Emner til HA bachelorprojekter 2008

Studienævn for Erhvervsøkonomi, Odense Emner til HA bachelorprojekter 2008 A. Finansiering... side 2 B. Regnskab... side 5 C. Marketing... side 6 D. Organisation og ledelse... side 10 E. Optimering og logistik... side 12 Side 1

A. FINANSIERING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Claus Munk, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: cmu@sam.sdu.dk A 1. Sammensætning af efficiente aktieporteføljer Hvad er det teoretiske fundament for Markowitz porteføljevalgsmodel? Der ønskes en udledning af den efficiente rand samt en beskrivelse af, hvordan investorer med forskellige nyttefunktioner vælger deres optimale portefølje på den efficiente rand. Kræver kendskab til lineær algebra, hvorfor det anbefales HA-studerende at have fulgt Matematik 2. Litteratur: Huang, C. og R.H. Litzenberger. (1988). Foundations for Financial Economics, North- Holland, kapitel 3. A 2. Den forbrugsbaserede CAPM (Capital Asset Pricing Model) Når individer og husholdninger investerer i finansielle aktiver er det primært for at flytte forbrugsmuligheder enten fra nogle tidspunkter til andre (f.eks. opsparing til pension) eller fra nogle økonomiske scenarier til andre (f.eks. ved at investere i aktiver, der giver høje afkast, netop i situationer hvor husholdningens lønindkomst er lav). Efterspørgslen efter finansielle aktiver hænger dermed sammen med husholdningernes forbrugsønsker, hvilket giver en sammenhæng mellem priserne på de finansielle aktiver og husholdningernes forbrug den såkaldte forbrugsbaserede CAPM. Der ønskes foretaget en udledning af den forbrugsbaserede CAPM, en diskussion af dens evne til at beskrive den faktiske udvikling i aktiepriser og aggregeret forbrug, samt en sammenligning mellem den forbrugsbaserede CAPM og den klassiske CAPM. Litteratur: Cochrane, J. (2005). Asset Pricing. Princeton University Press. Dele af kapitel 1 og 21. Munk, C. (2005). Asset pricing modeller. Kapitel 2 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. A 3. Strategiske optioner Hvordan benyttes optionsteorien fra de finansielle markeder til vurdering af virksomhedens mulige realinvesteringers fordelagtighed, og hvad er metodens begrænsninger? Man kan f.eks. tage udgangspunkt i problemet vedrørende værdiansættelse af en oliereserve i undergrunden. Litteratur: Paddock, J.L., D.R.Siegel og J.L. Smith. (1993). Valuing Offshore Oil Properties with Option Pricing Models, i The New Corporate Finance: Where Theory Meets Practice, ed. D.H. Chew Jr., McGraw-Hill. Dixit, A.K. og R.S. Pindyck (1994). Investment under Uncertainty, Princeton University Press, kap. 2. A 4. Prisfastsættelse af afledte aktiver i binomialmodellen Udvælg nogle afledte aktiver og beskriv deres prisfastsættelse og hegdestrategier i en binomialmodel. Sammenlign evt. forskellige varianter af binomialmodellen. Man kan alternativt overveje sammenhængen mellem binomialmodellen og Black-Scholes model. Litteratur: Cox, J.C., Ross, S.A. og Rubinstein, M. (1979). Option Pricing: A Simplified Approach. Journal of Financial Economics 7, 229-263. Leisen, D. og Reimer, M (1996). Binomial Models for Option Valuation - Examining and Improving Convergence, Applied Mathematical Finance 3, 319-346. Side 2

A 5. Simulering af hedgestrategier Hvor god er Black-Scholes-modellens delta-hedging? I den virkelige verden kan man ikke handle kontinuert og uden transaktionsomkostninger, som det antages i Black-Scholes-modellen. Med baggrund i observerede aktie- og optionspriser kan man for realistiske parametre simulere effektiviteten af forskellige hedgestrategier. Litteratur: John C. Hull. (2006). Options, Futures, and other Derivatives, 6th edition, Prentice Hall, kapitel 15. A 6. Langsigtede investeringer Hvor meget bør en privat investor spare op til sin pension? Hvordan skal opsparingen investeres i forskellige finansielle aktiver? Hvordan afhænger svarene på de foregående spørgsmål af investorens risikovillighed, alder, lønindkomst m.m.? Litteratur: Munk, C. og C. Sørensen (2001). Skal investorer med lang investeringshorisont have større aktieandel? Finans/invest 7, 10-17. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2006). Livsindkomsttankegangen vinder frem. Finans/invest 6, 2-3. Møller, M., C. Sørensen og J.P. Nielsen (2006). Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver tror eller mere indviklet end lærebogen tilsiger? Finans/invest 8, 4-8. Grosen, A. og P.H. Nielsen (2007). Human kapital en overset post på den privatøkonomiske balance. Finans/invest 2, 2-3. Larsen, A.L. (2007). Lønindkomstens betydning for porteføljevalget Er du en aktie eller en obligation? Finans/invest 2, 4-9. A 7. Medarbejderoptioner (executive stock options) Hvorfor tildeler mange virksomheder deres topledere calloptioner på virksomhedens aktier? Hvordan skal sådanne optioner værdiansættes? Hvordan påvirker sådanne optioner de beslutninger, lederne tager i virksomheden? Der ønskes en diskussion af disse spørgsmål suppleret med relevante taleksempler baseret på beregninger i binomialtræer. Litteratur: Kulatilaka, N. og A. J. Marcus (1994). Valuing Employee Stock Options, Financial Analysts Journal, Nov-Dec, 46-56. Hall, B. J. og K. J. Murphy (2002). Stock Options for Undiversified Executives, Journal of Accounting and Economics 33, 3-42. Flor, C. R. og C. Munk (2003). Værdiansættelse af optioner i aflønningskontrakter, finans/invest 4, 22-32. Flor, C. R. og H. Frimor (2005). Incitamenter og aktiebaseret aflønning. Kapitel 11 i bogen Udviklingslinier i finansiering redigeret af M. Christensen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. A 8. Finansielle vanskeligheder, virksomhedsgæld og efficienstab Hvordan kan en virksomheds finansielle vanskeligheder påvirke aktionærernes investeringsvalg og derved medføre efficienstab? Hvordan afhænger størrelsen af disse tab af virksomhedens muligheder for at genforhandle sin gæld? Litteratur: Myers, S. (1977). Determinants of Corporate Borrowing, Journal of Financial Economics 9, 147-176. Gertner R. og D. Scharfstein (1991). A Theory of Workouts and the Effects of Reorganization Law, Journal of Finance 46, 1189-1222. Leland, H. (1998). Agency Costs, Risk Management, and Capital Structure, Journal of Finance 53, 1213-1243. Side 3

