Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Relaterede dokumenter
Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 25. Beslutningsgrundlag: Kørekort efter hjerneskade. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 24. Beslutningsgrundlag: Neurorehabilitering. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

National Strategi for MTV

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sundhedsaftale

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Farmakologiopgave i praktik 3

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Kvalitetsudviklingsprojekt

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Medicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Tilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis. Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital

Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold

Opsamling på gruppearbejde ved møde i Strategisk Følgegruppe for risikobaseret tilsyn 1. november 2016.

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne?

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve. Selvstændig professionsudøvelse 6. semester

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS

Resume af forløbsprogram for depression

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Vejledning til kommunal mini-mtv

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Bilag SF 6-17: Opsamling på gruppearbejde i Strategisk Følgegruppe den 28. marts 2017

Den Ældre Medicinske Patient

Farmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

Bilag til Kræftplan II

Forskning indenfor akutområdet, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Bosteder. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

Respiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver

chvpe Side Patientsikkerhed kommunikation og dokumentation

SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Kommunal Praktik, del 1A

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Transkript:

Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre medicinsikkerhed i forbindelse med patienter, som bevæger sig på tværs af sektorer og hvordan anvendes disse teknologier hensigtsmæssigt i det danske sundhedsvæsen? Teknologi: Hvilke effektive teknologier kan identificeres i forhold til at forbedre medicinsikkerhed i forbindelse med patienters bevægelse på tværs af sektorer? Patient: Hvilke patienter fejlmedicineres? Hvilke konsekvenser har fejlmedicinering? Hvordan indrages patienter i egen medicinering på tværa af sektorgrænser? Hvilke forudsætninger kræver det af patienterne at kunne varetage egen medicinering på tværs af sektorgrænser? Hvilke konsekvenser har en forbedret medicinsikkerhed? Organisation: Hvordan integreres de effektive teknologier mest hensigtsmæssigt i det danske sundhedsvæsen? Hvilke personalemæssige kompetencer og øvrige ressourcer kræves ved anvendelsen af teknologierne? Hvilke organisatoriske forudsætninger skal være til stede for at teknologierne i praksis kan forbedre medicinsikkerheden? Økonomi: Hvilke økonomiske konsekvenser har den fejlmedicinering som opstår i forbindelse med patienters bevægelse på tværs af sektorer (nuværende situstion)? Hvilke drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser har anvendelsen af effektive teknologier til forbedring af medicinsikkerheden? 1

Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Fejlmedicinering i forbindelse med medicinering af patienter, som bevæger sig på tværs af sektorovergange er problemstilling, som er i praksis er vanskelig at håndtere særligt pga. de yderst komplekse organisatoriske forhold. Flere aktører på feltet efterlyser overblik over de mange mulige teknologier som tages i anvendelse med henblik på at undersøge hvilke, der er effektive og med særligt fokus på, hvordan disse teknologier udfoldes i en dansk sammenhæng, da det sjældent er muligt at overføre udenlandske resultater direkte. Opsummering (antal points) fra vedlagte prioriteringsskema 10 Hvilken dokumentation har en overordnet søgning i Cochrane Library www.interscience.wiley.com/cochrane og HTA-databasen www.crd.york.ac.uk (samt evt. øvrige relevante databaser) givet Kort redegørelse for om der foreligger litteratur, som kan danne grundlag for MTVen Der er foretaget en søgning i Cochrane Library, HTA-databasen, PubMed og DSI for sekundær litteratur. Der er identificeret en umådelig stor mængde litteratur, dog med vekslende relevans og kvalitet. Findes der igangværende eller planlagte nordiske MTVer på området Der er ikke identificeret igangværende nordiske (eller europæiske) MTV-rapporter på området 2

Findes der relaterede danske aktiviteter på området Kort beskrivelse af relaterede aktiviteter, som MTVprojektet potentielt skal koordineres med eller som kan medføre, at MTV-projektet ikke er relevant at gennemføre. Der findes en lang række relaterede aktiviteter, fx Det Fælles Medicinkort, aktiviteter i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Lægemiddelstyrelsen samt Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Ressourcebehov Kort beskrivelse af evt. behov for primær dataindsamling vedr. organisation og økonomi, som stiller krav til ressourcer i projektet. Der er behov for en omfattende organisationsanalyse med indsamling af primære data samt en sundhedsøkonomisk analyse med indsamling af primære data. Teknologi- og patientelementerne forventes belyst ved hjælp af systematisk litteraturgennemgang. Evt. dato for færdiggørelse af MTVprojektet Skemaet er udfyldt af samt dato for færdiggørelse af skema Der er ikke identificeret en fast dato for hensigtsmæssig færdiggørelse af dette potentielle MTV-projekt. 22.09.09 Camilla Palmhøj Nielsen 3

Prioriteringsskema: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvert projekt vurderes i forhold til kriterierne, med et i tabellen for bekræftet kriterium og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Gruppe Kriterium = Ja Kommentar Tilstand/ område/tema Særligt prioriteret tilstand/område/tema på sundhedsområdet i Danmark Patientsikkerhed er generelt et prioriteret område i regioner, hos praktiserende læge samt på hospitaler. Størrelse af patientgruppen Ukendt men stor patientgruppe Teknologi (intervention) Erkendte kvalitetsproblemer i relation til interventionen I litteraturen på området beskrives generelt kvalitetsproblemer i forbindelse med medicinhåndtering, men særligt i forbindelse med patienter, som bevæger sig på tværs af organisatorisk grænser. Faglig uklarhed om indikation, virkning eller bivirkning Det er uvist hvilke teknologier, der reelt er effektive på området. Især er det uvist hvordan teknologierne integreres i en danskorganisatorisk kontekst Store (uforklarede) variationer i teknologiens anvendelse Patient Særlige patientmæssige hensyn Fejlmedicinering udgør en stor helbredsrisiko for patienterne. Endvidere er det relevant at se på de krav der stilles til patienterne som en væsentlig aktør i medicineringsprocessen. Organisation Erkendt/formodet uhensigtsmæssig organisatorisk/professionel praksis I en række danske rapporter beskrives omfattende organisatoriske problemer i forhold til at sikre hensigtsmæssig kommunikation, koordination og standardisering af kontrol med medicinering på tværs af sektorer. Uklar/uhensigtsmæssig anvendelse af personalekompetencer Der er en an aktuel diskussion af, hvilke personalegrupper der skal løse hvilke typer af opgaver og med hvilket ansvar i medicineringsprocessen 4

Store tværfaglige eller tværsektorielle udfordringer Problemstilling er særligt rettet mod at finde hensigtsmæssige løsninger på en tværsektoriel problemstilling Økonomi Faktisk eller forventet højt omkostningsniveau Det er uvist hvor omkostningstungt fejlmedicinering på tværs af sektorgrænser er, men i litteraturen beskrives forventninger om et højt omkostningsniveau Tvivl om omkostningseffektiviteten Det er uvist hvilke teknologier, der er omkostningseffektive på feltet Etik Særlige etiske hensyn Totalt antal points(=) 10 I litteraturen beskrives en række etiske problemstillinger i relation til fejlmedicinering, herunder konsekvenser for patienterne samt personalets håndtering af fejlmedicineringssituationer. Endvidere fokuseres på patienternes rolle som kerneaktør i medicineringsprocessen og deraf følgende ansvar hos patienterne selv Det totale antal points noteres i beslutningsgrundlaget. 5