Fagprøve kontor med speciale IT-administration og web-design

Fagprøve kontor med speciale IT-administration og web-design Projekt: -skal din musik i radioen? www.cyberhus.dk/cybervox Emnet indeholder del-elementer fra: Online kommunikation og markedsføring Udarbejdelse af hjemmeside til internettet Markedsføringstiltag Navn: Christian Sten Olsen Firma: Cyberhus Kontaktperson: Erroll Marshall Skole: Århus Købmandsskole, AABC, Sønderhøj 28, 8260 Viby Uddannelse: Kontor med speciale, Hold 43 Vejleder: Elsebeth Petersen

Indholdsfortegnelse Indledning 3 3 Det sociale netværk og Online community 3 Det sociale netværk. 3 Online Comunnity 4 Cyberhus 5 Web-udvikling 5 Web-design 6 Web-platform 6 Open Source 6 Copyright 7 KODA 7 Creative Commons 7 Drupal 9 CMS 9 Målgruppe 10 Behov 11 Maslows behovs pyramide 11 s design-fase 12 Adobe Flash 14 CSS 15 Konklusion 16 Kildefortegnelse 17 Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 2

Indledning Ingen ved med 100 % sikkerhed, hvorfor man får en psykisk sygdom. Nogle forhold øger risikoen for psykisk sygdom. 1 En række patienthistorier viser eksempler på musikkens helbredende virkning, både hvad angår psykiske og fysiske lidelser. 2 Kort sagt: Man har fundet ud af, at musik indeholder en helbredende virkning hos patienter. er en online-radio, der skal give mulighed for at lytte til -og komme ud med musik. s grundlæggende struktur minder om Youtube, Myspace og Grooveshark, som alle er online communities. På Grooveshark.com har brugeren mulighed for at uploade sin musik og gøre det frit tilgængeligt for alle. Denne idé er blevet meget populær blandt internetsurfere. Grooveshark blev lanceret i 2007 og har pr. 9. Nov. 2010 tilegnet sig et alexatal på 774 3. Dette betyder at, på 3 år er Grooveshark blevet det 774. mest besøgte site på hele internettet, som ifølge Netcraft 4 indeholder omkring 7 milliarder sider og stiger med 700.000 sider hvert minut. 5 Det sociale netværk og Online community Det sociale netværk. Et socialt netværk er en social struktur, der består af personer (eller organisationer) kaldet "knuder"(knudepunkter), som er forbundet af en eller flere bestemte typer af afhængighed, såsom venskab, slægtskab, fælles interesser, finansielle udveksling, seksuelle relationer, eller ansættelsesforhold, tro, viden eller prestige. Social netværksanalyse sammenligner sociale relationer i form af netværks-teori, der består af knudepunkter og forbindelser. Knudepunkterne er de enkelte aktører inden for netværk, og forbindelserne er forholdet mellem aktørerne. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 3

Fig. 1: Et eksempel på et socialt netværksdiagram. Knuden med de største relationer er markeret med gult. http://en.wikipedia.org/wiki/file:sna_large.png De resulterende graf-baserede strukturer er ofte meget komplekse. Der kan være mange slags bånd mellem knudepunkter. Forskning i en række akademiske felter har vist, at sociale netværk fungerer på mange niveauer, fra familier op til niveau af nationer, og spiller en afgørende rolle i fastsættelsen af vejen problemerne er løst, organisationer drives, og i hvilken grad enkeltpersoner lykkes i at nå deres mål. I sin enkleste form er et socialt netværk et kort over udvalgte relevante bånd mellem knuderne, uden at skelne mellem forskellige typer af bånd. Knuderne, som en enkeltperson er således forbundne relationer til, hvilken person personen er forbundet til. 6 Diagrammet kan også bruges til at måle socialkapital - den værdi, den enkelte får fra det sociale netværk. Disse begreber er ofte vist i et socialt netværksdiagram(fig. 1), hvor personer på samme måde vises som punkter og linjerne er det knyttede bånd mellem disse og danner et fællesskab eller en slags samfund. Online Comunnity Der findes ikke et rigtigt godt ord for "community" på dansk - "fællesskab" er det tætteste, men det har i Danmark en politisk konnation i retning af venstrefløjsretorik, Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 4

