Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur

Relaterede dokumenter
Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

beskrive de felter, vi prioriterer højt, f.eks. faglig ledelse, personaleledelse,

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Politikerspørgsmål vedr. ansættelsesprocedurer på institutionsområdet. Du har i sommerferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen:

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Afrapportering på institutionernes arbejde med pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet i dagtilbud

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Velkommen i forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Feriepasning i dagtilbud. / 1. behandling af budget 2019 Børne- og Ungdomsudvalget

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Ny institutionsstruktur

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Principper for Furesø Fritidsordning

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Ændringen Håndtering af ændringen BUU beslutning Kommunerne skal fremover fastsætte og offentliggøre. Ingen kommunens rammer for dagtilbuddene.

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport

Bilag 2: Forslag til styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

Til BUU. Sagsnr

Dette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

Forvaltningen har på baggrund af denne dialogproces udarbejdet 5 grundprincipper for den kommende ledelsesstruktur. De 5 grundprincipper er:

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene

Til BUU. Sagsnr

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Børn og Unge i Furesø Kommune

Evaluering af dialogfora for folkeskole, dagtilbud og ungeområdet

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

De inddragende processer har bidraget til at kvalificere og præcisere de muligheder og gevinster, som den ny ledelsesstruktur kan bidrage til:

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Bilag 8: Oversigt over Børne- og Ungdomsudvalgets beslutninger om Fremtidens Fritidstilbud

Der skal i 2019 implementeres administrative fællesskaber for skoler og klynger i alle områder.

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Udvalg for dagtilbud og familier

Spørgsmål og svar om nye bevillingsmodeller på fritidsområdet

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Sagsnr Bilag 2. Temaer for budgetønsker. Dokumentnr

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Ressourcetildelingsmodeller (3 TIL 6 ÅR)

Status på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen

Plan for sammenlægning af Vanløse Skole, Hyltebjerg Skole og fritidstilbud

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kommunale midler Varige 25,2 22,4* 20,3* Kommunale midler Tidsbegrænsede 15,4 7,8 3,1. Statslige midler Tidsbegrænsede** 18,5 8,6 8,6

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

For at styrke implementeringen er der ved at blive udarbejdet en inspirationsguide til arbejdet med profilen og en implementeringsplan.

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Høringssvar vedr. organisering af fritidsinstitutionspladser ved Kirsebærhavens Skole.

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Henvendelse om beslutning om Bakkehusets fremtid som selvstændig institution.

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

VEJLEDNING I TILSYN I ALMEN OG SPECIALINSTITUTIONER 0 18 ÅR. (september 2013)

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en fastholdt implementeringsplan

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Bilag 1. Notat om klubfællesskaber og ledelsesstruktur

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur 1. Klyngeledelse Når de nye klynge- og netværksledelser tiltræder d. 1. august 2016, ligger der en stor opgave for ledelsesteamene i at etablere nye stærke, faglige og bæredygtige pædagogiske fællesskaber i klynger og netværk. Alt sammen til gavn for børnene, som skal trives, udvikle sig og lære i hele den tid, de er i institutionen. 04-11-2015 Sagsnr. 2015-0242032 Dokumentnr. 2015-0242032-3 I løbet af foråret får dagtilbudsområdet i lighed med skoleområdet en ledelsesprofil, som netop har fokus på den faglige ledelse. Målet er en nærværende ledelse, som kan bevæge sig helt tæt på praksis i dialoger med medarbejderne, og samtidig kan indtage en mere strategisk rolle og sætte en visionær retning for klyngen eller netværket. Ledelsesprofilen for de nye klyngerog netværk vil også betyde, at ledelsesteamene skal arbejde tættere sammen. Det er afgørende at klynger og netværk kan komme godt fra start og at ledelsen har de nødvendige redskaber og tilstrækkelig viden til at bedrive stærk faglig ledelse tæt på medarbejderne og praksis, herunder få teamsamarbejdet godt i gang. Forvaltningen er i dialog med lederne om, hvad deres behov er, og hvor de særligt har brug for understøttelse. Det er målet, at der i løbet af foråret 2016 bliver igangsat en række individuelle forløb for klyngeledelsesteamene, som har til formål at etablere dem som ledelsesteam og sætte fokus på den faglige ledelsesopgave. Forud for forløbet skal klyngeledelsesteamene igennem en kompetenceafklaring, som skal vise hvilke kompetencer, der er til stede i teamet. Netværkene vil blive tilbudt et lignende forløb, som vil blive tilrettelagt alt efter, i hvor høj grad de ønsker at arbejde indenfor rammerne af ledelsesprofilen. 2. Medarbejderne MED-struktur I periode frem mod d. 1. august etableres et midlertidigt MEDudvalg i hver ny klynge, som skal forberede arbejdet i klyngen. Udvalget sammensættes af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter med repræsentation fra alle de involverede enheder samt relevante ledere. Der vil således være repræsentanter fra alle de nuværende enheder, hvis børn og personale indgår i de kommende tilbud. Det midlertidige MED-udvalg skal fastlægge retningslinjer, som vedrører tiden frem til ny organisering.