A 9. Værdifastsættelse og udformning af gældskontrakter Hvad er værdien af en virksomheds gæld, hvis aktionærerne (ledelsen) handler strategisk med henblik på at overføre værdi fra kreditorerne til dem selv, dvs. hvis aktionærerne aktivt bruger deres konkurstrussel til at få kreditorerne til at acceptere midlertidige nedsatte ydelser på gælden? Litteratur: Anderson, R. og S. Sundaresan. (1996). Design and Valuation of Debt Contracts, Review of Financial Studies 9(1), 37-68. Mella-Barral, P. og W. Perraudin (1997). Strategic Debt Service, Journal of Finance 52, 531-556. A 10. Signalværdien af finansielle beslutninger Hvordan kan en virksomheds finansielle beslutninger afsløre dele af ledelsens insiderviden til aktiemarkedet? Belys f.eks. hvorledes en iværksætter kan signallere kvaliteten af iværksætterens projekt til det finansielle marked i forbindelse med finansiering af projektet. Litteratur: Leland, H.E. og D.H. Pyle. (1977). Informational asymmetries, Financial Structure, and Financial Intermediation, Journal of Finance 32, 371-387. Myers S.C. og N.S. Majluf. (1984). Corporate Financing and Investment Decisions when Firms have Information that Investors do not have, Journal of Financial Econonmics 13, 187-221. Christensen, P.O. og G.A. Feltham (2003). Economics of Accounting, Volume 1, Kluwer. kap. 13. Side 4

B. REGNSKAB Ved spørgsmål til emnerne kontakt John Christensen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: jcn@sam.sdu.dk B 1. Transfereringspriser Mange virksomheder anvender interne afregningspriser, når produkter overgår fra en enhed til en anden. Lav en analyse af hensigtsmæssigheden af forskellige metoder til fastsættelse af transfereringsprisen. Relater til formål og omstændigheder. B 2. Revision af virksomhedens regnskab Der ønskes en redegørelse for og diskussion af formålene med revision af virksomhedens regnskab samt en beskrivelse af de metoder, som en revisor kan bringe i anvendelse ved sin undersøgelse. B 3. Shareholder value modeller og værdiansættelse Der ønskes en redegørelse for og diskussion af nogle af de modeller der foreslås anvendt til styring af virksomhedens indsats for skabelse af shareholder value. B 4. Ansvarlighedsprincippet I regnskabsvæsen er det en hovedsætning, at "en leder skal kun holdes ansvarlig for det, han kan kontrollere". Lav en analyse af, hvordan dette bør fortolkes. B 5. Aktivitetsbaseret omkostningsregnskab (ABC) Beskriv metoden ved aktivitetsbaseret omkostningsregnskab, samt forskelle og ligheder med andre systemer. Redegør for muligheder og vanskeligheder ved at anvende et sådant system. B 6. Anvendelse af regnskaber til præstationsvurdering Mange lønsystemer indeholder elementer, der afhænger af medarbejderens (lederens) præstation. Denne måles ofte ved hjælp af regnskabsdata. Lav en analyse af udformningen af sådanne aflønningssystemer enten analytisk eller ved at undersøge nogle eksisterende aflønningsformer. B 7. Regulering af regnskabsaflæggelse Der ønskes en redegørelse for og diskussion af nogle af de væsentligste argumenter for og imod regulering af virksomheders regnskabsaflæggelse. Redegørelsen og diskussionen ønskes relateret til den regulering af regnskabsaflæggelse som findes i Danmark. B 8. Værdiansættelse af anlægsaktiver i virksomheders eksterne regnskab Redegør for og diskuter forskellige metoder til værdiansættelse af en virksomheds anlægsaktiver. Diskuter metodernes betydning i relation til såvel balancen som resultatopgørelsen. B 9. Indtægtskriterier i virksomheders eksterne regnskab Der ønskes en redegørelse for og diskussion af de væsentligste indtægtskriterier, som kan anvendes ved opgørelsen af en virksomheds overskud for en given periode. B 10. Aktiebaseret aflønning Der ønskes en redegørelse for hvilke incitamenter disse kan skabe samt en diskussion af hensigtsmæssigheden af sådanne instrumenter i ledelsesaflønning. Side 5