som "community" ikke har på engelsk. Uanset politisk observans skal ordet fællesskab, derfor anvendes varsomt. 7 Jeg vil derfor gøre rede for hvad, der i Danmark, forstås ved ordet Online community. Med det sociale netværk omdannet til digital adfærd på nettet er vi godt hjulpet. Et online community er et virtuelt fællesskab, der eksisterer online, hvis medlemmer bestemmer deres eksistens ved at tage del i medlemskabets ritualer. Et online community kan tage form af et informationssystem, hvor alle kan sende indhold, som en slags opslags-tavle, hvor kun et begrænset antal mennesker kan indlede stillinger, i form af f.eks. weblogs. Online communities er også blevet en supplerende form for kommunikation mellem mennesker, som kender hinanden fra det virkelige liv. Der tages mange midler i brug i social software, hver for sig, eller i kombination, herunder tekst-baseret chatrooms og forummer, der bruges talevideoer, musik, tekst eller avatarer(grafisk repræsentation af en person eller figur på nettet). Betydelige tekniske forandringer i form af udbredelsen af internettet kan være resultatet af udbredelse af online communities. Man kan derfor kalde en Online community for et socialt netværk på internettet. Verdens største Online community, er fra d.d. site et, Facebook. 8 Cyberhus Cyberhus er et online community og Danmarks største anonyme rådgivning for børn og unge på nettet. Cyberhus afholder workshops om god web-etik på de danske folkeskoler, og er blandt Europas førende udviklere indenfor netbaseret pædagogik, samt udviklere af netbaseret undervisningsmateriale. 9 Cyberhus styres af teams i kategorierne: merkantilt-team, rådgivende-team, cyberskole-team og kreativt-team, som hver har en koordinator. På kreativt-team vedligeholdes og web-udvikles. Web-udvikling Webudvikling er en bred betegnelse for det arbejde, der er involveret i at udvikle en hjemmeside for internettet (World Wide Web) eller et intranet (et privat netværk). Dette kan omfatte webdesign, web udvikling af indhold, klient kontakt, clientside/server-sidescripting, web server og netsikkerhedskonfiguration og e-handel udvikling. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 5

Blandt web fagfolk henviser, "web udvikling" normalt til de vigtigste ikke-design aspekter af at bygge hjemmesider, skrivning, opmærkning (f.eks. HTML 10 ) og kodning. Web udvikling kan strække sig fra at udvikle den simpleste statiske enkeltside af almindelig tekst til de mest komplekse web-baserede internetapplikationer, elektroniske virksomheder, eller sociale netværkstjenester. 11 Web-design Webdesign er ligeledes et bredt begreb og anvendes til at omfatte den måde indholdet, som regel HTML, leveres til slutbrugeren gennem World Wide Web. Dette sker ved hjælp af en webbrowser eller anden web-baseret software. Hensigten med webdesign er at skabe en hjemmeside med online indhold, herunder dokumenter og programmer, der er placeret på en webserver. Hjemmesiden kan indeholde tekst, billeder, lyd og andet interaktivt indhold. Web-platform Netscape 12 indrammede "nettet som platform" i form af en brugergrænseflade, som kendes fra operativsystemer som Ubuntu(Linux), Windows(Microsoft) og OSX(Apple). Netscapes flagskib var en webbrowser, en desktop applikation, og deres strategi var at bruge deres dominans på browser-markedet til at etablere et marked for dyre server produkter. Netscape måtte opgive deres browser-dominans, da konkurrenten Microsoft begyndte at skrive specielt tilrettede softwaretilføjelser(extensions) til IE, som løbende ændrede den overordnede struktur i programmeringssproget HTML. Netscape skønnede at internettet, for brugeren, langsomt blev forværret pga. uenigheden omkring HTMLstandarden og lagde deres softwareprogrammel ud på nette som Open sorce og er i dag bedre kendt som Mozilla med browseren Firefox 13 Open source software er den primære kilde i Cyberhus programmel. Open Source Open source beskriver praksis i produktion og udvikling, og giver adgang til det færdige produkts kildematerialer. Nogle mener, Open source er en filosofi, andre betragter det som en pragmatisk metode. Før begrebet Open source s udbredelse blev vedtaget, har udviklere og producenter Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 6

