BRUTTOKATALOG FOKUSEREDE INDSATSER I SAMSPIL MED CIVILSAMFUNDET 1
Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundsområdet, Børn- og Ungeforvaltningen Fokus på forældre som aktive medspillere i at støtte alle børn og unges fællesskab, trivsel og udvikling Børn- og Ungepolitikken og Inklusionsstrategien sætter fokus på vigtigheden af forældresamarbejde og betydningen af fællesskaber for børn og unge. Der ligger et stort potentiale i, at kommunens institutioner, skoler m.fl. i endnu højere grad inspirerer og inviterer forældre til at være aktive medspillere i fællesskabet omkring børn og unge. Forældre skal ikke alene høres og inddrages, men de skal være aktive medspillere, som også kan bidrage til løsningen af opgaver, eventuelle udfordringer i dagligdagen og udviklingen af børne- og ungemiljøerne. Forældre skal have kendskab til deres betydning for at skabe gode fællesskaber og inkluderende læringsmiljøer, hvor både deres egne børn, børnegruppen som helhed og børn i udsatte positioner er ligeværdige deltagere. Det er vigtigt at fokusere på, at forældre til alle børn uanset alder kommer til at indgå i meningsfyldte fællesskaber omkring barnet. Som en støtte til barnets trivsel og udvikling fra den tidligste alder til op i ungdomsårgangene kan et velfungerende engagement hos forældre være af stor betydning. Derfor er det vigtigt at arbejde forebyggende og kontinuerligt med redskaber og indsatser med det for øje at sikre, at hele forældregruppen med hver deres individuelle kompetencer tager del i og får mulighed for at bidrage i de fællesskaber omkring barnet og den unge, som er så vigtige. I den forbindelse er det en særlig opgave at sikre at også ikke-deltagende forældre og forældre til børn og unge i udsatte positioner inviteres, motiveres og forpligtiges til at være en del af fællesskabet og erkende deres positive rolle i fællesskabet. Indsatsen kan understøtte udviklingen af en kultur, hvor forældres betydning for børn og unges fællesskab og trivsel italesættes og giver afsæt for forskellige (nye) måder at samarbejde på både mellem institutioner, skoler m.fl. og forældre og forældrene imellem. Eksempelvis kan der sættes et fokus på fællesskabet allerede blandt 1. gangsforældre før og efter fødslen, i dagtilbuddet, i overgangen mellem dagtilbud og skole, forældrerådenes særlige rolle i institutioner og på skoler, nye måder at afholde meningsfulde forældremøder og arrangementer på mv. Det primære mål er, at alle forældre forstår deres betydning for børn og unges fællesskab og er aktive medspillere i udvikling af de gode løsninger på institutioner og skoler mv. og medvirker til at understøtte børn og unges fællesskab, trivsel og udvikling. Der er brug for fokus på, hvordan der samlet set kan ske en understøttelse af institutioner, ledere og medarbejdere i deres arbejde med sikre fællesskaber og skabe en kultur, hvor forældrene som én af de væsentligste aktører omkring barnet og den unge, er aktive. Forældrebestyrelser på institutioner og skoler spiller også en væsentlig rolle i arbejdet med at sikre forståelse og aktivere forældre omkring fællesskabet. 1
Forvaltningen vil indledningsvis afsøge modeller for, hvordan man kan sætte en mere fremtrædende dagsorden for ovenstående fokus lokalt i forhold til forældregrupperne. Ungdomsskolens tilgange til samarbejde med frivillige foreninger kvalificeres og forankres bredt via formidling, samarbejde og sparring Det er et potentiale i, at ungdomsskolens erfaringer og metodiske tilgang til arbejdet med at samarbejde og samskabe med civilsamfundet videreudvikles og udbredes på resten af børn- og ungeområdet. Ungdomsskolen arbejder helhedsorienteret og systematisk med at opdyrke og udvikle brede netværk af samarbejdspartnere, folkeskoler, foreninger og frivillige, fordi det er erfaringen, at inddragelsen af forskellige kompetencer, perspektiver og ressourcer tilfører kvalitet, sammenhæng og merværdi i den samlede opgaveløsning. Det enorme samarbejdsnetværk gør det muligt at anlægge et reelt helhedsperspektiv på barnets behov og på den baggrund finde den løsning eller det fritidstilbud, der motiverer bedst og interesserer barnet mest. Helhedsperspektivet betyder, at man ikke skelner mellem skole- og fritidsliv, men ser på et sammenhængende børneliv. Ungdomsskolen fungerer som samskabende og koordinerende bindeled mellem foreninger, frivillige aktører og målgrupper - i den forbindelse påtager ungdomsskolen sig forskellige roller i samarbejdet enten som