Høringssvar Ny bestyrelsesstruktur og ledelsesstruktur 1
Indhold Høringssvar på forslag til ny bestyrelsesstruktur for Fredericia Kommunes kommunale daginstitutioner...4 Områdebestyrelsen i Taulov Skærbæk...5 MED-udvalget i Kløverløkken...6 Børnehuset Ulleruphave...7 LMU Nord...9 Ledergruppen Midt... 10 LMU Vest A... 11 Ledergruppe Vest A... 12 LMU Område Syd... 14 Fællesbestyrelsen for Duponts Gård og Børnehaven v/sygehuset.... 15 Lucinahaven... 17 LMU Midt... 18 Brohaven... 19 Børnehaven Spiren... 20 Børnehuset Valhalla... 21 Ledergruppen i Nord... 23 FMU, daginstitutioner og klubber... 24 Høringssvar på forslag til ny ledelses- og institutionsstruktur for Fredericia Kommunes daginstitutioner... 25 LMU Taulov Skærbæk... 26 Personalet i Pelikanen... 27 Korskærparken... 28 Personalet i KastanjeGården... 29 Børnehaven Stendalen... 31 Skolebestyrelsen ved Herslev Centralskole... 32 Børnehuset Ulleruphave... 33 2
Daginstitutionen Pelikanen... 35 LMU Nord... 36 Ledergruppen Midt... 38 LMU Vest A... 40 Ledergruppen Vest A... 41 LMU Område Syd... 43 Fællesbestyrelsen for Duponts Gård og Børnehaven v/sygehuset... 44 LMU Midt... 45 Børnehaven Snaremosen... 47 Børnehaven Spiren... 49 Skolebestyrelsen for Bredstrup - Pjedsted fællesskole... 51 Ledergruppen i Nord... 52 BUPL Sydjylland... 54 FOA Lillebælt - fag og arbejde... 56 3
Høringssvar på forslag til ny bestyrelsesstruktur for Fredericia Kommunes kommunale daginstitutioner 4
Områdebestyrelsen i Taulov Skærbæk Fra områdebestyrelsen i Taulov/Skærbæk området. Som vi ser forslaget, er vi nødt til at bevare dobbeltstrukturen med forældreråd og forældrebestyrelse i vores storinstitutioner. Dobbeltfunktion er en nødvendighed for at vi har enge møder med egen leder, hvor vi i ro kan arbejde med det nære i huset. Det er et problem i kun at have en bestyrelse hvor den daglige leder er observant, for så kommer vi i den grad til at mangle den nære kontakt. En enkeltstrenget struktur kan helt sikkert fungere i et problemfrit samarbejde, men reglerne skal virke som rammer når der er problemer med samarbejdet. Derfor er vi nødt til at sikre et tæt samarbejde med den daglige leder og et tæt samarbejde med områdelederen og kan ikke fungere en et-strenget struktur med en tavs (observerende) dagligleder. Desuden ser vi et problem i at områdelederen i vores område så skal deltage i rigtig mange møder, hvis ikke der er en denne dobbeltfunktion. Der vægter forældredelen af områdebestyrelsen klart at områdelederne bliver en synlig del af daginstitutionen i området. Det skal være sådan at de forældre der stiller op til disse opgaver ved hvem områdelederen er. I øjeblikket ved mange forældre ikke at han er en del af strukturen. Det bør være anderledes, så derfor vil vi gerne sikre at der ikke går alt for meget af hans tid med møder i div. bestyrelser. Vi mener at forældrerådet og forældrebestyrelsen i storinstitutionerne skal være samme personer, så der er mulighed for størst mulig sammenhæng, og at der ikke skal vælges flere end det er nødvendigt ind. Derudover ser vi den mulighed at der afholdes f.eks. et til to møder om året som er fælles for hele områdets forældrebestyrelser. Og tilsvarende et til to møder som forældrebestyrelse. Et evt. øget samarbejde med skolerne/skolebestyrelserne skal også placeres i dette møde interval. Antallet af møder i de enkelte huse skal nok ikke meget længere ned end det er i dag, hvor det ligger på fem til seks møder årligt. Vi kan dårligt skære antallet af møder ned, da der sker en meget stor udvikling på børne- og ungdomsområdet, og da vi har stor gavn af det tætte samarbejde med forvaltningen og børne- og ungdomsudvalget. Det er i disse fora at de store strategiske slag slås og tanker tænkes. Og det er i høj grad forældrebestyrelserne og forældrerådene der skal formidle og støtte op om de beslutninger der traffes. Det er langt hen ad vejen forældrerådne og forældrebestyrelserne der skal formidle hvilke generelle oplysninger forældregruppen mangler for at forstå og imødekomme institutionens pædagogik. Kompetence fordelingerne ser rigtige ud og de vil ikke have den store betydning for os hvordan de fordeles da det stadig vil ligge tæt på huset i storinstitutionerne. Det er vigtigt at holde fokus på at det er forældrene i forældrerådene der er tættest på institutionerne og at det er her der skal formidles viden videre til rasten af forældregruppen. Områdebestyrelsen i Taulov/Skærbæk 5
MED-udvalget i Kløverløkken I Kløverløkken ser vi med bekymring på, at der påtænkes nedskæringer i institutionens personalenormering/pædagogisk tid. I Kløverløkken har vi en stor andel af børn, som må betegnes som udsatte. Kløverløkkens definition af udsatte børn er følgende: Tosprogede børn Hørehæmmede børn Børn af hørehæmmede forældre Børn af forældre, som ikke mestrer forældreopgaven Børn med fysiske og/eller psykiske handicap Børn med talevanskeligheder Børn, som er i midlertidig krise som følge af f. eks. sygdom eller skilsmisse i familien Nogle forældre til børn i Kløverløkken har svært ved at mestre forældreopgaven og er f. eks. ikke i stand til at sørge for, at deres børn har et kontinuerligt fremmøde eller får opfyldt basale behov som f. eks. søvn. Mange af børnene i Kløverløkken opholder sig ofte mange timer i daginstitutionen og det betyder at pædagogen får en rolle som sekundær omsorgsperson og for enkelte af børnene endda som primær omsorgsperson. I Kløverløkken har vi bl. a. som mål at: stille alle børn lige, mens de er i institutionen og dermed også i overgangen til skole stille alle børn lige i forhold til tilknytning til en omsorgsperson sikre et stabilt fremmøde og via et stabilt fremmøde sikre kontinuitet og udvikling og læring Det er på landsplan et mål, at mindst 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, dette er en del af Velfærdsaftalen fra 2006. I Lov om dag-, fritids og klubtilbud m. v. til børn og unge står, at formålet med denne lov er at forebygge negativ social arv og eksklusion. I Kløverløkken ser vi med bekymring på de påtænkte nedskæringer, da vi tænker, at det vil blive endnu sværere at sikre ovenstående, hvis de påtænkte nedskæringer træder i kraft. I Kløverløkken har vi indenfor det sidste år været bevilliget mellem 50 og 80 støttepædagogtimer i ugen og vi frygter, at dette tal fremover bliver endnu højere, hvis de påtænkte nedskæringer finder sted. I øvrigt gør vi opmærksom på, at vi i Kløverløkken i år har ansøgt om social normering, således at vi sikrer, at børn i Kløverløkken ikke reproducerer negativ social arv eller bliver ekskluderet i sociale sammenhænge. På personalegruppens vegne MED-udvalget i Kløverløkken 6