anvendt en række sætninger til at beskrive begrebet; Open source har vundet hold med fremkomsten af internettet, og det dermed forbundne behov for en massiv rekvalificering af software kildekoden. Åbning af kildekoden har aktiveret en selvforstærkende produktion af forskellige modeller, kommunikationsveje, og interaktive fællesskaber. Senere blev en ny tre-ords sætning "Open source software", født til at beskrive miljøet, at den nye ophavsret, licenser, domæne og forbrugerspørgsmål skabt. Copyright KODA KODA er en forening, der forvalter ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag. KODA er en dansk forening, men varetager rettigheder for både danske og udenlandske rettighedshavere gennem et samarbejde med udenlandske organisationer. De rettigheder, som forvaltes af KODA er den såkaldte fremførelsesret, altså retten til at spille musikværker offentligt, fx ved koncerter, store arrangementer, i radioen og i butikker. KODA forvalter dog også de rettighederne til indspilning af musikken på CD, bånd, video osv., hvilket sker gennem den fællesnordiske forening Nordisk Copyright Bureau. Foreningens navn er en forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark, men er samtidig et ordspil, der referer til musikudtrykket coda. 14 s retningslinjer går uden om KODA s regi, da registreret musik hos KODA giver komponisten ret til et beløb udbetalt af arrangøren, og eftersom idéen med ikke er, at skabe profit på de kreative værker, men i stedet, at kunne udtrykke det der er svært at sætte ord på, benytter i stedet Creative Commons. Creative Commons Creative Commons ("kreativ fælled") er en organisation hvis mål er at udvide spektret af fri kultur ved at gøre flere kreative værker legalt tilgængelige til deling og modifikation. Creative Commons har blandt andet stillet en række copyleft-licenser til rådighed, der forsøger at definere spektret mellem traditionel ophavsret og public domain (fri benyttelse). 15 Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 7

Når brugeren uploader musik hos skal der derfor accepteres og tilkendegives rettigheder, så der ikke hersker tvivl ved andres benyttelse af det eller de kreative værker. Fig. 2: Udsnit af retningslinjerne på upload-formen i. http://www.cyberhus.dk/node/add/song Når brugeren har accepteret ovenstående retningslinjer og gjort brug ar Creative Commons retningslinjer bliver musikken sendt til et valideringspanel, som har til opgave at sortere stødende, krænkende, skjult reklame eller lydmæssigt dårlige optagelser fra, for ikke at få validativt ringe materiale på. Den validerende del af opgaven kan endnu ikke automatiseres, da menneskelige præferencer stadig indeholder komplekser, som intet computerprogram endnu, kan administrere. Valideringspanelet består af; Christian Sten Olsen, Erroll Marshall, Niels Gade, Julie Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 8

