Intro til Trivsels- og bekymringsguiden Formålet med Trivsels- og bekymringsguiden er, at den skal være en hjælp til at få sat ord på det anede og de første spæde signaler/tegn på mistrivsel hos et barn eller en unge i Rudersdal Kommune. Trivsels- og bekymringsguiden skal hjælpe dig som fagprofessionel i forbindelse med Tidlig indsats og Forebyggelse, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde med børn og unge. Trivsels- og bekymringsguiden skal være med til at sikre: at der sættes ord på fornemmelser af, at et barn ikke trives eller udvikler sig optimal en fælles ramme for den kollegiale dialog om de indledende iagttagelser, før der sættes en mere systematisk beskrivelse og analyse i gang med inddragelse af Ressourceteamet, inklusionspædagoger eller at det tages op på et Indsatsmøde Trivsels- og bekymringsguiden er også tænkt som et tværfagligt redskab mellem fagprofessionelle i dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen, hvor Trivsels- og bekymringsguiden kan bruges både i det tidlige forløb, men også senere når der er løbende drøftelser omkring en hos et barn eller en ung. Trivsels- og bekymringsguiden indeholder: Oversigt med trivsels- og bekymringsindikatorer Indsatser Præsentation af den systemiske tilgang til de tre perspektiver i processen omkring et barn eller ung Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring det enkelte barn I oversigten over trivsels- og bekymringsindikatorer er der en 4-deling inddelt i farverne grøn, lysegrøn, gul og rød, der står for: 1. Børn og unge i generel trivsel 2. Børn og unge der viser tegn på faldende trivsel 3. Børn og unge der viser tegn på mistrivsel og langvarig belastning, der påvirker deres 4. Børn og unge påvirket af langvarig belastning, der truer deres. Børn og unge i svære problemer Indikatorerne kan bruges som pejlemærker i dialogen omkring barnet inden for fire aldersgrupper: Spædbørn, Småbørn, Skolebørn og Unge. Trivsels- og bekymringsguiden er ikke en facitliste, da børn og unge godt kan vise forskellige tegn og have indikatorer i flere områder samtidig. Trivsels- og bekymringsguiden skal bruges til at sætte flere ord på det anede, de oplevelser den fagprofessionelle har og dermed hjælpe til at kvalificere i hvilken retning, der er behov for at gå. Til sidst i oversigten er der handlingsanvisninger i forhold til indsatser og de næste skridt i en proces.
Trivsels- og bekymringsindikatorer med aldersinddeling Forebyggende arbejde generelt Forebyggende indsats Foregribende indsats Indgribende indsats Børn og unge i generel trivsel Spædbørn Barnet er i trivsel og Barnet er interesseret i kontakt Barnet er nysgerrigt interesseret i sin omverden Barnet udviser tillid Barnet hviler i sig selv Barnet er grundlæggende glad og tilfreds Barnet har en velreguleret søvnrytme Barnet indtager føde svarende til sit alderstrin Barnet gennemgår en kontinuerlig kommunikativ og sansemotorisk Børn og unge der viser tegn på faldende trivsel Spædbørn Barnets trivsel og er påvirket Barnet græder oftere end forventet Barnet er sårbart og mere indadvendt end forventet Barnet har en ustabil søvnrytme Barnet indtager ikke føde svarende til sit alderstrin (spiser sparsomt eller ensidigt) Barnet har flere sygedage end forventet Barnets hygiejne er ikke altid så god som den kunne være Barnet udviser manglende kommunikativ og sansemotorisk Barnet er mere søgende efter voksenkontakt end forventet Barnet er mere tilbageholdende overfor kropskontakt end forventet Børn og unge der viser tegn på mistrivsel og langvarig belastning, der påvirker deres Spædbørn Barnets trivsel og er bekymrende Barnet reagerer ofte meget kraftigt eller er meget indadvendt Barnet er ukritisk søgende/klæbende eller afvisende i sin voksenkontakt Barnet har det vanskeligt med kropskontakt Barnet har en meget bekymrende søvnrytme Barnet indtager ikke føde svarende til sit alderstrin (spiser næsten ikke eller ensidigt) Barnets hygiejne er mangelfuld Barnet har helbredsproblemer Barnet udviser mangelfuld kommunikativ og sansemotorisk Der er forandringer i barnets kontakt til forældre/nære voksne Barnet har det svært og der er konflikter i relationen til andre Børn og unge påvirket af langvarig belastning, der truer deres. Børn og unge i svære problemer Spædbørn Som spædbørn i gul trivsel men af mere alvorlig karakter og derudover: Barnet udviser mistrivsel og er truet i sin Barnets grundstemning er trist, alvorlig eller vred Barnet fremstår meget utryg Barnet fremmøde er meget ustabilt Der er en meget bekymrende kontakt mellem barnet og forældre Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed Der er meget lidt samarbejde og kontakt mellem forældre og institution/dagpleje Barnet har meget svær ved at være i kontakt med andre børn og voksne
Småbørn Barnet er i god trivsel og Barnet viser glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede Barnet hviler i sig selv Barnet har en velreguleret søvnrytme Barnet indtager føde svarende til sit alderstrin Barnet er i en kontinuerlig social, sproglig og sansemotorisk Barnet har en god og stabil omsorg fra forældre/en voksen Barnet har en god og stabil kontakt til mindst en af de ansatte Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber Barnet er svingende i relationen til andre Småbørn Barnets trivsel og er påvirket Barnet er påvirket i sin selvfølelse/selvtillid Barnet reagerer kraftigere eller er mindre synlig end forventet Barnet har problemer med at koncentration og fordybelse Barnet indtager ikke føde svarende til sit alderstrin (spiser sparsomt eller ensidigt) Barnet viser tegn på træthed Barnet har flere sygedage end forventet Barnets hygiejne er ikke altid så god som den kunne være Barnet udviser manglende social, sproglig eller sansemotorisk Barnet er svingende i sin tilknytning til forældre eller nære voksne Relationen ml. barnet og mor/far/forældrene er svingende Barnets forældre er mindre deltagende i barnets aktiviteter end tidligere Barnet er svingende i sin deltagelse i Småbørn Barnets trivsel og vækker bekymring Barnet er ustabil og usikker i sin selvfølelse/selvtillid, fremstår angst og utryg Barnet reagerer ofte meget kraftigt eller er meget indadvendt Barnet fordyber sig ikke, men skifter hele tiden mellem legetøj og aktivitet Barnet er ukritisk kontaktsøgende og har en seksualiserende adfærd Barnet indtager ikke føde svarende til sit alderstrin (spiser næsten ikke, for meget eller for ensidigt) Barnet har mange sygedage Barnets hygiejne er mangelfuld og er ikke altid påklædt efter årstid Barnet udviser mangelfuld social, sproglig eller sansemotorisk Barnets tilknytning til forældre eller nære voksne vækker bekymring Barnet, forældrene ikke rigtigt ser Barnets forældre er svære at komme i dialog med Forældrene deltagelse i barnets aktiviteter er svingende og Småbørn Som børn i gul trivsel men af mere alvorlig karakter og derudover: Barnet viser aldrig glæde og fremstår trist, alvorlig eller vred Barnet fortæller noget bekymringsvækkende hjemmefra eller viser uvilje mod at fortælle om livet derhjemme Barnet kontakter ukritisk ukendte voksne Barnet har meget svært ved at håndtere stressede situationer Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed Barnet er desorienteret i sin tilknytning til voksne/andre børn Kritiske forældre/nære voksne udtaler sig meget negativt om barnet Forældrene møder aldrig op til aftaler eller fællesarrangementer Barnet er ikke en del af børnefællesskaberne. Barnet er tålt men ikke anerkendt
