Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig opsporing af børn i en udsat position"

Transkript

1 Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

2 FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i en udsat position. Opsporingsmodellen sætter fokus på børns trivsel og børns overgange til nye institutioner. Men den understøtter også de fagprofessionelle ved at give mulighed for ekstern faglig sparring og brug af en dialogmodel, som skal sikre effektive møder. Opsporingsmodellen understøtter en fælles systematik og et fælles sprog mellem de fagprofessionelle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Der er udarbejdet to værktøjer til arbejdet med opsporingsmodellen: 1. En guide til opsporingsmodellen. Guiden giver en indføring i opsporingsmodellens grundlæggende værdier og teorier og beskriver overordnet de fire metoder. 2. En arbejdsbeskrivelse, hvor opsporingsmodellens arbejdsprocesser beskrives for de forskellige faggrupper, der arbejder med børn i alderen 0-6 år. Denne arbejdsbeskrivelse er målrettet børnehaven. Der findes tilsvarende arbejdsbeskrivelser for fagprofessionelle inden for sundhedspleje, dagpleje og vuggestue.

3 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN TRIVSELSVURDERINGEN Det er formålet med trivselsvurderingen at vurdere alle børns trivsel og opspore evt. manglende trivsel på et tidligt tidspunkt i en problemudvikling, så der kan iværksættes en tidlig indsats. Trivselsvurderingen er et systematisk redskab, der anvendes til at vurdere og synliggøre barnets trivsel i relation til den kontekst, det befinder sig i. Denne vurdering bør ske med afsæt i iagttagelser af barnets trivsel og gennem dialog mellem de relevante fagprofessionelle og barnets forældre. Arbejdet med trivselsvurderingen er delt op i tre trin. I hvert trin udfyldes et skema: 1. Trivselsskemaet, som hver medarbejder udfylder for de børn, hun har ansvaret for 2. Gruppeskema, hvor børnenes trivsel drøftes med kollegaer 3. Forældresamtaleskemaet, der danner basis for forældresamarbejdet om børn, hvis trivsel man er bekymret for. I børnehaven skal trivselsvurderingen af de enkelte børn gennemføres mindst to gange om året. Forældrene orienteres om, at der gennemføres trivselsvurderinger for alle børn. TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 3

4 ARBEJDSPROCES I TRIVSELSVURDERINGEN TRIN 1: Trivselsskema udfyldes individuelt Hver medarbejder gennemfører en trivselsvurdering af alle de børn, hun er ansvarlig for med udgangspunkt i fire trivselsdimensioner: Psykisk og emotionel trivsel Kognitiv trivsel Social trivsel Fysisk trivsel. Der findes refleksionsspørgsmål til hver enkelt trivselsdimension (se trivselsskema nedenfor). I trivselsskemaet vurderer medarbejderen hvert barns samlede trivsel ud fra følgende positioner: Grøn position (trivsel), gul position (bekymring) og rød position (stærk bekymring). Hvis barnet ikke trives inden for mindst et af de fire trivselsområder, placeres barnet i gul eller rød position alt efter alvoren af den manglende trivsel. Børn i grøn position (trivsel) er de børn, der trives og udvikler sig inden for alle fire trivselsområder, som det forventes for børn i den alder. Børn i gul position (bekymring) er børn, hvor der er bekymring for, om de trives, og om de udvikler sig, som det må forventes i forhold til deres alder. Der er bekymring for barnets trivsel på et eller flere trivselsområder. Børn i rød position (stærk bekymring) er børn, hvor der er stærk bekymring for barnets trivsel, og hvor barnet synes at være i mistrivsel. TRIN 2: Fælles kollegial drøftelse Derefter sætter pædagoger og medhjælpere for stuen/børnegruppen sig sammen og udfylder et gruppeskema for alle børnene. Dette giver en faglig dialog om de fælles børn, hvor medarbejderne deler deres vurderinger af de enkelte børns trivsel. Samtidig får man også mulighed for at drøfte den samlede børnegruppes sociale børnemiljø som helhed. Snakken om det enkelte barns trivsel og om børnegruppens samlede trivsel vil kunne skabe grundlag for aftaler om henholdsvis pædagogiske indsatser over for børn med behov for særlig opmærksomhed samt pædagogisk støtte og tiltag over for den samlede børnegruppe. TRIN 3: Forældresamtale for de børn, man er bekymret for Børn i gul position (bekymring) og i rød position (stærk bekymring) drøftes efterfølgende med forældrene med henblik på at få deres vurdering af deres barn og familiens trivsel og evt. behov for støtte. Som forberedelse til mødet med forældrene udfylder medarbejderne et forældresamtaleskema, hvor deres observationer og bekymring for barnets trivsel noteres. På mødet indgår pædagogen i dialog med forældrene om deres oplevelse af barnets trivsel; både pædagogens og forældrenes opfattelse af barnets trivsel skrives ind i forældresamtaleskemaet, og der indgås evt. aftaler med forældrene, fx om at barnet observeres i en nærmere fastsat periode med henblik på nøjere observationer af barnets trivsel, eller hvordan der i fællesskab kan arbejdes på at styrke barnets trivsel. 4 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

