Ej blot til lyst Lærermateriale 7. -- 8. klasse til Opgang 2 s Sunny Side Forår 2016 AARHUS TEATER Ej blot til lyst er støttet af A.P. Møller Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
S. 2 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Hvad er Ej blot til lyst på Aarhus Teater? Kort og godt Formålet med Ej blot til lyst er dobbelt. For Aarhus Teaters vedkommende at sikre at teatret altid er i kontakt med kommende generationer af publikummer. For folkeskolens vedkommende at udnytte det særlige potentiale, som arbejdet med teater og drama indeholder som didaktisk værktøj i danskundervisningen. Ved at seks engagerede folkeskoler og Aarhus Teater nu samarbejder i så omfattende et projekt, er jeg sikker på, at vi sammen vil kunne få et udbytte, som vi hver især ikke kunne have skabt. Morten Daugbjerg, Pressechef og leder af Aarhus Teater Læring Ej blot til lyst har til formål at afprøve og undersøge effekten af teateræstetiske læreprocesser i folkeskolens danskundervisning. Projektet strækker sig over tre år med begyndelse i efteråret 2015 og ledes af Aarhus Teater. I projektperioden vil 2.250 elever i folkeskolens indskoling, mellemtrin og udskoling og 450 dansklærere have deltaget i Ej blot til lyst. Ej blot til lyst realiseres i et forpligtende partnerskab med seks folkeskoler i Aarhus og Odder: Samsøgades Skole Vorrevangskolen Skjoldhøjskolen Engdalskolen Tranbjergskolen Skovbakkeskolen (Odder) Læreruddannelsen i Aarhus indgår som danskfaglig sparringspartner, og Aarhus Universitet er ansvarlig for følgeforskning og udarbejdelse af afsluttende rapport. Projektets styregruppe består af: Martin Loft, skoleleder Samsøgades Skole Kirsten Sestoft, dansklærer Skjoldhøjskolen Lisbet Hastrup Clausen, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College Ida Krøgholt, ph.d, lektor Institut for Kommunikation og Kultur Dramaturgi Ina Rathmann, cand.pæd. psyk og pædagogisk konsulent i Teach Henning Kærsgaard, direktør Aarhus Teater Teamet i Ej blot til lyst består af: Rikke Mandrella, koordinator, lærer og teaterpædagog Stine Guldborg, lærer og teaterpædagog Jette Riise, lærer og teaterpædagog Morten Daugbjerg, pressechef og leder af Aarhus Teater Læring Budgettet for Ej blot til lyst er på 3 mio. kr. Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 2.15 mio. kr. Resten finansieres af Aarhus Teater.
S. 3 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Indhold 1. Ej blot til lyst hvad skal vi sammen?... 4 2. Æstetik og æstetiske læreprocesser... 6 3. Det teateræstetiske mesterlærerforløb Sunny Side... 10 3.1 Kronologisk oversigt over både lærer- og elevforløb... 10 3.2 Formål, læringsmål og tegn på læring... 12 3.3 Feedback på visninger med Krop og drama plakat... 13 3.4 Lærerens dataindsamlinger og iagttagelser... 14 3.5 Lærerens evalueringer... 15 3.6 Elevforløbet med plads til lærernoter... 16 3.7 FØR teateroplevelsen... 22 3.8 EFTER teateroplevelsen... 24 4. Øvelsesbeskrivelser:... 26 4.1 Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge... 26 4.2 Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge... 26 5. Ekstra:... 32 5.1 Feedback på visninger med Krop og drama (til kopiering)... 32 5.2 Læringstaksonomi (til kopiering)... 33 5.3 Teaterspørgsmål (kopier og klip ud)... 34 5.4 Teaterplakaten Min Teateroplevelse (til kopiering)... 36 6. Litteraturliste... 37 7. Dine refleksioner... 38 Aarhus Teater ønsker med Ej blot til lyst at udvikle et forum, hvor vi både imødekommer (dansk) undervisningens kompetenceområder OG teatrets særkende som kunstnerisk arena. Vi vil inddrage lærere og elever i et dialogisk medspil, for lige dér åbner det kunstneriske værk sit potentiale. Endelig skal der lyde en stor tak til Opgang2 for samarbejdet om Sunny Side. Trine Holm Thomsen, teaterdirektør
S. 4 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 1: Ej blot til lyst - hvad skal vi sammen? Ssssshhh Velkommen. Går ind i salen, finder min plads, og så sidder vi der i fællesskab sammen med alle de andre. Lyset går. Stilhed i mørket. Og så pludselig... Følg med, oplev, undersøg, se, hør, grin, græd. Wauu! Den måde skuespilleren bevæger sig på så du dét blik og dén grimasse? Høje grin fra de andre publikumspladser. Det er helt ligesom at være på der selv. Dén lyd gjorde mig forskrækket. Bare han klarer den. Sikke en smuk farve lyset har. Hey, hvordan gjorde de dét? Han minder mig om min morfar. Hun synger helt stille og fint det kilder i maven. Suveræn måde at få dukken levende på. Vildt, at de bare med lys og gaffatape skaber en helt anden verden i min fantasi. Det her det sker lige nu. Dén dans var SÅ cool. De replikker sad lige i skabet! Musikken får mig helt frem på stolesædet. Lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv. Noget vigtigt. Bare jeg kunne fortælle historier, ligesom ham dér. Hvad har de deromme bag ved lågerne vildt nysgerrig! Nu slutter forestillingen. Jeg trækker vejret dybt. Og rummet skifter karakter. Lyset tændes, de bukker vi klapper. Sammen og alene på publikumspladserne. Og så. Ja, hvad så? Videre? Eller længere ind i teatrets rum? For hvad fandt og opdagede vi dér? Kære lærer i 7.-8. klasse Vi skal i gang med vores partnerskab og du spiller hovedrollen! Dine elever skal undervises tre gange af teaterpædagogerne - to gange i klassen og en gang på teatret. 