SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter personer i fleksjob. Samtidigt vil andre typer ansættelser af personer med begrænset arbejdsevne blive inddraget: skånejob, ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler og Αuformelle skånejob. Disse øvrige ansættelser vil blive benyttet som sammenligningsgrundlag for fleksjob ansættelser. Det vil også blive belyst, hvorvidt virksomhederne efter eget udsagn har tilstrækkeligt kendskab til ordninger, der gør det muligt at beskæftige medarbejdere med begrænset arbejdsevne. Danmarks Statistik har opgjort antallet af fleksjob ansættelser. I januar 1997 var der 2.337. Året efter var der 2.770 og i februar 1999 5.042. Socialforskningsinstituttet har gennemført en surveyundersøgelse blandt en stikprøve af virksomheder, jf. afsnit 4. De blev i november - december 1998 spurgt om, hvor mange de havde ansat i fleksjob, jf. tabel 1. Surveyundersøgelsen viser, at det alt i alt drejer sig om knapt 4.500 personer, heraf 2/3 indenfor det offentlige. Surveyundersøgelsens skøn stemmer godt overens med opgørelsen fra Danmarks Statistik, når det tages i betragtning, at der i følge sagens natur er nogen usikkerhed i forbindelse med opgørelser dannet på baggrund af oplysninger fra en opvægtet stikprøve. 2. Hvilke virksomheder ansætter personer i fleksjob, skånejob, efter overenskomsternes sociale kapitler og i Αuformelle skånejob? I dette afsnit belyses hvilke virksomheder, der benytter forskellige formelle, men også uformelle ordninger til ansættelser af personer med begrænset arbejdsevne. Fleksjob I tabel 2 er vist andelen af private og offentlige virksomheder, der har ansat personer i fleksjob. Andelen er beregnet særskilt for forskellige typer af virksomheder. I alt har 2 pct. af de private virksomheder og 7 pct. af de offentlige mindst én medarbejder ansat i fleksjob.
På de offentlige virksomheder er andelen, som har ansat personer i fleksjob, størst på de virksomheder, hvor andelen af medarbejdere uden erhvervsuddannelse er lavest - samme tendens kan ikke genfindes blandt de private virksomheder. På private virksomheder er der en tendens til, at fleksjob hyppigst benyttes af virksomheder, der er i en Αnogenlunde økonomisk situation, mens det blandt de offentlige oftest er virksomheder i Αen ret god eller Αnogenlunde økonomisk situation. Det er således ikke virksomheder med det bedste eller dårligste økonomiske udgangspunkt, der foretager fleksjob ansættelser. De mindste virksomheder har mindre hyppigt end de øvrige virksomheder ansat personer i fleksjob. På de offentlige virksomheder er der meget stor forskel på store og små virksomheders brug af ordningen, mens der på de private kun er mindre forskelle mellem de forskellige størrelseskategorier. Det er også undersøgt, om brugen af fleksjob er forskellig i private virksomheder, der henholdsvis er med og ikke med i en arbejdsgiverorganisation. Det viser sig, at virksomheder, der ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, i noget højere grad benytter fleksjob end virksomheder, der er medlem. I tabel 6 er vist andelen af virksomheder i forskellige brancher, der har ansat personer i bl.a. fleksjob. Inden for den offentlige sektor er det oftest inden for offentlige tjenester (11 pct.) og undervisning (8 pct.), at fleksjob benyttes. Inden for social og sundhed benyttes ordningen mindre hyppigt (4 pct.). I den private sektor er det oftest inden for hotel og restauration (7 pct.) og møbel o.a. industri (6 pct.), at der ansættes personer i fleksjob. Skånejob Skånejob er for førtidspensionister og benyttes noget mindre end fleksjob. Kun 1 pct. af de private virksomheder og 5 pct. af de offentlige har ansat medarbejdere i skånejob, jf. tabel 3. Andelen af virksomheder, som benytter skånejob, er mindst i de virksomheder, hvor over 50 pct. af medarbejderne er uden uddannelse. Blandt alle virksomhederne er det således, at det er virksomheder med nogenlunde eller god økonomi, der har ansat personer i skånejob. Sammenlignet med virksomhederne, der benytter fleksjob, vurderes økonomien tilsyneladende dårligere blandt brugerne af skånejob. Skånejob benyttes mindst blandt de små virksomheder, men forskellen mellem store og små virksomheder er - i hvert fald inden for det offentlige - mindre end det er tilfældet i forbindelse med ansættelser i fleksjob. Forskellige branchers brug af skånejob fremgår af tabel 6. Indenfor den offentlige sektor er det specielt inden for undervisning (12 pct.), at skånejob benyttes. Ingen af de private brancher skiller sig ud som Αstorbrugere af skånejob - en branche som hotel og restauration, der som nævnt har relativt mange fleksjob, har således stort set ingen skånejob.
Ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler (aftalebaserede skånejob) Offentlige og private virksomheder foretager lige hyppigt ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler. 4 pct. af alle virksomheder har foretaget sådanne ansættelser, jf tabel 4. Ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler forekommer nogenlunde lige hyppigt på virksomhederne, uanset hvor stor en andel af medarbejderne, der har en erhvervsuddannelse. Virksomheder, som har en særdeles god økonomi, benytter sjældnere ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler end de øvrige virksomheder. Ligesom det er tilfældet i forbindelse med fleks- og skånejob er der således en vis overhyppighed af brugere blandt virksomheder med en mindre god økonomi. Brugerne af ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler fordeler sig nogenlunde på samme måde på de forskellige virksomhedernestørrelsesgrupper som brugerne af skånejob. Der er ikke så store branchemæssige forskelle på ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler, jf. tabel 6. De forekommer dog hyppigst indenfor jern og metal (9 pct.), hotel og restauration (7 pct.) og offentlige tjenester (6 pct.). Private virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, benytter noget hyppigere ansættelser efter overenskomsternes sociale kapitler (og skånejob) end virksomheder, der ikke er medlem. ΑUformelle skånejob ΑUformelle skånejob er den form for ansættelse af personer med begrænset arbejdsevne, der hyppigst benyttes. 8 pct. af de private virksomheder og 13 pct. af de offentlige har efter eget udsagn denne type ansættelser, jf. tabel 5. I alt er der på samtlige virksomheder beskæftiget godt 16.000 personer i disse job. Personer der er ansat i de uformelle skånejob, er personer der ikke af virksomhederne vurderes at være handicappede, men som i et eller andet omfang har begrænset arbejdsevne som følge af fx slid eller sygdom. Antallet af personer beskæftiget i disse uformelle skånejob kan ikke sammenlignes med opgørelsen i Steen Bengtsson (1997) på grund af forskellige spørgsmålsformuleringer og opgørelsesmetoder. Stort set som det var tilfældet med de formelle ordninger, jf. ovenfor, forekommer Αuformelle skånejob oftest på virksomheder, hvor der er få uuddannede Økonomien i de virksomheder, der benytter Αuformelle skånejob, vurderes generelt bedre end i de virksomheder, der benytter formelle ordninger. Forklaringen kan bl.a. være, at der i forbindelse med de formelle ordninger ydes et offentligt løntilskud, eller er mulighed for at fravige de overenskomstmæssige lønninger. De Αuformelle skånejob er meget ujævnt fordelt på brancher, jf. tabel 6. Virksomheder inden for den kemiske industri (28 pct.), jern og metal (17 pct.), offentlige tjenester (23 pct.) 3
og undervisning (25 pct.) har relativt oftest ansat personer i Αuformelle skånejob, mens virksomheder indenfor hotel og restauration (2 pct.) stort set ikke har det. 3. Kender virksomhederne nok til ordningene til at beskæftige medarbejdere med begrænset arbejdsevne? Virksomhederne, der indgik i undersøgelsen, blev spurgt, om Αman på virksomheden har kendskab til ordninger, (fx fleksjob eller andre tilskudsordninger), der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne?. Virksomhedernes besvarelser er vist i tabel 7. Kun 30 pct. af de private virksomheder vurderer, at de har et tilstrækkeligt kendskab til fleksjob og andre tilskudsordninger, der kan benyttes til at fastholde eller ansætte personer med begrænset arbejdsevne. Hele 40 pct. kender slet ikke til disse ordninger. 