5 EKSEMPEL: THOMAS 3 ÅR Medarbejderne på Thomas stue har hver især udfyldt et trivselsskema for alle børnene. Da medarbejderne drøfter Thomas situation, er der forskellige faglige vurderinger af Thomas trivsel. En pædagog vurderer, at han ligger i gul position (bekymring), fordi han, selvom han af og til virker noget tilbageholdende, i mange situationer trives i leg med de andre børn, men hun er i tvivl om hans sproglige udvikling, og hun synes at hans trivsel og udvikling er gået i stå. En anden pædagog vurderer, at han udvikler sig alderssvarende; han har bare brug for at være sig selv ind imellem, derfor lukker han af for kontakt og sætter sig for sig selv. Hun vurderer, at han ligger i grøn position (trivsel). På stuen bliver de enige om, at han må placeres i gul position (bekymring). Derefter tager de en snak med hans mor om hans adfærd i institutionen og hører hendes mening og oplevelser af Thomas. Thomas mor deltager i en samtale med stuepædagog og institutionens leder. Moderen er i samtalen meget interesseret i at høre deres vurdering af Thomas. Hun fortæller, at han ud over mellemørebetændelserne og deraf dårlig nattesøvn, synes at trives fint. Han leger godt med sig selv derhjemme, og hun har en god kontakt med ham. Han kan være lidt oprevet, når han har været på weekend hos sin far, men falder hurtigt ned igen og bliver sig selv. Hendes oplevelse af Thomas trivsel noteres i forældresamtaleskemaet, og man bliver enige om at se tiden an og snakke sammen igen om et par måneder. I den kommende tid vil pædagogerne på Thomas stue være særlig opmærksom på hans adfærd med henblik på at have et grundlag for næste snak med moderen. Underretninger i forbindelse med trivselsvurderinger I arbejdet med den tidlige opsporing skal alle fagprofessionelle være opmærksomme på deres skærpede underretningspligt. Pligten gælder, hvis man som fagprofessionel vurderer, at et barn har behov for særlig støtte. Er der grund til bekymring for et barns trivsel, skal der altid foretages en konkret vurdering af, om der skal foretages en underretning. Det skal også vurderes, om der er behov for en drøftelse af barnets trivsel med en eller flere fagprofessionelle inden for det tværfaglige samarbejde under hensyntagen til de gældende procedurer i kommunen. For børn i rød position skal det altid overvejes, om der skal foretages en underretning. I Socialstyrelsens pjece Dialog om tidlig indsats kan man læse mere om fagprofessionelles underretningspligt. TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 5

