Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse

Nuuk, forår 2012 Resultater fra ICC Grønland & KNAPK spørgeskemaundersøgelse Baggrund for undersøgelsen Arktisk Råd arbejder med emner, som er relevante for både ICC Grønland og KNAPK. Især arbejdsgruppen AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) er vigtig, da de blandt andet undersøger forskellige forureningsstoffer i mennesker og dyr i Arktis. AMAP's ekspertgruppe HHAG (Human Health Assessment Group) har igangsat et risiko-kommunikationsprojekt, hvor de ønsker at afdække den manglende viden om hvordan risikoen ved forureningsstoffer i traditionel kost kommunikeres videre til befolkningen i Arktis. Ekspertgruppen er for tiden ved at lave en rapport, som samler op på den nuværende viden om Kviksølv og Persistente Organiske Forbindelser (POP, svært nedbrydelige stoffer såsom DDT, PCB og dioxin). ICC Grønland modtog en henvendelse fra ICC Canada, som bad om hjælp til at indsamle information om Grønland til rapporten. ICC Grønland og KNAPK ønskede at bidrage med input til denne rapport, fordi organisationerne var specielt interesserede i at få et øjebliksbillede af befolkningens viden og opfattelse af forureningsstoffer i den traditionelle kost. Med en kort tidshorisont blev der i fællesskab lavet en spørgeskemaundersøgelse, som er baseret på ICC Canadas spørgsmål. Spørgeskemaet blev oversat til dansk og grønlandsk, og sendt ud på e-mail gennem begge organisationers netværk den 20. februar med svarfrist den 29. februar 2012. Den blev også lagt ud på ICC Grønlands hjemmeside og facebook side, og desuden sendt til medierne sammen med en pressemeddelelse. Sermitsiaq hjalp med at lave en online version af spørgeskemaet. Desuden tog medierne emnet op i national og lokal TV, radio og netaviser, hvilket har bidraget til de mange indkomne svar. Trods den korte tidsfrist på 8 dage har ICC Grønland og KNAPK modtaget 67 svar på spørgeskemaundersøgelsen, heraf 9 på mail, 1 på fax og 57 udfyldt over nettet. Flere af spørgsmålene er formuleret sådan at folk kan give deres frie besvarelse. Dette giver et mere kvalitativt indblik i folks meninger, men gør det samtidigt sværere at kvantificere resultaterne. Derfor er svarene blevet opsummeret i mere generelle betragtninger. Herunder følger en kort gennemgang af resultaterne. 1

Spørgsmål 1: Hvilken by/bygd bor du i? 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1 1 1 Nanortalik Kangerlussuaq Ittoqqortoormiit 4 1 43 2 1 Nuussuaq Nuuk Narsaq 5 1 4 Saqqaq Qaqortoq Kangersuatsiaq 2 1 Uummannaq Sisimiut Ikke oplyst Aasiaat Figur 1: Fordeling af antal deltagere efter by/bygd. Otte byer og fire bygder er repræsenteret i undersøgelsen, hvilket også dækker alle fire kommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq. Figur 1 viser at den største andel af deltagerne befinder sig i hovedstaden Nuuk. Til sammenligning viser tabel 1 det aktuelle antal af indbyggere i de repræsenterede byer og bygder. Figur 2 viser et kort over byerne, men ikke bygderne. Tabel 1: Navn på by/bygd repræsenteret i undersøgelsen og deres indbyggerantal per 1. januar 2012 (alfabetisk rækkefølge). Der var totalt 56.749 indbyggere i Grønland per 1. januar 2012 (Kilde: Grønlands Statistik www.stat.gl). By/bygd Antal indbyggere (2012) Aasiaat 3.146 Ittoqqortoormiit 464 Kangerlussuaq 513 Kangersuatsiaq 185 Nanortalik 1.404 Narsaq 1.581 Nuuk 16.181 Nuussuaq 198 Qaqortoq 3.297 Saqqaq 177 Sisimiut 5.571 Uummannaq 1.280 2

