Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, Øre-Næse-Hals Afdelingen., Nørrebrogade 44, bygning 10, 1. sal. Afdeling H består at et sengeafsnit og et operationsafsnit / ambulatorium / dagafsnit benævnt; H-amb/op. Afsnittet har 20 sengepladser og en belægningsprocent på 100. Der er tilknyttet en audiologisk afdeling, som varetager udredning af høretab og høreapparatbehandling. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnittets primære samarbejdspartnere er afdelingens ambulatorium og operationsafsnit. Afdelingen samarbejder med Anæstesiafdelingen herunder opvågningsafsnittet, Neuroradiologisk afdeling, Klinisk biokemisk Afdeling, Patienthotellet, fysioterapeuter, talepædagog, socialrådgiver, det palliative team, laryngectomikonsulent apoteker og Kræftens Bekæmpelse samt primær sektor, herunder hjemmeplejen og praktiserende læger. Sengeafsnittet ledes af en afdelingssygeplejerske. Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og serviceassistenter. Sengeafdelingen uddanner sygeplejestuderende på Modul 1, 4 og 12 samt social og sundhedsassistentelever i deres første praktikperiode. Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, svælg, strube, luftveje og spiserør samt halsens bløddele herunder en række kirurgiske lidelser i skjoldbruskkirtlen. Kræftpatienter udgør ca. 75 % af de indlagte patienter. Afdelingen modtager akutte patienter. Akutte patienter bliver indlagt på alle tider af døgnet. Side 1 af 7
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter med sanseindskrænkning og kommunikationsproblemer herunder eksempelvis nedsat hørelse eller tab af stemme. Patienter med respirationsbesvær. Patienter i ernæringsmæssig risiko herunder patienter med dysfagi og kvalme. Patienter med præ- og postoperative smerter og kvalme. Patienter med kroniske smerter. Patienter med præoperativ nervøsitet. Patienter med psykosociale problemer herunder diverse misbrugsproblematikker. Patienter i akut krise og i identitetskrise. Patienter med svær næseblødning. Patienter med byld i halsen. Patienter med trakeotomi og laryngectomerede patienter. Patienter der er opereret i mundhulen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Systematisk dataindsamling hos såvel indkaldte som akut indlagte patienter. Dataindsamling sker gennem indlæggelsessamtale og daglig kontakt med patient og pårørende. Data dokumenteres i den elektroniske patient journal (EPJ). Identificerede sygeplejeproblemer/diagnoser og beskrive fremadrettet. Planlægge, udføre og evaluere plejen for en til to patienter afhængig af kompleksitet i sygeplejeproblemerne. Evaluerer plejen i EPJ. Give mundtlig rapport om egen/egne patienter forud for plejen. Planlægge udskrivelse, gøre patienten klar til udskrivelse og kontakte hjemmepleje i tæt samarbejde med patientens kontaktsygeplejerske. Udarbejde forslag til sygeplejeepikrise til hjemmesygeplejerske eller hjemsygehus i forhold til grundlæggende behov. Sikre at patienten har fået nødvendig information for at kunne drage omsorg for egne fysiologiske behov. Pleje af patienter med særlige ernæringsmæssige problemer: - Anrette og servere mad for den småtspisende patient - Dataindsamle og screene for ernæringsrisiko hos patienten. - Foretage kost- og væskeregistrering. - Vurdering af kost- og væskeindtagelse herunder eventuel revidere kostplan. - Administrere sondeernæring og drage omsorg for patient som må sondeernæres herunder observationer og vejledning (Nasogastrisk sonde og evt. peg-sonde) - Kostrestriktioner i postoperative forløb og hos patienter med blødningsrisiko fra næse-mundhule og svælg. Side 2 af 7
