Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen
|
|
- Karina Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevarestyrelsen 1. marts J. nr Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen... 1 Kvalitetssikringsmodellen...2 Kontrolværdier...3 Kompetenceudvikling...4 Kvalitetssupervision...5 Øvrige kvalitetssikringstiltag...7 Lokal ledelse, anerkendelse og opfølgning på den enkelte medarbejderes arbejde...7 Mørkhøjs vejledninger og instrukser...7 Supervision af fødevareregionerne...8 USA-supervision og audit-enheden...8 Vi måler på kvaliteten med udgangspunkt i kvalitetsstrategien...9 Fra kvalitetsstrategi til kvalitet i fødevarekontrollen...10 Kvalitetsstrategi for fødevarekontrollen Målet med Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi er at sikre en effektiv opgavevaretagelse i fødevarekontrollen, som lægger vægt på ensartet effekt, og som efterlever faglige og forvaltningsretlige principper og regler. Dette notat beskriver således rammerne for Fødevarestyrelsens kvalitetsdefinition for fødevarekontrollen: At den tilsynsførende træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Fødevarestyrelsen stiller en række faglige og forvaltningsretslige krav til udførelsen af kontrollen. Kravene findes bl.a. i den generelle kontrolvejledning og i specifikke vejledninger for særlige områder. Derudover er der en række regler, bl.a. fødevareloven og kontrolforordningen, suppleret af en række bekendtgørelser. Disse krav til kontrollens faglige kvalitet har inspireret til en kvalitetsstrategi funderet i tre dimensioner. For at sikre en høj kvalitet i kontrollen arbejder Fødevarestyrelsen ud fra tre dimensioner. Faglig kvalitet er kontrollen set i forhold til de faglige og forvaltningsretlige krav, som stilles til fødevarekontrollen Organisatorisk kvalitet er kontrollen set i forhold til planlægning, ledelse og organisering af fødevarekontrollen 1 I forhold til kvalitetsstrategien gældende fra januar 2008 er der kun slettet et eksempel under kontrolværdier. Øvrige punkter er ikke opdateret. 1
2 Oplevet kvalitet er Folketingets, pressens, erhvervets og forbrugernes oplevelse af kontrollen. Den oplevede kvalitet erfares gennem feedback under kontrolbesøg, ved løbende dialog med erhverv, presse, forbrugere og ved brugerundersøgelser. Den tilsynsførende skal i den konkrete situation kunne afstemme en række forskellige hensyn og virkemidler for at træffe en konkret afgørelse, der skal sikre den ønskede effekt af kontrollen. Fødevarestyrelsen har iværksat en række tiltag for at understøtte den tilsynsførendes muligheder for at efterleve kvalitetsdefinitionen. Det er disse tiltag, som danner grundlaget for kvalitetssikring, og som Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi er bygget op over. Kvalitetssikringsmodellen Fødevarestyrelsen har opsat en kvalitetssikringsmodel for fødevarekontrollen. Ideen bag modellen er at vise, hvordan Fødevarestyrelsen arbejder med kvalitetssikring, og derigennem at illustrere hvorledes de forskellige aspekter i dette arbejde relaterer sig til hinanden. De faglige og organisatoriske dimensioner er i Fødevarestyrelsen forankret i 3 grundelementer: Kontrolværdier, Kompetenceudvikling og Kvalitetssupervision. Disse tre grundelementer er afgørende redskaber i styrelsens kvalitetsarbejde og kan justeres på baggrund af feedback og organisationsudvikling. Grundelementerne danner i samspil fundament for efterlevelse af Fødevarestyrelsens kvalitetsdefinition: At den tilsynsførende træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Fødevarekontrollens kvalitetssikringsmodel Feedback Kvalitetsdefinition Kontrolværdier Kompetenceudvikling Kvalitets-supervision Øvrige kvalitetssikringstiltag 2