Skolebørn Barnet er i god trivsel og Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede Barnet hviler i sig selv Barnet kan se mening og sammenhæng i sit liv Barnet er i en kontinuerlig social, faglig og sansemotorisk Barnet har et god helbred og spiser sundt Barnet udviser empati Barnet møder udhvilet, deltager i undervisningen og laver sine lektier Barnet har en god og stabil omsorg fra en voksen (både ansatte og forældre) Barnet har en god og stabil kontakt til mindst en jævnaldrende Barnet er aktivt deltagende i klasse/skolefællesskaber børnefællesskaberne Skolebørn Barnet trivsel og er påvirket Barnet er påvirket i sin selvfølelse/selvtillid Barnet reagerer kraftigere eller er mindre synlig end forventet Barnet har flere sygedage end forventet Barnet klager over sit helbred fx hyppig hovedpine eller har vægtudsving Barnet har svært ved at koncentrere sig i timerne Barnet er svingende i forhold til at møde udhvilet, deltage i undervisningen eller møder uforberedt i skolen Barnet udviser manglende social, faglig eller sansemotorisk Barnet er svingende i sin tilknytning til voksne Relationen ml. barnet og forældrene er svingende Barnets forældre er mindre tilgodeser ikke barnets behov Barnets deltagelse i børnefællesskaberne er svær og sporadisk Barnet fravælges aktivt eller tales nedsættende til af børn og/eller voksne Skolebørn Barnet trivsel og vækker bekymring Barnet er ustabil og usikker i sin selvfølelse/selvtillid, fremstår angst og utryg Barnet har voksen-ansvar og bekymringer, som voksne burde have ansvaret for Barnet reagerer ofte meget kraftigt eller er meget indadvendt Barnet er ukritisk kontaktsøgende og har en seksualiserende adfærd Barnet har mange sygedage Barnet er ofte sygt, har søvnproblemer eller klager over alvorlige helbredsproblemer Barnet har meget svært ved at koncentrere sig i timerne Barnet møder oftest ikke udhvilet eller forberedt i skolen og deltager kun sporadisk i undervisningen Barnet har et meget svingende fremmøde Barnet udviser mangelfuld social, faglig eller sansemotorisk Skolebørn Som børn i gul trivsel men af mere alvorlig karakter Barnet viser aldrig glæde og fremstår trist, alvorlig eller vred Barnet fortæller noget bekymringsvækkende hjemmefra eller viser uvilje mod at fortælle om livet derhjemme Barnet kontakter ukritisk ukendte voksne og er meget seksualiseret i sin adfærd Barnet har problemer med alkohol, stoffer og/eller kriminalitet Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed Kritiske forældre/nære voksne udtaler sig meget negativt om barnet Forældrene møder aldrig op til skolens aktiviteter Der er en problematisk eller sjælden kontakt mellem forældrene og skolen/sfo
deltagende i skolens aktiviteter end tidligere Barnet har få eller ustabile venskaber og deltager ikke stabilt i klasse/skolefællesskaber Der er udsving i forhold til barnets madpakke, hygiejne, tøj, skoleting Barnet har en meget tidlig debut med alkohol/stoffer og/eller begyndende problemer med kriminalitet Barnet er utryg i tilknytningen til voksne Der er synlige problemer i relationen mellem barnet/den unge og mor/far/forældre Forældrene deltagelse i skolens aktiviteter er svingende og tilgodeser ikke barnets behov Barnet har ingen stabile venskaber og deltager sjældent i klasse/skolefællesskaberne Barnet er venner med børn/unge, der er ældre end hende/ham selv Barnet fravælges aktivt eller tales nedsættende til af børn og/eller voksne Barnet er ikke en del af fællesskaber, er tålt men ikke anerkendt Barnet har ikke sin ting i orden (madpakke, tøj, hygiejne, skoleting)
Unge Den unge er i god trivsel og Den unge kan se mening og sammenhæng i sit liv Den unge kan vise glæde og begejstring Den unge har et positivt selvbillede Den unge hviler i sig selv Den unge har et godt fysisk helbred og lever sundt Den unge har en realistisk uddannelsesplan Den unge deltager i undervisningen og laver sine lektier Den unge har en god og stabil omsorg fra en fortrolig voksen (både ansatte og forældre) Den unge har gode, stabile venner/veninder Den unge er aktivt deltagende i klasse/uddannelse og sociale fællesskaber Unge Den unges trivsel og er påvirket Den unge er påvirket i