Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Relaterede dokumenter
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Faglige visioner Palliation

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliativ indsats i kommunerne

En værdig død - hvad er det?

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Danskerne om livet med sygdom og død

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Palliativt Videncenter

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Palliativ indsats i DK

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Udviklingen i det palliative felt status og perspektiver

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Sorg er ikke hvad sorg har været

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Få mere livskvalitet med palliation

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Jorit Tellevo (f. 1957)

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Sorg er ikke hvad sorg har været

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Temadag: En værdig død

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Status for palliativ indsats i Danmark

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Palliation til børn og unge og deres familier

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Politik for værdig ældrepleje

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Historien om palliation i Danmark

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Projekt lindrende indsats

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Der har været nedsat en arbejdsgruppe og en baggrundsgruppe, der har medvirket ved udformningen af anbefalingerne.

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Bridge over troubled water

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

DMCG-PAL BESTYRELSESMØDE

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS

Samordnet Pleje og Omsorg

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Transkript:

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014

Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder og barrierer (Helle Timm, 11.3.) 2. At leve med uhelbredelig sygdom set fra patientens synsvinkel (Karen Marie Dalgaard, 18.3.) 3. Palliativ indsats på sygehuset (Lene Jarlbæk, 25.3.) 4. Hjemmedød den svært opnåelige drøm (Mette Raunkiær, 1. april) 5. Når ægtefællen dør omsorgen for efterladte (Jorit Tellervo, 8. april)

Et par spørgsmål Hvem er du? (fagperson, frivillig, pårørende, patient) Hvad er dine forventninger til forelæsningsrækken? Vend det med naboen og skriv det gerne ned (vi evaluerer til sidst)

Lindrende indsats - historie, formål, barrierer og muligheder i støtten til borgere København 11. marts Helle Timm, centerleder og professor

Emner i aften 1. Livet og døden 2. Sygdomme, død og lindring (begreber og definitioner) 3. Den internationale udvikling 4. Udviklingen i Danmark 5. Ulighed 6. Borgerundersøgelse 7. (PAVI)

1. Livet og døden Det er begrænset, hvor meget vi kan klare at se døden i øjnene (Yalom) Udvikling i (synet på og vilkår for) mennesket, livet og døden (Giddens, Walter, Rose) Forskellige blikke på den samme død (Selasi)

1. Livet og døden Traditionelle samfund Moderne samfund Sen-moderne samfund Den fysiske ramme Døden kommer hurtigt og ofte Døden skjules Døden udsættes Den sociale ramme Det lokale samfund Institutioner og private hjem Privatheden i det offentlige Autoriteten Religion/skæbne Medicin/læge Selvet Frit efter Tony Walter: The Revival of Death, 1994

2. Mest udbredte dødsårsager i DK Dødsårsagsregisteret 2011 Dødsårsag Antal dødsfald Procent Kræftsygdomme 15.861 Ca. 30% Hjerte- karsygdomme 13.630 Ca. 26% Lungesygdomme 5.959 Ca. 11% Mentale lidelser (inkl. demens) 3.144 Ca. 6% I alt 38.594 Ca. 73% I DK døde i alt 52.205 personer i 2011, heraf var 82 % 65 år eller derover

2. Hvad er palliation? Lindring (fysisk, psykisk, socialt og åndeligteksistentielt) med henblik på livskvalitet for mennesker ramt af livstruende sygdom - indtil døden (og for de efterladte derefter) Efter: WHO, 2002, Sundhedsstyrelsen, 2011 En tilgang En basal indsats (kommuner og sygehuse) En specialiseret indsats (hospicer, palliative teams og afdelinger) En excellent indsats (EAPCs Hvidbøger 2009/2010)

2. Hvad er palliation i det hele taget viden, overblik og en plan Fysisk (medicin, berøring, hjælpemidler) Psykisk (samtale, væren til stede, viden) Socialt (livshistorie, samvær på gamle og nye måder) Åndeligt/eksistentielt (mening, betydning)

2. Hvad er lindring Men også trygheden i en kompetent behandling som jeg kunne ønske mig jeg kan være helt sikker på dem stoler bare på at det fungerer. De har ikke svigtet mig en eneste gang, tværtimod (Niels) Timm: Plejeorlov, 1999, side 70

2. Muligheder for lindring hvor? Familie og øvrige netværk (venner, naboer m.fl.) Basal palliation (egen læge, kommunalt ansat personale, herunder plejehjem, almindelige hospitalsafdelinger m.v.) Specialiseret palliation (hospicer, udgående palliative teams, palliative hospitalsafdelinger)