- Brug af hjælpemidler i forbindelse med spisning. - Kost til patienter med anden etnisk baggrund. Gøre patienten klar til operation, såvel fysisk som psykisk. Give individuel information og vejledning i forhold til understøttelse patientens mestring af operation og postoperativt forløb samt liv efter udskrivelse. Forebygge infektion som under indlæggelse kan påføres patienten, herunder give patienten relevant vejledning. Udføre og evaluere mundpleje til patienter der er opereret i mundhule og svælg. Vurdere den enkelte patients behov for hjælp til personlig hygiejne under indlæggelse og eventuelt ved udskrivelse. Drage omsorg for at patienten får hjælp efter behov og under hensyntagen til hans ressourcer. Mobilisere patienter efter operation ud fra patientens ressourcer og eventuelle behandlingsmæssige restriktioner. Foretage dataindsamling hos patienter med problemer i forbindelse med udskillelse, diarre, obstipation, vandladning, kvalme og opkastning samt og planlægge og evaluere den almene sygepleje i forhold hertil. Foretage relevante observationer ved kirurgiske sår. Varetage forbindingsskift af rene sår. Fjerne dræn, tamponader og suturer under hensyntagen til de hygiejniske principper. Lejre patienten med blødningsrisiko og respirationsinsufficiens, således at patientens behov for søvn og hvile bedst tilgodeses. Næsepleje og instruere i næseskylning/indsnusning af isotont saltvand. Observere, måle, vurdere og registrere puls, BT, temperatur og respiration samt vurdere bevidsthedsniveau. Pleje af patient med smerter og kvalme i det postoperative forløb. Administrere medicin herunder tabletbehandling og subkutane injektioner hos tildelte patienter. Kommunikation, støtte og omsorg til patienter og pårørende i krise. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienten bliver henvist til afdelingen via praktiserende læge eller egen otolog. Indlæggelsestiden for en typisk patient i afdelingen er 2-4 dage, men der findes også enkelte patienter, som er indlagt i op til to måneder. Det typiske indlæggelsesforløb for en elektiv patient er, at patienten møder fastende på operationsdagen eller møder til indlæggelse dagen før operationen. Patienten forberedes til operation ved at tale med sygeplejersken, kirurg og narkoselægen. Under samtalerne informeres patienten om indlæggelsesforløbet, anlæggelse af dræn, antibiotisk behandling mv. Patienten får taget blodprøver og røntgen af thorax. Side 3 af 7
Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygeplejen. Der anvendes forskellige screeningsredskaber til eksempelvis redskaber til vurdering af smerter, ernæring, KRAM (Kost Rygning Alkohol Motion) og TOKS (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom). Der arbejdes ud fra de hygiejniske principper for at beskytte såvel patient som personale mod sygehuserhvervede infektioner (findes i E-dok). Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes i afdelingen. Der er fokus på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Der arbejdes med Den danske kvalitetsmodel og det elektroniske dokumentations redskab (E-dok). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Eksempler på udviklingsområder: Smertebehandling og kost til patienter der skal tonsillektomeres. Kontinuerlig revision af E-doc. Forbedring af EPJ. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdelingen koordinerer og tilrettelægger uddannelsen i klinisk praksis i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Som studerende har du en sygeplejerske som daglig vejleder. Den daglige vejleder er enten den kliniske vejleder eller en anden sygeplejerske i afdelingen. Tilknytningen til den daglige vejleder ændrer sig i forløbet i takt med, at du øger dit selvstændighedsniveau. Indledningsvis vil vejlederen deltager i plejen af en patient sammen med dig. Efterhånden vil du selv varetage plejen, men vejlederen er på samme stue som dig. Sidst i forløbet er det i højere grad op til dig at opsøge vejledning. Den daglige vejledning er tilrettelagt med før-, under- og efter vejledning. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som vejledningsmodel af den kliniske vejleder i afdelingen, i relation til praktiske færdigheder. Fordi læring af sygepleje skal omhandle andet end tavs kropslig viden og skal kunne begrundes og udvikles, ser vi Side 4 af 7
