Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til en opjustering af det strukturelle provenu, jf. figur 1. Genberegningen af det strukturelle provenu skal ses i lyset af udviklingen i de faktiske indtægter fra øvrig selskabsskat. Allerede i 2012 som fortsat var præget af lav økonomisk aktivitet og en relativt lav selskabsskattebetaling fra fx banksektoren lå de faktiske indtægter over det hidtidige strukturelle niveau. Det faktiske provenu lå ligeledes over det hidtidige beregnede strukturelle provenu i en årrække op mod konjunkturtilbageslaget i 2008-2009. Figur 1 Provenu fra øvrig selskabsskat, 2000-2020 Anm.: Det faktiske provenu for 2012 er baseret Skatteministeriets regnskabstal, som foreløbigt er opgjort til 2,2 pct. af BNP, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2013. Danmarks Statistiks opgørelse af provenuet fra selskabsskatten vil afvige fra dette niveau frem til næste af nationalregnskabstallene vedr. 2012. Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet, relevante lovforslag, Økonomisk Redegørelse, maj 2014, Danmarks Konvergensprogram 2014 og egne beregninger. Det genberegnede strukturelle provenu er beregnet på baggrund af et historisk gennemsnit af de faktiske indtægter (korrigeret for udsving i tab og hensættelser i den finansielle sektor). Gennemsnittet er baseret på den konjunkturneutrale periode fra 2000-2012, mens det hidtidige strukturelle provenu var baseret på et gennemsnit fra 1995-2005. Herudover er det med genberegningen besluttet, at gennemsnittet fastlægges som andel af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding, mens det tidligere blev fastlagt i pct. af BNP. Beregningsforudsætningerne er uddybet nedenfor. 1 Øvrig selskabsskat omfatter indtægterne fra selskabsskat ekskl. selskabskat af kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som indgår i Nordsø-indtægterne.
Side 2 af 5 Anvendelse af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding frem for BNP Det strukturelle provenu fra selskabsskatten blev tidligere beregnet på baggrund af et historisk gennemsnit af de faktiske indtægter (korrigeret for tab og hensættelser) som andel af BNP. Det vurderes imidlertid, at BVT i selskaber ekskl. branchen råstofindvinding er en bedre approksimation for værdiskabelsen i de virksomheder, som betaler selskabsskat (ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomheder) 2. I forhold til BNP er BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding tættere knyttet til overskuddet i selskabsskattepligtige selskaber (ekskl. kulbrintevirksomheder) af to årsager: Kulbrintevirksomheder (approksimeret ved branchen råstofindvinding ) indgår ikke i BVT i selskaber (ekskl. råstofindvinding), men indgår i BNP. Enkeltmandsvirksomheder i husholdningssektoren samt offentlig forvaltning og service indgår ikke i BVT i selskaber (ekskl. råstofindvinding), men indgår i BNP. Betydningen af at fastlægge det strukturelle selskabsskatteprovenu som andel af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding skal ses i lyset af, at BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding i perioden fra 1990-2012 er vokset mere end BNP, jf. figur 2. Det skyldes navnlig, at der er kommet færre selvstændige (trækker op), mens Nordsøproduktionen imidlertid har været stigende (trækker ned). Tendensen til, at BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding udgør en større andel af BNP ventes at fortsætte fremadrettet på baggrund af en aftagende Nordsø-produktion, som på langt sigt falder helt bort, jf. figur 3. Figur 2 Udvikling i BNP hhv. BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding, 1990-2012 Figur 3 BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding som andel af BNP, 1990-2100 Kilde: Egne beregninger, ADAMs databank, samt provenuvirkninger fra relevante lovforslag 2 Man kunne yderligere argumentere for, at bruttooverskuddet af produktionen (BVT fratrukket lønsum ) er tættere knyttet til selskabernes overskud end BVT. Der er imidlertid relativt store konjunkturudsving i bruttooverskuddet af produktionens BVT-andel og da det netop er sigtet, at det strukturelle provenu skal være renset for konjunkturpåvirkninger foretrækkes det at anvende BVT.
