Katalog over læreprocesser Til brug i førstehjælpsundervisningen 2016 Et metodekatalog til gennemførelse af læreprocesser i førstehjælpsundervisningen, udarbejdet efter inspiration fra Uddannelsesudvalget under Dansk Førstehjælpsråd.
Forord Læreproceskataloget er blevet til på baggrund af et initiativ fra Uddannelsesudvalget under Dansk Førstehjælpsråd i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplanen for vedligeholdelsesuddannelsen af instruktører i perioden fra 2010 til 2014. Det er op til de enkelte medlemmer af Dansk Førstehjælpsråd at udgive og supplere læreproceskataloget. Denne udgave fra 2016 er Beredskabsforbundets udgave, som indeholder læreprocesser, formuleret af uddannelsesudvalget under DFR, og læreprocesser, knyttet til materiale eller ideer fra beredskabsforbundets Uddannelsescenter. Om kompetencer og læreprocesser En kompetence er evnen til at handle i en konkret situation, og er et samspil mellem viden, holdning og færdigheder. En kompetence er resultatet af læring. Førstehjælpsundervisningens grundsten er at bibringe deltagerne i et førstehjælpskursus kompetence til at yde førstehjælp. Det indebærer, at en deltager på et førstehjælpskursus efterfølgende ubetinget yder førstehjælp, når der opstår en situation, hvor der er behov for førstehjælp. Kompetencer opnås gennem læring. Man lærer ved at arbejde. Deltagerne i et førstehjælpskursus skal derfor arbejde sig til kompetence (kompetence fås ikke ved at lytte til et foredrag). Det grundlæggende princip for undervisning i førstehjælp er derfor, at instruktøren skal etablere forhold/faciliteter for deltagerne i et førstehjælpskursus, så de ved deres egen indsats gør erfaringer, der omsættes til læring/kompetence. Instruktøren ved tavlen (Power Point) er grundlæggende fortid. Metoden hedder foredrag, og den bliver ikke væsentligt forbedret ved at være dialogbaseret, fint illustreret, tilsat gode historier eller humor. Kravet er elevdeltagelse, primært via praksisnære øvelser, sekundært via anden elevaktivitet. Man kan sige, at der skal være mest øvelsesbaseret aktivitet, næstmest andre elevaktiverende aktiviteter og den nødvendige minimale teoriundervisning/foredrag. Foredragsformen er imidlertid ikke dømt ude. Der er informationer, der ikke kan gives på anden måde end via foredragsformen. Instruktøren skal blot vide og respektere, at deltagerne kun vil kunne modtage information via foredrag i nogle få minutter af gangen. Derefter mister de koncentrationen. Formålet med dette læreproceskatalog er at anvise metoder til at facilitere læring, og at inspirere instruktørerne til at omlægge undervisningen fra det traditionelle foredrag til noget helt andet, som bygger på praktisk træning i førstehjælp og på elevaktivering. Den tid, hvor en deltager i et førstehjælpskursus kunne sidde sig til et kursusbevis er forbi. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 1
Indhold i læreproceskataloget Læreprocesser formuleret af BFUC 4-trins metoden ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 3 3-trinsmetoden ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 4 1-1-2 opgaver ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 5 Praktiske opgaver (situationsøvelser)-------------------------------------------------------------------------------- 6 Opgavebytning i par ------------------------------------------------------------------------------------------------------ 7 Hvad ved du om (samtalekort)--------------------------------------------------------------------------------------- 8 Billedrefleksion------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 9 Cooperative Learning -------------------------------------------------------------------------------------------------- 10 Læreprocesser, formuleret af Uddannelsesudvalget under DFR Kender du en, der ---------------------------------------------------------------------------------------------------- 11 Rollelæsning-------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 12 Post it proces------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 13 Erfaringsudveksling i hjørner ----------------------------------------------------------------------------------------- 14 Huskeseddel-------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 15 Kompetence karrusel--------------------------------------------------------------------------------------------------- 16 Mødet på midten -------------------------------------------------------------------------------------------------------- 17 Refleksion i par ---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 18 Vælg fra viften------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 19 Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 2
