Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner...6 Udvikling og vækst i landbruget...7 Gæld og finansiering...8 er af Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger...9 Baggrund om Natur og Landbrugskommissionen...10
Natur og Landbrug en ny start (et overblik) I sin slutrapport Natur og Landbrug en ny start fremlægger kommissionen sine anbefalinger inden for 4 hovedområder: En mere målrettet og effektiv miljøregulering i landbruget bl.a. ved: En ny, emissionsbaseret regulering af stalde og anlæg til husdyrproduktion. En ny model for regulering af brugen af gødning på markerne. Omlægning af mest følsomme landbrugsarealer til mere ekstensiv drift, flerårige afgrøder, vedvarende græs og natur. Mere og bedre natur bl.a. ved: Etablering af nationalt naturnetværk og oprettelse af en national naturfond. Ændring af naturbeskyttelseslovgivningen. Bedre udnyttelse af mulighederne i EU s landbrugspolitik i forhold til natur. Kapitaltilførsel, investeringer og professionalisering i landbruget bl.a. ved: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse. Nye investeringer, f.eks. en ny låneordning for yngre jordbrugere. En forbedret ordning for vækstkaution samt ændrede regler for succession Udvikling, vækst og innovation i landbruget bl.a. ved: National eksportstrategi og fremme af danske produkter i udenlandske certificeringsordninger mv. Forbedre vejledning og rådgivning til nyetablerede virksomheder. Flere midler og bedre tilskud til udvikling og afsætning af fremtidens fødevarer. En styrket indsats for økologi En national strategi med konkrete mål for bæredygtig biomasseproduktion 2
: Mere og bedre natur Problemstilling Der er for lidt natur i Danmark og naturen er for opsplittet og består mange steder af små arealer. Den tilbageværende natur har samtidig en dårlig kvalitet og gror mange steder til pga. manglende pleje. De små naturarealer og den manglende pleje gør naturen sårbar og gør det svært for mange dyre og plantearter at opretholde levedygtige bestande. Der mangler derfor investeringer i ny natur og udvikling af naturplejen som driftsgren. Klare mål for dansk natur og et nationalt naturnetværk, som skal være en ny, samlet, planlægningsmæssig ramme for naturindsatsen. En ny naturfond, som skal skabe nye natur og skovarealer og som skal finansieres gennem en række nye finansieringskilder og frivillige bidrag. Bedre beskyttelse af naturen i naturbeskyttelseslovgivningen. At mulighederne i EU s landbrugspolitik og støtteordninger udnyttes bedre i forhold til at beskytte og forbedre eksisterende naturarealer. Det nationale naturnetværk kan sikre sammenhæng i den danske natur og den nye, nationale naturfond vil øge indsatsen for at skabe ny natur markant. Lovændring og bedre økonomiske rammer for naturpleje vil sikre kvaliteten af den eksisterende natur. 3
Miljø og regulering Problemstilling Danmark skal leve op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand for alle vandområder. Nuværende regulering af landbrugets brug af gødning er baseret på generel fastsættelse af normer, som gælder på samme måde over hele landet, uanset forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof. Der er allerede gennemført en betydelig indsats over de seneste 25 år alligevel har vandmiljøet ikke fået det væsentligt bedre. Fremtidens regulering skal i langt højere grad have fokus på opnåelse af miljømål frem for at være produktionsbegrænsende. Landbrugets kvælstof skal reguleres efter arealers evne til at tilbageholde kvælstof, afgrøders betydning for udvaskning og vandområders sårbarhed. Der skal udvikles nye virkemidler til at begrænse belastningen med næringsstoffer i vandmiljøet Stalde til husdyrproduktion skal reguleres efter grænser for tilladte udledninger til natur og miljø, og ikke i forhold til antallet af dyr. Mere målrettet og omkostningseffektiv regulering. Større fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge produktionen indenfor fastsatte miljømål. Potentiale for større produktion med samme miljøbelastning. 4