facilitator, tovholder/initiativtager eller positiv medspiller. Derved afstemmes kommunens/ungdomsskolens engagement efter den enkelte opgave og dét, der tilfører mest mulig værdi i et samarbejde. Samarbejdet sker altid på et forventningsafstemt og ligeværdigt grundlag, hvorfor formaliserede samarbejdsaftaler indgår som en vigtig del af metoden. Det primære mål er at få ungdomsskolens erfaring, tilgang og metoder om samskabelse, samarbejde og partnerskaber yderligere kvalificeret, udviklet og forankret i en bredere vifte af vores fagområder. Styrket indsats for at alle børn og unge får fodfæste i lokale fællesskaber via fritidsvejledningen og fritidsspilfordelere Der er et potentiale i at videreudvikle og forankre ungdomsskolens arbejde med fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen i hele Odense. Ungdomsskolen arbejder systematisk med at understøtte børn og unges deltagelse i meningsfulde og lokale fællesskaber, der virker fremmende på børn og unges motivation for læring, trivsel, sundhed, robusthed og sociale udvikling. 2
Her indgår det metodiske arbejde i fritidsvejledningen og realiseringen af fritidsspilfordelerrollen som vigtige værktøjer. Indsatserne er funderet på en helhedstænkning, der afsøger og afdække, hvad der skal til for at barnet vil kunne få fodfæste i et meningsfuldt fritidsfællesskab. Ved at identificere foreninger, fritidsaktiviteter, folkeskoler, forældre og ressourcer i lokalområderne og derefter inddrage de relevante parter i et samarbejde, bliver fritidsaktivitetsmulighederne langt bredere end de kommunale institutioner alene vil kunne tilbyde. Med den brede pallette af fritidstilbud bliver det således muligt altid at tage afsæt i det enkelte barns behov og ønsker og tilbyde vedkommende det bedst mulige match. Det handler således ikke om at skulle inkludere barnet i et kommunalt klubtilbud, hvis barnet i langt højere grad får opfyldt sine ønsker ude i en lokal forening. Fritidsvejledning (uden grænser) er målrettet de særligt sårbare børn og unge, som af den ene eller anden grund ikke selv er i stand til at inkludere sig i et meningsfuldt (fritids)- fællesskab. De har brug for en håndholdt indsats. Realisering af fritidsspilfordelerrollen ude i lokalområderne og på alle skolerne i Odense er et tilbud, der henvender sig til alle Odenses børn og unge, der søger nye fritidsinteresser og som har behov for at blive præsenteret for nye fritidsmuligheder og evt. blive guidet til en relevant forening. En videreudvikling af arbejdet med fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen vil kunne: Forankre relationen og samarbejdet med det eksisterende foreningsnetværk Udvikle og udvide netværkssamarbejdet til at omfatte et endnu større netværk af foreninger, kommunale børne- og ungeaktører, folkeskoler, forældre mfl. Styrke samarbejdet med de lokale folkeskoler, hvorved man skaber en øget sammenhæng mellem skole og fritid. Styrke en systematisk erfaringsopsamling og videndeling, således at Odense Kommune samlet set vil kunne præsentere børn og unge for en endnu bredere pallette af forskellige og motiverende forenings- og fritidstilbud. Det primære mål er, at eksisterende tiltag i fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen videreudvikles og forankres i alle områder af byen i samspil med relevante frivillige foreninger. Tilbuddene har et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Et styrket fokus på tiltagene, hvor civilsamfundet i form af foreninger og frivillige aktører i forskellige former tager hånd om børn og unge, kan have en betydelig forebyggende effekt. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Sygedagpenge Civilsamfundet kan medvirke til at få sygemeldte hurtigt tilbage i job. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har en stor opgave med at få sygemeldte borgere hurtigere tilbage i arbejde eller fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en delvis raskmelding. Ligeledes kan flere sygemeldinger foregribes gennem en 3
