Organisatorisk placering er to socialpsykiatriske botilbud, hvor støtten varetages af den samme personalegruppe. Som studerende vil du primært høre til på Søhuset, men du vil også stifte bekendtskab med Gl. Finderupvej. På hverdage er der personale til rådighed fra kl. 7.30 20.30. I weekender sker ydelsen via et tværgående team i tidsrummet 7.30 20.00. Der er fleksibel døgndækning, hvilket betyder, at enkelte borgere er visiteret til tilsyn om natten. Denne ydelse varetages af nattevagterne på de døgndækkede botilbud i s socialpsykiatri. Søhuset omfatter 21 lejligheder, mens der på Gl. Finderupvej er 6 lejligheder. Derudover ydes der bostøtte til 2 borgere, som bor udenfor de to botilbud. Lejlighederne udlejes efter Lov om almene boliger. Anvisning af lejlighed sker i henhold til visitationsproceduren for botilbud under Viborg Kommune. Søhuset er beliggende: Søndersøparken 9A-F, 8800 Viborg Gl. Finderupvej er beliggende: Gl. Finderupvej 7, 8800 Viborg Der ydes bostøtte efter Servicelovens 83 og 85. Poul Winther-Christensen er afdelingsleder for Søhuset/Gl. Finderupvej samt 3 andre botilbud med fleksibel døgndækning. Jane Aslaug er leder for psykiatrien i HPU (= Handicap, Psykiatri og Udsatte) Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med de kommunale sagsbehandlere, praktiserende læger, psykiatere, økonomiske værger, Kriminalforsorgen, Center for Mestring, Rusmiddelcenteret, de forskellige psykiatriske teams, andre psykiatriske botilbud, og hjemmesygeplejen m.fl. omkring de enkelte borgere. I weekender samarbejdes der med personalet fra de 3 andre botilbud fra samme ledelsesområde for at yde bostøtte på de forskellige botilbud. Personalet er flerfagligt sammensat: Der er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere og pædagoger. Det sundhedsfaglige/pædagogiske personale omfatter pt. 8 fuldtidsstillinger og 4 deltidsstillinger. Søhuset er endvidere uddannelsessted for SSA-elever. Som studerende på Søhuset/Gl. Finderupvej er der mulighed for at orientere sig på de andre botilbud i samme ledelsesområde - både i hverdage samt i weekender, såfremt det er studierelevant. Patientkategorier/borgerkategorier De borgere, der visiteres til en indsats i Søhusets/Gl. Finderupvejs regi, har alle en udtalt psykiatrisk/ psykosocial problematik og/eller en misbrugsproblematik med deraf sociale følgevirkninger. Nogle borgere er derfor dobbeltdiagnosticerede. Misbrugsproblematikkerne omfatter primært alkohol, men kan også omfatte hash. En enkelt borger har dom til psykiatrisk behandling. Side 1 af 8
Alle borgere er visiteret til bostøtte ud fra en 141 handleplan. Der ud fra arbejdes der med delhandleplaner for den enkelte borgers udviklingsområder. Borgerne er i øjeblikket mellem ca. 23 70 år. En del har været indlagt en stor del af livet, og andre har i kortere eller længere perioder levet et mere eller mindre selvstændigt liv i samfundet. Vi betragter Søhuset/Gl. Finderupvej som borgerens hjem - et hjem, hvor den enkelte så vidt muligt er ansvarlige for at sætte normer for indholdet i deres hverdag. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Udvikling af en samarbejdsrelation De fleste borgere har udfordringer med at etablere kontakt til andre. Nogle har vanskelligt ved at etablere en kontakt til andre, og andre har udfordringer i at tage ansvar og sætte grænser for relationen. Centrale begreber for at kunne medvirke til udviklingen af en samarbejdsrelation er tid, tålmodighed og tillid. Der ligger ligeledes en udfordring i at afvikle kontakten på den mest hensigtsmæssige måde. Normalitets- afvigelsesbegrebet. Vi arbejder med at undersøge, hvad der ligger af mening for borgeren i en adfærd, der for os, som personale, kan virke uhensigtsmæssig. Hvornår skal / må / kan vi påvirke denne adfærd og hvordan? For nogle borgere er det også vigtigt at arbejde med deres egen opfattelse af normalitets- og afvigerbegrebet, idet mange ofte har et lavt selvværd, som påvirker dem i deres livsudfoldelse. Kommunikative udfordringer Det, at læse og forstå meningen bag borgerens budskaber samt dét, at gøre sig tydelig og letforståelig, er utrolig vigtigt. Som personale må vi netop være meget tydelige og bevidste omkring vores egen kommunikation. I kommunikation er vores udgangspunkt en anerkendende tilgang. Evnen til at bruge mange sider af sig