6 TRIVSELSSKEMA: INDIVIDUEL VURDERING AF BØRNS TRIVSEL I trivselsvurderingerne anvender den enkelte medarbejder et af følgende skemaer. Udfyldt af: Dato: TRIVSELSSKEMA UDFYLDES INDIVIDUELT Barnets navn Grøn position (Trivsel) Gul position (Bekymring) Rød position (Stærk bekymring) Kommentar TRIVSELSSKEMA UDFYLDES INDIVIDUELT Barnets navn Trivsel Bekymring Stærk bekymring Kommentar 6 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

7 REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL DE FIRE DIMENSIONER, SOM SKAL BRUGES I TRIVSELSVURDERINGEN AF BØRN I ALDEREN 3-6 ÅR Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan placere barnet i de forskellige positioner. Det er ikke en udtømmende liste, så man er velkommen til at supplere med relevante observationer af barnet. Det er dog vigtigt, at man kommer omkring de fire trivselsdimensioner i vurderingen af barnets trivsel. Når man vurderer barnets trivsel, skal man selvfølgelig være opmærksomhed på, at der i alderen 3-6 år sker en rivende udvikling med barnet, og at nogle børn udvikler sig hurtigere end andre. Selvom et barn er langsomt i sin udvikling, behøver det ikke at betyde, at det ikke trives BØRN I GRØN POSITION (TRIVSEL) Psykisk og emotionel trivsel Er barnet veltilpas og harmonisk? Udviser barnet vitalitet? Virker barnet glad og tilfreds? Kognitiv trivsel Er barnet meget nysgerrigt, og spørger det de voksne om mange ting? Udvikler barnet sig sprogligt og er begyndt at bruge og forstå abstrakte begreber? Social trivsel barnets relationer Har barnet en positiv kontakt med de voksne? Virker barnet trygt og glad, når det er sammen med sine forældre? Indgår barnet i leg med de andre børn på stuen? Søger barnet kontakt med voksne og børn på stuen? Fysisk og sansemotorisk trivsel Virker barnet sundt, og udvikler det sig fysisk alderssvarende? Tegner barnet vellignende tegninger, og er øje-hånd-koordinationen god? BØRN I GUL POSITION (BEKYMRING) Psykisk og emotionel trivsel Kræver barnets trivsel og udvikling særlig opmærksomhed? Udviser barnet nedsat vitalitet? Virker barnet af og til lidt usikkert? TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 7

8 Kognitiv trivsel Viser barnet kun lidt interesse for omgivelserne? Går barnets sproglige udvikling lidt langsomt? Social trivsel barnets relationer Viger barnet, eller er det ukritisk i sin kontakt? Viser barnet utryg tilknytning til de voksne i institutionen? Viser barnet ikke interesse for at deltage i leg med de andre børn på stuen? Fysisk og sansemotorisk trivsel Virker barnet af og til sultent? Vejer barnet mere eller mindre, end det skulle i forhold til sin alder? Er barnet motorisk meget uroligt? BØRN I RØD POSITION (STÆRK BEKYMRING) Psykisk og emotionel trivsel Synes barnet ikke at trives? Virker barnet ikke glad? Virker barnet sløvt, og græder det ofte, tilsyneladende uden grund? Kognitiv trivsel Interesserer barnet sig ikke for sine omgivelser? Udvikler barnet sig kun lidt? Viser barnet ingen interesse for legetøj o.l.? Social trivsel barnets relationer Har barnet en usikker tilknytning til sin nære omsorgsperson (mor eller far)? Er barnet svært at få kontakt med, eller er det ukritisk i dets kontakt? Er barnet i stadig konflikt med dets omgivelser? Søger barnet ikke kontakt med de andre børn på stuen? Fysisk og sansemotorisk trivsel Virker barnet usundt, og mangler det basispleje? Udvikler barnet sig ikke fysisk alderssvarende (vægt og højde)? 8 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

