Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Disposition Svinekøds klimapåvirkning og foderets andel Klimapåvirkning fra dyrkning af foderafgrøder Hvad bidrager mest til afgrøders klimapåvirkning? Forskellige foderblandingers klimapåvirkning Hvordan kan foderets klimapåvirkning reduceres?
Klimapåvirkning Klimapåvirkning = drivhuseffekt Udtrykkes i CO 2 -ækvivalenter (CO 2 e) 3 vigtige drivhusgasser: Lattergas (N 2 O) 296 x CO 2 Metan (CH 4 ) 23 x CO 2 Kuldioxid (CO 2 ) Klimapåvirkning er beregnet efter LCA-principper Hjælpestoffers klimapåvirkning er medregnet Forskelligt fra det nationale klimaregnskab
Svinekøds klimapåvirkning Foderets andel af klimapåvirkningen International sammenligning
Klimapåvirkning for svinekød ab slagteri Danmark Foder 61-66% 3,5 kg CO 2 e pr. kg kød Tyskland 3,7 kg CO 2 e pr. kg kød England 3,5 kg CO 2 e pr. kg kød Holland 3,6 kg CO 2 e pr. kg kød Kilde: Carbon footprints of conventional and organic pork, 2010
Dansk analyse af klimapåvirkning ved svineproduktion 55% I alt 3,6 kg CO 2 e pr. kg kød 26% 11% 4% 5% -5% 1% DJF Animal Science No. 82, 2007
Klimapåvirkning, % Fordeling af klimapåvirkning på 120 drivhusgasser 100 80 60 40 20 24 % 28 % 48 % Kuldioxid Metan Lattergas 0 Efter SIK rapport 793, 2009
kg CO 2 e/kg kød 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Udvikling i klimapåvirkning ved svineproduktion i DK 1995 2005 2015 Biogas Efter DJF Animal Science No. 82, 2007
Konventionel kontra økologisk svinekød Danmark Tyskland England Økologisk Konventionel Holland Kilde: Carbon footprints of conventional and organic pork, 2010
Konventionel kontra økologisk svinekød Klimapåvirkningen fra økologisk foder er lavere end fra konventionel Højere foderforbrug i økologisk svineproduktion (20-30% mere foder pr. kg produceret) Søer på græs og lavere N-udnyttelse Kilde: Carbon footprints of conventional and organic pork, 2010
Klimapåvirkning fra dyrkning af foderafgrøder til svin i Danmark
Klimapåvirkning fra dansk producerede foderafgrøder til svin (JB 6), g CO 2 e Gødn. Udbytte FEsv Klimapåvirkning kg N/ha kg/ha pr. kg CO 2 e/ kg CO 2 e/fesv Vårbyg 114 5700 1,03 480 460 Vinterbyg 152 7200 1,03 460 450 Havre 87 5600 0,87 390 450 Vinterhvede 161 8000 1,16 440 380 Vinterrug 125 7500 1,10 400 360 Kernemajs* 139 8000 1,22 400 330 *) Dyrket på egnede arealer og vådkonserveret Egne beregninger
g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning fra dansk producerede afgrøder til svinefoder, g CO 2 e pr. FEsv 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0-28% Egne beregninger
Klimapåvirkning fra dansk producerede proteinafgrøder (JB 6), g CO 2 e pr. kg Gødning Udbytte Klimapåvirkning kg N/ha kg/ha g CO 2 e/kg Markært 0 4500 200 Vinterraps 183 3600 770 Rapsolie 1260 Rapskage 420 Sojaskrå (Argentina) 746 Egne beregninger
Hvad bidrager mest til foderafgrøders klimapåvirkning i Danmark?
kg CO2-eq pr. ha Klimapåvirkning ved dyrkning af vinterhvede i DK (JB 6), kg CO 2 e pr. ha 4.000 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0-500 Lattergas Hjælpestoffer Kulstof i jord I alt 0-500 Egne beregninger
kg CO2-eq pr. ha Klimapåvirkning fra hjælpestoffer ved dyrkning af vinterhvede, kg CO 2 e pr. ha 2.000 2.000 1.800 1.800 1.600 1.600 1.400 1.400 1.200 1.200 1.000 1.000 800 800 600 600 400 400 200 200 0 0 Egne beregninger
g CO 2 e pr. kg Udbyttet afgørende for klimapåvirkningen 550 500 pr. kg kerne, g CO 2 e pr. kg 450 400 350 300 50 60 70 80 90 100 Hkg pr. ha Egne beregninger
Når kvælstofgødning betyder så meget for klimapåvirkningen, skal vi så ikke bare nedsætte gødningsforbruget?
hkg pr. ha Udbytter i landsforsøg med stigende mængde N til vårbyg 2009, hkg pr. ha 70 60 50 40 30 Kerne Halm 20 10 0 0 N 40 N 80 N 120 N 160 N 200 N Kvælstof i gødning Egne beregninger
kg CO2-eq pr. ha Klimapåvirkning i landsforsøg med stigende mængde N til vårbyg, kg CO 2 e/ha 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 CO2 fra jord Lattergas Hjælpestoffer 1.000 0 0 N 40 N 80 N 120 N 160 N 200 N Kvælstof i gødning Egne beregninger
kg CO2-eq pr. kg Klimaeffektivitet i landsforsøg med stigende mængde N til vårbyg, kg CO 2 e/ha 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 CO2 fra jord Lattergas Hjælpestoffer 0,2 0,1 0,0 0 N 40 N 80 N 120 N 160 N 200 N Kvælstof i gødning Egne beregninger
Klimapåvirkning fra foderblandinger til slagtesvin
5 foderblandinger til slagtesvin Råvarer, pct. Sojaskrå/ korn Hvede 07-09 59,3 Vårbyg 07-09 20,0 Vådkonserveret majs (basis 15 pct.) Havre Afskallet sojaskrå 17,7 Rapskage 9 pct. Markærter Vegetabilsk fedt Min.-vit.-blanding 3,0 Raps 10% Havre 10% Majs 40% Ærter 20% 54,1 69,2 17,3 44,3 20,0 20,0 20,0 10,0 40,0 12,7 17,8 19,7 12,4 10,0 20,0 0,2 0,3 3,0 3,0 3,0 3,0 Videncenter for svineproduktion
g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning for 5 foderblandinger til slagtesvin, g CO 2 e/fesv - afgrøder på JB 6 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0-12% Egne beregninger
g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning ved dyrkning af afgrøder til svinefoder afhængig af jordtype, g CO 2 e/fesv 800 700 600 500 400 300 200 100 0 JB 6 JB 1+3 vandet Egne beregninger
g CO 2 e pr. FEsv Klimapåvirkning for 2 foderblandinger til slagtesvin, g CO 2 e/fesv - afgrøder på JB 1+3 v. 700 600 500 400 300 200 100-8% 0 Sojaskrå/korn Kernemajs 40% Egne beregninger
Hvordan kan klimapåvirkningen fra svinefoder reduceres? Højere fodereffektivitet (mindre foderforbrug) Højere udbytter i foderafgrøder uden ekstra N Kernemajs i stedet for vårbyg især på sandjord med mildt klima Hvis kernemajs giver et højt og stabilt udbytte Markært/hestebønne i stedet for sojaskrå Hvis der kan opnås stabile og rentable udbytter