Børnehuset Ulleruphave Institutionsafdelingen har ved skrivelse/mail af den 13. oktober 2010 sendt forslag til ny bestyrelsesstruktur for Fredericia Kommunes daginstitutioner i høring. Den nye bestyrelsesstruktur med forældreråd og forældrebestyrelse fremstår meget kompliceret og uigennemskueligt. Målet med den forestående strukturændring skulle være en forenkling, effektivisering, med tid til og fokus på kerneydelsen. Kerneydelsen er i den enkelte institution - og som forældre er det, det nære i institutionen som har vores interesse. Vi vælger forældrerepræsentanter i institutionerne til de nuværende forældrebestyrelser, for at de kan varetage den enkelte institutions interesser og det er også dertil at forældrene ønsker at involvere sig. Samarbejdet i de nye storinstitutioner beskrives som overordnet og formelt men det fremgår samtidig af oplægget, at det vil være i storinstitutionernes forældrebestyrelser at beslutningskompetencerne i forhold til den enkelte institution skal lægge - (fastlæggelse af pædagogiske principper, fastlæggelse af institutionens ydelser, principper for tværgående pædagogiske indsats i området (eller menes der storinstitutionen?)) Skal storinstitutionen ensrette de pædagogiske principper? Skal storinstitutionens forældrebestyrelse differentiere beslutninger i forhold til de enkelte institutioner Hvem skal prioritere de 2-3 institutioners forskellige interesser? Skal storinstitutionen have fælles budget og hvem er ansvarlig herfor? Skal storinstitutionen have fælles læreplan? Skal der udarbejdes virksomhedsplan for hver storinstitution eller for hvert distrikt? Hvem er ansvarlig for en evt. fælles virksomhedsplan i distriktet? I vores nuværende bestyrelser forholder vi os bl.a. til de pædagogiske indsatsområder vi forholder os til hvordan vi kan implementere disse i netop vores hverdag i institutionen. Netop de pædagogiske indsatsområder ser politikerne som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde (jf. vores høringssvar vedr. ledelses- og institutionsstruktur) og samtidig bliver der foreslået en struktur hvor kompetencerne i forhold til fastlæggelse af det pædagogiske arbejde lægges decentralt fra den enkelte institution? I den nuværende bestyrelsesstruktur har det været et problem at områdebestyrelsen ikke havde nogen beslutningskompetencer. Det har endvidere været et stort problem, at det har været svært at finde forældre som ønskede at involvere sig for områdesamarbejdet - i det, det er det nære og ens egen institution som har fokus. Sparring og erfaringsudveksling imellem institutionerne har i områdebestyrelserne været begrænset forældrerepræsentanterne har ikke overskud til også at interesse og involvere sig i andre institutioner og deres aktiviteter og evt. udfordringer. Den snak og de diskussioner som vi har i de nuværende forældrebestyrelser er meget grundlæggende og vigtig for pædagogisk leder og personale - og den vil være svær at få i storinstitutionsbestyrelsen. Der vil kun være 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejder fra hver institution og det vil være svært, at danne en fælles forståelse, i det man kommer med hver sin baggrund fra vidt forskellige huse med forskellige interesser. Der lægges endvidere op til at kun en af de pædagogiske leder kan deltage som observatør på forældrebestyrelsesmødet. Hvorfor ønsker man ikke at benytte sig af de faglige kompetencer som man har i organisationen? I forhold til fastsættelse af de pædagogiske principper bør dette være de pædagogiske lederes ansvarsområde og i forhold til implementering af forældrebestyrelsens arbejde, skal den pædagogiske leder føle ejerskab for principperne, for at det giver mening. For at få kerneydelsen det pædagogiske arbejde i fokus og optimeret i forhold til kvalitativ tid med 7
børnene skal det pædagogiske arbejde prioritere og håndteres tæt på børnene i den hverdag som udspiller sig i de enkelte institutioner. Fastsættelse af pædagogiske principper, ansættelse af personale såvel pædagoger som pædagogiske leder skal ligge i den enkelte institution. Den skitserede oversigt over indhold og kompetence i de forskellige fora bør beskrives mere tydeligt og der bør tilføjes en spalte hvoraf områdelederens og den pædagogiske lederes ansvars- og kompetenceområde fremgår. Således vil vi kunne forholde os til hvilke ændringer i hverdag de forslåede strukturændringer vil få af praktiske konsekvenser i forhold til ansvarsområder og opgavedeling. Med venlig hilsen Børnehuset Ulleruphave Helle Nielsen Næstformand Karin Bundgaard Formand 8
LMU Nord l-mu nord har følgende kommentar til oplægget: M.h.t. bestyrelsesdelen ønsker vi, at der ses på hvordan der kan skabes helhed og sammenhæng i området mellem kommunal / selvejende. F.eks. Bibeholde områdetanken med fælles uddannelseskonto, vikarkonto og fælles udviklingstiltag m.m. Et samarbejde der har været meget udbytterigt for alle parter i den nu værende struktur. Forslag: At de selvejende var tænkt ind til de første to møder eller er med som observatører. Den nye bestyrelse struktur ser vi: - Er en ret Ressourcekrævende model i forhold til øget brug af personaletimer, der er over dobbelt så mange personaletimer tænkt ind end i dag og med effektivisering og færre ressourcer for øje, går det i forkert retning. - Observatørrollen i forhold til de pædagogiske ledere er meget vigtigt at fastholde. - Betinger at der er mange forældre, der har et stort engagement til bestyrelsesarbejdet. Det har til tider været svært at få forældre til møderne/udvalgene. - At der fortsat skal arbejdes med kompetencefordelingen der er i forslaget nævnt at både forældrebestyrelsen samt de forældrerådet skal arbejde med principper dog på to niveauer, men at forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for fastlæggelse og udformning af institutionens ydelser to tæt forbudne forhold, da kan være svære at skelne imellem for de to lag og opleve, at man har reel kompetence på området. - Samtidig tænker vi der skal yderligere præciseres i forhold til indstillingsretten ved ansættelse. Det lyder meget sårbart og svært at forældrebestyrelsen alene har indstillingsretten ved eks. pædagogisk leder og at der i denne form betyder, at forældre og personale fra de andre enheder har større indflydelse på ansættelse end den institution vedkommende skal arbejde i. - At de stor- institutioner, der selv udgør en juridisk enhed, om der her kunne arbejdes på en form, hvor der kun er et bestyrelses lag - men i det ser vi nødvendigheden af, at man finder ud af den pædagogiske leders rolle for at få helhed og sammenhæng i institutionens virke. På vegne af l-mu Nord Formand: Hanne Nielsen næstformand: Malene Vibild 9