forebyggende indsats i dialog med arbejdspladsen. Målet er i alle tilfælde at holde flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i disse bestræbelser gennem støttende foranstaltninger for den enkelte borger via frivillige sociale foreninger, fx i form af sociale netværk og coachingforløb for sygemeldte borgere. På sygedagpengeområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er der gjort indledende erfaringer på dette felt i form af direkte samarbejde med frivillige sociale foreninger. En fokuseret indsats kunne f.eks. være en indledende kortlægning af relevante frivillige sociale foreninger. Det har til formål at indarbejde en systematik i forvaltningen, så denne på sigt kunne arbejde for en systematisk inddragelse af civilsamfundet som en vigtig understøttende faktor i et sygemeldingsforløb. Et udviklingspunkt kunne være med forebyggende sigte allerede inden en reel sygemelding foreligger. For borgeren kan det både være som bruger men særligt som frivillig for at se egen værdi i en anden kontekst samt være en ressource for andre. Det kan på sigt forkorte eller måske forebygge en sygemeldingsperiode til gavn for særligt borger samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Unge og uddannelse Frivillighed kan skabe afklaring for ledige aktivitetsparate unge Frivillighedsundersøgelser viser, at unge på overførselsindkomster er den gruppe, som er mindst engageret i frivilligt arbejde og civilsamfundet generelt. Samtidig er der et stærkt potentiale i at arbejde omkring det aktive medborgerskab og frivillighed, i det det kan bidrage til at give struktur i en ledig (ungs) hverdag og være vejen til flere og nye typer af relationer, netværk og interesser. Det er vigtige områder, der kan give afklaring for den unges videre vej i uddannelse og job. Hvor frivillige sociale foreninger er vigtige samarbejdspartnere med kommunen omkring sociale udfordringer er området beskæftigelse og frivillighed endnu ikke udforsket i praksis. Der er et stort potentiale i at tænke det sammen og arbejde med prøvehandlinger indenfor civilsamfundet for en specifik målgruppe. En fokuseret indsats kunne derfor være at arbejde med målgruppen aktivitetsparate unge under 30 år med problemer udover ledighed i form af f.eks. en mere helhedsorienteret tilgang for den unge, hvor det aktive medborgerskab f.eks. bliver defineret ud fra den unges virkelighed og herefter tænkt systematisk sammen med forvaltningens uddannelses- og beskæftigelsesindsats for den unge. Integration Civilsamfundet kan styrke flygtninges håb om vellykket integration i Danmark. Odense Kommune står disse år over for en stor udfordring med integration af en voksende gruppe af flygtninge, hvoraf mange er på offentlig forsørgelse. Der er her en opgave med at hjælpe flygtningene hurtigt i job, men også vise vej til aktivt 4
medborgerskab, der understøtter Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave på sigt: at flest muligt kommer i uddannelse og arbejde. Civilsamfundet udgør en nøglefaktor i dette arbejde, da de frivillige foreninger på flygtningeområdet kan bidrage til en vellykket integration gennem opfyldelse af målene i kommunens Civilsamfundsstrategi og Integrationsstrategi med fokus på aktivt medborgerskab. Kontakt til det frivillige foreningsliv kan give vores nye medborgere danske relationer og et socialt netværk at lære dansk sprog, normer og kultur ud fra. Det er vigtige trædesten på vejen til det danske arbejdsmarked, men også for at finde sin nye plads i det danske samfund og kunne være en ressource for andre. Vellykket integration går primært via beskæftigelse, men et tæt samarbejde med det frivillige foreningsliv kan være afgørende herfor. En fokuseret indsats kunne f.eks. være et udbyggende samarbejde med relevante foreninger på integrationsområdet. Foreningerne efterspørger et større kendskab til hinanden, og borgeren skal have nem adgang til foreningerne. Kommunen har et lovmæssigt ansvar og er ligeledes en central spiller i samarbejdet. På baggrund af en indledende foreningskortlægning er der et udviklingspotentiale i et tættere samarbejde med de frivillige organisationer på flygtningeområdet. Man kunne f.eks. arbejde med en fleksibel mødeform, en foreningsbasar el. lign. der letter match mellem den enkelte forening og borger for en hurtigere og mere smidig integration for alle parter. Etablerede organisationer på området som f.eks. frivilligcentret, kan være vigtige spillere i denne proces. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet, By- og Kulturforvaltningen Åbne bygninger op for civilsamfundet Det er svært for civilsamfundet at få overblik over, hvem der kan låne kommunens lokaler, hvilke lokaler man kan låne og hvad disse kan bruges til. Ligeledes er det svært at finde ud af, hvor man skal henvende sig om dette. For at skabe gode rammer for etablerede foreninger samt optimale vilkår for nye spæde initiativer i civilsamfundet skal Odense Kommunes bygninger gøres mere tilgængelige for civilsamfundet. At bygningerne åbnes op og gøres lettere tilgængelig er en måde at understøtte foreninger på uden, at der er tale om direkte økonomisk understøttelse. Indsatsen vil have stort potentiale for alle frivillighedsområder, samt have en styrke i forhold til at skabe synergi mellem forskellige frivillighedsområder. Det er en indsats som efterspørges fra alle forvaltninger. 5
