Spørgeskemaundersøgelse blandt serviceledere i kommunale bygninger og boligselskaber Bygningens navn og adresse: 1. Har dit anlæg CTS?

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse blandt serviceledere i kommunale bygninger og boligselskaber Bygningens navn og adresse: 1. Har dit anlæg CTS? JA NEJ 2. Måleraflæsning Foregår måleraflæsningen Manuelt Automatisk Både Manuelt + automatisk El Varme Brugsvand Koldt Brugsvand Varmt Hvad foretrækker du? Side 1 af 6

Bilag 1 Har dit anlæg CTS, gå til spørgsmål 3. Hvis ikke, gå til spørgsmål 15. CTS 3. Hvilket program/system bruges til at styre anlægget, og hvor gammelt er det? 4. Anlægsstyring Har/er anlægget tilsluttet styring af? (Sæt kryds efter bedste overbevisning) Varmeforsyning Fjernvarmens veksler eller kedelanlæg Radiatorkreds(e) Individuelle rumstyring af radiatorer(zonestyring) Ventilationsanlæg Individuel rumstyring af ventilation Varmtvandsbeholder Ja Nej Ved ikke Har anlægget Ferieprogrammer (Forprogrammering af ferieperioder hvor anlæg stoppes) Special dag program (forprogrammering af dage, hvor anlæg skal køre atypisk) Forlænget drift knap aktivering impulsivt samme dag Side 2 af 6

Bilag 1 5. Er det nemt og overskueligt at betjene anlægget via CTSanlægget? Hvis ja, hvad gør det nemt? Hvis nej, hvad er hindringerne for en hurtig og nem aflæsning? 6. Kan du nemt og hurtigt se forbruget, både her-og-nu forbrug og årsforbrug, på anlægget? Hvis ja, hvad fungerer godt? Hvis nej, hvad fungerer ikke? 7. Hvor tit benytter du CTS-anlægget? (Gerne antal gange og antal timer om ugen) Hvis du ikke bruger så lang tid på anlægget, hvad kunne så motivere dig til at bruge anlægget mere? 8. Hvor lang tid bruger du på at vedligeholde CTS-anlægget, f.eks. indregulere tider, flow og temperaturer? Side 3 af 6

Bilag 1 9. Har du fået oplæring i at bruge CTS-anlægget, f.eks. i form af kurser eller sidemandsoplæring? Hvor meget oplæring har du fået i alt (timer/dage)? 10. Mangler du oplæring i de(t) CTS-anlæg du styrer? Hvis ja, hvilken form for oplæring? 11. Er manualen til CTS-anlægget brugbar, og kan den give dig svar på dine eventuelle spørgsmål? Hvis ikke, skriv gerne forslag til ændringer. 12. Er der barrierer i CTS-anlægget, der gør, at du ikke bruger anlægget optimalt? Hvilke? Hvorfor er det en barriere for dig? Side 4 af 6

Bilag 1 13. Har du nogen forslag til, hvad der kunne gøres anderledes for at du kan bruge systemet optimalt? 14. Hvad kunne gøre din dagligdag bedre i forhold til at styre dit anlæg? Ikke CTS 15. Hvad har du af hjælpemidler til at styre dit anlæg? 16. Hvad kunne gøre din dagligdag bedre i forhold til at styre dit anlæg? 17. Mangler du oplæring i de(t) anlæg du styrer? Side 5 af 6

Bilag 1 Yderligere kommentarer er meget velkomne! Tak for hjælpen! Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen bedes rettet til undertegnede. Med venlig hilsen Jeppe Friis-Hansen, Plan C medarbejder Gate 21 sekretariatet Tlf.: 4132 0663 Side 6 af 6