Efter d. 1. august sammensættes et nyt og permanent MEDudvalg. Det er afgørende at udvalget får en bedst mulige start, og det vil ske via kompentenceudvikling gennem MED-uddannelsen. Derudover vil MED-sekretariatet yde konkret og målrettet support alt efter hvilke behov der kan være. 3. Forældreindflydelse bestyrelser og råd Evalueringen af klynge- og netværksstrukturen fra efteråret 2014 viste, at forældresamarbejdet i forældreråd og forældrebestyrelser var velfungerende. Evalueringen viste samtidig, at der var en række punkter, hvor der var rum for forbedringer, særligt på det kommunale område. Det drejede sig om: Forældrerådene oplever at de er langt væk fra beslutningerne, og at det er uklart hvad deres kompetencer er Det opleves af forældrene som mere meningsfuldt at deltage i forældrerådet end i forældrebestyrelsen, da rådet beskæftiger sig med emner, der er tættere på hverdagen. I forlængelse af ovenstående opleves forældrebestyrelsen, som langt væk og ikke så relevant for børnenes hverdag Klyngelederne mangler i nogen grad værktøjer til eller guidelines for reel inddragelse af forældrebestyrelsen Der er mangel på formelle informationsveje mellem forvaltning og forældrebestyrelser og mellem forældrebestyrelser og forældreråd Pr. 1. august 2016 skal der vælges nye forældrebestyrelser og nye forældreråd. For at sikre gode vilkår for forældreindflydelse i de kommende, større klynger, vil forvaltningen i løbet af foråret 2016 være i dialog med forældre og ledere samt forældreorganisationen KFO, om hvordan de skitserede udfordringer kunne løses. Samtidig vil forvaltningen se på, hvad der er muligt i forhold til lovgivningen i forhold til at flytte beslutningskraft tættere på den hverdag, som børn og forældre er den del af. Børne- og Ungdomsudvalget orienteres inden sommerferien om den reviderede vejledning for forældrebestyrelser og forældreråd, samt får forelagt en præsentation af de initiativer, der skal sættes iværk. Side 2 af 5

4. Faglig udvikling I budgetaftalen for 2016 er der lagt vægt på, at der sker et kvalitetsløft for hele dagtilbudsområdet gennem en udvikling af pejlemærkerne i praksis. På 0-2 års området tilføres der flere hænder til at løfte denne opgave, og til at den tidlige indsats styrkes. De nye ledelsesteam skal stå i spidsen for den faglige udvikling, og det målet er et styrket ledelsesmæssigt fokus på børnenes læring og trivsel. Målet er ikke at sætte en masse nye projekter i gang, men at der skal udvikles gennem refleksion og dialog på den allerede eksisterende praksis. Dialogen mellem medarbejdere og leder omkring fagligheden og den pædagogiske praksis skal styrkes, sådan at refleksion og systematik kommer i højsædet. På fritids- og klubområdet, er der et stort behov for at klæde personale på til denne opgave. Hvis medarbejderne i de nye fritids- og klubinstitutioner skal kunne skabe stærke børne- og ungefællesskaber, styrke sprogarbejdet og samarbejde med det lokale fritids- og kulturliv, er det afgørende, at de har kompetencer og viden til dette. Forvaltningen har anbefalet i udmøntningssagen, at der afsættes midler til kortere intensive kompetenceudviklingsforløb i grundlæggende fritidspædagogik for medarbejdere. Fokus i forløbet vil være på at medarbejderne viden indenfor overgange, sprogarbejde, uddannelse, systematik i fritidspædagogisk praksis, facilitering og tværfagligt samarbejde, styrkes. Stærkt samarbejde Samarbejdet mellem skole og fritidstilbud skal styrkes og forvaltningen arbejder sammen med en gruppe af medarbejdere og ledere med at se på, hvordan de nuværende pejlemærker for kvalitet i dagtilbud kan spille sammen med de fremtidige tilrettede mål for fritidstilbuddene. Der arbejdes hen imod at den enkelte skole og de omkringliggende fritidstilbud selv sætter mål for deres samarbejde med udgangspunkt i pejlemærker for skole og dagtilbud og, at målene løber en længere periode, end det er tilfældet i dag. Arbejdsgruppen ser samtidig på, hvordan samarbejdet mellem skole og institutioner og institutioner og andre interessenter kan styrkes. Herigennem er der mulighed for at sikre, at de pædagogiske tilbud og andre tilbud til børn og unge arbejder med samme mål for øje, og derved styrker sammenhængene i børn og Side 3 af 5