3 Der er et tæt samspil mellem Kvalitetsdefinition, Kontrolværdier, Kompetenceudvikling og Kvalitetssupervision. De er gensidigt afhængige, og hensigten er, at når Fødevarestyrelsen arbejder med det ene grundelement sker det i samspil med de andre. Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for disse begreber på tværs af kontrolafdelinger og Mørkhøjs kontorer samt på alle medarbejderniveauer. De tre grundelementer er afgørende for, at Fødevarestyrelsens tilsynsførende er i stand til at efterleve kvalitetsdefinitionen. På denne måde oplever den tilsynsførende et samspil mellem forskellige kvalitetstiltag, som i sidste ende gør den tilsynsførende i stand til at træffe den rigtige beslutning, på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted. Kontrolværdier, Kompetenceudvikling og Kvalitetssupervision er således de bærende kræfter i Fødevarestyrelsens kvalitetsstrategi. Dertil kommer en række øvrige tiltag i Fødevarestyrelsen, som understøtter kvaliteten i Fødevarestyrelsens kontrol. De øvrige tiltag er bl.a.: Lokal ledelse, anerkendelse og opfølgning på den enkelte medarbejderes arbejde Kontrolafdelingens interne procedurer til opfølgning på kvalitet Halvårlige tjek af kontrolrapporter og sagsopfølgningsbreve Vejledninger, instrukser og Kontrolnyt Supervision af regionerne USA supervision af auditenhed Kvartalsvis indberetning om kontrolproduktion IT-understøttelse i datafangst og rapportskrivning Fødevareforligets ekstra ressourcer til kvalitetsløft i det enkelte kontrolbesøg Indholdet af kvalitetsstrategiens grundelementer og de fleste af de øvrige tiltag beskrives i de følgende afsnit. Kontrolværdier Fødevarestyrelsen har 10 kontrolværdier, formuleret som korte udsagn om, hvad den tilsynsførende skal stræbe mod i sit kontrolarbejde. Kontrolværdierne handler både om, hvordan de tilsynsførende skal agere i forhold til de konkrete forhold, der skal kontrolleres, og hvordan de skal opføre sig. Som eksempler på kontrolværdier kan nævnes: Vi prioriterer vores tid og går systematisk efter de største risikokilder! og Vi viser respekt, er høflige og korrekte! Kontrolværdierne kan ses som en værktøjskasse, der indeholder forskellige virkemidler eller anvisninger, der skal bruges og afstemmes til lige præcis den kombination, der skønnes mest effektfuld i den konkrete situation, men under hensyntagen til de retlige krav, virksomhedens vilje og evne til at overholde reglerne, graden af alvor i situationen osv. Kontrolværdierne afspejler en virkelighed, hvor der stilles en række forskellige forventninger til kontrollen, og som ind imellem kan være svære at forene. Sådanne modsætninger eller dilemmaer 3
4 kunne f.eks. være, at man både skal prioritere og komme hele vejen rundt. Det betyder, at den tilsynsførende oftest selv må træffe beslutning om, hvordan modsætninger håndteres og hvilke hensyn, der skal veje tungest. Det vigtigste er, at problemerne vurderes og afvejes individuelt fra gang til gang. Men det er også vigtigt, at svære problemstillinger og dilemmaer tages op med ledere og kolleger, så der er en løbende diskussion om, hvordan problemerne løses bedst i forhold til Fødevarestyrelsens krav. Handling Kontrolchefen skal 2 gange årligt sætte kontrolværdierne på dagsordenen ved afdelingsmøder. Alle eller nogle af kontrolværdierne skal drøftes i forhold til aktuelle emner eller nye regler, som man vurderer har betydning for kvaliteten af kontrolafdelingens arbejde. Herved bliver kontrolværdierne mundtlige og nærværende for de tilsynsførende, som så lettere kan huske og forstå kontrolværdierne og bruge dem i hverdagen. Kontrolværdierne skal også drøftes på kontrolchefmøder 1 gang årligt i relation til udvalgte emner, hvilket kan medvirke til større ensartethed af kontrollen på landsplan. Processer