4 trins metoden 4-trins metoden er foreskrevet af ERC til brug på ERC s BLS kurser, men anvendes også på kurser i Dansk Førstehjælpsråds regi. Der er tale om en pædagogisk model, som kombinerer deltagerens observationer med træning, og som har vist sig at give deltagerne en solid kompetence. At give deltagerne i et førstehjælpskursus en reel kompetence til at give basal genoplivning og anden førstehjælp i situationer, hvor det er nødvendigt. 1. Instruktøren viser førstehjælpen (f.eks. basal genoplivning) i naturligt tempo og uden kommentarer 2. Instruktøren viser førstehjælpen igen, men denne gang i langsomt tempo og med forklaringer på de enkelte dele af førstehjælpen. 3. Instruktøren udfører førstehjælpen igen, men denne gang ved, at deltagerne guider instruktøren. Det sker ved, at instruktøren stiller spørgsmål om, hvad der nu skal gøres, til deltagerne på skift. 4. Deltagerne træner på skift en af gangen førstehjælpen, mens de øvrige deltagere observerer og giver feedback. På ERC kurserne placeres 6 elever på hver deres stol i en halvcirkel rundt om genoplivningsdukken. God til læring af praktiske færdigheder, f.eks. basal genoplivning, stabilt sideleje og lignende. De enkelte deltageres fokus på udvalgte dele af opgaven kan stimuleres ved at uddele konkrete opgaver, f.eks. at tage tid på de 30 brystkompressioner (skal vare 15-18 sekunder), at følge med på lommekort/i bog for at sikre, at alle trin i BLS huskes. Dansk Førstehjælpsråd har besluttet, at der skal være en dukke for hver 4 deltagere, og 1 AED for hver 6 deltagere. Ved opdeling af klassen i 2 grupper kan det være en fordel at placere de to grupper i halvcirkler med ryggen mod hinanden, så deltagerne kun har fokus på egen gruppes genoplivningsdukke. Ved opdeling af klassen i 3 grupper kan det være en fordel at placere grupperne i hestesko, så instruktøren kan se alle 3 genoplivningsdukker fra en placering midt i klassen. Der er behov for grundig instruktion om trin 4, navnlig hvis der uddeles fokuspunkter i den enkelte gruppe. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 3
3 trins metoden 3-trins metoden nævnes i Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner, og har givet anledning til tvivl blandt instruktører, derfor følger her en kort beskrivelse. Metoden er den traditionelle: Vise forklare øve model, der traditionelt er blevet brugt til at indøve praktiske færdigheder som f.eks. håndtering/betjening af materiel. Den svarer til 4- trinsmetoden, men uden det trin, hvor deltagerne guider instruktøren. Via praktisk arbejde at give deltagerne i et førstehjælpskursus en reel kompetence til at give basal genoplivning og anden førstehjælp i situationer, hvor det er nødvendigt. Den traditionelle metode: 1. Instruktøren viser førstehjælpen eller materialet (f.eks. kølepose og støttebind). 2. Instruktøren forklarer (og viser i praksis) førstehjælpen eller brug af materialet. 3. Deltagerne træner sammen eller på skift en af gangen førstehjælpen/brugen af materiel. Tilpasset 4-trins metoden: 1. Instruktøren viser førstehjælpen (f.eks. brug af R-I-C-E princippet) i naturligt tempo og uden kommentarer. 2. Instruktøren viser førstehjælpen igen, men denne gang i langsomt tempo og med forklaringer på de enkelte dele af førstehjælpen. 3. Deltagerne træner på skift en af gangen førstehjælpen, mens de øvrige deltagere observerer og giver feedback. God til læring af praktiske færdigheder, hvor 4 trins metodens gentagelser virker uhensigtsmæssig, f.eks. stabilt sideleje, fremmedlegemer i halsen, forbindinger og lignende. Ved opdeling af klassen i grupper kan det være en fordel at etablere en selvkontrol, f.eks. ved at udpege observatører i grupperne, som giver feedback. For at sikre, at deltagerne udfører opgaven korrekt, kan det være en fordel at kræve, at resultatet vises for instruktøren, f.eks. forbindinger. 3 trins metoden indeholder som udgangspunkt ikke det element (fra 4 trins metoden), hvor deltagerne observerer andre deltageres arbejde, og lærer af det. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 4