14 lektioner i alt. De skal se en forestilling, på rundtur i teaterhusets kældre, scener og skjulte rum, opleve vores teaterplakater og trailere og forberede teater-lektier af flere omgange hjemme i klassen. Og så skal de bruge kroppen, sanserne, stemmen, impulsen. De skal sætte sig selv på og i spil. Lære af og gennem scenekunsten - i sansemættede rum, hvor sensitivitet, åbenhed og indlevelse i fiktive figurer og fortællinger står helt centralt. Men hvad skal du som lærer sammen med os teaterpædagoger? Du skal på lærerkursus en hel dag på teatret før elevforløbet går i gang. Hér skitserer vi hele undervisningsforløbet, vi afprøver de teaterpædagogiske øvelser på gulvet og gennemgår samt diskuterer de konkrete undervisningsmaterialer. Men ikke kun det. For vores fælles undersøgelse går ud på, hvad scenekunsten og dens æstetiske læreprocesser kan i din danskundervisning fremover. Og på hvordan den sanselige og kropslige tilgang kan forankres i dit læringsrum. Netop derfor får du en aktiv og central rolle under hele elevforløbet: Som indsamler af data, viden og oplevelser. Du spiller så at sige hovedrollen i hele forløbet. Hvilke tiltag og øvelser oplever du som værdifulde, didaktiske redskaber i forhold til danskfagets færdighedsog vidensmål og elevernes alsidige udvikling? Hvordan vil du bruge dem fremover. Hvornår? Og hvordan ændrer teaterpædaggernes undervisning læringsrummet, dine elever, deres måde at lære på og deres tilgang til læring? Både teaterpædagogerne og Aarhus Universitets forskningsteam samler evaluerende op med dig. Der vil være samtaler kort efter 3. undervisningsgang med teaterpædagogerne. Forskningsteamet fokuserer derefter på det længere perspektiv. De vil bl.a. høre mere om, hvor og hvornår du bruger øvelserne og teaterpædagogernes udleverede materialer - om hvilke spor forløbet har sat sig i din danskundervisning. Dét er vores partnerskab i Ej blot til lyst. Hér i 2015-16 med færdighedsog vidensmålet: Krop og drama. Et partnerskab som samtidig udgør et eksempel på et lokalt forankret samarbejde i Den åbne skole, hvor bevægelse, metodisk variation og livsduelig robusthed står i højsædet. Det er Aarhus Teaters håb, at vores partnerskab udfolder sit fulde potentiale at undersøgelsen bliver et fælles anliggende og ansvar, og at begge parter går berigede ud af forløbet om 3 år. Vi glæder os til samarbejdet! Velkommen i teatret! Morten Daugbjerg, Stine Guldborg, Jette Riise og Rikke Mandrella, ATL Aarhus Teater Læring, januar 2016
S. 5 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST For mig er det mest centrale forskningsspørgsmål: Hvordan og med hvilket resultat opnår lærerne kompetencer i at rammesætte, stimulere og kvalificere den sanselige og kropslige tilgang til læsning, fremstilling og kommunikation i danskfaget? Ida Krøgholt, lektor i dramaturgi, institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, forskningsleder og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst. Teatret som uformelt læringsmiljø: Et forløb ude i det uformelle læringsmiljø på Aarhus Teater giver eleverne sanselige oplevelser og muligheden for at huske og dermed lære de formelle færdigheder på en mere kvalificeret måde. Et besøg ude i det uformelle læringsmiljø skal for eleverne have en tydelig sammenhæng med den daglige undervisning. En tydelig sammenhæng mellem skoleviden og det uformelle læringsmiljøs engagerende virkemidler vil styrke elevernes faglige udbytte. Martin Appel Loft, Skoleleder på Samsøgade Skole og medlem af styregruppen på Ej blot til lyst. Jeg er optaget af, hvorvidt dette spændende projekt rækker længere end til kompetenceudvikling hos lærerne. Jeg håber, at projektet skaber forandringer helt ind i praksis, så børnene i fremtiden mærker æstetik og kreative processer på måder, som skaber nye og bedre mulighed for læring og udvikling Ina Rathmann, Pædagogisk konsulent i Teach og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst
S. 6 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 2: Æstetik og æstetiske læreprocesser Gå ind i teksten. Vær teksten. Gør teksten. Vi er optaget af at finde teaterpædagogiske metoder og tilgange, hvor vi lærer af scenekunsten. På scenen lever nærværet, formudtrykket og sanseligheden. Her bliver flade tekster til universer, vi bevæger os ind i sammen. Med krop og stemme, med lys, lyd og digitale billeder. Her følger et bud på en fælles forståelsesramme, når det gælder æstetik og æstetiske læreprocesser. Hvad er æstetik og hvordan definerer vi en æstetisk læreproces? Såvel modeller som citater foldes ud på lærerkurset d. 27. januar af lektor Lisbet Hastrup Clausen og Bente Kasper Madsen fra læreruddannelsen VIA University College. HVAD ER ÆSTETIK? Vi ønsker at fremme elevernes sensitivitet og indlevelsesevne, deres mod og glæde ved at udtrykke sig æstetisk med teatrets formsprog. Det giver mening ind i danskundervisningen. Om det så er med udgangspunkt i kompetenceområdet Læsning, Fremstilling, Fortolkning eller Kommunikation. Stine Guldborg, Jette Riise og Rikke Mandrella, teaterpædagoger på Aarhus Teater. Det æstetiske er bearbejdet, intenderet og symbolsk form. Dvs. at et smukt natursceneri i denne definition ikke er inkluderet i det æstetiske, før det f.eks. er bearbejdet i et digt, et maleri, et drama eller lignende. Lisbet Hastrup Clausen, lektor på læreruddannelsen i Aarhus, VIA University og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst. DET ÆSTETISKE SOM UDTRYK FOR OPLEVELSE Oplevelse indebærer en helhedspræget, symbolsk formidlet erkendelsesform, som formuleres gennem formarbejde. Analyse Oplevelse Følelse Hohr og Pedersen in Perspektiver på æstetiske læreprocesser
S. 7 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST UDVIKLING AF ELEVERNES ÆSTETISKE KOMPETENCE Udviklingen af kreativitet og tilegnelsen af teaterformsproglige kompetencer foregår i en proces, der tager udgangspunkt i en impuls og finder sit udtryk i en legende atmosfære med inddragelsen af fantasi, sansning, mediekendskab og håndværksmæssig kompetence. HVAD BETYDER ÆSTETISKE LÆREPROCESSER FOR BØRNS LÆRING? Børnene... 1) får redskaber til at kommunikere, dele og skabe forståelse for deres oplevelser af verden. Leg Sanser Fantasi Leg Impuls Leg Medie Håndværk Austring og Sørensen in Æstetik og læring Leg 2) får lystfulde oplevelser. At udtrykke sig gennem drama, musik eller billedkunst er lystfuldt og kan være en positiv og meningsfuld oplevelse i sig selv. 3) udvikler kreativitet og innovation. Det er en kreativ proces at få en idé og omforme en sansning eller en observation til et kreativt udtryk. 4) lærer sig forskellige formsprog, som de kan afkode og udtrykke sig selv igennem. At se teater eller billedkunst, at læse litteratur eller høre eller spille musik giver et æstetisk beredskab. 5) får mulighed for at lære på en kreativ måde, der styrker deres læring også i de øvrige skolefag. Æstetiske læreprocesser har en dokumenteret betydning for børns læring i andre fag og i livet. DE TEATERÆSTETISKE GRUNDELEMENTER Sørensen, Merete in: Er æstetik en løftestang for læring? Hvad er en æstetisk læreproces? En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. Austring og Sørensen in Æstetik og læring