9 GRUPPESKEMA: FÆLLES KOLLEGIAL DRØFTELSE OM BØRNS TRIVSEL Et af følgende skemaer udfyldes i den fælles vurdering af børnenes trivsel sammen med kolleger på stuen Udfyldt af: Dato: GRUPPESKEMA UDFYLDES I FÆLLESSKAB Barnets navn Grøn position (Trivsel) Gul position (Bekymring) Rød position (Stærk bekymring) Kommentar Følgende spørgsmål kan anvendes som inspiration til refleksion og faglig dialog med kolleger i børnehaven. BØRN I GRØN POSITION (TRIVSEL) BØRN I GUL POSITION (BEKYMRING) BØRN I RØD POSITION (STÆRK BEKYMRING) Hvordan kan vi se, at barnet trives? Hvad er medvirkende til, at barnet trives? Hvad kan der gøres mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan vil vi beskrive barnets trivsel og udvikling? Trives barnet i nogle situationer og ikke i andre? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Har vi afprøvet noget i forhold til det, der bekymrer os hvordan virkede det? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? I så fald, hvordan viser det sig? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan kan vi se, at barnet ikke trives? Er der situationer, hvor barnet ikke trives? I så fald, hvordan viser det sig? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? Hvor har vi vores viden fra? TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 9

10 GRUPPESKEMA UDFYLDES I FÆLLESSKAB Barnets navn Trivsel Bekymring Stærk bekymring Kommentar Følgende spørgsmål kan anvendes til refleksion og faglig dialog med kolleger i børnehaven. TRIVSEL BEKYMRING STÆRK BEKYMRING Hvordan kan vi se, at barnet trives? Hvad er medvirkende til, at barnet trives? Hvad kan der gøres mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan vil vi beskrive barnets trivsel og udvikling? Trives barnet i nogle situationer og ikke i andre? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Har vi afprøvet noget i forhold til det, der bekymrer os hvordan virkede det? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? I så fald, hvordan viser det sig? Hvor har vi vores viden fra? Hvordan kan vi se, at barnet ikke trives? Er der situationer, hvor barnet ikke trives? I så fald, hvordan viser det sig? Hvordan er relationen mellem barnet og os som voksne? Er der forskelle i vores opfattelse af barnet? Hvor har vi vores viden fra? 10 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

11 FORÆLDRESAMTALESKEMA OM ET BARNS TRIVSEL Forældresamtaleskemaet skal bruges til, at pædagoger og forældre i fællesskab drøfter og vurderer barnets trivsel, hvis der er opstået en bekymring ved trivselsvurderingen. FORÆLDRESAMTALESKEMA Barnets navn: Dato for mødet: Fagpersonalets oplevelse af barnets trivsel: Forældrenes oplevelse af barnets trivsel: Aftaler: Ansvarlig: TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 11

12 OVERGANGSMODEL Forældre og pædagog udfylder et overgangsskema for at videregive oplysninger om barnets trivsel og evt. behov for særlig støtte til skolen. På denne måde har skolen mulighed for at yde barnet den nødvendige støtte og opmærksomhed lige fra starten, hvis der er bekymring for et barns trivsel. Overgangsmodellen består af følgende elementer: 1. Et overgangsskema, som anvendes for at videregive oplysninger om barnets situation i overgangen fra børnehave til skole. 2. For børn i gul position (bekymring) og rød position (stærk bekymring) skal der være en samtale mellem børnehave, forældre og skole med udgangspunkt i det udfyldte overgangsskema. ARBEJDSPROCES FOR OVERGANGE TRIN 1: Udfyldelse af overgangsskema Skemaet udfyldes sammen med forældrene. Både pædagog og forældrene skal beskrive barnet ud fra tre temaer. Det er centralt, at forældrene får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på barnets trivsel og evt. behov for støtte fremover, da oplysningerne kan være anderledes end pædagogens, fordi barnet indgår i nogle andre rammer i hjemmet. På den måde får skolen et nuanceret billede af barnets situation. Det er børnehavens ansvar, at der bliver lavet en aftale med forældrene om overleveringen af skemaet. TRIN 2: Overleveringsmøde for børn, hvor der er bekymring for deres trivsel Hvis der er bekymring for barnets trivsel, holder forældre, børnehave og skole et møde om, hvordan barnet støttes bedst muligt fremover, og hvilken støtte, der evt. er behov for i skolen. Disse møder ligger som oftest i foråret, men hvis et barn har særligt alvorlige vanskeligheder, er det vigtigt, at skolen bliver orienteret før næste års skoleplanlægning. Nogle skoler vil have behov for denne viden allerede i oktober måned året før skolestart, så de kan afsætte evt. ressourcer til barnet. Anbefalinger til opfølgning i forbindelse med overgangsmodellen Hvis der ved overgangen var bekymring for barnets trivsel, anbefales det, at man holder et evalueringsmøde med deltagelse af pædagog, lærer og forældre ca. tre måneder efter, at barnet er startet i skolen. Mødet skal især afdække, hvordan forløbet har været og om de væsentligste oplysninger blev givet til skolen. Det anbefales desuden, at lederne af sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutionerne og skolerne (fx i et fælles distrikt) afholder et årligt møde, hvor det drøftes, om de informationer, der videregives om børnene ved overgangene, er tilstrækkelige, så institutionerne kan forberede sig på de børn, de skal modtage. Det gælder især børn, der er bekymring for ved overleveringen. 12 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

