A. GENERELLE BESTEMMELSER FOR LÆRERUDDANNELSEN I UCC... 10 1. Læreruddannelsen i UCC... 10 2. Studieordningens opbygning... 11 Hoveddel A: Generelle bestemmelser for læreruddannelsen i UCC... 11 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler:... 11 3. Fagene i læreruddannelsen... 11 3.1. Om ECTS-point... 12 4. Uddannelsens struktur... 13 4.1. Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Sommeroptag 2015 og frem... 13 4.2. Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Vinteroptag 2016 og frem... 14 4.3. Strukturmodel for... 14 5. Den netbaserede læreruddannelse... 14 5.1. Fysisk indkald... 14 5.2. Virtuelt indkald... 15 5. 3. Netbaseret undervisning... 15 5.4. Struktur... 15 5.5. Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse... 15 6. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen... 15 6.1. Studieforberedelse i august og januar... 16 7. Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis... 17 7.1. Praktikvirksomhed... 17 7.2. Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag... 17 7.3. Andre relationer til praksis... 17 7.4. Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner... 17 7.5. Krav til praktikskolens uddannelsesplan... 17 7.6. Praktik i grupper... 18 7.7. Praktik i udlandet... 18 7.8. Praktik på en efterskole i Danmark... 18 7.9. Studieaktivitetsmodel og praktik... 18 8. Adgang til moduler i undervisningsfag... 19 9. Valg af undervisningsfag og valg af specialiseringsmoduler... 20 9.1. Procedurer for valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler... 20 9.2. Omvalg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler... 20 9.3. Vejledning i forbindelse med valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler... 20 10. Rammer for organisering af undervisning og for samarbejde mellem studerende og undervisere/administration... 20 10.1. Studieårskalenderen... 20 10.2. Modulplan... 20 Side 1 af 429
10.3. Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning... 21 10.4. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration... 21 10.5. Retningslinjer for mailkommunikation... 21 11. Digitalisering i uddannelsen... 21 11.1. DigiGuides på UCC... 22 11.2. Portalen og Studiezonen... 22 12. Skrivecenter på læreruddannelsen i UCC... 22 13. Internationalisering... 22 13.1. Studieophold i udlandet... 22 13.2. Praktik i udlandet... 23 13.3. Talentforløb vedr. internationalisering... 23 13.1. Undervisning på andre sprog end dansk... 23 14. Talentforløb... 23 14.1. Talentforløb vedr. internationalisering... 23 14.2. Advanced science teacher education (ASTE)... 24 14.3. Future Classroom Teacher - uddannelse til den digitale skole... 28 15. Tværprofessionelle forløb... 29 15.1. Tværprofessionelle specialiseringsmoduler... 29 16. Frivillige kurser... 29 17. Orlov... 29 18. Meritregler... 30 18.1. Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution... 30 18.2. Merit for praktik... 30 18.3. Obligatorisk merit... 31 18.4. Merit ved studieophold i udlandet... 31 19. Overflytning fra anden professionshøjskole... 31 19.1. Tidspunkt for mulig overflytning... 31 19.2. Merit ved overflytning... 31 20. Meritlæreruddannelsen... 31 20.1. Merit for dele af meritlæreruddannelsen... 32 21. Deltagelsespligt og godkendelse af moduler... 32 21.1. Modulreparation... 32 21.2. Deltagelsespligt og godkendelse af moduler for studerende under åben uddannelse... 32 22. Overgangsordninger... 32 23. Prøver i læreruddannelsen... 33 23.1. Regelgrundlag... 33 23.2. Usædvanlige forhold... 33 23.3. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 33 Side 2 af 429
23.4. Prøveformer i studieordningens fællesdel... 33 23.5. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse... 34 23.5.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve... 34 23.5.2. Ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter... 34 23.6. Eksamenssprog... 34 23.7. Hjælpemidler... 34 23.8. Særlig tilrettelæggelse af prøver... 34 23.9. Særlige prøvevilkår... 35 23.10. Anonymitet og fortrolighed... 35 24. Deltagelsespligt og mødepligt... 35 24.1. Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve... 35 24.2. Mødepligt... 35 25. Tilmelding til prøver... 36 26. Sygeprøve... 36 27. Eksamenssnyd... 37 27.1. Brug af egne og andres arbejde - plagiat... 37 27.2. Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 37 27.3. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven... 37 27.4. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering... 37 27.5. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven... 38 28. Klage... 38 28.1. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen... 38 28.2. Anke... 39 28.3. Klage over retlige forhold... 39 29. Kompetencemålsprøver... 40 29.1. Kompetencemål... 40 29.2. Delprøver, indbyrdes sammenhæng og vurdering... 40 29.3. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet... 40 29.4. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver... 41 29.5. Definition af en normalside... 41 29.6. Aflevering af skriftlige arbejder... 41 30. Prøverne i Lærerens grundfaglighed... 42 30.1. Prøven i Almen dannelse... 42 30.2. Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed... 42 31. Prøven i undervisningsfaget Billedkunst... 43 32. Prøven i undervisningsfaget Biologi... 43 33. Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin... 44 34. Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin... 44 Side 3 af 429
