Årsrapport 2008 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

8/9-2009 HEE/FCL Årsrapport 2008 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 2 2. Analyse af kontrollen 3 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed 3 Revisionsenhedens audit af Fødevarestyrelsen 5 2.2. Fødevarer 8 2.2.1 Fødevarevirksomheder generelt 9 2.2.2 Fødevarehygiejne 13 2.2.3 Mikrobiologi og zoonoser 15 2.2.5 Kemiske forureninger 17 2.2.6 Tilsætningsstoffer 19 2.2.7 Kosttilskud 20 2.2.8 Fødevarer til særlig ernæring 22 2.2.9 Mærkning, herunder økologi 23 2.2.10 GMO, novels foods, bestrålede fødevarer og varestandarder 24 2.2.11 Import og samhandel 25 2.2.12 Eksport 26 2.2.13 Rapid alert for food and feed 26 2.2.14 Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked 29 2.3 Dyresundhed 29 2.3.1 Dyresundhed generelt 29 2.3.2 BSE 31 2.3.3 Mærkning og registrering af kvæg, får og geder 34 2.3.4 Animalske biprodukter 35 3.2.4 Øvrige områder 35 2.4 Dyrevelfærd 35 2.5 Foder 39 2.6 Pesticider 55 2.7 Økologi i primærsektoren 58 2.8 Plantesundhed 60 2.9 Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol af fisk 60

3. Større aktioner for at sikre effektivitet 61 3.1 Fødevarestyrelsen 61 3.2 Plantedirektoratet 63 4. Generel vurdering af det danske kontrolsystem 64 5. Større ændringer i den nationale kontrolplan 2008-2012 65 Bilag 1 CKL projekter i Fødevarestyrelsen 2008 66 Bilag 2 Kontrolresultater 2008 for fødevarevirksomheder 72 1. Indledning Ifølge artikel 44 i kontrolforordningen 1 skal medlemslandene hvert år udarbejde en rapport over kontrollen i det foregående år. Rapporten skal indeholde resultater af kontrollen i medfør af den nationale kontrolplan, analyse af overtrædelserne og foranstaltninger, der skal sikre, at den nationale kontrolplan fungerer effektivt. Endelig skal der i rapporten nævnes ændringer i den nationale kontrolplan. Formålet med rapporten er, udover at opfylde kravet i artikel 44 i kontrolforordningen at vurdere kontrolsystemerne med henblik på at forbedre dem. Årsrapporten sendes til Kommissionen. Der er taget udgangspunkt i Kommissionens beslutning af 24. juli 2008 (2008/654/EF) om vejledning til udarbejdelse af årsrapport, hvor det er skønnet relevant. Der er rapporteret i medfør af Danmarks flerårige, nationale kontrolplan 2008-2012 2 Det er en samlet rapport for Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet. Justitsministeriets, Lægemiddelstyrelsens, SKAT s og Miljøstyrelsens bidrag til årsrapporten er indarbejdet under det relevante kontrolområde. Ovennævnte myndigheder har haft udkast til årsrapport i høring. Der er i mange tilfælde linket til rapporter, hjemmesider m.v. Hvis man har papirversion og gerne vil bruge de elektroniske links, findes årsrapporten findes på hjemmesiderne www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrollens_vaerktoejer/national_kontrolplan_jf_kontrolforordnin gen/aarsrapport2008 og http://pdir.fvm.dk/danmarks_flerårige_nationale_kontrolplan.aspx?id=10955. I afsnittene aktioner for at sikre effektivitet nævnes typisk de nye aktioner, som ikke er nævnt under analyse af kontrolresultater, men som er iværksat som følge af overtrædelser m.v. fundet ved analyse af kontrollen. Det betyder, at der i flere tilfælde nævnes opfølgende aktioner, som foregår i 2009. Aktionerne skal ses som et supplement til alle de løbende og særlige aktioner, som er nævnt i den nationale kontrolplan 2008-2012. 1 Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes 2 http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrollens_vaerktoejer/national_kontrolplan_jf_kontrolfor ordningen 2

Der er for enkelte områder ikke rapporteret om kontrollen i 2008, da opgørelserne endnu ikke foreligger ved redaktionens afslutning. For nogle få områder rapporteres om kontrollen i 2007, når det ikke er gjort i årsrapport 2007. 2. Analyse af kontrollen 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed Mulige kontrolresultater og sanktioner Fødevarestyrelsens kontrol af virksomhederne kan give følgende kontrolresultater: 1: Ingen anmærkninger 2: Indskærpelser 3: Påbud eller forbud 4: Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget Kontrolresultatet Ingen anmærkninger betyder ikke nødvendigvis, at alt er fejlfrit i virksomheden. Det er således ikke hele virksomheden, som bliver kontrolleret ved hvert kontrolbesøg, og derudover kan der være overtrædelser, som vurderes som så bagatelagtige, at de ikke skal medføre en sanktion. Fødevarestyrelsens Kontrolvejledning beskriver i kapitel 5 de forskellige sanktioner, og hvornår de skal gives. Den tilsynsførende er her vejledt i at anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at sikre, at virksomhederne overholder reglerne. Hvis en virksomhed eller besætningsejer gentagne gange har overtrådt de samme regler, anvender den tilsynsførende som hovedregel en skrappere sanktion. En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Indskærpelse er den mildeste sanktion. Et påbud præciserer, hvordan den enkelte virksomhed eller besætningsejer skal overholde lovgivningen. På veterinærområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med udbrud af husdyrsygdomme, mistanke om BSE-smitte eller hvis mistanken bekræftes, påbud om særslagtning og destruktion. På fødevareområdet anvendes påbud især til at Præcisere forhold, der ikke direkte har været konkretiseret i autorisationen eller økologi-rapporten. Stille et særligt krav til en registreret eller anmeldt virksomhed eller primærproducent (udvidelse af driftsvilkår) Indføre eller revidere procedurer (egenkontrol), der sikrer, at lovgivningen er overholdt på et bestemt område Få dokumenteret, at et forhold er bragt i orden Stille krav om, at virksomheden søger rådgivning eller uddannelse for at rette op på utilfredsstillende forhold omkring hygiejne eller egenkontrol i virksomheden Et forbud præciserer, hvad en virksomhed eller besætningsejer skal gøre for at overholde lovgivningen, f.eks. forbud mod flytning af dyr eller produktion af en bestemt type fødevare. Et administrativt bødeforlæg er på linje med de politibødeforlæg, som politiet kan udstede. Kontrolafdelingerne udsteder administrative bødeforelæg til fødevarevirksomheder og besætningsejere i henhold til lov, jf. lov om dyrlæger 39, lov om hold af dyr 71, fødevareloven 61, økologiloven 14 3