S. 8 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST GRUNDMODEL FOR PLANLÆGNING AF ÆSTETISKE LÆREPROCESSER: Austring og Sørensen in Æstetik og læring
S. 9 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST
S. 10 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3: Det teateræstetiske mesterlærerforløb SUNNY SIDE 7.-8. KLASSE 3.1: Kronologisk overblik over både lærer- og elevforløbet: Vores partnerskab handler både om teaterpædagogernes undervisning med eleverne og vores samarbejde med dig som lærer og aktiv partner i vores fælles undersøgelse. For overblikkets skyld ser du her de forskellige tiltag i kronologisk rækkefølge. Lærerkursus med 7. - 8. kl. lærere Læreren indsamler data og afprøver øvelser Læreren forbereder eleverne på forløbet 1. gang i klassen, 4 lektioner, Håndværket 2. gang på teatret, 6 lektioner, Håndværket på teksten Øvelser FØR teateroplevelsen. Læreren underviser Teateroplevelse
S. 11 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Implementering i fremtidig danskundervisning Teaterpædagogerne evaluerer med lærere Læreren indsamler data og afprøver øvelser Spørgeskema fra forskningsteamet Forskningsteamet evaluerer med lærerne Øvelser EFTER teateroplevelsen. Læreren underviser 3. gang i klassen, 4 lektioner, Håndværk, tekst og elevens livsverden Læreren evaluerer med eleverne
S. 12 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.2: Formål, læringsmål og tegn på læring FORMÅL MED LÆRER- OG ELEVFORLØBET Læreren: - At fremme lærernes evne til at inddrage teateræstetiske metoder i danskundervisningen - At fremme lærerens evne til at inddrage den professionelle scenekunst og elevernes teateroplevelser i danskundervisningen Eleven: - At fremme elevens lyst og evne til at deltage i teateræstetiske læreprocesser ift. danskfaglige mål - At fremme elevens relation til og ejerskab overfor scenekunstens form og indhold LÆRINGSMÅL (ud fra færdigheds- og vidensmålene under Krop og drama) - Eleven kan bruge kroppen til at samarbejde - Eleven kan tilpasse kropssprog og stemme efter forestillingens figurer, temaer, rum og forløb - Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler ift. at udtrykke figur, temaer, rum og forløb - Eleven har viden om scenekunstens virkemidler TEGN PÅ LÆRING I gruppearbejder: Eleven tilpasser sin gestik og mimik ift. de andre elevers udtryk Under tømmerflådeøvelsen, gruppearbejder og visninger: Eleven benytter gestik og mimik, der relaterer sig til forestillingstekstens figurer, temaer, rum og forløb I gruppearbejde, efter minivisninger og efter forestillingen: Eleven giver faglig relevant feedback på både klassekammeraternes og de professionelle skuespilleres brug af kropssprog og stemme Lærerens undervisning før og efter teateroplevelsen: Eleven benytter de teaterfaglige begreber korrekt (f.eks. replik, rekvisit, lys, lyd, scenografi, regibemærkninger) LÆRINGSMÅL I ELEVHØJDE - Jeg kan bruge kroppen til at samarbejde i en gruppe - Jeg kan tilpasse mit kropssprog og min stemme efter forestillingens figurer, temaer, rum og forløb - Jeg kan aflæse og give feedback på andre elevers kropssprog og stemme - Jeg kender til dele af scenekunstens virkemidler
S. 13 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.3: Feedback på visninger med Krop og drama (plakat) Du får udleveret nedenstående plakat til ophængning i klasseværelset. Formålet med feedback-kriterierne er at sikre, at følgende vidensmål integreres i undervisningen: Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler i forhold til at udtrykke figur, tema, rum og forløb. Eleven opnår og demonstrer sin faglige viden gennem sin egen og andres feedback på visninger med krop og drama. De små tekstbokse er hjælp til dig som lærer måder hvorpå du kan udbygge samtalen om de forskellige feedbackpunkter. Du finder også Feedback-plakaten til kopiering bagerst i dette hæfte. Var de tydelige med deres krop, gestik, mimik og stemme? Hvordan? Hvordan skabte de kropslige billeder? Blikretning, kropssprog, mimik, afstand/tæt på, alene/sammen, niveauer: oppe/midt i/nede. Hvordan skabte de figurer med kroppen: Hvilken kropsdel styrer, hvilke følelser? Hvilken fysisk til stand? Elevernes umiddelbare respons uden tolkning og vurdering - vær så konkret, beskrivende og detaljeret som muligt. Feedback på visninger med Krop og drama Umiddelbar respons: Hvad så du? Hvad hørte du? Figur og relation: Hvordan brugte de krop og stemme til at udtrykke figur og relation? Rum og forløb: Hvor var vi? Var der en klar start, midte, slutning? Hvordan viste de det med krop og stemme? Var stemmen høj/ lav, lys/mørk, tydelig/utydelig, kantet/ flydende? Hvilken undertekst kunne vi høre i stemmen? Hvilken stemning var der? Publikum: Var de opmærksomme på publikum? At kunne lytte til og bruge sin krop til at udtrykke sig med er en færdighed ligesom læsning og skrivning Måde at arbejde på: Hvor gjorde de sig umage? Hvor samarbejdede de? Var vi et godt publikum? Reagerede de på hinanden? Hvordan var de placeret i forhold til publikum? Åbnede de op? Var der øjenkontakt? Talte de højt og tydeligt? Bakkede vi op? Var vi opmærksomme? Var vi stille?
S. 14 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Mesterlære: Dit kompetenceløft gennem aktiv iagttagelse og refleksion 3.4: Lærerens dataindsamling og iagttagelser MENS DU IAGTTAGER ELEVFORLØBET EN GUIDELINE: 1. Hvordan støtter teaterpædagogerne op omkring elevernes æstetiske læringsproces? (Instruktioner, pauser, stemmeføring, fremhævelse af enkeltelever som tegn på læring, feedback, tydelige mål mm.) 2. Ser du tegn på læring ift. de konkrete læringsmål? (se under Tegn på læring ) 3. Ser du tegn på andet i læringsfællesskabet - mellem eleverne? (Stemningen, samarbejde, koncentration, gensidig lydhørhed, inklusion af flere elever?) 4. Ser du tegn på andet hos den enkelte elev? (Elevens lyst til læring? Elevens engagement i tekst og tema? Overskridelse af egne grænser?) Du spiller som lærer hovedrollen i Ej blot til lyst! Teaterpædagogernes undervisning af dine elever er i vores fælles undersøgelse afsættet til din læring om teateræstetiske processer.