refleksionen som det konstruerende og bindende led mellem teori og praksis. Refleksion er en læreproces, hvor man undrer sig. At reflektere betyder, at opsplitte helheden i enkeltdele. Refleksion kan ske i tanke, ord og på skrift. Refleksion kan foregå alene eller sammen med den daglige vejleder/klinisk vejleder. eportfolio kan medvirke til at fremme den skriftlige refleksion. Med udgangspunkt i eportfolio udarbejder du din individuelle kliniske studieplan herunder læringsmål, som løbende justeres i samarbejde med den kliniske vejleder. Ansvarsfordeling Afdelingssygeplejerske: Sikrer at afsnittet lever op til kravene som klinisk uddannelsessted. Sikrer arbejdstidstilrettelæggelse således at de involverede i den kliniske undervisning er i stand til at udfylde funktionen. Sikrer et miljø, der muliggør den studerendes læring. Medvirker til at udvikle de kliniske uddannelsesforløb. Klinisk vejleder: Tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i afsnittet. Sikrer at den studerende bliver introduceret til den kliniske undervisning i afdelingen. Sikrer at der foreligger en individuel klinisk studieplan. Underviser og vejleder studerende. Gennemfører planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evalueringssamtale. Rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål. Udsender materiale om det kliniske uddannelsessted til de studerende. Deltager i afvikling af den studerendes seminar. Afvikler den interne prøve i Modul 11. Samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejeuddannelsen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnit. Styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø. Sikrer de studerende gode uddannelsesmuligheder på det kliniske uddannelsessted. Vejleder og supervisere de kliniske vejledere og andre vejledere. Overordnet ansvarlig for, at der udarbejdes generelle studieplaner og at de bliver fulgt. Ad hoc vejleder. Afdelingens sygeplejersker er ad hoc vejledere. Ad hoc vejlederen udfører vejlednings- og undervisningsopgaver tilrettelagt af den kliniske vejleder. Side 5 af 7
Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen: Deltager ved seminar og intern klinisk prøve. Indgår i drøftelse med den studerende og den kliniske vejleder ved specielle behov eller problemer. Planlagt og fastlagt studieaktivitet Planlagt studieaktivitet er seminar. Vi planlægger at afholde seminar med Modul 4 studerende fra Plastickirurgisk afdeling. Fastlagt studieaktivitet, retter sig mod klinisk metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand jævnfør lokale retningslinier herfor. Tilstedeværelse Der er krav om 30 timers tilstedeværelse i praktikken. Det vil hovedsagligt være dagvagter. Gennem dialog med den kliniske vejleder er der mulighed for, at den studerende kan få indflydelse på placering af studiedage og deltagelse i aften- og nattevagter. Forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende: Er motiveret for at deltage i klinisk undervisning og erkender sit eget ansvar for læring under den kliniske undervisnings periode. Er tilstede 30 timer pr. uge. Er deltagende i praksisfællesskabet. Er aktiv på eportfolio Arbejder målrettet i forhold til sin individuelle kliniske studieplan og afdelingens generelle kliniske studieplan. Er forberedt til planlægningssamtale, ugesamtaler og evalueringssamtale. Er opmærksom på at der skal finde en udvikling sted hen imod større selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver. Er forberedt og deltagende i de planlagte og fastlagte studieaktiviteter Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Bente Brandt Sørensen blev uddannet sygeplejerske i 1992 og har været ansat i afdelingen siden 1993. Hun har været klinisk vejleder siden 2004 og har en fuld diplomuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende får ca. 14 dage før klinisk undervisnings start tilsendt velkomstbrev og pensumliste. Den studerende skal derudover opgive 90-150 sider selvvalgt pensum. Pensum dokumenteres i eportfolio og godkendes af klinisk vejleder. Pensum skal have relation til modulets indhold og/eller det kliniske felt. Side 6 af 7
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende på tilfredsstillende vis have: Deltaget i den daglige pleje af patienterne. Udarbejdet og fulgt op på den individuelle kliniske studieplan. Gennemført fastlagt studieaktivitet med fokus klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand jævnfør kriterier herfor. Deltaget i planlagt studieaktivitet i form af seminarer. Forberedt sig til planlægningssamtale, ugesamtaler og evalueringssamtale. Kontinuerligt anvendt og opdateret eportfolio. Dokumenteret selvvalgt pensum i eportfolio. Udarbejdet af:, Øre, næse, halsafdelingen. 28.5. 2012. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 Side 7 af 7