og Jonathan som alle har tilknytning til Cyberhus og som alle har indblik i det musiske miljø. Drupal Drupal er et gratis og Open source CMS web-platform skrevet i PHP(Personal Home Page) 16 og distribueret under GNU General Public License. 17 Det bruges som en back-end system til mindst 1 % af alle hjemmesider. (Back-end er ofte web-administratorens arbejdsprocessor, hvor Front-end oftest er brugerens tilgang til web-site'et.) Drupal er verdensomspændende fra personlige blogs til større erhvervs -og politiske områder, herunder; Det Hvide Hus, gov og data.gov.uk. Det bruges også til videnstyring og erhvervssamarbejde 18 Cyberhus styres administrativt på Drupals platform og benytter Open source som primær softwarekilde. Under Drupals regi er CMS hoveddelen af den web-administrative tilgang af procedure. CMS CMS (Content Management System) er en samling af procedurer, der anvendes til at styre arbejdets flow i et samarbejdet miljø. Disse procedurer kan være manuel eller edb-baseret. Procedurerne er designet til at gøre følgende: Lade et stort antal a mennesker, bidrage til og dele lagret data. Kontrollere adgang til data, baseret på brugerroller (definere hvilke oplysninger brugere eller brugergrupper kan se, redigere, offentliggøre, m.m.) Støtte nem opbevaring og genfinding af data Reducere gentagne kopier af input Forbedre kommunikation mellem brugere. I CMS, kan data defineres som næsten alt: Musik, film, billeder, dokumenter, telefonnumre, videnskabelige data, osv. CMS bliver ofte anvendt til opbevaring, kontrol, revision og udgivelse dokumentation. Tjener som et centralt opbevaringssted, CMS øger version niveauet for nye opdateringer til en allerede eksisterende fil. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 9

Målgruppe Cyberhus primære målgruppe er unge fra 12-18. Primært lægges der vægt på særlige behov. Denne betragtning indgår i, som en væsentlig faktor i udformningen. Mht. analyse omkring brugeren, kan der ikke tilsnudskes adfærd i form af fingeraftryk på papirreklamer eller spionshoppere. Cyberhus lægger meget vægt på, at brugeren har sin fulde ret til at være anonym. Derfor er det eneste forholdsmæssige konkrete bygget på tillid og statistik. Tillid forstået på den måde, at alle har ret at ytre sig hos Cyberhus, men der kan ikke garderes i mod, at den besøgende bruger indgår i målgruppen. Statistisk forstået på den måde, at tallene ikke er endegyldige for segmentet, da alle har adgang til site et. Indholdsmæssigt er Cyberhus tilegnet målgruppen fra 12-18 år, og med mindre du finder glæde af unges adfærd, i den ene eller anden forstand, har du ingen glæde af informationerne på site et. Som forældre har Cyberhus udviklet et voksensite, som med fordel kan benyttes, da Cyberhus for voksne site et indeholder informative områder, til gavn for forældre, med formålet, at fortælle hvorfor den unge har glæde af Cyberhus. Antagelsen er derfor, at Google s analytiske værktøj, Google Analytics lægger hovedvægt på et segment, som i Gallups Kompasmodel, går under betegnelsen: Det moderne individorienterede segment, eller Det moderne fælleskabsorienterede segment Min personlige indskydelse bygger på, at segmentering er et abstrakt fænomen, da individualiteten i det moderne samfund er ligeså kompleks, som før nævnte menneskelige præferencer, der ikke kan omsættes til tal på papir. Ikke desto mindre kan der stadig findes statistik omkring adfærd og jeg vil derfor vise mennesker sat i adfærdsbås ifølge Gallups Kompasmodel: Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 10

Segment Tager vi udgangspunkt i Gallups kompasmodel hedder målgruppen Det moderne individorienteret, og Moderne fællesskabsorienteret Dette er, tilsyneladende, en endegyldig betegnelse. Personligt og ved Cyberhus regi kan en sådan segmentering ikke bruges til meget, da ingen ved hvornår psyken påpeger et behov jf. indledningen af opgaven. En onlineradio til børn og unge i Cyberhus øjemed skal tilgodese behov, som pludselig opstår og det er ikke afhængigt af hverken kultur, arv eller miljø. Støttefacetten bygges derfor op omkring statistik og den målgruppe Cyberhus har rettet sit indhold imod. Ifølge Google Analytics ligger Cyberhus besøgsantal således.: Fig. 3: Absolut entydige besøg fra 12/10/2010 11/11/2010 http://www.google.com/analytics/ Omkring 13.000 absolut entydige besøg på månedsbasis i aldersgruppen 12-18 år, giver sandsynligheden for, at emotionelle aspekter, såsom musikudøvelse og musikudformning spiller en væsentlig rolle hos unge mennesker. Der findes desværre ingen procentmæssig statistik på hvor mange mennesker der, finder musik relevant, hverken hos Danmarks statistik, Gallup, eller Google Analytics Skønsmæssigt må jeg derfor placere behovet ift. Marslov s behovs pyramide således: Behov Maslows behovs pyramide Ifølge Abraham Harold Maslow er mennesket indrette efter, at få opfyldt behov. Disse behøv spænder fra basale til selv-realiserende behov. Basalt set skal vi spise, og selvrealiserende set skal vi finde os selv. I den moderne verden har de basale behov ikke længere samme grad af relevans, som Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 11

