Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Relaterede dokumenter
Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer

GOI typologiens anvendelsesmuligheder. Med fokus på beskyttelse af overfladevand og økosystemer i relation til vand- og naturplaner

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

Udpegning af kritiske deloplande. for nitratbelastning af økosystemer via grundvandsforekomster

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

Ny udbygget grundvandsovervågning i Danmark Beskyttelse af drikkevand og økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Opskalering og potentiale for implementering

NYT KILDEPLADSOMRÅDE I NÆRHED AF EU HABITAT OMRÅDE - METODER TIL KONSEKVENSVURDERING

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

MODELLERING AF INTERAKTIONEN MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Modelanvendelser og begrænsninger

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Velkomst og introduktion til NiCA

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Nitrat i grundvand og umættet zone

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Videreudvikling af ådalstypologi. - Grundvand- Overfladevand Interaktion (GOI)

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

3. møde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 13. juni 2008 fra 9-13 hos GEUS, Århus

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

Nitrat retentionskortlægningen

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

NOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Grundvand - tekniske kommentarer

Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi - Initiativ 6.1 om Fælles data om terræn, klima og vand

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

FRA OPLAND TIL SØER OG VANDLØB: UDVEKSLING AF GRUNDVAND OG NÆRINGSSTOFFER OG BETYDNINGEN AF RANDZONER

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Administrationsgrundlag - GKO

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om retentionsforhold i vandløbsnære områder

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Projektbeskrivelse 12. juni 2008

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca hos GEUS, Århus

Transkript:

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion 27/1-09 på Schæffergården

Formål At give en præsentation af GOI typologiens opbygning og koncepter At give en praktisk vejledning i GOI kortlægning At give en oversigt over typologiens anvendelsesmuligheder i forbindelse med vurdering af grundvandets kvantitative og kemiske tilstand baseret på miljømål om god økologisk og kemisk tilstand i tilknyttede akvatiske og afhængige terrestriske økosystemer At give en status for og eksempler på dokumenterede og potentielle anvendelsesmuligheder

Indhold 1. Indledning om formål, baggrund i VRD, GVD og HD, vidensbehov og projektorganisation 2. GOI typologiens opbygning og koncepter 3. Vejledning i GOI kortlægning 4. Status for GOI typologiens anvendelsesmuligheder 5. Dokumenteret anvendelig 6. Potentielt anvendelig 7. Konklusion

2. GOI typologien Hierarkisk opbygning Klassifikationskriterier Styrende forhold

Landskabstype (Oplandsskala) Ådalstype (Strækningsskala) Strømningstype (Lokal skala)

3. Vejledning i GOI kortlægning På de tre skalaer gennemgås Anvendte metoder Relevante data Korttyper Konceptuelle analyser

4. Status for GOI typologiens anvendelighed Kvantitativ tilstand Afsnit Problemstilling Dokumenteret anvendelig Potentielt anvendelig 5.1 Konceptuel vurdering af GVFs udveksling med ådalsmagasiner og vandløb x 6.1 Kvantificering af GVFs udveksling med ådalsmagasiner og vandløb x 5.2 Konceptuel vurdering af fordeling af strømningsveje gennem ådal x 6.2 Kvantificering af fordeling af strømningsveje gennem ådal x 5.3 Konceptuel vurdering af vandindvindings påvirkning af afhængige terrestriske økosystemer x 6.3 Kvantificering af vandindvindings påvirkning af afhængige terrestriske økosystemer x 5.4 Konceptuel vurdering af vandindvindings påvirkning af tilknyttede vandløb x 6.4 Kvantificering af vandindvindings påvirkning af tilknyttede vandløb x 6.5 Konceptuel vurdering af GVFs kvantitative tilstand baseret på tilstand i tilknyttede vandløb og/eller afhængige terrestriske økosystemer x 6.6 Optimering og integration af kvantitativ overvågning af grundvand og overfladevand x

4. Status for GOI typologiens anvendelighed Kemisk tilstand Afsnit Problemstilling Dokumenteret anvendelig Potentielt anvendelig 6.7 Konceptuel vurdering af fortynding og nedbrydning mellem grundvand og overfladevand i vandløbsoplande x 6.8 Kvantificering af fortynding og nedbrydning mellem grundvand og overfladevand i vandløbsoplande x 5.5 Konceptuel vurdering af nedbrydning af forurening i ådalsmagasiner x x 6.9 Kvantificering af nedbrydning af forurening i ådalsmagasiner i forhold til samlet fortynding og nedbrydning mellem grundvand og overfladevand i vandløbsoplande x 6.10 Konceptuel udpegning af kritiske deloplande for udvaskning af forurening i forhold til opnåelse af miljømål om god økologisk og kemisk tilstand i overfladevand x 6.11 Kvantitativ udpegning af kritiske deloplande for udvaskning af forurening i forhold til opnåelse af miljømål om god økologisk og kemisk tilstand i overfladevand x 6.12 Konceptuel vurdering af GVFs kemiske tilstand og tærskelværdier baseret på miljømål om god tilstand i tilknyttede akvatiske og afhængige terrestriske økosystemer x 6.13 Kvantitativ fastsættelse af GVFs kemiske tilstand og tærskelværdier baseret på miljømål om god tilstand i tilknyttede akvatiske og afhængige terrestriske økosystemer x 6.14 Optimering og integration af kemisk overvågning af grundvand og overfladevand x