C. MARKETING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Jan Møller Jensen, Institut for Marketing og Management, e-mail: jmj@sam.sdu.dk Nedenstående er et forslag til emner dit bachelorprojekt kan tage udgangspunkt i. Ud fra den overordnede ramme i forslaget skal der udarbejdes en problemformulering og afgrænsning. Denne kan f.eks. indeholde en afgrænsning i forhold til: Produkttype, marked, virksomhedstype eller i forhold til et teoretisk udgangspunkt. Der kan også ske en afgrænsning til en enkelt virksomhed, men kun efter aftale med vejlederen! Udformningen af problemformulering og afgrænsning skal ske i samarbejde med vejlederen og godkendes af denne. Emnet må ikke være sammenfaldende med seminaropgaven fra 5. semester. C 1. Markedsføringsplanlægningsprocessen At kunne udarbejde og gennemføre effektive markedsføringsplaner er forventningen og kravet til alle markedsførere. Hvordan forøger virksomheden effekten af sin markedsføring. Her kan arbejdes med at gennemgå markedsføringsplanlægningsprocessen på et taktisk/operationelt niveau for en konkret virksomhed med en aktuel markeds-udfordring, men emnet kan også angribes ud fra en strategisk synsvinkel, hvor der lægges vægt på, hvordan virksomheden opbygger sin marketing-funktion og tilrettelægger sine marketing-aktiviteter, så de bidrager til virksomhedens samlede værdiskabelse. Opgaven kan afgrænses enten til konsumentvare-markedet eller det industrielle marked. C 2. Markedsføring for iværksætter-virksomheder Flere og flere danskere starter egne små virksomheder. Det har skabt en udfordring og et potentiale for de virksomheder, der udfører marketing-arbejde på konsulent-basis.. Med udgangspunkt i de særegne karakteristika for iværksætter-virksomheder kan der arbejdes med iværksætteren som kunde, segment eller marked set fra en marketing- eller virksomhedskonsulents side. Hvad kan iværksætterne selv og hvad kan de ikke selv? Hvordan angribes dette segment, der lever og ånder for deres virksomhed? Hvad kræver iværksætteren og hvilket afledt forretningspotentiale er der af det stigende antal iværksætter-virksomheder? Og hvordan håndteres relationen til iværksætteren over tid efterhånden, som virksomheden udvikler sig og måske bliver mere kompleks. C 3. Kanalstrategi og interorganisatorisk ledelse At kunne strukturere værdikæde-aktiviteterne effektivt og efficient er vejen til konkurrencemæssige fordele. Men sjældent er det en enkelt virksomhed, der alene og uafhængigt kan træffe beslutningen om, hvordan der skal skabes værdi for kunden. Afhængighed af andre virksomheder er afgørende for kanalstrategiske overvejelser herunder, hvordan der i sidste ende leveres værdi til kunderne. Der kan arbejdes med kanalstrategi set fra den enkelte virksomhed i værdikædens synspunkt eller der kan arbejdes med kanalstrategi Side 6

C 4. Internationalisering Danske virksomheder bliver stadigt mere internationale. Hvilke konsekvenser får det for deres markedsføring og strategi og hvilke krav stilles der til virksomhederne?, kan være et emne for en opgave. En anden mulighed er at se på de virksomheder, der er født internationale de såkaldte Born Global virksomheder. Man kan også skrive om, hvordan virksomheder kommer ind på et nyt marked hvilke strategier der skal anvendes International Market Entry. Et andet muligt emne er outsourcing hvilken betydning har det for danske virksomheder, at de kan lægge en del af deres produktion ud og hvilke problemer kan de stå overfor? C 5. E-handel Handel via Internettet eller lukkede portaler har efterhånden fået en stor betydning for mange virksomheder. En opgave kan være at analysere de forskellige strategier indenfor e-handel og se på, hvordan forskellige typer af virksomheder har løst denne opgave. En anden mulighed er at gå i en enkelt eller få virksomheders løsninger indenfor e-handel og se på, hvad der skal til for at få succes. En tredje mulighed er at se på, hvilke motivationer og/eller barrierer forbrugerne oplever i forbindelse med køb på Internettet. C 6. Det industrielle Marked En meget stor del af de danske virksomheder arbejder primært med at sælge produkter og services til andre virksomheder. Her kan man arbejde med f.eks., hvordan markedsføringen af denne type af kunder kan tilrettelægges. Eller man kan arbejde med segmentering af kunder på det industrielle marked. Ofte vil man på dette marked bruge mange ressourcer på opbygning af relationer og netværk til kunder og leverandører en opgave vil kunne være at se på, hvordan virksomhederne arbejder med disse relationer og netværk (f.eks. også i forhold til Customer Relationship Management ). Det vil også være en mulighed at arbejde med branding på det industrielle marked. Opgaven kan afgrænses til en bestemt type af virksomhed/kunder eller til evt. kun én virksomhed. C 7. Kommunikation Hvordan kan en virksomhed styre sin kommunikation både i forhold til eksterne relationer som kunder og partnere og internt i forhold til f.eks. de ansatte? Der kan arbejdes med forskellige modeller til formulering af kommunikationsstrategier eller med konkrete eksempler på udarbejdelse af kommunikation. C 8. Forbrugeradfærd og segmentering Der kan f.eks. arbejdes med, hvordan man generelt eller specifikt for en bestemt produkttype kan segmentere de private forbrugere. Herunder kan også inddrages forskellige modeller og teorier omkring segmentering. C 9. Forbrugeradfærd på markeder, som er hurtigt skiftende Der kan arbejdes med en analyse af, hvordan man markedsfører produkter/services som er meget hurtigt skiftende (mode, trends, osv.). Herunder kan f.eks. inddrages modeller som PLC kurven. C.10. Forbrugeradfærd og segmentering Med udgangspunkt i segmenteringsteorien arbejdes i dybden med et enkelt segment på forbrugermarkedet som f.eks. ældresegmentet, ungdomssegmentet eller tweens dem der ikke er blevet teenagere endnu. C 11. Forbrugeradfærd branding Man arbejder med branding både i forhold til produkter og som corporate branding. Side 7