1-1-2 opgaver Primært at træne alarmering, herunder at modtage den vejledning, som regionernes AMK vagtcentraler giver, sekundært at træne førstehjælp i praksis. Opgaverne giver en vis teoretisk viden og forståelse for vigtigheden af en korrekt alarmering. Hver 1-1-2 opgave består af 3 kort. Figurantkort, som indeholder en tegning af situationen og en instruks til figuranten om, hvordan han skal agere under øvelsen. Førstehjælperkort, som indeholder en tegning af situationen, og oplysning om, hvad førstehjælperne ville kunne se og opfatte i den faktiske situation. AMK-kort, som indeholder kriterier for at udsende en ambulance, supplerende spørgsmål, og den vejledning, som skal gives til førstehjælperne. 1. Deltagerne i kurset deles i dobbeltgrupper med 3-6 deltagere pr. gruppe. Et hold på 10 deltagere deles således i 2 grupper á 5 personer, mens et hold på 16 deltagere deles i 4 grupper á 4 personer. 2. Førstehjælpergruppen anbringes der, hvor den praktiske øvelse foregår (lokale, bil, udendørs areal). En fra gruppen skal være figurant, og på stedet skal være det materiale, der skal anvendes, f.eks. dukker med masker, forbindsstoffer og tæpper. Der udleveres figurantkort til figuranten og førstehjælperkort til den øvrige gruppe 3. AMK-gruppen anbringes i et andet lokale eller i så god afstand fra den første gruppe, at de to grupper ikke kan se og høre hinanden. Der udleveres AMK kort til gruppen. 4. Hver gruppe skal have en telefon. Deltagerne kan bedes om at stille en telefon til rådighed, eller instruktøren kan medbringe telefoner. 5. Øvelsen startes, og når tidspunktet for alarmering kommer, skal førstehjælpergruppen ringe til AMK gruppen, og anmelde ulykken/sygdommen, og følge de råd, AMK-gruppen giver. 6. AMK gruppen skal modtage anmeldelsen, vurdere om der skal sendes en ambulance, stille de nødvendige supplerende spørgsmål, og vejlede i henhold til teksten på opgavekortet. 7. Der evalueres i plenum. Hvor der gives mulighed for at gennemgå alarmeringen og den givne førstehjælp, vejledningen og den enkeltes oplevelse af øvelsen. Træning af alarmering med AMK vejledning Praktisk træning af førstehjælp med vejledning Kan anvendes i et klasselokale såvel som udendørs og i realistiske omgivelser Brug af mobiltelefoner: Instruktøren opfordres til at få deltagere til at stille telefoner til rådighed. Mange har et abonnement, som betyder at denne brug af telefonen ikke koster deltageren noget, men instruktøren skal være opmærksom på det økonomiske element. Instruktøren bør forberede sig på en række teoretiske spørgsmål i plenum, og bør have læst landsudgaven af Dansk Indeks for Akuthjælp, som kan findes på internet. Henvisninger Beredskabsforbundets materiale: 1-1-2 opgaver Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 5
Praktiske opgaver (situationsøvelser) At træne førstehjælp i praksis. Deltagerne i et førstehjælpskursus lærer ved at arbejde. Praktiske opgaver giver deltagerne mulighed for i praksis at udføre førstehjælp. De praktiske opgaver (situationsøvelser) kan anvendes på forskellig måde 8. Praktiske opgaver kan anvendes som demonstrationsøvelse ved, at instruktøren udpeger en tilskadekommen og en eller to førstehjælpere, som udfører øvelsen, mens de øvrige elever ser til og kommenterer. a. Instruktøren følger øvelsen og vejleder undervejs, sådan at deltagerne ikke har mulighed for at begå væsentlige fejl. b. Det kan være en fordel at strukturere de øvrige deltageres observationer ved at udlevere dem en instruktion om at følge og efterfølgende kommentere en bestemt del af øvelsen, typisk et af de 4 hovedpunkter. 9. Deltagerne kan deles i grupper á 3 personer, som i grupperne løser de praktiske opgaver. Samme opgave kan udleveres til alle gruppe, eller opgaverne kan anvendes som ringøvelse ved at f.eks. 5 opgavekort placeres 5 forskellige steder, hvorefter grupperne løser en opgave af gangen, og skifter opgave med uret. 10. Opgavekortene kan anvendes som inspiration til øvelser i naturlige omgivelser, evt. med sminkede ofre. God til praktisk træning af indlært stof Kan anvendes i et klasselokale såvel som udendørs og i realistiske omgivelser Kan og bør anvendes ved læring af alle praktiske færdigheder indenfor førstehjælp De 4 færdselsrelaterede opgaver (nr. 29-32) med samme tegning kan anvendes enkeltvis, men kan også afvikles samtidig som ringøvelse, hvor op til 4 grupper arbejder