selv med det formål, at der etableres et tillidsforhold til beboeren, hvor vi prøver at hjælpe borgeren til at turde udnytte de ressourcer vedkommende har, og til måske endda at opdage nye. Evnen til at rumme og reflektere over borgerens og egne forsvarsmekanismer er også en del af de kommunikative udfordringer. Recovery og psykosocial rehabilitering Der tilbydes individuel støtte i eget hjem efter Servicelovens 83 og 85 med udgangspunkt i 141 handleplanen. Den individuelle støtte tilrettelægges ud fra en recovery orienteret tilgang, hvilket vil sige, at vi sætter borgerens liv i centrum. Vi støtter borgeren i at træffe egne valg i livet. Da støtten tilbydes ud fra borgerens betingelser, tager dette udgangspunkt i en gensidig ansvarsfuld og faglig respektfuld samarbejdsrelation. Det betyder, at vi samarbejder med borgeren i hverdagen. Formålet er, at den enkelte borger gennem individuel aktiverende og forebyggende støtte i eget hjem, bliver i stand til at opretholde et hverdagsliv på egne betingelser, ønsker og håb for egen tilværelse. Støtten sigter mod en social inklusion i samfundet. Vi anvender en række redskaber, som alle har det formål at sikre, at indsatsen netop ydes individuelt: Psykosocialrehabilitering De 6 dimensioner fra recovery tilgangen: 1: Personen i centrum, 2: Inddragelse/involvering, 3: Viden/valg, 4: Side 2 af 8
Håb/udvikling, 5: Medborgerskab, 6: Rehabilitering Delhandleplaner og Den anerkendende tilgang samt elementer fra Liv i fokus, Livshistoriefortællinger, Den motiverende samtale og Den kognitive tilgang. På Søhuset/Gl. Finderupvej tilbydes der afhjælpning af sociale følgevirkninger og ikke sygdomsbehandling. Borgersamarbejde Vi forsøger kontinuerligt at inddrage borgerne i ansvaret og indflydelsen på deres hverdag og i livet generelt. Det er en proces, der kræver refleksion hele tiden, da vi på den ene side skal varetage borgerens rettigheder til frit at træffe valg og tage beslutninger i livet, og på den anden side har vi vores sygeplejefaglige argumenter om, hvad der er sundhedsfagligt korrekt. Dette kan give sygeplejefaglige dilemmaer/ problemstillinger. Indsatsen ydes som udgangspunkt ud fra en recovery orienteret tilgang. Recovery er en individuel proces, - og betyder i denne sammenhæng at komme sig helt eller delvist af psykiske og/eller psykosociale vanskeligheder. Recovery er ikke en metode, et redskab eller en organisationsform, men en personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig. Derfor har vi primært fokus på borgerens hverdagsliv, de daglige problemer, sindsstemninger og adfærd, og sekundært fokus på de enkelte diagnoser. Det er dog hensigtsmæssigt at se på sammenhænge mellem disse, men i det daglige har vi fokus på ressourcer og det positive frem for sygdommen og begrænsningerne. Vores ydelser tager udgangspunkt i psykosocial rehabilitering, som er en koordineret, sammenhængende, målrettet, tidsbestemt og evidensbaseret tværorganisatorisk flerfaglig indsats, som understøtter borgerens empowerment og derved den individuelle recovery proces. Der afholdes husmøder særskilt på henholdsvis Søhuset og Gl. Finderupvej. Her drøftes de idéer, forandringer eller udfordringer, der har med hele botilbuddet at gøre. Pårørendesamarbejdet Det er vidt forskelligt fra borger til borger hvor meget pårørendesamarbejde, der er. Omkring pårørendesamarbejdet er udfordringen at være støttende og åbne, uden at overtræde den tavshedspligt, som borgerne skal være beskyttet af. Servicelovens 85 og 83 Der tilbydes f.eks. støtte til: Servicelovens 85 (i samarbejde med borgeren) - Vedligeholdelse af egen bolig - Personlig egenomsorg - Inkludering i sociale aktiviteter - Mestring af mental og psykisk tilstand - Etablering af socialt netværk - Økonomi - Ledsagelse Servicelovens 83 (for borgeren) - Medicinadministration herunder udlevering af medicin - Personlig pleje og omsorg - Fuld kompenserende hjælp til rengøring i egen bolig. Side 3 af 8