sin selvfølelse/selvtillid Den unge reagerer kraftigere eller er mindre synlig end forventet Den unge virker rastløs, utryg og/eller trist Den unge virker uoplagt, har vægtudsving eller klager over sit helbred fx hyppig hovedpine Den unge har svært ved at koncentrere sig i timerne og møder jævnligt uforberedt Den unge har svært ved at følge en realistisk uddannelsesplan Der er udsving i relationen ml. den unge og forældrene og/eller andre voksne Den unge har få eller ustabile venskaber og deltager ikke stabilt i klasse/uddannelse og sociale fællesskaber Den unges forældre er mindre deltagende i skolens aktiviteter end tidligere Der er udsving i forhold til den unges mad, hygiejne, tøj mm. Unge Den unges trivsel og vækker bekymring Den unge er ustabil og usikker i sin selvfølelse/selvtillid, fremstår angst, utryg og/eller deprimeret Den unge er udad reagerende eller indadvendt Den unge er ukritisk kontaktsøgende og har en seksualiserende adfærd Den unge er ofte syg, har omvendt døgnrytme eller klager over alvorlige helbredsproblemer Den unge er umotiveret, har koncentrationsbesvær og har et stort fravær eller møder uforberedt Den unge er ustabil og har svært ved at lægge en realistisk uddannelsesplan Den unge har problemer med alkohol, stoffer og/eller kriminalitet Den unge er utryg i tilknytningen til voksne Der er synlige problemer i relationen mellem den unge og forældre Den unge har forældre, hvor forældrenes egne behov fylder meget Den unge har ingen stabile venskaber og deltager sjældent i klasse/skolefællesskaberne Unge Som unge i gul trivsel men af mere alvorlig karakter, derudover: Den unge mistrives og en er truet Barnet viser aldrig glæde og fremstår trist, alvorlig eller vred Den unge har store problemer med kriminalitet Den unge er afhængig af alkohol og/eller stoffer Den unge fortæller ikke noget om sig selv/familien eller fortæller udpenslende om sig selv/familien Den unge kommer ikke i skole, går ikke på en uddannelse eller arbejder ikke Forældrenes forhold til den unge bærer præg af uforudsigelighed eller opgivelse Kritiske forældre/nære voksne udtaler sig meget negativt om barnet Den unge deltager ikke i fællesskaber, er tålt men ikke anerkendt Den unge er isoleret i forhold til venskaber
Den unge er i en gruppesammenhæng med kriminalitet eller har tilknytning til kriminelle miljøer Der er problemer i forhold til den unge mad, tøj, hygiejne mm. Se beskrivelse af indsatser næste side
Indsatser Forløbet fra de grønne til de røde indsatsområder skal læses sådan, at indsatser og handlinger indgår i det næste indsatsområde også. Kun nye indsatser og handlinger er beskrevet i det gule og røde indsatsområde. Underretningspligt Generel opmærksomhed på barnets trivsel,, læring og sundhed Der er områder, der undrer, der nu skal deles med forældrene på et Dialogmøde Forældrene skal give samtykke til at drøfte bekymringer med andre faggrupper i kommunen Bekymringer kan drøftes anonymt med inklusionspædagog eller ressourceteamet Ressourceteamet og det pædagogiske team/klasseteamet udarbejder en indsatsplan Sagen kan drøftes på Indsatsmøder Der kan udarbejdes en henvisning til PPR om opstart af indsatser ved psykolog, logopæd, fys/ergoterapi. Henvisningen underskrives altid af forældre Hvis der igangsættes en indsats skal der udpeges en tovholder Forældre kan søge anonym rådgivning i Familiehuset eller Forebyggelse og Rådgivning Indsatser ligesom i de grønne felter, derudover: Der er grund til bekymring og der skal udarbejdes en underretning Der skal udpeges en tovholder på barnets/den unges institution eller skole Der skal udpeges tovholder i Forebyggelse og Rådgivning Sagen drøftes på Indsatsmøder Der kan holdes Ad hoc møder og Dialogmøder med forældrene Forebyggelse og Rådgivning vurderer, om der skal visiteres til specialbørnehave eller specialskole Forebyggelse og Rådgivning vurderer, om der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse med en eventuel efterfølgende visitation til forebyggende foranstaltninger Indsatser ligesom i de grønne og gule felter, derudover: Der skal udarbejdes en underretning Der skal visiteres til indgribende indsatser Forebyggelse og Rådgivning vurderer, om der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse med en eventuel efterfølgende visitation til forebyggende foranstaltninger eller anbringelse i familiepleje/på døgninstitution/opholdssted