og administrationsloven 29. Et administrativt bødeforlæg må kun bruges, når der er klare beviser, domspraksis eller handlet forsætligt eller uagtsomt. Kontrolafdelingen politianmelder en virksomhed, hvis en sag kræver efterforskning, hvis vidner skal afhøres, ved grove overtrædelser, ved fratagelse af næringsbrev, hvis der ikke er domspraksis eller ved overtrædelse af dyreværnsloven. Supervision Mørkhøjs supervisionsbesøg i regionerne blev gennemført i november/december 2008. Der blev superviseret en række forskellige emner på fødevareområdet, fx import af ikke animalske fødevarer og kontrolplanlægning, og på veterinærområdet, fx registrering af sundhedsrådgivningsaftaler og kontrol af logbøger. De overordnede konklusioner fra supervisionen er beskrevet i "Supervision af fødevareregionerne 2008 - samlet rapport". Mørkhøj anvendte en af følgende reaktionsmuligheder i konklusionen på de superviserede områder: tilfredsstillende, anbefaling, henstilling, indskærpelse eller pålæg. Det generelle billede fra supervisionen var, at regionerne varetager de superviserede områder på tilfredsstillende måde. På nogle områder konkluderede supervisionen dog, at opgavevaretagelsen ikke var tilfredsstillende i alle fødevare- og veterinærafdelinger, fx vedr. sagsbehandlingstider på analyseresultater og kontrol med tilsætningsstoffer. På den baggrund blev nogle fødevareafdelinger pålagt at ændre proceduren for behandling af analyseresultater samt at gennemføre stikprøvekontrol af sagsbehandlingstider. Endvidere blev alle fødevareafdelinger pålagt at lave en handlingsplan for fremtidig kontrol med området tilsætningsstoffer. Kvalitetstjek af kontrolrapporter Mørkhøj gennemførte 2 kvalitetstjek af kontrolrapporter i 2008. Kvalitetskravene til kontrolrapporter er delt op i kategori-1 og kategori-2 fejl, hvor kategori-2 kravene generelt vurderes som mindre alvorlige eller af mere formel karakter end kategori-1 kravene. Kvalitetstjekkene omfattede kategori-1 krav. På fødevareområdet var der i 2008 fastsat en succesrate på mindst 83 % i forhold til kategori-1-krav. I 2009 bliver dette krav skærpet yderligere. Ved tjekkene i 2008 var resultatet tilfredsstillende i 8 ud af 10 fødevareafdelinger. På veterinærområdet går udviklingen fortsat den rigtige vej, men der er rum for forbedringer. Kvalitetssupervision Personer, der udfører kvalitetssupervision, har i 2008 og 2009 deltaget i et kursus om at udføre kvalitetssupervision. Regelforenkling Fødevarestyrelsen har i 2008 arbejdet med regelforenkling. Besværlige og uforståelige regler kan være medvirkende årsag til virksomhederne overtræder reglerne. Regler, der er nemme at forstå, gør det lettere for virksomheder at efterleve dem, og det kan mindske antallet af overtrædelser. I projektet Meld en regel har alle, fx virksomheder og organisationer, haft mulighed for via en hjemmeside at fortælle om regler, de synes er for besværlige og måske overflødige. Forslagene blev vurderet og nogle forslag kunne iværksættes umiddelbart. I november 2008 blev det politisk besluttet at iværksætte 12 forenklingsforslag, hvor de fleste blev implementeret i 2009. Som eksempel kan nævnes, at der fra marts 2009 kun skulle være krav om egenkontrol for områder, hvor det kræves ifølge EUlovgivningen. Endvidere kan mange især mindre fødevarevirksomheder undlade at have skriftlig egenkontrolprogram for områder, hvor det er tilstrækkeligt at sikre fødevaresikkerheden ved hjælp af god hygiejnepraksis. 4

Revisionsenhedens audit af Fødevarestyrelsen Dette afsnit om Revisionsenhedens audits udført i henhold til artikel 4 (6) i forordning 882/2004 (kontrolforordningen) er skrevet af Revisionsenheden. Revisionsenheden i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udførte i 2008 to større revisionsundersøgelser. Den ene omfattede Fødevarestyrelsens kontrol med patogener i perioden 2006-2008, og den anden omfattede Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2008. Sidstnævnte havde særlig fokus på kontrollen med indførsel og import. Hertil kommer, at Revisionsenheden hvert år undersøger, i hvilken grad Fødevarestyrelsen har fulgt op på konklusioner og anbefalinger i afsluttede revisionsundersøgelser ved at tage korrigerende og forebyggende handlinger. De overordnede resultater af de to undersøgelser er præsenteret i afsnittene nedenfor. Det skal understreges, at det alene er muligt at beskrive resultaterne af de undersøgte kontrolområder, og at konklusionerne herfra ikke uden videre kan udbredes til kontrolområder, der ikke i 2008 var genstand for undersøgelse. Resultater af revisionsundersøgelserne (audits) i 2008 A) Er revisionsprogrammet opfyldt? Ifølge revisionsprogrammet for 2008-2012 skulle Revisionsenheden i 2008 ved den årlige revision af kontrollen i 2008 have fokus på kontrollen med indførsel og import af fødevarer til Danmark. Herudover skulle Revisionsenheden gennemføre en særlig undersøgelse af kontrollen med patogener, det vil sige sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Revisionsenheden gennemførte som planlagt en undersøgelse af kontrollen i 2008 og en særlig undersøgelse af kontrollen med patogener. B) Var kontrollen i overensstemmelse med, hvad der var planlagt? Rapport om kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2008: Undersøgelsen har vist, at importkontrollen gennemføres i overensstemmelse med retningslinjerne for kontrollen. Fødevarestyrelsen har styringsredskaber i form af vejledninger, indberetninger, supervisioner med videre til at sikre, at lovgivningen overholdes. Blandt andet er tilbagekaldelse af importerede fødevarer, der udgør en sundhedsmæssig risiko, et område, hvor kontrollen er effektiv og gennemføres i overensstemmelse med instrukserne. Også den veterinære grænsekontrol følger nogle fastlagte planer for, hvordan kontrollen skal foregå, både for kontrollen med fødevarer, animalske biprodukter og levende dyr, der importeres til Danmark fra 3. lande. Kontrollen med virksomhedernes importaktiviteter foregår i forbindelse med de ordinære kontrolbesøg i virksomhederne. Denne kontrol følger de almindelige procedurer for virksomhedskontrol, der er gældende i Danmark. Kontrollen tager udgangspunkt i virksomhedernes egenkontrolprogrammer, og der laves stikprøvekontroller af varerne i virksomheden. Undersøgelsen viste, at stort set alle de virksomheder, som indgik i undersøgelsen, fik den kontrol, der var planlagt i 2008. Der er imidlertid også enkelte områder, hvor planer eller mål ikke helt efterleves. Således var der en importrestriktion i 2008, som ikke blev håndteret i overensstemmelse med krav fra EU-Kommissionen. Det drejede sig om kontrol med ris fra Kina, der kunne være kontamineret med forbudt GMO-ris. Ligeledes har grænsekontrolstederne ikke etableret de praktiske forudsætninger for at kunne udtage blodprøver til laboratorieanalyse af importerede dyr. 5