dengang Maslow levede i tiden 1. april 1908 8. juni 1970. I den vestlige verden er vi blevet kompetente nok til at brødføde selv den svageste sjæl i samfundet, og folk ligger ikke længere i rendestenene og dør af sult. I et socialt samfund hvor skatteindkomsten fra fungerende borgere sørger for, at minoriteter med vanskeligheder ikke længere ligger og dør i rendestenen, skal der gøres plads til realisering, dannelse og innovation, som skal have til formål at støtte op om eventuelle forbedringer og/ eller mangler. Jeg tillader mig derfor at skildrer Maslow s behovs pyramide således: Fig. 4: Maslow s behovspyramide, som det moderne samfund bør tænke, da dannelsen af individet er hovedfaktoren i et bæredygtigt samfunds fremtid. s design-fase Fra figur 4, er den teoretiske baggrund af den bredeste del af pyramiden, at kunne selvrealisere. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 12

Selvrealisering bunder i dannelse og hvordan vi finder os selv godt tilrette i et evt. socialt netværk. I Markedsføringsøjemed har firmaer med en god egenkapital god grobund for stabil markedsføring. Som udgangspunkt kan alt sælges, hvis du har penge nok til markedsføring. Dette udgangspunkt har jeg taget fra firmaet Aqua D or, som sælger postevand på flaske. Aqua D or har brugt 20 millioner danske kroner til markedsføring af et produkt, som den almene borger kunne få for 3,88 øre pr. liter fra vandhanen hjemme i køkkenet. 19. Om Aqua D or er dygtige eller ej vil jeg ikke uddybe her, men sagens kerne bunder i, at adskillige bannerreklamer på busser, aviser mv. har overbevist befolkningen om, at vand fra Aqua D or på flaske er værd at købe. Hvis dit firma ikke har 20 millioner til at vende folk et genkendeligt gensyn, må du tage et gensyn med noget som allerede er kendt. I den sidste tid har nyskabningen drejet sig om smartphones 20 Fig. 5: Udsnit af gængse smartphones tilgængelige på markedet. Smartphones har alle det til fælles, at de er interaktive, firkantede, sorte og har en størrelse svarende til en håndflade. Disse termer har haft en afgørende rolle i valget af designet af, som har til formål at minde brugeren om den velkendte smartphone. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 13

Fig. 6: s design Ovenstående figur et udsnit af afspiller som mødes af brugeren ved et museklik fra Cyberhus hovedsite. Playeren er primært programmeret i Adobe Flash. Adobe Flash Adobe Flash (tidligere Macromedia Flash) er en multimedie platform, benyttes til at tilføje animationer, videoer og interaktivitet til websider. Flash er ofte brugt til reklamer og spil. På det seneste er det blevet positioneret som et redskab til "Rich Internet Applications" ("RIAs") 21. Flash manipulerer vektor og raster grafik til at give animation af tekst, tegninger og stillbilleder. Det understøtter tovejskommunikation, streaming af lyd og video, og det kan fange brugernes input via mus, keyboard, mikrofon og kamera. Flash indeholder et objekt-orienteret sprog kaldes ActionScript. Flash-indhold kan vises på forskellige edb-systemer og enheder, ved hjælp af Adobe Flash Player, som er gratis for almindelige webbrowsere, nogle mobiltelefoner og et par andre elektroniske enheder (ved hjælp af Flash Lite). Den programmelle del i flash kan implementeres i gængse web-platforme og er til forskel fra CSS et separat tiltag i browsere. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 14