Bilag 2 Interviewguide til Plan C feltstudie serviceledere på skoler Start Formål med interview og følge med rundt overblik over servicelederens arbejde, og hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? Tage billeder/videooptage undervejs? Må det vises frem til projektrelaterede workshops m.m.? Ændre navn? (Anonymisering) Spørgsmål til interview (lad personen tale så længe som muligt) OBSERVER Indledning: Navn, alder Hvor længe har du været ansat? Hvad er din uddannelse og baggrund? Hvad består dit arbejde i? (kort beskrivelse) Arbejdsopgaver: Hvordan ser en typisk hverdag ud? Hvilke arbejdsopgaver optager mest tid? Og hvilke er du især glad for at udføre? Har du opbygget egne rutiner/ritualer? (strukturere hverdagen) Hvis ja, er disse understøttet af CTS en? Hvem har du kontakt til i det daglige? Har de indflydelse på brug af CTS en? CTS: Beskriv med dine egne ord, hvad CTS er og kan Hvordan fik du information om CTS, inden det blev installeret? Var du med på ideen eller modstander? Beskriv oplæringssituationen Hvor længe har du brugt CTS en? Er der sket en mærkbar udvikling i den måde, du bruger den på? Er du fx blevet bedre/mere øvet? Har du opbygget egne rutiner omkring brug af CTS? Er der nogen ting, du gør på din egen måde? (fx måder at bruge CTS en på, som du ikke har fået instrukser i eller vælger at bruge på en anden måde eller slet ikke at bruge) Har CTS en en basal funktion i hverdagen? Hvornår og hvor tit bruger du den? Hvad bruger du den typisk til, og hvilke funktioner bruges? Beskriv en situation, du husker, hvor CTS en var en hjælp Beskriv en situation, hvor CTS en var besværlig Side 1 af 3

Bilag 2 Fordele hvad fungerer godt? Hvordan er den en hjælp i det daglige arbejde? Ulemper hvad kunne være anderledes? Justerer du natforbrug? Hvis ja, hvordan? (vis i system) Hvad gør du, hvis (systemet går ned, der popper en ukendt alarm op, du går på ferie, bliver syg eller er nødt til at gå med det samme,.) Hvilke funktioner er vigtige? Er der nogen, der ikke skal vises/fremgå (overflødige)? Hvad er dit behov ift. funktioner/brug? Er der funktioner, du synes mangler? Hvad med visualisering? Kunne din motivation for at bruge CTS højnes, hvis du selv var med til at designe systemet/blev inddraget fra starten? Hvordan fungerer din manual til CTS en? Forslag til ændringer? Forslag til forbedringer ift. oplæring/undervisning? Mangler du noget informationsmateriale eller andet, der kunne støtte brugen af CTS en? Hvordan får du support? Har du et netværk, du kan trække på for erfaringsudveksling ift. support og energistyring (à la klimaambassadører eller serviceledernetværk)? o Hvis ja, hvordan fungerer det? o Hvis nej, har du behov for dette? Aflæsning: Vis og fortæl, hvordan du gør Ideer til nemmere aflæsning end manuelt skema? Visualisering? Hvor tit tjekker du Agenda 2100? Hvordan bruger du oplysningerne i Agenda 2100? Foretrækker du manuel aflæsning eller fjernaflæsning? Generelt: Hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? De skal vide, hvad de skal foretage sig med computeren Brugerfladen er vigtig Observationer: o Følg med rundt o Hvor ofte ringer telefonen? Hvad handler samtalerne om? Har de nogen relation til CTS? o Hvor tit bliver servicelederen forstyrret i sit arbejde i løbet af dagen? (folk, der stikker hovedet ind m.m.) o Rutiner, egne måder at udføre opgaverne på? o Hvad sker der? Hvad går arbejdsdagen med? Hvor lang tid bruges på hvilke opgaver? Hvor stor en rolle spiller CTS? Side 2 af 3

Bilag 2 Aktiviteter: Tegn og fortæl Hvis CTS en var lavet helt specielt til mig, kunne den. Hvis manualen var lavet helt specielt til mig, kunne den Tak og farvel Foto af personen? Filme omgivelser??? Side 3 af 3

Bilag 3 Interviewguide til Plan C feltstudie flyvende varmemester Start Formål med interview og følge med rundt overblik over den flyvende varmemesters arbejde, og hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? Tage billeder/videooptage undervejs? Må det vises frem til projektrelaterede workshops m.m.? Ændre navn? (Anonymisering) Spørgsmål til interview (lad personen tale så længe som muligt) OBSERVER Indledning: Navn, alder Hvor længe har du været ansat? Hvad er din uddannelse og baggrund? Hvad består dit arbejde i? (kort beskrivelse) Arbejdsopgaver: Hvordan ser en typisk hverdag ud? Hvilke arbejdsopgaver optager mest tid? Har du opbygget egne rutiner/ritualer? (strukturere hverdagen) Hvem har du kontakt til i det daglige? CTS: Hvad er din rolle ift. servicelederne? Hvordan laver du et klimatjek? Beskriv o Teknisk klimatjek (af systemet) o Pædagogisk klimatjek (oplysning) Beskriv med dine egne ord, hvad CTS er og kan Beskriv, hvordan du typisk oplærer/laver opfølgende instruktion i brug af CTS til en serviceleder? Hvem er målgruppen? Hvordan reagerer de på CTS en og dens funktioner? Giv et par eksempler (er de med på ideen eller modstandere?) Forstår de (servicelederne) forbindelsen mellem CTS og anlæg? Hvad er vigtigt at fortælle dem? Hvad lægger du vægt på? Laver du opfølgning? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad er deres typiske feedback på din instruktion? Side 1 af 3