Figur 2: Et kort over Grønland, som viser placeringen af byer, men ikke bygder (Kilde: Greenland Today www.greenlandtoday.com). Spørgsmål 2: Hvad er dit køn? (mand/kvinde) 55% 45% Kvinde Mand Figur 3: Fordeling af deltagere i procent efter køn. Resultaterne i figur 3 viser at kvinder og mænd er nogenlunde ligeligt repræsenteret i undersøgelsen, dog med en mindre overvægt (5%) af kvinder. Denne overvægt er omvendt i forhold til landsgennemsnittet. Ud af de totale 56.749 antal indbyggere i Grønland er 30.041 (53%) af dem mænd og 26.708 (47%) af dem kvinder (per 1. januar 2012 i følge Grønlands Statistik, www.stat.gl). Det vil sige at flere kvinder end mænd svarer på spørgeskemaundersøgelsen, selv ved sammenligning med landsgennemsnittet. 3

Spørgsmål 3: Hvad er din alder? (i aldersgrupper 0-19, 20-29, 30-39, 40,49, 50-59, 60-69, 70-79, 80-89, >90) >90 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 0-19 0 0 0 1 5 6 15 18 22 0 5 10 15 20 25 Figur 4: Fordeling af antal deltagere ud fra aldersgruppe. Resultaterne i figur 4 viser at størstedelen af deltagerne i undersøgelsen er mellem 30 og 59 år, med den største gruppe på 50-59 år og den næststørste på 30-39 år. Den nationale aldersfordeling kan ses i tabel 2, og viser at den største aldersgruppe er på 0-19 år, efterfulgt af 40-49 år. Det vil sige at sammenlignet med landsgennemsnittet er der færre unge og ældre, som svarer på spørgeskemaundersøgelsen. Tabel 2: Demografisk fordeling af aldersgrupper i Grønland ud af det totale antal på 56.749 indbyggere per 1. januar 2012 (Kilde: Grønlands Statistik www.stat.gl). Aldersgruppe 0-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 >90 Antal indbyggere (2012) 16.894 8.764 6.923 9.818 7.914 4.182 1.782 452 20 Spørgsmål 4: Er du bekendt med arbejdsgruppen AMAP, og hvilken information AMAP udsender (inden du modtog baggrundsinformationen i denne undersøgelse)? 16% Ja Nej 84% Figur 4: Fordeling af deltagere i procent om hvorvidt de er bekendt med arbejdsgruppen AMAP og den information de udsender. Som det kan ses i figur 4 er det kun 16% af deltagerne i undersøgelsen, som i forvejen er bekendt med AMAP og arbejdsgruppens relaterede arbejde. De fleste af disser er fra Nuuk, selvom 4

der også er enkelte fra andre byer, dog ingen bygder. Nogle af deltagerne har indikeret at de er bekendte med AMAP på grund af deres arbejdsplads, mens andre har indikeret at de interesserer sig for emnet og selv har søgt efter information og nyheder. Spørgsmål 5: Mener du at information om forureningsstoffer i den traditionelle kost bliver kommunikeret ordentligt ud? Føler du dig informeret om emnet? Besvarelserne kan samles i disse overordnede punkter: En mindre gruppe føler sig informeret om emnet nogle fordi de har fået informationen kommunikeret direkte til dem, andre fordi de selv har søgt information om emnet aktivt. Næsten alle som er informeret, følger dog at kommunikationen om emnet ikke er helt tilstrækkeligt, og kan forbedres. En større gruppe har ikke modtaget nogen form for kommunikation fra nogen steder, og føler sig derfor ikke informeret. Mange har hørt en smule løst om emnet fra forskellige sider, men har svært ved at gengive detaljer eller kilder. Nogle angiver at de er ligeglade med emnet. Andre er aldrig er blevet konfronteret med emnet før. Spørgsmål 6: Hvis der bliver informeret om forureningsstoffer, hvordan bliver det så gjort? Er der et eksisterende system for at sprede denne slags information? Følgende informationskanaler bliver nævnt af en eller flere: Grønlands Ernæringsråd; herunder deres folder om traditionel kost, samt vejledning til gravide og nybagte mødre når de er i kontakt med det offentlige sundhedsvæsen. Det er dog ikke alle befolkningsgrupper der nås med de nuværende initiativer, og der er grupper der sjældent eller aldrig kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Grønlandske medier; herunder