35. Prøven i undervisningsfaget Engelsk 1.-6. klassetrin... 45 36. Prøven i undervisningsfaget Engelsk 4.-10. klassetrin... 46 37. Prøven i undervisningsfaget Fransk... 46 38. Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi... 47 39. Prøven i undervisningsfaget Geografi... 48 40. Prøven i undervisningsfaget Historie... 48 41. Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design... 49 42. Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin... 49 43. Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin... 49 44. Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion... 50 45. Prøven i undervisningsfaget Madkundskab... 50 46. Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin... 51 47. Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin... 51 48. Prøve i undervisningsfaget Musik... 52 49. Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi... 52 50. Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag... 53 51. Prøven i undervisningsfaget Tysk... 53 52. Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III... 54 53. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 54 53.1 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 54 53.2 Prøven i professionsbachelorprojektet... 55 54. Dispensationer i forhold til kompetencemålsprøver, som afvikles i 2016/2017 på læreruddannelsen i UCC... 55 54.1. Dispensationer i undervisningsfaget idræt... 55 54.2. Dispensationer i undervisningsfaget fysik/kemi... 55 55. Dispensation... 55 56. Ikrafttrædelse... 55 B: BESTEMMELSER FOR UDDANNELSENS ENKELTE MODULER... 56 MODULBESKRIVELSER FOR INTROMODULET OG LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 56 Modulbeskrivelse for intromodulet... 56 Intromodul: At blive og at være lærer... 56 Modulbeskrivelser for lærerens grundfaglighed... 59 Præambel... 59 MODUL 1 (KLM): Dannelse i den mangfoldige skole... 59 MODUL 2 (PL1): Almen undervisningskompetence... 61 MODUL 3 (PL2): Elevens læring og udvikling... 65 MODUL 4 (PL3): Specialpædagogik... 68 MODUL 5 (PL4): Undervisning af tosprogede elever... 71 MODULBESKRIVELSER FOR UNDERVISNINGSFAG... 73 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget billedkunst... 73 Side 4 af 429
MODUL 1: Billedfaglige praksisformer... 73 MODUL 2: Visuelt kulturprojekt... 75 MODUL 3: Visuelle medier og kommunikation... 77 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget biologi... 80 MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde... 80 MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 83 MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur udvikling af elevers handlekompetence... 86 Modulbeskrivelser undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin... 89 MODUL 1: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion... 89 MODUL 2: Skriftsprogstilegnelse... 91 MODUL 3: Sprog og genrer... 94 MODUL 4: Tekstmodaliteter... 96 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin... 99 MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed... 99 MODUL 2: Literacy... 101 MODUL 3: Fiktive tekster... 103 MODUL 4: Multimodale tekster... 106 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget engelsk 1.-6./4.-10. klassetrin... 108 MODUL 1: Sprog og sprogbrug... 108 MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 110 MODUL 3a: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 1. 6. klassetrin... 113 MODUL 3b: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 4. - 10. klassetrin... 115 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget fransk... 117 MODUL 1: Interkulturel kommunikation... 117 MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog... 119 MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed... 122 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget fysik/kemi... 123 MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 123 MODUL 2: Fysik/kemi Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 126 MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi... 129 Dispensation. Modulbeskrivelser og kompetencemålsprøve for fysik/kemi... 132 MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Dispensation.... 132 MODUL 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi. Dispensation.... 135 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi. Dispensation... 138 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget geografi... 138 MODUL 1: Geografi - en verden i forandring.... 138 MODUL 2: Geografi - den nære omverden... 142 MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden... 145 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget historie... 147 Side 5 af 429
MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie... 147 MODUL 2: Historieundervisning, læring og verdens historie... 150 MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie... 152 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget håndværk og design... 154 MODUL 1: Håndværk, læring og design... 154 MODUL 2: Design, kultur og didaktik... 156 MODUL 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design... 159 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget idræt... 161 MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 161 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 163 MODUL 3a: Idrætsfaget på 1.-6. klassetrin... 165 MODUL 3b: Idrætsfaget på 4.-10. klassetrin... 166 Dispensation. Modulbeskrivelser og kompetencemålsprøve for undervisningsfaget idræt.... 168 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning (Dispensation)... 168 MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver (Dispensation)... 170 Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation)... 173 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion... 173 MODUL 1: Religion og religionsundervisning... 173 MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom... 176 MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikkereligiøse livsanskuelser... 179 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget madkundskab... 181 MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik... 181 MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik... 184 MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik.... 186 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin... 189 MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 189 MODUL 2: Matematikundervisning og geometri... 191 MODUL 3: Evaluering og stokastik... 194 MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse... 196 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget matematik 4.-10. klassetrin... 199 MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra... 199 MODUL 2: Matematikundervisning og geometri... 202 MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik... 204 MODUL 4: Evaluering og stokastik... 207 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget musik... 209 MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 209 MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 212 MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt.... 215 Side 6 af 429