Rapport om kontrollen med patogener: Undersøgelsen viste, at Fødevarestyrelsens indsats på området for kontrol med patogener i de seneste 10-15 år har gjort Danmark til et af de europæiske lande, der er langt fremme i forhold til fødevaresikkerheden. Det var en generel vurdering på baggrund af undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen i høj grad sikrer, at målene i kontrolforordningen nås. Eksempelvis er handlingsplanerne for Salmonella og strategien for Campylobacter nået. Undersøgelsen omhandlede også kontrollen for resistens i bakterierne, og det blev konkluderet, at Fødevarestyrelsen også her tilvejebringer de data, der er krav om. Undersøgelsen viste dog også, at der for årene 2006 og 2007 ikke blev tilvejebragt de nødvendige data vedrørende udviklingen i resistens hos Campylobacter på grund af problemer med gennemførelse af analyserne hos en privat virksomhed, som Fødevarestyrelsen havde udliciteret analyserne til. I rapporten angives, at Fødevarestyrelsen har forholdt sig til problematikken og har truffet korrigerende handling. I rapporten fremgår det af Fødevarestyrelsens kommentarer til problematikken, at Fødevarestyrelsen under hele forløbet har anstrengt sig for at sikre, at laboratoriet udførte analyserne og leverede resultater af tilstrækkeligt god kvalitet. Det nævnes endvidere, at det ved overdragelse af opgaven til referencelaboratoriet viste sig, at den private virksomhed ikke havde formået at opbevare campylobacter-isolaterne i levedygtig tilstand, og derfor kunne resistensundersøgelsen ikke gennemføres. C) Hvad viste undersøgelserne om den overordnede effektivitet af kontrollen? Rapport om kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2008: Kontrollen med import og indførsel foregår dels ved den veterinære grænsekontrol, dels i forbindelse med de ordinære kontrolbesøg på virksomhederne. Den veterinære grænsekontrol udgør en stor del af den kontrol, der er med varer, der kommer til Danmark fra andre lande. Grænsekontrollens arbejde følger den lovgivning og de retningslinjer, der er på området. Dog har fraværet af en vejledning til grænsekontrolpersonalet i fødevareregionerne om den praktiske udtagning af prøver til laboratorieanalyse medført, at disse prøver ikke blev udtaget i 2008. Fødevarestyrelsen agter i 2009 at udarbejde en vejledning for at rette op herpå. Fødevarestyrelsen har et supervisionssystem som på flere niveauer gennemfører supervision af grænsekontrollen på virksomhedsniveau for at sikre, at lovgivningen overholdes. Undersøgelsen viste dog, at der er nogen forsinkelse i opfølgning på konstaterede fejl og mangler. Dette har Fødevarestyrelsen planlagt tiltag til at rette op på. Undersøgelsen viste også, at det er mere uklart, hvorvidt kontrollen med importerede fødevarer på virksomhederne er effektiv. Årsagen til dette er, at hovedparten af denne kontrol finder sted som en integreret del af den ordinære kontrol og ikke opgøres særskilt. Det kan derfor ikke registreres, hvor meget tid der bruges på dette, og det kan heller ikke opgøres, hvor mange ressourcer det kræver i kontrollen. Det kan derfor ikke undersøges, om importkontrollen på virksomhederne er effektiv og om ressourcerne anvendes bedst muligt. Importkontrollen i virksomhederne kan dog godt opgøres, når den finder sted i regi af et centralt koordineret kontrolprojekt. Undersøgelsen viste, at der i 2008 var sådanne projekter for at styrke fødevareimportkontrollen og for at sætte fokus på importørernes egenkontrol. Der er enkelte steder, hvor kontrollen er mindre effektiv, end man kunne ønske. Det drejer sig eksempelvis om de tilfælde, hvor kontrollen skal koordineres i forbindelse med kontrol på lager- og kontorvirksomhed. 6

Undersøgelsen har endvidere vist, at Fødevarestyrelsens tilbagetrækning af importerede fødevarer er effektiv. Fødevarestyrelsen har til gengæld ikke en strategi for aktiviteter med det formål at opspore ulovlig import, men Fødevarekontrollens rejsehold spiller en betydelig rolle heri, ligesom regionernes indsats overfor køretøjer ved grænserne har haft en effekt. Rapport om kontrollen med patogener: Undersøgelsen viste, at organiseringen af kontrollen med patogener er meget omfattende og udføres grundigt. Kontrollen er generelt set tilrettelagt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde, idet prøveudtagning, indsamling og analyse koordineres, så ressourcerne hertil anvendes mest hensigtsmæssigt. En stor del af patogenkontrollen er samlet i centralt koordinerede laboratorieprojekter, og her er der samtænkning i forhold til udførelsen af projekterne, så den tid, de tilsynsførende skal bruge hertil, anvendes bedst muligt. Der foreligger imidlertid ikke opgørelser over effekten af salmonellahandlingsplanerne i forhold til de anvendte offentlige ressourcer siden 2001. De seneste handlingsplaner fra 2008 indeholder dog analyser af omkostninger og effekt for initiativerne, ligesom der er iværksat forskningsprojekter på Danmarks Tekniske Universitet om effekt i forhold til omkostninger. D) Hvad viste undersøgelserne om kontrolsystemets overordnede egnethed til at nå formålene i kontrolforordningen? Rapport om kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2008: Revisionsenheden vurderer, at kontrolsystemet generelt er hensigtsmæssigt organiseret til at nå målene i kontrolforordningen med hensyn til kontrollen med indførsel og import. Der er værktøjer i kontrolsystemet, som kan sikre, at planlægningen og udførelsen af kontrollen finder sted for alle kontrolområder på en ensartet måde på landsplan. Revisionsenheden vurderer dog samtidig, at Fødevarestyrelsen bør overveje, om supervisionen af grænsekontrollen kan organiseres mere hensigtsmæssigt, så det i højere grad tænkes ind i systemet, at den centrale og regionale supervision i kan supplere hinanden. Undersøgelsen viser endvidere, at importkontrollen har nogle udfordringer blandt andet med hensyn til at koordinere kontrollen internt og mellem de regionale myndigheder. Det gælder for eksempel de tilfælde, hvor fødevarer og medfølgende dokumenter er fysiske adskilte, og hvor der således er en opgave med at koordinere kontrollen med, på den ene side, egenkontrol og dokumenter, og på den anden side den fysiske kontrol af varerne. Hertil kommer, at Fødevarestyrelsen med den nuværende organisering af den del af importkontrollen, der foregår i virksomhederne, ikke kan adskille kontrol med import med anden, ordinær kontrol. Det betyder, at det er vanskeligt at generere data om importkontrollen og dermed at styre og prioritere denne kontrol specifikt. Dette er ikke et problem for grænsekontrollen og for særlige kontrolprojekter, hvor kontrolaktiviteterne registreres særskilt. I kontrolfrekvensvejledningen for 2008 har Fødevarestyrelsen et system, som sikrer, at de enkelte brancher af fødevarevirksomheder er indplaceret i risikogrupper ud fra en risiko- og behovsvurdering. Importaktiviteter udgør ikke en risikofaktor i den risikovurderingsmodel. Til gengæld kan fødevareregionerne medtage virksomhedens importaktiviteter i den individuelle behovsvurdering af antal kontrolbesøg, som foretages på virksomhedsniveau. Den tid, der bruges til kontrol i virksomheder, der har importaktiviteter, afspejler også behovet for kontrol. Der er i dette system en mulighed for at behovsorientere kontrollen ved at tildele et yderligere kontrolbesøg i form af anden kontrol, såfremt det skønnes nødvendigt som følge af virksomhedens aktiviteter eller størrelse. 7