samtidig. Anvendes praktiske opgaver som demonstrationsøvelse, er der kun 2-3 aktive deltagere, mens resten er observatører Instruktion i opgavernes opbygning er nødvendig (Instruktion til den tilskadekomne i rammen øverst til venstre, tegning, der viser udgangssituationen, førstehjælperens forventede reaktion i venstre kolonne, information til gruppeleder i højre kolonne) Følg gruppernes afvikling af opgaven, og vær opmærksom på, om en eller flere grupper springer dele af førstehjælpen/instruktionen til gruppelederen over. Giv tid til at besvare spørgsmål efter opgaveløsningen. Henvisninger Beredskabsforbundets materiale: Praktiske opgaver Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 6
Opgavebytning i par 1. Klassen opdeles i par. Er der ulige antal deltagere, må det ene par bestå af 3 i stedet for 2 personer. 2. Hvert par gives en opgave (opgavekort) 3. 2 par finder sammen 4. Par nr. 1 stiller par nr. 2 den opgave, som fremgå af par nr. 1 s opgavekort, og påser, at par nr. 2 løser opgaven i praksis. 5. Derefter skiftes rolle, så par nr. 2 stiller par nr. 1 den opgave, som fremgå af par nr. 2 s opgavekort, og påser, at par nr. 1 løser opgaven i praksis. 6. De to par bytter opgavekort, og finder et nyt par at arbejde med. 7. Punkterne 2-6 gentages derefter. 8. Der byttes par, indtil alle opgaver er udført af alle par 9. Er antallet af par ulige, sidder et par over på skift. God til praktisk træning af indlært stof. Bør anvendes som praktisk træning af stof, der er gennemgået i teori, som demonstrationsøvelse eller på anden måde. Kan anvendes ved læring af praktiske færdigheder indenfor førstehjælp. Metoden adskiller sig fra andre ved at være en koncentreret praktisk repetition af konkrete praktiske færdigheder uden sammenhæng med. f.eks. alarmering (Modsat situationsøvelser, der sigter på at løse hele situationen i forhold til de 4 hovedpunkter). Opgaveløsningen sluttes, når et par bliver præsenteret for den samme opgave for 2. gang. Der udvælges de opgaver, som forekommer aktuelle i forhold til deltagerne. Der kan evt. uddeles en ekstra opgave, hvis et par for tidligt bliver udsat for at løse samme opgave 2 gange. Det må ikke forventes, at alle par når at løse samtlige opgaver. Henvisninger Beredskabsforbundets materiale: Opgavebytning i par. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 7
Hvad ved du om (samtalekort) 1. Klassen opdeles i grupper på 3-5 personer. 2. Hver gruppe får et antal kort, hvor der på den ene side er anført et emne/en skade, på den anden side førstehjælpen til den pågældende skade. 3. Kortene lægges på gruppens bord med den side opad, hvor skaden/emnet er anført. 4. En deltager i gruppen vælger et kort, som vedrører et emne/en skade, som deltageren har viden eller erfaring med. Deltageren fortæller om årsag, virkning og førstehjælp i forhold til emnet. 5. Deltageren, evt. deltagerens sidemand, vender kortet, og kontrollerer, at der er givet oplysninger om den korrekte førstehjælp. 6. Deltageren til venstre (med uret) vælger det næste kort, og punkt nr. 4-6 gentages, til alle kortene er anvendt. Kan anvendes som alternativ til teoretisk (evt. dialogbaseret) gennemgang af en række emner, f.eks. småskader, sygdomme m.v. Det er nødvendigt med en grundig vejledning om opgavens gennemførelse. Undervejs skal instruktøren tjekke, at opgaven er forstået rigtigt, så der arbejdes seriøst med opgavekortene. Efterfølgende skal der gives mulighed for at stille spørgsmål om de enkelte emner. Henvisninger Beredskabsforbundets materiale: Opgavekort til småskader og opgavekort til livreddende førstehjælp. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 8
Billedrefleksion At deltagerne får mulighed for at en given ulykkessituation bliver mere realistisk, idet man taler førstehjælp ud fra et realistisk billede. Instruktøren har forud for sin undervisning fundet et billede fra en realistisk ulykke. Deltagerne sidder i grupper og diskutere førstehjælpssituationen igennem ud fra billedet. Efterfølgende samles op i plenum ud fra Førstehjælpens 4 hovedpunkter, således at det sikres, at deltagerne er kommet igennem alle tiltagene. Giver et mere realistisk billede af en ulykke. Deltagerne drøfter opgavens løsning i grupperne, og finder i fællesskab frem til en løsning. Kan anvendes til: 1. At finde elevernes kompetenceniveau i starten af undervisningen 2. At starte en læringsproces og en drøftelse af det at yde førstehjælp 3. At repetere færdigheder i slutningen af undervisningen. Der skal tages højde for, at det ikke skal være et billede fra lokalsamfundet. Billedet må ikke være for barskt. Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Billedet kan enten stå fremme på lærredet via Power Point eller uddeles til eleverne, evt. lamineret, således at det kan genbruges Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 9