C 12. Forbrugeradfærd oplevelsesøkonomi Der arbejdes med en redegørelse for og analyse af markedsføring af oplevelsesprodukter. C 13. Forbrugeradfærd og loyalitet Med udgangspunkt i en grundig redegørelse for loyalitetsbegrebet eksemplificeres og diskuteres den praktiske anvendelse af begrebet indenfor forskellige markeder. C 14. Integreret kommunikation Integreret kommunikation handler om at sammentænke - og evt. strukturelt sammenlægge kommunikation, marketing og pr. m.m. Formålet er at få den interne og den eksterne kommunikation til at hænge sammen, og at få virksomheden til at tale med én stemme på tværs af kanaler og målgrupper. Emnet kan f.eks. rumme en analyse af konsistensen i en virksomheds forskellige kommunikative artikulationer, eller en undersøgelse af hvorledes virksomheder organiserer sig i bestræbelsen på at virkeliggøre integrationsidealet i praksis. C 15. Viral markedsføring Et stigende antal virksomheder forsøger at skabe markedskommunikation f.eks. i form af sjove eller småfrække filmklip eller billeder der er så fængende, at kunder og forbrugere selv frivilligt opsøger og sender dem videre til andre via internettet eller mobiltelefonen. Det handler om at gøre sine kunder til talerør eller måske ligefrem omvandrende reklamesøjler for brandet eller produktet. Som modtagere af markedskommunikation er vi på en helt anden måde end tidligere blevet en integreret del af markedsføringen. Fænomenet kaldes viral markedsføring. Viral markedsføring er word-of-mouth i en digitaliseret form og kendetegnet ved en mulig eksponentiel vækst i antallet af modtagere (og videreformidlere). Emnet lægger bl.a. op til en analyse af fordele og ulemper og muligheder og begrænsninger ved denne form for markedskommunikation. Ydermere kan man, hvis man har kreative evner, skitsere et bud på en mulig viral kampagne. C 16. Markedskommunikation og ideen om WEB 2.0 WEB 2.0 er internettets overgang til ægte interaktivitet og bruger-til-bruger kommunikation, og denne overgang forestiller mange sig som et uomgængeligt faktum, en nødvendig og god udvikling, men også som en vigtig udfordring af den traditionelle markedskommunikations logik. Der kan skrives flere projekter med udgangspunkt i denne logik, men det skal absolut ske med kritisk sans og stor reflexivitet. For eksempel: C 17. Blogging Blogging er nok det mest kendte udtryk for WEB 2.0 og nu noget store virksomheder (som f.eks. Arla) anvender som element i deres kommunikations strategi, men hvilken status har disse semiprivate dagbøger internt? Hvad kan man egentlig skrive og hvem gider egentlig at læse dem? Hvad er forskellen til klassisk PR? Find evt. selv et interessant spørgsmål om blogging/ PR /Corporate communication etc.man kan afgrænse projektet til at lave en intern undersøgelse af en virksomheds brug af blogging, eller man kan lave en undersøgelse af eksterne læseres oplevelser gennem en websurvey eller en mere kvalitativ undersøgelse med eller uden brug af internettet (hvis man altså kan finde nogen). Side 8

C 18. Internet communities Om 15 minutter er vi alle berømte (Andy Warhol s sene udgave af sit mantra). Grupper på nettet hvor brugerne (re)presenterer sig selv og møder ligesindede er blevet en vigtig virtuel markedsplads for langt mere end ideer. Eksempler er MySpace.com, YouTube.com, Arto.dk. Alle tre udnyttes ofte af unge musikere der vil i kontakt med et publikum, men også klassiske markedsførere af FMCG produkter bruge disse steder, f.eks. Sprite har sponsoreret en MySpace hjemmeside hos en person der var vild med sodvandet og kaldte sig selv Sprite. Flere interessante spørgsmål kan stilles i forbindelse med dette emne: Hvordan oplever brugerne disse kontakter i deres fællesskaber, som kommunikation fra ligesindede eller som markedsføring? Hvad er holdningen til blandingen af interesser? Hvad er der at hente her som ikke kan opnås bedre andre steder for en markedsfører/virksomhed? Kvalitativ eller kvantitativ empiri kan anvendes i forhold til den endelige problemstilling. Lidt nem litteratur om emner relateret til web 2.0: http://en.wikipedia.org/wiki/web_2 http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12269 http://www.firstmonday.org/issues/issue6_2/odlyzko/index.html C 19. Markedskommunikation og tweens Tween-begrebet dækker over opdyrkelsen af 8-12 årige børn som legitime mål for markedskommunikation. Disse børn forudsættes ofte at være en global homogen kultur med stærk sans for nye medier. Man kan vælge forskellige vinkler på dette fænomen, men for eksempel: Tweens som stakeholders Nogen virksomheder har besluttet at se på tweens som vigtige nøglepersoner når en families adfærd skal påvirkes, ikke blot som plagekraft/pester power af slik eller morgenmad, men for eksempel for miljørigtig brugeradfærd i forbindelse med vand og el. Mindre politisk korrekt er også markedet for ferierejser et marked hvor børn er en vigtig faktor i familiens beslutningsprocesser. Her kan projektet tage udgangspunkt i en bestemt kampagne som ser ud til at rette sig mod tweens og undersøge afsenders strategiske og etiske overvejelser og/eller undersøge tweens oplevelser af kampagnen. Tweens forbrug som vicarious consumption Tweens betragtes normalt som selvstændige forbrugere i deres egen ret og med egne penge, men i realiteten er de næsten 100% økonomisk afhængige af deres forældre. I hvor høj grad er tweens forbrug at betragte som forældrenes forbrug gennem stedfortræder (forstået som forbrug der drives af forældrenes trang til selvrealisering). Kvalitativt projekt, evt. med andre elementer. Litteratur: Martin Lindstrøm: BRANDchild. (Læs med kritisk distance!) Andersen, L.P. Rasmussen, J. & Tufte, B. Har du en tween derhjemme? kan hentes på: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=12304 Side 9