Bilag 3 Kunne deres motivation højnes, hvis de selv var med til at designe systemet/blev inddraget fra starten? Hvad er de typiske/hyppigste problemstillinger og behov, du møder hos servicelederne og andre brugere? Sker der typisk en mærkbar udvikling i den måde de bruger CTS en på? Er de fx blevet bedre/mere øvet? Har du opbygget egne rutiner omkring brug af CTS? Er der nogen ting, du gør på din egen måde? (fx måder at bruge CTS en på, som du ikke har fået instrukser i eller vælger at bruge på en anden måde eller slet ikke at bruge) og som du giver videre til servicelederne? Har CTS en en basal funktion i din hverdag? Hvornår og hvor tit bruger du den? Hvad bruger du den typisk til, og hvilke funktioner bruges? Beskriv en situation, du husker, hvor CTS en var en hjælp Beskriv en situation, hvor CTS en var besværlig Fordele hvad fungerer godt? Ulemper hvad kunne være anderledes? Forslag til forbedringer? Justerer du natforbrug? Hvis ja, hvordan? (vis i system) o Hvor tit justerer du natforbrug og andre setpunkter? o Hvor tit benytter du dig af fjernkontrol? Hvilke funktioner er vigtige? Er der nogen, der ikke skal vises/fremgå (overflødige)? Hvad er dit behov ift. funktioner/brug? Er der funktioner, du synes mangler? Forslag til forbedringer ift. oplæring/undervisning? Hvad gør kommunen ift. at forbedre teknikken for servicelederne? Giver du noget informationsmateriale eller andet, der kunne støtte brugen af CTS en til servicelederne? Kommer du med input til serviceledernetværksmøderne? Aflæsning: Vis og fortæl, hvordan du gør Ideer til nemmere aflæsning end manuelt skema? Hvor tit tjekker du Agenda 2100? Hvordan bruger du oplysningerne i Agenda 2100? Generelt: Hvad er serviceledernes behov ift. værktøjer? Behov i det hele taget? Hvad er de overordnede problemstillinger? Hvad er den flyvende varmemesters behov? Observationer: o Følg med rundt o Hvor ofte ringer telefonen? Hvad handler samtalerne om? Har de nogen relation til CTS? o Rutiner, egne måder at udføre opgaverne på? Side 2 af 3

Bilag 3 o Hvad sker der? Hvad går arbejdsdagen med? Hvor lang tid bruges på hvilke opgaver? Hvor stor en rolle spiller CTS? Aktiviteter: Tegn og fortæl Hvis CTS en var lavet helt specielt til mig, kunne den. Hvis manualen var lavet helt specielt til mig, kunne den Tak og farvel Giv gave? Foto af personen? Filme omgivelser??? Side 3 af 3

Bilag 4 Side 1 Besøg 1 - Risbjergskolen, Hvidovre Effektiv oplæring i CTS-anlæg højner energibesparelsen - og servicelederens indsats. Selvgjort er velgjort Risbjergskolens CTS-anlæg fra Trend er et år gammelt. Systemet betjenes af via en computer på servicelederens kontor. Systemet og skolens anlæg tjekkes dagligt. Servicelederen synes, det er vigtigt at se og høre, om anlæggene rundt om på skolen kører, som de skal, og om værdierne på CTS en på kontorets computer stemmer overens med værdierne på anlæggenes displays. Hvis servicelederen er syg eller på ferie, kører CTS en automatisk. Servicelederen foretrækker også, selv at gå ned til anlægget, når der skal aflæses værdier til Agenda 2100 for at få en fornemmelse for, hvordan anlægget kører. Ved aflæsning følger servicelederen en procedure, hvor de aflæste værdier manuelt skrives ned på et hjemmelavet, udprintet skema. Efterfølgende indtastes værdierne i Agenda 2100, som faktisk fungerer rigtigt godt, Servicelederen er i det hele taget glad for at kunne tilgå anlægget manuelt ift. energistyring, dvs. decentralt og siger: Besparelsen ligger i, at servicelederne selv kan styre anlægget. De ved, hvordan behovet er på skolen. Dette er bedre, end hvis systemet styres centralt fra kommunen. Jævnlige tjek af systemet betaler sig Servicelederens jævnlige tjek af CTS en og aflæsningen til Agenda 2100 har sine fordele: Det til skolen tilknyttede fritidshjem har til dels sit eget energibudget. Dog er vandforbruget opdelt efter m 2, og dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt, da de aktiviteter, der forgår på fritidshjemmet er væsentlig anderledes end på skolen. Dette indebærer ofte et stort En sommer havde fritidshjemmet leget vandkamp ved at bruge den store hose på en brandslange, og en vinter havde de lavet egen skøjtebane, hvor der ligeledes var et kæmpe vandforbrug. Jeg. var blevet opmærksom på disse aktiviteter, da jeg undrede mig over det høje forbrug i Agenda 2100, hvor vandforbruget midt i skolernes ferie umiddelbart burde være meget lavt. vandforbrug, som skolen skal dække.