Cooperative Learning (CL) Beredskabsforbundets læreproceskatalog Cooperative Learning er en undervisningsform, der har givet inspiration til de læreprocesser, der er anført i sidste del af Beredskabsforbundets læreproceskatalog (udgivet af DFR). CL blev udviklet i USA i 1960erne, og er siden blevet udforsket, afprøvet og udviklet, så den nu fremtræder som en undervisningsform, enhver instruktør i førstehjælp bør kende og anvende i et vist omfang. CL bygger på, at deltagerne samarbejder om læring i par, teams eller klasser, at SPIL principperne overholdes, og at der arbejdes i nogle fastlagte strukturer. Der arbejdes desuden med begrebet læreprocesdomæner. Lærerens rolle ændres fra at være formidler til at være facilitator. Facilitatoren er den, der planlægger opgaven/strukturen, sørger for, at læringsmiljøet er til stede og velfungerende, samt styrer deltagernes arbejde. Læring i par, teams eller klasser Som udgangspunkt anbringes deltagerne i teams på 4 personer (ved samme bord). De arbejder dels i par (2 og 2), i teams (4 personer), og med involvering af hele klassen. SPIL principperne Følgende principper skal være overholdt, inden undervisningen kan kaldes Cooperative Learning: 1. Samtidig interaktion. Dvs. at alle klassens teams og par arbejder samtidig. Ved arbejde i par vil hver deltager principielt have ordet i 50 % af tiden. 2. Positiv indbyrdes afhængighed. Strukturerne (se nedenfor) er opbygget sådan, at alle er afhængige af hinanden. Alle har derfor gavn af, at det går alle godt. 3. Individuel ansvarlighed. Ingen må vige udenom. Alle skal prøve at yde sit bedste til gavn for alle. 4. Lige deltagelse. Strukturerne (se nedenfor) er opbygget sådan, at alle er på lige længe og alle yder lige meget. Hvis instruktøren ikke kan få deltagerne til at overholde SPIL principperne, er der ikke tale om Cooperative Learning, og instruktøren bør overveje andre undervisningsformer. Strukturer Strukturerne er en opstilling af læringssituationer. Se følgende læreprocesmetoder som eksempler på strukturer. En struktur i CL er uden fagligt indhold. Det er instruktøren, der indlægger det faglige indhold i en struktur. Samme struktur kan derfor anvendes til forskelligt fagligt indhold. Læreprocesdomæner I CL arbejdes der med læreprocesdomæner som udtryk for, at der er forskellige færdigheder, der skal mestres, for at læringsprocessen fungerer. Der arbejdes med teambuilding, classbuilding, viden og færdigheder, tænkefærdigheder, kommunikative færdigheder og vidensdeling. Et eller flere læreprocesdomæner indgår i hver struktur. Ideen bag læreprocesdomænerne er, at der er flere færdigheder, der skal være udviklet, for at deltagerne får fuldt udbytte af CL. Når det gælder førstehjælp, er tiden så knap, at instruktøren primært må beskæftige sig med læreprocesdomænet viden og færdigheder. Henvisninger Bogen Cooperative Learning af Spencer Kagan og Jette Stenslev, Forlaget Alinea Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 10
Titel: Kender du en der... Beredskabsforbundets læreproceskatalog At give deltagerne og underviseren mulighed for, at strukturere hvilke kompetencer og elevforudsætninger deltagerne kan anvende på deres kursus og samtidig hilse pænt på instruktøren og de øvrige deltagere. Instruktøren har forud for sin undervisning reflekteret over hvilke færdigheder, erfaringer, viden der kunne være relevant at spørge deltagerne om. Deltagerne går rundt mellem hinanden og skal finde så mange navne som muligt på en, der... Deltageren finder en ledig spørgepartner og stiller ham et spørgsmål ud fra skemaet. Den anden svarer. Svares der ja til spørgsmålet noteres navnet ned i skemaet. Herefter stiller den anden partner sit spørgsmål, Deltagerne takker for snakken og finder en ny partner. Skemaet skal udfyldes så meget som muligt. Godt til at afdække elevforudsætninger Klasser der i forvejen skal præsentere sig for hinanden. En struktureret social proces hvor deltagerne straks interagerer med hinanden. Kan anvendes til repetition af færdigheder. Spørgsmålene kan variere, instruktøren kan virke interesseret i deltagerne. Tydelig og klar instruktion Da kursisterne hele tiden skal finde nye partnere skal instruktøren være aktiv i processen og vise at han gerne vil lære dem og deres kompetencer at kende. Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Der går hurtigt sport i at finde færdigheder i stedet for at hilse på hinanden. Brug simple og kendte begreber, men introducer gerne faglige begreber fra undervisningen. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 11