Processen og de tre perspektiver Trivsels- og bekymringsguiden kan bruges til at sætte flere og flere ord på det anede, der er på spil for barnet og i den kontakt, som det befinder sig i. Denne underen og undersøgelse kan ske med afsæt i iagttagelser og gennem dialoger mellem relevante fagpersoner og med inddragelse af barnets forældre. Det er vigtigt at komme hele vejen rundt om barnet og at barnet ses i lyset af det system, barnet er en del af - med de handlinger, muligheder og begrænsninger, der er på spil, og som barnet påvirker og påvirkes af. Et system består af både et individperspektiv, et aktørperspektiv og et kontekstperspektiv. Individperspektiver fokus på barnets individuelle forudsætninger og egenskaber, herunder også hjemme og familieforhold Aktørperspektivet Fokus på barnet som aktør i forsøg på at styre eget liv og skabe mening. Fokus på barnets intentioner og opfattelse af virkeligheden Kontekstperspektivet Fokus på de sociale sammenhænge barnet indgår og fremtræder i: lærings- og smiljøet og de mennesker og sammenhænge, som også påvirker dette miljø Opretholdende faktorer I barnets lærings- og smiljø kan der optræde en række opretholdende faktorer, som fastholder barnet i bestemte mønstre, læringsstile og fremtrædelser. De opretholdende faktorer kan være knyttet til: - Relationer mellem barnet og andre børn eller voksne - Den pædagogiske kultur (uhensigtsmæssige strukturer, uklare regler, for mange eller for få aktivitetsskift, manglende differentiering, for lidt vægt på glæde og opmuntring) - Barnets egne fortolkninger af en sammenhæng - De voksnes eller kammeratenes fortolkninger af en aktør og/eller en sammenhæng (han er altid den, der skaber konflikter, han giver alt for let op, hun skaber ustandselig intriger m.m.) - Samarbejde mellem hjem og dagtilbud/skole - Ydre rammefaktorer (økonomi, plads/bygninger, kompetencer)
Hjælpespørgsmål til dig til refleksion og dialog omkring det enkelte barn eller den unge Herunder er en række hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring det enkelte barn ud fra individ, aktør og kontekstperspektiverne. (I spørgsmålene herunder betegnes børn og unge som barnet, men der menes både spædbørn, småbørn, skolebørn og unge) Individ: Hvordan vil du beskrive barnets trivsel og? Hvad er barnets individuelle forudsætninger og egenskaber? Hvordan er barnets relationer til familien, andre børn og fagpersoner Aktør: Hvad forsøger barnet at gøre for at styre eget liv og skabe mening? Hvilke intentioner har barnet? Hvordan er barnets opfattelse af virkeligheden? Er der noget barnet gør, der undrer dig? Hvor ofte oplever du det? Hver uge, dag eller time? Kontekst: I hvilke sociale sammenhænge indgår barnet? Hvad karakteriserer de miljøer, som barnet påvirker og påvirkes af? Er der forskelle i din og andres opfattelse af barnet? Hvordan viser det sig? Hvordan fungerer samarbejdet omkring barnet? Fx med familien og andre fagpersoner Opsamlende og kvalificerende spørgsmål: Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig, og hvordan virkede det? Hvad kan du gøre mere af, så barnet trives bedre? Er der perspektiver du ikke ser? Hvor har du din viden om barnet fra? a) Egne eller andres iagttagelser b) Dialog med barnet eller andre Hvordan skal der handles på din underen? a) Hvordan skal vi samarbejde med forældrene? b) Hvem skal handle hvornår? c) Hvem er tovholder?