S. 15 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Din evaluering er helt central for Ej blot til lyst 3.5: Lærerens evalueringer EVALUERING MED TEATERPÆDAGOGERNE Formål: At samle refleksioner over praksis og de teaterpædagogiske metoders værdi, forankring og anvendelighed i din fremtidige danskundervisning. Lærerforberedelse: Gennemlæs dine iagttagelsesnoter og besvar det spørgeskema, du får udleveret af teaterpædagogen. Skemaet skal bruges som udgangspunkt for dialog under evalueringen med dine kolleger, din skoleleder og teaterpædagogerne. Dernæst mailes det til: rikke.mandrella@aarhusteater.dk Tid og sted: I en 5. og 6. lektion på din skole sammen med de kolleger, der er tilmeldt samme forløb. Datoen er meldt ud på forventningsmøderne. EVALUERING MED FORSKNINGSTEAMET Forskningsteamet fra Aarhus Universitet møder dig og dine kolleger nogle dage efter at, hele forløbet er afsluttet. Du vil få besked herom fra din skoles kontaktperson i projektet. Forskningsteamet fokuserer både på teaterpædagogernes forløb med dig og dine elever, mødet med den professionelle scenekunst og på et udviklingsperspektiv - forankringen i din fremtidige undervisningspraksis: Har du tænkt over, hvordan du kan bruge øvelser og materialer fremover? I hvilke danskfaglige sammenhænge? Hvilke spor har forløbet sat sig i dine tanker om din danskundervisning fremover? Hvad kan inddragelsen af den professionelle scenekunst i undervisningen? LÆRERENS EVALUERING MED ELEVERNE Din evaluering af forløbet med eleverne skal både forholde sig til 1. brugen af teater som metode og 2. læringsmålene. 1. Klassens evaluering af metoden inspirationsspørgsmål til plenumsamtale: Hvordan var måden at lære på anderledes, end det I plejer i danskundervisningen? Hvordan var det at lære med krop og stemme? Med små teatervisninger og feedback? Levede du dig mere ind i tekstens personer, temaer og forløb? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad krævede det af dig? Hvad gav det dig? Hvad fungerede særligt godt? Lagde du mærke til noget nyt hos dig selv eller hos de andre? 2. Elevens evaluering af egen læring Involver dine elever i deres egen læring ved at bede dem evaluere sig selv ift. de fastsatte læringsmål i elevhøjde. Brug taksonomien på s. 33. Den viden og dataindsamling, du som lærer får hér, er både vigtig for dit videre arbejde med metoden i danskundervisningen og vigtig for vores partnerskab og fælles undersøgelse. Du får mulighed for at dele denne viden med forskningsteamet til evalueringen med dem.
S. 16 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.6: Elevforløb I det følgende får du en oversigt over det planlagte, teaterpædagogiske elevforløb. Vi har for overblikkets skyld valgt at skrive i stikord og overskrifter. Selve beskrivelserne af øvelserne finder du i alfabetisk rækkefølge bagerst i dette hæfte. 1. GANG I KLASSEN HÅNDVÆRKET (4 LEKTIONER) FASER I EN ÆSTE- TISK LÆREPROCES IMPULS OPTAKT ØVELSE FORBEREDELSE I KLASSEN - Eleverne har set og diskuteret præsentationstrailer om Aarhus Teater - Eleverne har diskuteret og eksemplificeret forløbets læringsmål (se s. 12) - Eleverne har diskuteret Feedbackplakaten (se s. 13 og 32) - Eleverne har enkeltvist forholdt sig til læringstaksonomien (se s. 33) - Eleverne har læst manuskriptets anslag TEATERPÆDAGOGENS OPSTART I KLASSEN - Læringsmål i elevhøjde og Feedbackplakaten - Overblik over forløbet inkl. teaterforestilling OPVARMNING icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed - Håndtryk i rundkreds - Energiklap og Zip, Zap, Spoing - Navneleg - Billie Billie Bob RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS Tømmerflåde: - Ikke tippe - Temposkift 1-10 - En stopper, alle stopper + variation: Fælles standsning, fælles start EKSPERIMENT UDVEKSLING FORDYBELSE PRÆSENTATION EVALUERING KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE - Hils på hinanden med forskellige kropsdele - Kropsdel der styrer - Gå som.. - Fysisk tilstand - Følelsesbarometer BILLEDARBEJDE - Billed-impro MINIVISNING 1 at gøre sig umage med sit kropssprog - Pause-play: Introduktion i plenum (blikretning, afstand, alene/sammen, niveauer, mimik, gestik) - En-til-ti billeder med modellering - Eleverne giver faglig feedback MINIVISNING 2 at gøre sig umage med sit kropssprog - Gæt et forløb + publikums rolle - Eleverne giver faglig feedback GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVE - Visningsopgave Familiebilleder med overgang (tematisk åbning af tekst/forestilling) - Eleverne giver faglig feedback ENDELIG VISNING Familiebilleder med overgang - Klassens endelige visning med soundscape EVALUERING - Linjeøvelser - Forberedelsesopgaver til 2. gang
S. 17 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Lærerens noter
S. 18 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 2. GANG PÅ TEATRET HÅNDVÆRKET PÅ TEKST (6 LEKTIONER) FASER I EN ÆSTE- TISK LÆREPROCES IMPULS OPTAKT EKSPERIMENT UDVEKSLING ØVELSE FORBEREDELSE I KLASSEN - Eleverne har genlæst scene 1 og 2 om Rose og Amir (stykkets anslag) - Hvilke øvelser har du som lærer afprøvet i din øvrige danskundervisning? PÅ TEATRET - Vi mødes under dragen ved hovedindgangen - Rundvisning på Aarhus Teater - Iscenesat undervisningslokale - Læringsmål skitseres OPVARMNING icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed - Håndtryk i rundkreds - Energiklap og Zip, Zap, Spoing - Navneleg - Billie Billie Bob ud fra forestillingens scener - Undertekst-øvelsen ud fra forestillingens replikker RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS Tømmerflåde: - Ikke tippe - Temposkift 1-10 - En stopper, alle stopper + variation: Fælles standsning, fælles start ÅBNING AF TEKSTEN/FORESTILLINGEN - Iscenesættelse af forestillingens grundkonflikter - Replikbrusebad KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE ud fra teksten/forestillingen - Gå som - Kropsdel der styrer - Fysisk tilstand - Følelsesbarometer - Tømmerflåde i tekstens landskaber MINIVISNING at gøre sig umage med sit kropssprog - Billed-impro ud fra tekstens scene 1 og 2 FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVE Præsentation af hovedpersonerne med krydsklip - Niveau 1: En-til-ti-billeder ud fra tekstens scener med scenografi - Niveau 2: Eksperimentere med krydsklip og fortæller - Niveau 3: Gruppearbejde med billeder - Niveau 4: Faglig feedback mellem 2 grupper - Niveau 5: Krydsklip og fortæller PRÆSENTATION ENDELIG VISNING Præsentation af hovedpersonerne med krydsklip - Klassens endelige visning med soundscape, lys og scenografi EVALUERING EVALUERING - Linjeøvelser ift. læringsmål - Forberedelsesopgaver til 3. gang - Vi klæder eleverne på til teateroplevelsen - Lærerens undervisning FØR og EFTER teaterforestillingen
S. 19 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Lærerens noter
S. 20 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3. GANG I KLASSEN HÅNDVÆRKET, TEKSTEN OG ELEVERNES LIVSVERDEN (4 LEKTIONER) FASER I EN ÆSTETISK LÆREPROCES IMPULS ØVELSE FORBEREDELSE - Klassen har set Sunny Side på Aarhus Teater. - Klassen har lavet øvelserne fra lærerhæftet FØR og EFTER teateroplevelsen inkl. plakater, trailer og opgaver - Eleverne har gruppevist læst et rids over deres scene og færdiggjort sætningen: Hvis jeg var Rose/Amir ville jeg... - Hvilke øvelser har du som lærer afprøvet i din øvrige danskundervisning? OPTAKT OPVARMNING icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed - Håndtryk i rundkreds - Energiklap og Zip, Zap, Spoing - Navneleg - Billie Billie Bob ud fra forestillingens scener - Undertekst-øvelsen ud fra forestillingens replikker ÅBNING AF TEATEROPLEVELSE - Bodystorm EKSPERIMENT UDVEKSLING RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUS Tømmerflåde: - Ikke tippe - Temposkift 1-10 - En stopper, alle stopper + variation: Fælles standsning, fælles start KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE Ud fra teateroplevelsen - Gå som.. - Kropsdel der styrer - Fysisk tilstand - Følelsesbarometer ELEVERNES LIVSVERDEN - Alle dem som - Frugtsalat FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVE Hvis jeg var hovedpersonen ville jeg... - Visningsopgave Hvis jeg var hovedpersonen ville jeg... - Eleverne giver faglig feedback PRÆSENTATION ENDELIG VISNING Hvis jeg var hovedpersonen ville jeg... - Den endelige visning - med soundscapes og lys EVALUERING ENDELIG ELEVEVALUERING - Nåede vi læringsmålene? - Nåede vi andet?
