Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Transkript

1 Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra Ingelise Bøggild Gentofte Kommune

2 Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde relevant palliativ indsats til alle borgere med lindringsbehov uanset diagnose, alder og opholdssted Kompetenceudviklingsprojekt Palliativ indsats ét af 10 områder Nøglepersongruppe (granskere) ca. 30 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter

3 Indhold Jf. WHO s definition Indhold Livskvalitet Fysisk velvære Psykosocial og åndelig omsorg Støtte til pårørende Tværfaglighed

4 Fysisk velvære Grundlæggende pleje: sansning - herunder oplevelse af årstider oplevelse af tid mulighed for at være ude eller inde personlig pleje påklædning tandbørstning hår/skæg pleje make-up, neglepleje fjernelse af uønsket hårvækst søvn og hvile mad og måltider lejring mobilisering meningsfuld beskæftigelse forebyggelse af forstoppelse mundpleje - tørst Symptomlindring: træthed motorisk uro indre uro angst fobier forvirring hukommelsestab rastløshed kvalme appetitløshed uhæmmet appetit vandladningsbesvær forstoppelse søvnløshed tørst mundtørhed synkebesvær hoste smerter

5 Forløbstænkning Forløb Opsporing Etablering Forløb Afslutning Opfølgning Indhold Livskvalitet Fysisk velvære Psykosocial og åndelig omsorg Støtte til pårørende Tværfaglighed

6 Arbejdsgrundlag 3 x 5 Forløb Opsporing Etablering Forløb Afslutning Opfølgning Indhold Livskvalitet Fysisk velvære Psykosocial og åndelig omsorg Støtte til pårørende Tværfaglighed Metode Faglig vurdering Patient og pår. vurdering God Klinisk Praksis Det aktuelt mulige Plan og evaluering

7 Grundkursets varighed : 6 dage (fælles) kommunikation (3 dage) grundlæggende sygepleje (1½ dag) palliativ fysioterapi (½ dag) medicinsk symptomlindring (1 dag) Opfølgning : 6 dage årligt vedligeholdelse af netværk erfaringsudveksling ny viden ( klinisk, metodisk f.eks. audit) medicinsk symptomlindring er en gang i mellem delt undervisning er ligeligt fordelt mellem de fem indsatsområder ekstern undervisning er åben for alle udarbejdelse af undervisningsmateriale

8 Erfaringer 1) 3x5 medvirker til systematik og forudseenhed 2) Operationalisering af WHO s definition til 5 områder giver overblik og medvirker til helhedssyn 3) Opfølgningen er det vigtigste Ikke defineret Palliativ indsats er kun én blandt mange opgaver

9 Udfordringer vedr. OPGAVEN Aktiv behandlingsfase Terminal fase Svarer til praksis i hjemmesygeplejen Overvejende kræftptt. Aktiv behandling Palliation Tidlig Sen Terminal Svarer til opgaven på basisniveau Overvejende gamle mennesker med kroniske uhelbredelige sygdomme Hjemmeplejen Plejehjem, plejeboliger Men der er ikke enighed

10 Faser i uhelbredelige sygdomsforløb Tidlig palliativ fase Sen palliativ fase Terminalfase Definition Pt. er uhelbredeligt syg Mål: sygdomskontrol / livsforlængelse Varighed: måneder - år Pt. er uhelbredeligt syg Mål: lindring og livskvalitet Varighed: uger mdr. Pt. er døende Mål: lindring og livskvalitet Varighed: dage - uger Intervention Rehabilitering Samtale / information Initiere relevant støtte også til pårørende Ophør af livsforlængende behandling Samtale / information Relevant støtte og beh. Behandling har udelukkende lindrende sigte Samtale / information Tilstedeværelse Karen Marie Dalgaard

11 Opgaveløsningen har forskellige vilkår F.eks. relateret til bolig 1. Patienter, som udskrives til palliativ indsats i eget hjem 2. Beboere på plejehjem 3. Beboere i beskyttede boliger 4. Uhelbredeligt syge gamle i eget hjem 5. Uhelbredeligt syge gamle, som venter på plejehjemsplads i en venteafdeling