Titel: Rollelæsning At deltagerne på en struktureret måde får mulighed for at læse en svær tekst sammen. Teksten huskes bedre når de sammen med hinanden finder den samme forståelse med tekstens indhold overskrifter og sammenhænge. Instruktøren har forud for sin undervisning reflekteret over hvilken tekst eller emne han ønsker en debat om. Det kan være en tekst fra førstehjælpsbogen eller en tekst om manglende villighed til handling. Deltagerne inddeles i grupper af indtil 4 personer. (4 er det optimale antal). Hver deltager får tildelt en rolle som henholdsvis oplæser, referent, overskriftsrollen eller sammenhængsrollen. Oplæseren starter med at læse første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Personen med overskriftsrollen finder en dækkende overskrift til afsnittet som han eller alle teammedlemmer skriver ned i teksten. Personen med sammenhængsrollen forklarer med sine egne ord det forudgående eller prøver at forudsige hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Osv. Efterfølgende deltager gruppen i en opsamling i plenum hvor teksten er til debat. Rollelæsningen sikrer at alle elever forstår hvert afsnit af en tekst, før man læser videre. Derved undgår man at kursister "står af" eller ikke deltager i undervisningen. Til emner hvor man som underviser ønsker at stoffet fæstnes bedst muligt i hukommelsen. En struktureret social proces hvor deltagerne straks interagerer med hinanden. Kan anvendes til at skabe motivation for læring. Teksten kan variere, instruktøren kan lytte til deltagernes interesse i stoffet. Tydelig og klar instruktion. Man hjælper hinanden undervejs. Især kommer der tit en diskussion om overskriften. Afsæt god tid til opgaven. Afsæt mindst 30 min pr. side. Der går hurtigt sport i at finde overskrifter i stedet for at skabe sammenhænge. Referenten skal ikke gentage teksten, men i stedet bruge egne ord. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 12
Titel: Post it proces. At deltagerne bliver forstyrret i sin viden om, mening og holdninger til emner i førstehjælp. Endvidere er det formålet at deltageren sammen med andre kan få en fælles forståelse. Instruktøren beslutter forud for sin instruktion over hvilke færdigheder, erfaringer, viden der kunne være relevant at spørge deltagerne om til processen. Deltagerne får stillet et spørgsmål fra underviseren som herefter skriver så mange svar som muligt pr. post it. Men kun et svar pr. post it. Efter brainstormen over spørgsmålet finder deltagerne sammen 2 og 2 og grupperer deres løsninger/forslag/svar på spørgsmålet. Dette kan med fordel foregå på en tavle enten på en stor fællestavle eller mange gruppetavler. Deltagerne danner herefter en gruppe på fire personer og finder en fælles forståelse som kan fremlægges for de øvrige deltagere. God til at afdække elevforudsætninger. Spørg eksempelvis: hvad er førstehjælp? Klasser der i forvejen skal rystes lidt sammen. Kan bruges til repetition. Eksempelvis førstehjælpens hovedpunkter Til meget erfarne kan man spørge. Hvilke færdigheder i førstehjælp kan i? Spørgsmålene kan variere, instruktøren kan virke interesseret i deltagerne. Tydelig og klar instruktion Da kursisterne først skal arbejde alene kan hele processen med fordel gennemgås inden de arbejder alene. Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Der går hurtigt sport i at skrive mange svar, der går mange post its til opgaven, flere end du regner med. Brug simple og kendte spørgsmål, men introducer gerne faglige begreber fra undervisningen. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 13