Modulbeskrivelser for undervisningsfaget natur/teknologi... 218 MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen... 218 MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet... 221 MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen... 224 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget samfundsfag... 228 MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 228 MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 230 MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden... 232 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget tysk... 235 MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 235 MODUL 2: Interkulturel kommunikation... 237 MODUL 3: Tysk fagdidaktik... 240 MODULBESKRIVELSER FOR PRAKTIK... 242 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 242 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 244 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 246 MODULBESKRIVELSER FOR BACHELORPROJEKTET... 247 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 247 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 250 Arbejdsformer i modulet... 251 Modulets relation til praksis... 251 Betingelser for godkendelse af modulet... 251 Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål... 251 Forudsætninger for at læse modulet... 251 MODULBESKRIVELSER FOR SPECIALISERINGSMODULER... 251 MODULBESKRIVELSER FOR TVÆRFAGLIGE SPECIALISERINGSMODULER... 252 Tværfagligt specialiseringsmodul: Skolen Eleven Museet i et innovativt samarbejde... 252 Tværfagligt specialiseringsmodul: Læsevanskeligheder... 253 Tværfagligt specialiseringsmodul: Bevægelse i skoledagen... 255 Tværfagligt specialiseringsmodul: Undervisning i menneskerettigheder... 256 Tværfagligt specialiseringsmodul: Innovation i historie- og samfundsfagsundervisningen i udskolingen... 258 Tværfagligt specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler... 261 Tværfagligt specialiseringsmodul: Udeskole... 263 Tværfagligt specialiseringsmodul: Innovationslaboratoriet... 265 Tværfagligt specialiseringsmodul: Didactics of dialogue and reconciliation... 266 Tværfagligt specialiseringsmodul: Naturfag på tværs i udskolingen... 268 Tværfagligt specialiseringsmodul: Krop, leg og læring i indskolingen... 270 Tværfagligt specialiseringsmodul: Krop og sundhed... 272 Side 7 af 429
Tværfagligt specialiseringsmodul: Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole... 274 MODULBESKRIVELSER FOR MONOFAGLIGE SPECIALISERINGSMODULER... 276 Monofagligt specialiseringsmodul: Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis... 276 Monofagligt specialiseringsmodul: Dansk som andetsprog. At være lærer i den flersprogede storbyskole... 278 Monofagligt specialiseringsmodul: Modtagelsesklasser, dansk som andetsprog for nyankomne elever... 279 Monofagligt specialiseringsmodul: Religion i felten et rejsemodul... 281 Monofagligt specialiseringsmodul: Studierejse og et globalt interkulturelt perspektiv i historieundervisningen 283 Monofagligt specialiseringsmodul: Kriminalitet som tema i samfundsfag - Banditter i habitter og rockere med nitter... 285 Monofagligt specialiseringsmodul: Musikledelse og sammenspil i praksis... 287 Monofagligt specialiseringsmodul: Kom i dybden med litteratur... 290 Monofagligt specialiseringsmodul: Kom i dybden med sprog... 292 Monofagligt specialiseringsmodul: Begynderundervisning i engelsk... 294 Monofagligt specialiseringsmodul: Inklusion og undervisningsdifferentiering i matematik... 296 Monofagligt specialiseringsmodul: Hvad er meningen med galskaben? Friluftslivets mangfoldighed mellem oplevelse og overlevelse... 298 Monofagligt specialiseringsmodul: Svømmelæreruddannelsen. Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri... 300 MODULBESKRIVELSER FOR TVÆRPROFESSIONELLE SPECIALISERINGSMODULER... 302 Tværprofessionelt specialiseringsmodul: Minority and majority issues and questions of cultural identity - Short term program (ES 16)... 302 Tværprofessionelt specialiseringsmodul: Tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i vanskeligheder... 304 COURSES FOR EXCHANGE STUDENTS MODULBESKRIVELSER FOR ENGELSKSPROGEDE MODULER... 306 Generelt om moduler for udvekslingsstuderende/engelsksprogede moduler... 306 SÆRLIGE MODULER FOR ASTE ADVANCED SCIENCE TEACHER EDUCATION... 306 Samlet beskrivelse af ASTE 1-4 gældende for studerende på årgang 2015 og fremefter... 306 ASTE 1: Sundhed før, nu og i fremtiden... 307 ASTE 2: Bæredygtighed... 308 ASTE 3: Kerneprocesser og matematiske modeller... 309 ASTE 4:Teknologi og levevilkår... 310 Samlet oversigt over færdigheds- og vidensmål i ovenstående fire tværfaglige ASTE-moduler... 312 ASTE1: Sundhed chance eller risiko?... 316 ASTE2: Bæredygtighed fødevarer og energi... 319 ASTE3: Energi og klima... 322 ASTE4: Naturens terningespil... 325 MATEMATIK 4.-10. KLASSETRIN. MODUL 3 ASTE: Elever med særlige behov og stokastik... 327 MATEMATIK 4.-10. KLASSETRIN. MODUL 4 ASTE: Evaluering og modellering i matematik... 330 SÆRLIGE MODULER FOR FUTURE CLASSROOM TEACHER... 332 Modulbeskrivelse for intromodulet Future Classroom Teacher... 332 Intromodul: At blive og at være lærer. Future Classroom Teacher... 332 Modulbeskrivelser for Lærerens Grundfaglighed Future Classroom Teacher... 336 Side 8 af 429