Som en del af kontrolsystemet er der indført en skrappere sanktionspraksis i form af øgede påbud overfor importører og en øget kontrol med de importører, der gentagne gange overtræder lovgivningen. I den forbindelse er fokus på importørers egenkontrol også styrket. Dette sikrer, at regler om eksempelvis egenkontrol overholdes, og bidrager dermed til at øge fødevaresikkerheden og til at understrege virksomhedernes eget ansvar. Resultatkontrakten mellem ministeriet og Fødevarestyrelsen samt de interne resultatkontrakter mellem styrelsens hovedkontor og de regionale myndigheder, udgør nedskrevne målsætninger og resultatkrav for kontrollen. Resultatkontrakten er med til at sikre, at kontrolopgaverne prioriteres, og suppleret med kontrolfrekvensvejledningen, retningslinjer for kontrollen og styring i form af supervision er der opbygget et system til at efterleve målsætningerne i kontrolforordningen. Til fordelingen af ressourcer til regionerne anvendes et budgetfordelingsværktøj. Undersøgelsen har vist, at denne budgetmodel ikke tager højde for kontrollen med import i virksomhederne, hvorfor importaktiviteter ikke har betydning for ressourcefordelingen til regionerne. Rapport om patogener: Undersøgelsen af kontrollen med patogener viser, at Fødevarestyrelsens planlægning og tilrettelæggelse af kontrollen er egnet til at nå målene i kontrolforordningen, og at kontrollen på flere områder er mere omfattende, end der er krav om fra EU. Endvidere har Danmark været et foregangsland i forhold til den europæiske fællesskabslovgivning, dels med hensyn til at bekæmpe Salmonella og Campylobacter og dels med hensyn til at overvåge zoonoser og resistens. Danmark har således på eget initiativ vedtaget regler og udfærdiget vejledninger for at øge fødevaresikkerheden og kontrollen på området. Anvendte metoder og resultatindikatorer De metoder og resultatindikatorer, der anvendes i revisionsundersøgelserne, er beskrevet i den nationale kontrolplan. Som det fremgår heraf, har Revisionsenheden udarbejdet et procedurepapir, der bl.a. beskriver de metoder og arbejdsprocesser, som enheden anvender i sine undersøgelser. Procedurepapiret hedder Kvalitetshåndbog for Revisionsenheden. Der er tale om en håndbog, der jævnligt ajourføres på baggrund af evalueringer af revisionsarbejdet. Rapporterne er tilgængelige på Fødevareministeriets hjemmesider om revisionsenheden: 2.2. Fødevarer I bilag 1 findes en liste over centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL) udført i 2008. Offentliggjorte slutrapporter for projekterne findes på hjemmesiden http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/ckl-projekter/forside.htm De centralt koordinerede kontrolkampagner udført i 2008 handlede om - Ulovlige fødevarer med fokus på berigede drikkevarer i samarbejde med SKAT - Helsekost med fokus på salg af kosttilskud - Mærkning og vildledning - Kølevarer herunder korrekt opbevaring - Økologisk regnskabskontrol - Egenkontrol hos importører - Kontrolrapporter på Internettet Rapporterne lægges på hjemmesiden i løbet af sommeren 2009. 8

Beskrivelsen af Centralt Koordinerede Laboratorieprojekter og kontrolkampagner er nævnt under det konkrete emne. Styrket vejledning De tilsynsførendes vejledning af fødevarevirksomhederne er i 2008 styrket som værktøj til at sikre øget effekt af Fødevarestyrelsens kontrolindsats. Vejledning bevirker, at virksomhederne klædes på til fremadrettet at øge regelefterlevelsen. Fødevareregionerne kan fx give konkret vejledning ved at foreslå flere alternative løsningsmuligheder på aktuelle problemer i en virksomhed. 2.2.1 Fødevarevirksomheder generelt Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Tabel 1 viser for brancherne detail, en gros med behandling og en gros uden behandling antallet af kontrollerede fødevarevirksomheder i 2008 i Danmark, antallet af ordinære, opfølgende og bestilte kontrolbesøg. Ordinære kontrolbesøg er de planlagte kontrolbesøg i virksomheder efter risiko- og behovsorienteret vurderingen i kontrolfrekvensvejledningen 2008. Kontrolkampagner, hvor kontrolbesøget især drejede sig om bestemte emner eller produkter blev også primært gennemført på ordinære kontrolbesøg. Opfølgende kontrolbesøg er udført efter, at den tilsynsførende har givet indskærpelser, påbud, forbud, bøder eller politianmeldelse. Virksomhederne kunne bestille et kontrolbesøg efter anmærkninger på seneste kontrolbesøg, hvor fødevareregionen ikke foretager opfølgende kontrolbesøg, efter ejerskifte, eller efter certificering med henblik på at få elitestatus. I tabel 1 ses mange opfølgende og bestilte kontrolbesøg for en gros med behandling, men det skyldes, at på slagterierne registreres AM og PM kontrol under opfølgende kontrolbesøg. Virksomhedsgruppe Kontrollerede virksomheder Ordinære kontrolbesøg Opfølgende og bestilte kontrolbesøg Detail 41.732 65.281 8.763 Engros med behandling 1.452 4.755 18.595 Engros uden behandling 2.662 3.484 402 Hovedtotal 45.846 73.520 27.760 Tabel 1: Kontrolbesøg for fødevarebranchegrupper i 2008. Primærproducenter og gruppen øvrige er ikke medtaget. I bilag 2 ses hvilke kontrolresultater (KR) 1, 2, 3 eller 4, virksomhedsgrupperne nævnt i tabel 1 opnåede i 2008 indenfor hvert lovgivningsområde. Hvert lovgivningsområde kan indeholde mange regler, både bekendtgørelser, forordninger og love. En løbende opdateret liste over alle reglerne indenfor hvert lovgivningsområde er i bilag 3 i Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning. Den sidste kolonne i bilag 1 viser, at der procentvist var få kontrolresultater 3 og 4 inden for de 3 virksomhedsgrupper og de forskellige lovgivningsområder. Det samme gør sig gældende, når resultaterne deles ud på brancher inden for hver virksomhedsgruppe. Få virksomhedskategorier havde over 5 % kontrolresultater 3+4, og så var det med overtrædelser inden for flere forskellige lovgivningsområder. Det lavere antal sanktioner i 2007 kan skyldes, at virksomhederne er blevet bedre til at overholde reglerne, fordi der i marts 2008 blev indført en ordning, hvor virksomhederne kunne opnå elitestatus og dermed få færre kontrolbesøg. Det kan også skyldes, at de tilsynsførende i højere grad i 2008 har vejledt virksomhederne i stedet for at sanktionere. Endelig har Fødevarestyrelsen efteruddannet 400 tilsynsførende, som har været på et 5-dages kursus. 9