unges udviklingsforløb og i højere grad understøtter hinandens indsatser. Der vil i perioden november til april blive udarbejdet modeller for en ny samarbejdsstruktur mellem institutioner og skoler samt andre interessenter, med udgangspunkt i den nuværende samarbejdsstruktur (Ressourceteam, Ressourcecentre og Stærkt samarbejde). 5. Budget og økonomi Der er ikke ændringer i det økonomiske ansvar i tiden før og efter 1. august 2016. Det er fortsat klyngelederen, skolelederen eller lederen af den selvejende institution, der har det fulde ansvar for økonomien. Den samlede bevilling for hele 2016 udmeldes. Det er forventningen, at der kan udmeldes primo december 2015. Der udmeldes til de nuværende økonomiansvarlige organisationer det vil sige til klynger, selvejende enheder og skoler (KKFO). Som noget nyt men i lighed med, hvad der skete i forbindelse med Folkeskolereformen vil den del af bevillingerne, der vedrører årets sidste fem måneder være markeret med Fremtidens Fritidsstruktur, svarende til 5/12 af bevillingen. Derudover vil budgetlægningen for årets første syv måneder være låste i økonomistyringsværktøjet. En markering med Fremtidens Fritidsstruktur sker for at sikre et bedre overblik over bevillingen for 2016, herunder konkret i forhold til, hvor meget der ved simpel fordeling over året kan henføres til før og efter 1. august 2016. Budgetlægningen i økonomistyringsværktøjet låses for at sikre, at der er tydelighed om, hvad der i udgangspunktet er tiltænkt i budget til årets syv første måneder. 2016 er et år, hvor der sker store ændringer i klyngerne og hvor der både er en ny og en gammel bevillingsmodel til fritidsinstitutioner og FK/JK klubber. I de syv første måneder er det den gamle model og den nuværende klyngestruktur, der er gældende og 1. august er det de nye klynger og de nye modeller, der træder i kraft. Den bevilling, der udmeldes fra årets start vil derfor være korrekt i forhold til den tildeling der sker jfr. bevillingsmodellerne (den gamle frem til august og den nye fra august og frem). Men eftersom der udmeldes for hele året til den nuværende struktur og der skal ske omflytninger pr. 1. august så vil der ske en justering af bevillingerne ved flytning af dele eller hele enheder til Fremtidens Fritidsstruktur. Side 4 af 5

Der vil være fokus på økonomiopfølgning ved de sædvanlige procedurer, således at alle klynger og institutioner skal lave månedlig budgetopfølgning og skal aflevere prognose tre gange årligt. De indsendte data samles og tjekkes af økonomikonsulenterne. Større ændringer og afvigelser fanges og der tages kontakt til lederne. Samme værktøj anvendes i forbindelse med regnskabsafslutning. Samtidig betydet det, at der ikke ændres på økonomistyringen, at procedurer og værktøjer er velkendte for lederne og at også forvaltningens arbejde med for eksempel handleplaner og skærpet tilsyn fortsætter uændret. Som et ekstra controllingtiltag i perioden frem til 31.07.16 følges udviklingen i klyngernes forbrug månedligt. Side 5 af 5