Tv, aviser, radio, online nyhedssider. Uddannelsesinstitutioner; herunder folkeskoler og gymnasier. Hjemmesider; herunder AMAP og DCE (Tidligere DMU). Spørgsmål 7: Hvad mener du er den bedste måde at sprede information ud til befolkningen? Der er adskillige forslag til måder at sprede information til befolkningen på: At bruge kontakten med det offentlige sundhedsvæsen til at sprede information ud til flere grupper af befolkningen, ikke kun gravide og nybagte mødre. Det svære er at nå de grupper som sjældent kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. At øge den grundlæggende viden og bevidsthed om forureningsstoffer gennem undervisning og gode undervisningsmaterialer tilpasset forskellige niveauer. Man kan begynde med overordnet undervisning allerede i folkeskolen for at nå bredere ud. Undervisningen kan uddybes i et tema i eksempelvis gymnasier og aftenskoler. Flere forslag handler om at gøre bedre brug af de grønlandske medier. Nyheder i lokale og nationale medier som Tv, aviser, radio og online nyhedssider er fint. Men man kan også skabe relevante Tv- og radioprogrammer med emnet som tema. Disse kan også være 5

tilgængelige på internettet bagefter. Nyhederne bør have en mere lokal/personlig vinkel for at gøre det relevant for folks hverdag og på den måde fange deres opmærksomhed. Men informationen skal samtidig være klar og tydelig for at undgå misforståelser og skræmmekampagne-effekt. Tulugaq kampagnen fra 2002-2004 bliver nævnt et par gange som en succesfuld model. Den handlede om bæredygtig brug af de levende ressourcer, med 10 Tv-programmer, 10 radioprogrammer, 18 Tv spots, 10 foldere, 4 plakater, en hjemmeside, og møder med alle kommuner. Kampagner bør dog genopfriskes med nogen tids mellemrum, for at holde folks hukommelse ved lige. Der efterlyses et enkelt samlet overblik over hvor befolkningen kan finde allerede eksisterende information med links til relevante hjemmesider. Gerne en portal som holdes opdateret. Information på eksisterende hjemmesider kan også gøres lettere tilgængeligt. Der nævnes bl.a. hjemmesiden for sundhedsportalen, DCE (tidligere DMU), AMAP, Miljøministeriet, Selvstyret og ICC Grønland. Sociale medier bliver også nævnt som en måde til at sprede information og skabe opmærksomhed. Mange unge benytter sig af internettet, og her kan man dele lettilgængelig information og bruge videoklips og andre muligheder som internettet byder på. Andre elektroniske medier som mailinglister med letforståelige nyhedsbreve og PDF-filer med information nævnes. Af trykt materiale foreslås temaer i magasiner, blade og lokale/nationale aviser, samt foldere og plakater. Disse materialer kan omdeles til enkelte husstande, arbejdspladser, skoler og offentlige institutioner, samt ved det lokale brædt i hver by. Der er et par ønsker om at få nogle lette tommelfingerregler, der fortæller om hvem der kan spise hvad, hvor meget og hvor tit man cirka kan spise af hver slags fødevare osv. Eventuelt i form af en slags kostpyramide. Det foreslås at forskere gør mere ud af at formidle deres viden til den lokale befolkning. Når de har lavet undersøgelser i bestemte områder, på dele af befolkningen eller på dyr, så må de dele deres viden på en relevant måde. F.eks. gennem foredrag ligesom Mød din forsker, hvor de fortæller om resultater og fakta og svarer på spørgsmål. Der er også et forslag om at sætte fokus på emnet i det årlige initiativ Gør Maj Sund. Der er i forvejen flere arrangementer og initiativer til at sætte fokus på sundhed, kost og motion. Information om risikoen for forureningsstoffer i den traditionelle kost kan sagtens blive videregivet her, samtidigt med at der informeres om de sundere alternativer blandt de traditionelle fødevarer. Spørgsmål 8: Når resultater fra undersøgelser bliver modtaget af befolkningen, er rapporterne så forståelige? Er de brugbare? Meningerne er varierede, og kan sammenfattes i følgende punkter: Få deltagere har prøvet at læse en rapport med resultater fra videnskabelige undersøgelser 6