Der var d. 31. december 2008 17.205 elitevirksomheder ud af 42.752 virksomheder, som havde mulighed for at opnå elitestatus, svarende til 40 % af disse. På grund af virksomhedernes høje grad af regelefterlevelse i 2008, er kontrolresultaterne ikke analyseret på samme måde som i årsrapporten for 2007. I 2007 blev kontrolresultaterne analyseret for de virksomhedskategorier, hvor der inden for lovgivningsområdet hygiejne var over 5 % kontrolresultater 3 + 4. Offentliggørelse og fordeling af kontrolresultater På hjemmesiden findsmiley.dk offentliggøres dagligt alle kontrolresultater og smiley er. De lægges frem både som søgeresultater, som kan sorteres på mange forskellige måder, og i regnearksformat m.v., så offentligheden løbende kan følge udviklingen i fordelingen af smiley er. Som supplement er der også fordelingstal på års- og kvartalsbasis. I resultater 2001-09 kan man bl.a. se fordelingen af smiley er i de enkelte fødevareafdelinger og for hele landet. I mappen Elite-smiley er vist, hvor mange elitevirksomheder, der aktuelt er i hele landet, og fordelt på de brancher, der kan få elite-status. Som det klart ses af figur 1 nedenunder, har detailvirksomhederne løbende fået flere og flere glade smiley er. Figur 1 2002-2009: Procentvis fordeling af smiley'er - diagram. *)Tal for 2009 er 1. kvt. Kampagner om kontrolresultater på virksomhedernes hjemmesider Samtidig med at den nye elite-smiley blev introduceret i marts 2008, blev det pligtigt for virksomhederne at vise deres kontrolrapporter på deres egne hjemmesider. Fødevarestyrelsen gennemførte derfor i marts 2008 en informationskampagne, som skulle sikre, at virksomhederne var klar over dette nye krav, hvor de de i øvrigt blev informeret om elite-smiley en og de mange andre ændringer af smiley-ordningen. Kampagnen omfattede bl.a. udsendelse af et brev med en informationsfolder til samtlige fødevarevirksomheder. Godt 13.000 virksomheder med fire glade smiley er på stribe, fik samtidig tilsendt en elite-smiley til ophæng i butikken. 10

En kontrolkampagne gennemført i maj-juni 2008 viste, at kun 55% af de kontrollerede hjemmesider havde fået kontrolresultaterne vist rigtigt. Derfor blev der i november-december gennemført en opfølgende kontrolkampagne. Forud for denne kampagne blev der udsendt pressemeddelelse. 91% af de kontrollerede 1.725 virksomheder havde nu fået smiley-rapporterne frem på deres hjemmesider. Næsten alle fødevarevirksomheder har valgt at anbringe et link på deres hjemmeside under et smileyikon (vist ovenfor), som altid vil pege på den side, hvor kontrolresultaterne findes på findsmiley.dk Risiko som følge af overtrædelserne Risikoen som følge af overtrædelserne inden for de forskellige områder er beskrevet under de relevante afsnit. Målopfyldelse Nedenunder er nævnt krav i resultatkontrakt 2008 og målopfyldelse heraf. Fødevarestyrelsens Årsrapport 2008 (også kaldet målopfyldelsesrapport for at kunne skelne den fra denne rapport) findes på hjemmesiden. Implementering af kontrolfrekvensvejledningen Kravet lød, at Fødevarestyrelsen skal udføre en risiko- og behovsorienteret kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinier, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Resultatkravet blev opfyldt jf. nedenstående: 1. Ordinære kontrolbesøg: Samlet er der udført 74.146 ordinære kontrolbesøg med fødevarevirksomheder. Der var planlagt 70.113 kontrol-besøg i 41.701 fødevarevirksomheder. Heraf fik de 41.499 mindst 1 kontrolbesøg, dvs. at kun 302 fødevarevirksomheder, som skulle have ét besøg, ikke fik det. Dette er på niveau med 2006 og 2007, og giver en målopfyldelse på 99,5% for målsætningen om mindst 1 kontrolbesøg til alle, hvilket er tilfredsstillende. Ud af de 70.113 planlagte kontrolbesøg, som er planlagt med angivelse af det præcise antal kontrolbesøg for hver enkelt virksomhed, blev der udført 69.612 svarende til en målopfyldelse på 99,3%, hvilket er tilfredsstillende.. Nogle fødevarevirksomheder har fået flere kontrolbesøg end planlagt. Der er udført 4.012 ordinære kontrolbesøg ud over det planlagte, fx i forbindelse med kontrolkampagner og forbrugerhenvendelser. Endelig er der udført 522 ordinære kontrolbesøg med markeder og festivaler. Tallene for kontrolbesøg stammer fra et andet dataudtræk end tallene i tabel 1 og bilag 1, hvilket har medført, at der er mindre forskelle. 2. Opfølgende kontrolbesøg: Der er udført 8.813 opfølgende og bestilte kontrolbesøg. Fødevarestyrelsens analyse viser, at disse generelt gennemføres til tiden. 11

Forvaltningsmæssig kvalitet i fødevarekontrollen Ved Fødevarestyrelsens stikprøvebaserede kvalitetskontrol af styrelsens skriftlige sagsbehandling ved kontrol med fødevarevirksomheder skal der være en succesrate på over 80% i f. t. kategori 1 emner, dvs. relevante formelle fejl. Resultatet blev 82,5 %. Undersøgelsespopulationen var ca. 750 kontrolrapporter. Resultatkrav vedr. organisatorisk kvalitet i forbindelse med fødevarekontrollen Fødevareregionerne skal implementere alle væsentlige dele i Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi m.h.t. kvalitetssupervision, kompetenceudvikling, kontrolværdier m.v. Disse aktiviteter understøtter kvalitetsstrategiens hensigter om en effektiv, sammenhængende og ensartet kontrol i fødevare-regionerne. a. 2 gange årligt sætter kontrolchefen kontrolværdierne på dagsordenen ved afdelingsmøder. b. Kontrolværdierne skal drøftes på kontrolchefmøder en gang årligt c. Der opstilles kompetenceudviklingsforløb for alle nuværende medarbejdere, og de planlagte aktiviteter overholdes. d. Der opstilles kompetenceudviklingsforløb for alle nye medarbejdere indenfor de første 3 måneders ansættelse e. Der skal årligt udføres et antal supervisioner, der svarer til halvdelen af de tilsynsførende f. Kvalitetssupervisionen skal en gang årligt drøftes og evalueres ved møder for supervisorer og chefer Alle punkterne blev gennemført. Øvrige resultatkrav Flere elitevirksomheder I 2008 skal andelen af fødevarevirksomheder, der er elitevirksomheder stige. Det totale antal elitevirksomheder er steget siden 10. marts 2008 hvor ordningen trådte i kraft. Dato Antal elite 10/3-08 13.474 15/7-08 14.458 11/8-08 14.601 11/9-08 15.817 13/10-08 15.817 11/11-08 16.337 2/12-08 16.771 9/1-09 17.380 Færre brådne kar blandt fødevarevirksomheder I 2008 skal andelen af fødevarevirksomheder, der ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, falde i forhold til 2007. Antallet af brodne kar faldt i 2008 i forhold til 2007: 7,9 % brodne kar i 2007 5,1 % brodne kar pr. 22/10 2008 4,1 % brodne kar pr. 31/12 2008 12