MODUL 1 (KLM): Dannelse i den mangfoldige skole Future Classroom Teacher... 336 MODUL 2 (PL1): Almen undervisningskompetence - Future Classroom Teacher... 338 MODUL 3 (PL2): Elevens læring og udvikling Future Classroom Teacher... 340 Modulbeskrivelser for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin - Future Classroom Teacher... 342 MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed - Future Classroom Teacher... 342 MODUL 2: Literacy - Future Classroom Teacher... 345 MODUL 3: Fiktive tekster - Future Classroom Teacher... 347 MODUL 4: Multimodale tekster - Future Classroom Teacher... 350 MODULBESKRIVELSER FOR KOMPRIMEREDE FAGMODULER... 352 Billedkunst... 352 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 352 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 354 Dansk 1. - 6. klassetrin... 356 Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed... 356 Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier... 358 Dansk 4. 10. klassetrin... 360 Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling... 360 Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen... 362 Engelsk... 363 Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse... 363 Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse... 364 Fransk... 366 Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog... 366 Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed... 367 Håndværk og design... 369 Komprimeret fagmodul 1: Håndværk og design... 369 Komprimeret fagmodul 2: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design... 371 KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag... 373 Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag (tværfagligt)... 373 Komprimeret fagmodul 2: Historie (hvis forløbet starter med det tværfaglige komprimerede fagmodul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag)... 376 Komprimeret fagmodul 1: Historiebrug, historieundervisning og verdens historie... 378 Komprimeret fagmodul 2: Historiefortolkning, historieformidling og verdens historie... 381 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion (hvis forløbet starter med det tværfaglige komprimerede fagmodul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag)... 384 Komprimeret fagmodul 1: Kristendomskundskab/religion 1... 386 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion 2... 388 Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund samfundsfag (hvis forløbet starter med det tværfaglige komprimerede fagmodul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag)... 390 Matematik 1. 6. klassetrin... 393 Side 9 af 429
Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, 1.-6. klassetrin... 393 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, 1.-6. klassetrin... 395 Matematik 4. 10. klassetrin... 398 Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, 4.-10. klassetrin... 398 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, 4.-10. klasse... 401 Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi... 404 Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning... 404 Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi... 407 Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring... 410 Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen.... 413 Natur/teknologi... 416 Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknologiundervisning.... 416 Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknologiundervisningen... 418 Tysk... 419 Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer... 419 Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser... 421 KURSUSBESKRIVELSER FOR FRIVILLIGE KURSER... 423 Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik... 423 Kursusbeskrivelse: Færdselslære... 424 Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 425 Kursusbeskrivelse: Uddannelse og job... 426 Kursusbeskrivelse: Det praktisk-musiske fagområde... 427 A. GENERELLE BESTEMMELSER FOR LÆRERUDDANNELSEN I UCC 1. Læreruddannelsen i UCC Professionshøjskolen UCC udbyder læreruddannelse på Campus Carlsberg i København og på Bornholm. Indholdet af uddannelsen er det samme på de to uddannelsessteder, dog kan der være forskel på, hvilke fag og moduler der udbydes. For gør en del særlige forhold sig gældende, og disse er beskrevet løbende i studieordningen under de relevante afsnit. På læreruddannelsen i UCC lægger vi vægt på at uddanne lærere, der igennem uddannelsen bliver forberedt på lærerprofessionen. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores praktikskoler, både om de tre særlige praktikmoduler og om praksissamarbejde i de øvrige moduler i læreruddannelsen. Vi prioriterer, at de studerende har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget studieforløb og kan tone deres uddannelse, så de får en lærerprofil, der matcher deres ønsker og skolens behov. I UCC udbyder og opretter vi alle læreruddannelsens fag. Den studerende skal ud over valg af undervisningsfag også vælge tre specialiseringsmoduler. Der er tre kategorier af specialiseringsmoduler: monofaglige moduler, tværfaglige moduler og tværprofessionelle moduler. Monofaglige moduler giver mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for et undervisningsfag eller inden for et område af lærerens grundfaglighed (fx specialundervisning eller undervisning af tosprogede). Tværfaglige moduler giver mulighed for fordybelse på tværs af fagområder (fx internationalisering) og tværprofessionelle moduler for at rette blikket mod samarbejde med andre professioner, fx samarbejdet med pædagoger i skolen. Desuden udbyder vi to særlige profiler: ASTE (advanced science teacher eduction) og Future Classroom Teacher Side 10 af 429