Ledergruppen Midt Ledergruppen har følgende kommentar til forslaget: Bestyrelsesstrukturen har et øget brug af personaletimer, der skal bruges langt flere personaletimer end i dag og dermed ressourcer væk fra kerneydelsen. Hvis de pædagogiske ledere ikke kan være en aktiv del af bestyrelsen, så er det vigtigt at fastholde observatørrollen - samt at uddybe hvad der ligger i rollen. Modellen kræver mange ildsjæle blandt forældrene, det er ofte svært at få engagerede og aktive forældre til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. At det er svært helt at se kompetencefordelingen der er i forslaget nævnt, at både forældrebestyrelsen samt de forældrerådet skal arbejde med principper. Mange forældre giver udtryk for at have mest interesse i det nære. De, der skal sidde i alle lag, skal gå til mange møder og kommer langt fra det nære. Vigtigt at man oplever at have reel kompetence på området. Det lyder meget sårbart og svært, at forældrebestyrelsen alene har indstillingsretten ved eks. pædagogisk leder, derved får den institution der skal have ny leder meget lille indflydelse på ansættelsen. At de stor- institutioner, der selv udgør en juridisk enhed, kan have et bestyrelses lag - men som betyder at der ses på den pædagogiske leders rolle for at få helhed og sammenhæng i institutionens virke. Med venlig hilsen ledergruppen i Midt: Connie Lubek, Lene Horn, Anne Nøhr Andresen og Birte Damsted. 10
LMU Vest A Et enigt LMU Vest A har følgende kommentarer til de udsendte høringshæfter: Der udtrykkes en stor bekymring på konsekvensen af belægningsprocenten på 100, besparelsen på vikar og hele strukturomlægningen atter vil medføre en stigning på sygefraværet, som de seneste år har været faldende. En stigning i sygefraværet vil yderligere presse den kommende lavere normering. Da områdeledelsesstrukturen blev indført for 5 år siden steg fraværet ligeledes. LMU kan være bekymret for ressourceforbruget på gen- og ometablering af de nye samarbejdsrelationer og aktiviteter på tværs i områderne. De seneste 5 år er der brugt en del energi og ressourcer på, at få skabt et velfungerende netværk i de nuværende områder. Disse netværk var godt på vej til, at være forankrede. Hvordan kan den pædagogiske og faglige stolthed bevares, når ambitions- og serviceniveau bliver sat ned til 1. januar. Visionen om Fredericia som Danmarks Bedste Børneby ser vi, må revurderes. Under hele forandringsprocessen af den nye struktur frem til nu, har der i den grad manglet en tydelighed og overordnede rammer på snitfladerne mellem de forskellige faggrupper der repræsenterer institutionsområdet. Opsplitning af skoledistrikter vanskeliggør fremover ensartethed og fælles handlemulighed i forhold til de fælles udarbejdede overgangsstrategier. Vest As institutioner skal fremover orientere sig mod flere skoler. Dette vil få betydning for, om der skal anvendes flere overgangsmodeller. Det samme gør sig gældende for samarbejdet med Dagplejen. Her vil institutionerne også skulle samarbejde med mange flere Dagplejepædagoger og dagplejere. Afklaring på AKT, sprog og andre sammenlægninger af funktioner haster. Det kunne have været hensigtsmæssigt, at denne pulje af timer kunne være tænkt ind sammen med den generelle timereduktion som er et større puslespil der skal gå op. Bestyrelsesstrukturen: LMU kan være bekymret for om antallet af møder vil stige. Det kan konstateres at repræsentationen af medarbejderrepræsentanter er steget med den nye struktur. Alt andet vil dette få en betydning for dagligdagen, da timerne til bestyrelsesarbejdet går fra børnene. Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt, at vælge ledelsesrepræsentanter ind i forældrebestyrelsen i lighed med LMU, hvor både A og B side er repræsenteret. På vegne af LMU vest A Hanne Bramm Formand 11
Ledergruppe Vest A En enig ledergruppe i Vest A har følgende kommentarer til de udsendte høringshæfter: Meget uheldigt, at en strukturomlægning iværksættes på baggrund af en sparerunde. Ledergruppen har gennem hele forløbet fra besparelsen blev besluttet og frem til nu ikke oplevet sig klædt godt nok på til processen. De har mærket pres fra personale og bestyrelser, når der ikke kunne gives svar på spørgsmål om fremtiden. Mere løbende information kunne have været ønskelig. Der udtrykkes en stor bekymring på konsekvensen af belægningsprocenten på 100, besparelsen på vikar og hele strukturomlægningen atter vil medføre en stigning på sygefraværet, som de seneste år har været faldende. En stigning i sygefraværet vil yderligere presse den kommende lavere normering. Da områdeledelsesstrukturen blev indført for 5 år siden steg fraværet ligeledes. Ledergruppen kan være bekymret for ressourceforbruget på gen- og ometablering af de nye samarbejdsrelationer og aktiviteter på tværs i områderne. De seneste 5 år er der brugt en del energi og ressourcer på, at få skabt et velfungerende netværk i de nuværende områder. Disse netværk var godt på vej til, at være forankrede. Dette gør sig gældende på både medarbejder- og ledelsesniveau. Under hele forandringsprocessen af den nye struktur frem til nu, har der i den grad manglet en tydelighed og overordnede rammer på snitfladerne mellem de forskellige faggrupper der repræsenterer institutionsområdet. Afklaring på AKT, sprog og andre sammenlægninger/stordrift af funktioner haster. Det kunne have været hensigtsmæssigt, at denne pulje af timer kunne være tænkt ind sammen med den generelle timereduktion som er et større puslespil der skal gå op. Spørgsmål der ønskes afklaret: - Hvad er det lederne ikke mere skal med reduceret ledelsestid? - Hvornår udmeldes der noget mere konkret om fælles administration? - Det samme gælder for digitalisering? - Hvornår igangsættes LEAN- light? - Hvor ens skal de juridiske enheder være? Er der plads til mangfoldighed? - Nye ansættelsesbreve til ansatte i de sammenlagte juridiske enheder? - Når belægningsprocenten hæves til 100 % og det gælder for alle institutioner. Kunne der så komme en klar politik udmelding på, at pasningsgarantien betyder en plads i kommunen og ikke nødvendigvis den ønskede institution. Både Børneservice og institutionerne presses voldsomt af forældre som kun ønsker plads et sted. - Kunne det planlægges således, at ledere og øvrige medarbejdere kun kan indkaldes til møder på en bestemt ugedag? Et ønske kunne være, at der blev vist respekt for den ændrede lederrolle og det nære pædagogiske arbejde som fremadrettet, vil blive meget følsom i forhold til ude fra kommende afbrydelser. 12