Omsorg / pædagogik. De to begreber er tæt forbundet. Borgerne har hver især forskellige og skiftende behov, og indsatsen skal derfor fleksibelt planlægges. Vi gør os mange didaktiske overvejelser, hvornår den ene eller den anden tilgang bør være overvejende, og dermed hvad der er omsorg for den enkelte. Den individuelle støtte er inddelt i tre støtteniveauer alt efter hvilke behov, den enkelte har: Fuldkompenserende støtte: Borgeren har vanskeligt ved eller er ude af stand til selvstændigt at tage vare på egne behov. Der er behov for fuldstændig hjælp samt hyppige besøg. Borgeren har meget vanskeligt ved eller er ude af stand til at overkomme, overskue og tage initiativ til at mestre hverdagen. Personalet overtager og udfører derfor opgaven for borgeren i en kortere eller længere perioder. Delvis kompenserende støtte: Borgeren er overvejende den aktive part i samarbejdet, og kan i kortere eller længere perioder have brug for støtte til at indfri egne ønsker og behov i hverdagen. Borgeren kan overskue og tage initiativ, men er ikke tryg ved udførelsen. Personalet rådgiver, vejleder og guider borgeren. Borgeren kan have behov for trygheden ved ledsagelse eller tæt følgeskab for at udføre opgaven. Guidning/rådgivning/vejledning: Borgeren kan her selvstændigt varetage daglige behov, men kan i en kortere eller længere periode have brug for guidning, rådgivning og vejledning. Borgeren kan overskue, overkomme og tage initiativ, og kan selvstændigt udføre opgave efter rådgivning. Møder og administrative redskaber. Vi har teammøder og supervision med faste intervaller. Ligeledes har vi Fælles P-møder for alle medarbejdere i ledelsesområdet en gang om måneden. Vi sikrer medindflydelse via personaledeltagelse ved MED-møder, TR-repræsentanter, arbejdsmiljørepræsentant samt for borgere ved beboerrådsmøder. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Indsatsen sigter mod, at borgeren får relevant støtte til at få hverdagslivet i et lokalsamfund til at fungere så godt som muligt - herunder fremme borgerens opfattelse af sig selv som samfundsborger med rettigheder og pligter. Alle borgere er visiteret til bostøtte ud fra en niveautildeling af ydelser ud fra deres individuelle 141 handleplan, og her ud fra får alle borger tilbud om at få udarbejdet en individuel delhandleplan. Borgerperspektivet Omdrejningspunktet er en relation mellem borger og medarbejder, som åbner op for muligheden for sammen at se på hverdagslivet og finde frem til de områder, den enkelte ønsker at udvikle eller fastholde. I relationen tages der udgangspunkt i borgerens liv i livsværdier, drømme samt forventninger til, hvad et godt liv er for den enkelte. Nogle borgere kan selv fortælle vigtige begivenheder fra deres livshistorie, og andre fortæller i brudstykker. Ved en del borgere vil det være relevant at supplere med oplysninger fra f.eks. tidligere statusbeskrivelser eller andet materiale for at få helhedsbilledet. Vi tror på, at det enkelte menneske har brug for at høre til og fungere i en social sammenhæng, og at blive respekteret som et selvstændigt individ med egenskaber og meninger, som er værdifulde for fællesskabet. Side 4 af 8
Vi arbejder meget med den enkeltes egen opfattelse af, hvad det vil sige og betyder at have en psykiatrisk lidelse samt begrebet selvværd. Endvidere støtter vi som beskrevet ovenover borgeres individuelle recovery proces. Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje En vigtig sygeplejeopgave er at etablere en relation til borgeren, for at give den nødvendige tryghed og det grundlæggende fundament til at turde udvikle sig hen imod større sociale sammenhænge. I relationen er vores opgave desuden at være observerende i forhold til den psykiske tilstand er der f.eks. nuancer i hallucinationerne eller i de psykiske udsving. I relationen er kommunikation både den verbale og den nonverbale vores vigtigste redskab. Desuden er det også vigtigt at have øje for ændrede fysiske behov samt styrker de sociale forhold, hvis det er muligt. Vi understøtter borgeren i at styrke den enkeltes ansvarstagen i forhold til at tage beslutninger for eget liv, samt at styrke den enkeltes bevidsthed om sin egen rolle og ansvar i forhold til fællesskabet. Det er vigtigt at have fokus på borgerens ressourcer samt at bevidstgøre den enkelte herom. Vores indsat er psykosociale rehabilitering, som er beskrevet oven over. Enkelte borgere får støtte i forhold til madlavning i egen lejlighed, andre har opgaver som opvask og andre daglige praktiske gøremål, det afhænger af den enkeltes behov for støtte. Søhuset byder også på mulighed for at udføre basale sygeplejefaglige opgaver så som medicinhåndtering og muligvis oplæring i intramuskulær