13 Følgende skema anvendes ved alle overgange: OVERGANGSSKEMA Skema er udfyldt af: Barnets navn: Barnets cpr.: Navn på barnets forældre Mor: Far: Evt. søskende: Forældremyndighedsindehaver (i de tilfælde hvor forældrene ikke bor sammen) Fælles: Mor: Far: Barnet bor hos: UDFYLDES AF FORÆLDRENE Den vigtigste information, som I vurderer, har betydning for barnets start og modtagelse i skolen: Kort beskrivelse af barnets styrker og særlige kendetegn: Kort beskrivelse af barnets evt. vanskeligheder eller særlige udfordringer: UDFYLDES AF BØRNEHAVEN Den vigtigste information, som du vurderer, har betydning for barnets start og modtagelse i skolen: Kort beskrivelse af barnets styrker og særlige kendetegn: TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 13

14 Kort beskrivelse af barnets evt. vanskeligheder eller særlige udfordringer: Har der været iværksat særlig støtte eller lignende til barnet (og evt. forældrene)? Er der behov for særlig støtte eller lignende til barnet (og evt. forældrene) fremover? UDFYLDES OM MULIGT I SAMARBEJDE MELLEM FORÆLDRE OG BØRNEHAVE: Har barnet været tilknyttet (sæt kryds) PPR: Talepædagog: Støttepædagog: Fysio-/ergoterapeut: Specialrådgivning: Sygehus: Speciallæge: Andet: Andre oplysninger med relevans for barnets trivsel og udvikling: Set af 1 Underskrift forældre Underskrift børnehave 1 Underskriften giver samtidig tilladelse til, at skemaet må videresendes til barnets kommende skole. 14 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