51 pct. af de offentlige virksomheder kender har efter eget udsagn tilstrækkeligt kendskab til ordningerne og kun 21 pct. kender slet ikke til ordningerne. Det er på de mindste private og offentlige virksomheder, at der hyppigst mangler kendskab til ordningerne. Langt størstedelen af både de private og de offentlige virksomheder, der benytter fleksjob, mener, at de også har et tilstrækkeligt kendskab til denne type ordninger. Kendskabet til ordningerne er noget mindre blandt virksomheder, der har ansatte i skånejob. Næsten halvdelen (48 pct.) af de private virksomheder, der har ansatte efter de sociale kapitler, kender slet ikke tilskudsordningerne. På de tilsvarende offentlige virksomheder har alle i et eller andet omfang et kendskab til tilskudsordningerne. Virksomheder, der har ansatte i Αuformelle skånejob, har et lidt bedre kendskab til tilskudsordningerne, end de som ikke har Αuformelle skånejob. Kendskabet til disse ordninger er langt ringere blandt de, som har Αuformelle skånejob, end blandt dem som benytter tilskudsordningerne (fleks- og skånejob), hvilket jo også er forventeligt. Det kan ikke afgøres, om brugerne af Αuformelle skånejob ikke benytter tilskudsansættelser, fordi de ikke kender til ordningen, fordi der ikke er en konkret mulighed eller fordi de ikke ønsker at benytte ordningen. Eftersom de fleste virksomheder i et eller andet omfang kender til ordningerne, skulle man imidlertid ikke tro, at Αuformelle skånejob i primært skyldes manglende viden om mulighederne for tilskud. 4. Om undersøgelsen Nærværende notat bygger på oplysninger indsamlet i forbindelse med Socialforskningsinstituttets undersøgelse af virksomhedernes sociale engagement. Data er indsamlet i november/december 1998. Der indgår i undersøgelsen svar fra 2.473 offentlige og private virksomheder, hvilket giver en svarprocent på 82. Der er tale om en stikprøve undersøgelse blandt danske virksomheder, hvor de største virksomheder er overrepræsenteret. Det 4
betyder, at datamaterialet er vægtet, således at resultaterne giver et tilnærmelsesvist repræsentativt billede for samtlige virksomheder. 5
Tabel 1 Antal ansatte i fleksjob, skånejob, ansatte efter overenskomsternes sociale kapitler samt personer der er ansat i Αuformelle skånejob 1). Antal vægtet op til hele populationen. Privat virksomhed Vægtet til pop. Uvægtet Offentlig virksomhed Vægtet til pop. Uvægtet Fleksjob 1.488 (119) 2.995 (348) Skånejob 1.753 (163) 1.610 (163) Ansatte efter sociale kapitler 2.569 (147) 1.090 (209) Ansatte i Αuformelle skånejob 1) 10.258 (1.161) 5.795 (1.007) 1) Virksomhederne blev stillet følgende spørgsmål: ΑHvis vi ser bort fra dem, jeg lige har spurgt om (med løntilskud, handicappede og sociale kapitler), vil De så sige, at én eller flere medarbejdere på virksomheden i praksis har et skånejob?. 6
Tabel 2. Andelen af virksomheder, der har ansat personer i fleksjob. Særskilt for private og offentlige virksomheder samt for forskellige forhold vedrørende virksomhederne.. Privat Offentlig grundlag Grundlag Andel medarbejdere uden udd.: 0 procent 0 339 11 208 1-10 procent 4 257 12 298 11-25 procent 1 225 5 218 26-50 procent 2 301 3 119 Over 50 procent 2 282 3 86 Virksomhedens økonomi: Særdeles god 1 442 3 52 Ret god 1 623 9 290 Nogenlunde 3 337 8 431 Mindre god 0 78 2 165 Antal ansatte på virksomheden: 1-20 1 502 4 209 21-50 4 303 8 170 51-100 5 194 11 222 101-200 8 211 18 147 201-500 7 175 21 124 Over 500 8 101 59 88 I alt 2 1.491 7 962 7
Tabel 3. Andelen af virksomheder, der har ansat personer i skånejob. Særskilt for private og offentlige virksomheder samt for forskellige forhold vedrørende virksomhederne.. Privat Offentlig grundlag Grundlag Andel medarbejdere uden udd.: 0 procent 1 339 6 208 1-10 procent 2 257 13 297 11-25 procent 2 225 6 218 26-50 procent 1 301 2 120 Over 50 procent 1 282 1 86 Virksomhedens økonomi: Særdeles god 1 442 3 52 Ret god 1 623 2 290 Nogenlunde 2 337 10 431 Mindre god 3 78 4 165 Antal ansatte på virksomheden: 1-20 1 502 4 209 21-50 3 303 4 170 51-100 3 194 9 222 101-200 15 211 12 147 201-500 9 175 14 124 Over 500 12 101 17 88 I alt 1 1.491 5 962 8