der skal understøtte kontrolværdierne Kontrolchefen skal 2 gange årligt sætte kontrolværdierne på dagsordenen ved afdelingsmøder Kontrolværdierne skal drøftes på kontrolchefmøde en gang årligt Kvalitetssupervision og løbende kollegial sparring Gennemgang af kontrolrapporter Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling af de tilsynsførende har stor betydning for sikringen af fødevarekontrollens kvalitet og effektivitet. En målrettet kompetenceudvikling af de tilsynsførende er afgørende for udførelsen af en god og ensartet kontrol Den tilsynsførende har behov for viden og færdigheder for at kunne udføre et godt kontrolarbejde, hvor kravene i regler og vejledninger følges. Det handler bl.a. om efterlevelse af kontrolværdierne og skønsudøvelse ved kontrolbesøg. Opgaveløsningen kræver også færdigheder og erfaring i at kunne genkende problemerne ude i virksomheden og relatere disse forhold til den viden, man har om reglerne. Opgaven stiller krav til den tilsynsførendes faglige viden og personlige holdninger, når han skal takle dagligdagens udfordringer på egen hånd i virksomhederne. 4
5 Kompetenceudviklingen foregår på mange måder. En stor del af Fødevarestyrelsens kompetenceudvikling er funderet i Kompetencestrategien, men også igennem møder i fx erfagrupper og afdelinger, under to-på-kontrolbesøg, tilstræbes kvalitetssikring igennem kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen er nærmere beskrevet i Fødevarestyrelsens kompetencestrategi. Handling Der skal være løbende fokus på kompetenceudviklingen. Kompetenceudviklingsplanen for de tilsynsførende udformes sammen med lederen ved medarbejderudviklingssamtalen (MUS). Det er den tilsynsførendes ansvar løbende at sikre, at planen bliver efterkommet. Ved MUS næste år evalueres planen med henblik på at lave en ny. Eksempler på processer der skal understøtte kompetenceudviklingen Deltagelse i kurser, ved møder i fx erfagrupper og i afdelingen To-på-kontrolbesøg og kvalitetssupervision Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Kompetenceudviklingsplaner Kvalitetssupervision Ved kvalitetssupervision deltager en overordnet ved et eller flere kontrolbesøg. Supervisoren vil normalt være en mellemleder fx en sektionsleder eller en afdelingsdyrlæge. Som supervisor for tilsynsteknikere på slagterierne kan udpeges en dyrlæge. Alle supervisorer skal i løbet af 2008 og starten af 2009 have et kursus i supervision af medarbejdere. Der er især to formål med kvalitetssupervision af de tilsynsførende. Det ene formål er at kontrollere, om opgaveløsningen for den enkelte tilsynsførende lever op til kvalitetskravene for kontrolbesøget dvs. kvalitetsdefinition, kontrolværdier, kontrolprincipper og de øvrige retningslinier, der gælder for kontrolarbejdet. Der skal bl.a. ses på om kontrollen har tilstrækkelig effekt overfor virksomheden. Det andet formål er at skabe dialog om løsning af en konkret kontrolopgave, så supervisionen i lige så høj grad er faglig sparring og kompetenceudvikling. Som en sidegevinst får supervisor og dermed ledelsen også et indblik i, hvordan kontrollen udføres på forskellige områder. 5
6 Hensigten er, at der skal gives feedback med udgangspunkt i en evaluering af det gennemførte kontrolbesøg. Det drøftes, hvordan opgaven bedst løses i forhold til kvalitetskravene med særlig fokus på håndtering af komplicerede problemer og dilemmaer. Det er vigtigt, at disse diskussioner ikke alene er knyttet til kvalitetssupervisionen, men efterfølgende bæres tilbage til kolleger og fx drøftes på møder, så flest mulige kan drage nytte af de erfaringer, der i fællesskab høstes under kvalitetssupervisionen. Kvalitetssupervisionen er med til at hæve kvaliteten af kontrollen bl.a. ved at kunne afdække