15 FAGLIG SPARRING Den faglige eksterne sparring skal sikre, at generelle og konkrete problemstillinger vedrørende børns trivsel kan drøftes med en fast udefrakommende fagprofessionel. Det forventede resultat af løbende faglig sparring er, at børns problemer i højere grad tages i opløbet, fordi man som medarbejder kan få sparring tidligt i barnets problemfase og dermed få øgede handlemuligheder. Den faglige sparring vil typisk kunne finde sted på børnehavens jævnlige personalemøder e.l. Det anbefales, at sparringen foregår i personalegruppen, så medarbejdergruppen får kvalificeret deres faglige viden og også får mulighed for gensidig faglig sparring. Medarbejderne vil kunne stille spørgsmål om generelle problemstillinger til deres sparringspartner som gruppe, men det kan også være den enkelte medarbejder, der har et spørgsmål om et konkret barns trivsel og udvikling. ARBEJDSPROCES I DEN FAGLIGE SPARRING Der afholdes som minimum faglig sparring en gang månedligt. Det understøtter en kontinuitet i samarbejdet og bidrager til at den eksterne faglige sparringspartner kender medarbejderne og deres hverdag. Lederen af børnehaven rammesætter den faglige sparring. Det anbefales, at der er afsat faste mødedatoer og et fast tidsrum til sparringen. Sparringspartneren har til ansvar at tale med gruppen om tavshedspligt og anonymitet, herunder om at det kan være nødvendigt at underrette til de sociale myndigheder, hvis det vurderes, at et barn har behov for særlig støtte og hjælp. Arbejdsprocessen vil være følgende: 1. Forud for den månedlige sparring ved ekstern fagprofessionel formulerer medarbejderne de problemstillinger, de vil have sparring på, fx hvad gør vi, når et barn hele tiden slår de andre børn, og når et barn virker meget lidt interesseret i legekontakt med de andre børn? Alt efter aftalen med sparringspartneren får denne evt. forud for mødet et skriftligt oplæg om de problemstillinger, der ønskes sparring på. 2. Både som forberedelse til og under sparringen gives der konkrete eksempler fra dagligdagen, hvor barnets reaktioner har vakt bekymringer. Når der gives eksempler, så gør dem så konkrete som muligt og sæt dem ind i den sociale kontekst. Fortæl kort, hvad børnehaven har forsøgt at gøre for at hjælpe barnet, og hvorfor det ikke har ført til det ønskede resultat. 3. Notér de aftaler I træffer under sparringen, herunder evt. aftaler om et videre sparringsforløb. 4. Som afslutning på mødet evalueres sparringen med udgangspunkt i følgende spørgsmål: a. Var vi konkrete nok i den problemstilling, vi ønskede sparring på? b. Gav vi brugbare, illustrative eksempler på problemstillingen? c. Var vi gode til at lytte og spørge ind til det, vi ikke forstod? d. Kom vi videre i vores problemstilling, og fik vi nye handlemuligheder? e. Hvad kan vi gøre bedre, næste gang vi skal have sparring? TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 15

16 DIALOGMODELLEN Dialogmodellen bruges som forberedelse til og efterfølgende evaluering af alle møder, der vedrører børn, hvis udvikling og trivsel vækker bekymring blandt de fagprofessionelle, herunder møder med deltagelse af forældre. Hvis kommunen har en eksisterende mødemodel, kan den benyttes på selve mødet, fx LP-modellen, vækstmodellen eller lignende. Dialogmodellen kan også anvendes på selve mødet. Dialogmodellen indeholder følgende fire domæner: I refleksionens domæne sker der en fælles refleksion over fx et barns situation eller en problemstilling i forhold til en børnegruppe. I sparringens domæne sker der en gensidig sparring eller vejledning, fx om hvordan en problemstilling kan forstås og evt. anskues på en ny og anderledes måde. I analysens domæne analyseres barnets situation. Her anvendes fx trivselsvurderingerne af børnene. I beslutningsdomænet er barnets situation analyseret, og processen er nået det punkt, hvor der skal tages beslutning om en handling i forhold til barnets situation. Figur 4.4 Dialogmodellen REFLEKSIONENS DOMÆNE Fx: Er der overhovedet et problem og hvorfor tror vi, det er der? BESLUTNINGENS DOMÆNE Fx: Beslutning om iværksættelse af evt. støtte, og hvordan sættes den i værk? Forventningsafstemning om: FORMÅL PROCES MØDERESULTAT SPARRINGENS DOMÆNE Fx: Hvordan kan en problemstilling forstås på forskellige måder? ANALYSENS DOMÆNE Fx: Hvad er baggrunden for problemstillingen hvad skal der til for at styrke barnets trivsel? Kilde: Mehlbye m.fl / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