Gennemførelse af landsdækkende kontrolkampagner Fødevarestyrelsen skal i 2008 iværksætte følgende landsdækkende kontrolkampagner: a) Mærkning og vildledningskampagne b) Registrering af kiosker, berigede drikkevarer og Fair Play c) Ulovlige produkter i helsekost butikker d) Import og egenkontrol e) Opbevaring af kølevarer f) Regnskabskontrol af økologivirksomheder Alle kontrolkampagnerne er gennemført til tiden og med en tilstrækkelig målopfyldelse. Gennemførselsprocent: Ad a: Landsplan: 94% Ad b: Landsplan: 99% Ad c: Landsplan: 102% Ad d: Landsplan: 100% Ad e: Landsplan: 101% Ad f: Landsplan: 100% A+b+c+e gennemføres af regionerne d+f gennemføres af fagkontorer i Mørkhøj Vejledning af fødevarevirksomheder Fødevarestyrelsen skal gennemføre vejledning af fødevarevirksomheder som: a) Generel vejledning jf. kontrolvejledningen b) Konkret vejledning efter forespørgsel, jf. kontrolvejledningen c) Styrket vejledning over for etniske virksomheder, jf. fødevareforliget og projektbeskrivelsen herfor. d) I forbindelse med vejledning skal der i nødvendigt omfang følges op på generelle problemer. a. Der er ydet vejledning i den ene eller anden form ved ca. 30% af alle kontrolbesøgene. b. Heraf er der ydet konkret vejledning i ca. 6%. c. Den styrkede vejledning for etniske virksomheder er iværksat overensstemmelse med fødevareforliget. d. Fødevarestyrelsen fulgte op på generelle problemer, hvor det har var nødvendigt. 2.2.2 Fødevarehygiejne Analyse af kontrolresultater Kontrolkampagne Fødevarestyrelsen gennemførte i 2008 en særlig landsdækkende kontrolkampagne, hvor temperaturen i kølemøbler i større danske supermarkeder blev kontrolleret. Kampagnen strakte sig fra maj til juli og var et supplement til den temperaturkontrol, der normalt udføres ved Fødevarestyrelsens tilsyn med virksomhederne. Udover kontrol af temperaturen blev det ved kampagnen også kontrolleret, om virksomhedernes egenkontrol var i orden, og om det termometer, virksomhederne havde i køledisken, var rigtigt placeret og målte korrekt. Endelig blev det kontrolleret, at varerne ikke var stablet så højt i køledisken, at de ikke kunne holde den rigtige temperatur. 13

Der er blevet foretaget kontrol i 489 virksomheder. Der blev konstateret overtrædelser i 102 tilfælde, hvilket udløste 90 indskærpelser, 2 påbud og 10 bøder. De fleste af overtrædelser drejede sig om, at temperaturen i kølediskene var for høj. Der var problemer med temperaturen i ca. 10 % af butikkerne, ca. 5 % af butikkerne havde ikke orden i dokumentationen af egenkontrollen, ca. 1 % havde problemer med, at varerne var stablet for højt i kølemontrerne, og ca.1 % af butikkernes overvågningstermometre viste forkert. Kontrolkampagnen viste altså, at der er problemer med at holde temperaturen i en del af supermarkederne. Opfølgningen i forhold til de pågældende virksomheder skete efter Fødevarestyrelsens almindelige sagsopfølgningsprincipper. FVO inspektion Europa-Kommissionens Fødevare- og Veterinær Kontor (FVO) foretog i oktober 2008 en inspektion i Danmark for at kontrollere effekten af den offentlige kontrol med små og mellemstore kød- og mælkevirksomheder. Inspektionen viste, at der er problemer med den offentlige kontrol af små og mellemstore kødvirksomheder og mejerier, og med virksomhedernes overholdelse af lovgivningen. FVO besøgte under missionen 10 virksomheder og fandt problemer på de 5. Virksomhedernes indretning og drift var på forskellige områder ikke i overensstemmelse med kravene i fødevarelovgivningen. Kontrolrapporterne fra den offentlige kontrol beskrev ikke i tilstrækkeligt omfang de mangler, som kunne konstateres i virksomhederne, og der var ikke dokumentation for, at kontrolmyndigheden havde grebet ind i nødvendigt omfang. Der var dog ingen af de konstaterede mangler i virksomhederne, som medførte så alvorlige fødevaresikkerhedsmæssige risici, at der var behov for at stoppe virksomhedernes produktion eller tilbagekalde varer. Risiko som følge af overtrædelserne Der er risiko for dårlig fødevaresikkerhed, når fødevarer opbevares ved for høje temperaturer eller indretnings- og driftskrav i øvrigt ikke overholdes i virksomhederne. Årsager til overtrædelserne Manglende overholdelse af de indretnings- og driftsmæssige krav i virksomhederne kan skyldes manglende viden om lovgivningen eller manglende vilje til at overholde lovgivningen. Det er tegn på manglende vilje hos virksomhederne til at påtage sig det ansvar de har for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Resultatet af FVO-inspektionen i oktober 2008 med den offentlige kontrol af små og mellemstore kødog mælkevirksomheder viste, at fødevareregionerne ikke i tilstrækkelig grad dokumenterede resultaterne af kontrollen og ikke i tilstrækkelig grad skred ind overfor virksomhederne manglende overholdelse af fødevarelovgivningen. Aktioner for at sikre effektivitet Fødevarestyrelsen planlagde i 2008 som følge af resultaterne fra FVO inspektionen en række tiltag, specielt vedr. kontrolpersonalets kompetencer og efteruddannelse. Formålet var at styrke den offentlige kontrol og sikre, at den er ensartet i hele landet. De fleste tiltag blev iværksat i 2009. 14