behov for kompetenceudvikling, få rettet uhensigtsmæssigheder og give større ensartethed. En gang årligt medvirker en supervisor fra en anden kontrolafdeling ved en kvalitetssupervision. Herved kan der sikres en større ensartethed i opgaveløsningen mellem forskellige kontrolafdelinger og regioner. Endelig kan det nævnes, at kvalitetssupervisorer skal have kurser i at udføre supervision af medarbejdere. Handling Kvalitetssupervisionen skal mindst en gang årligt drøftes og evalueres ved møder for supervisorer, dvs. ved møder for fagkoordinatorer samt ved møder for chefembedsdyrlæger og kontrol- og beredskabschefer. Formålet med evalueringen er at indsamle og formidle erfaringer og ideer, herunder forslag til forbedringer af form, indhold og værktøjer. Hvis de regionale forskelle mellem kontrolafdelingerne er uhensigtsmæssige, kan der være behov for præciseringer i vejledninger både vedr. kvalitetssupervision og vedr. kontrollen. Hver kontrolafdeling skal i løbet af et år udføre et antal kvalitetssupervisioner, der svarer til halvdelen af antallet af medarbejdere, der er omfattet af kvalitetssupervision. Alle tilsynsførende skal kvalitetssuperviseres i løbet af en 3-årig periode. Der skal foretages en behovsvurdering af, hvilke tilsynsførende der har behov for kvalitetssupervision det enkelte år. Processer der skal understøtte kvalitetssupervisionen Der skal årligt udføres et antal kvalitetssupervisioner, der svarer til halvdelen af de tilsynsførende Kvalitetssupervisionen skal en gang årligt drøftes og evalueres ved møder for supervisorer og chefer Kvalitetssupervisorer skal have kursus i kvalitetssupervision Kvalitetssupervisorer skal en gang årligt have en fremmed supervisor med på kvalitetssupervision 6
7 Øvrige kvalitetssikringstiltag Lokal ledelse, anerkendelse og opfølgning på den enkelte medarbejderes arbejde Kvalitetsprocedurerne bruges som et ledelsesværktøj. Der gives feedback overfor den enkelte medarbejder. Der gives anerkendelse for gode løsninger og konstruktiv kritik indenfor områder som kan forbedres. Hvis problemerne er af specifik karakter i forhold til den enkelte medarbejder håndteres sagen imellem leder og den enkelte medarbejder. Hvis der er tale om gode løsninger eller problemer af mere generel karakter, drøftes dette på det næstkommende tilsynsmøde, så alle kan lære af det. Regionernes og kontrolafdelingernes interne procedurer De enkelte kontrolafdelinger har en række procedurer, der skal sikre, at de tilsynsførende udfører kontrollen så korrekt som muligt. Der kan bl.a. nævnes kvalitetstjek af kontrolrapporter, indhold i sagsopfølgningsskrivelser samt sagsbehandlingstider. Der er centralt fastsatte krav til kontrolrapporter og sagsopfølgningskrivelser. Det bør overvejes, om flere procedurer skal fastsættes centralt for at sikre ensartetheden. I resultatkontrakterne for regionerne stilles normalt krav til procedurerne i kontrolafdelingerne. De nye regionsjurister vil bistå kontrolafdelingens ledelse med juridisk kvalitetssikring og intern supervision og vurdering af initiativer til kompetenceudvikling af de enkelte tilsynsførende. I hver kontrolafdeling skal der være en person, som er tovholder på arbejdet med kvaliteten af kontrollen, og som sikrer, at de udstukne kvalitetsprocedurer efterkommes. Mørkhøjs kvalitetstjek af kontrolrapporter og sagsopfølgningsskrivelser Udgangspunktet er, at Mørkhøj 2 gange om året foretager kontrol af et tilfældigt udsnit af kontrolrapporter, og fremover vil Mørkhøj også foretage en tilsvarende kontrol af sagsopfølgningsskrivelser. I første omgang gennemgår kontrolafdelingerne selv de udvalgte kontrolrapporter og sagsopfølgningsskrivelser. Resultatet og det bedømte materiale indsendes til Mørkhøj, der ligeledes