17 ARBEJDSPROCES FOR BRUG AF DIALOGMODEL TRIN 1: Forberedelse af mødets indhold og rammer Inden mødet går i gang, skal mødelederen sørge for, at: deltagerne kender formålet med mødet, og er orienteret om mødets temaer det er klart for alle mødedeltagere, hvilket domæne/hvilke domæner mødet skal bevæge sig indenfor forældrene er grundigt informeret om formålet med mødet, og om de roller, deltagerne har. Forældrene skal give tilsagn om, at deres barns situation må drøftes på et møde med andre faggrupper også uden deres deltagelse 2 det er klart for alle, om mødet skal resultere i konkrete resultater og handleplaner. TRIN 2: Selve mødet det sikres, at mødet holdes inden for de besluttede domæner Det er mødelederens opgave under mødet at: sikre, at mødet holdes inden for de aftalte domæner og hvis ikke, sikre, at alle mødedeltagere er opmærksomme på, at mødet nu bevæger sig ind i et nyt domæne alle kommer til orde, og at der lyttes til alle. TRIN 3: Mødeafslutning og evaluering Ved afslutningen af mødet er det mødelederens opgave, at: udarbejde et mødenotat om drøftelserne på mødet, som efterfølgende sendes til alle deltagere. Hvis forældrene ikke har deltaget i mødet, får de tilsendt mødenotatet eller orienteres om dets indhold af deres primære kontaktperson. Efter mødet evalueres forløbet af de fagprofessionelle, hvor følgende spørgsmål drøftes: Fik vi lavet klare aftaler om, hvilke domæner vi skulle bevæge os i? Holdt vi os til de aftalte domæner og hvis ikke, hvorfor ikke? Blev alle og alles perspektiver inddraget og hørt? Blev evt. beslutninger taget på et veloplyst grundlag? Hvad kan vi gøre bedre på næste møde? 2 For uddybende retningslinjer om udveksling af oplysninger med og uden forældres samtykke henvises til pjecen Dialog om tidlig indsats. TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN / 17

18 Guide til tidlig opsporing af børn i en udsat position Arbejdsbeskrivelse for fagprofessionelle i børnehaven KORA og Jill Mehlbye, 2015 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Alex Tran (Arkivfoto) Lay-out: Michael Lund Udgiver: Socialstyrelsen ISBN: Trykt: og elektronisk: KORA Projekt: Kontakt venligst Socialstyrelsen for mere information om det aktuelle opsporingsprojekt. Kontaktoplysninger findes på 18 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

19

20 SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej Odense C 20 / TIDLIG OPSPORING AF BØRN I EN UDSAT POSITION / ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I VUGGESTUEN FORORD Opsporingsmodellen

Læs mere

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i en udsat position.

Læs mere

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position Tidlig opsporing af børn i en udsat position AR B E JD S B E S KR IVE LSE FOR SUN DHEDSP LEJ ERSKER FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn

Læs mere

Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler

Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler Revideret 15. januar 2019 Sagsid: 19/1245 15. januar Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler Fra dagtilbud til skole 2019 Med overgangssamarbejdet ønsker vi at skabe de

Læs mere

Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Rikke Møller Findorf, projektleder

Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Rikke Møller Findorf, projektleder Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position Rikke Møller Findorf, projektleder Kommuner der er med i projektet 6 Opsporingsmodellen hviler på forskning og praksis Udviklet i perioden 2010-2012

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er

Læs mere

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

forældre om trivselsvurderinger

forældre om trivselsvurderinger INFORMATION TIL forældre om trivselsvurderinger i Københavns Kommunes 0-6-års dagtilbud I København har vi fokus på alle børns trivsel Hvordan kan du se, at barnet trives? Eksempel på spørgsmål i TOPI

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

FOKUS Guide til Arbejdsgange og metoder

FOKUS Guide til Arbejdsgange og metoder FOKUS Guide til Arbejdsgange og metoder Revideret 13. august 2018 17/15642 1 Forord FOKUS (Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) er den lokale Svendborg-betegnelse for Socialstyrelsens Opsporingsmodel.