Tabel 4. Andelen af virksomheder, der har ansat personer efter overenskomsternes sociale kapitler. Særskilt for private og offentlige virksomheder samt for forskellige forhold vedrørende virksomhederne.. Privat Offentlig grundlag Grundlag Andel medarbejdere uden udd.: 0 procent 3 337 4 210 1-10 procent 2 258 7 299 11-25 procent 4 227 3 219 26-50 procent 4 301 2 118 Over 50 procent 5 282 7 86 Virksomhedens økonomi: Særdeles god 2 441 0 52 Ret god 3 624 4 291 Nogenlunde 7 338 5 436 Mindre god 4 78 3 164 Antal ansatte på virksomheden: 1-20 3 501 2 209 21-50 4 302 6 168 51-100 8 192 8 222 101-200 15 211 7 148 201-500 7 176 12 126 Over 500 20 105 19 97 I alt 4 1.492 4 967 9
Tabel 5. Andelen af virksomheder, der har ansat personer i Αuformelle skånejob 1). Særskilt for private og offentlige virksomheder samt for forskellige forhold vedrørende virksomhederne.. Privat Offentlig grundlag Grundlag Andel medarbejdere uden udd.: 0 procent 6 337 14 210 1-10 procent 17 258 20 300 11-25 procent 6 227 13 219 26-50 procent 9 301 10 119 Over 50 procent 7 283 11 86 Virksomhedens økonomi: Særdeles god 11 442 11 52 Ret god 7 625 13 292 Nogenlunde 7 339 15 437 Mindre god 4 78 14 165 Antal ansatte på virksomheden: 1-20 5 501 7 209 21-50 17 302 22 169 51-100 24 194 23 223 101-200 24 211 28 148 201-500 35 177 25 125 Over 500 46 105 67 93 I alt 8 1.495 13 969 1) Virksomhederne blev stillet følgende spørgsmål: ΑHvis vi ser bort fra dem, jeg lige har spurgt om (med løntilskud, handicappede og sociale kapitler), vil De så sige, at én eller flere medarbejdere på virksomheden i praksis har et skånejob?. 10
Tabel 6. Andelen af virksomheder, der har ansat personer i hhv. fleksjob, skånejob, efter overenskomstens sociale kapitler samt i Αuformelle skånejob 1). Særskilt for brancher.. Branche Fleksjob Skånejob Overenskomstens soc. kapitel Uformelle skånejob Landbrug 0 0 0 10 Næring, tekstil m.v. 1 3 4 11 Kemi, sten, ler m.v. 2 3 2 28 Jern og metal 1 2 9 17 Møbel o.a. industri 6 3 1 14 Forsyning, el m.v. 3 1 5 8 Handel 1 2 2 5 Hotel og restauration 7 0 7 2 Transport 2 1 2 6 Forretningsservice og finans 2 1 4 6 Offentlige tjenester 11 7 6 23 Undervisning 8 12 5 25 Social og sundhed 4 3 5 9 Forlystelser m.v. 3 4 3 9 Alle 3 2 4 9 Uvægtet procentgrundlag 2.453 2.453 2.459 2.464 1) Virksomhederne blev stillet følgende spørgsmål: ΑHvis vi ser bort fra dem, jeg lige har spurgt om (med løntilskud, handicappede og sociale kapitler), vil De så sige, at én eller flere medarbejdere på virksomheden i praksis har et skånejob?. 11
Tabel 7. Virksomhedernes svar på spørgsmålet, om man på virksomheden har kendskab til ordninger, der gør det muligt at fastholde eller ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Særskilt for virksomheder med forskellige grupper af ansatte og offentlige og private virksomheder.. Privat Offentlig Ja, tilstrækkeligt kendskab til ordningen Ja, men ikke tilstrækkeligt kendskab til ordningen Nej kender ikke til sådanne ordninger I alt Ja, tilstrækk eligt kendskab til ordni ngen Ja, men ikke tilstrækkeligt kendskab til ordningen Nej kender ikke til sådanne ordninger I alt Har ansatte i fleksjob 87 13 0 100 85 14 0 99 Har ingen i fleksjob 30 30 41 101 48 29 22 99 Har ansatte i skånejob 75 9 16 100 78 14 8 100 Har ingen i skånejob 30 30 41 101 49 29 22 100 Har ansatte efter soc. kap. 34 18 48 100 70 30 0 100 Har ikke ansatte efter soc. kap. 30 30 40 100 50 28 22 100 Har ansatte i Αuformelle skånejob 1) 35 37 28 100 55 27 17 99 Har ikke ansatte i Αuformelle skånejob 1) 30 29 41 100 50 28 22 100 Har ansat pers. med nedsat arb. evne med tilskud 64 18 19 101 87 12 1 100 Har ansat ledige med tilskud 32 34 35 101 48 85 17 100 Har begge grupper 96 4 0 100 76 18 6 100 Har ingen ansat med tilskud 28 30 42 100 42 30 29 101 Alle 30 29 40 99 51 28 21 100 1) Virksomhederne blev stillet følgende spørgsmål: ΑHvis vi ser bort fra dem, jeg lige har spurgt om (med løntilskud, handicappede og sociale kapitler), vil De så sige, at én eller flere medarbejdere på virksomheden i praksis har et skånejob?. 12
Litteratur: Steen Bengtsson (1997) Handicap og funktionshæmning i halvfemserne. Socialforskningsinstituttet: 97:1. København. 13