Bestyrelsesstrukturen: Ledergruppen kan være bekymret for om antallet af møder vil stige. Det kan konstateres at repræsentationen af medarbejderrepræsentanter er steget med den nye struktur. Alt andet vil dette få en betydning for dagligdagen, da timerne til bestyrelsesarbejdet går fra børnene. Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt, at vælge ledelsesrepræsentanter ind i forældrebestyrelsen i lighed med LMU, hvor både A og B side er repræsenteret. På vegne af Ledergruppen vest A Hanne Bramm Områdeleder 13
LMU Område Syd Brohaven Lynghøjen- Snaremosen Peter Åge Gården Bakkely- Erritsø Børnehave og Agerkrogen. Hvis de selvejende institutioner vælger at trække sig fra området, udtaler område syd at det er en forholdsmæssig stor ressource, og anbefaler at de 5 områdeledere bliver til 4 områdeledere. Ressourcen som evt. vil være i rest, anbefaler vi kan bruges til at Minimere effektiviseringen Vi ser ellers at der bruges forholdsvis mange ressourcer på få grupper/juridiske enheder. I områder hvor der er flere pædagogiske ledere på fuld ledelses tid, kunne det overvejes at områdelederens ressource her, blev brugt til opgaver på tværs af områderne. Et sådan tiltag ser vi kunne være med til at udligne områderne imellem, så vi har størst mulig ensartethed i områdeledernes understøtning til den daglige leder, og derved et godt og solidt serviceniveau til kerneydelsen. Den kommende samarbejdsaftale mellem områdeleder og de selvejende institutioner, ønsker alle i område syd bliver formuleret meget klart og tydeligt. Dette skal ses ud fra et ønske om, at vi også i fremtiden, ikke har uklarhed i samarbejdsrelationen mellem pædagogisk leder af selvejende og de kommunale institutioner, så lokalt ledernetværket kan bibeholdes bedst mulig. Område syd anbefaler i forhold til bestyrelseskonstruktionen, at der ved ansættelse af pædagogisk leder, sikres god og bred repræsentation af den enkelte institutions forældreråd. Vi er i område syd bekymrede for om besparelsen kan effektueres uden at ramme kerneydelsen. Vi er opmærksomme på, at tiltag på enkelt dele, ud fra hvad der blev arbejdet med på de to konferencedage, skal viderebearbejdes i forskelligt regi, men effekten af disse, ser vi ikke kan nås inden besparelsen træder i kraft. Det er et vilkår, som vi ser nødvendigt at forholde sig til i implementeringsfasen. Derfor ser vi at besparelsen vil ramme kerneydelsen i implementeringsfasen. Vi er generelt bekymrede for om besparelsen samlet set kan undgå at ramme kerneydelsen. Mvh. Lmu fra område Syd. 14
Fællesbestyrelsen for Duponts Gård og Børnehaven v/sygehuset. Børnehaven v/sygehuset og Duponts Gård fik for ca. 7 år siden fælles ledelse og fælles bestyrelse. Vi var og er to meget forskellige huse med to forskellige kulturer. Under disse forhold har vi nu i en årrække arbejdet som en fælles bestyrelse. Vores bestyrelse svarer i praksis til en bestyrelse for en juridisk enhed, som er beskrevet i forslaget til ny bestyrelsesstruktur. Vi synes selv at vi har opnået mange gode erfaringer med arbejdet som fællesbestyrelse. Disse erfaringer har derfor vægt i vores høringssvar. Konklusionen på vores høringssvar er: Vi anbefaler at alt det formelle arbejde der ligger i bestyrelsesarbejdet, jf. dagtilbudsloven, behandles i forældrebestyrelser for de juridiske enheder. Vi anbefaler samtidigt at forældrebestyrelsen for de juridiske enheder bør bestå af 6 forældrerepræsentanter, 3 personalerepræsentanter, de pædagogiske ledere (maksimalt 3), samt områdelederen. Vi anbefaler, at forældrene i de enkelte institutioner selv vurderer om der skal oprettes et forældreråd i institutionen. Forældrerådet skal kun tage sig af lokale arrangementer, samt være inspirationsforum til forældrebestyrelsen. Vi anbefaler at forældrene i de enkelte institutioner selv bestemmer størrelsen på forældrerådet. Ud over forældrene, anbefaler vi at der kan deltage en medarbejderrepræsentant i forældrerådet. Vi anbefaler at valg til forældrebestyrelsen og evt. forældreråd er to uafhængige valg. Vi anbefaler, at man evaluerer på fællesrådet for dagtilbud. I evalueringen kan bl.a. indgå, mødeform, antallet af møder, indhold, nytteværdi m.v. De argumenter der ligger til grund for vores anbefalinger er: Vi vil undgå unødigt træk på personaleressourcer til alt for mange møder. Jo flere møder, jo færre timer til vores børn. Vi vil undgå for mange møder for forældrene. Vi småbørnsforældre har i forvejen en presset hverdag. Vi vil undgå at de samme ting bliver diskuteret i flere forskellige fora. Vi har oplevet, at de samme emner har været på dagsordenen i både forældrebestyrelsen, områdebestyrelsen og fællesrådet for dagtilbud. Vi har også oplevet kompetenceuklarhed i forholdet til områdebestyrelsen. 15