S. 21 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST Lærerens noter
S. 22 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.7: FØR teateroplevelsen læreren underviser Vi skal i teatret! Elevpublikummets møde med den professionelle scenekunst I Ej blot til lyst er formålet med teateroplevelsen tvedelt: Teateroplevelsen anses som en værdi i sig selv. Elevpublikummet oplever forhåbentligt en særlig glæde ved at genkende og indleve sig i fiktionen og nyder samtidig opmærksomt iscenesættelsen af selvsamme: lyset, lyden, kostumerne, scenografien, karaktererne og deres samspil. I Ej blot til lyst er teateroplevelsen også tænkt som mediekendskab: her møder elevpublikummet mediet scenekunsten og skuespillerne, der som en art æstetiske rollemodeller, kan styrke elevernes eget arbejde med det æstetiske formsprog. Ejerskab via genkendelse Du skal nu have din klasse med i teatret. Eleverne er allerede klædt godt på til teaterturen, idet de i hele forløbet har været i medskabende dialog med værket, Sunny Side. Og dén genkendelse og dét ejerskab fremmer forhåbentligt deres glæde ved teateroplevelsen: Når skuespillerne pludselig siger de replikker, gør de bevægelser, benytter de rekvisitter og spiller op af dén musik og scenografi, som eleverne selv har eksperimenteret med tidligere, så kan genkendelsen skabe en følelse af indforståethed. Dette giver mulighed for en særlig relation til og opmærksomhed overfor forestillingens iscenesættelse og skuespillernes håndværk herunder brug af krop og stemme som netop er dele af elevernes læringsmål. I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at forberede eleverne så tæt på teaterturen som muligt. Klasserummet er stemt: Afspil soundscape fra elevforløbet Teaterplakaten Min teateroplevelse plenumsamtale: Hæng plakaten op eller download den og soundscape fra: www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/ejblot-til-lyst Gå nu sammen på opdagelse i Min Teateroplevelse. Du kan bruge nedenstående teaterspørgsmål til at åbne plakaten. Vælg frit mellem dem afhængig af tidsforbrug og målgruppe: TEATERSPØRGSMÅL Formål: at fremme elevens viden om scenekunstens virkemidler At gå i teatret: Hvor mange har før været i teatret i klassen? Hvad kommer du i tanke om, når du hører ordet teater? Kan nogen fortælle, om den bedste teateroplevelse, de har haft? Hvad er forskellen på at gå i teatret og biografen? Teatersalen: Hvordan ser der ud i en teatersal? Hvorfor sidder publikum ofte i mørke, når de ser teater? Publikum: Hvor sidder publikum i forhold til scenen? Hvordan er man et godt publikum? Oplever alle i publikummet det samme? Iscenesættelsen: Forestillingens iscenesættelse henviser til teatrets virkemidler og måde at skabe fiktionskontrakt med sit publikum: Beskriv scenografien på scenen? Hvilken historie fortæller den? Hvilken stemning skaber den? Er der rekvisitter på scenen? Hvilke? Hvilken historie fortæller de? Hvor kommer lyset fra? Hvilken historie fortæller det? Hvor kommer lyden fra? Hvilken historie fortæller den? Beskriv kostumerne på plakaten. Hvilken historie fortæller de? Hvad er forskellen på en skuespiller og en karakter? Hvilke redskaber bruger skuespilleren for at skabe en karakter? Hvad er en replik og hvad er undertekst? Hvad betyder det, at teatret skaber en fiktionskontrakt med sit publikum? Tal evt. om, hvor I selv har arbejdet med scenografi, rekvisitter, replikker, scene, lyd, lys og publikums rolle i forløbet med teaterpædagogen.