Fødevareministeren har truffet aftale med de berørte brancheorganisationer om en fælles indsats for at sikre, at virksomhederne overholder fødevarelovgivningen. Brancheorganisationerne har således været involveret i de tiltag, som Fødevarestyrelsen har iværksat. I januar-februar og i juni 2009 fulgte repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Mørkhøj og fødevareregionerne, ordinære kontrolbesøg i en række kød- og mælkevirksomheder. Under besøgene blev opsamlet erfaringer om hvilke problemer, der generelt kunne observeres i virksomhederne og med kontrollen. I marts 2009 blev der afholdt et kursus for repræsentanter for regionerne, hvor de indhøstede erfaringer blev drøftet for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af kontrollen og reaktion på påviste problemer i virksomhederne. Der er afholdt tilsvarende kurser i regionerne. I april 2009 blev afholdt kurser for ledere af mejerier i samarbejde med Mejeriforeningen og for ledere af kødvirksomheder i samarbejde med Danske Slagtermestre. På kurserne blev gennemgået de erfaringer, som var indhøstet under besøg i virksomhederne, og mulige løsninger for virksomhederne blev gennemgået. Det blev samtidig understreget, at det er virksomhedernes ansvar at leve op til lovgivningen. 2.2.3 Mikrobiologi og zoonoser Mikrobiologi I 2008 blev den offentlige mikrobiologiske kontrol omlagt, så langt den største del (75%) fremover er centralt koordinerede kontrolprojekter (CKL), mens en mindre del (25%) er regionalt styret kontrol (RSK). CKL projekter bruges som udgangspunkt, når man ønsker at kontrollere forhold, som antages at være generelle for den pågældende virksomhedstype eller det aktuelle produkt. RSK reserveres til kontrol af konkrete virksomheder, hvor regionen ud fra det lokale kendskab til de enkelte virksomheder vurderer, at der er et særligt behov for mikrobiologisk kontrol, som støtte for kontrolbesøget. Med omlægningen tredobles omfanget af mikrobiologiske CKL projekter, der skal koordineres centralt. Samtidig kommer de mikrobiologiske CKL projekter til at omfatte et nyt fagligt fokus, nemlig kontrollen med den hygiejniske praksis i virksomhederne. De første projekter blev sat i gang i efteråret 2008 og fortsætter i 2009. Afrapporteringen fra disse projekter vil ske i første kvartal 2010. Zoonoser Fødevarestyrelsens strategi for håndtering af patogene mikroorganismer i fødevarer fra foråret 2007 udpeger indsatsområder og mål samt prioriterer indsatsen overfor patogene mikroorganismer, herunder zoonoserne. Det overordnede mål er at reducere antallet af fødevarebårne sygdomme. Indsatsen mod campylobacter og salmonella har i 2008 haft den højeste prioritet, da disse zoonoser forårsager langt størstedelen af de fødevarebårne sygdomme. Det internationale arbejde og indsatsen overfor høje forekomster af patogener i importerede fødevarer er også prioriteret højt. Flere af strategiens initiativer er udløbere af rapporten Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg fra 2006. Et af de initiativer, som rapporten lagde op til, var at forsøge at opnå særstatus for salmonella i kyllingekød og æg på linie med de særlige garantier Sverige og Finland opnåede ved deres indtræden i EU. Danmark sendt derfor i september 2007 to ansøgninger til EU med dette formål. Ansøgninger har i 15

2008 været forhandlet i EU og i maj 2009 opnåede Danmark tilslutning fra de andre lande til en dansk særstatus for salmonella i æg. Herefter skal forslaget til høring i WTO og en endelig afstemning forventes foretaget i efteråret. Analyse af resultater Zoonoseovervågningen i Danmark samles og afrapporteres hvert år i Annual Report on Zoonoses.. Rapporten samler data fra overvågning som udføres i henhold til Zoonosedirektivet (2003/99/EF), fra den nationale overvågning og fra forskningsprojekter. Rapporten beskriver desuden i korte træk frekvens af overvågningen. Den Seneste rapport afrapporter data fra 2007. I 2007 steg antallet af humane campylobacter tilfælde med 19% i forhold til 2006. Antallet af registrerede humane salmonellatilfælde var 1.647, hvilket er samme niveau som i 2006. I 2008 oplevede Danmark et udbrud af salmonella U292, hvor der er registreret 1.200 tilfælde af smittede. Derfor har Fødevarestyrelsen måttet konstatere, at der er flere mennesker, der er blevet syge af maden i 2008 end tidligere år. I 2008 var der i alt 3.654 antal registrerede smittede, mens der i 2007 var 1.660 antal registrerede smittede disse tal dækker alle former for salmonella og ikke kun U292. Fødevarestyrelsen har i samarbejde med andre aktører brugt mange ressourcer på at opspore kilderne til salmonellaudbruddene, men har endnu ikke fastslået U292 s oprindelse. I perioden januar 2008-december 2008 gennemførtes to sammenlignende EU referenceundersøgelser (baselineundersøgelser). Én undersøgelse for salmonella og campylobacter i slagtekyllinger, og én for salmonella og MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) i so, avl og opformeringsbesætninger. Undersøgelsen i slagtekyllingeflokkene viste ingen fund af salmonella, og ca. 1/3 af kyllingerne var campylobacter positive. I so, avl og opformeringsbesætningerne blev der fundet MRSA i godt 2 % af de undersøgte besætninger og Salmonella i omkring 40 % af besætningerne. Den endelige EU rapport ventes først til foråret 2010. I 2008 er der i Case by case projektet udtaget over 1500 partier udenlandsk kød og over 900 partier dansk kød, som en intensiveret kontrol af dansk og udenlandsk okse-, svine- og fjerkrækød. Resultaterne for Case by case projektet 2008 er afrapporteret i Rapport om kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød, Case by case kontrollen, se hjemmesiden Fødevarestyrelsen.dk - Mikrobiologi Case by case kontrollen er meget omfattende og har betydet, at Fødevarestyrelsen i 2008 har afvist [x?] partier af kød, der har været forurenet med salmonella og campylobacter i en sådan grad, at det ville være farligt for forbrugerne at spise. Sammenfattende viser Case by case projektet for 2008 blandt andet, at antallet af partier med salmonella og campylobacter er større i det importerede fjerkrækød end i det danske. For svinekød er antallet af partier med salmonella lidt højere i det danske end i det importerede kød, men forskellen er ikke markant. For oksekød er forskellen minimal. For campylobacter er der over den seneste årrække sket et fald i prævalensen i slagtekyllingeflokke, og forekomsten i kølet kyllingekød er lavere i det danske end i det udenlandske. Det danske frosne kyllingekød indeholder også mindre campylobacter end det udenlandske. 16