Arbejdet med at åbne bygningerne op bygger videre på eksisterende tiltag. I afdelingen Fritid og Biblioteker i By- og Kulturforvaltningen har man det eksempelvis allerede som et pejlemærke at skabe en bedre og mere fleksibel udnyttelse af faciliteter. Indsatsen kan med fordel tænkes i forlængelse af BKFs øvrige udviklingstiltag i forhold til vores bygninger, hvor der blandt andet arbejdes med optimal udnyttelse af kommunens m2. Arbejdet kan eksempelvis indeholde en behovsafklaring samt en kortlægning af eksisterende tilgange inden for de forskellige frivillighedsområder. Ligeledes kan man blive klogere på, hvordan en god løsning kunne se ud ved at prøve sig frem med nogle prototyper. Klimaklar Skibhus En stor del af Skibhuskvarteret oplever, at kloakkerne har svært ved at håndtere store mængder regnvand, hvorfor By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med VandCenter Syd er i gang med et projekt, som skal finde løsninger på denne udfordring. Projektet har fra start haft fokus på borgerinvolvering da projektets succes blandt andet afhænger af, at borgerne selv tager initiativer til at finde regnvands-løsninger på deres private grunde. Parallelt med Klimaklar Skibhus arbejder By- og Kulturforvaltningen ligeledes med en generel masterplan for området, som også har fokus på klima. Dette arbejde afspejles også i, at Smart City planlægger deres andet Living Lab i området, som vil have fokus på klima og åbne data. I år er Skibhuskvarteret endvidere udvalgt til at afprøve borgerstyret budgettering og i området arbejdes der således med at finde lokale ideer, som ønsker at søge om midlerne. Parallelt med dette arbejde er der blevet nedsat et Skibhus-forum, hvor stærke lokale kræfter har meldt sig på banen i et fællesskab med henblik på at udvikle og styrke bydelen. Der ses en synergi og et potentiale i at arbejde intensiveret med lokale fællesskaber i bydelen - på tværs af forvaltningernes projekter og fokus og på tværs af forskellige frivillighedsområder. Center for civilsamfund vil kunne bidrage med en tværgående tilgang og med et fokus på at skabe fællesskaber og synergier mellem forskellige borgergrupper. Fritidslandsskaber og fællesskaber Grundet de mange kommunale bygge- og anlægsprojekter ligger By- og Kulturforvaltningen inde med en masse overskudsjord, som kan bruges til at skabe spændende lokale muligheder for bevægelse, leg og motion og derigennem være med til at understøtte lokale fællesskaber. 6
By- og Kulturforvaltningen oplever en stigende interesse fra aktive borgere, beboerforeninger, fritidsforeninger og andre lokale aktører, som ønsker at bygge kælkebakker og anlægge mountainbikespor. Men ofte mangler man fra forvaltningens side kræfter og konkrete metoder til at drive sådanne samskabelsesprojekter, hvor aktive borgere gerne vil stå for en stor del af arbejdet, men mangler en tovholder til at styre projektet og eksempelvis stå for et opstartsmøde eller hjælpe med at søge puljer og fonde. Der er et stort potentiale i at lade Center for Civilsamfunds faglighed spille ind i et samspil med borgergrupperne og myndighedskontorene for derigennem sammen at skabe projekter, hvor civilsamfundet kan bidrage med deres virkelyst godt understøttet af kommunen. Ligeledes er der potentiale i at have øje for, at et overskydende materiale kan være en værdifuld ressource, som med de rette indsatser og den rette støtte kan være med til at skabe fællesskaber og et aktivt liv. At stille overskudsjord og en tovholderfunktion til rådighed er en måde at understøtte civilsamfundet på uden, at der er tale om en direkte økonomisk understøttelse. Indsatsen skal ses som videreudvikling af projektet Jord som ressource og vil støtte op om blandt andet By- og Kulturforvaltningens eksisterende samarbejde med mountainbikeforeninger. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet, Ældre- og Handicapforvaltningen Relationer i Fællesskaber Civilsamfundet kan medvirke til at flere borgere bliver meningsfulde deltagere i fællesskaber. Ældre- og Handicapforvaltningen møder mange ensomme borgere, der pga. frafald i netværk, sygdom eller andre årsager mangler relationer, der betyder noget for dem. De relationer borgerne danner til de medarbejdere, der kommer i hjemmet ophører den dag medarbejderen af forskellige årsager ikke længere er på den pågældende arbejdsplads. Kan der skabes relationer i lokalsamfundet, kan de have større holdbarhed, og motivationen til at have en relation er måske også mere værdifuld. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i dannelsen af disse fællesskaber, og de forskellige foreninger i lokalområdet rummer ressourcer og opgaver, der kan inkludere mange, men også erhvervsliv og kommunale institutioner kan rumme muligheder for sammenhæng og relationsdannelse lokalt. Nogle steder er koncentrationen af ældre med høj alder meget stor, og det kan være svært at mobilisere kræfter til det praktiske. Kan man ved at koble generationer udveksle ressourcer og giver mulighed for at alle kan betyde noget for nogen? Her bydes ind til et mere tværgående fokus på mulighederne i lokalsamfundet i fht. de målgrupper vi kender i de forskellige forvaltninger 7
Hvordan kan vi som kommune sammen med civilsamfundet afdække og identificere betydning af og behov for understøttelse af igangsætning af lokale anledninger til relations- og fælleskabsdannelse? Hvordan kan vi understøtte en selvstændig og bæredygtig forankring af disse fællesskaber? Spontan Mobilitet Civilsamfundet kan bidrage til at øge muligheden for deltagelse i fællesskaber og aktiviteter for mennesker med manglende mobilitet. I Ældre- og Handicapforvaltningen - og i andre forvaltninger findes forskellige ledsage og kørselsordninger til nogle grupper handicappede. Men ordningerne dækker ikke helt det behov, der opstår, når man som ældre og/eller handicappet vil opsøge de lokale muligheder mere spontant, og enten er utryg eller konkret har brug for en hånd for at komme der hen, hvor man ønsker. Civilsamfundet rummer muligheder for at hjælpe hinanden, men hvordan finder vi vejen dertil? Hvordan skabes opmærksomhed om mobilitetsproblematikken og hvordan vi som aktive medborgere kan hjælpe til? Hvordan kan indretningen af by, busser mv. føre til en øget mulighed for, at gøre denne udfordring mindre? Hvordan kan sociale medier og lignende fremme muligheden for at åbne øjne for hvor man som medborger kan hjælpe til? Og hvordan kan man som ikke-digital borger få glæde af dette? Hvem har ressourcerne i civilsamfundet og hvad skal der til for at man ønsker at bidrage med hjælp til sine medborgere? Kan civilsamfundet bidrage med ideer og nye løsninger på denne problematik? Et Demensvenligt Odense Et civilsamfund, der er demensvenligt er et venligt samfund med fællesskaber der favner. Ældre- og Handicapforvaltningen har juni 2016 indgået aftale med Alzheimerforeningen om et strategisk samarbejde om projektet Det Demensvenlige Fyn. Selve projektet afventer aktiviteter fra Alzheimerforeningen, men Ældre- og Handicapforvaltningen har et ønske om at komme i gang som demensvenlig by, civilsamfund og kommune. Et skridt på vejen er at uddanne Demensvenner dvs. via at se en lille film på 3 min og modtage en lille bog med tips til hvordan man bedst hjælper., når man møder et menneske med demens hos købmanden, i bussen eller andre steder. Det handler ikke om at blive frivillig men at kunne være hjælpsom på en rigtig måde, og om at indrette en hverdag, hvor mennesker med denne problemstilling har en chance. Ældre og Handicapforvaltningen ønsker som grundlag for at indgå i Et Demensvenligt Fyn, at få medarbejdere på kommunale arbejdspladser, der har borgerkontakt til at være demensvenner, og at få så mange civilsamfundsaktører som muligt til at være demensvenner. En indsats, der vil smitte af, på måden vi møder 8
andre borgere med problemstillinger på. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker også at skabe et samarbejde med f.eks. en dagligvarekæde om at alle deres ansatte er demensvenner. Der er i øjeblikket ca. 400 demensvenner i Odense Alzheimerforeningens ønsker at øge tallet til minimum 3000 venner, hvilket svarer til én ven pr. person med demens i Odense. Én medarbejder i Ældre- og Handicapforvaltningen, skal have særligt fokus på at understøtte civilsamfundet og erhvervslivet i at blive demensvenligt og som skal have. Ved at tænke kommunale medarbejdere - der også er civilsamfundsborgere - foreninger og grupper, erhvervsliv og aktive medborgere generelt som målgruppe for at tilslutte sig som demensvenner - opnår vi et samfund med medborgere, der er åbne for at hjælp andre med eller uden demens. 9