injektionsteknik (sidstnævnte afhænger dog af de enkelte borgers accept) Der er endvidere mulighed for at stifte bekendtskab med lovgivningen omkring boformen, den tildelte støtte samt værgemål. Det er lige så vigtigt at kunne afslutte en relation, som at kunne etablere og fastholde én. Vi evaluerer både sammen med borgeren f.eks. i forhold til delhandleplanerne, men ofte også dagligt i forhold til det, borgeren har brug for i dag. At formidle sygepleje Alt efter behov vejleder vi borgeren om aspekter, der er knyttet til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje, men hele tiden med det for øje, at borgeren har ret til at træffe beslutninger for eget liv. Vi evaluerer dagligt sammen med kollegaer samt dokumenterer planlagt og udført sygepleje i den skriftlige dokumentation, som foregår i System Bosted. At lede sygepleje Som kontakt- /samarbejdsperson har man ansvar for at samle op, lave statusbeskrivelser og delhandleplaner for de tildelte borgere, hvilket vil sige, at man planlægger og koordinere både i forhold til aftaler i huset, men også i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Typiske borgerforløb De fleste borgere bor på Søhuset/Gl. Finderupvej i mange år, enkelte flytter dog i egen lejlighed i byen på et tidspunkt. Nogle oplever over tid en vis form for stabilitet i deres sygdom, og andre er mere svingende. Pt. har enkelte borgere behov for tilsyn om natten, hvilket varetages af nattevagterne fra de døgndækkede botilbud. Side 5 af 8
Metoder i klinisk praksis På Søhuset/Gl. Finderupvej arbejdes der bl.a. med følgende metoder eller elementer heraf: Recovery og psykosocialrehabilitering Sygeplejeprocessen Kollegial vejledning supervision refleksion Situationsbestemt undervisning af personalet Anerkendende tilgang Livshistoriefortællinger Liv i fokus Delhandleplaner Kognitiv tilgang Den motiverende samtale Jeg-støttende/styrkende sygepleje Kliniske retningslinjer på udvalgte områder Ad hoc tværfagligt samarbejde mellem de psykiatriske teams /øvrige psykiatriske botilbud. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Hver borger har en overordnet 141 handleplan, hvor fra vi i samarbejde med borgeren udarbejder en delhandleplan. Der udvikles fortsat på området, især i forhold til løbende evalueringer. Desuden arbejdes der fortsat på at integrere den overordnede recovery orienterede tilgang til borgeren samt den psykosociale rehabilitering som indsats Der er inden for de seneste år gennemført en screening på hele psykiatriområdet for at afklare recoveryparatheden. Både borgere og personale var inddraget. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er ansvarlig for sammen med den studerende at tilrettelægge forløbet. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning modtage elektronisk information via studienettet, som bl.a. indeholder mødetider for de første 14 dage samt aftaler med klinisk vejleder. I løbet af den første uge vil der blive afholdt en planlægningssamtale, hvor den studerende og klinisk vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske periode ud fra modulets læringsudbytte. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder, der er på Søhuset/Gl. Finderupvej - samt eventuelt medtænker muligheder på de andre botilbud i ledelsesområdet. De første 14 dage er introduktionsperioden, hvor den studerende følges med det faste, uddannede personale og/eller klinisk vejleder. I slutningen af denne periode aftales det hvilke borger/borgere den studerende vælger at have særligt fokus på, og i den efterfølgende periode arbejder den studerende mere selvstændigt. Den studerende bliver derved med-samarbejds person for 1-2 borgere, og skal varetage alle opgaver omkring denne person. Det betyder også, at der bliver kendskab til dokumentation i System Bosted Der er mulighed for daglig vejledning af det personale, der er til stede samt med klinisk vejleder på de aftalte tidspunkter. Side 6 af 8