foretager en bedømmelse. Efterfølgende foregår der en dialog med hver kontrolafdeling med henblik på at få afklaret eventuelle tvivlspunkter i bedømmelsen og give en vurdering af resultatet af kvalitetstjekket, så kontrolafdelingerne fremover kan sørge for tiltag, der giver en højere succesrate. Der udarbejdes en endelig opgørelse for hver enkelt kontrolafdeling samt en samlet opgørelse for alle kontrolafdelinger i form af et landsgennemsnit. Mørkhøjs vejledninger og instrukser Kontorerne i Mørkhøj udarbejder og udsender mails til kontrolafdelingerne med vejledninger, instrukser samt KontrolNyt, om nye regler eller med forklaringer eller præciseringer til eksisterende regler. En del af informationerne lægges endvidere på intranettet eller indarbejdes i kontrolvejledningen. Der skal udarbejdes et system for, hvordan nye procedurer meldes ud til regionerne, og hvor informationerne efterfølgende findes. Ved udarbejdelsen af materialet skal der tages udgangspunkt i den tilsynsførende, og vejledningerne skal gøres bedre bl.a. ved brug af skabeloner, dialog med de tilsynsførende og fokus på godt sprog. 7
8 Supervision af fødevareregionerne Fødevarestyrelsen i Mørkhøj foretager årligt supervision af regionerne med henblik på at sikre ensartede vilkår for såvel producenter som handlende. Styrelsen er forpligtet til at have overblik over, hvordan kontrollen gennemføres i regionerne, således at det bl.a. overfor folketinget, departementet, brancherne og andre interessenter kan godtgøres, hvordan kontrollen gennemføres. Styrelsen er desuden forpligtet til at koordinere kontrollen fx ved at harmonisere faglige vurderinger og virkemidler, samt ved at kontrollere at retningslinier for prioriteringer, registreringer, rapporteringer og kontrolhyppigheder efterleves. Ved det årlige supervisionsbesøg diskuteres overordnede prioriteringer i kontrolarbejdet og eventuelle aktuelle sager. Ved besøget tages der udgangspunkt i en plan over udvalgte fokusområder, som regionerne forinden besøget modtager. Områderne vælges primært ud fra en konkret vurdering af behovet for fokus. Ved udvælgelsen lægges der først og fremmest vægt på områder, hvor der vurderes at være et særligt behov for at øge koordinationen af kontrolindsatsen, herunder kvaliteten i opgavevaretagelsen. Det kan både være emner af generel karakter, fx sagsopfølgning og dokumentation, men også specifikke sagsområder og konkrete sager. USA-supervision og audit-enheden For at sikre, at USA-godkendte slagterier og kødvirksomheder opfylder de krav, som de amerikanske myndigheder stiller til eksporten af kød- og kødprodukter til USA, foretager kontrolafdelingerne USA-supervision af veterinærkontrollen ved de USA-godkendte slagterier og kødvirksomheder. Efter ønske fra de amerikanske fødevaremyndigheder, har Fødevarestyrelsen oprettet et særligt kontrolhold, kaldet auditenheden, som kontrollerer, at Fødevarestyrelsens kontrol med slagterier og kødvirksomheder er effektiv og sikrer, at virksomhederne overholder kravene til at eksportere kød til USA. Audit-enhedens supervision retter sig mod kontrolafdelingernes supervision af veterinærkontrollen på de enkelte virksomheder. Der overvejes en ændring af systemet. Kvartalsrapporter Controllerenhedens arbejde og vurderinger har også meget stor betydning for kvaliteten af fødevarekontrollen, men disse funktioner medtages ikke i denne kvalitetsstrategi. Controllerenheden skal bl.a. sikre, at kravene i resultatkontrakten nås. Som eksempel kan nævnes sammenligninger af kontrolresultater (smiley-fordelingen), vurdering af de nåede antal tilsyn og opfyldelsen af kravene til kvalitet jf næste afsnit. 8