D. ORGANISATION OG LEDELSE Ved spørgsmål til emnerne kontakt Bo Eriksen, Institut for Marketing og Management, e-mail: bo@sam.sdu.dk eller Hans Eibe Sørensen, Institut for Marketing og Management, e-mail: hes@sam.sdu.dk Udformningen af den endelige problemformulering og afgrænsning skal ske i samarbejde med vejlederen og godkendes af denne. Emnet må ikke være sammenfaldende med seminaropgaven fra 5. semester. D 1. Det kundeorienterede firma (Hans Eibe Sørensen) Mange virksomheder siger, at de sætter kunden i centrum. Hvordan kan en virksomhed designe strukturer og processer, der gør den mere kundeorienteret? Diskuter fordele og ulemper ved denne organisering. D 2. Organisering af multinationale organisationer (Bo Eriksen) Mange større virksomheder har valgt at etablere sig med aktiviteter i flere forskellige lande. Når virksomheden har etableret datterselskaber i flere lande kan organisering blive vanskeliggjort af forhold som store fysiske afstande samt institutionelle og kulturelle forskelle imellem forskellige lande. Hvilke forhold skal den internationale virksomhed tage højde for, når den vælger sin struktur og hvordan sikrer man sig den bedste koordinering af aktiviteter på tværs af landegrænser? D 3. Internationalisering gennem joint ventures og strategiske alliancer I (Bo Eriksen) Samarbejde mellem virksomheder i form af joint-ventures og strategiske alliancer bliver mere udbredt blandt internationale virksomheder. Imidlertid er der en række problemer ved etablering og organisering af sådanne samarbejder. Hvornår bør en virksomhed vælge at bruge en samarbejdsaftale (joint-ventures og strategiske alliancer) som led i sin internationaliseringsstrategi? Hvad taler for? Hvad taler imod? D 4. Internationalisering gennem joint ventures og strategiske alliancer II (Bo Eriksen) Samarbejde mellem virksomheder i form af joint-ventures og strategiske alliancer bliver mere udbredt blandt internationale virksomheder. Imidlertid er der en række problemer ved etablering og organisering af sådanne samarbejder. Hvilke risici og problemer er til stede i et internationalt samarbejde og hvordan styrer man det? D 5. Strategisk planlægning (Bo Eriksen) Strategisk planlægning er betegnelsen for en samling metoder og processer, der anvendes til at sikre sammenhæng mellem virksomhedens interne ressourcer og de eksterne muligheder. Hvordan kan strategisk planlægning bidrage til at skabe bedre resultater og hvilke problemer er der forbundet med strategisk planlægning. D 6. Forretningsudvikling og virksomhedsetablering (Hans Eibe Sørensen) En meget stor andel af nystiftede virksomheder overlever ikke de første vanskelige år. (Omkring 80% af alle virksomheder er forsvundet 5 år efter deres etablering.) Hvilke forhold er bestemmende for, om en iværksættervirksomhed er i stand til at overleve og skabe vækst? Side 10

D 7. Venture kapital. (Hans Eibe Sørensen) Effektive kapitalmarkeder en generelt en vigtig bestanddel i skabelse af velstand og vækst. For iværksættervirksomheder kan eksistensen af et veludviklet venture kapital marked være afgørende for, om virksomheden er i stand til at etablere sig og overleve. Diskuter hvilken rolle venture kapital virksomheder kan spille i nyetablere virksomheder og fordele og ulemper ved forskellige tilgange til drift af venture kapital. D 8. Viden som konkurrencefordel (Bo Eriksen) Viden bliver ofte betegnet som virksomhedens vigtigste ressource. Diskuter under hvilke betingelser, virksomhedens viden kan udgøre grundlaget for vedvarende konkurrencefordele og hvilke ledelsesproblemer, der opstår med et fokus på at udvikle og udnytte virksomhedens viden. Side 11