Side 3 af 5 Genberegning af det strukturelle provenu Det genberegnede strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat er opgjort på baggrund af den omtrent konjunkturneutrale periode fra 2000-2012 3. Korrigeret for tab og hensættelser har det faktiske provenu fra øvrige selskabsskaber i denne periode i gennemsnit udgjort 4,58 pct. af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding, 4 jf. tabel 1. Tabel 1 Historisk periode til brug for fastlæggelse af strukturelt provenu for øvrig selskabsskat Pct. af BVT i selskaber ekskl. råstof 1993-2012 1995-2012 2000-2012 (nyt strukturelt niveau) Gennemsnit af faktiske indtægter korrigeret for tab og hensættelser 4,54 4,65 4,58 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger For den historiske periode fra 2000-2012 fastsættes det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat således på baggrund af gennemsnittet opgjort som andel af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding men omregnet til pct. af årets BNP. Genberegningen medfører på denne baggrund et strukturelt provenu på mellem 2,3 og 2,4 pct. af BNP i perioden 2000-2012, mens det tidligere strukturelle provenu var opgjort til 2,2 pct. af BNP. 5 Efter 2012 korrigeres det årlige strukturelle provenu for virkningen af diskretionær lovgivning, der påvirker provenuet fra selskabsskatten, jf. tabel 2 og bilag. På denne baggrund forventes det strukturelle provenu fra selskabsskatten at aftage fra ca. 2,4 pct. af BNP i 2013 til ca. 2,2 pct. af BNP i 2020, hvilket navnlig afspejler nedsættelsen af selskabsskattesatsen i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK (2013). 3 Målt ved, at det sammenvejede konjunkturgab, som indgår i beregningen af strukturel saldo er omtrent nul i gennemsnit over perioden. 4 På baggrund af et forudsat normalniveau for bankernes tab og hensættelser (svarende til det gennemsnitlige historiske niveau som andel af balancen) kan et korrigeret niveau for bankernes skattebetaling beregnes. Det fundne udtryk er således en angivelse af, hvad skattebetalingen ville have udgjort, såfremt årets niveau for tab og hensættelser svarede til normalniveauet. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der ved korrektionen ikke tages højde for tidsmæssige forskydninger i skattebetalingen som følge af fremførte underskud i de enkelte selskaber til fradrag i senere års skattepligtige overskud. Korrektionen skal ses i lyset af, at bankernes tab og hensættelser (og dermed selskabsskattebetalingen) kan udvise ganske betragtelige udsving. 5 Det strukturelle provenu før 2000 er fastholdt på det hidtidige niveau for perioden 1990-1999.
Side 4 af 5 Tabel 2 Beregnet strukturelt niveau for selskabsskatten (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Pct. af BVT i selskaber ekskl. råstof Gns 2000-12 korrigeret for tab og hensættelser 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 Lovgivning 0,01 0,00-0,17-0,40-0,39-0,39-0,38-0,38 Nyt strukturelt provenu 4,58 4,58 4,41 4,18 4,18 4,19 4,19 4,19 Pct. af BNP Nyt strukturelt provenu 2,42 2,42 2,33 2,20 2,21 2,21 2,21 2,22 Hidtidigt strukturelt provenu 2,20 2,16 2,08 1,95 1,95 1,94 1,94 1,94 Anm.: 2012 er seneste historiske år med tilgængelige regnskabsdata fra bankerne. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2014, Finanstilsynet, samt relevante lovforslag mv. Bilag: Diskretionær skattepolitik I relation til provenuvirkningen af skattepolitikken i 2020 set i forhold til 2012 på -0,38 pct., jf. tabel 1, skal det negative bidrag (som andel af BVT i selskaberne ekskl. råstof) primært ses i lyset af den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen med Aftaler om Vækstplan DK. Der var således sammenlignet med tidligere satsnedsættelser tale om en egentlig lempelse af selskabsskatten. Tabel 1 Virkning af diskretionær skattepolitik for provenuet fra selskabsskatten set i forhold til 2012 Andel af BVT i selskaber ekskl. råstof (pct.