De færreste ved hvor de skal finde rapporterne, hvornår de bliver tilgængelige, og hvordan rapporterne skal læses og forstås Mange mener at rapporter generelt bruger for teknisk og akademisk sprog, og derfor er svære at forstå for den brede befolkning Nogle mener at det er kedeligt og uinteressant at læse rapporter De få som har læst og kan forstå rapporter om emnet, mener at resultaterne er brugbare til en vis grad, men mener også at der er plads til forbedringer i forhold til den brede forståelse De allerfleste vil foretrække at få en opsummering af konklusionerne med de vigtigste punkter i et letforståeligt sprog, så folk ikke overvældes af for meget information på én gang Samtidigt bør den udvalgte information kunne relateres til folks daglige liv for at fange interessen Flere efterlyser en god journalistisk tilgang, dog uden at gøre informationen for populistisk Spørgsmål 9: Ændrer du din fangststrategi eller din kost på baggrund af rapporter om forureningsstoffer? Svarene viser et bredt spektrum af deltagernes adfærd omkring fangststrategi og kost. Af dem som ændrer adfærd er der følgende grupper: Nogle angiver at de helt sikkert har ændret adfærd med fangststrategi og kostvaner for at undgå risikoen fra forureningsstoffer Andre indikerer at det kommer an på informationen, fødevaren og hvordan det stemmer overens med deres egne overbevisninger Nogle vil kun ændre deres adfærd delvist, afhængigt af hvor meget de kan lide fødevaren Af dem som ikke ændrer adfærd er der følgende grupper: Der er dem som holder fast i at den traditionelle kost er den sundeste der findes Andre mener at der også er en mulig risiko fra tilsætningsstoffer i importerede fødevarer, hvilket for dem vejer tungere end den mulige risiko fra forureningsstoffer Nogle nævner at risikoen sætter tanker i gang, men at det ikke er nok til at få dem til at ændre adfærd Et par stykker nævner at det ikke er relevant for dem, enten fordi de ikke spiser traditionel kost, ikke spiser det så tit, eller i forvejen foretrækker fødevarer med mindre risiko Spørgsmål 10: Er det blevet observeret om niveauet af forureningsstoffer i mennesker er faldet på grund af kommunikation om risiko for forureningsstoffer? Dette er et af ICC Canadas spørgsmål, og er mere målrettet beslutningstagere, forskere, sundhedspersonale og lignende med større indsigt i emnet. Spørgsmålet har ikke været relevant for deltagerne i denne undersøgelse. Spørgsmål 11: Har du andre kommentarer eller tanker du gerne vil dele om dette emne? Spørgsmålet inviterer til uddybende kommentarer, hvilket flere deltagere har gjort brug af. Flere kommenterer på opbygningen af spørgeskemaet. Nogle mener at spørgsmålene er lidt mærkelige eller ikke er så relevante for dem. Andre foreslår at der i stedet for fri besvarelse bør være forskellige svarmuligheder som 7