Bilag 4 Side 2 Papirmanualer virker demotiverende Servicelederen synes, at CTS-anlægget efter et 8 timers kursus er nemt og overskueligt at betjene, men pointerer, at man skal bruge systemet med det samme efter kurset; ellers kan man hurtigt glemme procedurerne. Servicelederen føler ikke behov for yderligere oplæring. Ved aktuelle spørgsmål i forbindelse med CTS en, kontaktes kommunens flyvende varmemester, fordi der er et godt indbyrdes samarbejde. Den flyvende varmemester viser fx hvordan man skal lægge ferieprogrammer ind i systemet eller hvordan man kan lave undtagelser i systemet, hvis det skal køre anderledes en enkelt dag. Den flyvende varmemester giver også besked, hvis der laves fjernmonitorering af og ændringer på skolens CTS-anlæg. Servicelederen kan også vælge at ringe til CTSproducenten JTN eller til Trend, men de tager sig dyrt betalt for specialist-timer, hvorfor den interne kontakt foretrækkes. Ved tanken om at bruge manualen i de to store mapper, den sidder i, går jeg helt kold, for den er ikke for hvide mennesker - den er umulig, da den er skrevet i fagsprog. Den skal skrives mere brugervenligt. Ifølge servicemedarbejderen skal manualen helst ligge indbygget i CTS-anlægget og fx komme med forslag til, hvad man kan gøre, hvis en alarm dukker op på skærmen. Ulven kommer! Servicelederen viser brugen af CTS-anlægget, men allerede ved at logge ind i systemet, dukker en alarm op, som gør opmærksom på, at der er blevet logget ind. Servicelederen synes, at denne alarm ved log-in er både unødvendig og uhensigtsmæssig. I det hele taget opleves det, at der er mange alarmer, der popper op på skærmen. Ved en en alarm, der vedrører et givent anlæg, kontrolleres det, om der rent faktisk er noget galt, hvilket ofte ikke er tilfældet. Jeg synes, jeg bliver lidt bedøvet af alarmerne, og der er lidt ulven kommer! over det, når det ofte viser sig at være falsk alarm. (Citat: Serviceleder, Hvidovre Kommune) Oplysning skaber bevidsthed om energiforbrug Servicelderen er sammen med to lærere klimaambassadør på skolen. De står for at oplyse skolen om, hvordan man kan spare på energien i hverdagen samt sørge for tiltag, der medvirker til Der kan også være en ulempe ved lysstyring, nemlig at lærere og elever er så vant til, at lyset tænder og slukker automatisk, at de glemmer at slukke for andre apparater eller på steder med almindelige lyskontakter

Bilag 4 Side 3 dette. Skolens elevråd er ligeledes involveret i aktiviteterne omkring klimaambassadørerne, idet de underviser eleverne i at spare på energien med brug af dertil udviklet materiale. På andre skoler er det servicelederen alene, der er klimaambassadør og samtidig den, der underviser eleverne i energirigtig adfærd. Også den flyvende varmemester er klimaambassadør, og de bruger hinanden til sparring. Der sparres også med kommunens energiansvarlige. Der er lavet andre energibesparende tiltag på Risbjergskolen: Fx har hele skolen fået installeret lysstyring. Men alligevel er både lærere og elever gode til at slukke for de interaktive tavler m.m., som ikke har lysstyring. Deres adfærd kan altså påvirkes uhensigtsmæssigt på trods af det umiddelbart energibesparende tiltag. Energistyring med psykologi Hvis servicelederen bliver kontaktet af en lærer eller elev, som klager over, at der er for koldt i et lokale, vurderes temperaturen på stedet og rettes efterfølgende i CTS en på kontoret, hvis brugerens oplevelse er indenfor det temperaturniveau, som generelt vurderes for at være en god komforttemperatur. Men der er meget psykologi og pædagogik involveret i energistyring ift. adfærd: Nogle Ved hjælp af det nye system, lykkedes det at lokalisere et stort standby-forbrug på anlæg, der kørte om natten. Således kunne det natlige elforbrug sænkes med 50 %, hvilket har resulteret i stor opmærksomhed fra pressen. gange kan servicelederen fx godt finde på ikke at ændre rumtemperaturen via CTS en, men blot fortælle den pågældende lærer eller elev, at det blev gjort. Når de så bagefter kommer og påstår, at der er blevet varmere, fordi de tror, jeg har gjort noget, er det jo bare fint, siger servicelederen og påvirker på den måde adfærden på skolen, uden at personale og elever er bevidste om det.