Vi har bevidst, bl.a. pga. ovenstående punkter, valgt at nedprioritere deltagelse i både områdebestyrelse og fællesrådet for dagtilbud. Vi ønsker en mere entydig struktur, hvor det formelle bestyrelsesarbejde er forankret et sted, så der ikke er det mindste tvivl om hvem der har kompetencerne i det formelle bestyrelsesarbejde. Vi har fungeret som en bestyrelse for en juridisk enhed uden forældreråd i de enkelte institutioner. Vores erfaring er, at det har fungeret godt uden forældreråd. De emner der har fyldt meget på dagsordenen, har hovedsageligt været emner som har kunnet diskuteres på overordnet niveau. Det er bl.a. emner som politikker, principper, læreplaner, høringssvar, økonomi m.v. Det nære har været en del af dagsordenen, og vi har de to institutioner imellem kunnet berige hinanden på mange områder. Selv om vi ikke har haft et forældreråd, synes vi at muligheden skal foreligge. Et forældreråd giver plads til forældre der ønsker at give en hånd med i institutionen, men som ikke brænder for det mere formelle bestyrelsesarbejde. Det svarer nærmest til de klasseråd der findes på skolerne. Bestyrelsen har været sammensat af 3 forældrerepræsentanter fra hvert hus, 3 medarbejderrepræsentanter, samt lederen. Ligeledes er suppleanter blevet inviteret med til møder. Derfor har vi til tider været 12 personer til møderne. Vores erfaring er, at det nok er grænsen for, hvor mange man kan være til et møde. Derfor er vores forslag baseret på maksimalt 13 personer til et bestyrelsesmøde. Forældrerepræsentationen i bestyrelsen forudsættes fordelt ligeligt mellem de institutioner der indgår i den juridiske enhed. På vegne af fællesbestyrelsen for Duponts Gård og Børnehaven v/sygehuset. Bobby Singh Bhatia Formand 16
Lucinahaven Forældrebestyrelsesstruktur Det kan virke som en god ide at hver storinstitution ikke opretter et forældreråd men i stedet kun en forældrebestyrelse. Det handler om at gøre forældrebestyrelsens arbejde enkelt og nyttefuldt, samtidig med at ingen skal møde sig ihjel. Den pædagogiske leder deltager naturligvis ved alle møderne. Det ville være ønskeligt hvis to af møderne kunne være sammen med de to andre storinstitutioners forældrebestyrelser i området. Et fællesmøde forår og et i efteråret. Dette for sikre at samarbejdet i området styrkes hvor det giver mening. 17
LMU Midt LMU Midt har følgende kommentar tilden nye bestyrelses struktur: Vi ser at forslaget er: - en ressourcekrævende model i forhold til øget brug af personaletimer, der er over dobbelt så mange personaletimer tænkt ind end i dag og med effektivisering og færre ressourcer for øje, går det i forkert retning. - Observatørrollen i forhold til de pædagogiske ledere er meget vigtigt at fastholde - samt at uddybe hvad der ligger i rollen - Betinger at der er mange forældre, der har et stort engagement til bestyrelsesarbejdet. Det har været svært at få forældre til møderne/udvalgene. det kræver ildsjæle. - At der fortsat skal arbejdes med kompetencefordelingen der er i forslaget nævnt, at både forældrebestyrelsen samt de forældrerådet skal arbejde med principper dog på to niveauer, men at forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for fastlæggelse og udformning af institutionens ydelser. - Mange forældre giver udtryk for at have mest interesse i det nære. De der skal sidde i alle lag skal gå til mange møder og kommer langt fra det nære. - Vigtigt at man oplever at have reel kompetence på området. - Samtidig tænker vi, der skal yderligere præciseres i forhold til indstillingsretten ved ansættelse. Det lyder meget sårbart og svært at forældrebestyrelsen alene har indstillingsretten ved eks. pædagogisk leder.. - At de stor- institutioner, der selv udgør en juridisk enhed, om der her kunne arbejdes på en form, hvor der kun er et bestyrelses lag - men i det ser vi nødvendigheden af, at man finder ud af den pædagogiske leders rolle for at få helhed og sammenhæng i institutionens virke. Vi har desværre ikke løsningen med den ideelle bestyrelseskonstruktion, men tænker om der kunne kigges andre kommuner over skulderen og se hvordan de har løst dette på en konstruktiv og kompetent måde, der giver tydelighed på alle niveauer. Med venlig hilsen LMU midt. Formand Hanne Nielsen / Randi Bode Næstformand Lene Kofoed. 18
Brohaven Bestyrelsesstruktur Kommentar 1 til opbygning af Fællesrådet for dagtilbud: Høringsoplægget angiver, at Fællesrådet skal bestå af formænd fra forældrebestyrelserne og formandsgruppen fra de selvejende institutioner. Dette er en kraftig reduktion af antal deltagere i forhold til hidtil og ved afbud fra flere forældrebestyrelser samtidig, er grundlaget for en debat sårbart. Vi foreslår derfor, at der lægges op til, at Fællesrådet består af: - 1 formand fra hver forældrebestyrelse - 1 forældrerepræsentant fra hver forældrebestyrelse - Formandsgruppen fra de selvejende institutioner. Kommentar 2 til kompetenceforhold i forældrebestyrelsen: Der lægges op til, at indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelse af pædagogisk leder fremover ligger i forældrebestyrelsen. Vi foreslår, at det præciseres, at medlemmer af forældrebestyrelsen fra det hus/den matrikel, der skal have ny pædagogisk leder, har mulighed for at være i overtal i ansættelsesudvalget. På vegne af bestyrelsen i Brohaven Karina Gjerløv 19
Børnehaven Spiren Bestyrelsesstruktur Vi ser rigtig mange gode muligheder i den nye struktur. F.eks. har vores områdebestyrelse været ekstremt sårbar for afbud, så slemt at vi ca. en gang om året har været nødt til at aflyse mødet. Det problem vil vi være helt ude over, hvis vi får denne dobbeltstruktur, hvor der både er forældreråd og bestyrelser. I vores institution forestiller vi os, at det er de samme der sidder i både forældreråd og bestyrelse, da det vil være svært og temmelig mystisk, hvis det inden for de samme vægge ikke er de samme medlemmer. Vi mener dog at det er yderst vigtigt at der er en dobbeltstruktur, da vi ellers har en områdeleder der får rigtig, rigtig mange møder, og sidst men bestemt ikke mindst: Vi vil bevare den helt tætte kontakt til vores pædagogiske (den daglige) leder. Det vil helt sikkert være sådan, at så længe alt samarbejde fungerer, behøver vi i princippet ikke denne dobbeltstruktur, men reglerne skal sikre nogle faste rammer, hvor alle parter tilgodeses, når alt andet er kaos. Der ud over ser vi meget gerne en langt mere synlig områdeleder, da har i denne struktur kommer væsentlig tættere på forældregruppen. Både det at områdelederen er synlig, og at han kommer tættere på, er noget vi længe har ønsket. Vi kan nemlig konstatere, at langt størsteparten af forældrene ikke ved, at der er en områdeleder. Eller at det er ham der bl.a. skal skabe bindeled fra den enkelte institution til resten af Taulov/Skærbæk området, og til skolerne. Der hvor vi kan se svagheder, er i forhold til tidsforbruget på møder, og så i forhold til beslutninger der vedrører hele området. En løsning på tidsforbruget til møder kan være