E. OPTIMERING OG LOGISTIK Ved spørgsmål til emnerne kontakt Ole B. Olesen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, e-mail: ole@sam.sdu.dk E 1. Pull versus Push hvad er Lean Manufacturing? Fordelene ved Lean Manufacturing fremhæves i mange sammenhænge, men der er ofte forskellige forklaringer på, hvad der nærmere karakteriserer Lean. I nogle sammenhænge fremstilles Lean som Make to Order, mens andre fremhæver pull-produktion som det afgørende karakteristika. Dette bachelorprojektemne lægger op til en diskussion og afklaring af, hvad der egentlig karakteriserer Lean. Projektet kan trækkes i flere forskellige retninger. Man kan f.eks. sætte fokus på pull-produktions-design som Kanban-systemet, oprindeligt anvendt i The Toyota Production Model eller det nyere begreb CONWIP-styring. Sammenhæng mellem throughput og variabilitet er et andet vigtigt område. Man kan også vælge at sætte fokus på den del af en Leanimplementering, som benævnes Value Stream Mapping, og som handler om at identificere ubalancer i et produktions-design (se f.eks. bogen Learning to See.. ). Endelig kan man vælge at lægge vægt på simulering, idet mange af aspekterne ved Lean lader sig afprøve i simple simulerings-modeller. Vi råder over et simuleringsværktøj ARENA, som er relativt let at anvende, idet modeller formuleres ved hjælp af opstilling af og sammenhæftning af grafiske moduler, præcis som i opstillingen af et flowchart. Litteratur: Fisher, Marshall L. 1997. What Is the Right Supply Chain for Your Product? Harvard Business Review. 75 (2/4), p. 105-116 W. J. Hopp: Supply Chain Science (2003), free download W. J. Hopp and M-. L. Spearman: To Pull or Not to Pull: What is the Question. In Manufacturing and Service Operations Management Vol. 6, no 2. 2004, pp. 133-148. M. Rother and J. Shook: Learning to See: Value Stream Mapping to create value and eliminate muda. E 2. Simulering af TWI s produktionsproces af traktor komponenter før og efter en Lean implementering. I bogen Learning to See: Value Stream Mapping to create value and eliminate muda gennemgåes og illustreres Value Stream Mapping, som er en vigtig del af en Lean implemetering. Specielt indeholder bogen en række oplysninger fra en case, der omhandler TWI s produktionsproces af traktor komponenter. Dette bachelorprojektemne lægger op til at der skal foretages en nærmere analyse af hvor hensigtsmæssigt denne produktion er organiseret (udnyttelsesgrad, throughput, cycle-tid, Work in Progress ophobninger etc.). Den beskrevne produktionsprocess skal endvidere analyseres ved hjælp af simulering, og effekten af forskellige ændringer i produktionsdesignet skal afprøves. Vi råder over et simuleringsværktøj ARENA, som er relativt let at anvende, idet modeller formuleres ved hjælp af opstilling af og sammenhæftning af grafiske moduler, præcis som i opstillingen af et flowchart. Forskellige forslag til en Lean-implentering skal diskuteres og analyseres ud fra hvordan produktionensprocessen opfører sig i simuleringer. Mere teoretiske aspekter af hvad der karakteriserer Lean kan tillige inddrages i projektet. Litteratur: Fisher, Marshall L. 1997. What Is the Right Supply Chain for Your Product? Harvard Business Review. 75 (2/4), p. 105-116 W. J. Hopp: Supply Chain Science (2003), free download W. J. Hopp and M-. L. Spearman: To Pull or Not to Pull: What is the Question. In Manufacturing and Service Operations Management Vol. 6, no 2. 2004, pp. 133-148. M. Rother and J. Shook: Learning to See: Value Stream Mapping to create value and eliminate muda. Side 12

E 3. Aggregeret Planlægning. Når en virksomhed opstiller en aggregeret plan forsøger man bl.a. at få et overordnet overblik over den det fremtidige behov for arbejdskraft i de næste 4-12 måneder baseret på forecasts af en samlet efterspørgsel efter virksomhedens produkter. Planen specificerer endvidere sammenhængen mellem nødvendige lageropbygninger gennem perioden og omfanget af eventuel subcontracting. Der er muligheder for at forfølge forskellige strategier i udformningen af en optimal plan. Der knytter sig endvidere specielle problemer til hvordan man vælger at implemetere en aggregeret plan i en specifikation af egentlige produktionsplaner (hvornår produceres hvad og i hvilke sekvenser). Litteraur: C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 12. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 8-9. E 4. Aggregeret Planlægning for en mindre produktionsvirksomhed. Der ønskes udarbejdet forskellige forslag til en aggregeret plan for de næste 12 måneder baseret på historiske data vedrørende efterspørgsel og tekniske forhold vedr. produktionen. Data foreligger disaggregeret på 27 varenumre, som skal aggregeres til et standard produkt (top-down analyse). Det gennemsnitlige arbejdskraftforbrug for hvert varenummer foreligger. Virksomhedens produkter er kendetegnet ved at have begrænset holdbarhed (fødevarer), så lageromkostningerne skal modelleres noget utraditionelt. Endvidere er virksomheden lokaliseret i et område, hvor det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men virksomheden råder p.t. over en veluddannet arbejdsstyrke af en vis størrelse. Litteraur: C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 12. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 8-9. E 5. Optimal lagerstyring Emnet er relativt bredt og man kan bruge modeller og metoder fra produktion, planlægning og marketing. En mulighed er at arbejde med dynamiske, deterministiske lagerstyringsproblemer. En anden mulighed er at se på stokastiske, statiske lagerproblemer. En tredje mulighed er at se på varianter af EOQ formlen. Endelig kan man også vælge at se på, hvad en optimal lagerstyring er for hele eller dele af den supply chain, som virksomheden/organisationen er en del af. Det er også muligt at anvende software til disse analyser ved f.eks. at anvende Excel/VBA, Arena eller andet software. Litteraur: C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 13. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 10. E 6. Material Requirement Planning I MRP ser man på værktøjer, som en virksomhed kan anvende, til at planlægge produktionen, når produktionsprocessen er afhængig af leverancer fra Supply Chain partnere. Disse leverancer skal bestilles så de ankommer til netop det tidspunkt, hvor delen indgår i produktionsprocessen. Litteraur: C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 14. Side 13

