2.510 4.039 33 1.430 Termisk, elektrisk, strålingspåvirksning 1.994 16 5.881 7.889 27 25 Akut overbelastning af legeme/legemsdel 5.462 1.469 39.757 46.580 285 47 Anden og ikke specificeret skadesmekanisme 601 651 8.204 9.433 241 186 I alt 85.510 43.929 449.235 577.308 17.222 2.972