Bilag 4 Side 4 Besøg 2 - Holmegårdsskolen, Hvidovre Serviceleder i klemme mellem gamle systemer og kommunens prioriteringer Gammelt CTS-system er barriere for serviceleders motivation Holmegårdsskolens CTS-system fra Honeywell er ca. 20 år gammelt. Servicelederen på skolen har været ansat i fire år og betjener CTS- systemet, hvor både det offentlige bibliotek samt hal, fritidshjem og skole er koblet op. Ikke alle tekniske systemer på skolen er tilsluttet CTS. Servicelederen synes, at CTS-systemet er meget gammelt og begrænset og bruger derfor ikke megen tid på det. I spørgeskemaet blev der fx svaret, at ferieprogrammerne, som kan slukke for anlæggene, ikke virkede. Det viste sig dog ved nærmere efterspørgsel, at servicelederen ikke vidste, hvordan de bruges. Manualen til det eksisterende system er ikke brugbar, da den er på 7-8 mapper, som ligger i et aflåst skab. Servicelederen ville foretrække, hvis den fandtes på computeren i stedet. Holmegårdsskolen ønsker et nyt CTS-system, og servicelederen har derfor ikke været på kursus i brugen af det eksisterende system. Der foreligger dog ingen endelig afgørelse fra kommunen for, hvornår et nyt CTS-anlæg kan blive en realitet. Nyt system som motivationsfaktor Et nyt og mere brugervenligt system ville imidlertid være den største motivationsfaktor for at sætte sig ind i og bruge CTS optimalt, synes servicelederen og siger: Jeg vil egentlig gerne bruge tid på at sidde og lege med et nyt system og finde ud af funktionerne.. Han kunne godt tænke sig et 1-dagskursus i et nyt system samt muligheden for at ringe og få support, fx fra teknisk forvaltning. Han ville desuden foretrække, hvis det nye system kunne fjernaflæse målere, så han direkte kan overføre dataerne direkte til Agenda 2100. Pt. foretager han en aflæsning af anlæggene én gang om måneden. Han er desuden nede at se til anlæggene minimum hver mandag for at se, om de kører, som de skal. Det larmer! Også her dukker der en alarm op ved login på CTS-systemet. Servicelederen synes, der er unødigt mange alarmer, som bipper meget ofte, hvilket han efter eget udsagn bliver helt bedøvet af. Hvis han fx går på ferie, lader han systemet være, hvilket resulterer i, at der er godt 300 alarmer, når han kommer tilbage. I det hele taget er der fokus på larm på dette besøg, for den gamle computer, som CTSsystemet er installeret på, larmer også og faktisk så meget, at systemet kun åbnes en til to gange om dagen.