5. Dokumenteret anvendelig Konceptuel systemforståelse Eksempler Henvisning til praktiske kortlægningsmetoder

Konceptuel vurdering af GVFs udveksling med ådalsmagasiner og vandløb Ådalstyper i Odense Å oplandet

Konceptuel vurdering af GVFs udveksling med ådalsmagasiner og vandløb Odense Å oplandet Kan potentielt anvendes til en konceptuel vurdering af vandindvindings påvirkning af afhængige akvatiske og terrestriske økosystemer

Konceptuel vurdering af GVFs udveksling med ådalsmagasiner og vandløb - Åkær Å oplandet

Konceptuel vurdering af fordeling af strømningsveje gennem ådal Konceptuel vurdering af nedbrydning af forurening i ådalsmagasiner Nitrat Strømningsvej Organisk indhold i ådalsmagasin (%) Q 1 og Q 3 < 3 > 3 Nitrat reduktionskapacitet (%) 0 ~ 100 Q 2 ~ 50 Q 4 0

Åkær Å - øvre løb 4L Q1 Q4

Åkær Å - midterste løb Q4 Q1 7L

Åkær Å - nedre løb Q2 Q1 = op til 50 1

1 Nedre løb Kan anvendes til at prioritere naturgenopretningsprojekter Q1 Q2 = omkring 50

6. Potentielt anvendelig Konceptuel systemforståelse Anvendelse i kombination med andre metoder Eksempler på forskningsprojekter Yderligere nødvendig testning

Konceptuel udpegning af kritiske deloplande for udvaskning af nitrat til overfladevand Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen. Nitratmålinger i væld, kilder, grøfter, dræn og vandløb i december 2008.

Foreløbig tolkning Hydrologisk Responsenhed 2 og 3 (GVF helt dækket af tykt morænelag) ½ skov og ½ landbrug < 20 mg/l nitrat

Foreløbig tolkning Hydrologisk Responsenhed 4, 5 og 6 (GVF helt / delvist dækket af tyndt lag moræne) Hovedsageligt landbrug 10-50 mg/l nitrat

Foreløbig tolkning Hydrologisk Responsenhed 1, 7 og 8 (GVF fri / ikke dækket) Landbrug 50-100 mg/l nitrat (Kilder, væld, grøfter og dræn)

Foreløbig tolkning Hydrologisk Responsenhed 1, 7 og 8 (GVF ikke dækket) Kan potentielt anvendes til at: Identificere en beskyttelsesstrategi for afhængige akvatiske og terrestriske økosystemer Landbrug Prioritere naturgenopretningsprojekter 50-100 mg/l nitrat (I kilder, væld, grøfter og dræn) Men det kræver yderligere testning!!!

Kvantificering af vandindvindings påvirkning af tilknyttede vandløb Regional model (grid 25 m) kvantificerer påvirkninger på 100-200 m skala Geologiske lag i ådalen er aggregeret til vertikale bulk hydrauliske ledningsevner Indledende GOI kortlægning og håndboringer giver en enestående forbedring af forståelsen Jensen, J.B. et al. (2007): Modellering af interaktionen mellem grundvand og overfladevand, ATV.

Kvantificering af vandindvindings påvirkning af terrestriske økosystemer Simonsen, M.N. og Johansen, O.M. (2007): Detailmodellering og vurdering af vandindvindingsrelaterede konsekvenser for sårbart vådområde. Anvendelse og test af simple feltmetoder. Specialerapport fra AAU. Lokal model (grid 5 m) kvantificerer påvirkninger på 5-20 m skala. Udbredelsen af tørve- og gytjelag er meget styrende for strømningsmønstret

Kvantificering af fordeling af strømningsveje gennem ådal Q 2 Q 4 Q 1 Bismo, M. og Rasmussen, S.H. (2007): Konsekvensvurdering af vandindvinding i Volsted Plantage. Dynamisk grundvandsmodellering af de hydrologiske forhold i et nærliggende rigkær. Kandidatopgave fra AAU.

Projektorganisation Projektgruppe (GEUS) Mette Dahl (projektleder) Klaus Hinsby Bertel Nilsson Jens Chr. Refsgaard Lars Troldborg Lærke Thorling Følgegruppe Martin Skriver, BLST (formand) Lars Kjellerup Larsen, BLST Jens Asger Andersen, MC Roskilde Ellen Langfrits, MC Ringkøbing Jette Vindum, Kolding Kommune Rasmus Ejrnæs, AU, DMU