9 Vi måler på kvaliteten med udgangspunkt i kvalitetsstrategien Hvordan måler vi, at den vi træffer den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted? Kvalitet i tilsyn er ikke en entydig størrelse, og det er ikke umiddelbart muligt at foretage kvalitetsmålinger, der både er enkle og entydige. Der er stor forskel på at arbejde med kvalitet i en fremstillingsvirksomhed, der leverer en nøje defineret vare, og kvalitet i tilsyn, som omfatter meget andet end konkrete, målbare faktorer. Det er derfor afgørende at være opmærksom på, hvilke områder man lægger vægt på. De områder, der udvælges, kan ikke undgå at få betydning, når kvaliteten skal evalueres. Alligevel kan det være nyttigt med udvalgte indikatorer, dels for at sikre sig, at fokus er på en fortsat kvalitetsudvikling og dels for at der gives en rettesnor til de områder, der fortsat kan arbejdes på at forbedre. I figuren nedenunder beskrives nogle af de indikatorer, som Fødevarestyrelsen benytter til at belyse kvalitetssikringen. Kvalitetsindikatorerne indgår i resultatkontrakten for En høj kvalitet er både afhængig af Faglig kvalitet Den kvalitet de tilsynsførende leverer Hvordan måler vi det? 2 gange om året foretages kontrol af et tilfældigt udsnit af kontrolrapporter og sagsopfølgningsskrivelser 2 gange årligt sætter kontrolchefen kontrolværdierne på dagsordenen ved afdelingsmøder Kontrolværdierne skal drøftes på kontrolchefmøder en gang årligt Organisatorisk kvalitet Den samlede planlægning og ledelse i den enkelte kontrolafdeling og i Mørkhøj Der udarbejdes kompetenceudviklingsplaner for alle nuværende tilsynsførende, og de planlagte aktiviteter overholdes Der udarbejdes kompetenceplaner for nye tilsynsførende ved 3 måneders-samtalen Der skal årligt udføres et antal supervisioner, der svarer til halvdelen af de tilsynsførende Kvalitetssupervisionen skal en gang årligt drøftes og evalueres ved møder for supervisorer og chefer Den oplevede kvalitet Ved brugerundersøgelser Med hensyn til brugerundersøgelser er der i relation til smiley-ordningen foretaget undersøgelser blandt virksomheder og forbrugere med enkelte spørgsmål vedr. kontrollen. I 2008 undersøges, hvordan brugerundersøgelserne kan gøres bredere vedr. oplevelsen af kontrollens kvalitet. 9
10 Fra kvalitetsstrategi til kvalitet i fødevarekontrollen Kvalitetsstrategien er et mere end blot en model til at danne et samlet overblik over alle indsatser i forhold til udviklingen af kvalitet i fødevarekontrollen. Kvalitet i kontrollen forudsætter, at der er en god evalueringskultur med løbende dialog og tilbagemelding om, hvordan bl.a. kontrolværdier og kvalitetssupervision fungerer i praksis dvs. om der er tale om anvendelige redskaber, som skaber overblik over problemerne og giver en frugtbar faglig dialog om opgaveløsningen. Det kræver ligeledes, at der løbende kommer input til, hvilke initiativer til kompetenceudvikling der er behov for. Diskussionen af, hvad kvalitet i kontrollen er, skal gerne være en løbende proces, som er åben for kritik eller forslag til fornyelse og forbedring. Handling Kontrolafdelingerne skal efter oplæg fra 2. kontor i Mørkhøj diskutere hele eller dele af kvalitetsstrategien. Drøftelsen finder sted næste gang i januar Mørkhøj udarbejder herefter oplæg til drøftelse, evaluering og ændringsforslag til strategien på et kontrolchefmøde og efterfølgende orientering på et HSU-møde. Det skal i den forbindelse tages stilling til, hvornår næste revision påbegyndes. Kursusudbuddet for de næste 3 år er dog i vid udstrækning fastsat i forbindelse med implementering af det politiske forlig. 10
Kontrolværdier for fødevarekontrollen
Kontrolværdier for fødevarekontrollen Marts 2009 Fødevarestyrelsen har 10 kontrolværdier for fødevarekontrollen formuleret som korte udsagn om, hvad den tilsynsførende skal stræbe mod i sit kontrolarbejde.