Titel: Erfaringsudveksling i hjørner At give deltagerne og underviseren mulighed for at begrunde hvilke erfaringer fra hverdagen der er vigtigst i forhold til at kunne yde førstehjælp. Der skal være fokus på hvilke færdigheder der anvendes i dagligdagen som kan anvendes i førstehjælpsundervisningen. Instruktøren har forud for sin undervisning reflekteret over hvilke færdigheder, erfaringer der kunne være relevant at inddrage i undervisningen. Instruktøren laver fire overskrifter der indledes med jeg mener at følgende færdighed er vigtigst... Læreren meddeler hvad de fire hjørner repræsenterer. Deltagerne sidder først alene med spørgsmålet hvilke erfaringer fra jeres hverdag kan anvendes i førstehjælpsundervisningen. De prioriterer deres valg fra 1-4. Deltageren finder til det hjørne eller område af lokalet hvor deres valg står tydeligst. Deltagerne diskuterer med en partner i samme hjørne og begrunder sit valg. Læreren opsamler svar fra de forskellige hjørner. I samme eller nye par opsummerer/diskuterer eleverne hvad de hørte fra de andre hjørner. God til at afdække holdninger og meninger om forudsætninger der er vigtige for at kunne yde førstehjælp. Det modne publikum. En struktureret holdningspræget proces hvor deltagerne interagerer med hinanden. Kan anvendes til repetition af eksempelvis førstehjælpens hovedpunkter. Spørgsmålene kan variere, instruktøren kan høre kursisternes meninger og holdninger. Tydelig og klar instruktion Da kursisterne i starten af processen skal træffe et valg er det vigtigt at eleverne har noteret og prioriteret deres valg inden de rejser sig og går til et hjørne. Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Bed dem eventuelt om at vælge første og anden prioritet. Man hører noget nyt i hvert hjørne. Underviseren skal være forberedt på at svare på "ledige hjørner". Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 14
Titel: Huskeseddel At give deltagerne og underviseren mulighed for, at strukturere hvilke kompetencer de har lært på uddannelsen. Instruktøren har forud for sin undervisning produceret et antal sedler/kort med emner eller begreber der skal repeteres. Klassen inddeles i grupper med 4 personer Sedlerne placeres synligt på bordet hvor kursisterne skriver deres initialer på dem, de kan forklare. I midten af gruppen placeres et stykke papir eller ark med et felt med overskriften det kan vi". Fra de tilbageværende sedler vælger kursisterne på skift en seddel med et emne/begreb hun ikke kan forklare. De kursister der har signeret seddelen forklarer hvad de ved om emnet/begrebet. Når alle har forstået emnerne/begreberne skriver de deres initialer på sedlen og lægges i det kan vi" bunken. Godt til at opsamle stoffet hvor kursisterne samarbejder om at få hinanden ajourført i stoffet. Alle elever får tænkt igennem hvad de har lært. Der anvendes kun tid på de områder/begreber der er behov for at repetere. Kan anvendes som refleksion inden der øves med cases. Tydelig og klar instruktion Der kan laves en bunke det er vi usikre på" hvor der er muligt at kalde på en ekspert fra en af de andre grupper eller diskuteres i en plenumopsamling. Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 15
Titel: Kompetence karrusel At give deltagerne en sjov oplevelse mens der "brainstormes" om lærte kompetencer. Underviseren har mulighed for, at iagttage hvilke emner der skal suppleres med en plenumopsamling. Grupper af 4 personer stiller sig på en række ca. 2 meter fra en tavle/flipover. på lærerens signal løber den første kursist til tavlen/flipoveren og skriver den første kompetence/handling han kan udføre i førstehjælp. Den første kursist giver pennen videre til næste og stiller sig bagerst i rækken. Næste kursist løber til tavlen/flipoveren og skriver kompetencen/handlingen osv. Konkurrencen fortsætter indtil tiden er gået eller indtil alle grupper har skrevet hvad de ville. Grupperne går herefter til en af de andre grupper og diskuterer deres kompetencer/handlinger og supplerer med de kompetencer/handlinger de mener der mangler. Super god til organisering af en god motiverende afslutning på et kursus. Repetition bliver en sjov oplevelse. Den fysiske aktivitet og spændingen styrker hukommelsen. Læreren kan få et godt indtryk af hvad eleverne har lært/kan. Tydelig og klar instruktion Gør lidt ud af i starten at starte som en stafet. Man må gerne snakke med hinanden under processen således at man hjælpes af i gruppen. Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Der går hurtigt konkurrence i den mellem grupperne, bare roligt det øger læringen. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 16