12 Indsatsens kvalitet er mere styret af borgerens opholdssted end af lindringsbehovene

13 I forhold til : Sted: hjemmesygepleje hjemmepleje plejehjem beskyttede boliger genoptræningssteder dagcentre steder uden nøglepersoner VI SKAL GØRE NOGET FORSKELLIGT FOR AT NÅSAMME MÅL Tidspunkt i sygdomsforløbet: tidlig palliativ fase sen palliativ fase terminalfase Faggrupper: sygeplejersker social- og sundhedsassistenter social- og sundhedshjælpere plejehjemsassistenter m.fl. medarbejdere uden sundhedsfaglig baggrund Diagnoser Betydning for uddannelse: lille fælles kerne? stor del relateret til sted? faggruppe? tidspunkt i forløbet? relevante diagnoser Primær sektor savner forskning

14 Organisering Plejeboliger og Dagcentre Hjemmepleje Genoptræningsinstitution Selvejende institutioner Hjemmepleje Hjemmesgpl. Dag Terapeuter Dag Sengeafd. Aften

15 Udfordringer for basisniveauet Opgaven er ikke den samme bare pået lavere niveau mere en kulturel / organisatorisk / ledelsesmæssig udfordring end en klinisk faglig udfordring BUM betyder visitation på opståede problemer vanskeligt at forene med et fremadrettet og forudseende helhedssyn 2 lovgivninger: Sundhedsloven og Lov om Social Service Terminalerklæring kommer ikke alle til gode Samarbejde med praktiserende læger er personafhængigt Udviklingen er stærkt præget af patientorganisationer Sproget er en hindring Forskningstraditionen er knyttet til det specialiserede niveau

16 Disease illness - sickness Disease Knyttet til Cure - behandlingssystemet Objektiv patologisk tilstand eller dysfunktion, som kan diagnosticeres Illness Subjektivt oplevede lidelse Den individuelle psykosociale erfaring og betydning af sygdom Sickness Den socialt anerkendte sygdom / lidelse

17 Forklaringsmodeller (Arthur Kleinman) Tre systemer: 1. Det etablerede behandlingssystem 2. Den folkelige forståelse 3. Alternativt behandlingsystem

18 Kleinman (fortsat) Patient og pårørende folkelig forståelse Alternative behandlingssystemer Årsagen til tilstanden? Hvad fik det til at bryde ud? Hvad sker der i kroppen? Hvordan vil det spontane forløb være? Hvad er en god behandling? Det etablerede behandlingssystem dokumentation

19 Betydning af kategorisering Erkendelse af at være døende +fravalg af aktiv behandling Patient / pårørende + / + Patient / pårørende + / - Patient / pårørende - / + Patient / pårørende - / - Betydning De ville have valgt hospice, hvis det var muligt. Det gode forløb kan nås, hvis alle er enige og kompetente. Patienten risikerer at blive kastebold, fordi pårørende insisterer på indlæggelse. Disse forløb skaber stor frustration hos medarbejderne Beslutningsinhabile patienter. Hvis pårørende møder kortuddannede / uerfarne medarbejdere, iværksættes undersøgelser og behandling Patienten vil oftest blive indlagt

20 PAVI s evaluering Mål fra projektbeskrivelsen forbedret palliativ indsats dvs. borgere og pårørende skal opleve færrest mulige gener og problemer og nøglepersoner skal føle sig rustede til opgaven optimeret organisering af den palliative indsats undgåelse af unødige indlæggelser øget arbejdsglæde og fastholdelse af medarbejdere Der er ikke evalueret på udvikling af det faglige indhold betydning af, at opgaven er defineret betydning af eksterne vilkår, herunder lovgivning dokumentationskrav økonomistyring ledelsesfokus mængden af interessenter magt (ledelseskompetence)

21 Fremtidige udfordringer max Behov demografi sundhedsudgifter vækst i kronikergrupperne demens forventningspres Hidtil effektivisering rationalisering servicereduktion Behov for nytænkning min tid Ressourcer reduceret budgetramme mangel på arbejdskraft

22 SST nye retningslinjer åbner for en bredere forståelse: alle med lindringsbehov - uanset diagnose uanset opholdssted Kræftplan III og forløbsprogrammet for kræft integrerer rehabilitering og palliation Rehabiliteringsbegrebet rummer nye muligheder: Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt borgeren er syg eller rask, men snarere om hvorvidt hverdagslivet fungerer eller ej. Sundhedsaftalerne kan være en mulighed for at skabe forpligtende samarbejde med praktiserende læger Den basale palliative indsats i kommunerne har brug for forskning og udvikling af organisering, samarbejde og ledelse på tværs Uddannelse for hvem og i hvad?