Bilag 4 Side 5 Manuelle procedurer som udvej Servicelederen bruger ikke CTS-systemet til at lukke for skolens anlæg ved ferier. I stedet bruger han en hjemmelavet check-liste i papirform for at holde styr på, hvor han manuelt lukker for varmen. Manglende energi-fokus på skolen Det er først og fremmest servicelederen, der er skolens klimaambassadør. Generelt mangler der et vist samspil omkring energiarbejdet på skolen. Derfor kan man fx også opleve, at både lærere og elever glemmer at slukke for lyset og lukke vinduerne, når de forlader klasseværelset. Hertil skal der oplyses at det eneste sted, hvor der er lysstyring, er i skolens hal. Læreren er den første, der går ud af lokalet, og børnene er alene om energistyringen Tekniske udfordringer De tekniske anlæg på skolen er generelt kendetegnede ved, at de er utidssvarende, ikke altid velfungerende og at mange anlæg ikke er tilkoblet CTS.. Servicelederen kan fx fortælle, at kun to ud af skolens ni ventilationsanlæg er tilkoblet CTS en. De resterende syv står og kører uafbrudt. Det ene af de to ventilationsanlæg, som er koblet på CTS en, og som er installeret i kemilokalet, bliver ofte slukket af lærere og elever, som synes, det larmer for meget. Desuden er serviceeftersynaftalen for ventilationsanlæggene opsagt. Af skolens tre gasfyr virker det ene, det andet virker delvist og det sidste slet ikke. Dette giver selvsagt dårlige muligheder for at regulere på varmesystemet, og der forekommer perioder, hvor tilstrækkelig opvarmning ikke er mulig. Gasfyrene skal foruden skolen også varme det offentlige bibliotek op, som ligger på skolens område. Servicelederen får ofte klager fra biblioteket om, at der er koldt, men han synes, det er svært at regulere varmen på biblioteket via CTS-systemet uden også at regulere varmen på skolen. Derudover er der en række tekniske forhold, der vanskeliggør energivenlig drift, fx nævner servicelederen, at rørtrækkene mellem hallens baderum og varmtvandsbeholderen på skolen er for lange. Det er svært at få varmet vandet ordentligt op. De meget store varmtvandsbeholdere i varmecentralen på hver 3200 liter er dimensioneret efter tidligere tiders vandforbrug og er i dag alt for store.

Bilag 4 Side 6 Ligesom opgraderingen til et nyt CTS-anlæg allerede er på kommunens indsatsplan, er der også planer om at udskifte fra gas til fjernvarme, Der er dog i den forbindelse forhold der skal undersøges nærmere før et endeligt projekt kan igangsættes. Besøg 3 - Engstrandskolen, Hvidovre Manglende oplæring påvirker motivationen for brug af CTS Konsekvensen af mangelfuld oplæring Engstrandskolen blev gennemrenoveret i 2004 og fik i den forbindelse et Trend CTS-system. Den daglige serviceleder, som har været ansat på skolen i 14 år, fik imidlertid kun én times hurtig introduktion til det, sammen med fem andre personer, i forbindelse med installationen. Han har også fået en dags undervisning i systemet hos CTS-leverandøren JTN. Det fik han efter eget udsagn ikke meget ud af. Han har derfor manglet oplæring i brug af systemet. Hvis han selv skulle vælge, kunne han godt tænke sig løbende sidemandsoplæring for at brugen af systemet ikke går i glemmebogen. Servicelederen fortæller en anekdote om sin manglende oplæring: Skolens 13 ventilationsanlæg stod for et par år siden og kørte 24 timer i døgnet. Han havde ikke fået instruktion i at styre dem vha. CTS-systemet Efter at han blev oplært i dette af Hvidovre Kommunes flyvende varmemester har han sat ventilationsanlæggene til at køre kl. 8-15, hvorefter han kunne se i Agenda 2100, at el-forbruget styrtdykkede. Behov for hurtig og let tilgængelig hjælp CTS-systemet kører ifølge servicelederen af sig selv. Han laver umiddelbart kun ændringer i det, når det skal tilpasses skolens ferieperioder. Der er dog en ulempe: Når man ikke bruger det så tit, glemmer man, hvordan man gør, siger han. Han har ingen manual til systemet, men ringer til en flyvende varmemester eller energirådgiveren i Bygningsafdelingen, hvis han har brug for hjælp. En ulempe er imidlertid, at CTS-systemet ikke er koblet på nettet, så de flyvende varmemestre kan ikke tilgå data online fra skolens CTS. Ydermere er teksten i brugergrænsefladen meget lille, hvilket gør den svær at læse. Hvis servicelederen selv kunne vælge, ville han foretrække en hjælpefunktion, som var indbygget i CTS-systemet, som kom med forslag til, hvordan man kunne afhjælpe et givent problem. Vigtigt for ham er i øvrigt, at manualen eller hjælpefunktionen er skrevet i et letforståeligt sprog, dvs. ikke fagsprog.