Titel: Mødet på midten. At give deltagerne mulighed for, at lære nyt, opsummere kendt stof, løse problemer eller finde nye alternativer. Når man er færdig står læregruppernes ideer eller konklusioner sort på hvidt. Instruktøren har forud for sin undervisning reflekteret over hvilke spørgsmål eller opgaver kursisterne skal stilles over for. Kursisterne inddeles i grupper af 4 personer. Hver gruppe får udlevet et ark papir/flipoverpapir som er inddelt i felter. Et felt i midten og et felt til hvert af gruppemedlemmerne. Alle deltagerne skriver i deres eget felt så mange svar som muligt som de kan inden for en given tidsramme. Deltagerne starter en runde rundt om bordet hvor hvert medlem læser sit første svar højt. Grupperne diskuterer hvert af deltagernes svar og noterer hvis de er enige i gruppens svar i midten af planchen. De fælles svar læses højt for de øvrige deltagere på kurset. God læreproces hvor hver kursist får mulig for at tænke og formulere egne svar, før en fælles diskussion begynder. Kursister trænes i at tage beslutninger, finde kompromisser eller finde behov for at finde nye alternativer. Kan skabe mulighed for innovative handlinger. Fremmer en metadialog. Den visuelle model bevirker både som proces og produkt til at fæstne stoffet i hukommelsen. Kan anvendes til løsninger af cases der ikke kan skabes i real tid, eksempelvis store ulykker eller situationer med akut sygdom etc. Tydelig og klar instruktion Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Plancherne kan med fordel hænges op i lokalet og anvendes til senere brug Der går hurtigt sport i at finde færdigheder i. Brug simple og kendte begreber, men introducer gerne faglige begreber fra undervisningen. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 17
Titel: Refleksion i par At give kursisterne mulighed for at redegøre for sammenhænge af deres læring/tænkning hvor en anden kursist lytter og giver anerkendende feedback. Instruktøren stiller et spørgsmål efter at et emne er gennemgået i plenum. Der gives tid til at tænke. Deltagerne vender sig mod en partner og forklarer sig mens den anden lytter. Når der er gået lidt tid giver den anden anerkendende feedback. Partnerne bytter roller. Der kan skiftes til nye partnere hele tiden hvor kursisterne står op og går rundt i lokalet. God lille nem refleksionsøvelse. Træner eleverne i med egne ord, at give sammenhængende redegørelse for deres egen viden. Fordi der gives feedback, lytter kursisterne intenst og forsøger at analysere det, de hører. Kursister trænes i at give anerkendende feedback på andres argumentation/forklarlng på en støttende måde. Spørgsmålene kan variere, instruktøren kan fremme social læring. Tydelig og klar instruktion Da kursisterne skal finde nye partnere skal instruktøren være aktiv i processen og vise at han gerne vil hjælpe. Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Brug åbne spørgsmål med begreber fra undervisningen. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 18
Titel: vælg fra viften At give deltagerne mulighed for på en anerkendende måde at reflektere og svare over indlært stof. Instruktøren har forud for sin undervisning forberedt spørgsmål på kort over emner fra undervisningen. Kursisterne inddeles i grupper på fire personer. Hver gruppe har et antal kort med spørgsmål til det netop lærte stof. En af deltagerne starter med at holde kortene fra viften og vælger en person der skal trække et kort. Kursisten tager kortet, læser spørgsmålet op og svarer på spørgsmålet. De øvrige deltagere lytter til svaret og giver anerkendende feedback. Der må ikke rettes fejl i svarene, kun gives ros og anerkendelsen. Herefter gives kortene til deltagerne der svarede og "Iegen" fortsætter. God til at skabe individuel ansvarlighed. Det opleves som en personlig udfordring at alle skal yde deres bedste. Godt for instruktøren at lytte til kursisternes svar og afdække behov for at supplere i plenum. Klasser der skal lære hinanden at kende. Spørgsmålene kan laves af eleverne selv. Tydelig og klar instruktion Afsæt en fast tidsramme til opgaven. Hjælp i de grupper der går i stå. Lav forskellige farver på kortene. Det gør det lettere at holde styr på. Forklar og motiver anerkendende feedback. Det eneste man kan gøre forkert i førstehjælp er ikke at gøre noget. Brug begreber fra undervisningen. Beredskabsforbundet Læreproceskatalog side 19