S. 23 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST FOTO: ANDERS LADEGAARD HVAD SKAL VI SE? Forestillingsplakaten Sunny Side - plenumsamtale: Hæng forestillingsplakaten op på tavlen eller download den fra www.aarhusteater. dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst Hvad ser I? Hvilke farver? Stemning? Titlen: Hvilke associationer får I? Hvad tror I er forskellen på at læse (uddrag af) manuskriptet og se forestillingen som teater? Hvad tror I, I vil lægge særligt mærke til efter at have eksperimenteret med forestillingens figurer, rum og forløb? min teateroplevelse!!! Trailer til Sunny Side: Vis forestillingstrailer til Sunny Side Link: www.aarhusteater.dk/saerligt-for/ skoler/ej-blot-til-lyst Elevforventninger: Hver elev får 1-2 minutter til at fær- diggøre sætningen: Når jeg skal ind på og se Sunny Side, tror jeg, jeg kommer til at opleve.. For danskfaget mener jeg, at teatrets verden har noget ganske særligt at tilbyde. F.eks. kan litteraturen i teatrets verden blive både sanselig- og kropsliggjort. Eleverne har, i mødet med teatrets verden, mulighed for at tilegne sig og træne de formelle kompetencemål. Kirsten Sestoft, dansklærer på Skjoldhøjskolen, Aarhus og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst LYS LYD REPLIK SCENOGRAFI SKUESPILLER REKVISIT KOSTUME SCENE SAL så du det blik og den grimasse de replikker sad lige i skabet hey wauuw de spiller godt bare jeg hvordan gjorde de det kunne fortælle sikke en historien ligesom smuk farve ham der lyset har lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv FOTO: ANDERS LADEGAARD
S. 24 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 3.8: EFTER teateroplevelsen læreren underviser Vi har været i teatret! Nu har eleverne oplevet de professionelles bud på Sunny Side. Hvordan sagde skuespilleren MIN replik? Hvordan gestaltede og fortolkede skuespillerne karaktererne Rose og Amir? Hvor blev jeg overrasket? Hvad rørte mig? Hvad med lyset? Lyden? Ved at sprog- og kropsliggøre elevernes kunstoplevelse og ved at lade elevpublikummet gå på opdagelse i deres egne og andres reaktioner og registreringer opstår muligheden for et dyberegående møde mellem scenekunsten og elevpublikummet. Teateroplevelsen får jeg-forankring. I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at efterbearbejde teateroplevelsen kort efter teaterturen. KLASSERUMMET ER STEMT Afspil soundscape fra linket www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst Du kan begynde med en erindringsøvelse, der gør elevernes teateroplevelse nærværende. Dernæst skal kroppen i spil og endelig er der teaterspørgsmålene, som fremmer elevernes sprog om og refleksion over deres teateroplevelse. Følgende øvelser er beskrevet bagerst i hæftet: IMPULS: ERINDRINGSØVELSE Formål: at fremme elevernes motivation til at udtrykke sig om deres teateroplevelse. OPTAKT: OPVARMNING Håndtryk i rundkreds Formål: at fremme elevens koncentration og sensitivitet over for kropslige impulser og samarbejde. Energiklap + Zip, Zap, Spoing Formål: at fremme elevens koncentration og parathed over for impuls og kropsligt samarbejde. Undertekstøvelsen - ud fra forestillingens replikker Formål: at fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring og sit kropssprog. Billie Billie Bob - inspireret af teateroplevelsen Formål: At fremme elevens parathed, kropslige samarbejde og fælles koncentration. EKSPERIMENT: ELEVERNES TEATEROPLEVELSE SÆTTES I SPIL Bodystorm = brainstorm med kroppen Formål: at fremme elevens evne til at give et kropsligt udtryk for sin umiddelbare oplevelse af en teaterforestilling, en tekst, et emne. Tømmerflåde i tekstens landskaber Formål: At fremme elevens indlevelsesevne ved at vække hans/hendes sanser og medskabende fantasi ift. forestillingens rum og stemning. Karaktermøder Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke en karakter/figur med kroppen. Pause-play-øvelsen ift. elevernes teateroplevelse Formål: at fremme elevens evne til at tilpasse kropssproget efter forestillingens figurer, rum og forløb Ejgod Hansen, Louise: Teateroplevelser. Hvad oplever børn, når de ser teater? Scenekunstnetværket Region Midtjylland (2011)
S. 25 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST TEATERSPØRGSMÅL Gå yderligere på opdagelse i jeres teateroplevelser. Men sæt nu ord på. Bed eleverne være præcise i deres beskrivelser og kropslige gestaltninger. Følgende teaterspørgsmål kan stilles i plenum til klassen eller du kan kopiere dem som kort (se s. 34) og dele dem ud til makkerpar, smågrupper eller hele klassen (bemærk at der flere spørgsmål blandt kortene). Formål: at fremme elevens viden om scenekunstens virkemidler Jeg husker tydeligt det øjeblik i forestillingen, hvor (Beskriv situationen detaljeret alt hvad du så, hørte og følte) Dét var en god måde at udtrykke karakteren på (Beskriv hvordan skuespilleren brugte f.eks. sin krop, stemme, tempo, måde at sige replikken på) Dér lagde jeg særligt mærke til lyset (En særlig farve eller temposkift? Beskriv situationen med så mange detaljer som muligt) Dét kostume husker jeg tydeligt (Beskriv det med så mange detaljer som muligt) Beskriv scenografien: Hvad så jeg på scenen? Hvilke farver og former? Hvordan skabte det rum og stemning? En lyd fra forestillingen jeg ikke glemmer. Hvordan påvirkede den mig? (Hvor kom lyden fra? En skuespiller, indspillet eller live lydeffekt?) Dén rekvisit lagde jeg særligt mærke til (Hvad blev den brugt til hvad skulle den vise?) Den replik glemmer jeg ikke (Sig den højt, som du husker den Beskriv hvordan den blev sagt og hvad den betyder for dig). Dét mindede mig om noget vigtigt i mit eget liv (Beskriv detaljeret hvad det var på scenen, der fik dig til at tænke på dit liv) Hvordan sad vi som publikum i forhold til scenen og skuespillerne? Tæt på /langt fra? Hvordan påvirkede det dig? FOTO: ANDERS LADEGAARD