Klimatilpasning i det åbne land Problemstillinger Klimaændringerne medfører stigende regnmængder, flere skybrud og mere ekstremvejr, hvilket øger risikoen for oversvømmelser af lavtliggende byer og boligområder. Naturen og biodiversiteten vil komme under øget pres som følge klimaændringer, og tilstanden i vandmiljøet kan blive forværret. Landbruget forventes at kunne realisere større udbytter i kraft af længere vækstsæsoner, men der er behov for tilpasninger i produktionen. Stormflod og stormfaldsordningen revideres med henblik på finansiering af forebyggende klimatilpasningsprojekter i det åbne land. Provenu fra spildevandstakster kan medfinansiere vådområdeprojekter mv., hvis projekterne mindsker risikoen for oversvømmelser. Lovgivningen ændres, så klimatilpasningsprojekter kan gennemføres ved ekspropriation ligesom vandmiljøprojekter og naturgenopretning. Indsatsbehov og målsætninger i kommende vand og naturplaner tager højde for de forventede effekter af klimaforandringerne. Anbefalinger kan skabe bedre rammer for en omkostningseffektiv klimatilpasningsindsats, der giver bedre mulighed for at udnytte nye innovative klimatilpasningsløsninger i det åbne land. 5
Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner Problemstilling Landbruget er årsag til ca. 20 pct. af Danmarks årlige udledning af drivhusgasser, hvor de største kilder er metan fra husdyr, lattergas fra kvælstofgødning og CO 2 fra dyrkede jorder. Der udvikles drivhusgasregnskaber på bedriftsniveau, som kan øge landmandens viden om tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser. Der afsættes midler via landdistriktsprogrammet til pilot og demonstrationsprojekter, hvor der ydes tilskud til drivhusgasreduktioner. Der fastsættes emissionsgrænser for udledningen af drivhusgasser, som en del af en ny emissionsbaseret regulering for husdyrbrug. Det kommende landdistriktsprogram indeholder tilskuds og kompensationsordninger, der understøtter landbrugets klimaindsats, bl.a. udbygning med biogas og udtagning af kulstofholdige lavbundsjorder. De samlede anbefalinger forventes at reducere landbrugets drivhusgasemissioner med ca. 200.000 ton CO2 ækv. i 2020, inkl. effekter på kulstoflagring. 6
Udvikling og vækst i landbruget Problemstilling Danmark skal være på forkant med udviklingen for at kunne fastholde stærk og konkurrencedygtig landbrugs og fødevaresektor. Det globale vækstpotentiale er stort, men skal forfølges målrettet, hvis gevinst for Danmark skal opnås. Nye trends i forbruger efterspørgsel kræver innovation og aktiv udviklingsindsats. Biomasse produktion udgør vækstpotentiale, men kræver strategi og prioritering. En national eksportstrategi Større indsats for at danske produkter kan blive godkendt i udenlandske certificeringsordninger mv. En styrkelse af teknologiudviklingen gennem opprioritering af indsatserne til udvikling, afprøvning og markedsmodning af nye teknologier, der bidrager til den grønne omstilling og forbedrer landbrugets produktivitet og konkurrenceevne. Forbedre vejledning og rådgivning til nyetablerede virksomheder. Flere midler og bedre tilskudsmuligheder til udvikling og afsætning af fremtidens fødevarer særligt rettet mod små virksomheders muligheder for at være aktive omkring produktudvikling og markedsføring af nye produkter. En styrket indsats for økologi bl.a. via tiltag, der styrker den markedsdrevne udvikling, større indsats for økologisk omlægning og rådgivning. En national strategi med konkrete mål for bæredygtig biomasseproduktion Understøtte den fortsatte udbygning med biogas og høst af biomasse. Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) har vurderet, at anbefalingerne vil have en positiv sektorøkonomisk effekt. 7