Vi har valgt en struktur, hvor den studerende på de første tre semestre følger et hold. Det er for at sikre en fokuseret introduktion til uddannelsen, professionen, studiekulturen og samarbejdet med medstuderende. Fra fjerde semester sammensætter den studerende i højere grad selv sit studieforløb, dog sådan, at uddannelsen anbefaler en bestemt rækkefølge på fag og moduler. UCC arbejder sammen med en række uddannelsesinstitutioner både i ind- og udland, og det betyder fx, at studerende på læreruddannelsen har mulighed for at læse et semester af uddannelsen i udlandet. Velkommen på læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Ledelsen 2. Studieordningens opbygning Denne studieordning har to hoveddele: en del som indeholder de generelle bestemmelser og en del, som indeholder bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler. Hoveddel A: Generelle bestemmelser for læreruddannelsen i UCC Hoveddel A med de generelle bestemmelser består af to dele: 1. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder lokale regler om læreruddannelsen. Studieordningens institutionsdel udgøres af kapitel 1-22 2. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om - Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. - Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve - Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. - Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Studieordningens fællesdel udgøres af kapitel 23-56 Hoveddel B: Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler: - Modulbeskrivelser for lærerens grundfaglighed og intromodulet - Modulbeskrivelser for undervisningsfagene - Modulbeskrivelser for praktik - Modulbeskrivelser for bachelorprojektet - Modulbeskrivelser for frivillige kurser - Modulbeskrivelser for specialiseringsmoduler - Modulbeskrivelser for engelsksprogede moduler - Særlige moduler for ASTE - Særlige moduler for Future Classroom Teacher - Modulbeskrivelser for komprimerede fagmoduler Nogle moduler i hoveddel B er nationalt udarbejdet, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet. Af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 6 fremgår krav til studieordningens indhold. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015 3. Fagene i læreruddannelsen Lærerens grundfaglighed 60-80 ECTS-point Almen dannelse: Undervisningsfag 120-140 ECTS-point Praktik 30 ECTS-point Bachelorprojekt 20 ECTS-point Billedkunst Praktik I: Bachelorprojekt Side 11 af 429
- Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole. (KLM) Pædagogik og lærerfaglighed: Modul 2: Almen undervisningskompetence (PL1) Modul 3: Elevens læring og udvikling (PL2) Modul 4: Specialpædagogik (PL3) Modul 5: Undervisning af tosprogede elever (PL4) Biologi Dansk, 1.-6. klassetrin Dansk, 4.-10. klassetrin Engelsk (1.-6./4.-10. kl.) Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Håndværk og design Idræt (1.-6./4.-10. kl.) Kristendomskundskab/religion Madkundskab Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik, 4.-10. klassetrin Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Praktikniveau 1 Praktik II: Praktikniveau 2 Praktik III: Praktikniveau 3 Læreruddannelsen i UCC udbyder alle undervisningsfag. Alle moduler i uddannelsen svarer til 10 ECTS-point. Se afsnittet Om ECTS-point nedenfor. Til fagene dansk og matematik (1.-6. klassetrin eller 4.-10. klassetrin) hører fire basismoduler, mens der til alle øvrige undervisningsfag hører tre basismoduler. For at blive indstillet til kompetencemålsprøve i et fag, skal de til faget hørende basismoduler være godkendt. Som første undervisningsfag udbydes dansk, matematik og engelsk. Alle tre fag udbydes både på 1.-6. og 4.-10. klassetrin. Den studerende kan erhverve sig undervisningskompetence i begge aldersspecialiseringer (1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin) i engelsk og idræt ved bestået kompetencemålsprøve i begge aldersspecialiseringer. Har den studerende valgt engelsk som første undervisningsfag, forventes det, at den studerende vælger et monofagligt specialiseringsmodul i undervisningsfaget eller endnu et basismodul 3 i faget (dobbelt aldersspecialisering) i umiddelbar forlængelse af basismodul 1-3. Forudsætning af indstilling til kompetencemålsprøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab er både godkendt intromodul og basismodul til KLM. 3.1. Om ECTS-point ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et undervisningsfag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, den studerende må påregne for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS-point svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år dvs. ca. 1650 arbejdstimer. Side 12 af 429
4. Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin lærerfaglige profil. Dog har studiet en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag, og der tilstræbes en kobling mellem moduler i løbet af uddannelsen. Forkortelser anvendt i nedenstående skematiske opstilling: UV: undervisningsfag LG: lærerens grundfaglighed BA: bachelorprojektet KLM: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab PL: pædagogik og lærerfaglighed PR: praktik SPEC: specialiseringsmodul På studieordningssitet på Portalen findes grafisk model, der illustrerer tilrettelæggelse af studiet over en årrække. 4.1. Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Sommeroptag 2015 og frem 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem UV1 (1) UV1 (2) UV1 (3) UV1 (4) SPEC BA1 PL3/4 BA2 Intro (LG & BA) UV2 (1) PL1 UV2 (2) UV2 (3) PL3/4 SPEC PR3 KLM/PL2 KLM/PL2 PR1 SPEC UV3 (1) PR2 UV3 (2) UV3 (3) Hold-sammenhænge: 1. semester: UV1, KLM/PL2 og intro kobles 2. semester: UV1 og KLM/PL2 kobles 3. semester: UV1, PL1 og PR1 kobles 6. semester: PR2/BA1 dannes ud fra UV2. PR2 og BA1 har samme undervisere. 6./7. semester: PL3/PL4 dannes ud fra UV3 8. semester: UV3 og PR3 kobles Side 13 af 429