deltagerne kan vælge i mellem. Det vil også gøre det hurtigere og lettere at deltage, og samtidigt gøre det muligt at kvantificere spørgsmålene. En anden foreslår telefoninterviews udført af et firma, som en måde at nå flere folk på kysten på. Der er også blevet foreslået at inddrage professionelle formidlere når undersøgelser skal uddybes. Derudover er der kommet flere kommentarer til meget forskellige problemstillinger: Generelt har deltagerne udtrykt stor interesse for emnet, og et ønske om at få mere information som er let at forstå, så de har et bedre grundlag til at tage beslutninger selv. Mange nævner de positive helbredseffekter af traditionel kost. Og flere ønsker at vide mere om forholdet mellem de positive og mulige negative effekter af traditionel kost, og hvordan de skal afbalancere dem mod hinanden. Nogle forslår en let oversigt, der viser hvor meget man nogenlunde kan spise af hver fødevare for at holde sig under grænseværdierne for de forskellige forureningsstoffer. Andre ønsker at fremhæve de sundere alternativer blandt de traditionelle fødevarer, således at hver gang én risikofyldt fødevare nævnes, så nævnes mindst ti sunde alternativer. Der er også efterspørgsel efter at vide mere om vitamin- og mineralindholdet i traditionelle fødevarer, og hvordan disse påvirker forureningsstoffer. En person nævner at den psykologiske påvirkning af amning på børns mentale udvikling er så vigtig, at man er nødt til at tage det i betragtning trods risikoen for overførsel af forureningsstoffer gennem brystmælken. Flere deltagere er bekymrede for at samle blåmuslinger i visse områder, for eksempel nær miner, og ønsker at vide mere om hvilke områder som er forurenede. Der er også nogle få, som har udtrykt skepsis og frygt for om denne undersøgelse er en form for skræmmekampagne, dog uden at sige hvorfor det skulle være i KNAPK's og ICC Grønlands interesse. Nogle ønsker at Selvstyret skal komme med mere konkrete initiativer for at nedbringe udledningen af forureningsstoffer, både lokalt og globalt. Blandt andet ved at øge presset på at få andre lande til at tage ansvar og mindske deres udledning af forureningsstoffer. Nogle kommentarer har ikke direkte noget med emnet for undersøgelsen at gøre, men er stadig interessante: Et par stykker gør opmærksom på den mulige risiko ved importerede madvarer, på baggrund af de mulige negative effekter af tilsætningsstoffer såsom hormoner, medicinrester og konserveringsmidler. En person ønsker mere fokus på effekterne af laktoseintolerance i befolkningen. Der er også nogle som ønsker bedre mærkning af grønlandske fødevarer, så man kan se mere præcist hvor de enkelte fødevarer kommer fra. Diskussion Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på spørgsmål fra ICC Canada, som tilsvarende har været anvendt til interviews blandt Inuit i Canada. Hensigten var at få en umiddelbar og kvalitativ fornemmelse af hvordan befolkningens nuværende viden og holdning er til forureningsstoffer i traditionel kost. Trods den korte tid til planlægning og svarfrist til denne undersøgelse i Grønland, så har udbyttet været brugbart. Det var forventet at de fleste besvarelser ville komme fra deltagere bosiddende i Nuuk. Men det var 8

tankevækkende at der var en mindre overvægt af kvinder, og at der var så få unge og ældre blandt deltagerne. Det kunne være interessant at se på hvor stor en rolle adgangen, prisen og brugen af internettet spiller i forhold til den geografiske og kønsmæssige fordeling af deltagerne. Det er vigtigt at få et repræsentativt antal deltagere med en så god geografisk og aldersmæssig spredning som muligt. Muligvis kunne vi have annonceret bedre lokalt, målrettet oplysningerne mere, sat mere tid af til besvarelser og udvælge fokusgrupper for at opnå bedre resultater. Trods dette giver undersøgelsen dog et brugbart fingerpeg om øjebliksbilledet. Overordnet peger undersøgelsen på at information om risikoen for forureningsstoffer i den traditionelle kost åbenbart ikke bliver kommunikeret ud i tilstrækkelig grad til befolkningen, og at den kommunikation som trods alt når ud til befolkningen klart kan forbedres og gøres lettere forståelig. Kun en mindre del af befolkningen føler