Gæld og finansiering Problemstilling Landbrugets gæld er meget høj over 340 mia. kr. Meget gæld er afdragsfri og med variabel rente, så situationen kan forværres af bl.a. stigende rente. Stort kapitalkrav til erhvervelse af landbrugsbedrifter. Unge landmænd har vanskeligt ved at få finansieret køb af landbrugsejendomme Kreditklemme hvor selv sunde landbrugsprojekter ikke kan få finansiering. Bedre investeringsmuligheder gennem: Statsgaranterede kautionsmuligheder (Vækstfonden) Marked for sælgerpantebreve (med sikkerhed i landbrug) Marked for erhvervsobligationer Ny låneordning til grønne investeringer Nedrivningsfradrag Små landbrug skal have bedre skatteforhold (succession) Ny låneordning for unge landmænd (statslig lånegaranti) Bedre jordfordeling gennem fritagelse for tinglysningsafgift Fjerne landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse Bedre overvågning af udlån til landbrug og landbrugets konkurrenceevne: Landbrugsbarometer Analyse af landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne hvert 3. år. Positivt bidrag til nuværende vanskelige situation for investeringer i landbrug. Bedre muligheder for selskabsdannelse, der kan tilføre kapital til landbruget og øge professionalisering i erhvervet. Bedre overblik over belåning til landbrug og landbrugets konkurrenceevne. 8
er af Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og biodiversitet får et markant løft gennem bedre beskyttelse og pleje af eksisterende naturarealer og flere arealer med vild natur i fri udvikling. Arealet med ny natur forøges markant. I skovene forøges arealet med urørt skov, og der tages flere naturhensyn, hvilket giver bedre forhold for noget af den mest sårbare og truede danske natur og biodiversitet. Vandmiljøet forbedres gennem en ny miljøregulering, fortsat reduktion af næringsstofpåvirkningen, dokumentation af nye omkostningseffektive virkemidler som vejen til at opnå en god økologisk tilstand. Klimaeffekterne er opgjort til en årlig reduktion på ca. 200.000 tons CO2 ækv. inkl. kulstoflagring og ca. 190.000 tons CO2 ækv. uden kulstoflagring. Økonomiske konsekvenser for landbruget er analyseret i en landbrugssektormodel (ESMARALDA). Anbefalingerne vurderes at føre til en årlig sektorøkonomisk indtjening på ca. 70 365 mio.kr før tilskud og ca. 170 465 mio. kr. inklusiv tilskud. Den største positive effekt skyldes en ny kvælstofregulering. Derudover er der en række positive konsekvenser, som ikke kan kvantificeres. Modsat vil anbefalingerne medføre et behov for finansiering, der svarer til i alt 5 6 pct. af den direkte landbrugsstøtte. Statsfinansielt er anbefalingerne i balance, og gennemførelse af kommissionens anbefalinger på det beskrevne niveau vil ikke medføre behov for yderligere statslige bevillinger. Administrative omkostninger er primært tilknyttet en ny kvælstofregulering. Det forudsættes at kunne finansieres indenfor ministeriernes eksisterende rammer. Samfundsøkonomisk vurderes det, at anbefalingerne fører til en begrænset øget beskæftigelse i landbruget og medfører en gevinst for både landbrug, natur, miljø og klima. 9
Baggrund om Natur og Landbrugskommissionen Baggrund for kommissionen Natur og Landbrugskommissionen er med i regeringsgrundlaget fra oktober 2011. Kommissionen blev nedsat som uafhængig kommission i foråret 2012. Kommissionens medlemmer Natur og Landbrugskommissionen består af 12 medlemmer. Medlemmerne er udpeget på baggrund af deres personlige kapacitet og ekspertise indenfor kommissionens fagområder. Kommissionens opgave Kommissionen skal indenfor et år komme med anbefalinger om sammenhængende og tværgående virkemidler og initiativer, som kan bidrage til realisering af en helhedsorienteret strategi for en grøn omstilling af dansk landbrug og en styrkelse af natur, miljø og klimaindsatsen i Danmark. Kommissionens arbejde Kommissionen afholdte sit første møde den 11. april 2012 og en åbningskonference den 30. april. Kommissionen har afholdt i alt 12 møder. Arbejdet i kommissionen har været fulgt af en ekstern følgegruppe med 24 interesse og erhvervsorganisationer. Undervejs er der etableret 3 arbejdsgrupper og afholdt 5 workshops samt mere end 150 bilaterale møder. Kommissionens afrapportering Kommissionen har afrapporteret den 18. april 2013 med rapporten Natur og Landbrug en ny start. Rapporten indeholder 44 anbefalinger med tilhørende 144 handlinger. Yderligere materiale kan findes på www.naturoglandbrug.dk. 10