3. Den internationale udvikling Dame Cicely Saunders, England,1950erne Elisabeth Kübler-Ross, (Østrig) USA, 1960erne De døendes manglende lindring og store ensomhed

3. Palliation i DK, Norden og Europa Forskelle? Samfund Sundhedsvæsen Forskellige tidsmæssige forløb Forskellige nationale strategier (organisering, målgrupper, kompetencer, forskning m.v) Ligheder? Hospicefilosofi Professionalisering Fra palliative care (kræftsyge) til end-of-lifecare (alle med livstruende sygdomme, tidligere) WHO, EAPC

3. Status DK i international sammenhæng? EAPC Atlas 2013 The Economist Unit 2010: DK nr. 22 af 40 lande ift kvalitet i udbud EU rapport 2003: DK nr. 13 af 52 lande ift specialiseret indsats EAPC White Paper 2009 + 2010: Estimater for SPI

4. Udviklingen i palliativ indsats i DK (1) Årstal Milepæle 1990 Plejevederlagsordningen (lov) Foreningen for Palliativ Indsats (tværfaglig interesseorganisation) 1992 Skt. Lukas Hospice, Hellerup (1. hospice) 1997 Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital (1. afdeling) Palliativt Team, BBH (1. udgående team) Forskningsenheden v. Palliativ Medicinsk Afdeling, BBH 2000 Hospicelov offentligt betalt tilbud, omfattet retten til frit sygehusvalg 2001 Dansk Selskab for Palliativ Medicin, DSPaM, (lægefagligt selskab) Hospice Forum Danmark (national interesseorganisation) 2004 Hospicelov driftsoverenskomst med hvert amt om minimum 12 pladser 2009-2010 PAVI, nationalt og tværfagligt videncenter DMCG-PAL, tværfaglig organisering indenfor DMCG strukturen, herunder Palliativ Database

4. Udviklingen af palliativ indsats i DK (2) Årstal 2011 2012 2012 2013 Milepæle Kræftplan III og palliativ indsats på finansloven Nye nationale anbefalinger for palliativ indsats (SST) Forløbsprogram for rehabilitering og palliation til kræftpatienter (SST) Palliativ indsats som en del af alle sundhedsaftaler Regionale implementeringsprogrammer Kompetencebeskrivelser (DMCG-PAL) Kliniske retningslinjer (DMCG-PAL) Ny vejledning om palliation (DSPM)

4. Historien om hospice i Danmark Hospicefilosofi; fokus på den syge og de pårørende En folkelig bevægelse, støttegrupper, bestyrelser Hospice Forum Danmark Sygeplejefaglig ledelse, tværfaglighed Frivillige Vægt på omgivelser

4. Historien om palliation i DK Faglighed Det lægefaglige selskab Specialiseret versus basal Det offentlige sundhedsvæsen, stat, regioner, kommuner Kvalitet, kompetencer, standarder

4. Udviklingen i de specialiserede palliative tilbud (1992 2013) Kilde: Palliativguiden, www.pavi.dk

5. Vilkårene for at få en palliativ indsats er (generelt) bedst, hvis Du har kræft Er voksen, men ikke (for) gammel Har adgang til kvalificeret basal indsats + specialiseret palliativ indsats Har social og kulturel kapital; uddannelse, godt netværk, partner

5. (Ulige) muligheder for lindring Det basale niveau Det specialiserede niveau 98 kommuner, ca. 1500 plejehjem, ca. 8000 hjemmesygeplejersker, ca. 3500 praktiserende læger Mere end 30 hospitaler og 450 afdelinger 27 palliative teams 18 hospicer (m. 229 sengepladser) 6 palliative afdelinger

5.Mest udbredte dødsårsager i DK Dødsårsagsregisteret 2011 Dødsårsag Antal dødsfald Procent Kræftsygdomme 15.861 Ca. 30% Hjerte- karsygdomme 13.630 Ca. 26% Lungesygdomme 5.959 Ca. 11% Mentale lidelser (inkl. demens) 3.144 Ca. 6% I alt 38.594 Ca. 73% I DK døde i alt 52.205 personer i 2011, heraf var 82 % 65 år eller derover

5. Dødssted i Danmark, fordelt på regioner

PAVI en del af nationalt Videncenter for Rehabilitering og palliation Formål: Udvikle den palliative og rehabiliterende indsats for mennesker ramt af livstruende sygdomme Målgrupper: professionelle, borgere m.v. www.pavi.dk

Lidt døende er man vel altid?