følgende: 5 møder til forældrerådet om året. Vi kan dårligt se det kan være mindre, da vi fortsat tror at der vil være rigtig mange ting at forholde sig til på daginstitutionsområdet. Derud over foreslår vi 2 til 3 møder i bestyrelsen heraf det ene fælles med de andre bestyrelser. Det kan være meget fornuftigt at holde et sammen omkring virksomhedsplanen. Men der vil stadig være flere møder end nu for personalet at til. Der hvor der kan opstå problemer i forhold til hele området, er et helt aktuelt problem. Vi har i områdebestyrelsen ofte diskuteret, hvordan vi kan tilbyde en mere fleksibel åbningstid. Da det har lange udsigter til, at vi får penge til at forlænge en af institutionernes åbningstid, er vi ved at være der hvor en af de eksisterende institutioner skal flytte sin åbningstid. Hvem skal skære igennem? Ingen har lyst til at sende nogle forældre til en anden institution fordi åbningstiden ændres. Hvordan løses dette, når vi alle har hver sin bestyrelse? Vi må dog påpege, at vi klart mener, vi er en juridisk enhed der ikke behøver at være større. Vores indtryk er at hver enkelt institution i vores område er stærke og selvstændige, og det vil vi gerne bevare. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehaven Spiren 20
Børnehuset Valhalla Område- og bestyrelsesstruktur Umiddelbart ser der ikke ud til at være den store forskel på fordele og ulemper ved strukturen nu og den der foreslås. Man flytter bare rundt på udfordringerne. For mange møder hvor er besparelsen? Områdebestyrelsernes rolle i den nuværende struktur var ikke klart defineret og der manglede reel beslutningskompetence bl.a. vedr. økonomi og pædagogiske principper. Dette er blevet ændret med forslaget om den nye struktur, men man har reelt flyttet noget af det der gjorde det interessant at være aktiv i en forældrebestyrelse længere væk fra det hus hvor ens barn er, og det tror vi er en udfordring i forhold til at få forældre til at engagere sig. Derudover er det svært at se hvor besparelserne er, når der skal være personalerepræsentanter i både forældreråd og bestyrelse. Det hænger ikke sammen med besparelser uden det går ud over kerneydelsen. Den tid der er skal selvfølgelig først og fremmest gå til at passe, stimulere og udfordre børnene i stedet for at sidde i møder. Hos os skæres der konkret 10,6 faste timer og 5,6 vikartimer og det vil bestemt kunne mærkes i vores område. Der er høje krav til, og ambitioner om at leve op til de politiske mål, læreplaner og forældrenes forventninger og ikke mindst at nå det enkelte barn på kvalificeret vis. Mange børn og familier har særlige behov og har brug for støtte i hverdagen for at kunne fungere. I forhold til tosprogede familier kunne det f.eks. være forældresamtaler med tolk eller kommunikation i dagligdagen der alt andet lige ofte er mere tidskrævende. Der er overskud til at tage den fornødne tid i dag, men jo mere pressede personalet bliver, kunne man måske frygte at disse opgaver bliver problematiseret fremover. Samarbejde på tværs på ledelsesniveau, ja men mellem forældregrupperne? Det er vigtigt at lederne af institutionerne i et område har et tæt samarbejde som de jo også har i dag. Der er flere fordele i forhold til sparring, bedre udnyttelse af vikartimer, koordinering omkring lukkedage etc. Det har i hvert fald i Område Nord fungeret godt, og det ser ud til at det samarbejde har en positiv indvirkning på vores børns vilkår i institutionerne. Men man kan måske stille spørgsmålstegn ved hvorfor forældrene skal arbejde sammen på tværs af institutionerne? Langt de fleste er primært interesseret i det der har en direkte indflydelse på deres egne børn, hvilket måske også afspejles i den begrænsede interesse for de nuværende områdebestyrelser. At lægge økonomien i områdebestyrelser betyder givetvis at folk vil se sig nødsaget til at engagere sig der for at have reel indflydelse, men det er grundlæggende ikke motiverende at man nu skal dele ressourcerne med andre institutioner og dermed risikere at forældre fra andre institutioner bestemmer om det er muligt eksempelvis at prioritere at lave en stor investering i en legeplads eller andet. Man gør forældrene til en slags politikere der først skal vejre stemningen i forældrerådene, hvor man naturligvis er optaget af det nære, og dernæst forhandle på bestyrelsesniveau med den risiko at ønskerne fra forældrerådet ikke kan imødekommes, fordi man ganske enkelt er nødt til at tage hensyn til andre institutioner også. Det gør det mere komplekst at være engageret og vil efter vores mening begrænse feltet af interesserede forældre. Dertil kommer at det vil blive meget tidskrævende. Især for en formand i forældrerådene, som ville skulle gå til møder i tre forskellige fora forældreråd, bestyrelse og fællesråd. Det giver i princippet god mening at der en person der går igen i alle tre 21
organer, men det er med til at gøre det mindre attraktivt at engagere sig. På personalesiden er det vigtigt at sikre at forældrerådene i pågældende institution bliver hørt og at det er deres repræsentanter i bestyrelsen der har indflydelse frem for repræsentanter fra andre institutioner. Klar kompetencefordeling Vi er klar over at den nye bestyrelsesstruktur er nødt til at matche ledelsesstrukturen med større juridiske enheder. Men der kunne med fordel tænkes over hvordan man lægger mest muligt ud til forældrerådene og så kun deler hvad der er absolut nødvendigt (i forhold til juraen) på bestyrelsesniveau for dermed at reducere behovet for møder der og imødekomme ønsket om fokus på det nære. Dette ville måske også være med til at gøre kompetencefordelingen mere klar? Lokal forankring og sammenhæng for børn fra 0-18 år Områderne har i den nuværende form haft samarbejde på tværs af selvejende og kommunale institutioner. Det er en fordel i forhold til at sikre sammenhængen for børnene igennem hele deres opvækst. Med den foreslåede struktur udelukkes de selvejende institutioner fra det formelle samarbejde. Det ville give rigtig god mening at overveje hvordan de kan tænkes ind i den nye sammenhæng. Det virker en anelse ulogisk at to institutioner i det nuværende oplæg ikke er lokalt forankret i området. Vi er klar over at det handler om at fordele ledelsesopgaven nogenlunde ligeligt, men det kan give nogen udfordringer i forhold til at sikre sammenhængen i børnenes liv f.eks. ved overgangen mellem institution og skole og samarbejdet herom. Idrætsbørnehaverne er samlet i et område. Det er fint at specialisere sig, men det ville måske give mere mening eksempelvis at bevare Kastanjegården i lokalområdet for netop at sikre sammenhængen for børnene i hele deres opvækst. Område Nord har udeliv som profil, som jo vil hænge fint sammen med idræt. Generelt er det en smule uoverskueligt hvilke konsekvenser den nye struktur og besparelserne vil betyde for pasningen af vores børn. Vi er enige i at man skal undgå at påvirke kerneydelsen, men det er umiddelbart svært at se hvordan dette skulle blive tilfældet med det nuværende oplæg. Med venlig hilsen Lene Mi Ran Kristiansen Formand for Forældrebestyrelsen Jette Moldt Leder 22