Den kliniske undervisning organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels situationsbestemte, spontane situationer, der opstår i praksis. Der planlægges deltagelse i seminar, hvor den tilknyttede teoretiske underviser deltager, samt studieunits med deltagelse af op til i alt 7 studerende og de tilhørende kliniske vejledere. Der er delvis adgang til studierum og beskeden adgang til IT, den studerende anbefales derfor at medbringe egen pc. Der forefindes en del relevant litteratur på Søhuset. Der arbejdes meget med før-, og eftervejledning i forhold til de konkrete sygeplejehandlinger, og hvor det er relevant også undervejledning. Hvis det er relevant, vil den studerende have mulighed for at aftale besøg f.eks på Rusmiddelcenter eller i Center for mestring. Forventninger til den studerende Den studerende forventes at have en tilstedeværelse på gennemsnitlig 30 t. pr. uge. Det anbefales at udnytte både dag og aftentimer samt weekender, så den studerende som udgangspunkt følger klinisk vejleders arbejdstidsplan mest muligt, men også har for øje hvor der er et læringsudbytte. Der stilles krav om kontakt-/samarbejdspersons-funktionen i forhold til mindst én borger. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende i e-portfolio inden planlægningssamtalen; - Præsentation - Uddannelsesmæssige præsentation - Forventninger i den individuelle kliniske studieplan Det forventes at den studerende afleverer ugentlige refleksioner på studienettet i henhold til ugens fokuspunkter, eller hvad der aftales med klinisk vejleder. Herved øves dét at beskrive observationer samt at koble teori og praksis. Desuden er et en øvelse i at reflektere over egne handlinger og holdninger, for derved at kunne opbygge sin sygeplejefaglige identitet. Seminar og studieunits er ligeledes en form for refleksion og vejledning. Det forventes, at den studerende forholder sig aktiv og opsøgende i forhold til egen læring - det vil sige er opsøgende i forhold til borgere samt i at undre sig og stille refleksive spørgsmål i personalegruppen. Den studerende er selv ansvarlig for, at der dokumenteres i den individuelle kliniske studieplan vedr. diverse læringssituationer og refleksioner. Den studerende er (med)ansvarlig i forhold til at planlægge tilstedeværelsestiden. Studieredskaber: - e-portfolio er det obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i. Denne omhandler både præsentation, ugentlige refleksioner i WIKI, opgaver og selvvalgt litteratur. - Den studerende giver klinisk vejleder og teoretisk underviser adgang til e-portfolio, så de efterfølgende kan give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte. - Det forventes at den studerede afleverer en evaluering af det kliniske forløb inden afslutningen af klinikken til klinisk vejleder. vedrørende klinisk pensum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Side 7 af 8
Er en faglig kompetent sygeplejerske. Har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse eller 10 ECTS point. Har interesse for at vejlede og undervise. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/med uddannelsesansvarlig og øvrige kliniske vejledere i området. Se særskilt præsentation på studienettet. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted samt litteratur opgivet af uddannelsesinstitutionen. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for den teoretiske undervisning er på 80-100 sider pr. ECTS-points, svarende til 240-300 sider. Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-points, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum på studienettet inden afholdelsen af praktisk del af intern klinisk prøve. Dato for aflevering af selvvalgt litteratur aftales med klinisk vejleder. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som klinisk vejleder sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder afgør, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Tager initiativer og forholder sig aktivt til at opnå læringsudbyttet. Deltager aktivt i de sygeplejefaglige problemstillinger og kliniske sygeplejeopgaver, der er beskrevet i Søhusets/Gl. Finderupvejs generelle kliniske studieplan. Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne. Gennemfører fastlagt studieaktivitet i form af en kommunikationsrapport som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Udarbejder en Ego-profil på en udvalgt borger, som gennemgås med klinisk vejleder. Deltager aktivt i studieunits samt i de fremlæggelser, der indgår her. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet på studienettet. Udarbejdet af: Basis tilbud 2015 Klinisk vejleder Helle Vesterskov Tøttrup, Leder Poul W. Christensen og Uddannelseskonsulent Susanne Aas Godkendt af: Februar 2016 Side 8 af 8