4.2. Generelt anbefalet tilrettelæggelse af studiet for studerende, som er optaget på studiet fra Vinteroptag 2016 og frem 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6. sem 7. sem 8. sem UV1 (1) UV1 (2) UV1 (3) UV1 (4) SPEC BA1 SPEC BA2 UV2 (1) PR1 UV2 (2) UV2 (3) PR2 PL3 PR3 SPEC Intro (LG & BA) PL1 KLM UV3 (1) PL2 UV3 (2) UV3 (3) PL4 Sammenlæsning med andre optag/årgange: Praktik 2 & 3 læses med sommeroptag 2015 (etc.) Undervisningsfag 2 læses med sommeroptag 2015 (etc.) Undervisningsfag 3 læses med sommeroptag 2015 (etc.) 5. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2016 (etc). OBS! Vinteroptag har praktikmodul, det har sommeroptag ikke! 7. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2017 (etc). OBS! Vinteroptag har praktikmodul, det har sommeroptag ikke! 8. semester: specialiseringsmodul læses evt. med sommeroptag 2016 (etc). Hold-sammenhænge: 1. semester: UV1, KLM/PL2 og intro kobles 2. semester: UV1 og KLM/PL2 kobles 3. semester: UV1, PL1 og PR1 kobles 6. semester: PR2/BA1 dannes ud fra UV2 6./7. semester: PL3/PL4 dannes ud fra UV3 8. semester: UV3 og PR3 kobles 4.3. Strukturmodel for De studerende på Bornholm følger den anbefalede generelle model for gennemførelse af læreruddannelsen. Uddannelsen gennemføres delvist net-baseret, og det betyder at for udvalgte moduler gælder bestemmelserne for net-uddannelsen som er beskrevet nedenfor. 5. Den netbaserede læreruddannelse Læreruddannelsen i UCC udbyder læreruddannelse som en delvist netbaseret uddannelse. Den netbaserede læreruddannelse har samme indhold og omfang som den ordinære læreruddannelse på 4 år, men adskiller sig ved at undervisning og vejledning er tilrettelagt dels som fysisk indkald og dels som netbaseret synkron/asynkron undervisning (virtuelt indkald og netundervisning). Den netbaserede uddannelse kan også læses af meritstuderende eller enkeltfagsstuderende. 5.1. Fysisk indkald - Der er fysisk indkald 4 gange pr. modul i hvert semester. - Undervisningen ved fysisk indkald er skemalagt enten fredag kl. 12-18, lørdag kl. 09.30-13.30 eller 14.00-17.30. Side 14 af 429
5.2. Virtuelt indkald Et virtuelt indkald betyder, at alle studerende er til stede virtuelt på samme tidspunkt (synkront). Indholdet i et virtuelt indkald kan være undervisning, vejledning i grupper eller individuelt, studiegruppearbejde m.m. Der er virtuelt indkald 4-5 gange pr. semester pr. modul, tirsdag eller onsdag aften kl. 18.00-21.00. I dokumentet Vejledning i brugen af Adobe Connect ved virtuelle indkald findes nærmere information om det virtuelle indkald samt beskrivelse af forventninger til den studerende. Dokumentet findes på Portalen. 5. 3. Netbaseret undervisning I tiden imellem de fysiske indkald og de virtuelle indkald foregår netbaseret undervisning (asynkront). Undervisningen er opdelt i netundervisning, som fordeler sig hen over de enkelte moduler. Netundervisningen følger temaerne/emnerne i fagene og lægger bl.a. op til faglige diskussioner, gruppearbejde mv. 5.4. Struktur Den ordinære netuddannelse følger strukturmodellen for den almindelige læreruddannelse. Den studerende på ordinær uddannelse skal vælge tre undervisningsfag. Undervisningsfag 1 er altid dansk eller matematik (1.-6. klassetrin eller 4.-10. klassetrin). Som undervisningsfag 2 og 3 kan den studerende vælge alle undervisningsfag, men kun nogle undervisningsfag udbydes som netbaserede. Vælger den studerende undervisningsfag som ikke udbydes netbaseret som undervisningsfag 2 og 3, følger han/hun den almindelige (ordinære) læreruddannelse med skemalægning i dagtimerne. Den studerende på NetLU har således mulighed for at vælge fag på den ordinære læreruddannelse. Der er 3 praktikperioder i uddannelsen af 6 uger, hvor den studerende er i praktik på en folkeskole i dagtimerne. Praktik i skolen er således ikke net-baseret. 5.5. Særligt vedr. mødepligt på den netbaserede uddannelse Der er 75% mødepligt til de fysiske indkald i den netbaserede læreruddannelse. Mødepligten opgøres separat for hvert modul. Hvis den studerende har fravær på mere end 25%, skal han/hun skrive en reparationsopgave for at få modulet godkendt. Reparationsopgaven er en skriftlig opgave på 10 normalsider. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt fraværet er på mere end 50%, kan modulet ikke godkendes. Ovenstående vilkår gælder alle moduler i den netbaserede uddannelse. Der er fuld mødepligt i praktik. Der kan ikke søges dispensation fra mødepligt i praktik. 6. Studieaktivitet - studieaktivitetsmodellen (Afsnittet er nationalt udarbejdet) I alle moduler indgår 65/70 lektioner, hvor underviseren er til stede sammen med de studerende. Totalt indgår i læreruddannelsen i UCC 275 arbejdstimer for den studerende i hvert modul. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, hvilket svarer til fire års fuldtidsstudium. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. I alle uddannelsens moduler angives et minimum af studieaktiviteter, som indgår i modulet samt en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter hen over modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point inklusiv evaluering og kompetencemålsprøver. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Den synliggør, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Side 15 af 429
Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktikundervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde, arbejde med portfolio Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (observation, møder etc) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, felt- og studieture Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. På UCCs hjemmeside og på Portalen findes generaliserede studieaktivitetsmodeller for henholdsvis undervisningsfag/lærernes grundfaglighed og praktik. 6.1. Studieforberedelse i august og januar Af studieårskalenderen fremgår, at der er Studieforberedelse i august og januar, hvor der ikke er undervisning. Underviseren på det enkelte modul lægger en tidlig velkomstbesked til sit hold i studiezonen, hvor de studerende får angivet på hvilken måde, de kan forberede sig. Eksempelvis anbefales 1-2 grundbøger og underviseren beskriver, hvilke kapitler der forventes læst. Der kan også være tale om beskrivelse af aktiviteter, som kan hjælpe den studerende i forberedelsen til modulet (praktiske øvelser, observationer m.m.) Studieforberedelsen svarer til 10-15 timers studiearbejde pr. modul Studieforberedelsen indeholder ikke obligatoriske elementer, og den tager ikke udgangspunkt i studiegruppearbejde. Formålet med studieforberedelsen er - At de studerende øger deres samlede studieaktivitet - At signalere, at studietiden rækker ud over undervisningsugerne Side 16 af 429
- At studieaktivteten fordeles mere ligeligt over semesteret - At de studerende har mulighed for at møde forberedte til modulstart 7. Praktikvirksomhed og andre relationer til praksis (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015, 11-13;19) 7.1. Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem Læreruddannelsen UCC og skolerne om læreruddannelse: - Praktik. Samarbejde om faget praktik. Praktik er i Læreruddannelsen UCC opdelt i 3 moduler à 10 ECTS-point svarende til de tre praktikniveauer. - Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på Læreruddannelsen UCC og lærere, elever og ledelse på de praktikskoler, de studerende er tilknyttet. Samarbejdet foregår i relation til moduler i undervisningsfag eller i pædagogik og lærerfaglighed. 7.2. Samspillet mellem praktikfaget og de øvrige fag Relationen mellem praktikfaget og de øvrige fag kan illustreres som en spiral, hvor de erfaringer og kompetencer, den studerende opnår i arbejdet med fagene på det ene semester, anvendes videre i den studerendes læreproces i forhold til fagene på næste semester. Praktikfaget har som alle andre fag i læreruddannelsen både videns- og færdighedsmål. Indholdet i undervisningen i Lærerens grundfaglighed og i undervisningsfagene bidrager især til vidensmålene i praktikfaget. Måderne at gennemføre undervisning på i disse fag og analyse af undervisningsformerne kan bidrage til færdighedsmålene. I praktikmodulets undervisning på uddannelsesinstitutionen og i praktikskolernes måde at tilrettelægge praktikken på aktualiseres og uddybes de relevante færdigheds og - vidensområder. Praktikteamet udarbejder informationsmaterialer vedr. praktikvirksomhed. I disse beskrives og eksemplificeres formelle rammer og indhold for to typer samarbejde mellem læreruddannelsen i UCC og skolerne. Materialerne findes på Portalen og på ucc.dk. 7.3. Andre relationer til praksis Fagene på læreruddannelsen kan i de enkelte moduler samarbejde med andre i praksisfeltet end praktikskoler. Det kan være andre skoler end de godkendte praktikskoler og det kan være museer, skoletjenester, forskellige samfundsinstitutioner mm. 7.4. Praktikskoler og praktikskolernes uddannelsesplaner Formelt udpeger kommunerne de skoler, som kan blive praktikskoler Derpå godkender Læreruddannelsen UCC skolerne på baggrund af deres uddannelsesplan for de tre praktikniveauer. Praktikskolerne tilknyttet Professionshøjskolen UCC vil oftest være placeret i kommuner inden for hovedstadsregionen. Den studerende kan ikke komme i praktik på en skole, hvor han/hun har et ansættelsesforhold eller tætte relationer til ansatte eller elever. 7.5. Krav til praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen offentliggøres på skolens hjemmeside. Da alle grundoplysninger allerede findes i skoleporten/på hjemmesiden laves evt. kun link til kontaktoplysningerne. Til uddannelsesplanen tilføjes: - Navn samt kontaktoplysninger på praktikvirksomhedsansvarlig/praktikkoordinator - Navn på den professionshøjskole/læreruddannelse, som skolen samarbejder med. Skolen beskriver sin kultur og sit særkende som uddannelsessted, hvor det tydeliggøres, hvad netop denne skole kan tilbyde som uddannelsessted. Følgende punkter kan indgå: - Hvilket særligt uddannelsessted, møder de studerende? - Skolens aktuelle indsatsområder og hvordan kan studerende inddrages? - Hvilke muligheder for samarbejder med læreruddannelsen og studerende tilbyder skolen? - Forventninger til de forskellige parter - Hvordan evaluerer man praktikforløb på skolen? - Hvilke former for praksissamarbejde er skolen interesseret i /kan skolen tilbyde/ønsker skolen at være med til at udvikle? Til kompetencemålene for praktikfaget tilføjes en kort beskrivelse af skolens/teamets/praktiklærerens indsats i forhold til dem. Side 17 af 429