Ledergruppen i Nord Ledergruppen i nord har været samlet og har følgende kommentar til den nye bestyrelsesstruktur. Røde Kors børnehaven på Skansevej er ikke repræsenteret i høringssvaret. I forhold til bestyrelsesdelen tænker vi, om der kan skabes helhed og sammenhæng i området mellem kommunal / selvejende. Vi har hidtil haft et meget velfungerende samarbejde med fællesskabet som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde og har haft mange opgaver vi har løst sammen med stort udbytte. Et samarbejde, der har været meget udbytterigt for alle parter i den nuværende struktur. Et forslag kunne være at de selvejende deltog på første møde, hvor der så lægges rammer for det kommende år. Den nye bestyrelse struktur ser vi endvidere: *Er en ret Ressourcekrævende model i forhold til øget brug af personaletimer, der er mere end dobbelt så mange personaletimer tænkt ind end i dag og med effektivisering og færre ressourcer for øje, går det i forkert retning. *Observatørrollen i forhold til de pædagogiske ledere er meget vigtigt at fastholde og der er brug for at arbejde med, hvad der ligger i observationsrollen. *Betyder at der er skal være mange forældre, der har et stort engagement til bestyrelses- arbejdet. Det har til tider været svært at få nok forældrene valgt til møderne/udvalgene. Samt vi klart har indtryk af at forældrene prioriterer tid til det nære altså institutionens eget liv. *At der fortsat bør arbejdes med kompetencefordelingen der er i forslaget nævnt at både forældrebestyrelsen samt de forældrerådet skal arbejde med principper dog på to niveauer, to tæt forbudne forhold, det kan være svære at skelne imellem og samtidig opleve, at man har reel kompetence på området. *At vi har brug for en yderligere præciseres i forhold til indstillingsretten ved ansættelse. Det lyder meget sårbart, at forældrebestyrelsen alene har indstillingsretten ved eks. pædagogisk leder og kommer til at betyde, at repræsentanter fra de andre enheder får større indflydelse på ansættelse end den institution vedkommende skal arbejde i. *At de stor- institutioner, der selv udgør en juridisk enhed, om der her kunne arbejdes på en form, hvor der kun er et bestyrelses lag - i det ser vi nødvendigheden af, at man finder ud af den pædagogiske leders rolle for at få helhed og sammenhæng i institutionens virke. Med venlig hilsen ledergruppen i nord: Gitte Jørgensen, Ella Feltendahl, Jane Friedrichsen, Jette Molt, Lisbeth Hosseni, og Dorthe Granat Jakobsen. 23
FMU, daginstitutioner og klubber Medarbejder siden ser med bekymring på at forslag til ledelses- og institutionsstruktur sker på baggrund af en vedtaget besparelse. 100 % belægning, reduceret vikarbudget, 1 % generel effektivisering og timereduktion. Vi mener at kerneydelsen hermed er under pres. Det er fortsat uafklaret hvilke opgaver der ikke længere skal løses, ligesom at opgave fordeling mellem pædagogisk leder og områdeleder er uafklaret. Opgaverne skal for pædagogisk leder ske på et reduceret timetal. Vi kan være bekymret for at de uafklarede kompetencer og opgavefordeling kan resultere i et øget sygefravær. 2 sprogs indsatsen ønskes omlagt, men hvordan er fortsat uafklaret. IT understøttelse fremhæves som et vigtigt redskab som understøttelse af den nye struktur. Der er dog ikke afsat midler i budget 2011 til området. Vi ser derfor med bekymring på om dette redskab reelt vil være til rådighed. Vi finder at opbygningen af juridiske enheder og bestyrelsesstruktur er tung. Den foreslåede struktur bidrager ikke til afklaring og forenkling af området. Vi foreslår derfor at der i stedet for 12 juridiske enheder laves 5. At der for hver enhed nedsættes en forældrebestyrelse med repræsentanter for forældre og medarbejdere fra de enkelte forældreråd. På medarbejdersidens vegne Carsten Høj Nielsen Næstformand 24
Høringssvar på forslag til ny ledelses- og institutionsstruktur for Fredericia Kommunes daginstitutioner Høringsoplæg Oktober - November 2010 25
LMU Taulov Skærbæk B-sidens bemærkninger: Effektivisering gennem IT Når der peges på at IT skal bruges til at effektivisere, er det svært at se hvor pengene skal komme fra når der ikke er afsat IT midler til at understøtte dette. Færre vikarmidler Det kan blive svært at bevare den samme tid til kerneydelsen når vikar dækningen falder. Der er bekymring for at den kommende effektivisering kan give større sygefravær, da der bliver et større pres på den enkelte medarbejder når der er færre ansatte til at varetage kerneopgaven. Nedsættelse af timetal i institutionerne Færre timer i institutionerne giver bekymringer for at det kan blive svært at bevare samme tid til kerneydelsen, også selv om vi effektivisere arbejdet. Derfor kan der være risiko for at kerneydelsen forringes. Lederens to roller Det kan skabe vanskeligheder at lederen både skal være pædagog på stuerene og samtidig pædagogisk leder. Hvis lederen f.eks. bliver afbrudt af møder, når lederen egentlig skulle have børnetid. Tid og midler til implementeringen Det er bekymrende at der ikke er afsat tid og midler til at gennemføre implementeringen. Derfor er det vigtigt fremover at der i det daglige arbejde prioriteres tid til kommende forandringer. A-sidens bemærkninger Rolleafklaring og råderum Der er uklarhed for den daglige leder vedr. sin rolle og råderum, som er vigtig for at kunne varetage hverdagens opgaver. Der er bekymring for at den daglige lederes arbejdsmiljø kan blive sat under pres pga. den manglende rolleafklaring i forhold til f.eks. børnetid som skal passe sammen med de andre ledelsesmæssige opgaver. Det er vigtigt for den daglige leder at have et råderum at lede ud fra så der er muligheder for at udføre arbejdet. Det kan bekymre at effektiviseringen sætter den attraktive arbejdsplads under pres, som kan medføre at sygefraværet øges og at der samtidig med tildeling af færre vikarmidler blive vanskeligere at bevare tiden til kerneydelsen. LMU i Taulov/Skærbæk oktober 2010 26