sig informeret om emnet, mens størstedelen slet ikke føler sig informeret. En del har kun hørt en smule om det, og der kan derfor let opstå misforståelser og myter. Deltagerne i undersøgelsen har generelt udtrykt en stor interesse og bekymring for emnet, og ønsker at vide mere om det i et sprog, som de kan forstå og relatere til i deres dagligdag. Nuværende retningslinjer Grønlands Ernæringsråd udgav i 2007 en informationsfolder om traditionel kost og forureningsstoffer. Den opsummerer de positive og negative helbredseffekter af fødevarerne og giver deres anbefalinger i denne sammenhæng. Folderen ligger også på hjemmesiden for Grønlands sundhedsportal. ICC Grønland og KNAPK henviser til deres anbefalinger, som er følgende: Spis fortsat grønlandsk mad Spis ofte fisk Udnyt bær og grøntsager Spis varieret, skift mellem kød fra forskellige dyr, specielt landpattedyr Bliv ved med at amme spædbørn i mindst 6 måneder Gravide og ammende kan fortsat spise varieret grønlandsk mad, men skal være tilbageholdende med specielt isbjørn, tandhvaler, søfugle og ældre sæler, disse fødeemner kan for eksempel erstattes med fisk og landpattedyr Børn og unge anbefales at følge de samme råd som til gravide Følg de 10 kostråd Konklusion Dette øjebliksbillede vil indgå i HHAG s rapport og udgøre en basis for overvejelser om hvordan kommunikationen kan forbedres. ICC Grønland og KNAPK vil gerne understrege at denne spørgeskemaundersøgelse på ingen måde har været ment som en skræmmekampagne. Vi har blot ønsket at få et øjebliksbillede af den nuværende viden og holdning blandt befolkningen, hvilket vi også har opnået. ICC Grønland og KNAPK takker for de mange besvarelser, og denne rapport vil være at finde på hjemmesiden www.inuit.org Med venlig hilsen Parnuna Egede Miljørådgiver Inuit Circumpolar Council Grønland Aksel Blytmann Konsulent KNAPK 9

Mere information DCE (det tidligere DMU) - Nationalt Center for Miljø og Energi har udgivet bogen Miljøgifte i Grønland på dansk i 2007. Den er også udgivet i et mere læsevenligt hæfte både på grønlandsk og dansk, og kan hentes elektronisk på Miljøministeriets hjemmeside: http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/internationalt/arktis/miljoegifte_i_arktis/sundhed sskadelige_virkninger/ Arktisk Råds arbejdsgruppe AMAP: http://www.amap.no/ Udregn dit eget indtag af miljøgifte gennem din kost på hjemmesiden for DCE (tidligere DMU): http://www2.dmu.dk/arcticenvironment/contaminants/environtox/mainpage.aspx Filmen Silent Snow om forurening i Arktis: http://www.silentsnow.org/ Grønlands sundhedsportal: http://www.peqqik.gl/ I Nunavik og Nunavut i Canada er der blevet udstedt følgende anbefalinger om traditionel kost: Den 5. oktober 2011 anbefalede sundhedsstyrelsen i Nunavik at Nunavimmiut, især gravide kvinder og dem i fødedygtig alder, skulle spise flere omega-3 fedtsyrer fra fisk og fedt i traditionelle fangstdyr. De anbefalede også at gravide kvinder og dem i fødedygtig alder skulle nedsætte deres indtag af kød fra hvidhval på grund af forhøjede kviksølv-værdier. Desuden anbefalede de at forbuddet mod blyhagl skulle fastholdes: http://www.rrsss17.gouv.qc.ca/index.php?option=com_content&view=article&id=191&ite mid=139&lang=en Den 28. juni 2012 sendte sundhedsstyrelsen i Nunavut anbefalinger ud til Nunavummiut om at sundhedsfordelene ved at spise traditionel kost var større end de negative konsekvenser af forureningsstoffer. Dog anbefalede de at gravide kvinder og dem i fødedygtig alder skulle undgå at spise lever fra ringsæl på grund af forhøjede kviksølv-værdier, og at de i stedet kunne spise kød fra ringsæl som et sundt alternativ: http://www.news.gov.nu.ca/2012/june/jun28.pdf 10