E 7. Forecast Hver eneste dag beskæftiger virksomheder sig med at foretage beslutninger om fremtidige tiltag uden at de eksakt ved hvad fremtiden egentlig bringer. For eksempel, bestilles varer hjem til lageret uden at virksomheden præcist ved hvor stor den fremtidige efterspørgsel vil være. Ligeledes foretages investeringer uden virksomhederne præcist hvad den resulterende profit vil kunne blive. Der er mange måder at forecaste fremtiden på. Nogle firmaer anvender subjektive processer, som erfaringer og intuition, og andre anvender mere kvantitative forecast tilgange. Til disse metoder hører blandt andet glidende gennemsnitsmodeller, trend projections og regression for bare at nævne nogle få. Det er selvfølgelig muligt at anvende IT til at lave disse estimationer. Litteraur: C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 9. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 7. John E. Hanke and D. W. Wichern Business Forecasting (2005) E 8. Forecast af efterspørgslen efter produkter fra en mindre produtkionsvirksomhed. Der foreligger dag-til-dag efterspørgselsdata for 3 år disaggregeret på 27 varenumre. Der ønskes en forecast-analyse baseret på de første 2 år og valideret på data fra det 3. år. Efterspørgselstallene er influeret af sæsonvariationer og kampagnetilbud. Der ønskes både en forecastanalyse på de enkelte varenumre men også på aggregerede produkter. Der foreligger infomation om, hvilke varenumre der dækker over produkter med en høj grad af mulig substitution. Data stammer fra en merc-hovedopgave, så der er mulighed for at performance af den bedste forecast-model kan vurderes op mod den i hovedopgaven valgte forecast-model. Data ligger i form af et Excel ark, så der er mulighed for at anvende IT til disse estimationer. Litteraur: C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 9. Chopra and Meindl: Supply Chain Management. Strategy, Planning and Operation, kapitel 7. John E. Hanke and D. W. Wichern Business Forecasting (2005) E 9. Projektplanlægning I mange virksomheder optager igangværende projekter hovedparten af virksomhedens ressourcer. Det er derfor vigtigt at virksomheden har kontrol med disse projekter, både hvad tid angår og med hensyn til de ressourcer som projekterne trækker på. Der er mange løsningsmetodikker til hvordan en virksomhed kan kontrollere sine projekter - nogle anvender matematiske formuleringer, og andre er mere algoritmeorienterede. Litteraur: C. C. Bozarth og R. B. Handfield: "Introduction to Operations and Supply Chain Management", (2005), kapitel 5. A. Shtub, J. F. Bard and S. Globerson: Project Managemetn: Processes, Methodologies and Economics. (2005) E 10. Facility Layout Facility Layout drejer sig bl.a. om hvorledes indretningen af en butik eller produktionshal vil kunne optimeres. I mange varehuse er der f.eks. rift om de gode hyldepladser som kunderne ser. Ligeledes er det vigtigt for produktionsvirksomheden at få indrettet sin produktionshal således at f.eks. transporttiden imellem produktionsstederne er mindst mulig. I dette emne er der mulighed for at arbejde videre med Jensens Add-Inn er eller måske endda lave sine helt egne løsningsrutiner Side 14

E 11. Capacity Management Dette emne ser på de problemer, som en virksomhed står over for, når efterspørgslen efter dens produkt/ydelse er højere end forventet. Her beskæftiger man sig bl.a. om evaluering af kapacitetsalternativer, samt generelt at afdække hvilke tiltag, som vil kunne forøge virksomhedens såkaldte throughput. Der kan inddrages en diskussion af fordele og ulemper ved en klassiske infleksibel batch produktion med store mellemlagre versus et mere lean design med en fleksibel teknologi. Litteraur: Fisher, Marshall L. 1997. What Is the Right Supply Chain for Your Product? Harvard Business Review. 75 (2/4), p. 105-116 E 12. Supply chain management Emnet er bredt og der kan der bruges modeller og metoder fra planlægningsmetoder, produktion og lager samt marketing. Det kan være nyttigt at tage udgangspunkt i et specifikt problem. Eksempelvis kan man undersøge, hvordan information og beslutningstagen i en distributionskanal kan koordineres, så at de enkelte beslutningstagere handler på en optimal måde, set ud fra kædens synspunkt. E 13. Et nyt produkts indtrængning på et marked Man kan bruge modeller og metoder fra planlægning, økonometri og marketing. Der findes en række matematisk-statistiske modeller, der har til formål at beskrive, hvordan et nyt produkt/service udbredes på et marked. Typisk forsøger man at beskrive og forstå udviklingen i det akkumulerede salg. Man kan også have det formål at planlægge markedsføringsaktiviteterne (optimalt) for det nye produkt. E 14. Ruteplanlægningsmodeller Ruteplanlægningsproblemet består i, at et antal kunder skal betjenes fra et depot. Hver kunde har en kendt efterspørgsel. Denne efterspørgsel skal dækkes af en leverance fra depotet. Det sker ved, at der fra depotet sendes varer med køretøjer til kunderne. Hvert køretøj har en begrænset kapacitet. Problemet består nu i at betjene kunderne og samtidig minimere de samlede transportomkostninger. Dette problem kan formuleres og løses som et matematisk optimeringsproblem. Der ønskes udarbejdet en oversigt over og en sammenligning af modeller til løsning af et eller flere af denne type problemer. Modellerne kan implementeres i GAMS/VBA; men der er også mulighed for at lave et rent metodisk projekt inden for emneområdet. E 15. Produktivitetsmåling Et pengeinstitut overvejer en omfordeling af ressourcer, f.eks. bemanding mellem sine filialer. Derfor ønskes en indikation af, om en given filial p.t. er tildelt for mange eller for få ressourcer i forhold til indtjening og leveret mængde ydelser. Det spørgsmål kan besvares ved udarbejdelse af en produktivitetsanalyse. Der foreligger flere metoder til produktivitets-analyse. DEA-metoden er baseret på anvendelse af lineær programmering. Emnet sigter imod anvendelse af DEA til produktivitetsevaluering baseret på real-life datasæt. De praktiske anvendelser kan f.eks. baseres på datasæt fra bibliotekssektoren, politikredse, falckstationer, statsamter, men det er muligt for den enkelte selv at vælge sit analyseområde. Side 15