Aktioner for at sikre effektiv overvågning For oksekød har Fødevarestyrelsen i oktober 2008 indsendt en handlingsplan til departementet for Salmonella Dublin, som er den hyppigst forekommende salmonellatype i kvægproduktionen. Planen sætter mål og delmål for forekomst i besætninger og fersk kød. Det langsigtede mål er udryddelse af Salmonella Dublin i kvægproduktionen. Planen er endnu ikke endelig vedtaget. Erhvervet har iværksat en stor indsats særligt i primærproduktionen. For svinekød har Fødevarestyrelsen i 2008 udarbejdet en ny salmonellahandlingsplan. Denne plan indeholder mål for reduktion af salmonella i fersk kød og for tiltag i den øvrige produktion. Planen er under politisk behandling. Campylobacter har årligt, i perioden 1999 til 2007, bidraget med flere sygdomstilfælde end Salmonella. På baggrund af forhandlinger i efteråret 2007 mellem Fødestyrelsen og erhvervet blev der 2008 iværksat en handlingsplan for at nedbringe antallet af sygdomstilfælde som følge af Campylobacter. Se Campylobacterhandlingsplanen Målopfyldelse I 2008 er der i Case by case projektet udtaget over 1500 partier udenlandsk kød og over 900 partier dansk kød, som en intensiveret kontrol af dansk og udenlandsk okse-, svine- og fjerkrækød. Dermed er krav 3.1 i resultatkontrakt 2008 opfyldt. Der blev endvidere indsendt forslag til en ny handlingsplan for svin til departementet i september 2008 og indsendt en forslag til en handlingsplan for Salmonella Dublin til departementet oktober 2008. Det opfylder krav 3.2 i resultatkontrakten. 2.2.5 Kemiske forureninger Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Færdige slutrapporter for CKL projekter findes på CKL-hjemmesiden under de enkelte forureninger, og resultaterne fra kontrollen foretaget ud fra direktiv 96/23 findes på hjemmesiden om restkoncentrationer. I 2008 er der udtaget 487 prøver for mykotoksiner under direktiv 96/23 (ochratoksin A i svinenyrer og kylling og aflatoksiner i mælk og fisk) og 150 prøver for vegetabilske produkter (specielt kan nævnes forskellige mykotoksiner i kornprodukter). For aflatoksiner i risikoprodukter blev der fundet 6 signifikante overskridelser i figner, pistacienødder og hasselnødder. For mykotoksiner i kornprodukter blev der fundet én overskridelser ud af 81 prøver. Det var et indhold af deoxynivalenol (DON) på 2600 µg/kg i hvedemel fra Tyskland. Der er i 2008 udtaget 264 prøver for tungmetaller under direktiv 96/23, herunder bly, cadmium og kviksølv i honning, fisk, vildt, fuglevildt og oksekød. Der er desuden udtaget 77 prøver af muslinger, som er kontrolleret for bly, cadmium og kviksølv, og 40 prøver er kontrolleret for metaller i grønlandske produkter. De nævnte undersøgelser viste et generelt billede af tungmetalindhold under grænseværdierne. Af særlige projekter kørt i 2008 for tungmetaller er 48 prøver af chokolade og kakao, hvor specielt mørk chokolade kan have høje indhold af cadmium og 37 prøver af fisk, hvor der blev fundet fire overskridelser af grænseværdierne for kviksølv, heraf en escolar og tre sværdfisk med det højeste indhold på 2,55 mg/kg. For organiske miljøforureninger er der i 2008 kontrolleret 99 prøver for dioxin og 430 prøver for chlorpesticider og PCB i animalske produkter under direktiv 96/23. Ud over direktiv 96/23 er der 17

analyseret 68 prøver for dioxin, herunder specielt prøver af sild fra Østersøen, 248 prøver af PAH, herunder specielt PAH i grillstegt kød, i røget uforarbejdet kød og fisk samt i spiseolier. Desuden kørte et projekt med 104 prøver analyseret for acrylamid i forskellige fødevarer. Resultaterne viser, at i det røgede kød og fisk var der kun én overskridelse ud af 51 prøver for grænseværdien for benzo(a)pyren. Det var i en røget torskerogn og med kun let forhøjet indhold. For de grillede produkter er der ingen grænseværdi, men i projektet blev anvendt en aktionsgrænse på 3 µg/kg. Denne var overskredet i 2 tilfælde en grillet kotelet og en grillet burger. Disse produkter indeholdt hhv. 8,4 og 6,8 µg/kg. Der er i alt udtaget 2350 prøver til kontrol af pesticidrester, heraf 305 prøver under direktiv 96/23. Prøverne analyseres for ca. 200 forskellige pesticider inkl. nedbrydningsprodukter og registreres som fund (indhold der kan detekteres) samt indhold, der overskrider en grænseværdi (MRL). Indhold over MRL findes generelt kun i få prøver. Indhold vurderes typisk at være uden sundhedsmæssige problemer, og det er sjældent nødvendigt at indberette til rapid alert systemet. Der er i 2008 kontrolleret 13.605 prøver af lægemiddelrester under direktiv 96/23. Der er i danske produkter fundet overskridelser af grænseværdien i 8 prøver. Det var en overskridelse for oxytetracyklin i en kalv og syv for Penicillin G, udelukkende i søer. I importerede produkter blev der fundet en prøve med sulfamethazin i honning fra Tyrkiet. For afsmitning fra materialer og genstande til fødevarekontakt har der i 2008 været kontrolleret 170 prøver. Der var særlig fokus på afgivelse af lugt og smag med en organoleptisk test og på migration af bisphenol A og af phthalater. Der blev ikke fundet overskridelser af grænseværdien for bisphenol A, og for phthalater blev der fundet enkelte overskridelser af de nugældende grænseværdier, men pgra. overgangsfristerne samt importtidspunktet har resultaterne i nogle af disse tilfælde primært ført til vejledning overfor virksomhederne. Projektet om afsmitning af phthalater fra plast bliver fortsat i 2009. Risiko som følge af overtrædelserne Gruppen af kemiske forureninger er en stor og uensartet gruppe af stoffer, og der kan ikke laves en samlet karakteristik af de sundhedsmæssige effekter. Indhold af kemiske forureninger i fødevarer kan være i koncentrationer, der ikke giver nogen sundhedsmæssige effekter. Højere koncentrationer kan give akutte effekter eller langtidseffekter som kræft, genotox, immunotoksicitet og hormonforstyrrende effekter. Desuden er der risiko for kombinationseffekter af stofferne. For fødevarekontaktmaterialer afhænger eksponeringen af mennesker af migration, anvendelsesområder/temperaturer samt kontakttid. Årsager til overtrædelserne Kemiske forureninger betragtes af mange af de ansvarlige virksomheder som et område, der er vanskeligt at forholde sig til, herunder at formulere krav om. Analyser er ofte dyre, og manglende kundskab er også tilfældet hos virksomheder i lande, som eksporterer til Danmark. Miljøforureninger kan i mange tilfælde ikke undgås, så virksomhederne skal have et særligt fokus på disse stoffer for at kunne sikre en udvælgelse af fødevarepartier, der overholder gældende grænseværdier. Årsager til overtrædelse kan være manglende viden om lovgivning, forureningsrisiko ved forskellige processer, manglende forståelse eller tilsidesættelse af brugsanvisninger eller utilstrækkelig kommunikation med leverandører i andre lande, herunder i andre EU lande. 18