Bilag 4 Side 7 Modsat de to foregående serviceledere oplever han ingen gener ved vedvarende bippende alarmer i CTS-systemet. Der er ingen alarmer, der siger noget, forklarer han. Dette kan dog skyldes, at han muligvis har slået lyden på computeren fra. Han fandt i øvrigt en oversigt over alarmer, da han kiggede i systemet, mens besøget fandt sted. Manglende samarbejde på tværs Engstrandskolen er en forholdsvist stor skole, men der er ikke installeret lysstyring, hvilket ifølge servicelederen ville give en betragtelig besparelse på energibudgettet, bl.a. fordi skolen typisk er i brug fra kl. 6-22. Han kan konstatere, at elever og lærere ikke er særligt gode til at huske at slukke lyset, når de forlader undervisningslokalerne. Vinduerne glemmer de også at lukke. Han er i øvrigt skolens klimaambassadør og mener, der også er en lærer, der er repræsentant, men de samarbejder ikke om energibesparende aktiviteter. I Hvidovre Kommunes serviceledernetværk, som han er en del af, og hvor han går til møder, fylder snakken om CTS meget lidt. Vi taler om alt andet end CTS, siger han.

Bilag 4 Side 8 Besøg 4 - Ishøj Skole, Ishøj Landsby Decentralt budget og involvering i CTS-design højner motivation for energibesparende tiltag Serviceleder på en ældre skole Servicelederen på Ishøj skole har været ansat siden 1993 og blev i år 2001 serviceleder.ishøj Skole er 5000m 2 stor og bygget i 1940 og ombygget 1975-77. Skolen rummer 300 elever. Han har en baggrund som elektriker og har desuden arbejdet som skibselektriker. Han har derfor god erfaring med at vedligeholde og indstille tekniske systemer. Suppleret med to medhjælpere og deres baggrund inden for VVS og tømrer-/malerfaget holder servicelederen pedelværkstedet meget selvkørende, idet de selv udbedrer de fejl og mangler, der opstår på skolen. Servicelederen er i øvrigt tillidsmand for servicelederne i Ishøj og er meget ude af huset. Samtidig er han formand for pedellernes organisation i hele Københavnsområdet og ved derfor meget om, hvad der foregår rundt om i kommunerne. Medindflydelse på CTS gav øget motivation Servicelederen og hans to medhjælpere har været med til at opbygge skolens CTS-anlægs brugergrænseflade. De har derfor et grundigt kendskab til dets funktioner og en generel viden om, hvordan systemet virker. Servicelederen havde imidlertid ingen erfaring med CTS, inden det blev installeret på skolen, men havde dog en teknisk baggrundsviden qua sin baggrund som elektriker. Processen omkring opbygningen af brugergrænsefladen forløb på følgende måde: CTS-leverandøren DAS (Dansk Automatik Service), som er et Trend-systemhus, spurgte servicelederen og hans medhjælpere, om de ville være med til at opbygge brugerfladen. Sevicelederen, hans medhjælpere samt kommunens daværende CTS-supportør gennem mange år, gav i fællesskab input og ønsker til funktionaliteter i brugergrænsefladen, hvorefter en person fra DAS sørgede for den bagvedliggende teknik. Det blev til flere iterationer, hvor teknikken blev opdateret alt efter servicelederen og Franks løbende input til funktionalitetsbehov. Slutteligt gav DAS dem alle sidemandsoplæring, da det færdige system blev installeret. Servicelederen synes i øvrigt, systemet er nemt at styre, idet han selv har været med fra starten og mener derfor ikke, han har behov for ekstra oplæring. DAS yder desuden en god service til skolen, og CTS-supportører fra DAS er altid klar til at hjælpe, hvis der opstår et problem, som hverken han selv, kommunens energirådgiver eller nogen af kommunens svagstrømsteknikere er i stand til at løse på egen hånd.