E 16. Benchmarking af danske folkeskoler Hvilke folkeskoler/privatskoler klarer sig bedst i den meget omdiskuterede OECD PISA undersøgelse af skoleelevers præstationer? I dette emne ønskes en analyse af dette problemfelt med udgangspunkt i de danske PISA-data. Et udgangspunkt for en sådan analyse kunne være en estimation af skolernes produktionsfunktion baseret på lineær programmering med ressourceforbrug som input og antal underviste elever og deres præstationer i diverse PISA-tests som output. Man kunne også formulere en statistisk model med fokus på sammenhængen mellem de forbrugte ressourcer og antal elever og deres præstationer. Datasæt dækkende den danske skolesektor er til rådighed og inkluderer diverse baggrundsdata for eleverne i form af data på forældrebaggrund. E 17. Traveling Salesman Problemet En sælger står i sin hjemby og skal næste dag besøge en bestemt mængde af sine kunder. Sælgerens problem består i at tilrettelægge en sammenhængende rute af kortest mulig længde, så samtlige kunder besøges præcis en gang på ruten. Problemet er et klassisk kombinatorisk optimeringsproblem. Man kan f.eks. forestille sig, at 20 kunder skal besøges. Der er 20 muligheder for valg af den første kunde på ruten, 19 for den anden o.s.v. Det betyder, at den korteste rute blandt 20*19*...*1 skal identificeres. Det kan selvfølgelig ske ved at opregne længderne for samtlige mulige ture, men deres antal er meget stort. Alternativt kan problemet formuleres som et binært optimeringsproblem og løses v.h.a. f.eks. Branch & Bound. Opgaven består i at forklare et antal matematiske formuleringer af problemet og implementere en eller flere af disse. Der er mulighed for at arbejde på praktiske datasæt, f.eks. ved at lade kunderne bo i forskellige byer. E 18. Metaheuristikker til løsning af kombinatoriske optimeringsproblemer En række logistiske problemer, f.eks. indenfor området rutelægning, kan løses ved matematisk modellering, typisk i form af bygning af en binær optimeringsmodel, som efterfølgende løses f.eks. ved brug af Branch & Bound algoritmen. Men der er udviklet nye metoder til løsning af disse problemer, som har vist sig meget effektive i praksis, f.eks. Simuleret Annealing og Tabu Search. Simuleret Annealing og Tabu Search resulterer ikke nødvendigvis i bestemmelse af en optimal løsning for det foreliggende problem, men typisk i en god løsning. Der ønskes givet en præsentation af en af disse metoder og dens anvendelse til løsning af f.eks. den nævnte type problemer. E 19. Planlægning af postruter Posten i Odense uddeles hver dag af et antal postbude, der hver især dækker et fast distrikt. En postrute er en specifikation af, i hvilken rækkefølge de enkelte veje i distriktet betjenes. Det er muligt at fastlægge ruten, så den samlede vejlængde, som budet tilbagelægger, bliver så kort som mulig. Dette kan formuleres som en matematisk optimeringsmodel. Der ønskes givet en oversigt over metoder og modeller til løsning af denne type problemer. Der er mulighed for at arbejde på et mindre datasæt, men også for at lave et rent teoretisk seminar indenfor emneområdet. E 20. Lokalisering af en virksomhed En virksomhed producerer til en nogenlunde fast kundekreds. Virksomheden er p.t. placeret f. eks. i trekantsområdet, men man har konstateret, at man gennem de senere år har fået flere og flere kunder bosiddende på Sjælland. Det betyder, at en stadig større del af produktionen skal transporteres fra Jylland til Sjælland, hvilket indebærer ganske store transportomkostninger. Virksomheden overvejer derfor p.t., om den skal flytte til en anden placering. Problemer af den type kan løses ved brug af optimeringsmetoder. Projektet indebærer en præsentation af nogle af disse metoder og en implementering af en eller flere af disse i f.eks. Excel/VBA eller andet software. Side 16