Læs mereBilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten
Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten Blomsten illustrerer den måde, som vi arbejder med kompetenceudvikling på i Fødevarestyrelsen. Dette bilag uddyber følgende: 1. Kompetencemodellens
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06
RIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om fødevarekontrollen I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereDanske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 298 Offentligt Danske Slagtermestres Landsforening Poppelvej 83 Postbox 709 5230 Odense M. MINISTEREN J.nr.: 354 Den Kære Lars
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereVidendelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune
Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereKvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereKontrolplanlægning i kødvirksomheder
Bilag 4 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning... 3 Særlige
Læs mereRetningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet
Bilag 5 Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet - 2016 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning...
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereLedelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010
Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereKontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011
Bilag 5 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning...
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD
PÆDAGOGISK TILSYN I DAGTILBUD Odense kommune har pligt til at føre tilsyn med dagpasningstilbudene i kommunen. Odense Kommune har valgt en tilsynsmodel, der indebærer ét årligt tilsynsdialogmøde med institutioner
Læs mere1. Departementets kompetencestrategi
Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,
Læs mereKopi er sendt til rigsrevisor Den: 28. februar 2007 J.nr.: 4337
Statsrevisoratet Christiansborg DK-1240 København K MINISTEREN Kopi er sendt til rigsrevisor Den: 28. februar 2007 J.nr.: 4337 Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen (beretning
Læs mereNotat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereUanmeldt tilsyn. Birkelund. Fyrrevej 8 Jørgen M. Bitsch. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Handicap og Psykiatri Dato: 16.06.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Birkelund Fyrrevej 8 Jørgen M. Bitsch Pia Strandbygaard Mia Mortensen
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereKOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereFødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer
Bilag 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE INSTRUKS 21.12.2007 J.nr.: 2007-20-23-02286/ Erstatter
Læs mereProjektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne
Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereVidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg
Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring
Læs mereLedelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereOversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d
NOTAT Kontor Til: Socialtilsyn og national koordination Socialtilsynene Dato: Kontor for socialtilsyn og national koordination Sagsnr: 2016-9044 Hanne Sognstrup hso@socialstyrelsen.dk Oversigt over anbefalinger
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet
Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereKejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011
Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereREFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang
REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereForberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt
Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereOrientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben Socialtilsyn Hovedstaden
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereMiddelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område
Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereTemperaturmåling på beskæftigelsesområdet
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig
Læs mereUanmeldt tilsyn. Tre Birke. Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch. Joan Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Handicap og Psykiatri Dato: 07.06.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Tre Birke Dueoddevej 9 Jørgen M. Bitsch Joan Nørgaard Mia Mortensen
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereUdvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen
Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05
RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om selskabsligningen (beretning nr. 16/01) 1. I mit notat til statsrevisorerne af
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereFOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA
FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereJyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej
Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereDer gøres opmærksom på, at kvalitetsstyringssystemet i 2007 kun har været implementeret i miljøafdelingen.
Analyserapport 2007. Denne rapport udarbejdes efter standardprocedure T-3 i Startpakken for at efterkomme kvalitetsstyringssystemets bestemmelse om offentliggørelse af status for kvalitetsstyringssystemet
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereBeretning til statsrevisorerne om. fødevarekontrollen. December 2006 RB A402/06. Rigsrevisionen
Beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen December 2006 RB A402/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 14 A. Baggrund... 14 B. Undersøgelsens
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereOplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune
Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereLedelsens evaluering af kvalitetsledelsessystemet på Natur- og Miljøområdet 2011
Notat Dato: Marts 2012 Kopi til: Chefgruppen Teknik & Miljø Emne: Ledelsens Evaluering 2012 Teknik & Miljø Ledelsessekretariat Dato: 7. marts 2012 Sagsnr.: 2007/27755 Sagsbehandler: hdh Ledelsens evaluering
Læs mere