Bilag 4 Side 9 Anlægsbillederne har servicelederen også selv været med til at designe; bl.a. hvor detaljeret en rørføring, der skal vises på skærmbilledet. CTS-anlægsbillede fra Ishøj Skole Det er vigtigt at få tegnet en skitse, man forstår, siger han. Der skal kun være det mest nødvendige at se på billedet, da alt andet vil være forstyrrende elementer, men der skal være nok detaljer til at kunne forklare et kompliceret system. Manualen til CTS-systemet har han ligeledes været med til at udforme, så den både kan bruges af ham selv og hans medhjælpere samt være dokumentation til serviceteknikere, som har brug for en detaljeret anlægstegning. Manualen findes i papirformat så vel som pdfdokument i CTS-systemet. Den elektroniske version vises ved et tryk på en knap i CTSbilledet. Han fortæller dog, at han mest holder sig til papirversionen, da det ikke er meget hurtigere at skulle lede det tilsvarende dokument igennem i pdf-format. Optimering af CTS-system efter behov Servicelederen og hans medhjælpere har løbende fået opdateret CTS-systemet, så det er tilpasset deres behov. CTS-systemet og dens funktioner er i følge servicelederen som oftest blevet optimeret i forbindelse med en opstået problemstilling, og han har desuden løbende ideer til forbedringer af systemet. Fx kunne han godt tænke sig, at CTS-systemet kom online, så han kan fjern-styre den selv, når han er på ferie fx, eller at de kan gøre det fra kommunekontoret. Et CTS-systems brugerflade/niveau er generelt indrettet efter den enkelte serviceleders evner og behov. Der er derfor forskellige adgangsniveauer, man kan justere på og tildele funktioner ud fra for at tilgodese behov og evner. Rutiner omkring arbejdsopgaver, CTS og adfærd Servicelederen og hans medhjælpere kigger på CTS-systemet om morgenen og et par gange i løbet af dagen for at tjekke, om der er vigtige alarmer, der er dukket op. De bruger ca. 15 min. i alt om dagen. De justerer i øvrigt også natforbrug. CTS-systemets log bruger servicelederen, når der har været fejl på varme eller ventilation. Her sammenligner han grafer for ventiler, pumper og temperaturer og kan således afsløre, om det er en defekt ventil, styring eller andet, der er årsag til fejlen. På denne måde kan han selv afsløre mange af de fejl, der dukker op undervejs. Han kan også godt lide at lave manuel aflæsning af de tekniske anlæg på skolen, for, som han siger, så kommer man ud i krogene. Han tjekker ofte anlæg og de mange gamle rør på skolen, men justerer sjældent på noget for CTS-systemet kører så godt, forklarer han. Han

Bilag 4 Side 10 indrømmer imidlertid, at der kan være hindringer ved CTS-systemet ift. de tekniske anlæg: Skolen har fem gasfyr med hver deres egen styring, hvor CTS-systemet efterfølgende er bygget ovenpå, hvilket betyder, at de to systemer ikke altid er lige nemme at få til at tale sammen. Desuden er kun enkelte forbrugsmålere (vand) tilkoblet CTS. Dette bunder dog i økonomiske prioriteringer. Henrik bruger DBD til at registrere energiforbrug og indtaster måleværdierne fra de tekniske anlæg i DBD én gang om måneden. Værdierne skriver han ned i et hjemmelavet registreringsskema med en oversigt over samtlige anlægs placeringer i skolens forskellige bygninger. Skema til manuel registrering af målinger Der er fra kommunens side besluttet, at der skal være teknisk bemanding på kommunens skoler, så længe der er brugere til sted. Derfor har servicelederen og hans medhjælpere på skift vagt til kl. 22.30, hvilket gør, at der ikke er problemer med hærværk. Der bliver sørget for, at alt er låst af. Desuden har skolen et smart system, som gør, at man kan registrere, hvem der har låst døren eller udeladt selvsamme, samt slået alarmen til og fra. Skolens lærere ikke altid er lige gode til at huske at slå tyverialarmen til, når de går, forklarer han. Tilsvarende er eleverne ikke gode til at huske at lukke døre og vinduer, når de forlader klasselokalerne, hvilket gør, at varmen forsvinder. Henrik sørger imidlertid for at sænke fremløbstemperaturen, så det ikke har nogen effekt på varmeforbruget, hvis eleverne efterfølgende skruer helt op på termostaten, når de kommer tilbage til lokalerne. Godt fagligt netværk med nabohjælp I Ishøj Kommune har de pedelmøder hver sjette uge. Møderne kan sammenlignes med serviceledernetværksmøderne i Hvidovre Kommune. På pedelmøderne mødes servicemedarbejdere fra kommunens to plejehjem, skoler, snedkerværksted samt en repræsentant fra kommunen, som bevilliger penge til skolernes vedligeholdelse. De skiftes alle til at lægge hus til møderne, som er meget strukturerede med dagsorden, indkaldelse, mødereferat og sekretær. Som oftest møder alle op, bakker hinanden op og udveksler gode og dårlige erfaringer. Snakken falder ikke så tit på CTS; det er mest andre problemstillinger, der tages op. Henrik fortæller, at der i det hele taget er et godt samarbejde på tværs af servicemedarbejderne på kommunens bygninger. Man tager hensyn til hinanden og bygningernes behov og yder gerne nabohjælp i en anden bygning, hvis en given medarbejder er på ferie og fx har brug for en aftenvagt. Som Henrik siger, alle kender alle, og der afholdes sociale arrangementer, som knytter endnu tættere relationer på tværs. Centrale budgetter påvirker motivationen negativt