CSS CSS (Cascading Style Sheets) er et typografisk sprog, der bruges til at beskrive præsentationer, ved udseende og formatering af et dokument skrevet i et kodesprog. Websider skrevet i HTML kan benytte CSS til sammenfletning af skabeloner, men enestående kan CSS også virke som interaktion af sider. Interaktionerne af s hovedside er udelukkende programmeret i CSS. Dette skyldes, at Drupal har en CMS-egenskab, som administrativt samler stylesheets i én fil, hvilket letter den administrative arbejdsproces. Fig. 7: s hovedside med 2 aktive elementer skrevet i CSS. Upload din musik og. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 15

Konklusion Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med udformningen af en online radio på nettet tilegnet børn og unge i aldersgruppen 12-18år. Den største udfordring, for mig, har været, at se verden fra en den unges vinkel og leve mig ind i de behov, man som ung, har i dag. Hvis jeg ser tilbage på dengang jeg selv var mellem 12-18år fandtes der ikke web-tiltag i samme omfang som vi møder nettet i dag. Det har derfor ikke været nok bare, at tænke tilbage til min egen ungdom, men jeg har været nødsaget til også at skulle tænke på, at inddrage nutidens midler, og tage i betragtning, om de samme behov stadig spiller ind, og hvis de gør, hvordan omsætter man dem så til nutidens ressourcer. Jeg har fået massiv opbakning fra mine kollegaer i Cyberhus, og jeg er blevet beriget med ny viden omkring web-tiltag, som har haft til formål at sætte brugeren i fokus. Min rutine på det webmæssige plan er blevet forstærket og jeg føler mig godt rustet til opgaver af samme karakter, hvis muligheden skulle melde sig. Personligt har jeg udviklet min formåen på det web-administrative område og har lært vigtigheden i, at inddrage andre mennesker i en proces, da aktuelle huller kan fyldes ud med andres kundskaber, hvor man selv halter eller til tider går helt i stå. Mit største faglige udbytte har, helt konkret, været den programmelle del af udformningen i Actionscript 3.0 og CSS. Jeg er blevet bevist om optimering af grafiske elementer, som yder bedre effekt og mindre ressourcer, hvis strukturen er fastlagt på forhånd. Mht. Open source og retningslinjer var jeg, til at starte med, skeptisk omkring det, at udvikle på en platform, som mange andre havde haft fingrene i. Jeg fandt derimod hurtigt ud af, at samarbejdet omkring Open source software er meget struktureret og til forskel for etableret købesoftware programmer som, af og til, har det med at spænde ben for andet tredje-parts software pga. af konkurrence, er Open source fænomenet skabt for at hjælpe andre, hvilket man tydeligt kan mærke, når man spørger til råds på de åbne fora. Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 16

Kildefortegnelse 1 http://www.tabu.dk/ 2 http://www.fagboginfo.dk/hento/hentoy.htm 3 http://www.alexa.com/siteinfo/grooveshark.com 4 http://news.netcraft.com/archives/category/web-server-survey/ 5 Illustreret Videnskab Nr. 1/2010 s. 52 6 http://en.wikipedia.org/wiki/social_network 7 http://da.openoffice.org/translation.html 8 http://www.facebook.com/ 9 http://www.cyberhus.dk/voksne 10 http://da.wikipedia.org/wiki/html 11 http://en.wikipedia.org/wiki/web_development 12 http://en.wikipedia.org/wiki/netscape 13 Kristian Lund, filosof og web-etik ansvarlig hos Cyberhus. 14 http://www.koda.dk/ 15 http://www.creativecommons.dk/ 16 http://da.wikipedia.org/wiki/php 17 http://da.wikipedia.org/wiki/gnu 18 http://en.wikipedia.org/wiki/drupal 19 http://www.forsyning.dk/fv/vand/det+koster+vand/ 20 http://da.wikipedia.org/wiki/smartphone 21 http://en.wikipedia.org/wiki/rich_internet_application Navngivelse, Ingen Bearbejdelse 3.0 Unported License. Side 17