Skolen formulerer, hvilke muligheder og rammer skolen stiller til rådighed for de studerendes arbejde med færdigheds- og vidensmålene på praktikfagets tre niveauer, således at de studerende kan opfylde kompetencemålene for henholdsvis praktikniveau I, II og III. 7.6. Praktik i grupper På alle tre praktikniveauer skal de studerende planlægge, gennemføre og evaluere praktik i samarbejde med medstuderende. At gennemføre praktik på en praktikskole har også det formål at træne de studerende i teamsamarbejde som lærer. Praktik på en praktikskole gennemføres derfor så vidt muligt i praktikgrupper: - Praktikniveau I praktikgrupper på fire studerende - Praktikniveau II praktikgrupper på tre studerende - Praktikniveau III praktikgrupper på to studerende 7.7. Praktik i udlandet Praktikniveau II evt. III kan tages på en skole i udlandet, der er godkendt til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende kan kun tage én praktik i udlandet i løbet af sin læreruddannelse. Undtaget herfra er studerende fra Færøerne og Grønland. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i marts/april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik i udlandet i det efterfølgende studieår samt angive konkret praktikønske. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Kun studerende, der følger studiet planmæssigt, kan få en praktikplads i udlandet. Mulige praktikskoler i udlandet, som læreruddannelsen UCC samarbejder med, kan ses på Portalen under praktik. Der er et begrænset antal praktikpladser i udlandet. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og praktikskolen i udlandet. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen UCC på samme tidspunkt og samme sted, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer, og der er ekstern censur. 7.8. Praktik på en efterskole i Danmark Praktikniveau II eller III kan tages på en efterskole i Danmark, der har lavet en uddannelsesplan og dermed kan godkendes til at modtage praktikanter fra læreruddannelsen UCC. Den studerende skal selv tage kontakt til den efterskole, han eller hun ønsker at tage ophold på, og afklare om skolen vil og kan modtage en praktikant i den ønskede periode. Den studerende skal ved praktiktilmeldingen i marts/april angive i praktikportalen, at han/hun ønsker at komme i praktik på en efterskole i det efterfølgende studieår samt angive navnet på den efterskole, han/hun ønsker at tage ophold på. Den studerende vil få svar på sin ansøgning om praktiksted i august. Det er et krav, at efterskolen enten har lavet en uddannelsesplan eller udarbejder en sådan, inden den studerende kommer i praktik på efterskolen. Den studerende følger det praktikmodul, der er knyttet til det aktuelle undervisningsfag, og indstilles til kompetencemålsprøven af både læreruddannelsen og efterskolen. Kompetencemålsprøven afvikles på læreruddannelsen på samme tidspunkt, som de øvrige studerende på praktikmodulet er til prøve. Den til praktikmodulet knyttede UCC-underviser og praktiklæreren fra efterskolen eller alternativt en praktiklærer fra en af UCCs praktikskoler er eksaminatorer. Der er ekstern censur. 7.9. Studieaktivitetsmodel og praktik Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af de forskellige parter anvendes nedenstående Studieaktivitetsmodel. Et praktikmodul består som alle andre moduler af 275 arbejdstimer for de studerende Den studerende bruger 50 arbejdstimer på praktikundervisning på læreruddannelsen og på udarbejdelse af praktikopgave og eksamen. 225 arbejdstimer anvendes på praktikskolen. Disse arbejdstimer vil på de fleste godkendte praktikskoler fordeles på nedenstående måde: Kategori 1: De studerende arbejder her sammen med en praktiklærer og udfører opgaver initieret af praktiklæreren. Hos UCC forventes det, at den studerende underviser ca. 3 lektioner om dagen = 90 lektioner/ 67,5 timer pr. praktikperiode. Desuden forbereder og efterbehandler de studerende og praktiklærerne en del af undervisningen sammen. Dertil kommer løsning af andre læreropgaver. Alt i alt en arbejdsbelastning for de studerende på ca. 110 timer. Side 18 af 429
Kategori 2: De studerende arbejder uden praktiklærer, men med læreropgaver initieret af praktiklæreren/skolen fx forberedelse og efterbehandling af undervisning og vejledning, skole-hjemsamarbejde mm. I alt ca. 50 timer Kategori 3: De studerende arbejder uden praktiklærer fx med at dygtiggøre sig på eget initiativ for at kunne løse læreropgaven. I alt ca. 50 timer Kategori 4: De studerende får vejledning af praktiklærer eller andre ressourcepersoner på skolen. I alt ca. 15 timer - I kategori 1 og 2 agerer den studerende som "lærer" - I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl. - I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer Studerende og praktiklærer/team forbereder fælles Undervisning af klasse samt udførelse af andre læreropgaver Fælles efterbehandling 1 2 Praktikgruppe udarbejder undervisningsplaner ud fra fastlagt årsplan og tilrettelægger undervisning Praktikgruppe efterbehandler og forbereder spørgsmål til vejlederne Observation Forberedelse af andre læreropgaver Vejledning med UC-underviser og praktiklærer, hvor den studerende har sat dagsordenen Praktiklærer observerer studerende ud fra fokuspunkter, som er formuleret af den studerende 4 3 Den studerende arbejder med selvstændig opkvalificering fagligt eller didaktisk De studerende udarbejder fokusområder, som de beder praktiklærer observere og vejlede på baggrund af. 8. Adgang til moduler i undervisningsfag (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015, 16 og bilag 6) Den studerende har adgang til moduler i et undervisningsfag, når han/hun i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsen, bilag 6. Såfremt der er yderligere forudsætninger for at læse det enkelte modul fremgår det af modulbeskrivelsen. Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, er det muligt efter optagelse på studiet - hvis den studerende opfylder betingelserne i GS-bekendtgørelsen at opfylde adgangskravene gennem gymnasial supplering. Har den studerende ikke bestået de relevante fag på det krævede niveau, men har han/hun på anden vis erhvervet sig kompetencer, som kan sidestilles med de formelle krav, kan den studerende søge individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering søges gennem studievejledningen. Krav til og procedure for ansøgningen fremgår af beskrivelse på studievejledningens site på Portalen. Såfremt der er begrænsning i adgangen til et modul, vil det fremgå af den pågældende modulbeskrivelse. Side 19 af 429