S. 26 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST 4: Øvelsesbeskrivelser 4.1: Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge Billed-impro Billie Bille Bob Bodystorm Energiklap + Zip, Zap, Spoing En-til-ti - billeder Erindringsøvelse Frugtsalat Gæt et forløb Håndtryk i rundkreds Karakterarbejde i tømmerflåde Karaktermøder Linjeøvelse Navneleg Pause Play Pause-Play ift. elevernes teateroplevelse Replikbrusebad Tømmerflåde rum, relation, fokus og tempo Tømmerflåde i tekstens landskaber Undertekstøvelsen Visningsopgave Familiebilleder med overgang Visningsopgave Hvis jeg var hovedpersonen ville jeg... Visningsopgave Præsentation af hovedpersonerne med krydsklip 4.2: Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge BILLED IMPRO: Del eleverne i grupper á 3-4. Første elev starter med at sige f.eks.: Jeg er en postkasse og stiller sig som en postkasse. Den næste elev vælger f.eks. Jeg er Et brev, der lægges i postkassen. Den næste elev; Jeg er mormoren, der lægger brevet i postkassen. etc. Når alle er i billedet, udråber den elev, der stillede sig ind i billedet først, hvem det er, der skal blive. Den elev, der bliver i billedet, fortsætter med at gestalte sin genstand og siger f.eks.: Jeg er brevet, hvorefter legen skabes på ny med nye kropsbilleder. Husk at springe hurtigt ind, så billedet etableres, og husk at vælge det første, du kommer i tanke om. Alt er muligt. I første omgang er sætningen Jeg er... det eneste, der må siges, men øvelsen kan udbygges ved at sætte lyd og bevægelse på (eks. Postkassen der åbnes, mormoren der smånynner osv). Øvelsen kan også benyttes ift. klassens tekst. Alle ting, figurer, væsner, der improviseres frem, skal da hentes fra teksten. Formål: at fremme elevens evne til at variere sit kropssprog og improvisere. BILLIE BILLIE BOB Eleverne står i en rundkreds. Én elev skal ind i midten. Eleven i midten skal nu pege vilkårligt på én af eleverne i rundkredsen. Eleven i midten har 3 forskellige overskrifter, som han/hun kan vælge at pege med. Eks. Enlig mor i Høje Taastrup, Frihedsgudinden eller Kat i tørretumbler se eksempler nedenfor. Eleven, som der bliver peget på, forvandler sig til hovedpersonen i billedet. De elever som står hhv. på højre og venstre side af den udpegede elev, udgør en ligeså stor del af billedet. Der er både lyd og bevægelse på billedet. Det gælder altså om, at reagerer hurtigt og samarbejde. Eleven i midten af rundkredsen skal pege, sige overskriften og tælle ned fra 5-4-3-2-1. Forvandlingen skal altså ske på ca. 5 sek. Hvis én af de 3 elever ikke når at forvandle sig, skal den pågældende elev bytte plads med eleven inde i kredsen. Udover de 3 overskrifter har eleven i midten mulighed for at sige overskriften Billie Billie Bob. Dén elev, der bliver peget på, skal nå at sige Bob inden eleven i midten gør det. Hvis han/ hun ikke når det, så skal der byttes plads. Når klassen er blevet fortrolige med de 3 foreslåede overskrifter kan I selv finde på flere overskrifter. I kan også bruge øvelsen i forlængelse af jeres teateroplevelse. Overskrifterne skal her være inspireret af forestillingen. Eksempler på overskrifter. Enlig mor i Høje Taastrup: Eleven, som der bliver peget på, forvandler sig til en storrygende mor, som står og rører i en gryde. De elever som står hhv. på højre og venstre side af moderen, sætter sig ned, tager fat om moderens ben og spiller grædende børn. Frihedsgudinden: Eleven, som der bliver peget på, forvandler sig til en statue af Frihedsgudinden. Eleverne, som står på hhv. højre og venstre side af Frihedsgudinden, forvandler sig til turister, som ivrigt tager fotos af statuen. Kat i tørretumbler: Eleven som der bliver peget på, forvandler sig til en jamrende kat, som kører rundt. De elever som står på hhv. højre og venstre side af katten udgør tørretumleren, som kører rundt med katten. Formål: At fremme elevens parathed, kropslige samarbejde og fælles koncentration.
S. 27 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST BODYSTORM = BRAINSTORM MED KROPPEN I rundkreds: Eleverne skal enkeltvis vælge en særlig detalje fra teaterforestillingen: en replik, en gestus eller en bevægelse, som de har bidt mærke i. Noget der har gjort indtryk. Og udtrykke dette med en bevægelse og en lyd/sætning. Derefter efterligner de øvrige elever i kor. (F.eks.: Rose: nogle gange tænker jeg, du helst vil være fri for mig!, mens eleven holder armene ud fra sig selv alle i rundkredsen gentager). Det er ok, at replikken ikke er helt korrekt, det vigtigste er, hvordan eleven husker den. Hvis eleven ikke kan huske noget, er det legalt at kopiere andres. Formål: at fremme elevens evne til at give et kropsligt udtryk for sin umiddelbare oplevelse af en teaterforestilling, en tekst, et emne. ENERGIKLAP + ZIP, ZAP, SPOING 1: Eleverne står i rundkreds. Bed eleverne stille sig godt til rette på begge ben, bøj lidt i knæene. Nu sender underviseren tydeligt og præcist et klap rundt. Husk at man skal modtage klappet, før det må sendes videre, og kroppen er ligeså vigtigt som klappet, dvs. man vender sig mod afsenderen af klappet og modtageren. Hold rytmen, brug kroppen og hold øjenkontakt. Gentag gerne uden at stoppe op, indtil der er etableret et flow. 2: Nu sættes der en lyd på klappet: Zip sendes rundt med samme tydelighed som før. Når Zip har været hele rundkredsen rundt etableres nu et klap + lyden Zap, der skifter retningen og sender klappet tilbage til afsenderen. Nu kan man altså skifte retning, hvis man modsvarer Zip med et Zap. I skal koncentrere jer, huske at være tydelige og ikke bryde med rytme/flow. 3: Nu udbygges legen Spoing : Ønsker man at sende klappet over til en anden elev i kredsen, etablerer man først øjenkontakt og sender derefter klappet over med at Spoing. Dernæst kan modtageren sende klappet videre med et Zip, sende klappet tilbage med et Zap eller sende til en ny elev på den anden side af kredsen med et Spoing. Formål: at fremme elevens koncentration og parathed overfor impuls og kropsligt samarbejde. EN-TIL-TI-BILLEDER Eleverne samles i den ene ende af rummet. De får nu en overskrift til et still billede, de skal lave sammen i tavs forhandling - uden at aftale noget eller tænke for længe over det. Underviseren tæller ned fra 10 og vender sig mod gruppen, der nu står i et frys. Eleverne skal forsøge at placere sig i forhold til hinanden, som et samlet billede. På et Spil fra underviseren går alle i gang med at spille med bevægelser og stemme. Det er ok at tale i munden på hinanden, men forsøg at lytte til de andres bud. Fokus er at reagere spontant ud fra sin kropslige position og på hinanden ikke at underholde. Eksempler på overskrifter: Svømmehal, Zoologisk have, én stor garnnøgle, i køen i Netto, i cirkus, til begravelse, på safari, en hyggelig juleaften. Lykkeligt og romantisk bryllup. Kæmpe drengeslagsmål i frikvarter. Pigefødselsdag etc. Du kan vinkle overskriften ift. klassens aktuelle tekst. Variation: du kan vinkle overskriften ift. klassens aktuelle tekst. Formål: at fremme elevens evne til at variere sit kropssprog, samarbejde og improvisere. ERINDRINGSØVELSEN Læs følgende stille og roligt op for eleverne. Husk pauser mellem afsnittene: Sid på din stol med lukkede øjne og forestil dig, at du går ind på teatret. Du kommer ind i lokalet, finder din plads, du lægger mærke til andre publikummer og til teaterrummet. Forestillingen går i gang. Tænk så langt hen i forestillingen, som du når på de 3 minutter, øvelsen varer. Gør dig umage med at huske så mange detaljer som muligt: Hvad så du? Hvad hørte du? Hvad gjorde du og de andre i rummet? (Læs fælgende op med pauser indimellem): Læg nu mærke til scenografien scenens rum hvilke former og farver var der brugt? Hvilken følelse gav