Læs mere

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart. Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

FOKUS Guide til arbejdsgange og metoder

FOKUS Guide til arbejdsgange og metoder FOKUS Guide til arbejdsgange og metoder Revideret 9. januar 2019 17/15642 1 Forord FOKUS (Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) er den lokale Svendborg-betegnelse for Socialstyrelsens Opsporingsmodel.

Læs mere

En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen

En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen En forpostordning som støtte til anvendelse af Opsporingsmodellen Udarbejdet af Jill Mehlbye og Katrine Iversen, KORA for Socialstyrelsen

Læs mere

Landskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune

Landskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune Landskonference På Nyborg Strand 28. Maj 2018 TOPI i Baggrund I 2010 2012 Forskningsprojektet Et forsknings og udviklingsprojekt under Socialstyrelsen Udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer

Læs mere

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer

Læs mere

Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo

Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo Breve til kommende forældre Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter Formål: At byde nye forældre velkommen og fortælle om indskrivningen Ansvarlige: Skolens kontor Førskolearbejdet i børnehaven Førskolearbejdet

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019

Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019 Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen 26. april 2019 Program Et blik ind i den styrkede pædagogiske læreplan Sammenhæng med kvalitetstiltag Introduktion til Opsporingsmodellen Drøftelse Hvorfor ny dagtilbudslov

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Børnenes trivsel er i fokus I Hvidovre Kommune har vi fokus på dit barns trivsel, udvikling og læring, lige fra du og dit barn møder sundhedsplejersken første

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Overgangsskema. Kære forældre

Overgangsskema. Kære forældre Overgangsskema Kære forældre I Dagtilbudsloven lægges der vægt på sammenhæng og kontinuitet mellem forskellige dagtilbud. Samtidig viser forskning, at værdifuld viden om barnet ofte går tabt i overgangen

Læs mere

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD NOVEMBER 2014 TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 2 INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

for børn med behov for en særlig indsats

for børn med behov for en særlig indsats DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Overgangssamarbejde Gældende for foråret 2018

Overgangssamarbejde Gældende for foråret 2018 Sagsid: 17/15642 Overgangssamarbejde Gældende for foråret 2018 Fra dagtilbud til skole 2018 Side 2: Oversigt tidsplan Side 3: Arbejdsgange Side 5: Refleksionsspørgsmål Side 6: Overgangskema til forældre

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

TOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR

TOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR OVERGANGSMODELLEN ER OBLIGATORISK Sundhedsplejersken informerer forældrene om overgangsmodellen senest ved 7 ugers konsultationen/hjemmebesøg

Læs mere

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

U N D E R R ET NINGER

U N D E R R ET NINGER U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE December 2011 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes Skolevæsen er det muligt at søge udsættelse

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE Forord Dette dokument beskriver rammer, mål og forudsætninger for Specialpædagogisk enhed. Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Februar 2014 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Vælg det rigtige evalueringsredskab www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læs mere

Næstved Kommune. Team Holsted

Næstved Kommune. Team Holsted Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 7.0 August 2016 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Konference 2018 Tidlig indsats hvad virker?

Konference 2018 Tidlig indsats hvad virker? Konference 2018 Tidlig indsats hvad virker? Strategi for tidlig indsats og praksiscase fra Gladsaxe Kommune v. Linda Malmgren, Ledende Sundhedsplejerske Baggrund for Tidlig indsats Heckman: Det er et window

Læs mere

Et barn oplever mindst en overgang, men langt de fleste børn oplever flere overgange de første 6 år af deres liv. Her de mest kendte overgange:

Et barn oplever mindst en overgang, men langt de fleste børn oplever flere overgange de første 6 år af deres liv. Her de mest kendte overgange: Overgangsskema Tønder Kommune Kære forældre! Dit/ jeres barn skal nu snart til at flytte fra et miljø til et andet. Det betyder at barnet skal sige farvel til et kendt miljø og starte på noget nyt og ukendt.

Læs mere

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes

Læs mere

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................

Læs mere