Personalet i Pelikanen Ledelses- og institutionsstruktur Personalet i Den Selvejende Daginstitution Pelikanen, ser med bekymring frem til de kommende nedskæringer på daginstitutionsområdet i Fredericia Kommune. Vi er i forvejen hårdt ramt, løber rigtig stærkt i hverdagen og kan frygte, at vi som personale får yderligere forringede arbejdsvilkår i fremtiden. Vi har, da områdeledelsesforsøget blev iværksat, afgivet 7 ugentlige personale timer til dækning af de nye leder stillinger. Timer som blev taget fra personalet på gulvet. Disse timer, forventer vi, kommer tilbage til vores hus, da vi fremover ikke kommer til at høre under områdelederen, men skal tilkøbe konsulent timer efter behov. Vi vil, hvis vi ikke får timerne tilbage til vores institution, komme til at betale dyrt for en meget mindre ydelse end de kommunale institutioner. Vi kan se, at vi skal afgive flere ledelsestimer end andre 3 gruppers institutioner. Vi afgiver 3 %, hvor andre afgiver 2,5 %, (svarer til ekstra 2,5 time pr. uge). Vi har en ugentlig åbningstid på 60,5 t. med en personalenormering som svarer til en 4 gruppers institution, og har derfor flere ledelses timer. Skal vi nu straffes for vores lange åbningstid? Vi gør opmærksom på, at der vil være behov for en stedfortræder i de selvejende institutioner ved lederens ferie og fravær. Som personale har vi rigtig svært ved at se, at kommunens kerneydelse er intakt efter sparerunden. Det kan ikke lade sig gøre, at spare så mange personaletimer uden, at det vil komme til at gå ud over vores pædagogiske arbejde og dermed i sidste ende kerneydelsen overfor børn og forældre i Fredericia Kommunes dagtilbud. På vegne af personalet i Pelikanen Birgit Nielsen/tillidsmand. 27
Korskærparken På bestyrelsesmødet den 26.11.2010 blev forslag til den ny bestyrelsesstruktur og forslaget til den ny ledelses- og institutionsstruktur for Fredericias Kommunes daginstitutioner diskuteret. Der blev stillet spørgsmål til og drøftet følgende. Vores institution skal være juridisk storinstitution med Kløverløkken. Hvad er det for kriterier/overvejelser, der ligger til grund for denne beslutning? Hvad indebærer det/konsekvenser at være juridisk institution? (udover det, der er beskrevet i høringsheftet) Får vi eget budget at råde over, bliver vi som juridisk storinstitution økonomisk ansvarlige/ afhængige af evt. overskud/underskud i forhold til hinanden o.a.? I vores nuværende områdegruppe har vi arbejdet meget sammen om tiltag for storegruppebørnene. Der er lavet overgange procedure til Alléskolen, og der bliver lavet andre fælles tiltag for, at børnene kan lære hinanden at kende med henblik på skolestart. Tiltag, som vi synes fungerer godt, og som vi måske godt kunne tænke os fortsætter. Vedr. kompetence fordeling mellem områdeleder/leder og pædagogisk leder, er det vigtigt, at snitflader bliver tydeligt afklarede. Udsagn: Det kan nu føles som tid af spild at have arbejdet i områdebestyrelsen. Udsagn: Det kan også blive godt. (Samarbejdet med anden institution.) Ny områdeleder/leder (Der ligger ikke noget negativt i det) men hvad kommer det til at betyde for os? På bestyrelsens vegne Formand Pædagogisk leder Tine Uhre Lene O. Møller 28
Personalet i KastanjeGården I forhold til det udsendte høringssvar har vi følgende overvejelser og kommentar: Sammensætningen at de 3 idrætsinstitutioner: I oplægget om den nye struktur er de tre idrætsinstitutioner tænkt sammen til en juridisk enhed. Det vil betyde, at det kun er i område Vest 1 der er institutioner med idrætsprofiler repræsenteret. Det betyder også at samarbejdet som det er nu - med område midt får vanskeligere vilkår..vi har i områdesamarbejdet profileret idræts pædagogikken - eks. skal der afholdes en fælles aften med pædagogisk idræt som omdrejningspunkt for samtlige ansatte i midt og i samarbejdet med eks. storegruppe børnene, arrangeret flere idræts pædagogiske aktiviteter. Vi har glæde af videndeling med de to øvrige idræt institutioner men ser at mangfoldigheden nemt kan forsvinde og vi vil blive mere ensrettede i den idrætspædagogiske profil. Vi ser at ved at idrætsinstitutionerne er sammen i andre juridiske enheder, får vi langt større muligheder, for at inspirerer andre institutioner og får en større berøringsflade i hele kommunen på en naturlig måde. Mangfoldighed er meget vigtig i forholdt til, at andre institutioner kan få inspiration ikke alle har en hal man kan lave idræt i og derved kan de måske lettere identificere sig med vores måde at udøve pædagogisk idræt på. Hvordan arbejder vi med pædagogisk idræt: Der foregår hver dag en pædagogisk idræts aktivitet i KastanjeGården. Det foregår på mange forskellige måder. Det kan være personalet der beslutter hvilke børn der deltager (f.eks. de 4 årige drenge), eller det kan være de børn der har lyst til at være med. Det foregår i institutionen, ude som inde, eller det kan foregå i Top Forms lokaler. Vi har lavet en rigtig god aftale med Top Form (nabo) om at låne deres sal, når de ikke selv bruger den. Vi arbejder også meget med idrætten når vi tager på ture ud af huset. Vi ser en klar logik i at inddrage naturen i vores profil som idrætsbørnehave. Pædagogisk idræt er implementeret i vores hverdag på alle måder - det er i forhold til vores struktur og rutiner i hverdagen, læreplansarbejdet, indretning, det legetøj vi indkøber, men i særdeleshed i vores pædagogik, så vi har forventninger til børnene, om at de skal gøre det selv, de er i stand til. Vores motto er: Hver gang du gør noget for barnet det selv kan, tager du en erfaring fra det. Forslag til anden sammensætning af juridiske storinstitutioner: For os er der 2 muligheder, hvor vi bedre kan profilere vores profil og blive i område Midt/nord. 29 1. KastanjeGården, Gades Gård og Duponts gård. I denne sammensætning vil der være stor mangfoldighed og der vil være stor mulighed for at vi kan drage nytte af hinandens profiler.