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 0,00 0,01 0,00-0,17-0,40-0,39-0,39-0,38-0,38 Anm.: Det skal bemærkes, at der er søgt, at korrigere de angivne provenuvirkninger i lovforslag i forhold til, at det er den isolerede effekt på selskabsskattekontoen fra ikke kulbrinteskattepligtige selskaber, der ønskes opgjort i denne sammenhæng. Kilde: Relevante lovforslag mv. siden 1993. Udover den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen frem til 2016 er der en række yderligere skattepolitiske tiltag, der påvirker provenuet frem mod 2020, herunder: Påvirkningen af skattebasen af en nedsættelse af saldoafskrivningssatsen i 2001 er aftagende over tid og trækker i retning af et faldende provenu. Påvirkningen af skattebasen af en stramning af afskrivningsreglerne i forbindelse med en omlægning af selskabsbeskatningen i 2007 er aftagende over tid og trækker i retning af et lavere provenu fra selskabsskatten.
Side 5 af 5 Harmoniseringen af beskatningen af selskabers porteføljeaktier i forbindelse med Forårspakke 2.0 trækker isoleret set i retning af en mindre stigning i selskabsskattebasen, hvilket ligeledes er tilfældet for afskaffelsen af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier (som en del af samme pakke). Begge dele trækker i retning af en marginal stigning i selskabsskatteprovenuet. Med Aftale om finansloven for 2012 er virksomheders fremførsel af underskud begrænset, således at de første 7,5 mio. kr. (2010-niveau) altid kan modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Udvidelsen af skattebasen er aftagende over tid, hvilket isoleret set bidrager til et fald i provenuet. Som en del af samme aftale besluttedes det at justere rentefradragsbegrænsningsreglerne, hvilket indebærer, at en stigende andel af renteudgifter ikke kan fradrages i den selskabsskattepligtige indkomst. Konkret blev bundgrænsen hvorunder virksomhederne altid kan fradrage renteudgifter låst fast nominelt, hvilket indebærer en stigende skattebase over tid. Det indebærer en marginal stigning i provenuet. Med Aftale om skattereform, juni 2012 lempes afskrivningsreglerne for virksomhedernes investeringer i driftsmidler midlertidigt. Initiativet er forbundet med et fald i selskabsskattebasen på kort sigt og en normalisering på længere sigt. Med Aftale om finansloven for 2013 strammes afskrivningsreglerne for vindmøller. Det medfører en stigning i selskabsskattebasen på kort sigt og en normalisering på længere sigt, hvilket afspejler sig i provenuet fra selskabskatten. Efter gældende regler kan virksomheder få udbetalt skatteværdien af underskud, der kan henføres til udgifter til forskning og udvikling, dvs. en såkaldt skattekredit. Ordningen er indført i forbindelse med finansloven for 2012, hvor der blev fastsat en øvre grænse for udbetaling på skatteværdien af et underskud på op til 5 mio. kr. (svarende til at udbetalingen udgør 1,25 mio. kr.). Ordningen er udvidet i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK, således at grænsen for udbetaling af skatteværdien af underskud fra 2014 udgør 25 mio. kr. (dvs. den maksimale udbetaling udgør ca. 5,5 mio. kr. når selskabsskattelempelsen er fuldt indfaset fra 2016). Initiativet er forbundet med et umiddelbart fald men herefter en stigning i selskabsskattebasen over tid. Med Aftale om skattereform er det besluttet at ophæve den såkaldte iværksætterskat. Det indebærer, at en del af baseudvidelsen fra harmoniseringen af selskabers porteføljeaktier i forbindelse med Forårspakke 2.0 bortfalder, hvilket isoleret set reducerer selskabsskatteprovenuet.