det dig? Så du lyset? Var det skarpt eller blødt. Skiftede det farve eller tempo? Husker du musik eller lydeffekter? Hvordan påvirkede det stemningen? Hvordan så skuespillerne ud? Hvordan virkede de på dig? Hvilket kostume havde de på? Hvilke bevægelser brugte de for at vise deres karakter? Hvordan sagde de deres replikker? Tænk på en situation i forestillingen, der gjorde særligt indtryk på dig. Hvad så og hørte du? Hvad følte du? Kunne du mærke det i kroppen? Gå på opdagelse i dette øjeblik. Husk nu hen til slutningen. Hvad skete der. Hvad gjorde publikum? Hvad følte du? Formål: at fremme elevernes motivation til at udtrykke sig om deres teateroplevelse FRUGTSALAT Eleverne står i en rundkreds. Én elev står inde i midten af kredsen. Eleven inde i kredsen siger eksempelvis Alle dem, der ligesom Rose har været vred på sin far, bytter plads. De elever, som kan nikke genkendende til dette, bytter plads. Eleven, som har sagt sætningen, skal, imens de andre bytter plads, hurtigt finde sig en plads i rundkredsen. Det gælder altså om, ikke at stå tilbage inde i kredsen. Dén elev, som bliver ladt tilbage finder på et nyt udsagn, som er relateret til forestillingen. Formål: At fremme elevens aktive stillingtagen til forestillingens temaer. FOTO: ANDERS LADEGAARD
S. 28 AARHUS TEATER LÆRING EJ BLOT TIL LYST GÆT ET FORLØB Klassen deles i to hold; det ene hold bliver i klassen og skal være publikum, det andet hold tager underviseren med uden for døren. Her får de at vide, at når de kommer ind igen, skal de spille en scene for de andre med en klar start, midte og slutning. Eleverne skal arbejde sammen og gøre sig umage i deres brug af kroppen. Slutteligt skal publikum gætte, hvad de har vist. Hvis publikum ikke kan gætte det, prøves der én gang til. Gentages indtil scenen står klar og tydelig. Dernæst bytter holdene roller og en ny gruppe går udenfor døren. Gruppe 1: Totempæl: Eleverne får en oplysning om, at der er varmt. Der skal graves et hul og kun ét hul. Det skal gøres i fællesskab. Det er vigtigt at værne om det rum, som er skabt. Dernæst skal eleverne rejse en totempæl en meget lang totempæl. Den er desuden meget tung. Der skal skovles og klappes jord rundt om totempælen, når den står i hullet. Til slut skal der hakkes ansigter til stammen. Så snart eleverne kan høre underviseren sige værsgo, så går scenen i gang. De må ikke tale sammen hverken inden, under og efter scenen. De må aflæse hinandens tydelige kropssprog. Publikum kommer med feedback på, hvad de har oplevet. Gruppe 2: Klippeafsats: Det er blæsevejr. Eleverne står på en klippeafsats. Der er 5 meter til en anden klippeafsats, som de skal over på for at kunne komme videre. På den klippeafsats, hvor de befinder sig, er der et stort tykt træ. De skal nu vælte/fælde træet og bruge det som bro mellem klippeafsatserne. De har alle et ansvar for, at alle kommer sikkert over på den anden side. De skal hjælpe hinanden og der må kun gå én elev over ad gangen. Husk det er blæsevejr! Så snart de kan høre underviseren sige værsgo, så går scenen i gang. De må ikke tale sammen hverken inden, under og efter scenen. De må aflæse hinandens tydelige kropssprog. Publikum kommer med feedback på, hvad de har oplevet. Mens gruppen er uden for klassen, diskuteres hvad det gode publikum er. Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler og evne til at variere sit kropssprog. At fremme elevens evne til med kroppen at udtrykke forløb, rum og figur. HÅNDTRYK I RUNDKREDS Eleverne står i en rundkreds. Alle tager hinanden i hænderne, og lukker øjnene. Tag en dyb indånding helt ned til storetåen, og ånd ud igen. Gentag. Prøv om at lade være med at tænke på alt muligt andet, men vær lige her og mærk jeres krop. Vi er lige her, lige nu sammen. Træk vejret dybt. Underviser sender nu et håndtryk rundt. Lad håndtrykket vandre hele vejen rundt i cirklen, og lad det ende hos underviser igen. Afsluttes med et Tak, nu må I godt åbne øjnene igen. Formål: at fremme elevens koncentration og sensitivitet overfor kropslige impulser og samarbejde. KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE 1: Hilse med forskellige kropsdele. Eleverne går rundt på tømmerflåden. De skal nu prøve at hilse på hinanden med forskellige kropsdele. Albue møder albue, næse møder næse, knæ møder knæ. Udvid evt. med: mave møder rumpe, pande møder fod etc. 2: Kropsdel der styrer. Nu skal eleverne arbejde med styrende kropsdele. Hvordan vil det f.eks. se ud, hvis næsen var den styrende kropsdel? Næsen bestemmer hvilken retning eleverne går i, næsen bestemmer hvilken side de drejer til. Hvordan føles det? Hvad gør det ved resten af kroppen? Går man måske hurtigere eller langsommere? Nu er det knæene, der er styrende kropsdel. Hvordan ser det ud? Hvad gør det ved din gang rundt på tømmerflåden? Mærk efter impulsen. Er det sjovt at gå med knæene som styrende kropsdel. Er det underligt? Nu er det maven, rumpen, brystet, ørerne etc. Husk hele tiden tømmerflåden. 3: Gå som... Bed eleverne gå som f.eks. en fornem konge, dernæst f.eks. som en hip hopper (en superhelt, et lille barn, en gammel dame) Leg med at skifte mellem karaktertyperne, så eleverne mærker skiftet, impulsen og følelsen i kroppen. Hvilken kropsdel styrer nu? Lad dem først arbejde alene med fokus på kroppens impuls og udtryk. Bed dernæst typerne om at hilse på hinanden med f.eks. et håndtegn, et buk, et officielt håndtryk, en krammer og evt. sætte stemme på. De må gerne kopiere gode bevægelser fra hinanden. Bed eleverne skrue op for udtrykket, så det er meget overdrevent og skrue ned, så det næsten kun er en tanke/bitte små bevægelser. 4: Fysisk tilstand: Prøv nu at gå, som om du har gele i knæene. Hvad gør det ved din gang? Prøv også at gå: som om du har fluer i hovedet, på glasskår, i en klistret grød, med et bræt i ryggen, på isen, i blødt græs, som en gammel dame etc. Skru op og ned for udtrykket. Mærk efter hvilke impulser og bevægelser den fysiske tilstand skaber. 5: Følelsesbarometer: Eleverne går i tømmerflåde. Når underviser siger en grundfølelse, skal eleverne prøve at integrere denne følelse i deres krop. Hvordan går man f.eks., hvis man er bange? Hvilken kropsdel styrer nu? Hvad gør det ved deres gang? Deres blik? Mærk godt efter. Bed dem kigge rundt på deres klassekammerater og lade sig inspirere. Skru op og ned i styrke f.eks. med følelsen vred, skruet helt ned på 2: lad kun små bitte tegn vise vreden. Måske er det øjenbrynene, der rynker sig sammen? Måske stamper man lidt i gulvet? Hvad hvis vi skruer op på 8? Skift til følelsen glad. Hvordan føles det? Hvordan hilser man på hinanden i denne følelse? Du kan bruge ovenstående øvelser ift. personkarakteristik i klassens tekster. Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke tekstens/forestillingens figurer med kroppen.